Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 5. semester. Overgangsordning 2017

Transkript

1

2 Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 5. semester. Overgangsordning 2017 I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest brug for til din læring i løbet af semestret. Dette inkluderer oplysninger om prøven, en oversigt over uddannelseselementer og fagområder på semesteret, mål for læringsudbytter samt oversigt over den anbefalede litteratur du skal bruge. Uddannelsesplanen er med andre ord bl.a. et af de stedet, hvor du løbende kan orientere dig om semestrets forløb. ndre steder du kan orientere dig er fx studieordningen for sygeplejerskeuddannelsen, som er vigtige at kende til, og som du løbende kan vende tilbage til, hvis du har spørgsmål som ikke umiddelbart besvares i uddannelsesplanen. Dette inkluderer overordnede regler og bestemmelser om uddannelsen generelt. Du finder studieordningen her: Uddannelsesplanen har 3 afsnit: 1. fsnit 1: Overordnet information om semestret: Her finder du bl.a. en beskrivelse af det overordnede formål, minimumskrav til studieaktivitet og en oversigt over prøven. 2. fsnit 2: Indhold og omfang og overordnet materialeliste: Her finder du en nærmere beskrivelse af de uddannelseselementer og fagområder som semestret består af og deres omfang, samt en overordnet materialeliste. 3. fsnit 3: Mål for læringsudbytte og prøvebeskrivelse: Her kan du se semestrets mål for læringsudbytte, eventuelle supplerende beskrivelse af læringsmål samt en nærmere beskrivelse af prøven. To uger før semesterstart vil et skema/seminar plan for undervisning og andre studieaktiviteter være tilgængeligt via TIMEedit og/ eller på Fronter. I Undervisningsplan/ e-læringsplanen, hvor du kan orientere dig i uddannelseselemnters fagrækkefølge, undervisning og andre studieaktiviters indhold og semesterets anbefalede litteratur, findes på hjemmesiden ( ) to uger før semesterstart. Uddannelsesplanen er en god hjælp til at holde overblik over din læring i løbet af semestret. Hvis du sidder tilbage med nogle spørgsmål, eller er i tvivl om hvor du kan finde andre og yderligere oplysninger, kan du altid spørge dine undervisere eller ledelsen på uddannelsen. 1

3 fsnit 1: Overordnet information om semestret I dette afsnit finder du bl.a. en beskrivelse af semestrets overordnede formål, minimumskrav til studieaktivitet og oplysninger om prøven. Sygeplejerskeuddannelsen Fokus og indhold Minimumskrav til studieaktivitet Semester : 5. semester Tema: Sundhedsfaglige problemstillinger i det nære og det hele sundhedsvæsen Omfang : 30 ECTS Semesterets fokus er sundhedsfaglige problemstillinger i forhold til særlige udfordringer i sundhedsvæsenet. Herunder hvordan brugerfokuseret (patient/borger) innovation kan fremme patient- og borgernære løsninger. Studieaktiviteterne vil være rettet mod, at du opnår viden, færdigheder og kompetencer inde for forsknings- og kvalitetsudvikling, innovation, enkle implementeringsmetoder samt teknologianvendelse og - vurdering. Semestret er sammensat af en række studieaktiviteter med forskellige forventninger til dig som studerende. Se den konkrete studieaktivitetsmodel for semestret her: På 5. semester er der to større studieaktiviteter 1. I gruppe udarbejdelse af film 2. I gruppe udarbejdelse af et projekt. Projektet er en planlagt studieaktivitet, der strækker sig over hele semesterets forløb, men hovedaktivitetens ligger i 4. uddannelseselement. Herudover vil der være en række mindre studieaktiviteter i forbindelse med den planlagte undervisning fx. deltagelse i gruppearbejde, studiespørgsmål, øvelser, fremlæggelser mv. Prøver og prøveformer Semesterprøven på 5. semester er tilrettelagt som en ekstern mundtlig prøve, hvor der kan vælges mellem prøveformen gruppeprøve eller individuel prøve. Prøven er teoretisk og afspejler mål for læringsudbytte for hele semestrets indhold svarende til 30 ECTS. Bedømmelsen er individuel og sker efter 7-trinsskalaen med beståelseskarakteren 02 ( jf.bek. om karakterskala og anden bedømmelse nr. 114 af 03/02/2015). 2

