DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik"

Transkript

1 DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik

2 Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere specialiserede. Alene ud fra den mangfoldighed kan det være svært at tale om en fælles dannelsesforståelse Man står over for nogle vanskeligheder, når man sætter sig for at beskrive og dokumentere efterskolens dannelsesbetydning. Især når man vil påvise det man har erfaret undervejs: At efterskolerne uanset deres forskellighed over tid og rum har noget, de er fælles om, som man kan kalde for efterskolens dannelsesprojekt. Vi har udarbejdet en række diskussionskort med udgangspunkt i bogen Dannelse der virker efterskolens pædagogik, Klim Diskussionskortene er tænkt som vejledende hjælp til at diskutere centrale pædagogiske problemstillinger på jeres efterskole. Diskussionerne kan finde sted omkring pædagogiske dage, lærerrådsmøder eller møder med bestyrelsen etc. Benyt kortene som anledning til jeres diskussion, og I må gerne udvide spørgsmålene så de passer til jeres specifikke problemstillinger. Har I yderligere spørgsmål, er I velkommen til at kontakte os på eller på hjemmeside God fornøjelse Alexander von Oettingen Christina Hvas Andersen Niels Buur Hansen Leo Komischke-Konnerup

3 DISKUSSIONSKORT I Efterskolens dannelseserfaringer Efterskoleelever giver udtryk for, at de på efterskolen lærer gennem tre fællesskaber: gennem venskabelige fællesskaber, der styrker deres selvtillid gennem interessefællesskaber, der styrker deres selvværd gennem efterskolefællesskaber, der styrker deres selvagtelse. (Dannelse der virker efterskolens pædagogik) Diskutér, hvordan disse tre fællesskaber viser sig på jeres efterskole. Hvordan kan eleverne konkret indgå i venskaber, dele deres interesser og være en del af et større fællesskab?

4 DISKUSSIONSKORT II Efterskolens dannelseserfaringer I efterskolens hovedsigte hedder det bl.a. at efterskolen skal bidrage til elevernes livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse (jf. hovedsigtet). Diskutér med hinanden, hvordan disse tre dannelsesperspektiver udfoldes gennem venskaber, interesser og gennem efterskolens fællesskab. Hvordan passer livsoplysning sammen med venskabelige fællesskaber? Hvordan passer folkelig oplysning sammen med interessefællesskaber? Hvordan passer demokratisk dannelse sammen med efterskolefællesskaber?

5 DISKUSSIONSKORT III Efterskolens dannelseserfaringer Eleverne har rigtig høje forventninger til deres efterskoleophold og alligevel bliver de overrasket over, hvad efterskolen er. De får en erfaring for livet, fordi de oplever noget som de ikke havde regnet med. Opstil forskellige udsagn, som skal gælde for jeres efterskole: 1. På vores efterskole lærer eleverne at indgå i nye venskaber, fordi de På vores efterskole lærer eleverne at udvikle deres interesser, fordi de 3. På vores efterskole lærer eleverne at indgå i et større fællesskab, fordi de Hvilke af de tre dannelsesområder er I på skolen særlig gode til og hvilke områder burde I udvikle noget mere?

6 DISKUSSIONSKORT IV Efterskolens historie Jamen jeg siger jo også, at der er noget, der har haft en stor positiv indvirkning på en, og det er nok noget man selv opdager, jo ældre man bliver, hvor meget det har betydet for en. Man er jo formbar i den alder, men det var jo også fantastisk bare det at bo så mange og så det sociale. Hjemmefra, man var jo hjemmefra, jeg var hjemme én gang på et halvt år. (Dannelse der virker efterskolens pædagogik, s. 61) Helene dimitterede fra efterskolen for 50 år siden. Hendes oplevelser med efterskolen har skabt genklang i hele hendes liv. Diskutér, hvilke erfaringer I tror at elever om 50 år vil pege på som særlig betydningsfuld for deres efterskoleophold? Hvad vil eleverne huske jeres efterskole for? Og hvad vil I gerne, at de husker den for?

