Indholdsplaner i de frie kostskoler

Transkript

1 Indholdsplaner i de frie kostskoler Forord Dette hæfte er resultatet af arbejdet i en tænketank, som blev nedsat i forbindelse med, at de frie kostskoler skal til at skrive indholdsplaner for såvel undervisningen som for det pædagogisk tilrettelagte samvær på de frie kostskoler. Vi mener at dette krav kan og bør give anledning til, at man internt på skolerne sætter gang i den pædagogiske debat og refleksion, primært til gavn for skolernes egen pædagogiske udvikling og nytænkning. Dette hæfte er først og fremmest ment som en inspiration til en sådan pædagogiske debat og refleksion, men vi håber også, at denne pædagogiske debat og refleksion kan være med til at lette arbejdet med indholdsplanerne. Og hvem er vi så? Vi er medlemmer af den omtalte tænketank, som er støttet af Folkehøjskolernes Forening i Danmarks 3x3 puljemidler. Tænketanken har mødtes tre gange i løbet af efteråret 2007 og består folk fra folkehøjskolerne, efterskolerne, husholdningsskolerne og håndarbejdsskolerne, undervisningsministeriet samt to pædagogiske konsulenter. Det drejer sin om følgende personer: Troels Rasmussen, Forstander Nordjyllands Idrætshøjskole Tage Jepsen, Forstander, Fjordvang Ungdomsskole

2 Lena Kim Christensen, Lærer, Linieskolen, Hadsten husholdnings- og håndarbejdsskole. Gorm Hansen, Konsulent, FFD (Folkehøjskolernes Forening i Danmark) Mikkel Hyldebrandt Jensen, Sekretarieatsleder, FAHH (Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler) Kurt Willumsen, næstformand i FFD, FFD s repræsentant Dorte Bonde, formand i FAHH, FAHH s repræsentant Troels Aamand Sørensen, næstformand i Efterskoleforeniengen, Efterskoleforeninges Repræsentant. Jesper Moesbøl, Fagkonsulent, Undervisningsministeriet Jørn Højer-Pedersen, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet Alexander von Oettingen, dr. pæd., konsulent fra Videncenter for professionspædagogik CVU Sønderjylland. Niels Buur Hansen, lektor, konsulent fra Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier, Syddansk Universitet. God læselyst Hvorfor pædagogisk debat og refleksion på de frie kostskoler? Der er tradition for i de frie kostskoler at sige, at denne skoleform ikke kan beskrives, men skal opleves. Dette hæfte forsøger at gå en anden vej. Formålet med dette hæfte er at inspirere til pædagogiks debat og pædagogisk refleksion blandt de ansatte på højskoler, efterskoler og husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Anledning hertil er, at de frie kostskolers nye hovedsigte nu skal dokumenteres med indholdsplaner, der beskriver såvel skolernes undervisning som deres samvær. Herved kommer en lang række pædagogiske spørgsmål naturligt i spil: Hvad skal der til for, at fodbold er undervisning? Hvad skal der til for, at fodbold er pædagogisk tilrettelagt samvær? I hvilken udstrækning kan vi hævde, at fodbold har noget med demokratisk dannelse, folkelig oplysning eller livs oplysning at gøre? Når eleverne gør rent eller laver mad på skolerne, har det så noget med undervisning eller folkelig oplysning at gøre? Eller fungerer eleverne blot som billig arbejdskraft på skolerne? 2