4 I afsnit 3: Mål for læringsudbytte og prøvekriterier fremgår prøvebeskrivelse og hvordan de forskellige mål for læringsudbytte kan blive udprøvet. Underviseren vil fortælle mere om prøverne i slutningen af semestret og rammerne for prøverne er nærmere beskrevet i dokumentet Prøver og prøveformer på UCSJ s sygeplejerskeuddannelse. Bedømmelse 7-trinsskalaen fsnit 2: Indhold, omfang og overordnet materialeliste I dette afsnit finder du en nærmere beskrivelse af 5. semesters fire uddannelseselementer, de tilhørende fagområder, samt deres omfang. Ved et uddannelseselement forstås i denne sammenhæng et undertema i semesterets overordnede tema. Et uddannelseselement indeholder flere fagelementer, der belyser forskellige perspektiver inden for uddannelseselementet. Ved et fagelement forstås i denne sammenhæng et fagligt område, som knyttes til et eller flere uddannelseselementer. 5. semester er inddelt i fire uddannelseselementer, som vil forløbe i nedenstående rækkefølge. Beskrivelse af uddannelseselementer 1. Uddannelseselement : Sygeplejerskens relations- og omsorgsarbejde i et teknologisk sundhedsvæsen ca. 8 uger Dette uddannelseselement har fokus på den teknologiske udvikling i sundhedsvæsenet og i sygeplejen. Du introduceres til udvalgte sundhedsteknologier, sundhedsteknologiske indsatser og metoder i sundhedsvæsenet og i det kliniske omsorgsarbejde. Der arbejdes med sygeplejefaglige problemstillinger i relation til konkrete sundhedsteknologiske indsatser inden for fx forebyggelse, overvågning og omsorgsudøvelse. Dit perspektiv på den teknologiske udvikling i sygeplejefaget tager afsæt i fagets og professionens historiske udvikling, samt i viden om udviklingen i og kravene til det moderne og fremtidige sundhedsvæsen. Det er dermed en forventning til studieaktiviteterne, at du udvikler og reflekterer over egen fagidentitet og over sygeplejefagets betydning i det teknologiske sundhedsvæsen. På overgangsordningen introduceres du også til bl.a etiske dilemmaer inden for områderne akutte og kritiske tilstande, og der arbejdes med at kombinere viden fra forskellige fagområder i relation til 3

5 det akutte og kritiske. Dette perspektiveres til teknologi og særligt informations- og kommunikationsteknologi i sundhedsvæsenet fx i form af telemedicin og biosensorer. I forbindelse med indførsel og anvendelse af sundhedsteknologiske løsninger i omsorgsarbejdet kan der opstå en række problemstillinger og dilemmaer. Din opgave er at arbejde med problemstillinger og dilemmaer vedrørende teknologisk udvikling, som du identificerer i det kliniske felt, og som fx omhandler teknologiens betydning for omsorgsarbejde og relationer. 2. Uddannelseselement: Komplekse sundhedsudfordringer hos patienter og borgere i sundhedsvæsen ca. 2 uger I dette uddannelseselement vil du have fokus på klinisk lederskab i relation til den enkelte patient/borgers samlede komplekse og/eller kritiske forløb. Med kompleks menes, at patienten/borgeren kan have flere diagnoser, og/eller at tilstanden kræver specialiseret og eventuel tværprofessionel indsats pga. problemstillingernes sammensatte karakter. Med kritisk menes, at patienten/ borgeren befinder sig i en afgørende fase, og at tilstanden er alvorlig og/ eller livstruende. Uddannelseselementet har derudover fokus på interventioner i det nære sundhedsvæsen til patienter/borgere og pårørende med sundhedsudfordringer, hvor der er brug for hjælp og støtte af forebyggende, sundhedsfremmende, rehabiliterende og/eller pallierende karakter. Der er knyttet en overordnet studieaktivitet til dette uddannelseselement. Studieaktiviteten tilrettelægges med udgangspunkt i sygepleje, der knytter sig til komplekse og sammensatte (multiple diagnoser) sygdomstilstande herunder forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende interventioner samt sygepleje ved livets afslutning herunder den palliative indsats. Studieaktiviteten består i at udlede en klinisk sygeplejefaglig problemstilling inden for sygeplejens genstandsområde og producere en film herom, der viser udvalgte elementer af identifikationen af den sygeplejefaglige problemstilling. Studieaktiviteten afsluttes med en filmfestival, hvor filmene præsenteres og diskuteres. 3. Uddannelseselement: Sygeplejersken og forandringer i klinisk praksis ca. 2 uger I dette uddannelseselement er der fokus på udvikling og forandring af klinisk praksis. Der stilles skarpt på forandringstiltag, rettet mod udfordringer eller problemstillinger i relation til det nære sundhedsområde, samt forandringstiltag, der inddrager/ involverer patienter og borgere. Du vil i samarbejde med medstuderende arbejde med en bred vifte af begreber og metoder inden for forandringsteori, innovation, patientinvolvering, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og patientsikkerhed. Fx arbejdes der med evidens, dokumentation, KIE modellen, ledelsesteori og herunder klinisk lederskab, forandringsledelse samt projektledelse. I relation til disse områder og problemstillinger vil du arbejde med videnskabsteorier og forskningsmetoder, som kan bidrage med forskellige perspektiver på den valgte sygeplejefaglige problemstilling. Der inddrages teorier, som 4

