Low Arousal tilgang. ved konflikter

Transkript

1 Tilbagemeldingsmøde m. Specialpædagogisk Udredningsrapport/VISO Velkommen til en aften i Landsforeningen Autisme om emnet Low Arousal tilgang Tirsdag d. 4. april ved konflikter Ved Susan Gulstad, Rådgivningsafdelingen, Autismecenter Nord-Bo 1

2 Præsentation Lidt om Autismecenter Nord-Bo Lidt om mig Lidt om jer Lidt om Anette 2

3 Praktisk info. Programmet strækker sig frem til kl Kaffe/te og kage undervejs, ca. kl Toilet- og rygeforhold Del gerne med hinanden ved pit-stop Nogle slides går vi hurtigere igennem end andre. Slides fra power point show kan fremsendes via mail, hvis ønsket. Kontakt: 3

4 Program Intro til Low Arousal Kort om ansvarsprincippet Om barnets forudsætninger og de ofte for høje forventninger Krav-/ressourcebalance og hverdagsstrategier Affektudbrudsmodellen Kontrolprincippet Affektsmitte Jeg er blevet: bekræftet inspireret provokeret 4

5 Intro til Low Arousal tilgang Kunsten at holde følelsesintensiteten nede.. 5

6 Inspiratorer i DK Andrew McDonnel, psykolog, UK Low arousal begrebet og Studie III Ross Greene, psykolog, USA Samarbejdsbaseret problemløsning Tjek medbragte bøger. Bo Heljskov Elvén, psykolog, DK/SE Ansvarsprincippet, kontrolprincippet, Studie III m.m. Tjek medbragte bøger. 6

7 Teoretiske antagelser Børn gør det godt hvis de kan. Når børn ikke gør det godt, er det fordi de ikke kan endnu. Ofte går der (for svære) krav eller opfordringer forud for den problematiske adfærd. Ved tilpasning af krav og forventninger kan mange konflikter undgås. De fleste mennesker med udviklingsforstyrrelser er særdeles anspændte en stor del af tiden. Omgivelsernes adfærd i konfliktsituationer kan forebygge, at personen bliver mere anspændt ved at holde egne følelser under kontrol og ved at optræde fleksibelt. Trusler/konsekvenser/straf har ingen eller direkte negativ virkning. 7

8 Hyppigste årsager til konflikter Forvirring, utryghed, uforudsigelighed, ændringer i rutiner Miljømæssig påvirkning (fx lyd, lys, varme, berøring, ) Misforståelser Manglende evne til at kommunikere tanker, følelser og behov Sanseoverload Inaktivitet eller manglende sansestimulering Medicin, smerter, vrangforestillinger 8

9 Inden vi går videre Ansvarsprincippet Hvornår er vi i gang med at fralægge os ansvar? Ansvar over i barnet: Hvor mange skal jeg sige det? Fatter du ikke at! Han vil jo ikke samarbejde Hun er så stædig! Han hører jo ikke efter Den der tager ansvar kan påvirke Ansvar over i andre: Det er også fordi den taxachauffør kører ham fuldstændigt op Det er fordi forældrene altid glemmer at give ham skiftetøj med Det er fordi de presser ham alt for hårdt på skolen! 9

10 Barnets forudsætninger og de ofte for høje forventninger Bag enhver udfordrende adfærd er et uløst problem eller en manglende færdighed (eller begge dele). Ross Greene Adfærd Manglende færdigheder /forudsætninger og mødet med omverdenens krav 10

11 Differently wired Morten og flyverdragten Autistisk oplevelses- og tænkestil: Laurits og køleskabet Viktor og de voldsomme bevægelser Nanna og spisesituationen Majas mor er altid sur Tobias vil ikke i bad Aksel gider ikke ret meget Martin sendes på skolens kontor 11

12 En ujævn profil Eller øer af kompetencer 12

13 Senmodning sammenlignet med normalområdet Tommelfingerregel: Træk 1/3 fra Levealder Modenheds -alder

14 Pit-stop Hvad hæfter du dig særligt ved indtil nu? Sum kort med din sidemand 14

15 Amygdala hjernens vagthund, der har en del at være på vagt overfor 15

16 En overaktiv, forstørret amygdala 16

17 Hvad betyder vores indstilling til barnets adfærd? VIL IKKE Indstilling Dømmende Grundsyn på barnet Viljestærk Trodsig Tanker Fræk Doven Vil tage magten Reaktion Konsekvens Straf Belønning Oplevelse hos barnet Frustration Skyld Skam KAN IKKE Indstilling Nysgerrig Grundsyn på barnet Tænkestil? Evner? Stressorer? Tanker Hvad forhindrer? Hvordan hjælpe? Reaktion Find og fjern barrierer Oplevelse hos barnet Støttet og styrket 17

18 Krav-/Ressourcebalance The Sweet Spot Krav For få/nemme krav kan give reaktioner Ressourcer Kan variere over tid: Hen over året, ugen, dagen, timen, minuttet For mange/for svære giver helt sikkert reaktioner 18