3 Og hvis vi hævder, at rengøring er undervisning eller pædagogisk tilrettelagt samvær, som opfylder hovedsigtet for de frie kostskoler, hvad er så begrundelsen herfor? Disse og mange andre spørgsmål lægger op til pædagogisk debat og refleksion på de frie kostskoler. Kravet om indholdsplaner kan altså være med til at understøtte den pædagogiske debat og refleksion på de frie kostskoler. En sådan pædagogisk debat og refleksion kan være med til at tydeliggøre det nye hovedsigte for de frie kostskoler: livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse og være med til at tydeliggøre, hvorledes de frie kostskoler kan udnytte og forny de frie kostskolers særegne skoleform, således at skoleformens hovedsigte kan udfoldes i alle skolens aktiviteter. I det følgende vil vi først se på de frie kostskolers hovedsigte, sådan som det er formuleret i loven. Derefter vil vi se på de forskellige læringsrum, sådan som findes på de frie kostskoler. Til slut vil vi stille nogle spørgsmål, som ligger op til pædagogisk debat og refleksion, samt komme med nogle forlag til, hvorledes dette hæfte kan bruges i forbindelse med en pædagogisk dag på de enkelte skoler. De frie kostskolers hovedsigte De frie kostskolers hovedsigte har traditionelt set været præget af det, som Grundtvig kaldte for livsoplysning, men indtil 1942 var skoleformens hovedsigte ikke indskrevet i dens lovgrundlag. Fra 1942 var hovedsigtet almendannende undervisning med mulighed for at give enkelte fag eller faggrupper en fremtrædende plads. I 1993 blev dette hovedsigte suppleret med hovedsigtet folkelig oplysning. Fra 2006 er hovedsigtet livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Halvdelen af undervisningen skal være af bred almen karakter. Det tredelte hovedsigte i loven fra 2006 kan bestemmes som følger: Livsoplysning fremhæver menneskets etiske og universelle eksistens. Mennesket må således forstå sit liv ud fra et almen universelt fundament og ud fra eksistentielle problemstillinger. Livsoplysning fremhæver menneskets etiske og eksistentielle praksis. Dette aspekt af tilværelsen reflekteres f.eks. gennem etik, religion, eksistens- og livsfilosofi. Læringsintentionen er her gennem undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær at lære eleven at give udtryk for, afprøve, eksperimentere, 3

4 udvikle og formgive egne eksistentielle sammenhænge og fælles menneskelige vilkår. Dannelsesformålet er her at give eleven mulighed for at få et reflekteret forhold til sin egen eksistens og give den en almen livstydning. Folkelig oplysning fokuserer på, at mennesket lever i en historisk og kulturel overlevering og tradition. Mennesket forstår også sit liv i lyset af det fælles liv, som dels er vokset historisk frem og dels har en aktuel betydning for eleven. Begrebet folk udtrykker forestillingen om et overleveret og levende fællesskab. Folkelig oplysning fokuserer på menneskets historisk og kulturelle praksis. Dette aspekt reflekteres f.eks. gennem idehistorie, politik, musik, kunst, pædagogik etc. Eleven lærer om sin egen indfældethed i historiske og kulturelle sammenhænge ved at lære at forstå, videreudvikle og deltage i store og mindre menings skabende fællesskaber, på skolen såvel som udenfor skolen. Demokratisk dannelse fokuserer på, at mennesket lever i politiske og demokratiske fællesskaber. Mennesket forstår således også sit liv som politisk deltager i demokratiske processer og deltager også i den opgave, at udvikle og fastholde demokratiet i dets mangfoldige udtryk. Demokrati forstås her både som livsform, måden vi er sammen på, og som styreform, den formelle demokratiske regulation af dette samvær. Dette aspekt reflekteres f.eks. gennem politik, sociologi, medborgerskab. Eleven lærer her, hvad det vil sige, at erkende, handle og deltage i demokratiske processer samt at kunne forholde sig demokratisk overfor nye problemstillinger og opgaver. Det vil sige, at eleven både lærer om demokrati i undervisningen og gennem demokratisk deltagelse og samvær på skolerne. De frie kostskolers tre læringsrum De frie kostskoler har altid benyttet sig af mange læringsrum (se bilag 1). Som noget nyt stilles der nu krav om, at de frie kostskoler gennem indholdsplaner skal beskrive, hvorledes det nye hovedsigte indgår i to af disse læringsrum: Undervisning og Det Pædagogisk Tilrettelagte samvær. Det eneste som ikke skal beskrives i disse indholdsplaner er det Det Øvrige Samvær på skolerne. Der bruges således i dag tre betegnelser for de frie kostskolers forskellige læringsrum: Undervisning Pædagogisk Tilrettelagt Samvær Øvrigt Samvær 4