7 DISKUSSIONSKORT V Efterskolens historie Man kan opdele efterskolens historie i forskellige perioder: i den første periode, var efterskolen primær en forlængelse og et alternativ til hjemmet i den anden periode blev efterskolen primær en forlængelse og alternativ til folkeskolen i den tredje periode, blev efterskolen primær en forlængelse og alternativ til elevernes interesser og hverdagserfaringer. (Dannelse der virker efterskolens pædagogik) Diskutér, hvordan disse tre perioder stadig er aktuelle for jeres efterskole? Hvordan er I et alternativ til hjemmet, til folkeskolen og til elevernes hverdag?

8 DISKUSSIONSKORT VI Efterskolen som pædagogisk institution Skolerne skal naturligvis fortsat have frihed til at vælge, men hvis foreningen, som jeg ønsker det, i højere grad skal kunne give sin mening til kende om, hvad vi står for og hvor vi skal hen, så kræver det, at vi giver flere anbefalinger om retningen for skoleformen. (Dannelse der virker efterskolens pædagogik, s. 83) Formanden Troels Borring gør opmærksom på, at efterskolerne og foreningen skal deltage meget mere tydelig i den brede almene samfundsdebat. Efterskolerne kan som institutioner være med til at udvikle den pædagogiske og demokratiske offentlighed. Diskutér, hvordan I ser på efterskolens rolle i samfundet. Hvordan skal skolerne markere sig i samfundet? Skal de være mere politiske, almen dannende eller? Skal de være med til at løse samfundets forskellige udfordringer som inklusion, sundhed, uddannelsesparathed, innovation eller?

9 DISKUSSIONSKORT VII Efterskolen som pædagogisk institution En vigtig udfordring til efterskolerne er, hvordan de bidrager til at løse vigtige samfundsmæssige og kulturelle udfordringer. Efterskolerne er pædagogiske institutioner, der har en vigtig opgave i forhold til samfundets uddannelsessystem. (Dannelse der virker efterskolens pædagogik) Diskutér følgende spørgsmål: Hvordan forstår efterskolen sit institutionelle opdrag? Skal efterskolen tilpasse sig folkeskolen eller bevare og styrke sin livs- og folkeoplysende dimension? Skal efterskolen være kritisk overfor samfundet og prøve at forandre det? Skal efterskolen orientere sig udelukkende efter ungdommen eller være en trykkoger for fremmede dannelseserfaringer?

10 DISKUSSIONSKORT VIII Efterskolens dannelsesdidaktik Efterskolens kostskoleform rummer en særlig dannelsesmulighed, som det imidlertid kræver en særlig didaktisk indsats at få til at virke. Efterskolens særlige dannende praksis er blevet fremhævet i efterskolens lovgrundlag fra 2006, hvor det fastslås, at skolerne skal tilbyde undervisning og samvær med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse. (Dannelse der virker efterskolens pædagogik, s. 109) Undervisning og samvær er to didaktiske nøglebegreber. Diskutér, hvordan I forstår, hvad der er undervisning og hvad der er samvær på jeres efterskole. Hvornår er en aktivitet undervisning og hvornår hører den under samvær?

11 DISKUSSIONSKORT IX Efterskolens dannelsesdidaktik Efterskolen har tre didaktiske samværsformer: det strukturerende samvær, som strukturerer elevernes dagligdag det undervisende samvær, hvor der formidles viden og holdninger det vejledende samvær, hvor lærere og elever indgår i en åben dialog om tilværelsens åbne spørgsmål (Dannelse der virker efterskolens pædagogik, s ) Diskutér, hvorledes disse tre samværsformer leves og opleves på jeres skole: Har I strukturer som er med til at sikre og muliggøre, at eleverne oplever en tryg hverdag? Har I undervisning som er faglig og personlig udfordrende? Har I samtaler og dialoger med elever om de spørgsmål der ikke findes endegyldige svar på?

