RETAIL MANAGEMENT KONCEPTUDVIKLING OG STYRING
|
|
- Niels Johannsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RETAIL MANAGEMENT KONCEPTUDVIKLING OG STYRING
2
3 Peter Skjold Mogensen RETAIL MANAGEMENT KONCEPTUDVIKLING OG STYRING
4 Retail Management Konceptudvikling og styring 2. udgave, 1. oplag, 2016 ISBN: Forlagsredaktør og forfatter Peter Skjold Mogensen Forlaget Retail Books Tryk: Eurographic Group A/S Alle rettigheder forbeholdes. Enhver mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse er kun tilladt i overensstemmelse med Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser. For enkelte illustrationer i dette værk har det ikke været muligt at finde frem til den retmæssige indehaver. Såfremt ophavsretten er krænket er dette sket utilsigtet. Retmæssige krav vil i den forbindelse naturligvis blive honoreret, som var tilladelsen indhentet i forvejen.
5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Introduktion til Detailhandlen Detailhandlens historie Den teknologiske udvikling International detailhandel og tendenser National detailhandel og tendenser Danskernes shoppingvaner Kapitel 2 - Detailhandlens struktur Butikstyper Kædesamarbejder Detailmodellen Wheel of Retailing Kapitel 3 - Konceptmodellen Konceptmodellen-kort gennemgang Konceptstyring-kort gennemgang Kapitel 4 - Situationsanalysen Intern analyse Virksomhedsform og finansiering Analyse af organisering Kompetencer Porteføljeanalyse Økonomisk analyse Ekstern analyse PEST analyse Konkurrencemæssig situation Vurdering af idé grundlag Kapitel 5 - Butikkens idé Valg af butikstype Vision Mision... 80
6 Kapitel 6 - Målgruppe og målsætning Målgruppe Segmentering Valg af målgruppe Målsætning Målsætning - styringsniveau Målsætning - strategisk niveau Målsætning - taktisk niveau Målsætning - operationelt niveau Kapitel 7 - Strategisk niveau Konkurrencestrategi Optimering af værdikæden Vertikal integration Horisontal integration Retail mix Produkt Place/distribution Promotion Pris Præsentation Personale Salgssamtalens fem faser Fastsættelse af retail mixet Bærende profilelementer Ledsagende profilelementer Kapitel 8 - Taktisk niveau Intern kommunikation Ledelsesmæssige kompetencer Kapitel 9 - Operationelt niveau Butiksplanlægning Kapitel 10 - Kontrol Kontrol-områder Afrapportering Kapitel 11 - Konceptstyring Reaktiv konceptstyring Proaktiv konceptstyring
7 11.3 Konceptstyring-hvor hyppigt? Kapitel 12 - E-handel E-handlens udvikling E-handlens struktur Salgskanaler (omnichannel) E-konceptmodellen gode råd om E-handel
8
9 Forord Detailmarkedet er i en rivende udvikling, både nationalt og internationalt. Forbrugerne stiller stadig større krav til deres indkøbssted, både i forhold til dagligvarer og udvalgsvarer. Udviklingen betyder bl.a., at forbrugerne i stigende grad efterspørger god kvalitet til lave priser. To parametre som butikkerne kan have svært ved at realisere, hvis der samtidig skal skabes en indtjening. Løsningen er ofte stordrift, kombineret med et minimalt serviceniveau. Derudover vælger flere forbrugere at foretage deres indkøb online, hvilket både er gældende for udvalgsvarer og dagligvarer. Udviklingen betyder, at flere butikker etablerer e-handel, for at følge med forbrugernes efterspørgsel. Langt de fleste butikker er dog fortsat afhængige af kundernes fysiske besøg, hvilket stiller stadig større krav til butikkens koncept og styring af denne. Denne bog er udarbejdet til studerende og butiksansatte, herunder afdelingschefer, butikchefer, kædechefer og distrikschefer, der ønsker viden og kompetencer inden for konceptudvikling og styring. Med udgangspunkt i detailhandlens historiske udvikling, samt nationale og internationale tendenser, viser bogen, hvordan et butikskoncept kan opbygges samt hvordan butikken kan styre sit koncept, for dermed at opfylde kundernes behov og sikre en optimal drift. God læselyst.
10
11 Retail Management, Kapitel Konceptudvikling 1 og Styring Introduktion til Detailhandlen Detailhandel eller detailsalg, defineres som værende salg af varer til private forbrugere. Ordet detailhandel stammer fra ordet détailler, som er fransk og betyder at udstykke. Detailtanken er, at detailhandleren køber varer i store partier, enten gennem en grossist eller direkte fra producenten og derefter sælger dem videre til forbrugeren i mindre mængder. Detailhandlerens succes afhænger bl.a. af butikkens koncept samt mulighederne for afsætning på et pågældende marked. Detailhandel omfatter både salg til forbrugere, via fysiske butikker og/eller gennem Internettet (e-handel). Ser man på detailhandlen gennem tiden, så har butikkerne ændret sig markant i takt med omgivelserne. Konkurrencen på detailmarkedet er gennem årene blevet væsentligt intensiveret, samtidig med at forbrugerne løbende ændrer deres indkøbsadfærd. Derudover har den teknologiske udvikling i høj grad påvirket detailhandlen, hvor bl.a. udbredelsen af Internettet har givet store dele af detailbranchen uanede muligheder for udvikling og globalisering, mens andre dele af detailbranchen ser Internettet som en direkte trussel. Udviklingen i detailbranchen gør, at butikkerne i højere grad bør vurdere deres butikskoncept, herunder butikkens idé, for dermed at sikre butikkens eksistensberettigelse og fortsatte drift. Lykkedes butikken med sin konceptopbygning og løbende konceptstyring, er der gode muligheder for en succesfuld forretning. I de følgende afsnit ser vi nærmere på detailhandlens historiske udvikling samt nationale og internationale udviklingstendenser. Efterfølgendende introduceres konceptmodellen samt butikkens muligheder for konceptstyring. 11