5 Vi mener i tænketanken ikke, at de frie skoler skal adskille de tre læringsrum fra hinanden, så de ikke har noget med hinanden at gøre. Derved forspilder man de unikke pædagogiske muligheder, som ligger i skoleformen. Men skolerne skal heller ikke ukritisk sammenblande de tre rum, så eleverne og lærerne ikke kan kende forskel mellem dem. Vi mener derimod, at man skal udnytte de frie skolers unikke mulighed for at får disse tre forskellige læringsrum til at spille sammen. Det gør man ved at sondre mellem dem, hvilket er noget andet end at adskille dem. At sondre mellem de tre læringsrum vil sige, at man er bevidst om, at de tre læringsrum hver for sig har sin egen styrke, at man er bevidst om, hvorledes man kan få disse tre forskellige læringsrum til at spille sammen i skolernes samlede virke og at man er bevidst om, hvorledes de tre lærigsrum på hver sin måde kan bidrage til at opfylde hovedsigtes tre aspekter: livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. En af forudsætningerne for, at man kan opfylde disse ideelle krav, er bl.a., at man kan komme med en almen pædagogisk beskrivelse af de tre nævnte læringsrum. Det vil vi forsøge at udfolde i det følgende. Undervisning I sin bredeste form er undervisning betegnelsen for et læringsrum eller en praksis, som foregår mange steder. I skolen bliver undervisningen derimod taget ud af hverdagen og sat ind i en institutionel ramme. Det sker også på efterskoler, højskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler, hvor undervisningen er en planlagt, målrettet og fremadskridende aktivitet, der har til hensigt at bibringe eleverne viden om verden. Undervisning planlægges sædvanligvis som sådan i lektioner eller i timer, hvor vi har et fag. Når vi om en elev siger, han er til sløjd, mener vi, at han deltager i skolens sløjdundervisning. Undervisnig er dog ikke identisk med én bestemt form (f.eks. tavle-undervisning og envejs-kommunikation). Undervisning findes i mange former: foredrag, tavle-undervisning, projektarbejde, værkstedundervisning etc. Alligevel har Undervisning forstået som pædagogisk form nogle fælles kendetegn. Undervisning er bl.a. kendetegnet ved følgende bestemte træk: 5

6 Undervisning er at lære verden at kende gennem en begrundet viden om verden. Undervisning bygger derfor på begrundede antagelser, som eleven skal have mulighed for at diskutere og kritisere. Undervisning formidles gennem et fag eller et stofområde, som giver anledning til at eleverne opnår den ønskede viden og kunnen. Undervisning implicerer bestemte roller: En (eller flere) lærer(e) og nogle elever. Undervisning handler om bevidst at tilegnelse sig kundskaber, færdigheder og holdninger. I Undervisning kan det tilegnede ikke direkte anvendes i situationen, men man forventer, at det tilegnede senere kan anvendes af eleven i mange forskellige situationer. Undervisning er kendetegnet ved direkte læring gennem refleksion og diskussion ( Man er sammen for at lære noget.) Pædagogisk tilrettelagt samvær (PTS) De frie skoler anvender også et pædagogisk læringsrum, som kaldes for Pædagogisk Tilrettelagt Samvær ( i det følgende kalder vi det blot for Samvær). Samvær er planlagte, målrettede og fremadskridende aktiviteter, der gennem elevernes deltagelse i et socialt samvær sigter på læring hos de deltagende elever. Elevens læringen er en vigtigt del af Samværet, men Samværet er centreret omkring aktivitetens eget formål, som er lige så vigtig som elevens læring. Rene rutineaktiviteter kan derfor ikke betegnes som Samvær, da det pædagogiske sigte her er fraværende. Samværet kan have karakter af arbejdsprocesser, som omfatter et læringselement (f.eks. hjælp ved tilberedelse af måltid, rengøring). Samvær kan også have karakter af tilrettelæggelse og gennemførelse af større sociale arrangementer på skolen eller karakter af deltagelse i religiøse eller politiske ceremonier/arrangementer. Også her er læringselementer afgørende Pædagogisk Tilrettelagt Samvær (Samvær) er bl.a. kendetegnet ved følgende bestemte træk: Samvær er en planlagt, målrettet og fremadskridende pædagogisk aktivitet. I Samvær sker deltagelsen i aktiviteten på aktivitetens egne præmisser. I Samvær skal der være læring, men den sker som et delprodukt ved deltagelse i aktiviteter. I Samvær har de klassiske lærer- og elevroller mere karakter af at være arbejdsleder og medarbejder (mester/lærling - sidemandsoplæring). Samvær er tær knyttet til en pædagogik, som lægger vægt på erfarings- og arbejdsbegrebet (learning by doing / mesterlæren /sidemandsoplæring). 6