6 kan understøtte et kritisk blik på forskellige tiltag i sundhedsvæsen. Eksempelvis kommer du til at arbejde med magt og vidensformer i det danske sundhedsvæsen. Som studieaktivitet arbejder du med at analysere, reflektere over og perspektivere forskellige projekter vedrørende patientforløb og sygeplejefaglige interventioner. Der arbejdes i denne forbindelse specifikt med udvalgte implementeringsmetoder for at afdække mulige barrierer og fordele ved forskellige forandringstiltag. Der lægges igennem uddannelseselementet vægt på, at de præsenterede metoder er forankret i forskning. 4. uddannelseselement: Patient, borger og pårørende på tværs af sektorer og organisationer ca. 6 uger I sidste uddannelseselement på 5. semester vil du i samarbejde med medstuderende udarbejde et tværprofessionelt projekt, som også vil ligge til grund for den eksterne prøve, som afslutter semestret. I det nære og det hele sundhedsvæsen er samspillet mellem forskellige faggrupper og sektorer væsentlige elementer i det daglige arbejde, ligesom patienter og borgere forventes inddraget i beslutninger om egen pleje og behandling i langt højere grad end tidligere. Sygeplejersken har en central rolle i at kunne udføre klinisk lederskab i tværprofessionelle og tværsektorielle patientforløb. Indholdet i undervisningen omfatter rammebetingelserne for disse indsatser og prioriteringer i sundhedsvæsenet. Du lærer om kommuner og regioners sundhedsforvaltning, sundhedsaftaler, sundhedsøkonomi og fordelingen af hvilke instanser, der yder sundhedstilbud og støtte til borgerne. I de tværsektorielle patientforløb spiller inddragelse og samarbejde med såvel patient/ borger som øvrige sundhedsprofessionelle og andre aktører en væsentlig rolle. Der findes mange tilgange og perspektiver på inddragelse bl.a. i form af teorier, modeller og metoder, der retter sig mod inddragelse i såvel individuelt, organisatorisk som systemisk perspektiv. Basalt handler patientinddragelse om at sikre patientens/borgerens indflydelse på beslutninger og planlægning af et behandlings- og plejeforløb. Dette forudsætter i udgangspunktet at patientens/borgerens ønsker, behov og viden respekteres, men indebærer ligeledes at ressourcer til inddragelse om nødvendigt styrkes. En dialogbaseret inddragelse, hvor også pårørende medinddrages og respekteres, anses derfor at være en forudsætning for at opnå et relevant og kvalitetsmæssigt holdbart behandlingsresultat. Uddannelseselementet fokuserer på etiske problemstillinger i relation til tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Tværprofessionel kommunikation øves med andre sundhedsprofessionelle og om muligt andre aktører såsom socialforvaltning og/eller frivilligindsatser eksempelvis ved samarbejde om komplicerede patientforløb i det nære sundhedsvæsen 5