12 Kapitel 1 - Introduktion til detailhandlen 1.1 Detailhandlens historie 1800 tallet Detailhandlens udvikling tager sin begyndelse i oldtiden, hvor bønder og andre producenter mødte op på markedet med deres varer, for at sælge dem videre fra små boder. Boderne blev hurtigt permanente og udgjorde dermed starten til det detailmarked, som vi kender i dag. I England etableres den første brugsforening i 1844, hvor væverne i Manchester går sammen i en forening, for at købe mel, sukker og smør til fordelagtige priser. De første stormagasiner bliver grundlagt i USA i 1860 erne og blev efterfulgt af supermarkederne i 1930 erne. I Danmark var landdistrikterne selvforsynende indtil midten af 1800 tallet, hvorefter byernes eneret på detailhandel bortfalder. Dette gav mulighed for at mindre købmandsbutikker, med et bredt varesortiment, kunne etablere sig i landområderne, til stor glæde for befolkningen. Tanken om en brugsforening i Danmark opstår omkring år 1866, hvor sognepræst Hans Christian Sonne, formentlig med inspiration fra væverne i Manchester, etablerer Thisted Arbejderforening. Grundprincipperne for foreningen var, at man ønskede at etablere et åbent medlemskab, med demokratisk styring og fordeling af udbyttet, i forhold til omsætningen. Resultatet bliver en brugsforening, der tilbyder bedre og billigere dagligvarer, til særlig gavn for den fattige del af befolkningen. Andelstanken udviklede sig hastigt i slutningen af 1800 tallet, hvor en række andelsmejerier og andelsslagterier etableres over det meste af Danmark. Resultatet af andelstanke bliver, at uddeler Severin Jørgensen i 1896 etablerer Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, det vi tidligere har kendt som FDB. Foreningens mål er, at skaffe de bedste varer til laveste priser gennem fælles indkøb og dermed sikre en høj afsætning gennem loyale kunder. FDB ændrer senere navn til Coop, som vi kender det i dag. Det er ikke kun FDB der har fokus på stordrift i 1800 tallet. Mælkeforsyningen Ravnsborg etableres i 1886 og bliver derved verdens næstældste kæde, kun overgået af engelske Sainsbury s, der blev grundlagt i
13 Kapitel 1 - Introduktion til detailhandlen Kæden bliver kendt for at sælge æg og mejeriprodukter i Storkøbenhavn og skifter senere navn til Irma. Færdes man langs søerne i Københavns centrum, vil man opdage, at det gamle Irma neon skilt stadig pryder facaden ved Ravnsborggade tallet Ferdinand Salling etablerer sin første manufakturhandel i Århus i 1906, som viser sig at bliver begyndelsen til Dansk Supermarked A/S. Samtidig udvikler FDB sig hastigt og visionært op gennem starten af 1900 tallet, som en af Danmarks største detailvirksomheder, med både produktion og salg af dagligvarer. FDB adskilte sig fra konkurrenterne, ved at være de frie købmænd, der var ejet af medlemmerne (forbrugerne). FDB differentier sig ligeledes gennem oplysning overfor forbrugeren. Dette sker bl.a. gennem medlemsbladet Samvirke, hvor den berømte madpyramide bliver præsenteret. FDB indgår ligeledes et samarbejde, om at tilbyde møbelarkitektur og plakatkunst i høj kvalitet, til lave priser. Børge Mogensen var bl.a. leder af FDB s tegnestue fra FDB s Madpyramide Efterkrigstiden I årene efter 2. Verdenskrig kommer der gang i forbruget og FDB bliver de første til at introducere dybfrosne varer i Danmark. I 1949 åbner FDB den første selvbetjeningsbutik. Butikken ligger i Esbjerg og går under navnet Brugsen. I samme årstal etablerer Ferdinand Salling sit første Stormagasin i Århus, Salling Stormagasin. Stormagasinet er en fortsættelse af Sallings manufakturhandel fra 1906 og har selv samme Ferdinand Salling i spidsen. Matas etableres ligeledes i 1949, som en sammenslutning af selvstændig ejede Kilde: Hermand Salling bag disken i Salling Stormagasin butikker. 13
14 Kapitel 1 - Introduktion til detailhandlen 1950 erne I 1950 åbner Irma sin første selvbetjeningsbutik i Nykøbing Sjælland. I 1953 overtager sønnen Herman Salling, Salling Stormagasin, efter Ferdinand Sallings død. Herman Salling viderefører stormagasinet i sin fars ånd, men i 1959 beslutter han sig for, at tage på en jordomrejse, for at hente inspiration til fremtidens butikker. På samme tidspunkt begynder udenlandske butikskæder at interessere sig for det danske detailmarked. Bl.a. den hollandske SPAR kæde, der i 1954 etablerer sig på det danske marked og hurtigt vokser til en stor kæde af selvstændige købmænd erne Resultatet af Herman Sallings jordomrejse bliver, at den første Føtex (fødevarer og tekstiler) åbner i 1960 i Guldsmedgade i Århus. I samme år etablerer Herman Salling selskabet Jysk Supermarked, for derigennem at kunne realisere sine planer om supermarkeder og varehuse i kædedrift. Herman Salling mangler dog kapital til at gennemføre sit projekt og henvender sig til sin gode ven A.P. Møller, som indskyder kapital og samtidig bliver partner med 50% af selskabet. Selskabet skifter navn til Dansk Supermarked A/S. I 1963 bliver FDB s centrallager flyttet fra Njalsgade på Islands Brygge til Albertslund, der på daværende tidspunkt var øde beliggende, men meget visionært i forhold til motorvej og jernbane. Udviklingen af kapitalkædedrift og FDB s stordrift betyder, at mange små detaildrivende må dreje nøglen rundt, fordi kunderne i højere grad vælger at handle i de nye selvbetjeningsbutikker med et større varesortiment og lavere priser. De butikker der må lade livet, er bl.a. mejeriudsalg, slagtere, frugt og grønt butikker samt varesalg fra biler. Samme årti introduceres butikscentrene, hvor Rødovre centrum er det første stor center, der gennem et bredt og dybdt varesortiment, gør det muligt for kunderne at købe alt under et tag erne Nu går det stærkt for Dansk Supermarked A/S, der i 1970 åbner det første Bilka varehus i Tilst. Varehusets størrelse er m2 og tilbyder varenumre, heraf en femtedel som fødevarer. 14
15 Kapitel 1 - Introduktion til detailhandlen Etableringen af Bilka Tilst bliver startskuddet til etablering af større butikker med central beliggenhed og større kundegrundlag pr. butik. Bilka er inspireret og navngivet efter vesttyske Billiges Kaufhaus, som Herman Salling opdagede på en af sine inspirations rejser. Bilka Tilst, 1970 Kilde: Inden for tøjbranchen grundlægges familievirksomheden Bestseller i 1975 og har siden udviklet sig markant, både nationalt og internationalt. I 1977 etablerer den tyskejede Aldi de første discountbutikker i Danmark, i form af mindre butikker (ikke over 400 m2) med et begrænset sortiment, hvoraf størstedelen er fødevarer. De nye Aldi butikker er kendetegnet ved en trafikorienteret beliggenhed samt en butiksdrift med fokus på lave omkostninger, hvilket betyder, at hver butik har meget få ansatte og dermed et lavt serviceniveauet. Aldi introducerer ligeledes en lang række egne vare (private labels), ofte af tysk fabrikat. Konceptet betyder, at Aldi kan tilbyde kunderne utrolig lave priser og udgør dermed en