7 Hvor læreren kun har en elev (f.eks. i vejledningssammenhæng), er der også tale om Samvær. Samvær er kendetegnet ved indirekte læring gennem deltagelse ( Man arbejder sammen, men lærer også noget ved det ). Øvrigt samvær De to netop beskrevne læringsrum skal beskrives i de omtalte indholdsplaner. Det gælder ikke for det, vi her kalder Øvrigt Samvær. Derfor vil vi her lægge mindre vægt på denne form. Som beskrevet i det historiske afsnit (se bilag 1), har dette uformelle læringsrum dog altid spillet en vigtig rolle i de frie kostskoler. Allerede Kold lagde megen vægt på, at eleverne skulle omgås de voksne så at sige døgnet rundt på hans skole. Det var dengang meget usædvanligt, da der var meget større afstand mellem unge/børn og voksne, end vi oplever i dag. Kold lagde uhyre vægt på denne uformelle omgang mellem elever og lærer i sin oplivelses-pædagogik. Denne uformelle læring gennem forbillede/rollmodel spiller stadig en afgørende rolle i de frie kostskolers pædagogik. Øvrigt Samvær er bl.a. kendetegnet ved følgende træk: Øvrigt Samvær består af tilfældigt opståede situationer, som giver anledning til læring. I Øvrigt Samvær er lærer- og elevroller afløst af relationen mellem en mere erfaren voksen og en mere uerfaren ung/barn. I Øvrigt Samvær kan læring ske indbyrdes mellem en erfaren og vidende elev (en ekspert på et område) og en mere uvidende og uerfaren elev (en novicer). Øvrigt Samvær består også af ikke bevidst læring, som sker gennem socialisation. Matrix for de frie kostskoler For at kunne fremstille indholdsplaner for de frie kostskoler må man altså sondre mellem de tre aspekter af skoleformen hovedsigt og de tre beskrevne læringsrum. Der giver følgende matrix. Vi har sat kryds i de seks felter, som indholdsplanerne skal beskrive: Undervisning Pædagogisk Tilrettelagt Øvrigt Samvær 7

8 Samvær Livsoplysning X X Folkelig oplysning X X Demokratisk dannelse X X Spørgsmål Den pædagogiske debat og refleksion, som dette hæfte forhåbentligt vil give anledning til, kan antydes gennem en lang række pædagogiske spørgsmål. For at hjælpe processen i gang vil vi antyder nogle af disse spørgsmål i det følgende. Mange andre spørgsmål kan selvfølgelig stilles: Spørgsmål vedrørende for forskellige læringsrum: Er det kun i de forskellige fag, at der foregår Undervisning? Kan Undervisning også foregå i fortælletimen eller ved måltiderne? Kan rengøring være Undervisning og hvis ja: Med hvilken begrundelse? Hvornår kan morgensang og sangtime bestemmes som henholdsvis Undervisning eller Samvær? Hvad er forskellen på idrætsaktiviteter forstået som undervisning, træning og kamp? Er rollespil Undervisning eller Samvær og hvorfor? Er projektarbejde Undervisning eller Samvær og hvorfor? Hvad er begrundelsen for at temauger, studieture, ekskursioner er Undervisning? Er fælles uddannelses- og erhvervsvejledning Undervisning eller Samvær? 8

9 Er individuel uddannelses- og erhvervsvejledning Undervisning eller Samvær? Spørgsmål vedrørende hovedsigtet for de frie kostskoler: Hvorledes kan demokratisk dannelse indgå i Undervisning og i Samvær? Hvorledes kan kostskoleformen udnytte samspillet mellem de forskellige læringsrum m.h.t. at fremme den demokratiske dannelse? Kan livsoplysning kun indgå i bestemte faglige undervisnings sammenhænge? I bekræftende fald i hvilke faglige sammenhænge? Kan Undervisning i rengøreing seriøst bestemmes som livsoplysning? Kan folkelig oplysning kun indgå i bestemte faglige undervisnings sammenhænge? I bekræftende fald i hvilke faglige sammenhænge? Kan skolen gennem sin Undervisning og sit Samvær løfte alle de tre aspekter af skoleformens hovedsigte? Kom med eksempler på, hvorledes din skole kan udnytte sondringen mellem Undervisning, Samvær og Øvrigt Samvær på en måde, som fremmer livsoplysningen, den folkelige oplysning og den demokratiske dannelse. Forslag til hvorledes hæftet kan bruges på en pædagogisk dag Det er meningen her i det endelige hæfte at beskrive, hvorledes man kan anvende dette hæfte f. eks. i forbindelse med en pædagogfisk dag på skolerne, hvor man diskuterer skolens pædagogik. Dette afsnit vil blive udfyldt, efter at hæftet er afprøvet på tre frie kostskoler: Fjordvang Ungdomsskole, Linieskolen, Hadsten husholdnings- og håndarbejdsskole og Nordjyllands Idrætashøjskole. Det vil ske i foråret