7 1 Uddannelseselementer med fordeling af fagelementer Fagelement Indholdsbeskrivelse ECTS Sundhedsvidenskabelige Semestrets fokus er sundhedsfaglige 22 fag: Sygepleje, farmakologi forskningsmetodologi, videnskabsteori, sygdomslære, åndelig omsorg. Sundhedsteknologi problemstillinger i forhold til særlige udfordringer i sundhedsvæsenet. Herunder hvordan brugerfokuseret (patient/borger) innovation kan fremme patient- og borgernære løsninger. Naturvidenskabelige fag: Sundhedsteknologi 0 Humanvidenskabelige fag: religion, filosofi og etik Semestret har fokus på forandringer i praksis og udvalgte implementeringsmetoder herunder at kunne vurdere og reflektere over innovation som metode til udvikling af klinisk praksis 2 Samfundsvidenskabelige fag Her indgår forskellige elementer fra sociologi og antropologi bl.a. sættes fokus på organisation og ledelse samt jura i forbindelse med indsamling af empiri. I alt 30 6 Nedenfor ses en overordnet litteraturliste. Listen viser de bøger, som det forventes, at du har adgang til inden semestrets begyndelse. Ud over litteraturen på listen, kan der løbende af undervisningsplanen fremgå forskellige andre læringsressourcer til den enkelte undervisningsgang, fx videoer, podcast, artikler mv., som du skal bruge i relation til dine læringsaktiviteter. Disse vil du typisk få adgang til via Fronter eller selv kunne finde på nettet. Det forventes også, at du selv søger efter relevant litteratur i forhold til de sygeplejefaglige problemstillinger du arbejder med. 1 Jf. studieordningen afsnit 5.7 er dette et særligt tilrettelagt studieforløb. (UCSJ 2016: studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje) Der er således sketen korrektion i ECTS-fordelingen.. 6

8 nbefalet Litteratur Djonastovu, E L; Jacobsen,K W (red) 2016 Kvalitetsudvikling og dokumentation i sundhedsvæsenet. Nyt Nordisk Forlag Henricson M (2014). Videnskabelig teori og metode. Munksgaard. 1 udg. 1 opl Huniche, l og Olesen, F, (red.) 2014, Teknologi i sundhedspraksis, Munksgaard, København Birkler, J. (2006). Etik i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard Jastrup, S (red.)(2016). kut sygepleje. 2 udg. Munksgaard Jensen, R; Jaillet, IM; Munksgaard, ME (2014)Perspektiver på organisering og ledelse af sygepleje. Nyt Nordisk Forlag Jørgensen, B B., Steenfeldt, V Ø (red) Med sygeplejeteori som referenceramme. Gads Forlag, København Lehn-Christiansen, S. (red.) Tværprofessionelt samarbejde i sundhedsfaglig praksis. Munksgaard, København Olsen, I & Hallin S P (2015). Farmakologi Hånden på hjertet. 2. udgave. Munksgaard, Kbh. Steenfeldt, V Ø Eksistentielle og religiøse problemstillinger i sygeplejen. Gads Forlag, København. Viborg, L & Torup, W (red.): Sygdomslære. Hånden på hjertet, 2. udgave. Munksgaard. Danmark nvendes på flere semestre (x) X x x X X X X 7

9 fsnit 3: Mål for læringsudbytte og prøvebeskrivelse Her kan du se semestrets mål for læringsudbytter, som udtrykker hvad du skal kunne til prøven på semestret ifølge studieordningen. Mål for læringsudbytte Supplerende beskrivelse Udprøves i prøve Viden Kan forklare og reflektere over professionens anvendelse af sundhedsteknologi (Relation) Kan kombinere viden om og reflektere over etiske problemstillinger i det hele sundhedsvæsen i relation til anvendelse af sundhedsteknologi ( Relation og akut) Kan reflektere over etiske problemstillinger i relation til det tværprofessionelle samarbejde (relation) Kan forklare og kombinere projektmetode og projektledelse (forandring) Viden om forskellige teknologiforståelser Fokus på anvendelse af sundhedsteknologiske løsninger i omsorgsarbejdet, herunder elektroniske patientjournaler, telemedicin, kliniske beslutningsstøttesystemer Fokus på sundhedsteknologiens mulige betydning/ påvirkninger for relationen mellem borger/patient/pårørende og sygeplejersken Fokus på de etiske aspekter ved anvendelse af sundhedsteknologiske løsninger i og på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet Kan reflektere over mulige etiske handlemåder inden for forskellige etiske teorier og retninger Kan inddrage og reflektere over forskellige tilgange og forståelser til etiske problemstillinger i samarbejdet med de tværprofessionelle samarbejdspartnere Viden om forskellige tilgange og metoder til forandringsledelse herunder på projektledelse og udfordringerne i relation hertil nvendelse af forskellige metoder, herunder forandringsmodeller og integrationsprocesser i forbindelse med udvikling og forandring af klinisk praksis Kan forklare og reflektere over enkle metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed Forståelse for kvalitetssikring, -udvikling og patientsikkerheds betydning i det hele sundhedsvæsen 8

10 og kvalitetsudvikling i det hele sundhedsvæsen (forandring) Kan kombinere viden om og reflektere over innovation som metode til udvikling af praksis og kan beskrive udvalgte implementeringsmetoder i relation til konkrete målgrupper (forandring) Kan forklare prioriteringer af sundhedsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsen (tvær) Færdigheder Kan anvende, analysere og vurdere anvendelsen af sundhedsteknologi i planlægning, udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling (relation og akut. læringsudbyttet kan endvidere kobles en studieaktivitet) Kan analysere og perspektivere sygeplejefaglige interventioner i relation til innovation og forandring af sygeplejepraksis (forandring) Vurdere og anvende vejledning og undervisning af patient og borger, pårørende, kolleger og uddannelsessøgende (tvær) Forklare udviklings- og forskningsarbejder i relation til udvikling af klinisk praksis anvende og reflektere over forskellige metoder til udvikling af kvaliteten og patientsikkerheden i det hele sundhedsvæsen Fokus på implementeringsprocesser og innovationsprocesser i klinisk praksis Inddrage og reflektere over udvalgte metoder for implementering og innovation i relation til konkrete udviklingstiltag Forståelse for sundhedsvæsenets rammer, vilkår og økonomi herunder nationale mål for sundhedsvæsenet Fokus på betydningen af mål- og rammestyring Inddrage prioriteringer baseret på styringsrelationerne mellem politisk ledelse, forvaltning, producenter og borgere Demonstrere anvendelse af sundhedsteknologi i relation til klinisk beslutningstagen Demonstrere kritisk forholden til anvendelsen af sundhedsteknologi Fokus på forandringsparathed og forandringsledelse Demonstrere tiltag til udvikling og forandring af klinisk sygeplejepraksis Vejledning og undervisning af patienter/borgere/pårørende Vejledning og undervisning af kolleger og uddannelsessøgende 9

11 Kan i samarbejde med patient, borger og pårørende vurdere plejeog behandlingsforløb i samspil med fagprofessionelle under hensyntagen til kvalitetssikring (tvær) Kompetencer Kan selvstændigt håndtere organisering, vurdering, justering og dokumentation af pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient og borger på tværs af organisationer og professioner (relation) Kan selvstændigt intervenere med henblik på patientens, borgerens og de pårørendes mestring ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge af forebyggende, sundhedsfremmende, rehabiliterende og pallierende karakter (akut) Kan selvstændigt intervenere og indgå i kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter (tvær) Kan facilitere og anvende kvalitetssikrings- og kvalitetsvurderingsprojekter i det hele sundhedsvæsen (forandring) Demonstrere klinisk beslutningstagen i samarbejde med patient/borger/pårørende og andre fagprofessionelle med henblik på kvalitetssikring af patientforløbet I samspil med patient/borger intervenere og evaluere pleje- og behandling Selv tage initiativ til at intervenere, organisere, vurdere og dokumentere patientforløb Udføre klinisk lederskab på tværs af sektorer og professioner Selvstændigt intervenere med henblik på patientens/borgerens/de pårørendes mestring af sundhed og sygdom Selvstændigt tager ansvar for varetagelsen af en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende kommunikation med patienter, borgere, pårørende og tværprofessionelle samarbejdspartnere Demonstrere anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til sikring og udvikling af kvaliteten i det hele sundhedsvæsen Med udgangspunkt i indsigt i forandringsledelse facilitere kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingsprojekter. 10