19 Pit-stop Hvad hæfter du dig særligt ved? Sum kort med din sidemand 19

20 Hverdagsstrategier der kan støtte barnet Rutiner, fx morgenrutine, aftenrutine, badrutine, evt. med hjælp fra rækkefølgesystemer Forudsigelighed via visuelle dagsprogrammer, ugeprogrammer, hvem er jeg sammen med hvornår, om hvad, hvor længe, hvordan etc. Visuelle planer som forberedende for aktiviteter ud over almindelig hverdag og Plan B hvad gør vi hvis jeg bliver utryg, hvis det regner, hvis Tidsangivere (fx time-timer) og varsling i god tid (indstillingstid) Ryddelighed og overskuelighed i fysiske omgivelser Mulighed for ro og privat space - ude og hjemme 20

21 Små, effektive hverdagsfif Giv barnet følelsen af medbestemmelse gennem (overvejede) valg: Vil du have den blå eller grønne jakke på? Vil du have redt hår eller klippet negle først? Vil du helst i bad før eller efter aftensmaden? Brug af ordene først og når vi er færdige, så... (indstillingstid) Vær sammen med barnet om opgaverne og brug ordet vi : Kom, lad os sammen rydde op her, Skal vi se om vi kan få klaret den matematikopgave. Fremfor: Du skal rydde op. Nu skal du lave matematik. Prompte. Ræk barnet blyanten, opvaskebørsten, hårbørsten, bananen. Hold skraldespanden frem til affaldet/kassen til mobiltelefonen eller legetøjet. 21

22 Flere hverdagsfif Smit med din positive energi via kropssprog/toneleje/syng evt. din besked Tilføj en motiverende dimension, hvor det giver mening: Musik til arbejdet, skuespil undervejs, del jobbet i bidder og spis/hop/ring på en stor klokke efter hver lille bid, lav sjov konkurrence ud af opgaven hvor hurtigt kan vi? Hvem tror du kommer først ud til bilen? Fang interessen. Nu er jeg spændt på, om vi kan få hunden ud og gå. Hun ser lidt slap ud i dag. Hvordan klarer vi den? Afledning. Hov, se den sky, ligner den ikke en figur i dit computerspil. Tilbyd en gajol/karamel/en gulerod. Lad som om du har fået øje på noget spændende, har fået noget under skoen eller..? 22

23 Og lidt flere.. Anvis og vær konkret. Du skal lige samle din jakke op og hænge den på krogen fremfor Sikke et roderi!. Undgå: Stop, hold op, drop det der, ikke, lad være, Giv tid! Afvent flere sekunder/minutter før reaktion. Lær dit barn at kende her. Anerkendelse. Jeg ved godt, at det er rigtigt svært at få klippet dit hår, så nu skal du høre, hvad jeg tænker vi kan gøre, Øv, hvor var det mega surt show, at dine skins er stjålet. Det kan jeg virkelig godt forstå, at du reagerer på Det bløde anslag. Jeg kan se, det er svært lige nu og jeg ved, at du synes det er så træls, når jeg giver et godt råd om fx at tage trække vejret dybt eller gå lidt udenfor, så hvordan kan jeg mon hjælpe dig? 23

24 Pit-stop Hvad hæfter du dig særligt ved? Sum kort med din sidemand 24

25 Kontrolprincippet og Affektudbrudsmodellen Selvkontrol 25

26 Kontrolprincippet Man skal have selvkontrol for at kunne samarbejde! Barnet i stress eller affekt kan miste selvkontrollen - jo kraftigere affekt, jo mindre selvkontrol Barnet kan forsøge at bevare selvkontrollen med nogle strategier, der giver mening for barnet selv. - Stikke af fra situationen - Lukke sig inde - Smide noget efter dig Ikke hensigtsmæssigt, men en strategi, der måske virker, så kravet går væk og selvkontrollen kan genetableres. Barnet har brug for hjælp til måske mere hensigtsmæssige strategier 26

27 Bo Hejlskov Elvén, se litt. Liste 27

28 Kontrolprincippet fortsat Forsøg aldrig at ville kontrollere barnet det er ikke muligt under kaos og skader mere end det gavner. Kun i yderste nødstilfælde (skade på sig selv eller andre) Opgaven er at hjælpe barnet til genvinde egen selvkontrol Dette gøres først og fremmest ved at bevare roen, så du ikke smitter med stræk affekt, optrapper konflikt og skaber større kløft mellem barnets selvkontrol og ingen kontrol Jakobs selvkontrol 28