10 Bilag 1: Lidt om de frie kostskolers historie: De frie kostskoler er kendetegnet ved, at de består af flere forskellige læringsrum. Sådan har det altid været i de frie kostskoler, hvilket hænger tæt sammen med skoleformens historiske oprindelse i den Grundtvig-Koldske pædagogik. For både Grundtvig og Kold var såvel friskolen som højskolen en central del af den folkelige kamp, som udgjorde kernen i 1800-tallets folkelige bevægelser. Med grundloven fra 1849 blev undervisningen og opdragelsen af den kommende generation for alvor påtrængende. Grundtvig og centrale folkelige kredse mente ikke, at denne oplysningsopgave primært var statens opgave, men at denne opgave måtte løses gennem en skoleform, som var en forlængelse af hjemmets opdragelsesog uddannelsesmæssige bestræbelser. Disse skoler, som man efterhånden fik dannet, skulle være folkets skoler og ikke statens skole. Solen står med bonden op, slet ikke med de lærde, som Grundtvig formulerede det. Højskolerne og efterskolerne var derfor et stykke op i det 20. århundrede først og fremmest private skoler, der var organiseret som en unik blanding af at være et hjem, en skole, et forsamlingshus og en gård. 10

11 Det hjemlige præg er stadig afgørende for de frie kostskoler, idet elverne ideelt set løbende omgås med skolens forstander(par), skolens lærere og øvrige medarbejdere, der således bliver til vigtige rollemodeller for eleverne. Det hjemlige præg overlever stadig i den uformelle omgangs- og beklædningsform på skolerne samt i skolernes arkitektur. Skolepræget viser sig ved, at en vigtig del af dagen er skemalagt i undervisningsblokke og foregår i undervisningslokaler, som er skabt med det formål at være rammen om undervisningsaktiviteter. På mange skoler minder denne undervisning om den undervisning, som gives på andre skoler for tilsvarende aldersgrupper, idet der dog typisk ikke er eksamen på de frie kostskoler. Eksamen og kompetencegivende undervisning kan dog forekomme i afgrænsede undervisningsforløb på mange af skolerne, hvilket der også historisk set er en lang tradition for. Herudover var og er (?) en vigtig del - måske den vigtigste del - af skolens pædagogiske virke henlagt til foredragssalen, centreret omkring talerstolen, af mange betragtet som de frie skolers egentlige og vigtigste læringsrum: De folkelige bevægelsers forsamlingshus. Sangen, fortællingen og foredraget er som i forsamlingshuset her de centrale pædagogiske virkemidler. Eleverne og lærerne deltager her i en pædagogisk aktivitet, som har en udpræget rituel karakter, hvis sigte oprindelig var den folkelige vækkelse eller oplivelse af eleverne. I de religiøse skoler har dette ofte karakter af at deltage i en andagt. I de politiske skoler har dette ofte karakter af at deltage i et politisk møde. Langt de fleste frie skoler var også en gård, hvorved man skaffede sig de nødvendige fornødenheder i forbindelse med elevernes og lærernes bespisning. Det blev forventet, at eleverne deltog i de praktiske gøremål i kostskolens hverdag, ofte med et pædagogisk sigte gennem sidemandsoplæring eller mesterlære. Dette sidste aspekt er i dag især tydelig i skoler med et specialeller socialpædagogisk sigte. Pædagogisk virke gennem deltagelse i arbejdsprocesser (økologisk jordbrug, bygning /drift af vindmøller etc.) blev i 70 erne meget populær på mange frie kostskoler. Elevernes deltagelse i skolens praktiske gøremål består også i at deltage i planlægningen af og gennemførelsen af skolens mange tilbagevendende skole-ritualer i løbet af skoleåret (årsfester, officielle fødselsdagsfester, familiedage, hyggeaftner etc.). Der har således altid været en tradition for at bruge mange læringsrum på de frie kostskoler: 11

12 Læring gennem undervisning Læring gennem deltagelse i pædagogiske ritualer Læring gennem deltagelse i arbejdsprocesser Læring gennem planlægning/gennemførelse af skolens fællesaktiviteter Læring ved at omgås voksne rollemodeller Læring gennem elevernes omgang med hinanden 12