betydelig konkurrence til de eksisterende købmænd. I 1979 etableres den første Jysk sengetøjslager i Århus og bliver startskuddet til en International koncern, der i dag beskæftigere over medarbejdere og har en omsætning over 20 mia kr erne I 1981 åbner den første Netto butik på Godthåbsvej i København og anses som Dansk Supermarked A/S bud på en discountbutik, der i høj grad skal konkurrere med den succesfulde Aldi. FDB satser ligeledes på discount og køber 87 fakta butikker af Dagligvaregruppen K/S og indretter alle butikker med de basale dagligvarer, til lave priser. Samtidig køber FDB Irma kæden og er dermed bredt repræsenteret på dagligvaremarkedet. I takt med udviklingen inden for detailbutikkerne vælger en række mindre grossistvirksomheder i 1983 at etablere Grossistvirksomheden Dagrofa A/S. Formålet med Dagrofa A/S er, gennem stordrift, at levere produkter til en række selvstændige købmænd og dermed være et modsvar til de stærke kapitalkæder. 15
16 Kapitel 1 - Introduktion til detailhandlen 1990 erne I 90 erne har Dansk Supermarked stor succes med sine Netto discountbutikker og ekspandere i 1990 butikskæden til Storbritannien og senere til Polen. Herman Salling går på pension i 1999 og Erling Jensen udnævnes til ny direktør for Dansk supermarked A/S. FDB køber i 1990 en del af elektronik kæden Merlin og overtager kæden helt i I samme periode etablerer FDB Lokalbrugsen og Dagli brugsen. I 1994 etablerer Rema 1000 sig for første gang i Danmark og er siden vokset til over 200 butikker. I 1996 introduceres de første Super Best butikker, med initiativ fra Centralkøb A/S, som er en del af Dagrofa A/S. Formålet med Super Best butikkerne er, at udnytte hele distributionskæden og dermed skabe større profit. FDB forsøger i 1999 at være de første til at etablere E-handel gennem Medlemsbutikken. Medlemsbutikken skifter navn til Nettorvet og derefter coop.dk. Formålet med FDB s nethandlen er, at tilbyde medlemmer og andre interesserede en række produkter, der normalt ikke forhandles i butikkerne. Ideen med konceptet er, at kunden bestiller sine varer online og efterfølgende afhenter varen i nærmeste butik. Satsningen er ikke umiddelbart en succes, da kunderne på dette tidspunkt endnu ikke har tillid til betaling over Internettet. I 1991 etableres thansen gruppen som en postordrevirksomhed, med salg af reservedele og renovering af knallerter. I dag er thansen en landsdækkende butikskæde, med 79 butikker og over 700 ansatte. År 2000 I 2001 etableres Supergross som et samarbejde mellem Dagrofa, Centralkøb og Superindkøb. SuperGross er i dag Danmarks største dagligvaregrossist. I 2002 vedtager FDB s kongres, at etablere Coop Norden i samarbejde med to nordiske brugsforeninger, Coop NKL og KF i Sverige. Formålet med sammenlægningen er stordrift og omkostningsminimering, for dermed at sikre en større konkurrencekraft. I 2008 vælger FDB dog delvist at udtræde af aftalen og samler derefter alle sine butikker i Coop Danmark. Samarbejdet med de nordiske lande fortsætter i en fælles indkøbsorganisation, under navnet Coop Trading. I 2002 etableres Netto i Sverige. I 2009 introducere Dansk Supermarked A/S en række Føtex food butikker, hvor fokus i højere grad er på convenience. Matas kæden sælges i 2006 til kapitalfonden CVC for 5,2 mia. kr. I 2007 sælges Imerco kæden, til investeringsselskabet M. Goldschmidt Capital. 16
17 Kapitel 1 - Introduktion til detailhandlen 2010 erne Dette årti er i høj grad præget af E-handel. Både inden for supermarkedsbranchen og specialbutikker. Forbrugerne har pludselig opnået tillid til betaling over Internettet og kan se en lang række fordele ved at handle online. I 2010 etablerer Dansk Supermarked A/S webshoppen bilka.dk. I 2013 vil Coop drive bank forretning og Irma.dk tilbyder dagligvarer leveret til kundens hoveddør, over det meste af landet. Nemlig.com har stor succes med timelevering af fødevarer i de større byer og flere detailkæder melder sig på banen med E-handels løsninger, der skal gøre det nemt og bekvemt for forbrugeren at foretage sine indkøb. I 2011 vælger Dansk Supermarked A/S at sælge 193 Netto butikker i Storbritannien. I 2015 vælger Dagrofa at erstatte Superbest konceptet og Eurospar, med det norske butikskoncept Meny. I 2016 etableres der endnu flere netbutikker, både med dagligvarer og udvalgsvarer. 1.2 Den teknologiske udvikling Den teknologiske udvikling, har i høj grad været med til at påvirke detailbranchen gennem tiden. I de følgende afsnit, gennemgås de største teknologiske udviklinger, inden for dansk detailhandel. Selvbetjeningsbutikker Et af de større og væsentlige teknologiske tiltag, vurderes at være introduktionen af selvbetjeningskasser, hvor kunden betjener sig selv i butikslokalet og efterfølgende betaler ved en kasseassistent. Selvbetjeningsbutikkerne blev udviklet i USA, hvor Irma i 1950 var en af de første danske butikker til at introducere den nye butikstype på det danske marked. Selvbetjeningsbutikken er fra starten en stor succes, da kunden synes godt om selv at kunne vælge sin dagligvarer, uden ekspedientens indblanding. Dagligvareproducenterne er hurtige til at opfange den nye måde at handle på og sætter skub i markedsføringen af egne produkter, i håb om at kunden vil vælge dem, fremfor konkurrenten, når de handler i selvbetjeningsbutikken. Selvbetjeningsbutikken er til stadighed den mest foretrukne måde at handle dagligvarer på. 17