12 DISKUSSIONSKORT X Efterskolens pædagogik Efterskolens pædagogik er sammensat af tre pædagogikker, som hver især sætter vigtige dimensioner i spil for den enkelte såvel som for samfundet. Disse er: venskabspædagogik som perspektiverer livet myndighedspædagogik som perspektiverer viden og holdninger intergenerationel pædagogik som perspektiverer ubestemthedens dialog (Dannelse der virker efterskolens pædagogik, s. 146) Hvordan kommer disse tre pædagogikker til syne på jeres efterskole? Er jeres efterskole et godt sted for at møde mange forskellige venner? Er jeres efterskole et sted, hvor man bliver klogere på viden og faglige sammenhænge? Er jeres efterskole et sted, hvor man lærer at indgå i en dialog om spørgsmål som man først må finde svarene på?

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

Bilag 1 Begrebsafklaring og teoretisk grundlag. Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv

Bilag 1 Begrebsafklaring og teoretisk grundlag. Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Bilag 1 Begrebsafklaring og teoretisk grundlag Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Indhold Introduktion... 3 Dannelse... 3 Dannelsesproces og dannelseseffekt... 4 Struktur som dannelsesbetingelse...

Læs mere

SELVEVALUERING. Mentorlærer. Juni 2011

SELVEVALUERING. Mentorlærer. Juni 2011 F L E M M I N G E F T E R S K O L E SELVEVALUERING Mentorlærer Juni 2011 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING SELVEVALUERINGSFOKUS UNGE I DET SENMODERNE DANNELSESSYN EFTERSKOLENS DANNELSESDIDAKTIK MENTORLÆRER

Læs mere

Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen

Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen 27.05.2015 Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen Indledning I 2008 besluttede Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig

Læs mere

En skole med indsigt

En skole med indsigt En skole med indsigt At vælge skole for sit barn er et vigtigt skridt. Sølystskolen er en inkluderende skole, hvor vi er vant til at se på hvilke behov, den enkelte elev har. Vi vil gerne have forældre,

Læs mere

Hvad skal vi med de frie kostskoler?

Hvad skal vi med de frie kostskoler? Hvad skal vi med de frie kostskoler? - fragmenter til spørgsmålet om efterskolens og højskolens samfundsmæssige betydning Af Leo Komischke-Konnerup De frie kostskolers opgave er ikke mindst gennem Grundloven

Læs mere

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Hele Danmarks. efterskole

Hele Danmarks. efterskole Hele Danmarks efterskole Udgivet af Efterskoleforeningen 2015 Hele Danmarks efterskole Efterskolen er en succes. Antallet af efterskoleelever er steget de seneste år, og aldrig har der været så mange forskellige

Læs mere

Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen

Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Efterskolen i en foranderlig verden. - Efterskoleforeningens pejlemærker

Efterskolen i en foranderlig verden. - Efterskoleforeningens pejlemærker Efterskolen i en foranderlig verden - Efterskoleforeningens pejlemærker 2 efterskolen i en foranderlig verden Indhold Indledning 2 Afsættet 5 Pejlemærke 1: Frihedstænkningen i efterskoleverdenen 8 At sikre

Læs mere

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Dagens platform Fælles spilleregler Formålet med dagen 1. Læg mobiltelefoner væk 2. Læg uret væk 3. Ingen fælles pauser udover frokost (hvis man skal

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Deltagelse for alle også i skolen

Deltagelse for alle også i skolen Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 225 Offentligt Deltagelse for alle også i skolen Et pædagogisk bidrag til inklusion af børn og unge med særlige behov Skolesammenslutningen Ligeværd

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i

Læs mere

Kursusprogram Efterskolelærer parat! Kursus for nye efterskolelærere. Vejle Center Hotel 5. - 6. oktober 2011 og 26. 27.