12 Beskrivelse af projektforløb hørende til uddannelseselement Patient, borger og pårørende på tværs af sektorer og organisationer Kriterier for projekt Projektet er en planlagt studieaktivitet, der strækker sig over hele uddannelseselementets forløb. Det udarbejdes i mono- eller tværfaglige grupper på 3-5 studerende og tager udgangspunkt i en sundhedsfaglig klinisk problemstilling, der inkluderer et tværfagligt perspektiv på patienters, borgeres og/eller pårørendes situation i relation til deres møde med sundhedsvæsenet. Herunder fokuseres der på hvordan brugerfokuseret (patient/borger) innovation kan fremme patient- og borgernære løsninger. Projektet skal indeholde følgende: Kort beskrivelse af jeres motivation for at arbejde med den valgte sundhedsfaglige problemstilling. Redegørelse for en systematisk litteratursøgning som grundlag for at argumentere for og dokumentere problemets relevans. Der inddrages udvalgt forsknings- og udviklingsbaserede viden, om den valgte sygeplejefaglige problemstilling fgrænsning, der leder hen til en problemformulering samt formålet med at undersøge problemet. Beskrivelse af projektets videnskabsteoretiske grundlag. rgumentation for og beskrivelse af metode og eventuelt teori til generering af empiri og analyse/ fortolkning heraf. Juridiske og etiske overvejelser i relation til generering af empiri. Præsentation af undersøgelsens fund og diskussion af disse. Implementerings forslag og forslag til kvalitetsforbedringer i relation til problemstillingen Konklusion Projektet må maksimalt have et omfang på tegn uden mellemrum svarende til ca. 15 normalsider á 2200 tegn uden mellemrum. Det udarbejdes i henhold til de til enhver tid gældende tekniske retningslinjer for opgaveskrivning og juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Dog udarbejdes et resume á 2200 tegn uden mellemrum. Foruden den vejledning, der foregår i forbindelse med undervisningen, tildeles hver gruppe en vejleder, og der tilbydes 2 lektioners vejledning pr. gruppe. Den tildelte vejleder er samtidig eksaminator ved den mundtlige eksamen. Projektet skal afleveres i Fronter. Se nærmere retningslinjer herfor. Efter formidlingsseminar afleveres det gruppefremstillede resume i wiseflow. Se nærmere retningslinjer herfor Prøvebeskrivelse: 11

13 Semesterprøven på 5. semester er tilrettelagt som en ekstern, mundtlig prøve, hvor der kan kan vælges mellem prøveformen individuel prøve eller gruppeprøve. Prøven er teoretisk og afspejler mål for læringsudbytte for hele semesterets indhold svarende til 30 ECTS. Prøvens form: Individuel prøve Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i det gruppefremstillede resumé af projektet, der er udarbejdet i løbet af 5. semester. Eksaminationen har en varighed af 30 minutter + votering Eksaminationen indledes med et 10 minutters oplæg, hvor du kort skitserer projektets baggrund, metode og resultater efterfulgt af et forslag til, hvilke forandringer i klinisk praksis, resultaterne kan give anledning til, og hvordan disse forandringer kan gennemføres. Herefter eksamineres du i 20 minutter, hvor eksaminator og censor stiller spørgsmål med udgangspunkt i resume af projektet og fremlæggelsen. Votering Individuel prøve Efter eksaminationen er der afsat 10 minutter til votering og tilbagemelding. Du kan ikke overvære voteringen. Gruppe prøve Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i det gruppefremstillede resumé af projektet, der er udarbejdet i løbet af 5. semester. Eksaminationen indledes med et 10 minutters oplæg fra hver enkelt gruppemedlem, kort skitserer projektets baggrund, metode og resultater efterfulgt af et forslag til, hvilke forandringer i klinisk praksis, resultaterne kan give anledning til, og hvordan disse forandringer kan gennemføres. Herefter eksamineres gruppen efter nedenstående tidsangivelser. Ved 2 studerende har en varighed på 60 minutter ekskl. votering. Heraf har hver studerende 10 minutter til oplæg. ved 3 studerende har en varighed på 70 minutter ekskl. votering. Heraf har hver studerende 10 minutter til oplæg. ved 4 studerende har en varighed på 80 minutter ekskl. votering. Heraf har hver studerende 10 minutter til oplæg. ved 5 studerende har en varighed på 90 minutter ekskl. votering. Heraf har hver studerende 10 minutter til oplæg. Eksaminator og censor stiller spørgsmål med udgangspunkt i resume af projektet og fremlæggelsen. Votering gruppeeksamen 12

14 Efter eksaminationen er der afsat nedenstående antal minutter til votering og tilbagemelding. Du kan ikke overvære voteringen. ved 2 studerende afsættes ca. 20 minutter til votering og individuel tilbagemelding til den studerende. ved 3 studerende afsættes ca. 25 minutter til votering og individuel tilbagemelding til den studerende. ved 4 studerende afsættes ca. 30 minutter til votering og individuel tilbagemelding til den studerende. ved 5 studerende afsættes ca. 35 minutter til votering og individuel tilbagemelding til den studerende. Bedømmelse: Bedømmelsen sker på grundlag af dit oplæg og den mundtlige præstation i forhold til målene for læringsudbytter for 5. semester. Bedømmelsen munder ud i en karakter efter 7-trinsskalaen. lle fagområder, der er relevante for dit projekt, indgår i en samlet bedømmelse. Prøven er bestået, når du har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. Projektet indgår ikke i bedømmelsen. 13