18 Kapitel 1 - Introduktion til detailhandlen Stregkodesystem En anden væsentlig teknologisk udvikling inden for detailhandlen er indførelsen af stregkoder og scannere. Den første stregkode aflæses i USA i 1974 og teknologien kommer for alvor til Danmark med Dansk Supermarked A/S s etablering af Netto butikkerne i 1980 erne. Fordelen med stregkodesystemet er først og fremmest, at kunden hurtigere kommer gennem kasseterminalen, fremfor manuel indtastning af pris eller huskenummer. Derudover betyder den elektroniske registrering, at butikkerne i højere grad kan følge salget og optimere butikkens drift. EDI I forlængelse af den elektroniske registrering introduceres EDI (Electronic data interchange) i 1990 erne. (FDB startede begrænsede EDI forsøg i 1985). Systemet betyder, at butikken kan kobles direkte på leverandørens bestillingssystem, således butikkens EDB system taler sammen med leverandørens. F.eks. kan et EDI system automatisk bestille varer hos en leverandør, når lagerbeholdningen når en minimumsgrænse, der er fastsat af butikken. Teknologien bevirker, at butikken kan mindske risikoen for udsolgte varer og dermed mistet indtjening og utilfredse kunder. Dankort Dankortet introduceres i 1983 og giver forbrugeren mulighed for at betale uden kontanter. Dankortet bliver hurtigt en stor succes, både for butikkerne og kunderne. Fordelen for butikkerne er, at ekspeditionen kan gennemføres hurtigere med et dankort frem for kontanter. Butikken kan derfor gennemføre flere ekspeditioner pr. kasseassistent og dermed minimere sine omkostninger. Derudover begrænses butikkens administration af kontanter, hvilket betyder, at butikken sparer yderligere tid, der ligeledes medfører en minimering af butikkens omkostninger, herunder udgifter til løn. Internettet Internettet er formentlig detailhandlens største teknologiske udvikling og må betegnes som en revolution inden for detailhandel. Internettet giver forbrugerne muligheden for at købe varer over Internettet og få dem sendt direkte til sin adresse (E-handel). Det revolutionerende består i, at forbrugeren ikke længere behøver at være fysisk tilstede i butikken, for at kunne foretage et køb. 18
19 Kapitel 1 - Introduktion til detailhandlen Derudover giver Internettet mulighed for, at butikken kan nå en markant større målgruppe og samtidig tilbyde lavere priser end traditionelle fysiske butikker, gennem et lavere omkostningsniveau. Smartphones I forlængelse af Internettet, introduceres smartphones. Fordelen ved smartphones er, at enheden konstant har forbindelse med Internettet. Det betyder, at forbrugerne f.eks. kan anvende telefonen til at betale med (Mobilepay og Swipp) fremfor dankort eller kontanter. Mobilt supermarked-metrostation Flere mindre butikker anvender desuden smartphones som dankortterminal. En løsning der endnu ikke er så udbredt, da betalingsprocessen bliver besværliggjort af enhedens størrelse. Smartphones kan ligeledes anvendes under selve købet, f.eks. ved brug af QR koder (quick response). QR koder gør det muligt for butikken, at mærke hver enkelt vare med en to dimensionel stregkode, som kan scannes af en smartphone. Når varen scannes, kan kunden opleve, at varen bliver præsenteret på smartphonen, med en udvidet varedeklaration, forslag til opskrifter osv. Kombinationen af smartphone og QR koder, kan ligeledes gøre det muligt, at foretage sit indkøb, ved blot at scanne de ønskede produkters kode og tilføje til sin online indkøbskurv. Dette ses bl.a. på metrostationer, hvor et mobilt supermarked opfordre forbrugerne til at gøre deres indkøb, mens de venter på toget. Tablets Den teknologiske udvikling viser også en ny generation af transportable computere, også kaldet tablet eller ipad. En tablet eller ipad, er en minicomputer med utrolig mange anvendelsesmuligheder, da den ligeledes har forbindelse til Internettet. Tablets eller ipads har en mere brugervenlig størrelse end en smartphone og kan relativt nemt implementeres som en kasseterminal, ved downloading af en applikation. ipad som kasseterminal 19
20 Kapitel 1 - Introduktion til detailhandlen Derudover kan tablet s eller ipads både kombineres med en dankortløsning, en kontantbetaling samt et kvitteringssystem. Tablet s eller ipads som kasseterminal, anvendes ofte i små butikker med begrænsede antal ekspeditioner. Selvscanning Det danske detailmarked oplever i stigende grad implementering af selvscanningskasser, særligt inden for dagligvarer og boliginteriør. At kunden selv scanner sine varer og betaler uden fysisk kontakt, er efterhånden et normalt syn i mange supermarkeder og større boligvarehuse. Selvscanningskasserne implementeres hovedsageligt som et Selvscanning i Ikea supplement til den traditionelle kasselinje. På det danske marked er selvscanningskasserne ofte anvendt i forbindelse med kunder, der har få varer og som skal hurtigt gennem kasseterminalen. Selvscanningskasserne betyder, at kunder med få varer, kan komme hurtigere gennem kasseterminalen, samtidig med at butikken kan reducere antallet af kasseassistenter. Eksempel På det internationale marked er selvscanning også udbredt til at omfatte kunder med mange varer, som dermed kan foretage hele købet ved selvscanning. I et større supermarked i Frankrig, foregår det således, at kunden først opretter sig som selvscanner, med navn eller kundenummer og derefter udstyrer sig selv med en mobil selvscanner, som medbringes rundt i butikken. Når kunden vælger en vare, scannes den med den mobile scanner, hvorefter varen lægges i kundevognen. Kunden kan undervejs følge med i sit indkøb på den mobile scanner. Købet afsluttes ved den normale kasseterminal, hvor den mobile scanner aflæses af kasseassistenten og kunden betaler, mens varerne bliver liggende i kundevognen. 20
21 Kapitel 1 - Introduktion til detailhandlen 1.3 International detailhandel og tendenser Den internationale detailhandel er ligeledes i en rivende udvikling og meget relevant at følge med i. F.eks. er den danske supermarkedsstruktur, som vi kender den i dag, bl.a. etableret med inspiration fra USA. Her var det Dansk Supermarked s grundlægger, Hermand Salling, der efter en rundrejse i USA fandt inspiration til Føtex, hvor man kombinerede fødevarer og tekstil i samme butik. At Hermand Salling netop valgte USA som inspiration, var ingen tilfældighed. Danmark er et højt udviklet velfærdssamfund med et højt forbrug og høj teknologisk udvikling. Det er derfor naturligt at rette blikket mod tilsvarende lande, der er kendt for at være først med den nyeste udvikling, som f.eks. USA. Ligeledes er det naturligt at fokusere på vores nabolande og andre vestlige lande, hvor forbrugeradfærden inden for detailhandel, tilnærmelsesvis er den samme. Her tænkes på lande som Norge, Sverige, England, Tyskland og Frankrig. De fjernøstlige lande, såsom Kina og Japan er også interessante i forhold til ny inspiration, på trods af en markant anderledes forbrugeradfærd. Her er det specielt den teknologiske udvikling, der er meget innovativ og kan give god inspiration. Det internationale marked kan umiddelbart virke meget uoverskueligt og svært at navigere i. Der er