Kursusprogram Efterskolelærer parat! Kursus for nye efterskolelærere. Vejle Center Hotel 5. - 6. oktober 2011 og 26. 27. Kursusprogram Efterskolelærer parat! Kursus for nye efterskolelærere Vejle Center Hotel 5. - 6. oktober 2011 og 26. 27. marts 2012 Efterskolelærer parat! Kursus for nye lærere i efterskolen Efterskolen

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL)

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL) Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder Uddannelsesforum Ligeværd (UL) 1 Indholdsfortegnelse: Forord.side 3 Indledning..side 4 Kursustilbud..side 7 1) Introduktion til alle undervisere

Læs mere

Selvevaluering. Værdigrundlaget. Metode. Hvilken betydning har Rudehøj Efterskoles

Selvevaluering. Værdigrundlaget. Metode. Hvilken betydning har Rudehøj Efterskoles 2012 Rudehøj Efterskole Selvevaluering Rudehøj Efterskole Hvilken betydning har Rudehøj Efterskoles Metode værdigrundlag for elevernes valg af skolen, og hvordan opleves værdierne omsat i undervisningen

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Interviewguide, skoleleder

Interviewguide, skoleleder Bilag 1 Interviewguides Interviewguide, skoleleder Forskningsspørgsmål Tema 1: Rammesætning Interviewspørgsmål Introduktion: Interviewet vil handle om Understøttende undervisning her på Bavnehøj skole

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

KURSUSKATALOG FOR DE FRIE SKOLER Iben Benedikte Valentin Jensen Gunløgsgade sal lejl Kbh.

KURSUSKATALOG FOR DE FRIE SKOLER Iben Benedikte Valentin Jensen Gunløgsgade sal lejl Kbh. KURSUSKATALOG FOR DE FRIE SKOLER 2017 Kursusansvarlig: Iben Benedikte Valentin Jensen Gunløgsgade 22 4. sal lejl. 2300 Kbh. Mobil: 26841129 ibenbenediktevalentinjensen@gmail.com Kursustilbud: 1) Introduktion

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Hvad er det, der skal virke?

Hvad er det, der skal virke? Hvad er det, der skal virke? Nogle almene pædagogiske synspunkter på hvad der skal virke i skole og uddannelse for unge med særlige behov Chefkonsulent og Ph.d.-stipendiat Leo Komischke-Konnerup Nationalt

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING TEMA: FEEDBACK. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM

TAKEAWAY TEACHING TEMA: FEEDBACK. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: FEEDBACK Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM FEEDBACK PÅ TEKST I GRUPPER v. Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM Indholdselement

Læs mere

Efterskoleformens potentialer for unge med ADHD PROFESSIONSBACHELORPROJEKT I SPECIALPÆDAGOGIK LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS

Efterskoleformens potentialer for unge med ADHD PROFESSIONSBACHELORPROJEKT I SPECIALPÆDAGOGIK LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS Efterskoleformens potentialer for unge med ADHD PROFESSIONSBACHELORPROJEKT I SPECIALPÆDAGOGIK LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS Udarbejdet af:, studienummer: 183636 Vejledere: Dorthe Lau, Merete Munkholm Anslag:

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Haver til Maver F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G

Haver til Maver F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G Haver til Maver ET STUDIE A F ENGAGEMENT, SKOLEHAV ER OG NATURFORMIDLING F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G Hvad er Haver til Maver? Udeskolecenter 8-10 besøg i vækstsæsonen april-oktober

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen

Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder

Læs mere

INDHOLDSPLANER I DE FRIE KOSTSKOLER ET INSPIRATIONSHÆFTE - ANLEDNING TIL PÆDAGOGISK REFLEKSION

INDHOLDSPLANER I DE FRIE KOSTSKOLER ET INSPIRATIONSHÆFTE - ANLEDNING TIL PÆDAGOGISK REFLEKSION INDHOLDSPLANER I DE FRIE KOSTSKOLER - ANLEDNING TIL PÆDAGOGISK REFLEKSION ET INSPIRATIONSHÆFTE JUNI 2008 Forord Dette hæftes hovedformål er at inspirere til pædagogisk debat og refleksion på de frie kostskoler