29 Affektsmitte Både affekter og muskelspændinger smitter 29

30 Normaludvikling Spædbørn Ca. 18 mdr. Ca. 4 år Jeg smittes af den affekt som en anden bærer Jeg begynder at forstå at andres affekter ikke er mine affekter. Jeg kan nogenlunde berolige mig selv, når der er stærke affekter omkring mig. Hvis jeg ikke er stresset. Påvirkning er der stadig men forskellig fra barn til barn. Jeg lærer gradvist at skærme mig mod affekter. Fortsætter at være meget vanskeligt for barnet/mennesket med autisme 30

31 Vores reaktioner smitter på børnene Risiko for kaos kan mindskes Aldrig kræve øjenkontakt. Aldrig fastholde øjenkontakt mere end 3 sekunder ved krav eller konflikt. Vær forsigtig med berøring (undgå indtil barnet selv kommer). Stå lidt med siden til fremfor front mod front. Tal roligt og afdæmpet. Enkelt sprog. Vær også stille. Træd et fysisk skridt tilbage i kravsituation/mulige konfliktsituation Træd et psykologisk skridt tilbage (fx give tid, give valg, aflede, måske fravige krav). Giv barnet plads eller mulighed for at trække sig. Sæt dig ned, hvis barnet er uroligt. Din ro kan smitte. Vær opmærksom på dit kropssprog og vejrtrækning. Evt. anspændthed smitter og den modsatte. Berolig dig selv (det kræver øvelse men er vigtigt). Gå væk fra situationen, hvis du er for vred/urolig til at håndtere den (hvis muligt). 31

32 Vær opmærksom på bittesmå tegn. Ofte ikke lyn fra en klar himmel. Hverdagsstrategier plus de ekstra fif Omformuler krav eller fravig. Lyt, observer, søg at forstå, anerkend. Afstand. Rolig! Undgå øjenkontakt/berøring. Træd tilbage. Giv plads. Tænk kreativt. Hvis barnets selvkontrolstrategier skal laves om, så er det i fredstid. Samarbejder kan kun ske, når begge parter har selvkontrol. Vent!!! med at tale om episoden til en anden dag, hvis der skal tales. Affektudbrudsmodel, Bo Hejlskov Elvén, se litt. Liste 32

33 Pit-stop Hvad hæfter du dig særligt ved? Sum kort med din sidemand 33

34 Som omsorgsgiver er der mere end blot barnets adfærd, der påvirker vores ro eller mangel på samme.? 34

35 Hvad kan medvirke til din ro og selvkontrol? Forebyggende: Beslut dig for, at øve dig i Low arousal tilgang. Fejr din succes og del din fiasko uden skyldfølelse. Hvad kan du gøre næste gang? Hvem er bedst til hvad? Fordel vanskelige krav mellem jer som omsorgsgivere. Byt evt. undervejs, hvis I sidder fast. Motion som forebyggende og når du er på vej op i det røde felt (hvis muligt). Meditation og mindsfullness. Massage - afspænding af din måske spændte krop. 35

36 Og når affekten raser i barnet - fortsat støtte til din selvkontrol Prøv at lægge ny tolkning ned over situationen. Kan du have overset små tegn? Hvad er det han/hun vil fortælle dig med sin adfærd? Positive forventninger du skal nok klare denne situation og bevare roen/brug evt. stærkt mantra. Tænk på noget andet (tæl bagfra, tæl billedhjørner i rummet, husk et digt/en sang,..) Fokusér på din krop. Hvordan føles den? Og dit åndedræt? Kan du afspænde? Kan du trække vejret dybere?

37 Litteraturliste Rabalder i børnefamilien - Bo Hejlskov Elvén og Tina Wiman Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed - Hejlskov Elvén, Veje og Beier Det eksplosive barn - Ross Greene Adfærdsproblemer i skolen Bo Hejlskov Elvén Det kan blive bedre Paul Dickinson, Liz Hannah Fortabt i skolen Ross Greene Husker du Martin, der havde fundet strategier, der virkede for ham for at kunne bevare selvkontrollen? Se evt. 5 min. illustrationsfilm på You Tube/Søg på: Martin, 6. klasse, Almen skole 37

38 Autismecenter Nord-Bo Højt specialiseret tilbud til unge og voksne med autisme Fondsejet organisation med formål at arbejde for bedre behandlings- og levevilkår for unge og voksne personer med gennemgribende udviklingsforstyrrelser Beliggende på forskellige lokaliteter i Jammerbugt og Aalborg Kommune Dagtilbud, beskyttet beskæftigelse, botilbud, støttekorps til eget hjem, mentorfunktioner Vi er ca. 130 ansatte Vi arbejder med ca. 350 mennesker med autisme Rådgivningsafdeling: 1 administrativ koordinator, 5 specialpædagogiske konsulenter og 1 psykolog Interne og eksterne opgaver samt VISO-leverandører: Supervision, rådgivning, kurser, selvforståelsesforløb/psykoedukation, terapi, neuropsykologiske undersøgelser, etc. Alle aldersgrupper Du er altid velkommen til at kontakte os telefonisk for sparring eller et godt råd til at komme videre. 38

39 Øvelse gør mester Tak for i aften 39