mange forskellige lande, der hver især har deres egne detailmodeller præcist tilpasset det pågældende lands forbrugere. Det kan derfor være svært at forudse, hvilke internationale detailsucceser der kan implementeres og lykkes i Danmark. Af nye tendenser inden for dagligvarehandel på det Internationale detailmarked, kan bl.a. nævnes et stadig større fokus på Convenience. Særligt i Storbritannien fokuserer supermarkederne på Convenience, i form af færdige middagsretter, tilberedt af en kok, samt særlige afdelinger for mænd eller kvinder, der ikke har lyst eller tid til at færdes i hele supermarkedet, for at finde de mest basale dagligvarer. En tendens der allerede har fundet vej til flere danske supermarkeder, som f.eks Irma City og Føtex Food (dog endnu uden en fysisk kok tilstede i butikken). I USA peger tendensen i retning af, at flere og flere forbrugere i stigende grad vælger de store hypermarkeder fra, som f.eks. WallMart og til gengæld foretrækker at handle lokalt og gerne ved producenten. Tendensen er opstået på baggrund af forbrugernes opmærksomhed på styrkeforholdet mellem hypermarkederne og producenterne. 21
22 Kapitel 1 - Introduktion til detailhandlen Et styrkeforhold der gør, at de store hypermarkeder i stigende grad presser producenterne, for dermed at opnå lavere indkøbspriser, som burde komme forbrugeren til gode i form af lavere priser. Dog oplever forbrugerne, at de ikke får lavere priser, men derimod at kvaliteten på fødevarerne bliver forringet, pga. presset på leverandørerne og butikkens ønske om stadig større indtjening. Flere forbrugere vælger derfor at handle direkte hos producenten fremfor hypermarkedet. Resultatet er, at der skyder flere traditionelle markeder op, i takt med, at forbrugeren i stigende grad ønsker at foretage selvstændige og bæredygtige valg, i forhold til dagligvarer. Tendensen ses i særdeleshed i New York, men andre større byer i Europa følger også denne tendens. Ligeledes er Danmark så småt ved at samle inspiration og følge denne udvikling, bl.a. med Torvehallerne i København. Marked fra New York Torvehallerne i København 1.4 National detailhandel og tendenser 22 Det danske detailmarked er overordnet kendetegnet ved, at der er rigtig mange butikker pr. indbygger i forhold til andre europæiske lande. I Danmark er der ca. 6 dagligvarebutikker pr indbyggere, hvorimod Storbritannien har ca. 1 dagligvarebutik pr indbyggere. Forskellen i antal butikker skal ses i forhold til størrelsen på de enkelte dagligvarebutikker. I Danmark er butikkerne reguleret af planloven, hvilket betyder, at butikkernes butiksareal ikke må overstige 3500 kvm. Forbrugernes adfærd på det danske detailmarked adskiller sig markant fra de øvrige europæiske lande. Størstedelen af de danske forbrugere handler mere end 3 gange ugentligt og er ikke loyale over for én butik. Undersøgelser viser, at denne adfærd til dels skyldes de mange forskellige detailbutikker, samt en meget lav gennemsigtighed, i forhold til kvalitet og pris.
Peter Skjold Mogensen RETAIL MANAGEMENT KONCEPTUDVIKLING OG STYRING
Peter Skjold Mogensen RETAIL MANAGEMENT KONCEPTUDVIKLING OG STYRING Retail Management Konceptudvikling og styring 3. udgave, 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-99867-50-9 Forlagsredaktør og forfatter Peter Skjold
Læs merePeter Skjold Mogensen LEDELSE I DETAILHANDLEN
Peter Skjold Mogensen LEDELSE I DETAILHANDLEN Ledelse i detailhandlen 1. udgave, 2. oplag, 2017 ISBN: 978-87-998675-6-1 Forlagsredaktør og forfatter Peter Skjold Mogensen Forlaget Retail Books Tryk: Eurographic
Læs mereFusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S
Side 1 af 6 Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Journal nr.3:1120-0401-20/service/osk Rådsmødet den 29. august 2001 Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12
Læs mereHistorie og organisation
Historie og organisation Ferdinand Salling 2 Herman Salling 3 Oms 3,9b føtex Danmarks første supermarked 4 Bilka Danmarks første hypermarked 5 Netto Danmarks første discountmarked Ejerskab 7 Fremtiden
Læs mereApril 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær)
#afs1 Centralt indhold og pointer gengives Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) 1 Kapitel 14_Place_sammen.notebook April 28, 2014 Place = Distribution Distribution & Beliggenhed Hvilke led skal være
Læs mereSalgsassistentuddannelsen i
Salgsassistentuddannelsen i Sådan kommer du i mål Kristine Hejgaard Flemming Sørensen Indholdsfortegnelse Side 1. Velkommen til en verden af detailbutikker og e-handel 1 1.1 Hvad er et butikskoncept?
Læs mereDagligvarer online et marked i stor vækst
Dagligvarer online et marked i stor vækst FAKTA E-handel med dagligvarer Ca. 4 milliarder kroner e-handlede danskerne dagligvarer for i 2018 xiv 59 procent stigningen i e-handel med dagligvarer siden sidste
Læs mereTransaktionen udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. konkurrencelovens 12 a, stk. 1, nr. 2.
02-05-2012 BYS 4/0120-0401-0102 /HK og RFW Dagrofa A/S overtagelse af Nærum Stormarked A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 30. marts 2012 en almindelig anmeldelse af Dagrofa A/S overtagelse
Læs mereBegreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:
Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selv-stændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der
Læs mereBetydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune
Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune April 2014 ICP s forventninger til den fremtidige e-handel Dagligvarer Inden for dagligvarer er det vanskeligt at spå om udviklingen. På den ene side har
Læs mereSuperBest Online. Dansk Erhverv Torsdag 24. oktober 2013
SuperBest Online Dansk Erhverv Torsdag 24. oktober 2013 E-handel Danskerne købte for i alt 54,7 mia. kr. på nettet i 2012 hvilket er rekord Hvilke forbrugerretninger og trends ser vi i markedet? Socio
Læs mereca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb
E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget
Læs mereVores rejse med ServiceNow
Vores rejse med ServiceNow Lisbeth Smed Lisbeth.Smed@Coop.dk SIDE 1 Indhold Om Coop Vores rejse med ServiceNow Lessons learned Om Coop Coop er Danmarks største detailvirksomhed og er ejet af medlemmerne.
Læs mereDen gode lokalitet, hvor ligger den?
Den gode lokalitet, hvor ligger den? 1. Coop og Butiksudvikling 2. Investorsynspunkt (udlejer og Coop) 3. Kundesynspunkter (3 trends) 4. Den ikke levende bymidte 5. Hvad munder det ud i for Coop? Den optimale
Læs mereMARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER
MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK MOLS BJERGE LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer
Læs mereOvervejelser ved valg af grossist og detailhandel Grossist
Overvejelser ved valg af grossist og detailhandel Grossist Detailhandel Har grossisten et solidt og geografisk bredt net af butikker som kunder? Passer vore varer ind i grossistens sortiment (pris, kvalitet,
Læs mereSpørgeramme til leverandører
Spørgeramme til leverandører Information til intervieweren: Vær opmærksom på, at svaret kan variere, afhængig af hvilke leverandører, der er tale om. Det er derfor vigtigt at få præciseret, hvilken type
Læs mereNetto A/S' overtagelse af SUMA Dagligvarer A/S
Netto A/S' overtagelse af SUMA Dagligvarer A/S Journal nr.3:1120-0401-10, ahj/service 28. marts 2001 Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12 c, stk. 7 Resumé 1. Advokat Lasse
Læs merertagelse 18/11/12 af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødev arer A/S
Dagrofa A/S` overtagelse af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødevarer A/S Journal nr. 4/0120-0401-0028/BYS/ULHE Konkurrencestyrelsen har behandlet fusionsanmeldelsen af Dagrofa A/S` overtagelse
Læs mereKære Jacob. Tak for din henvendelse.
Kære Jacob Tak for din henvendelse. Hvordan forklarer I, at de ældre og handicappede, som er nødsaget til at benytte den kommunale dagligvarelevering, skal betale overpriser ift. almindelige kunder? Det
Læs mereVERDEN OMKRING JYSK. Kunder 2. Konkurrenter 3. Leverandører 4. Nye markeder 5. Finanskrisen 6. Møde med konkurrencemyndighederne 7.
VERDEN OMKRING JYSK Kunder 2 Konkurrenter 3 Oms 3,9b Leverandører 4 Nye markeder 5 Finanskrisen 6 Møde med konkurrencemyndighederne 7 1 KUNDER JYSKs kunder består af B-t-C-kunder og B-t-B-kunder. B-t-C
Læs mereMARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER
MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK VADEHAVET LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer
Læs mereDagrofa A/S' overtagelse af aktierne i ISO-ICA A/S
Dagrofa A/S' overtagelse af aktierne i ISO-ICA A/S Journal nr. 3/1120-0401-0065/FI/kh Resumé 1. Dagrofa har den 15. juli 2004 anmeldt sin overtagelse af aktierne i ISO-ICA A/S, jf. konkurrencelovens 12b,
Læs mereKort præsentation. Afsætning af økologi. Tredje generation fra Løgismose. Teori og praksis. Bæredygtighed og økologi.
Kort præsentation Afsætning af økologi Tredje generation fra Løgismose Teori og praksis Bæredygtighed og økologi Løgismose Gods Overblikket Efterspørgselskurven Realpris >< optimalpris To mulige veje Pris
Læs mereWorkshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012
Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 1 Livet som brand er ikke altid lige let Stigende private label andel Stigende discount andel Økonomisk krise Nye afgifter Øget prispres, hvis volumen
Læs mereDAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby
DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby 2. april 2004 SEK Sag 3/1120-0401-0060 /LOB/SKN Afgørelse vedr. SuperGros A/S' overtagelse af Chr. Kjærgaard A/S aktiviteter Resumé
Læs mereØKOLOGISK MARKEDSNOTAT
ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt
Læs mere27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN
27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet
Læs mereThomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016
Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.
Læs mereHvordan bruger vi Skovlunde Centret?
Hvordan bruger vi Centret? Præsentation af brugerundersøgelse 12. juni 213 Baggrund for undersøgelsen Centret er en vigtig del af s sjæl Før i tiden var spændende at købe ind i centeret, og man kunne få
Læs mereDETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2
FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1
Læs mereKONKURRENCESTYRELSEN
KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne
Læs mereØKOLOGISK MARKEDSNOTAT
ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe
Læs mereDen nemme vej til den rigtige løsning
Den nemme vej til den rigtige løsning Vi er aldrig længere væk end den nærmeste telefon Du kan altid ringe og spørge til produkterne eller få klar besked om forventet levering af bestilte varer. Det er
Læs mereBegreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:
Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selv-stændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der
Læs mereCoop og økologien Madmanifestet og ny økovision
Klik for at redigere i masteren Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Thomas Roland Afdelingschef, Coop Ansvarlighed Danskerne Klik for at bruger redigere få penge i masteren på mad Modsætninger
Læs mereØkologisk Markedsnotat
Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23
Læs mereMarkedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge" v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma
Markedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge" v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma Naturligvis kan producenten det!!! Hvis han har det til salg, som kunden efterspørger Har han det?????
Læs mereE-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET
E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel til en værdi af 33 mia. SEK FORORD Den nordiske e-handel fortsatte stærkt i 2. kvartal 2014. De nordiske forbrugere har i alt købt
Læs mereFremtidens Detailhandel - Høringsnotat
Dato: 10. april 2014 Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Den eksterne høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse, Fremtidens detailhandel, blev afsluttet 14. marts. I alt 17 virksomheder,
Læs mereDistributionskanal. Detaillist (f.eks. SuperBest) Rynkeby A/S producent af juice. Grossist af dagligvarer (f.eks. Dagrofa) Forbrugere
Distributionskanal Rynkeby A/S producent af juice Grossist af dagligvarer (f.eks. Dagrofa) Detaillist (f.eks. SuperBest) Forbrugere Fig. 22.1 Distributionskanal for Rynkeby juice. Distribution Distribution
Læs mereCoop. Hvordan forener vi det at gøre ServiceDesken mere effektiv med at give brugerne en bedre service
Coop Hvordan forener vi det at gøre ServiceDesken mere effektiv med at give brugerne en bedre service Julie Schaldemose og Lisbeth Smed SIDE 1 Indhold Om Coop Baggrund og formål Forberedelsen Effekt Hvad
Læs mereRema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft
Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.
Læs mereBLACK FRIDAY Årets største handelsdag
BLACK FRIDAY Årets største handelsdag 1 Indholdsfortegnelse 1. Målsætning og strategi 4 2. Budget 6 3. Dagens vigtigste timer 7-8 4. Enheder 9 5. Betalingsmetoder 10 6. Søgemaskineoptimering 12 7. Google
Læs mereBLACK FRIDAY Årets største handelsdag
BLACK FRIDAY Årets største handelsdag 1 Indholdsfortegnelse 1. Målsætning og strategi 4 2. Budget 6 3. Dagens vigtigste timer 7-8 4. Enheder 9 5. Betalingsmetoder 10 Indledning Sidste år shoppede danskerne
Læs mereDet store udskilningsløb opbrud i dagligvarehandelen. Berlingske Media & CBS 25. november 2014 Mogens Bjerre
Det store udskilningsløb opbrud i dagligvarehandelen Berlingske Media & CBS 25. november 2014 Mogens Bjerre Udskilningsløbets konsekvenser er uforudsigelige, men Vi er midt i et benhårdt udskilningsløb
Læs mereMEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING
MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING Om medlemskabet EBELTOFT GROUP Retail Institute Scandinavia er en del af det globale netværk af videns- og konsulenthuse med speciale
Læs mereDer er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.
Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning
Læs mereestate VIDEN Udvikling af dagligvarebutikker - ejendomme og optimering
Udvikling af dagligvarebutikker - ejendomme og optimering Baggrund Supermarkeder er attraktive ejendomme at udvikle og investere i. Det har ført til, at mange investorer de seneste år har opkøbt dagligvarebutikker
Læs mereHvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG
Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG 2 Kommuneplanens rammer for detailhandel skal revideres Kommuneplanen er byrådets redskab til at tænke udviklingen
Læs mereEn nemmere hverdag med Dankort på mobilen. Video
En nemmere hverdag med Dankort på mobilen Video Overordnet plan for Dankort på mobilen 2016 2017 Udvikling & test Pilot Generel tilgængelighed Kommerciel Lancering Re-cap: Dankort på mobilen Dankort på
Læs mereHvad kan vi lære af online julehandlen 2013?
Hvad kan vi lære af online julehandlen 2013? December måned, online butikkernes travleste tid, er forbi, og derfor har vi hos webbureauet webdanmark.com analyseret på tallene og identificeret 5 vigtige
Læs merePersonalepolitik afgør kampen om forbrugerne
Erhverv Personalepolitik afgør kampen om forbrugerne Brancheanalyse. Det traditionelle supermarked er ude i en overlevelseskamp - Vinderen i de kommende års udskilningsløb er stor, har en klar profil og
Læs mereQUICK GUIDE. Skab operationel effektivisering med Microsoft CRM Online
QUICK GUIDE Skab operationel effektivisering med Microsoft CRM Online Som erhvervsdrivende ved vi, hvor vigtigt det er at differentiere sig. For at overleve har vi i de seneste årtier set eksempler på,
Læs mereDen nemme vej til den rigtige løsning
Den nemme vej til den rigtige løsning Forbrugsvarer nemt, trygt og fleksibelt Det er vores mål at være dit foretrukne valg, når det gælder forbrugsvarer. Den bedste kvalitet til konkurrencedygtige priser.
Læs mereForetræde for Folketingets Miljøudvalg 14. marts 2013
Miljøudvalget 2012-13 L 147 Bilag 11 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljøudvalg 14. marts 2013 Vedr. L147 (Forslag til lov om ændring af lov om planlægning underpunkt: ændring af regler om planlægning
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights
Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,
Læs mereVores kunder køber et produkt, men vi sælger en service
Introduktion Riidr ApS er stiftet med det udtrykkelige formål at give nem adgang til e-bøger på det danske marked ved at gøre det simpelt, bekvemligt og billigt for kunder at købe deres ønskede e-bøger.
Læs mereHøringssvar - Udkast til bekendtgørelsen om apoteker og sygehusapotekers driftsforhold
Sendt pr. e-mail til dra@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Høringssvar - Udkast til bekendtgørelsen om apoteker og sygehusapotekers driftsforhold Ministeriet
Læs mere2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:
Notat Dragør Kommune SYDSTRANDSCENTERET 15. november 2011 Udarbejdet af MST Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND FOR OPGAVEN På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober blev det besluttet at opfordre
Læs mereVVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs mereCoop Danmark A/S Roskildevej 65, 2620 Albertslund
Kæder og grossister / COOP / Coop Danmark DIREKTIONEN Adm. Direktør Peter Høgsted Kopncerndirektør Jan Madsen Koncerndirektør Elise Brøchner Koncerndirektør, Per Toelstang KONCERNLEDELSE Nonfooddirektør
Læs merePer Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013
Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme
Læs mere17-05-2010 EKSPORT OG INTERNATIONALISERING
17-05-2010 EKSPORT OG INTERNATIONALISERING 1 17-05-2010 DAGENS PROGRAM Introduktion til Eksport Tyskland + Holland Spredt gruppe med forskellig erfaring Prøv at gøre det praktisk anvendeligt Individuel
Læs mereØkonomi. ECCO Sko A/S 2. Store tal i koncernregnskabet 3. Butiksregnskabet 4. Butiksdriften 5. Ejerforhold i detailledet 6.
Økonomi ECCO Sko A/S 2 Store tal i koncernregnskabet 3 Butiksregnskabet 4 Butiksdriften 5 Ejerforhold i detailledet 6 Fra ko til sko 7 damkjær & vesterager 1 ECCO Sko A/S ECCO er en familieejet virksomhed
Læs mereBegreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:
Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selvstændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der
Læs mereHørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019
Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej
Læs mereMediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag
Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.
Læs merePrivate Label vokser sig endnu større
Private Label vokser sig endnu større Chancen for, at du fanger dig selv med indkøbskurven fuld af varer med navne som Vores, Princip, First Price, Xtra, Budget eller Änglamark har aldrig været større.
Læs mereDansk dagligvarehandel
Dansk dagligvarehandel Status Juni 2018 GfK Growth from Knowledge 1 Danskerne handler stadig i mange forskellige butikker. Online har øget deres shopperbase, og i dag har mere end hver femte danske husstand
Læs mereGodkendelse af Dansk Supermarked A/S erhvervelse af Wupti.com A/S
Dato: 20. juli 2015 Sag: FLID-15/06396-18 Sagsbehandler: sbj/mni Godkendelse af Dansk Supermarked A/S erhvervelse af Wupti.com A/S 1. Transaktionen 1.1. Indledning Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog
Læs mereØkologisk Markedsnotat
Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske
Læs mereVIL DU LAVE EN GOD FORRET- NING? - Start din egen Schmidt butik
VIL DU LAVE EN GOD FORRET- NING? - Start din egen Schmidt butik Oplev forskellen! HVEM ER SCHMIDT? Schmidt er Europas største køkkenkæde med mere end 700 franchisebutikker. Schmidt er en del af den franske
Læs mereMissionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde
business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder
Læs mereDAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby
DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby 2. april 2004 SEK Sag 3/1120-0401-0059 / LOB/SKN Afgørelse vedr. SuperGros A/S' overtagelse af Sam-Gros A/S' logistikfunktion Resumé
Læs mereRema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs merePeter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN
Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Skriv opgave Håndbog til succesfuld opgaveskrivning 2. udgave 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-998675-2-3 Forfatter Peter Skjold Mogensen Forlaget Retail
Læs mereOpfølgning på workshop under konferencen. Hvordan opnår vi en bedre kødkvalitet på okse- og lammekød d. 24/ i Århus, DK.
Opfølgning på workshop under konferencen Af Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening, d. 02-11-2018 Hvordan opnår vi en bedre kødkvalitet på okse- og lammekød d. 24/10 2018 i Århus, DK. Under de
Læs mereHvad driver forbrugerne: - Butikker eller brands?
Hvad driver forbrugerne: - Butikker eller brands? Ny mærkevare- og detailundersøgelse fra TNS Gallup viser, at nogle brands er så stærke, at kunderne er villige til at skifte dagligvarebutik for at kunne
Læs mereDetailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE
Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen
Læs mereMOBIL E-HANDEL VOKSER FORTSAT
MOBIL E-HANDEL MOBIL E-HANDEL INTRO MOBIL E-HANDEL VOKSER FORTSAT At mobilen i dag er et vigtigt fundament for e-handel er efterhånden et faktum. Siden mobilen blev en lille computer med internet, er udviklingen
Læs mereOPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2016/ finder du
CASEEKSAMEN Salg & Service NIVEAU: D DATO: 24. maj 2016 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2016/ finder du INDHOLD Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar
Læs mereELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen
ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen
Læs mereGodkendelse på baggrund af forenklet sagsbehandling af Davidsens Tømmerhandel A/S erhvervelse af Optimera
NOTAT Dato: 20. september 2019 Sag: 19/09052-33 Sagsbehandler: /nvh Godkendelse på baggrund af forenklet sagsbehandling af Davidsens Tømmerhandel A/S erhvervelse af Optimera Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Læs mereKøge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.
Læs mereVelkommen. Mærkesager
Velkommen Mærkesager 17.30 Velkomst og præsentation 18.00 Middag 18.30 21.30 Sammen om en god start viden, dialog, spørgsmål og svar Velkommen i Coop Hvad er Coop? Medlemsdemokrati og opgaver Værd at vide
Læs mereParametermix. Parametre. De fire P'er. Man kan sige, at der er forskellige værktøjer i virksomhedens værktøjskasse. De kan opdeles i to grupper:
Parametermix Parametre Man kan sige, at der er forskellige værktøjer i virksomhedens værktøjskasse. De kan opdeles i to grupper: Grundparametre - er de værktøjer, virksomheden kan bruge for at skabe præferencer
Læs mereSalgsdirektør Jesper Damborg. Ejendomsinvestering. 6. december 2005
Salgsdirektør Jesper Damborg Ejendomsinvestering 6. december 2005 Penge alene gør ingen lykkelig. Man må også have aktier, guld og fast ejendom Danny Kaye Proark Koncern Michael Kaa Andersen ei invest
Læs mereVi handler Det forpligter!
Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen
Læs mereInternettet som salgskanal ikke kannibal
Internettet som salgskanal ikke kannibal Læs tt-artiklen i e-page her Nervøsiteten for at kannibalisere detailleddet har begrænset nethandlen. Men der er ved at ske et skifte. Flere og flere aktører begynder
Læs mereDel 1 Salgets forudsætninger. Til gennemsyn Forlaget 94
Del 1 Salgets forudsætninger Til gennemsyn Forlaget 94 2 g r u n d b o g i salg Salgets forudsætninger en introduktion Emnerne i bogens første del har relation til virksomhedens placering, branche, konkurrencesituation,
Læs merePer Nyborg. dansk byplan den 31. august 2017
Per Nyborg dansk byplan den 31. august 2017 Eksempler på kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune
Læs mereGodkendelse af FoodService Danmark A/S overtagelse af CH Interfrugt A/S og Grøn Fokus 2011 ApS
Dato: 2. august 2016 Sag: FLID-16/01768 Sagsbehandler: LFI/SSJ Godkendelse af FoodService Danmark A/S overtagelse af CH Interfrugt A/S og Grøn Fokus 2011 ApS 1. Indledning Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Læs mereFOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE
FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?
Læs mereVelkommen til Solar Danmark!
Velkommen til Solar Danmark! Vores identitet: Vi stræber efter at forbedre vores kunders forretning En ledende nordeuropæisk sourcing- og servicevirksomhed primært indenfor El-, VVS- og vedvarende energi-teknologier
Læs mereGodkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af en fusion mellem Bygma A/S og Fridolf A/S og Fridolf Ejendomme ApS
NOTAT Dato: 20. december 2018 Sag: 18/19137 Sagsbehandler: /MEA Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af en fusion mellem Bygma A/S og Fridolf A/S og Fridolf Ejendomme ApS Konkurrence-
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?
Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013
Læs mereInternational e-handel Intentioner er godt, handling er bedre
International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre Oktober 2014 Analysens indhold 1. Hovedkonklusioner 3 2. Introduktion til analysen 5 3. Markedet 9 4. Vækststrategier 12 5. Markedsudvikling
Læs mereKapitel 23 International distribution
Kapitel 23 International distribution Opgave 23.1 1. Hvad kaldes den vækststrategi, som Top-Toy ønsker at gøre brug af? Top-Toy ønsker at udvide salget til flere eksportmarkeder. Der er derfor tale om
Læs mere