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Vejlederens rolle i efterskolen set i forhold til de unges karrierekonstruktionsprocesser

Vejlederens rolle i efterskolen set i forhold til de unges karrierekonstruktionsprocesser PD-Modul: Vejledning i Efterskolen, Januar 2015 Navn: Vejleder: Lisbeth Damtoft Nykjær Trine Harck Antal anslag 32 111 Må opgaven offentliggøres? Ja Afleveringsdato: 19. december 2014 PD-modul - Vejledning

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte gang i diskussionerne om, hvad der betyder noget for jer som par og forældre. Formålet er, at I finder ud af, hvad

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte

Læs mere

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal

Læs mere

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Stk. 1 Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Sydvestjyllands Efterskole som kristen efterskole. Selvevaluering 2004/05

Sydvestjyllands Efterskole som kristen efterskole. Selvevaluering 2004/05 Sydvestjyllands Efterskole som kristen efterskole Selvevaluering 4/5 1 Spørgsmål Piger 9.kl. Piger 1. kl. 1 2 3 1 år 2 år 1 år 2 år 29 7 19 4 IM LM KFUM FDF Spejd. IM LM KFUM FDF Spejd. 13 1 9 5 2 15 9

Læs mere

Hvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet

Hvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet Hvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet Elevernes udvikling fra forskellige perspektiver Den skjulte læring Inklusion (Natur-)fagligt Interesse for naturfag Innovative kompetencer

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Indholdsplaner i de frie kostskoler

Indholdsplaner i de frie kostskoler Indholdsplaner i de frie kostskoler Forord Dette hæfte er resultatet af arbejdet i en tænketank, som blev nedsat i forbindelse med, at de frie kostskoler skal til at skrive indholdsplaner for såvel undervisningen

Læs mere

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte

Læs mere

plan ses an pl nnel lds Udda Indho

plan ses an pl nnel lds Udda Indho Uddannelsesplan 1 2016 2017 Kære 4. års studerende Vi glæder os til at se dig som praktikant på Hellebjerg Idrætsefterskole, og vi håber, at du vil føle dig godt taget imod af såvel personale som elever.

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Velkomstbrev. Kære studerende

Velkomstbrev. Kære studerende Velkomstbrev Kære studerende Rigtig hjertelig velkommen som studerende i idrætsdus sen ved Vester Hassing Skole. Vi glæder os altid til at byde studerende velkommen i vores hus og derved få mulighed for

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL. Side 1 af 5

SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL. Side 1 af 5 SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL Side 1 af 5 Værdigrundlag: SELVEVALUERING PÅ OSTED FRI- OG EFTERSKOLE SKOLEÅRET 2015/2016 Det fremgår af 1, stk. 1 i lov om frie

Læs mere

Engstrandskolens værdigrundlag

Engstrandskolens værdigrundlag Engstrandskolens værdigrundlag Folderen er udarbejdet af Skolebestyrelsen Pædagogisk Råd samt skolens ledelse i foråret 2009 2 Indhold Indledning s.4 Fællesskab, sundhed og trivsel s.5 Faglighed s.8 Ansvarsbevidsthed

Læs mere

Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel

Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel Finn Holst, Ph.D. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Forskningsprogrammet Fagdidaktik Aarhus Universitet

Læs mere

Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler

Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler Inden et højskolekursus begynder, skal der foreligge en godkendt indholdsplan for kurset. Hensigten med udformning af indholdsplaner er, at højskolerne kan godtgøre,

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

TÆNKETANK Hele Danmarks Efterskole

TÆNKETANK Hele Danmarks Efterskole TÆNKETANK Hele Danmarks Efterskole Indhold I. Indledning I. Indledning 3 II. Præmisserne for tænketankens arbejde - Frihed og fælles ansvar 4 III. Økonomiske barrierer 5 Skolepriser 5 Statslig elevstøtte

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere