VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17"

Transkript

1 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning

2 Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade ICP - Detailhandelsanalyse 2. Via Trafik - Parkeringsnotat 3. Via Trafik - Støjnotat 4. Via Trafik - Trafikberegningsnotat

3 Herlev Hovedgade 17 Konsekvensanalyse Bidrag til VVM Juli 2012

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 Konklusion 4 2. Detailhandelen i Herlev Nuværende og fremtidig konkurrencesituation Befolknings- og forbrugsforhold 46 5 Handelsbalance Herlev 52 Bilag 1: Branchefortegnelse

5 Vurderinger og konsekvenser 3

6 Vurderinger og konsekvenser Institut for Center-Planlægning (ICP) er af Herlev kommune blevet bedt om at foretage en konsekvensanalyse af en etablering af en samling store butikker i Herlev bymidte på Herlev Hovedgade 17. I dette kapitel gennemgås konsekvenserne ved etablering af Herlev Hovedgade 17. Konklusion Herlev Hovedgade 17 vil indeholde et butiksmiks, som ikke i dag findes i Hovedstadsområdet. Der findes ingen lignende koncentration af store udvalgsvarebutikker kombineret med et godt dagligvareudbud i Hovedstadsområdet. Det er ICP s vurdering, at især kombinationen af et stærkt dagligvareudbud og et stort udbud af udvalgsvarebutikker i Hovedprojektet vil tiltrække kunder fra et stort opland. Alternativ 1 og 2 vurderes ikke i samme grad at tiltrække kunder fra et større opland. Herlev Hovedgade 17 kompletterer detailhandelen i Herlev bymidte, da det indeholder store udvalgsvarebutikker. Detailhandelen i Herlev Hovedgade 17 er ikke i direkte konkurrence med detailhandelen i Herlev bymidte i øvrigt, og vurderes kun i mindre grad påvirke detailhandelen i den eksisterende bymidte. Samlet set vurderer ICP, at Herlev bymidte og Herlev kommune vil øge omsætningen og dermed deres position væsentligt, hvis Herlev Hovedgade 17 etableres. Det vurderes, at Herlev vil få en større regional betydning, da den type butikker som placeres på Herlev Hovedgade 17, vil tiltrække kunder fra et større opland. ICP vurderer, at Herlev bymidte i øvrigt vil miste ca. 7 % dagligvareomsætning og ca. 5 % udvalgsvareomsætning til Hovedprojektet på Herlev Hovedgade 17 i forhold til 0-alternativet. Hvis Alternativ 1 etableres, forventes Herlev bymidte i øvrigt at miste ca. 4 % dagligvareomsætning og 6 % i udvalgsvareomsætning i forhold til 0-alternativet. Alternativ 2 vil betyde Herlev bymidte i øvrigt vil øge dagligvareomsætningen med 2 %, men miste 7 % af udvalgsvareomsætningen i forhold til 0-alternativet. Det forventes, at de øvrige butikker i Herlev kommune i Hovedprojektet vil miste ca. 8 % dagligvareomsætning og ca. 50 % udvalgsvareomsætning i forhold til 0-alternativet. Dette skyldes dog en flytning af enkelte større udvalgsvarebutikker i Herlev kommune i øvrigt til en mere optimal placering. Herlev Hovedgade 17 vil primært konkurrere med de store udvalgsvarebutikker i Gladsaxe, Gentofte, Høje Taastrup og Glostrup. Det er ICP s vurdering, at omkring 67 % af dagligvareomsætningen og 81 % af udvalgsvareomsætningen i Hovedprojektet Herlev Hovedgade 17 vil stamme fra butikker udenfor Herlev kommune. I Alternativ 1 vil ca. 39 % af dagligvareomsætningen og 80 % af udvalgsvareomsætningen stamme fra butikker udenfor Herlev kommune. I Alternativ 2 vil ca. 79 % af udvalgsvareomsætningen stamme fra butikker udenfor Herlev kommune. Konsekvenserne ved etablering af Herlev Hovedgade 17 forventes ikke, at have væsentlig betydning for de store udbudspunkter som Rødovre Centrum, Kgs. Lyngby og Københavns City trods af Herlev bymidtes øgede regional betydning. Disse udbudspunkter dækker en anden indkøbssituation end Herlev Hovedgade 17, ligesom de har et langt større markedsopland end Herlev bymidtes. En del store udvalgsvarebutikker, som i dag har mindre attraktive placeringer, forventes at flytte til Herlev Hovedgade 17. Herved er en del af omsæt- 4

7 Vurderinger og konsekvenser ningen i Herlev Hovedgade 17 omflytninger fra butikker andre steder i Hovedstadsregionen. Det forventes, at under 10 % af udvalgsvareomsætningen i udvalgsvarebutikkerne de omkringliggende nabokommuner vil blive flyttet til Herlev Hovedgade 17. På dagligvareområdet forventes etableringen af Hovedprojektet at betyde en samlet omsætningsnedgang på dagligvarer på maksimalt 2 % for de omkringliggende nabokommuner i forhold til 0-alternativet. Omvendt vurderer ICP, at hvis Hovedprojektet etableres i en af nabokommunerne til Herlev, vil detailhandelen i Herlev i alt miste ca. 9 % af dagligvareomsætningen og knap 29 % af udvalgsvareomsætningen i forhold til 0- alternativet. Det må forventes, at en del af de eksisterende større udvalgsvarebutikker i Herlev kommune vil flytte til projektet udenfor kommunen, samtidig med at Herlev Bymidte i mindre grad vil tiltrække kunder fra et større opland. Udover at styrke detailhandelen i Herlev kommune ved etablering af Herlev Hovedgade 17 er det ICP s vurdering, at detailhandelen inklusiv kundeorienterede servicefunktioner i Herlev Hovedgade 17 vil kunne beskæftige i størrelsesordenen ansatte omregnet til fuldtidsstillinger. Forudsætninger Horisontåret er fastlagt til Der beregnes konsekvenser for fem forskellige fremtidige alternativer: Et 0- alternativ, et Hovedprojekt samt Alternativ 1, 2 og 3. Hovedprojekt I Hovedprojektet etableres i alt m 2 detailhandel inklusiv kundeorienterede servicefunktioner på Herlev Hovedgade 17. ICP har beregnet på m 2 detailhandel. Det forudsættes, at der etableres et varehus på m 2, 2 dagligvarebutikker på hver m 2 samt ca m 2 store udvalgsvarebutikker i størrelsensordenen 500 til m 2. Det forudsættes desuden, at der etableres optimale parkerings-, adgangs- og tilkørselsforhold. 0-alternativ I 0-alternativet etableres ikke detailhandel på Herlev Hovedgade 17. Alternativ 1 I Alternativ 1 etableres i alt m 2 detailhandel samt m 2 kundeorienterede servicefunktioner på Herlev Hovedgade 17. Det forudsættes, at der etableres en dagligvarebutik på m 2, samt m 2 udvalgsvarebutikker i størrelsesordenen 500 til m 2. Det forudsættes desuden, at der etableres optimale parkerings-, adgangs- og tilkørselsforhold. 5

8 Vurderinger og konsekvenser Alternativ 2 I Alternativ 2 etableres ikke dagligvarebutikker i Herlev Hovedgade 17. Det vil sige, at der etableres m 2 udvalgsvarebutikker i størrelsesordenen 500 til m 2 samt m 2 kundeorienterede servicefunktioner. Det forudsættes desuden, at der etableres optimale parkerings-, adgangs- og tilkørselsforhold. Alternativ 3 - Nabo-alternativ I alternativ 3 etableres der ikke detailhandel på Herlev Hovedgade 17, men Hovedprojektet for Herlev Hovedgade 17 etableres i en af nabokommunerne i en trafikal og markedsmæssig attraktiv placering. Der er i beregningerne forudsat, at detailhandelskoncentrationen er placeret i Gladsaxe kommune. ICP vurderer, at konsekvenserne for detailhandelen i Herlev kommune vil være nogenlunde sammenlignelige, hvis detailhandelskoncentrationen i alternativ 3 var placeret centralt i en af de øvrige nabokommuner. Forudsætninger i øvrigt Konsekvenserne vurderes ud fra følgende forudsætninger: - Lyngby Storcenter udvides med i alt m 2. Udvidelsen vil kun i meget begrænset omfang indeholde dagligvarebutikker og da kun i form af mindre specialbutikker. - Rødovre Centrum udvides med i alt m 2. Udvidelsen forventes at indeholde omkring m 2 detailhandel samt ca m 2 kundeorienterede servicefunktioner. - I Bagsværd i Gladsaxe kommune etableres Bagsværd Bypark i tilknytning til bymidten med m 2 til detailhandel. - Bagsværd bymidte forventes ligeledes løbende udviklet med mere detailhandel på Bagsværd Hovedgade. Der gives mulighed for op til m 2 detailhandel. - På Buddingevej ved Buddinge Station flytter varehuset Kvickly fra Buddinge Centret ultimo I Vanløse opføres et butikscenter Galleri A på omkring m 2. Det forudsættes åbnet ultimo Der etableres ikke andre større detailhandelskoncentrationer i influensområdet frem til Detailhandelen i markedsområdet i almindelighed tilpasses og udvikles løbende med hensyn til butikkernes størrelse og sortimentssammensætning. - For så vidt angår den fremtidige konkurrencesituation på dagligvareområdet i øvrigt, er det i denne analyse forudsat, at der ikke etableres andre større dagligvarebutikker frem til 2020 i markedsområdet. - Letbanen langs Ring 3 etableres som planlagt med start Det forudsættes, at der vil blive etableret stop ved Herlev Hospital, Herlev Hovedgade samt ved Herlev S-tog station. - Befolkningsudviklingen følger den gældende befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. 6

9 Vurderinger og konsekvenser - Der regnes i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle forbrug med en begrænset mængdemæssig stigning i forbruget pr. person frem til Handel med dagligvarer via internettet vil ikke udvikle sig i et omfang, der betyder en væsentlig reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle dagligvarehandel. Det forudsættes derfor, at 2 % af dagligvareforbruget dækkes ved nethandel i Handel via internettet især for en række udvalgsvaregrupper - vil betyde en reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle detailhandel. Det forudsættes, at 10 % af udvalgsvareforbruget dækkes ved nethandel i Metode Med udgangspunkt i omsætnings- og forbrugsforudsætningerne udarbejdes på grundlag af de foreliggende oplysninger samt vurderinger og erfaringer fra lignende analyser et indkøbsmønster for I denne model indlæses forbrugsforudsætningerne for 2020, og der fås en omsætning for Denne omsætning vil butikkerne teoretisk opnå, såfremt forbrugernes indkøbsmønster er uændret fra 2010 frem til Derefter vurderes de konkurrerende projekters indflydelse, ændringerne i detailhandelsstrukturen og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til På denne baggrund fremkommer omsætningen, såfremt der etableres detailhandel på Herlev Hovedgade 17. Med udgangspunkt i denne beregning foretages vurderinger af, i hvor høj grad etableringen af Herlev Hovedgade 17 vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i butikkerne i markedsområdet. Der er foretaget en beregning af konsekvenserne for både dagligvarer og udvalgsvarer. Se bilag 1 for en nærmere definition. Konsekvenser I nedenstående tabel vises konsekvenserne af en etablering af Herlev Hovedgade 17 for detailhandelen i markedsområdet. De fremtidige omsætninger i 2020 er et udtryk for et omsætningsniveau og skal ikke opfattes som præcise tal. Alle tal er i 2010 priser. Dagligvarer Tabel 1.1 viser dagligvareomsætningen i Herlev kommune i 2010 samt den vurderede dagligvareomsætning for 2020 i de tre forskellige modeller. Herudover vises konsekvenserne for dagligvareomsætningen i det øvrige markedsområde. Eksempelvis viser tabel 1.1, at dagligvareomsætningen i de eksisterende butikker i Herlev bymidte i 2010 var 392 mio. kr. Hvis Herlev Hovedgade 17 ikke etableres (0-alternativet), forventes dagligvareomsætningen at være 404 mio. kr. i Hvis Hovedprojektet etableres, vurderes dagligvareomsætningen i Herlev bymidte i øvrigt at være 375 mio. kr. Det vil sige, at konsekvensen ved Hovedprojektet er en omsætningsnedgang for butikkerne i det øvrige Herlev bymidte i forhold til 0-alternativet på 29 mio. kr., svarende til en nedgang på 7 % i forhold til 0-alternativet. Samlet set vil Herlev bymidte i alt inklusiv Herlev Hovedgade 17 opleve en omsætningsstigning på 153 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, svarende til en stigning på ca. 38 %. 7

10 Vurderinger og konsekvenser Tabel 1.1 Udviklingen for dagligvareomsætningen i Herlev kommune (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) Omsætning i 2010 Omsætning i 2020 Omsætning i 2020 Omsætning i 2020 Omsætning i 2020 Omsætning i 2020 Konsekvens Konsekvens Konsekvens Konsekvens 0- alternativ Hovedprojekt Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 Hovedprojekt (mio. kr.) Alternativ 1 (mio. kr.) Alternativ 2 (mio. kr.) Alternativ 3 (mio. kr.) Herlev Hovedgade Herlev bymidte i øvrigt Herlev bymidte i alt Herlev i øvrigt Herlev i alt *Tallene er udtryk for et niveau og skal ikke opfattes som præcise tal. I tabel 1.2 vises konsekvenserne for detailhandelen udenfor Herlev kommune, hvis Herlev Hovedgade 17 etableres. Beregningerne er foretaget på samme måde som i tabel 1.1. Her ses det for eksempel, at dagligvareomsætningen i Gladsaxe kommune vil blive ca. 24 mio. kr. lavere som konsekvens af, at Hovedprojektet etableres i forhold til 0-alternativet. Hvis Alternativ 1 etableres forventes dagligvareomsætningen at være 2 mio. kr. lavere end 0-alternativet, mens Alternativ 2 betyder ca. 1 mio. kr. lavere dagligvareomsætning i Gladsaxe kommune. Konsekvensen ved Alternativ 3 er en øget dagligvareomsætning i Gladsaxe kommune på 126 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Dette er ikke et udtryk for den samlede dagligvareomsætning i et enkelt projekt i Alternativ 3, men et udtryk for hvor meget Gladsaxe kommune ville øge den samlede omsætning med. Hvis et tilsvarende projekt i stedet blev etableret i en af de andre nabo-kommuner, ville deres samlede omsætning øges. 8

11 Vurderinger og konsekvenser Tabel 1.2 Konsekvens for dagligvareomsætningen i markedsområdet (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) Konsekvens Konsekvens Konsekvens Konsekvens Hovedprojekt Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Herlev kommune Gladsaxe kommune Ballerup kommune Glostrup kommune -6-1 Rødovre kommune København kommune Lyngby-Taarbæk kommune Gentofte kommune - Høje Taastrup kommune - Andre steder *Tallene er udtryk for et niveau og skal ikke opfattes som præcise tal. Figur 1.1 og 1.2 viser udviklingen i dagligvareomsætningen i henholdsvis Herlev bymidte i øvrigt, det vil sige det eksisterende Herlev bymidte samt Herlev kommune i alt. Hvis Hovedprojektet etableres på Herlev Hovedgade 17 forventes dagligvareomsætningen i Herlev bymidte i øvrigt at falde ca. 4 % i 2020 forhold til 2010, jf. figur 1.1. Hvis Alternativ 1 etableres på Herlev Hovedgade 17 forventes dagligvareomsætningen at falde ca. 2 %. Omvendt forventes dagligvareomsætningen i Herlev bymidte i øvrigt at stige ca. 3 % i 0- alternativet og ca. 5 % i Alternativ 2. Den samlede dagligvareomsætning i Herlev kommune i alt forventes at være nogenlunde konstant i perioden 2010 til 2020 i 0-alternativet. Hvis Hovedprojektet på Herlev Hovedgade 17 etableres forventes dagligvareomsætningen i hele Herlev kommune at stige ca. 18 % i perioden 2010 til 2020, mens den forventes at stige 5 % i Alternativ 1 og nogenlunde konstant i Alternativ 2, jf Hvis Alternativ 3 realiseres forventes, dagligvareomsætningen at falde ca. 6 % i Herlev bymidte i forhold til 2010, mens den samlede dagligvareomsætning forventes at falde ca. 8 % i hele Herlev kommune i forhold til

12 Vurderinger og konsekvenser Figur 1.1 Udviklingen i dagligvareomsætningen i Herlev bymidte i øvrigt (2010=100) Figur 1.2 Udviklingen i dagligvareomsætningen i Herlev kommune i alt (2010=100) 10

13 Vurderinger og konsekvenser Dagligvarer alternativet Hvis Herlev Hovedgade 17 ikke etableres forventes det overordnede indkøbsmønster for dagligvarer at være nogenlunde det samme i perioden 2010 til 2020 i Herlev kommune. Hvis dagligvareudbuddet er på et rimeligt niveau i forbrugernes nærområde, vil en stor del af dagligvareforbruget blive realiseret her. En stor del af Herlev borgerne dagligvareforbrug vil således fortsat blive dækket ved køb i Herlev bymidte, mens lokalcentrene fortsat vil have en betydning i de enkelte lokalområder. Herimod må det forventes, at et bedre dagligvareudbud i de omkringliggende kommuner vil betyde at færre forbrugere fra de omkringliggende kommuner dækker en del af deres dagligvareforbrug ved køb i Herlev. Handelsbalancen, som er omsætning i forhold til forbrug, forventes at være 104 % i 2020 i 0-alternativet, hvilket er noget lavere end de 106 % i Dette skyldes som nævnt, at forbrugerne fortsat køber dagligvarer lokalt, men også at det forventes, at dagligvarehandel på internettet vil få en øget betydning i fremtiden. Dagligvarer 2020 Hoved-projekt Det forventes, at Herlev Hovedgade 17 vil opnå en dagligvareomsætning på 182 mio. kr. i 2020 i Hovedprojektet. På grund af den gode tilgængelighed og placeringen ved de store udvalgsvarebutikker vurderes Herlev Hovedgade 17 at tiltrække flere kunder til Herlev bymidte. Herlev Hovedgade 17 forventes at få et mere regionalt opland end Herlev i dag. Hermed forventes kun 33 % af dagligvareomsætningen at blive taget fra dagligvarebutikkerne i Herlev kommune. Det er ICP s vurdering, at de eksisterende butikker i Herlev bymidte vil opnå en dagligvareomsætning på 375 mio. kr. i 2020, hvilket er omkring 29 mio. kr. mindre end i 0-alternativet. I dagligvarebutikkerne i kommunen i øvrigt forventes ca. 31 mio. kr. mindre dagligvareomsætning end i 0- alternativet, hvilket er et omsætningstab på ca. 8 %. ICP forventer dog ingen lukningstruede butikker i hverken Herlev bymidte eller i Herlev kommune i øvrigt. Samlet set vil dagligvareudbuddet blive øget i Herlev bymidte med etableringen af Hovedprojektet på Herlev Hovedgade 17. Hermed vil den samlede dagligvareomsætning i Herlev bymidte være 557 mio. kr. i 2020, hvilket er 153 mio. kr. mere end i 0-alternativet. Kunderne til Herlev Hovedgade 17 vil primært komme fra et større regionalt opland, hvilke betyder at flere dagligvarebutikker vil kunne mærke etableringen på Herlev Hovedgade 17. Især de omkringliggende nabokommuner som Gladsaxe, Rødovre og Ballerup forventes at miste dagligvareomsætning, men i forhold til den samlede dagligvareomsætning i kommunerne forventes faldet ikke at være over 2 %. I Ballerup er det især kunderne fra Skovlunde, som i højere grad vil blive vendt mod Herlev; således forventes Ballerup kommune at miste ca. 12 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Nabokommunen Rødovre forventes at miste ca. 21 mio. kr. i 2020, hvis Herlev Hovedgade 17 etableres. Gladsaxe kommune forventes at miste ca. 24 mio. kr. i 2020, mens Københavns kommune (primært Brønshøj) forventes at miste ca. 20 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. 11

14 Vurderinger og konsekvenser Dagligvareomsætningen i Lyngby-Taarbæk og Glostrup forventes i mindre grad at blive påvirket af etableringen af Herlev Hovedgade 17. Det er primært på grund af det ændrede indkøbsmønster for udvalgsvarer, at de to destinationer mister nogle indkøb af dagligvarer. Etableringen af Herlev Hovedgade 17 forventes ikke at betyde lukningstruede dagligvarebutikker, da projektet forventes at tiltrække kunder fra et meget stort opland. Omkring 30 mio. kr. svarende til ca. 17 % af dagligvareomsætningen i Herlev Hovedgade 17 forventes at stamme fra butikker, som ligger uden for de nævnte kommuner i tabel 1.2. Det er kunder, som kommer primært på grund af den store koncentration af især udvalgsvarebutikker. Samlet set forventes dagligvareomsætningen at være 899 mio. kr. i 2020 i Hovedprojektet i Herlev kommune, hvilket er 122 mio. kr. mere end i 0- alternativet. Det betyder, at handelsbalancen forventes at være 121 %, hvilket er 16 % højere end i 0-alternativet i Dagligvarer 2020 Alternativ 1 Herlev Hovedgade 17 forventes at opnå en dagligvareomsætning på 66 mio. kr. i 2020, hvis Alternativ 1 etableres. De eksisterende butikker i Herlev bymidte vil opnå en dagligvareomsætning på 386 mio. kr. i 2020 i alternativ 1, hvilket er omkring 18 mio. kr. (-4 %) mindre end i 0-alternativet. De eksisterende dagligvarebutikker i Herlev kommune i øvrigt forventes at miste ca. 21 mio. kr., svarende til knap 6 % % af omsætningen i forhold til 0-alernativet. Omsætningsnedgangen vil betyde forringede driftsvilkår for dagligvarebutikker i Herlev kommune, men ingen af disse forventes at være lukningstruede i hverken Herlev bymidte eller i Herlev kommune i øvrigt. Dagligvareudbuddet vil blive øget i Herlev bymidte med etableringen af Herlev Hovedgade 17. Den samlede dagligvareomsætning i Herlev bymidte forventes at være 452 mio. kr. i 2020, hvilket er 48 mio. kr. mere end i 0-alternativet. Da kunderne i Herlev Hovedgade 17 vil komme fra et større opland, vil flere dagligvarebutikker kunne mærke etableringen på Herlev Hovedgade 17. En dagligvarebutik på m 2 har dog generelt ikke den samme tiltrækning for et større opland som et varehus eller et hypermarked. Det forventes, at dagligvarebutikkerne i de omkringliggende nabokommuner som Gladsaxe, Rødovre og Ballerup vil miste 1 til 6 mio. kr. i dagligvareomsætning. Set i forhold til den samlede dagligvareomsætning i de omkringliggende kommuner forventes faldet i omsætning at være væsentligt under 1 % i forhold til 0-alternativet. Samlet set forventes dagligvareomsætningen i Herlev kommune at være 804 mio. kr. i 2020 i Alternativ 1, hvilket er 26 mio. kr. mere end i 0- alternativet. Samlet set forventes dagligvareomsætningen at være 804 mio. kr. i 2020 i Alternativ 1 i Herlev kommune, hvilket er 26 mio. kr. mere end i 0- alternativet. Det betyder, at handelsbalancen forventes at være 108 %, hvilket er 4 % højere end i 0-alternativet i

15 Vurderinger og konsekvenser Dagligvarer 2020 Alternativ 2 I kraft af at flere især Herlev borgere vil foretage deres indkøb i Herlev, på grund af Herlev Hovedgade 17, vil dette smitte positivt af på detailhandelen i Herlev bymidte. ICP forventer derfor, at dagligvareomsætningen i Herlev bymidte vil stige omkring 8 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Dette svarer til en stigning på 2 % i forhold 0-alternativet. Herlev borgerne vil ikke i samme omfang, som i 0-alternativet være tilbøjelige til at foretage indkøb af udvalgsvarer i de øvrige udbudspunkter, hvilket vil smitte positivt af på detailhandelen i Herlev bymidte. Omvendt vurderes den øgede fokus på Herlev bymidte at betyde et fald på ca. 2 % i dagligvareomsætningen i Herlev kommune i øvrigt. Samlet set vurderes dagligvareomsætningen for hele Herlev kommune at være ca. 778 mio. kr. i Alternativ 2, hvilket er nogenlunde på niveau med 0-alternativet. Handelsbalancen i Alternativ 2 i Herlev kommune forventes at være 105 %, hvilket er ca. 1 % højere end 0-alternativet. Dagligvarer 2020 Alternativ 3 I Alternativ 3 er det forudsat, at Hovedprojektet bliver etableret i en af nabokommunerne relativt tæt på Herlev Bymidte. Dette vil få betydelige konsekvenser for detailhandelen i Herlev kommune. Det forventes, at dagligvareomsætningen i Herlev Bymidte vil falde ca. 36 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, svarende til et fald på ca. 9 %. Samtidig forventes dagligvareomsætningen i Herlev kommune i øvrigt også at falde 36 mio. kr. svarende til et fald på 10 % i forhold til 0- alternativet. Etablering af Alternativ 3 vil primært få betydning for de større dagligvarebutikker i Herlev kommune. Disse vil få forringet driftsvilkår, men det vurderes ikke at betyde lukningstruede butikker i Herlev kommune. Handelsbalancen forventes at være 91 % i 2020 i Alternativ 3, hvilket er på niveau med 0-alternativet. 13

16 Vurderinger og konsekvenser Udvalgsvarer Det forventes, at konkurrencesituationen generelt bliver skærpet i fremtiden. Det forventes, at udvalgsvarehandelen vil centrere sig i færre, men stærkere udbudspunkter. Forbrugerne vil også i fremtiden lægge vægt på, at der er et stort vareudbud- og/eller butiksudbud i det enkelte udbudspunkt. Herudover forventes internethandel med detailhandelsvarer især i nogle brancher at kunne mærkes for den fysiske detailhandel. Det er forudsat, at 10 % af forbruget af udvalgsvarer dækkes ved køb på internettet. Nogle butikker og brancher vil naturligvis blive ramt hårdere end andre. Det er ICP s vurdering, at den øgede internethandel vil ramme alle udvalgsvarebutikker. Nedenstående tabel 1.3 viser udviklingen i udvalgsvareomsætningen i Herlev kommune fra 2010 til 2020, mens tabel 1.4 viser konsekvensen for det øvrige markedsområde. Tabel 1.3 Udviklingen i udvalgsvareomsætningen i Herlev kommune (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) Omsætning i 2010 Omsætning i 2020 Omsætning i 2020 Omsætning i 2020 Omsætning i 2020 Omsætning i 2020 Konsekvens Konsekvens Konsekvens Konsekvens 0- alternativ Hovedprojekt Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 Hovedprojekt (mio. kr.) Alternativ 1 (mio. kr.) Alternativ 2 (mio. kr.) Alternativ 3 (mio. kr.) Herlev Hovedgade Herlev bymidte i øvrigt Herlev bymidte i alt Herlev i øvrigt Herlev i alt *Tallene er udtryk for et niveau og skal ikke opfattes som præcise tal. 14

17 Vurderinger og konsekvenser Tabel 1.4 Konsekvens for udvalgsvareomsætningen i markedsområdet (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) Konsekvens Konsekvens Konsekvens Konsekvens Hovedprojekt Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Herlev kommune Gladsaxe kommune Ballerup kommune Glostrup kommune Rødovre kommune København kommune Lyngby-Taarbæk kommune Gentofte kommune Høje Taastrup kommune Andre steder *Tallene er udtryk for et niveau og skal ikke opfattes som præcise tal. Figur 1.3 og 1.4 viser udviklingen i udvalgsvareomsætningen i henholdsvis Herlev bymidte og Herlev kommune. Figur 1.3 viser, at udvalgsvareomsætningen i Herlev bymidte i øvrigt forventes at falde ca. 4 % i perioden 2010 til 2020 i 0-alternativet. I Hovedprojektet og Alternativ 1 forventes udvalgsvareomsætningen i Herlev bymidte i øvrigt at falde ca. 9 % i perioden 2010 til 2020, mens det forventes at falde ca. 11 % i Alternativ 2. Hvis Alternativ 3 realiseres, forventes udvalgsvareomsætningen i Herlev Bymidte at miste ca. 12 % af omsætningen i forhold til Samlet set i hele Herlev kommune forventes udvalgsvareomsætningen at falde ca.6 % fra 2010 til 2020 i 0-alternativet, jf. figur 1.2. Hvis Hovedprojektet etableres på Herlev Hovedgade 17 forventes udvalgsvareomsætningen i hele Herlev kommune at stige ca. 82 % i perioden 2010 til Konsekvensen ved Alternativ 3 er en øget udvalgsvareomsætning i Gladsaxe kommune på 542 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Dette er ikke et udtryk for den samlede udvalgsvareomsætning i et enkelt projekt i Alternativ 3, men et udtryk for hvor meget Gladsaxe kommune ville øge den samlede omsætning med. Hvis et tilsvarende projekt i stedet blev etableret i en af de andre nabokommuner, ville deres samlede omsætning øges. 15

18 Vurderinger og konsekvenser Figur 1.3 Udviklingen i udvalgsvareomsætningen i Herlev bymidte i øvrigt (2010=100) Figur 1.4 Udviklingen i udvalgsvareomsætningen i Herlev kommune i alt (2010=100) 16

19 Vurderinger og konsekvenser Udvalgsvarer alternativet Den skærpede konkurrencesituation med yderligere oprustning af detailhandelen i blandt andet Kgs. Lyngby, Rødovre og Bagsværd kombineret med en stadig stigende internethandel betyder, at detailhandelen i Herlev bymidte ikke får det lettere i fremtiden. Hvis der ikke etableres detailhandel på Herlev Hovedgade 17, forventes udvalgsvareomsætningen i Herlev bymidte at være 340 mio. kr. i 2020, hvilket er en omsætningsnedgang i forhold til 2010 på ca. 4 %. Herlev bymidte vil fortsat være det stærkeste udbudspunkt i Herlev. Etableringen af ring-letbanen forventes at lette adgangsforholdene til bymidten, men forventes ikke alene at øge omsætningen i bymidten i væsentlig grad. I udvalgsvaredetailhandelen i den øvrige del af kommunen, som forventes at falde omkring 10 % i perioden 2010 til Samlet set forventes handelsbalancen for udvalgsvarer i 0-alternativet i Herlev kommune at være 69 %, hvilket er ca. 20 % lavere end i Dette skyldes som nævnt den forventede øgede internethandel kombineret med den øgede konkurrencesituation. Udvalgsvarer 2020 Hovedprojekt Hvis Herlev Hovedgade 17 etableres, vil Herlev kunne tilbyde kunderne en koncentration, som ikke findes andre steder i Københavnsregionen. ICP vurderer, at Herlev Hovedgade 17 vil kunne opnå en udvalgsvareomsætning på 611 mio. kr. i 2020, heraf vil ca. 3 % blive taget fra udvalgsvareomsætningen i Herlev bymidte i øvrigt. En stor del af den øvrige omsætning forventes at blive taget fra de øvrige store udvalgsvarebutikker i regionen. Det forventes, at en del af de store udvalgsvarebutikker vil flytte deres butik fra mindre hensigtsmæssige placeringer på grund af for eksempel solobeliggenhed, dårligere tilkørselsforhold, ringere synlighed eller nedslidte lejemål. Den store koncentration af butikker i Herlev Hovedgade 17 vil give god synergieffekt for butikkerne samtidig med at der er god synlighed og gode tilkørselsforhold. Det forventes, at Herlev Hovedgade 17 vil tiltrække kunder fra hele Hovedstadsområdet. Således forventes ca. 81 % af udvalgsvareomsætningen at blive taget fra udvalgsvarebutikker udenfor Herlev kommune. Det forventes, at udvalgsvareomsætningen i Herlev bymidte i øvrigt vil være 321 mio. kr. i 2020, hvis Herlev Hovedgade 17 etableres. Det betyder en omsætningsnedgang på 19 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, svarende til en omsætningsnedgang på ca. 5 %. Årsagen til den begrænsede effekt for detailhandelen i Herlev bymidte i øvrigt er, at det er en anden type butikker, som findes i Herlev Hovedgade 17. I Herlev Bymidte er butikkerne mindre udvalgsvarebutikker, som dækker en anden indkøbssituation end de store udvalgsvarebutikker. Det forventes, at udvalgsvarebutikkerne i Herlev kommune i øvrigt vil miste ca. 95 mio. kr. (- 50 %) i forhold til 0-alternativet. Dette skyldes dog primært at nogle af de eksisterende udvalgsvarebutikker i kommunen, som er placeret mindre hensigtsmæssigt, vil flytte til Herlev Hovedgade 17. Herudover må det forventes, at i takt med at man holder flere af Herlev borgernes indkøb i kommunen, da de ikke tvinges til i samme grad at søge en del af deres udvalgsvareforbrug dækket ved køb udenfor kommunen, at 17

20 Vurderinger og konsekvenser en større del af købene bliver lagt i udvalgsvarebutikkerne i Herlev Bymidte. Det øgede fokus på detailhandelen i Herlev forventes ligeledes at smitte positivt af på detailhandelen i Herlev Bymidte, således at nogle af kunderne til Herlev Hovedgade 17 også handler i den øvrige detailhandel i Herlev bymidte. Som tidligere nævnt vil det især være de øvrige store udvalgsvarebutikker i Hovedstadsregionen, der vil blive berørt af etableringen af Herlev Hovedgade 17. ICP forventer blandt andet, at udvalgsvaredetailhandelen i Glostrup vil miste 92 mio. kr., mens Gladsaxe forventes at miste 57 mio. kr., Ballerup 45 mio. kr. og Rødovre 41 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Konsekvenserne forventes at være hårdest for de store udvalgsvarebutikker, som i dag har en ringere placering, mens det ikke forventes at få større betydning for de store udbudspunkter som Rødovre Centrum, Kgs. Lyngby, Glostrup Shoppingcenter og Københavns City. Udvalgsvarer 2020 Alternativ 1 Det vurderes, at Herlev Hovedgade 17 vil opnå en udvalgsvareomsætning på 601 mio. kr. i Det forventes, at ca. 80 % af omsætningen i Herlev Hovedgade 17 bliver taget fra udvalgsvarebutikker udenfor Herlev kommune. I Alternativ 1 forventes udvalgsvareomsætningen i Herlev bymidte i øvrigt vil være 320 mio. kr. i 2020, hvis Herlev Hovedgade 17 etableres. Det betyder en omsætningsnedgang på 20 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, svarende til en omsætningsnedgang på ca. 6 %. Det er ICP s vurdering, at kombinationen af en enkelt dagligvarebutik og flere udvalgsvarebutikker i mindre grad vil tiltrække kunder fra et større opland end Hovedprojektet. Samtidig vil m 2 større butiksareal i Alternativ 1 end i Hovedprojektet betyde flere udvalgsvarebutikker, som i højere grad vil kunne tilbyde varer som også findes i bymidten. Dermed vil konkurrencen til Herlev Bymidte blive intensiveret både i Alternativ 1 og Alternativ 2. Udvalgsvaredetailhandelen i Herlev kommune i øvrigt forventes at miste ca. 100 mio. kr. svarende til ca. 48 % i forhold til 0-alternativet. Dette skyldes primært flytning af nogle af de eksisterende større udvalgsvarebutikker i Herlev i øvrigt til Herlev Hovedgade 17. ICP forventer, at udvalgsvaredetailhandelen i de omkringliggende kommuner Gladsaxe, Ballerup, Glostrup, Rødovre og København mister ca. 268 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Samlet set vil detailhandelen med udvalgsvarer i Herlev kommune stige til mio. kr. i 2020 i Alternativ 1, hvilket er 481 mio. kr. mere end i 0- alternativet. Det betyder, at handelsbalancen forventes at være 132 % i 2020, hvilket er 191 % højere end i 0-alternativet. Udvalgsvarer 2020 Alternativ 2 Alternativ 2 med m 2 store udvalgsvarebutikker i Herlev Hovedgade 17 vil kunne opnå en udvalgsvareomsætning på 585 mio. kr. i Som i Alternativ 1 vil Herlev Hovedgade 17 i højere grad end i Hovedprojektet tiltrække kunder fra næroplandet. Det forventes, at godt 21 % af omsætningen vil blive flyttet fra butikkerne i Herlev kommune, mens tallet i Hovedprojektet er knap 19 %. 18

21 Vurderinger og konsekvenser Samlet set forventes udvalgsvareomsætningen i Herlev bymidte i øvrigt at være 316 mio. kr. i Alternativ 2, hvilket er 24 mio. kr. (7 %) mindre end i 0-altermativet. Udvalgsvareomsætningen i Herlev kommune i øvrigt forventes at miste ca. 100 mio. kr. (48 %) i udvalgsvareomsætning i Alternativ 2 i forhold til 0- alternativet. Etablering af Alternativ 2 vil dog samlet set styrke udvalgsvaredetailhandelen i Herlev kommune i forhold til 0-alternativet. Herlev kommune vil opnå en stigning i udvalgsvareomsætningen på 461 mio. kr. i 2020 i forhold til 0-alternativet. De omkringliggende kommuner Gladsaxe, Ballerup, Glostrup, Rødovre og København vil miste ca. 262 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Herlev kommune forventes, at opnå en udvalgsvareomsætning på 993 mio. kr. i i Alternativ 2. Handelsbalancen forventes at være 129 % i Udvalgsvarer 2020 Alternativ 3 Hvis Hovedprojektet etableres i en nabokommune, vil det få konsekvenser for udvalgsvarehandelen i Herlev kommune. Herlev bymidte vil fortsat være det stærkeste udbudspunkt i Herlev kommune. Etableringen af en letbane forventes at lette adgangsforholdene til bymidten, men forventes ikke at øge omsætningen i bymidten i væsentlig grad. Herlev bymidte forventes primært at være et indkøbssted for de borgere, der bor i nærheden af bymidten. Det må forventes, at en del borgere i højere grad vil søge til nabokommunerne for at få dækket deres udvalgsvareforbrug, da udbuddet her vil blive opgraderet. Alternativ 3 i nabokommunen vil tiltrække en del Herlev borgere. Det er ICP s vurdering, at hvis der ikke etableres detailhandel på Herlev Hovedgade 17 men i en af nabokommunerne i stedet, forventes udvalgsvareomsætningen i Herlev bymidte at være 310 mio. kr. i 2020, hvilket er 30 mio. kr. mindre end i 0-alternativet. Dette skyldes primært den korte afstand til det store udbud i en af nabokommunerne, som vil tiltrække yderligere handel til området, samtidig med at Herlev bymidte i mindre grad vil kunne tiltrække kunder fra et større opland. Udvalgsvaredetailhandelen i den øvrige del af kommunen forventes at falde omkring 64 % i forhold til 0-alternativet. Det må forventes, at nogle udvalgsvarebutikker vil flytte fra solo placeringer i Herlev til den nye koncentration af store udvalgsvarebutikker. Dette vil betyde et markant fald i udvalgsvareomsætningen i Herlev kommune i øvrigt. Samlet set forventes handelsbalancen for udvalgsvarer i Alternativ 3 i Herlev kommune at være 49 %, hvilket er ca. 41 % lavere end i

22 Vurderinger og konsekvenser Detailhandel i alt Nedenstående tabel 1.5 viser udviklingen i den samlede detailhandelsomsætning i Herlev kommune fra 2010 til Den samlede detailhandelsomsætning omfatter både dagligvarer og udvalgsvarer. Samlet set forventes detailhandelsomsætningen i Herlev kommune at falde ca. 3 % i 2020 i 0-alternativet i forhold til 2010, mens hvis Herlev Hovedgade 17 etableres i Hovedprojektet, stiger detailhandelsomsætningen ca. 43 % i hele kommunen i forhold til Tabel 1.5 Udviklingen i detailhandelsomsætningen i Herlev kommune (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) Omsætning i 2010 Omsætning i 2020 Omsætning i 2020 Omsætning i 2020 Omsætning i 2020 Omsætning i 2020 Konsekvens Konsekvens Konsekvens Konsekvens 0- alternativ Hovedprojekt Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 Hovedprojekt (mio. kr.) Alternativ 1 (mio. kr.) Alternativ 2 (mio. kr.) Alternativ 3 (mio. kr.) Herlev Hovedgade Herlev bymidte i øvrigt Herlev bymidte i alt Herlev i øvrigt Herlev i alt *Tallene er udtryk for et niveau og skal ikke opfattes som præcise tal. 20

23 Vurderinger og konsekvenser Tabel 1.6 Konsekvenser for det øvrige markedsområde (mio. kr. inkl. moms i priser) Konsekvens Konsekvens Konsekvens Konsekvens Hovedprojekt Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Herlev kommune Gladsaxe kommune Ballerup kommune Glostrup kommune Rødovre kommune København kommune Lyngby-Taarbæk kommune Gentofte kommune Høje Taastrup kommune Andre steder *Tallene er udtryk for et niveau og skal ikke opfattes som præcise tal. Figur 1.5 og 1.6 viser udviklingen i detailhandelsomsætningen i henholdsvis Herlev bymidte i øvrigt og Herlev kommune. Figur 1.5 viser, at den samlede detailhandelsomsætning vil være nogenlunde den samme i 2020 som i 2010 i 0-alternativet. Hvis Herlev Hovedgade 17 etableres, som Hovedprojektet vil Herlev bymidte i øvrigt miste ca. 7 % af den samlede detailhandelsomsætning i forhold til detailhandelsomsætningen i Hvis Alternativ 3 realiseres forventes Herlev bymidte i øvrigt at miste ca. 9 % af omsætningen fra 2010 til Omvendt ses det i figur 1.6, at detailhandelen i hele Herlev kommune vil øge detailhandelsomsætningen med ca. 45 % i perioden 2010 til 2020, hvis Herlev Hovedgade 17 etableres. Hvis Herlev Hovedgade 17 ikke etableres vurderes den samlede detailhandelsomsætning i Herlev kommune at falde ca. 2 % fra 2010 til

24 Vurderinger og konsekvenser Figur 1.5 Udviklingen i detailhandelsomsætningen i Herlev bymidte i øvrigt (2010=100) Figur 1.6 Udviklingen i detailhandelsomsætningen i Herlev kommune i alt (2010=100) 22

25 Vurderinger og konsekvenser Detailhandel i alt alternativet Hvis der ikke etableres detailhandel på Herlev Hovedgade 17, forventes den samlede detailhandelsomsætning i Herlev bymidte at være nogenlunde den samme i 2020 som i Herlev bymidte vil fortsat tiltrække kunder fra Herlev kommune samt Skovlunde og det vestlige Gladsaxe. De eksisterende lokal- og bydelscentre i Herlev vil fortsat fungere som lokale indkøbssteder for dagligvarer. Den øgede konkurrencesituation og den øgede konkurrence fra internethandel betyder, at den samlede detailhandelsomsætning i Herlev kommune vil falde knap 3 % i perioden 2010 til 2020 i 0-alternativet. Hermed forventes den samlede handelsbalance for detailhandelsvarer i 0-alternativet i Herlev kommune at være 86 %, hvilket er ca. 10 % lavere end i Detailhandel i alt 2020 Hovedprojektet Som tidligere nævnt vil etablering af Herlev Hovedgade 17 styrke detailhandelsudbud i Herlev kommune. ICP anslår, at Herlev Hovedgade 17 vil kunne opnå en samlet detailhandelsomsætning på 793 mio. kr. i 2020, heraf vil ca. 22 % blive taget fra detailhandelsomsætningen genereret i Herlev kommune, blandt andet gennem flytninger af butikker. ICP vurderer, at den samlede detailhandelsomsætning i Herlev kommune vil være mio. kr. i 2020, hvis Herlev Hovedgade 17 etableres. Det er en omsætningsstigning på omkring 619 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Den samlede handelsbalance i Herlev kommune ventes at stige til 128 % fra 86 % i 0-alternativet. Detailhandel i alt 2020 Alternativ 1 Herlev Hovedgade 17 vil i Alternativ 1 kunne opnå en samlet detailhandelsomsætning på 667 mio. kr. i 2020, heraf vil ca. 24 % blive taget fra detailhandelsomsætningen genereret i Herlev kommune, blandt andet gennem flytninger af butikker. Den samlede detailhandelsomsætning i Herlev kommune anslåes at være mio. kr. i 2020, hvis Herlev Hovedgade 17 etableres med en enkel dagligvarebutik på m 2. Det er en omsætningsstigning på omkring 508 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Den samlede handelsbalance i Herlev kommune ventes at stige til 117 % fra 86 % i 0-alternativet. Detailhandel i alt 2020 Alternativ 2 Hvis der ikke etableres dagligvarer i Herlev Hovedgade 17 forventes projektet at opnå en samlet omsætning på 585 mio. kr. Butikkerne i Herlev bymidte i øvrigt forventes at få en detailhandelsomsætning på 728 mio. kr. i Alternativ 2, hvilket er 16 mio. kr. mindre end 0- alternativet. Samlet set forventes detailhandelsomsætningen at være mio. kr. i Alternativ 2 i Herlev kommune, hvilket er 462 mio. kr. højere end 0- alternativet. Herlev kommune forventes også i Alternativ 2 at øge sin betydning væsentligt, da handelsbalancen stiger til 117 %. 23

26 Vurderinger og konsekvenser Detailhandel i alt 2020 Alternativ 3 Hvis der ikke etableres detailhandel på Herlev Hovedgade 17, forventes den samlede detailhandelsomsætning i Herlev bymidte at falde ca. 66 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Herlev bymidte vil fortsat være det primære indkøbssted for forbrugerne tæt på Herlev bymidte, men vil i mindre grad kunne tiltrække kunder fra et større opland. De eksisterende lokal- og bydelscentre i Herlev vil fortsat fungere som lokale indkøbssteder for dagligvarer. Især den øgede konkurrencesituation fra et hypermarked samt store udvalgsvarebutikker i nabokommunen vil betyde, at den samlede detailhandelsomsætning i Herlev kommune vil falde ca. 17 % i forhold til 0-alternativet. Hermed forventes den samlede handelsbalance for detailhandelsvarer i Alternativ 3 i Herlev kommune at være 72 %, hvilket er ca. 16 % lavere end i Udviklingen i handelsbalancen i Herlev kommune Den forventede udvikling i handelsbalancen i Herlev kommune opsummeres i figur 1.7 og 1.8. Herlev kommune har i dag en relativ høj handelsbalance på dagligvarer. ICP forventer, at handelsbalancen for dagligvarer i 0-alternativet vil falde ca. 2 % i perioden 2010 til Dette skyldes, at en del flere dagligvarer forventes handlet over internettet i fremtiden. Hvis Hovedprojektet etableres, vil både dagligvareudbuddet og udvalgsvareudbuddet blive styrket i Herlev, ikke mindst på grund af etableringen af en detailhandelskoncentration som ikke findes andre steder i Hovedstadsområdet. Det forventes, at handelsbalancen for dagligvarer vil stige til 121 % i Det vil sige, at Herlev på dagligvareområdet vil få en øget betydning. Alternativ 1 og 2, som ikke er ligeså stærke koncepter, vil ikke kunne opnå den samme handelsbalance som Hovedprojektet. Omvendt, hvis Alternativ 3etableres i en af nabokommunerne, vil Herlev kommune miste betydning på både dagligvarer og udvalgsvarer. Således forventes handelsbalancen på dagligvarer at være 95 % i Alternativ 3 i Herlev kommune. Figur 1.7 Udviklingen i handelsbalancen for dagligvarer i Herlev kommune 24

27 Vurderinger og konsekvenser På udvalgsvaresiden forventes detailhandelen i Herlev kommune at miste nogen betydning, hvis Herlev Hovedgade 17 ikke etableres. Dette skyldes både en forventning om, at 10 % af det samlede forbrug dækkes ved køb via internettet, dels den øgede konkurrencesituation, hvor de største detailhandelskoncentrationer vil få øget betydning på bekostning af de mindre. Herved forventes den samlede handelsbalance i Herlev kommune at falde knap 20 % i forhold til 2010 til 69 % i 0-alternativet. Hvis Hovedprojektet etableres, vil detailhandelen i Herlev bymidte få styrket sin position væsentligt. ICP vurderer, at handelsbalancen på udvalgsvarer vil være 134 % i 2020, hvis Herlev Hovedgade 17 etableres. Alternativ 1 og 2 vil ligeledes betyde en øget handelsbalance for udvalgsvarer, men ej så høj som i Hovedprojektet. Hvis Alternativet 3 etableres vil Herlev kommune i væsentlig grad miste betydning på udvalgsvareområdet, hvilket illustreres i en handelsbalance for udvalgsvarer på 49 % i Herlev kommune. Figur 1.8 Udviklingen i handelsbalancen for udvalgsvarer i Herlev kommune 25

28 Vurderinger og konsekvenser Figur 1.9 Udviklingen i handelsbalancen for detailhandelsvarer i alt i Herlev kommune Den samlede handelsbalance i Herlev kommune var 95 % i ICP forventer, at denne vil falde ca. 10 % i perioden 2010 til 2020 i 0-alternativet. Hvis Herlev Hovedgade 17 etableres, som i Hovedprojektet forventes den samlede handelsbalance i Herlev kommune at være 128 % i Omvendt vil en etablering af et lignende projekt i en af nabokommunerne betyde et fald i handelsbalancen til 72 % i Herlev kommune. 26

29 Detailhandelen i Herlev Detailhandelen i Herlev 27

30 Detailhandelen i Herlev I nærværende afsnit vil detailhandelen i Herlev kommune blive beskrevet. ICP har ultimo 2011 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2010 samt de enkelte butikkers bruttoareal og kædestatus. Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer på baggrund af deres hovedaktivitet. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt på disse. For at give en karakteristik af butiksudbuddet, har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Herudover har ICP vurderet samtlige butikkers størrelsesprofil. Geografisk er resultaterne opdelt i Herlev bymidte og Herlev i øvrigt. Herlev bymidte består af et overdækket shoppingcenter, Herlev Bymidte, samt gågaden Herlev Torv og gaden Herlev Bygade. Herudover er der samlet en række butikker på Bangs Torv, som er på den anden side af Herlev Hovedgade. Herlev bymidte består ligeledes af en gruppe butikker på Herlev Hovedgade indtil Herlev station, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Herlev bymidte 28

31 Detailhandelen i Herlev Antal butikker Der er i alt 100 detailhandelsbutikker i Herlev kommune, heraf er knap 60 % udvalgsvarebutikker, som dækker over beklædnings-, boligudstyrs- og øvrige udvalgsvarebutikker. Der er i alt 68 butikker i Herlev bymidte svarende til 65 % af alle butikkerne i kommunen. I området Herlev Torv, Herlev Bygade samt Bangs Torv, hvor den største del af butikkerne er koncentreret, findes i alt 55 butikker. De 13 er dagligvarebutikker, hvor varehuset Føtex og discountbutikken Fakta er de største. Herudover er der placeret 42 udvalgsvarebutikker, hvoriblandt de største butikker er Hennes & Mauritz, Fona, Bog & Ide, Kop & Kande og Intersport. I Herlev kommune i øvrigt findes 22 dagligvarebutikker; primært discountbutikker placeret i boligområderne samt mindre kiosker og specialbutikker såsom bager og blomster. Der er 10 udvalgsvarebutikker i Herlev kommune i øvrigt. Disse er primært placeret på Herlev Hovedgade og i erhvervsområdet ved Marielundvej. Her ligger blandt andet Elgiganten, Thansen, Maxi Zoo og Danbo Møbler. Herudover findes der en række særligt pladskrævende butikker, som er beskrevet sidst i dette kapitel. Tabel 2.1 Antal detailhandelsbutikker fordelt på brancher i 2011 Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Herlev bymidte Herlev i øvrigt Herlev i alt

32 Detailhandelen i Herlev Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. Der er blandt andet taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment i vurderingen. Herudover spiller faktorer som butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader ind på vurderingen af den enkelte butiks attraktion. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. Nedenstående tabel 2.2 og figur 2.2 viser de gennemsnitlige attraktioner i Herlev. Tabel 2.2 Den gennemsnitlige attraktion fordelt på brancher Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Herlev bymidte 3,1 2,9 3,0 2,5 3,1 3,0 Herlev i øvrigt 3,0 3,1-3,0 3,3 3,1 Herlev i alt 3,0 3,0 3,0 2,7 3,2 3,0 Den gennemsnitlige attraktion ligger omkring middel i Herlev bymidte. Der er dog stor forskel på den gennemsnitlige attraktion for henholdsvis dagligvare- og udvalgsvarebutikkerne i Herlev bymidte. Den gennemsnitlige attraktion for dagligvarebutikkerne i Herlev bymidte er lidt over middel, mens den gennemsnitlige attraktion for udvalgsvarebutikkerne ligger lidt under middel. Især boligudstyrsbutikkerne har en gennemsnitlig attraktion under middel i Herlev bymidte, mens den gennemsnitlige attraktion for øvrige udvalgsvarer er lidt over middel i Herlev bymidte. De gennemsnitlige attraktioner indeholder en vis spredning. Figur 2.2 viser spredningen i attraktionen i Herlev bymidte. 22 % af butikkerne i Herlev bymidte har en høj attraktion, mens 25 % har en lav eller meget lav attraktion. Over halvdelen af butikkerne i Herlev bymidte har en attraktion på et middelniveau. Der er ingen butikker i Herlev bymidte med en meget høj attraktion. 30

33 Detailhandelen i Herlev Figur 2.2 Attraktionens spredning i % i Herlev bymidte Størrelsesprofil Til brug for en vurdering af bymidtens kapacitet samt attraktion, er de enkelte butikkers størrelse vurderet i forhold til deres branche. ICP har kategoriseret butikkerne efter, om det er en meget lille, lille, mellem, stor eller meget stor butik i forhold til andre butikker i samme branche. Nedenstående tabel 2.3 viser de gennemsnitlige størrelser på butikkerne fordelt på brancher og områder. Tabel 2.3 Den gennemsnitlige størrelse fordelt på brancher Tabellen viser, at butikkerne i Herlev gennemsnitligt er på niveau med andre butikker i samme branche. Dog er især boligudstyrsbutikkerne større end gennemsnitlige boligudstyrsbutikker, hvilket primært skyldes de store udvalgsvarebutikker ved Herlev Hovedgade og i erhvervsområdet ved Marielundvej. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Herlev bymidte 3,1 3,1 3,0 3,5 3,1 3,1 Herlev i øvrigt 3,1 3,9-4,4 3,3 3,4 Herlev i alt 3,05 3,3 3,0 3,8 3,2 3,2 Samme billede gør sig gældende i figur 2.3 og 2.4, som viser størrelsesprofilens spredning på de 5 kategorier. Omkring 29 % af butikkerne i Herlev bymidte er meget store eller store, mens 25 % af butikkerne er mindre end andre butikker i samme branche. Ca. 31 % af alle butikker i Herlev kommune er større end andre butikker i samme branche, mens ca. 48 % af butikkerne i Herlev kommune er af en størrelse, der er gennemsnitlig i branchen. 31

34 Detailhandelen i Herlev Figur 2.3 Spredningen i størrelsesprofilen i % i Herlev bymidte 60% 50% 46% 40% 30% 20% 10% 0% 23% 19% 10% 2% Meget lille Lille Mellem Stor Meget stor Figur 2.4 Spredningen i størrelsesprofilen i % i Herlev kommune i alt Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. Et udbudspunkts styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er en del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. Kædebutikker har nogle fordele for et udbudspunkt i at kunne tilbyde kundeservice som for eksempel landsdækkende bytteservice, gavekort, ensartede butikker samt mulighed for et større markedsføringsprogram end en enkelt uprofileret butik. Omvendt kan uprofilerede butikker på en helt anden måde tilpasse sortiment og personlig service til lokale forhold og kan medvirke til, at et indkøbssted ikke bare ligner alle de andre steder. Ca. 56 % af butikkerne i Herlev bymidte er medlem af et kædesamarbejde, heraf er hovedparten del af en kapitalkæde. 32

35 Detailhandelen i Herlev I Herlev kommune i alt er ca. 61 % af butikkerne medlem af et kædesamarbejde. Figur 2.5 Andel af kædebutikker i % i Herlev bymidte 39% 46% Kapital Frivillig Uafhængig 14% Figur 2.6 Andel af kædebutikker i % i Herlev kommune i alt 44% 38% Kapital Frivillig Uafhængig 18% 33

36 Detailhandelen i Herlev Tabel 2.4 Bruttoareal i Herlev fordelt på brancher i 2011 Bruttoarealer ICP har foretaget en grov opmåling af bruttoarealet i samtlige butikker i Herlev kommune. Bruttoarealet er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer, lager- og personalerum. Bruttoarealerne er opgjort efter butikkens hovedbranche, det vil sige, at for eksempel i dagligvarebutikker med aktiviteter inden for flere branchekategorier bliver bruttoarealet henvist til hovedbranchen dagligvarer, mens omsætningen bliver fordelt på de 4 branchegrupper dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Tabel 2.4 viser bruttoarealerne for detailhandelsbutikkerne i Herlev kommune. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Herlev bymidte Herlev i øvrigt Herlev i alt Der er i alt ca m 2 bruttoareal til detailhandel i Herlev kommune, heraf er 58 % svarende til m 2 disponeret til udvalgsvarebutikker. I Herlev bymidte er i dag ca m 2 bruttoareal, heraf er ca. 57 % disponeret til udvalgsvarebutikker. 34

37 Detailhandelen i Herlev Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2010 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de få butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af tabel 2.5 fremgår de indsamlede daglig- og udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn er det ikke muligt at vise omsætningstallene fordelt på brancher i de enkelte områder. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. I omsætningen af boligudstyr indgår ligeledes omsætning til private fra de tre byggemarkeder i kommunen. Den samlede dagligvareomsætning i Herlev kommune var ca. 764 mio. kr. i 2010, mens den samlede udvalgsvareomsætning var ca. 569 mio. kr. I Herlev bymidte var omsætningen ca. 745 mio. kr. i 2010, hvilket udgør ca. 56 % af den samlede omsætning i kommunen. Tabel 2.5 Omsætning i Herlev kommune i 2010 Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Herlev bymidte * * * * * 745 Herlev i øvrigt * * * * * 588 Herlev i alt Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker, der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. Desuden indgår møbelbutikker, der alene sælger møbler. I kommunen er der i alt 8 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen har et bruttoareal på omkring m 2. Som det ses af tabellen, koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper sig især på bilforhandlere og forhandlere af byggeartikler. Bemærk, at forhandlere af biler, både og campingvogne skal have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. Tabel 2.6 Bruttoarealer fordelt på områder og brancher (m 2 ) Antal m 2 Bilforhandlere m. salgslokale Trælast/byggemarkeder Andet Herlev Kommune i alt

38 Nuværende og fremtidig konkurrencesituation 36

39 Konkurrencesituation I det følgende beskrives en række forhold i den overordnede og fremtidige konkurrencesituation, som kan påvirke detailhandelen i Herlev. Der sker fortsat en generel skærpelse af konkurrencen mellem de store udbudspunkter i regionen. Det må forventes, at forbrugernes mobilitet fortsat er stigende. De er villige til at køre længere for det rigtige udbud og de bedste oplevelser. Nedenstående viser de væsentligste udbudspunkter, som har eller kan få betydning for detailhandelen i Herlev. Disse er Kgs. Lyngby, Rødovre Centrum, Ballerup, Gladsaxe, Bagsværd, Skovlunde, Storbutiksområdet i Gentofte samt Vanløse, Glostrup. Herudover har især detailhandelen i Københavns City og de øvrige store regionale udbudspunkter som City 2 og Waves en betydning for konkurrencesituationen i Hovedstadsregionen. Figur 3.1 Væsentlige udbudspunkter i markedsområdet 37

40 Konkurrencesituation Kgs. Lyngby Kgs. Lyngby bymidte med Lyngby Storcenter, Lyngby Hovedgade og stormagasinet Magasin er et væsentligt indkøbssted for forbrugerne i den nordlige del af Sjælland. Kgs. Lyngby ligger omkring 7 km fra projektet. Kgs. Lyngby har et meget attraktivt udbud med mange gode udvalgsvarebutikker og servicefunktioner. Her er 265 butikker i bymidten, heraf er de 222 (84 %) udvalgsvarebutikker. Der er en klar overvægt af beklædningsbutikker, da 38 % af samtlige butikker i bymidten er beklædningsbutikker. Herudover har Kgs. Lyngby et kulturhus med et biografkompleks med 11 sale samt 3 musik/teatersale, som giver mulighed for andre oplevelser. Den samlede detailhandelsomsætning i Kgs. Lyngby i 2009 var ca. 4 mia. kr, heraf udgjorde udvalgsvareomsætningen 3 mia. kr. Gladsaxe Detailhandelen i Gladsaxe kommune er fordelt i 3 bydelscentre: Bagsværd Hovedgade, Søborg Hovedgade og Buddinge Centret. Alle 3 udbudspunkter har et godt udvalg af dagligvarebutikker med blandt andet Kvickly i Buddinge Centret, samt en SuperBest i Bagsværd Hovedgade og på Søborg Hovedgade. Der er dog generelt relativt få kædebutikker inden for udvalgsvarer. Herudover findes der en række store udvalgsvarebutikker i området omkring Gladsaxe Trafikplads/Gladsaxevej med blandt andet Silvan, Idemøbler, Harald Nyborg, Daells Bolighus og Biva. Betragtes Gladsaxe kommune i sin helhed, er forbruget blandt kommunens borgere noget større end omsætningen i kommunens butikker. Dette gælder både for daglig- og udvalgsvarernes vedkommende, om end mest udtalt på udvalgsvareområdet. Det betyder med andre ord, at detailhandelen i kommunen ikke er særlig stærk og alt andet lige ikke formår i vid ustrækning at tiltrække forbrugere bosat længere væk. ICP vurderer dog, at de større udvalgsvarebutikker ved Gladsaxevej har en ikke uvæsentlig oplandseffekt. 38

41 Konkurrencesituation Gentofte Ved Nybrovej med direkte adgang fra Lyngby-motorvejen ligger storbutikscentret Ikea Center Gentofte. Her er i alt m 2 detailhandel fordelt med en Ikea, Elgiganten, Jysk, MaxiZoo og en Toys R Us. Omsætningen i Ikea Center Gentofte vurderes at være omkring 875 mio. kr. i Det vurderes, at omsætningen er steget godt 50 % i perioden 1997 til 2010 i storbutikscentret. Ikea Center Gentofte vurderes at tiltrække kunder fra hele Hovedstadsregionen. Rødovre Centrum Detailhandelen i Rødovre Centrum er ikke kun det primære indkøbssted for forbrugerne i Rødovre, men tiltrækker forbrugere fra blandt andet Vanløse, Valby, Frederiksberg, Brøndby, Hvidovre og Herlev. Centret blev i 2005/06 styrket markant med en udvidelse og totalrenovering. Herudover er antallet af parkeringspladser steget til ca pladser uden tidsbegrænsning og betaling. Der er i alt 98 detailhandelsbutikker i Rødovre Centrum, heraf er knap 2/3 udvalgsvarebutikker. Rødovre Centrum har et stort udvalg af dagligvarebutikker med Føtex, SuperBest og Irma samt en lang række dagligvarespecialbutikker som fiskehandel, slagter, ostehandler, bager, grønt og blomster. Rødovre Centrum omsatte i 2010 for mio. kr. og har omkring 7 mio. besøgende om året. 39

42 Konkurrencesituation Ballerup Centret Ballerup Centret, som ligger omkring 6 km fra projektet, er det væsentligste indkøbssted for forbrugerne i Ballerup, men tiltrækker ligeledes forbrugere fra det omkringliggende opland. Der er 58 butikker i Ballerup Centret samt 12 kundeorienterede servicefunktioner. Ankerbutikkerne er Føtex, Hennes & Mauritz, Fona og Netto. Centret omsatte for omkring 809 mio. kr. i 2010 og havde ca. 4,7 mio. besøgende. Det samlede butiksareal til udlejning er m 2. Skovlunde Centret Skovlunde Centret er et væsentligt indkøbssted for borgerne i Skovlunde. Her er 23 butikker, heraf er knap halvdelen udvalgsvarebutikker. Af større dagligvarebutikker ligger her SuperBrugsen, Irma og Netto. Herudover ligger Aldi og Rema 1000 ikke langt fra centret. Den samlede detailhandelsomsætning vurderes at være omkring 200 mio. kr. i 2010 i Skovlunde Centret. Glostrup Shoppingcenter I 2010 blev en omfattende renovering af Glostrup Shoppingcenter færdig. Centret udvidede med m 2 og fik opdateret butiksmikset. Herudover er der mulighed for at placere store udvalgsvarebutikker i shoppingcentret 2G, som ligger ved siden af Glostrup Shoppingcenter og stationen. En del af dette center står i dag tomt, men huser Netto, Lidl og Maxi Zoo. Glostrup Shoppingcenter er et væsentligt indkøbssted for borgerne i Glostrup. Den samlede omsætning i Glostrup Shoppingcenter var godt 600 mio. kr. i

43 Konkurrencesituation Øvrige betydende udbudspunkter Københavns City Københavns City er det absolut største udbudspunkt i Hovedstadsområdet og Øresundsregionen. Der er omkring 760 butikker og hovedparten af disse butikker har en høj attraktion, ligesom en række af butikkerne ikke findes andre steder i Danmark. Der ligger i dag 2 stormagasiner i Københavns City: Magasin ved Kongens Nytorv er det største med et salgsareal på godt m 2, mens det andet stormagasin, Illum, har gennemgået en større renovering. Illum er profileret som et city shoppingcenter med et stort udbud inden for især beklædning, parfume og andre livsstilsprodukter. Området mellem Magasin og Illum er yderligere blevet styrket med Galleri K og senest åbningen af butikker i Berlingske Karéen. Herudover er madmekkaet Torvehallerne på Israels Plads åbnet i september Field s Field s er Danmarks eneste superregionale shoppingcenter. Det tiltrækker ikke alene kunder fra Hovedstadsområdet, men også fra resten af Sjælland og den sydlige del af Sverige. Shoppingcentret er i alt på m 2 og har 126 butikker og andre servicefunktioner, heraf er godt 60 % beklædningsbutikker. Som ankerlejere er lavprisvarehuset Bilka, stormagasinet Magasin, Elgiganten og Toys R Us samt Hennes & Mauritz. Omsætningen i Field s var i 2010 på ca. 2,6 mia. kr. med 6,8 mio. besøgende. 41

44 Konkurrencesituation Waves I efteråret 2009 åbnede Waves (det tidligere Hundige Storcenter) efter en renovering og udvidelse på m 2 af den østlige del af centret. Der er omkring 90 detailhandelsbutikker og 20 kundeorienterede servicefunktioner. Centret er på omkring m 2 og er dermed et af de største shoppingcentre i Danmark. Målet er, at omsætningen i Waves skal runde 2,8 mia. kr. i 2012, mens der forventes omkring 8 mio. besøgende. Hermed må det forventes, at Waves får en markant større betydning for forbrugerne i Hovedstadsområdet. 42

45 Konkurrencesituation City 2 Shoppingcentret City 2 er som regionalt udbudspunkt et væsentligt indkøbssted for forbrugerne i den sydvestlige del af Hovedstadsregionen. Centret er et af Danmarks største shoppingcentre. Her er omkring 80 butikker og 14 andre kundeorienterede servicefunktioner som restauranter, biograf og frisører fordelt på i alt m 2 butiksareal til udlejning. Ankerlejeren er varehuset Føtex samt et Silvan byggemarked. Omsætningen var i 2010 på mere end 1 mia. kr. med 3,8 mio. besøgende. City 2, som er opført i 1975, er på nuværende tidspunkt ved at gennemgå en gennemgribende renovering med nye torvedannelser, nye gulve samt nye butikker. Centret har dog en del udfordringer i disse år, da en stor del af de store lejere har opsagt deres lejemål. Derfor vil City 2 omdanne en stor del af centret til outlet-butikker, hvilket skulle tiltrække flere regionale kunder. Fisketorvet Shoppingcenter Fisketorvet Shoppingcenter, som ligger på Kalvebod Brygge, er et væsentligt shoppingcenter i Hovedstadsregionen. Centret tiltrækker kunder fra hele Hovedstadsregionen, men især fra den sydvestlige del af Hovedstadsregionen. Her er omkring 90 butikker og 25 kundeorienterede servicefunktioner herunder biografkomplexet CinemaxX. Over halvdelen af butikkerne er beklædningsbutikker. Ankerbutikkerne er Føtex, Bahne og Silvan. Den samlede detailhandelsomsætning var 1,5 mia. kr. i 2010 og det samlede antal besøgende 8,2 mio. En større renovering til 335 mio. kr. med bl.a. nye gulve, nye lofter, ny lyssætning og flere nye butikker og en aktiv havnepromenade pågår i 2011 og Det er hensigten, at indsatsen skal give centret et både design- og indholdsmæssigt løft. Udviklingen har bestemt ikke stået stille i regionen, siden Fisketorvet blev bygget i 2000 f.eks. er Field s kommet til og København city og brokvarterer er blevet styrket med mange attraktive butikskoncepter, spisesteder og 43

46 Konkurrencesituation renoveringer så Fisketorvets fremtidige relative styrker afhænger af, hvorvidt centret formår fortsat at ligge i fronten af regionens mest attraktive shopping-tilbud. Den fremtidige konkurrencesituation i øvrigt Generelt forventes der en skærpet konkurrencesituation på både dagligvaremarkedet og i detailhandelen generelt frem til Nedenfor beskrives en række forhold, som også kan påvirke den fremtidige konkurrencesituation for detailhandel i Herlev. I Ballerup arbejder man videre på en udvikling af Ballerup bymidte på grundlag af en byudviklingskonkurrence fra Der er ingen konkrete planer endnu, men man er i færd med at omsætte ideerne til en udviklingsstrategi for bymidten med bedre byrum, bedre trafikafvikling og flere stationsnære arbejdspladser. Herudover har der tidligere været planer om en udvidelse og renovering af Skovlunde Centret. Disse planer har indtil videre været skrinlagt på grund af finansielle problemer, men der er fortsat et stort ønske om at gøre noget ved Skovlunde Centret. I Bagsværd i Gladsaxe kommune etableres Bagsværd Bypark i tilknytning til bymidten (5.000 m 2 til detailhandel). Bagsværd bymidte forventes også udviklet løbende. På Buddingevej, ved Buddinge Station, etableres et nyt Kvickly varehus på m 2. Efter planen skal butikken åbne ultimo Den eksisterende Kvickly konverteres til en Fakta discountbutik. Rødovre Centrum har planer om at udvide centret med i alt m 2. Udvidelsen forventes at være med omkring m 2 detailhandel samt m 2 kundeorienterede servicefunktioner så som f.eks. biograf og fitness. I Kgs. Lyngby er der planer om at forbinde Lyngby Storcenter med Lyngby Hovedgade ved hjælp af en udvidelse af Lyngby Storcenter på omkring 44

47 Konkurrencesituation m 2. Tidsplanen er stadig ukendt og projektet er i startfasen, men hvis dette realiseres, vil Kgs. Lyngby blive styrket yderligere. Herudover er der planer om at etablere et Bilka hypermarked på Firskovvej i Lyngby på i alt knap brutto m 2 fordelt på en food-butik, non-food butik samt et havecenter. Projektet er endnu ikke endelig godkendt. På Sorgenfri Torv arbejdes der på at skabe et nyt butikstorv, hvor det eksisterende center udvides til ca m 2 detailhandel med et nyt stort supermarked som ankerlejer. Planen er at rive det eksisterende center ned og bygge et nyt samlet butikstorv på den sydlige del af Sorgenfri Torv syd for Humletoftevej. På Frederiksberg er der planer om at udvide Domus Vista til i alt knap m 2 detailhandel, heraf forventes ca m 2 at være udvalgsvarehandel. Tidsplanen er endnu ukendt, men en udvidelse og renovering af Domus Vista forventes at forbedre indkøbsforholdene for forbrugerne i bydelen markant, hvilket vil få konsekvenser for den øvrige detailhandel. I Flintholm forudsættes det, at der opføres m 2 til dagligvarebutikker og m 2 til udvalgsvarebutikker, som primært vil være udvalgsvarebutikker over m 2. Vanløse vil som udbudspunkt blive styrket væsentligt, når shoppingcentret Galleri A (ca m 2 ) åbner i Projektet opføres ved siden af den eksisterende Føtex og Metrostationen. ICP vurderer, at centret vil holde mere handel hjemme i Vanløse samt tiltrække mere handel fra udkanten af bydelen. I Farum er der planer om at udvide Farum Bytorv med m 2 bruttoareal, heraf ca m 2 til detailhandel. Man forventer, at udvidelsen er færdig primo Herudover har der tidligere været planer om etablering af en større dagligvarebutik syd for Farum Bytorv. Etableringen af denne kan først begynde, når den nordlige udvidelse er en realitet. I Hillerød er der planer om at udvide med op mod m 2 store udvalgsvarebutikker og box stores i udkanten af bymidten. Den endelige tidsplan er endnu uvis. Herudover åbnede Bilka hypermarked i Slotsarkaderne i Hillerød i marts 2012 i den tidligere Kvickly. Dette er den første Bilka i Nordsjælland. I Hovedstadsområdet i øvrigt er der planer om at udbygge Field s med en anden fase, som primært skal bestå af ikke detailhandel som for eksempel biograf. Den nøjere tidsplan kendes endnu ikke. På den modsatte side af Øresund i Hyllie opføres lige nu et stort shoppingcenter, Emporia. Udlejningsarealet bliver på m 2 til detailhandel og skal huse op til 200 butikker og godt 20 spisesteder og leisurefunktioner. Herudover er der planlagt boliger, kontorer og parkeringshus i 7 etager. Malmö Arena med plads til siddepladser (åbnede ultimo 2008) ligger ved siden af Emporia. Med en beliggenhed kun ca. 20 minutters bilkørsel fra København og med en ny togstation lige ved Emporia, må det forventes, at det kommende shoppingcenter også vil kunne tiltrække kunder fra Københavnsområdet. Herudover er der planer om yderligere detailhandel i blandt andet Taastrup, Valby og Carlsberg i Valby. 45

48 Befolknings- og forbrugsforholdi markedsområdet 46

49 Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Herlev belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i såvel Herlev som i det potentielle primære markedsområde. Det primære markedsområde vurderes at bestå af Herlev kommune samt kommunerne Ballerup, Gladsaxe, Glostrup og Rødovre. Herudover er forbruget for bydelen Brønshøj-Husum beregnet. Figur 4.2 Det potentielle primære markedsområde 47

50 Befolknings- og forbrugsforhold Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Herudover er den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik anvendt. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2010 samt horisontåret Befolknings- og indkomstforhold Figur 4.2 viser udviklingen i befolkningstallet i de 5 kommuner. Der boede omkring personer i Herlev kommune i Befolkningstallet forventes at være nogenlunde stabilt i perioden 2010 til I hele det potentielle markedsområde bor omkring personer. Det samlede befolkningstal forventes at stige ca. 5 % i perioden 2010 til 2020 til knap personer. Befolkningstallet forventes at stige ca. 8 % i Gladsaxe kommune og ca. 6 % i Glostrup kommune, mens befolkningstallet forventes at stige knap 2 % i Ballerup og ca. 1 % i Rødovre. I Brønshøj-Husum forventes befolkningstallet at stige ca. 12 % i samme periode. Til sammenligning kan nævnes, at befolkningstallet i Københavns kommune i perioden 2010 til 2020 forventes at stige ca. 18 %, mens befolkningstallet på Frederiksberg forventes at stige ca. 12 %. Figur 4.2 Udviklingen i befolkningstallet (antal personer) 48

51 Befolknings- og forbrugsforhold Niveauer for husstandsindkomst og størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Herlev ligger på omkring kr., hvilket er omkring landsgennemsnittet (ca kr.). I Ballerup, Gladsaxe og Glostrup ligger den gennemsnitlige husstandsindkomst ligeledes omkring landsgennemsnittet, mens den gennemsnitlige husstandsindkomst ligger noget under landsgennemsnittet i Rødovre og en del under i Brønshøj-Husum. Figur 4.3 Gennemsnitlige husstandsindkomst Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Herlev er 2,10 personer, hvilket ligeledes er på niveau med landsgennemsnittet, som ligger på ca. 2,05 personer pr. husstand. I Ballerup er husstandsstørrelsen 2,17, i Gladsaxe er den 2,10, mens den er 2,0 i Glostrup og Brønshøj-Husum og 2,06 i Rødovre. 49

52 Befolknings- og forbrugsforhold Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er forbruget af detailhandelsvarer for 2010 og 2020 beregnet. Det samlede dagligvareforbrug blandt husstandene i Herlev kommune er beregnet til omkring 722 mio. kr. i 2010, jf. figur 4.4. Det forventes, at det samlede dagligvareforbrug i Herlev stiger ca. 3 % i perioden 2010 til Således forventes det samlede dagligvareforbrug i Herlev at ligge på ca. 744 mio. kr. i I hele det potentielle primære markedsområde var dagligvareforbruget ca. 6,1 mia. kr. i Det forventes at stige ca. 8 % i perioden 2010 til 2020 til 6,6 mia. kr. Figur 4.4 Udviklingen i dagligvareforbrug 2010 til 2020 (i mio. kr.) 50

53 Befolknings- og forbrugsforhold Forbruget af udvalgsvarer det vil sige hovedbranchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer er for 2010 beregnet til i alt ca. 675 mio. kr. i Herlev kommune. Det forventes, at udvalgsvareforbruget vil være steget med ca. 14 % til omkring 768 mio. kr. i I hele markedsområdet forventes udvalgsvareforbruget at stige ca. 19 % fra 6,0 mia. kr. i 2010 til 7,1 mia. kr. i Figur 4.5 Udviklingen i udvalgsvareforbrug i alt 2010 til 2021 (i mio. kr.) 51

54 Handelsbalance 52

55 Handelsbalance Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Herlev kommune i forhold til forbruget i Herlev kommune fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i Herlev kommune, der svarer til omsætningen i butikkerne i hele kommunen i Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis daglig- og udvalgsvarer beregnet for Herlev. Handelsbalancen for dagligvarer i Herlev kommune er 106 %, mens den for udvalgsvarer er 84 %. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Herlev kommune er 6 % højere end det samlede dagligvareforbrug i kommunen. Omvendt er udvalgsvareomsætningen ca. 16 % lavere end det samlede udvalgsvareforbrug i kommunen, hvilket betyder, at en del af Herlev borgernes forbrug bliver dækket ved køb udenfor Herlev kommune. Tabel 5.1 Omsætning/forbrug i Herlev i 2006 og i 2010 (%) Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Detailhandel i alt Gladsaxe (07) Lyngby-Taarbæk (09) Rødovre (08) Glostrup (08) Ballerup (08) ICP gennemførte i 2006 en detailhandelsanalyse for Herlev kommune. På daværende tidspunkt var handelsbalancen for dagligvarer 106 % og for udvalgsvarer 85 %. Den samlede handelsbalance er således ikke ændret væsentligt siden Sammenligner man Herlev s handelsbalance med nabokommunerne, ses det, at de fleste omkringliggende kommuner har en relativ høj handelsbalance på både dagligvarer og udvalgsvarer. Handelsbalancerne er fra tidligere detailhandelsanalyser foretaget for de enkelte kommuner, men det er ICP s opfattelse, at niveauerne for handelsbalancerne ikke har ændret sig væsentligt fra 2007 til Især Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Glostrup har en meget stærk detailhandel, som tiltrækker kunder fra et stort opland. Kgs. Lyngby er en velfungerende bymidte med shoppingcenter og stormagasin, mens Rødovre har shoppingcentret Rødovre Centrum, der tiltrækker kunder fra et stort opland. I Glostrup er der ligeledes et shoppingcenter med et mindre opland end Rødovre og Lyngby. Til gengæld tiltrækker en række store udvalgsvarebutikker langs Roskildevej kunder fra hele Hovedstadsområdet. 53

56 Bilag 1 Branchefortegnelse

57 1. DAGLIGVARER Servicestationer med kiosksalg Købmænd og døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst 1.500m Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fiskeforretninger Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer Detailhandel med drikkevarer Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2

58 2. BEKLÆDNING Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger (blandet) Babyudstyrs- og børnetøjforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugt tøj Detailhandel fra postordre eller internetforretninger, hvis salgslokale Bilag 1 Side 3

59 3. BOLIGUDSTYR El-installatører med butikshandel VVS-installatører og blikkenslagerforretninger Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning, hvis salgslokale Glarmesterforretninger med butikshandel Møbelforretninger *) Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v Detailhandel med belysningsartikler samt husholdningsartikler i.a.n Detailhandel med elektriske husholdningsapparater Radio- og tv-forretninger Detailhandel med isenkram og glas Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Farve- og tapetforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Kunsthandel og gallerivirksomhed Detailhandel med computere, ydre enheder og software Detailhandel med telekommunikationsudstyr Antikvitetsforretninger Detailhandel med brugte varer i forretninger Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale Detailhandel med køkken og badeværelseselementer Låsesmede, hvis salgslokale *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler omsætningsmæssigt både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4

60 4. ØVRIGE UDVALGSVARER Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Detailhandel med musik- og videooptagelser Forhandlere af musikinstrumenter Detailhandel med bøger Detailhandel med aviser og papirvarer, herunder kontorartikler og plakater Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer Optikere Fotoforretninger Detailhandel med frimærke- og mønter Forhandlere af sports- og campingudstyr Detailhandel med spil og legetøj Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel Bogantikvariater Andre forhandlere af brugte varer Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale Bilag 1 Side 5

61 5. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER Detailhandel med biler Detailhandel med campingvogne mv Planteforhandlere og havecentre Møbelforretninger *) Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler detailhandelsomsætningen i både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 6

62 Nordic Property Vision A/S Herlev Hovedgade 17 Parkeringsnotat NOTAT 3. juli 2012 Rev. 4. august 2012 brj/uvh 0 Indledning I forbindelse med projekteringen af et nyt butikscenter ved Herlev Hovedgade 17 i Herlev, har Herlev Kommune udtrykt ønske om en nærmere undersøgelse af parkeringsbehovet for centret. I nærværende notat gennemgås forhold som har indflydelse på størrelsen af butikscentrets parkeringsanlæg. Derudover redegøres der for antallet af parkeringspladser for en række butikscentre i Danmark, som kan benyttes til sammenligningsgrundlag. Den fremtidige arealanvendelse på Herlev Hovedgade 17 er pt. oplyst som følger: Herlev Kommune har fastlagt følgende generelle parkeringsnormer, der inden for det stationsnære kerneområde (600m gåafstand fra Herlev Station) halveres, jf. Kommuneplan : Funktion P-norm P-norm Korrigeret pga. stationsnærhed Bolig 2 pr. bolig 1 pr. bolig Butik 1 pr. 25 m 2 1 pr. 50 m 2 Kontor 1 pr. 35 m 2 1 pr. 70 m 2 Andre erhverv 1 pr. 50 m 2 1 pr. 100 m 2 Kursus, restaurant, biograf og lignende 1 pr. 5 siddepladser 1 pr. 10 siddepladser Tabel 1:Herlev Kommunes generelle parkeringsnorm, jf. Kommuneplan

63 Nordic Property Vision A/S Herlev Hovedgade 17 - Parkeringsnotat 1 Storcentre i Danmark Der findes en række større butikscentre i Danmark, som kan sammenlignes med centret ved Herlev Hovedgade 17. Et udvalg af disse er gengivet i følgende tabel: Center Antal pladser Antal m 2 Antal butikker P-norm 1 plads pr. xx m 2 Stationsnært ** Aalborg Storcenter Nej Fisketorvet Ja Rødovre Centrum Nej Rosengårdscentret Nej City Nej Field s Ja Waves (Hundige)* Ja Lyngby Storcenter* Ja Tabel 2: Sammenhæng mellem parkeringspladser og m 2 i forskellige centre. Antal m 2 er opgjort på baggrund af antal etagemeter og ikke butiksareal. Data for Waves og Lyngby Storcenter er fra 2009 mens de øvrige er fra *De originale data for Waves og Lyngby Storcenter er angivet ud fra udlejet butiksareal. De viste værdier er omregnet ud fra et forudsat forhold mellem udlejet areal og antal etagemeter på 0,65. ** Inden for en radius af 600 meter fra nærmeste station. Det gennemsnitlige antal pladser for de 8 storcentre i ovenstående tabel er 1 p-plads pr. 33 m 2. Storcentrene i tabellen har karaktertræk, som både gør dem egnede og uegnede til en sammenligning med et center i Herlev. Field s er det største storcenter i Danmark både hvad angår areal og antal butikker. Det bemærkes imidlertid at Field s har det andenlaveste antal p- pladser pr. m 2. Dette skyldes god kollektiv trafikbetjening af Field s. Her har placeringen af metrostationen umiddelbart overfor Field s stor betydning. Samtidig er bilejerskabet lavere i København end i forstaderne. Et tilsvarende lavt parkeringsbehov kan derfor ikke umiddelbart overføres til butikscentret på Herlev Hovedgade 17. Aalborg Storcenter er bygget i tilknytning til et eksisterende handelsområde med mange butikker for pladskrævende varegrupper. Der er etableret 1 p- plads pr. 31 m 2 ved Aalborg Storcenter. Registreringer udført ved Aalborg Storcenter viser imidlertid, at der ikke er et tilstrækkeligt antal parkeringspladser i dagens situation. På baggrund af de undersøgte storcentre vurderes parkeringsbehovet for centerbebyggelse i Herlev at være 1 p-plads pr. 33 m 2 bebyggelse. Side 2

64 Nordic Property Vision A/S Herlev Hovedgade 17 - Parkeringsnotat 2 Parkeringsbehov Hvis man anvender Herlev Kommunes generelle p-norm (korrigeret pga. stationsnærhed) skal der etableres 800 parkeringspladser ved det nye butikscenter. Beregnes parkeringsbehovet derimod på basis af erfaringstal fra andre centre skal der anlægges godt parkeringspladser ved centeret. Side 3

65 Herlev Kommune Støjberegning ved DISA Orienterende miljømåling - Trafikstøj Projektnr.: Rev2. 4. august 2012 RAR/UVH 1. Indledning Resumé Grænseværdier Tiltag Beregningsforudsætninger Beregningsmodel Usikkerhed Terræn og bebyggelse Vejtyper og trafikdata Trafikmængder Fordeling af trafikmængder... 7 Bilag 1 Basis Konturkort Bilag 2 SC1 Konturkort Bilag 3 Differens Konturkort 1. Indledning Viatrafik har foretaget beregninger af trafikstøj i Herlev i forbindelse med udbygning af DISA. Støjberegningerne er udført i henhold til Støj fra Veje - Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr , Miljøministeriet.

66 Herlev Kommune Trafikstøj ved DISA 2. Resumé Der er foretaget støjberegninger for et afgrænset område mellem M3 og O3 omkring DISA-grunden i Herlev, med den i DK gældende støjmodel Nord2000 i programmet SoundPLAN 7.1. Støjniveauet beregnes som L den (dag, aften, nat) som er det årssammenvægtede støjniveau og som er den gældende støjparameter i Danmark. Herlev Kommunes støjmodel (2007) rekvireret fra ÅF er anvendt og der er indlagt nye bygninger på projektområdet og trafik i forhold til oprindelig model for 0-alternativ og trafikmodel-hh17 for hovedprojekt. Basis (0-alternativ) år 2020: Støjniveauet ved mange boliger er over 58 db og tæt på Herlev Hovedgade når støjniveauet over 68 db. Scenarie 1 (Hovedprojektet): Nyt butikscenter ved HH17 + SRS-belægning, år 2020: I forhold til Basis opnås en reduktion i støjniveau på op mod 1-2 db for husene tæt på Herlev Hovedgade og Stationsalleen som følge af SRSbelægning her. Der er mulighed for at opnå en yderligere reduktion på 1-2 db på Herlev Hovedgade, ved etablering af en støjskærm (uden refleksion) på 0,5 m højde i midterrabatten. Bemærk at der er regnet med en gennemsnitlig reduktion på 2 db for SRSbelægningen. Denne reduktion kan naturligvis forhøjes såfremt der udlægges nyt slidlag med kortere intervaller. Det første år efter udlægning af SRS belægning i klasse B kan opnås en reduktion i støjniveau på mellem 5-7 db. Resultaterne af beregningerne fremgår af bilag bagerst i notatet. Side 2

67 Herlev Kommune Trafikstøj ved DISA 3. Grænseværdier Miljøstyrelsen har opstillet vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj i forskellige områder. De vejledende værdier er opstillet for Nord2000 og gælder for årsmiddelværdien af støjen udendørs i frit felt 1. Område Rekreative områder i det åbne land, campingpladser o.l. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker Hoteller, kontorer mv. Tabel 2: Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj Grænseværdi L den 53 db L den 58 db L den 63 db 3.1 Tiltag Butikserhverv kan i særlige situationer udlægges ved støjniveauer helt op til L den 68 db. Grænseværdierne udtrykker den støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabelt. Hvis støjen er højere end den vejledende grænseværdi, vil en højere andel af befolkningen opleve støjen som generende, og der er øget risiko for sundhedsmæssige konsekvenser i form af følgesygdomme for de personer der lever og arbejder i sådanne omgivelser. Herunder er anført en tabel, som viser forskellige tiltag og den støjdæmpende effekt. Den endelige effekt i det konkrete projektområde kan eventuelt vurderes i forbindelse med supplerende beregninger. Tiltag: Støjdæmpende effekt (db) Reduktion af trafikmængden 0-2 To-lags støjdæmpende asfalt 3-5 Drænasfalt på landeveje 2 Støjdæmpende tyndlagsbelægninger 1-4 Hastighedsreduktion 1-3 Begrænsning af tunge køretøjer 1-2 Støjskærm * 3-15 Facadeafskærmning 5-10 Støjisolering (indendørs) 5-15 Tabel 3: Forskellige tiltag til støjdæmpning, jf. Støj fra Veje - Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr , Miljøministeriet. * Støjskærmseffekt afhænger primært af højde, længde og placering. Der er anvendt støjdæmpende asfalt på Herlev Hovedgade og Stationsalleen med en reduktion på 2 db i forhold til referencebelægning som anvendes på øvrige veje. I åbningsåret kan opnås højere reduktion af støjniveauet. 1 Frit felts værdien er den støjværdi som er gældende ved en facade uden at der er refleksioner af støjen ved egen facade. Frit felts værdien er den støjværdi miljøstyrelsens vejledende grænseværdier er gældende for. Side 3

68 Herlev Kommune Trafikstøj ved DISA 4. Beregningsforudsætninger 4.1 Beregningsmodel 4.2 Usikkerhed Denne støjberegning er foretaget i programmet SoundPLAN 2 efter den nordiske støjberegningsmodel NORD2000, som i henhold til miljøstyrelsen har været gældende i Danmark siden Der benyttes støjindikatoren L den. L den er en sammenvejning af støjperioderne dag (7-19), aften (19-22) og nat (22-7), idet der bruges et genetillæg på 5 db til støjen i aftenperioden og 10 db til støjen i natperioden. Formålet er at tage højde for menneskers særlige støjfølsomhed om aftenen og natten. Beregningerne med Nord2000 baseres som udgangspunkt på trafikoplysninger for hver enkelt vognbane fordelt på tre køretøjskategorier, som findes i Nord2000-Kildemodellen. Trafikoplysningerne fordeles på døgnperioderne dag, aften og nat og den gennemsnitlige fart for hver kategori. I tilfælde, hvor baggrundsdata er mangelfulde er anvendt oplysninger i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 eller Users Guide Nord2000 Road 4. Fordeling af trafikmængder fremgår af afsnit 2.5. I de aktuelle beregninger er anvendt Nord2000 parametre samt følgende beregningsparametre: Konturkort - Vejrklasser: 4 (strategisk planlægning) - Reflection order: 3 (strategisk planlægning) - Beregningshøjde 1,5 m over terræn Usikkerheden i støjberegningerne afhænger primært af de beregningsforudsætninger som ligger til grund for beregningerne, men skønnes at være under 1 db. Forudsætningerne er beskrevet nærmere i det følgende mht. terræn, bygningstopologi, trafikmængder og hastighed. 2 SoundPLAN Version 7.1 (update ) 3 Støj fra Veje - Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr , Miljøministeriet 4 Users Guide Nord2000 Road, Report AV 1171/06, 2006 Side 4

69 Herlev Kommune Trafikstøj ved DISA 4.3 Terræn og bebyggelse Den digitale grundmodel er baseret på terræn fra den eksisterende støjmodel. Området er generelt beregnet som blødt terræn (type D), mens veje, parkeringspladser og vandoverflader er beregnet med en hård overflade (Type G). Roughness Class N: Nil +/-0.25m. jf. anbefaling fra miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger 5. Beskrivelse Impedansklasse Strømningsmodstand (kpasm -2 ) Blødt terræn (normal ikke komprimeret D 200 jord, skovbund, græsmark) Hårdt terræn (Nomal asfalt, beton) G Tabel 4, Klassetyper af terrænoverflader for blødt og hårdt terræn anvendt i beregningerne DISA-bygningerne er indlagt med en højde på 6 meter, mens øvrige bygningsdimensioner er fra Herlev Kommunes støjmodel (2007). Figur 3: 3D-view af terræn, bygninger, veje og afskærmning. Set fra M3 ved DISA grunden. 5 Praktisk anvendelse af Nord2000 til støjberegninger, orientering nr. 39, 10. november 2008 Side 5

70 Herlev Kommune Trafikstøj ved DISA 4.4 Vejtyper og trafikdata Beregningerne omfatter trafikstøj fra følgende veje: Herlev Ringvej Motorvejen Herlev Hovedgade Elverhøjen Stationsalléen Figur 5: Influensvejnet for Hovedprojekt Trafikmængder fordeles i forhold til 3 køretøjskategorier. Kategori 1: Lette køretøjer Kategori 2: Tunge toakslede køretøjer Kategori 3: Tunge flerakslede køretøjer Hastigheden på vejnettet er indlagt i forhold til de i støjmodel 2007 anvendte hastighedsgrænser. På Herlev Hovedgade, er der dog indlagt hastighed på 60 km/t for både basis og SC1 (for alle køretøjskategorier). Generelt er anvendt standard kørebelægning (DAC11 Nord2000 standard). På Herlev Hovedgade (strækningen mellem M3 og O3) og på Stationsalleen er anvendt SRS-belægning med 2 db reduktion over levetiden i SC1. For M3 er anvendt SRS med 3 db reduktion over levetiden i basis og SC1. Trafikmængderne er angivet som årsvægtede døgntrafikmængder (ÅDT). Trafikmængderne er hentet fra den oprindelige trafikmodel (for basis) og fra trafikmodel HH17 (for SC1). Der er opregnet fra spidstimetrafik til ÅDT på baggrund af forholdstal fundet i trafiktællinger fra de enkelte lokaliteter. Side 6

71 Herlev Kommune Trafikstøj ved DISA 4.5 Trafikmængder Trafikfordeling på kategori og hastighedsfordeling er vist herunder. Fordelingen mellem aften, nat og dag er ikke vist, men er givet ved tælling eller nord2000 standard. I tabellerne herunder er vist fordeling mellem køretøjskategorierne Fordeling af trafikmængder Motorvejen SRS (-3dB) kørebelægning (basis, SC1) Basis: ktj/døgn (ÅDT) SC1: ktj/døgn (ÅDT) P(dag)[%] P(aften)[%] P(nat)[%] Kat. 1 91,8 % 91,1 % 90,6 Kat. 2 3,0 % 1,7 % 2,2 Kat. 3 2,8 % 7,2 % 7,2 Fordeling V(dag) [Km/h] V(aften) [Km/h] V(nat) [Km/h] Kat Kat Kat Hastighed Herlev Ringvej DAC kørebelægning (basis, SC1) Basis - nord: ktj/døgn (ÅDT) Basis - syd: ktj/døgn (ÅDT) SC1 - nord: ktj/døgn (ÅDT) SC1 - syd: ktj/døgn (ÅDT) P(dag)[%] P(aften)[%] P(nat)[%] Kat. 1 81,4 % 91,8 % 82,1 Kat. 2 13,9 % 7,0 % 13,8 Kat. 3 4,7 % 1,2 % 4,1 Fordeling V(dag) [Km/h] V(aften) [Km/h] V(nat) [Km/h] Kat Kat Kat Hastighed 6 Hastigheden i dagtimerne er ændret fra 117 km/t til 110 km/t efter ønske/formodning fra Herlev Kommune, jf rettelser 05/ Side 7

72 Herlev Kommune Trafikstøj ved DISA Herlev Hovedgade DAC belægning (basis), SRS belægning - dlroad [db] = -2 db (SC1) Basis Vest: ktj/døgn (ÅDT) Basis Øst: ktj/døgn (ÅDT) SC1 - Vest: ktj/døgn (ÅDT) SC1 Mellem: ktj/døgn (ÅDT) SC1 - Øst: ktj/døgn (ÅDT) P(dag)[%] P(aften)[%] P(nat)[%] Kat. 1 85,8 % 90,8 % 85,4 Kat. 2 10,8 % 7,3 % 10,8 Kat. 3 3,3 % 2,0 % 3,8 Fordeling V(dag) [Km/h] V(aften) [Km/h] V(nat) [Km/h] Kat Kat Kat Hastighed Stationsalléen DAC11 belægning (basis), SRS belægning - dlroad [db] = -2 db (SC1) Basis: ktj/døgn (ÅDT) SC1: ktj/døgn (ÅDT) P(dag)[%] P(aften)[%] P(nat)[%] Kat % 82 % 75,0 % Kat % 16 % 20,8 % Kat. 3 2 % 2 % 4,2 % Fordeling V(dag) [Km/h] V(aften) [Km/h] V(nat) [Km/h] Kat Kat Kat Hastighed Side 8

73 Herlev Kommune Trafikstøj ved DISA Elverhøjen DAC11 belægning (basis, SC1) 800 ktj/døgn (ÅDT) P(dag)[%] P(aften)[%] P(nat)[%] Kat. 1 92,7 % 96,2 % 85,7 % Kat. 2 7,3 % 3,8 % 14,3 % Kat. 3 0,0 % 0,0 % 0,0 % Fordeling V(dag) [Km/h] V(aften) [Km/h] V(nat) [Km/h] Kat Kat. 2 Kat Hastighed Side 9

74 Herlev Kommune Trafikstøj ved DISA Bilag 1 Basis konturkort Konturkort for vejnettet omkring Herlev Hovedgade 17 i Basis. Blå streger angiver eksisterende høje støjskærme på Herlev Ringvej og Motorring 3. Side 10

75 Herlev Kommune Trafikstøj ved DISA Bilag 2 SC1 konturkort Konturkort for vejnettet omkring Herlev Hovedgade 17 i SC1. Blå streger angiver eksisterende høje støjskærme på Herlev Ringvej og Motorring 3. Side 11

76 Herlev Kommune Trafikstøj ved DISA Bilag 3 Differens konturkort Differenskonturkort for vejnettet omkring Herlev Hovedgade 17. Blå streger angiver eksisterende høje støjskærme på Herlev Ringvej og Motorring 3. Side 12

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.

Læs mere

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup

Læs mere

Detailhandel i Brøndby

Detailhandel i Brøndby Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.

Læs mere

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur

Læs mere

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.

Læs mere

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden

Læs mere

Odense 12. juni 2015

Odense 12. juni 2015 Louise Tarp Odense 12. juni 2015 Eksempler kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Odense

Læs mere

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Frederikssund Kommune Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Februar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.

Læs mere

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-

Læs mere

Marsk Centret. Etablering af en dagligvarebutik

Marsk Centret. Etablering af en dagligvarebutik Marsk Centret Etablering af en dagligvarebutik Januar 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12 Vurderinger og konsekvenser

Læs mere

Frederikssundsvej 272. Vurdering af konsekvenser for detailhandelen

Frederikssundsvej 272. Vurdering af konsekvenser for detailhandelen Frederikssundsvej 272 Vurdering af konsekvenser for detailhandelen Marts 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 17 3. Konkurrencesituationen 25 4.

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Jens Christian Petersen

Jens Christian Petersen Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet

Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet Maj 2017 Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet Den generelle strukturudvikling i Hovedstadsområdet betyder en øget koncentrationstendens mod de større byer og har generelt betydet færre butikker i de mindre

Læs mere

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? Detailhandel i Gladsaxe Kommune Det er Byrådets ønske at styrke detailhandlen inden for kommunen, så flere borgere vælger at handle

Læs mere

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-

Læs mere

Sorgenfri Torv. Konsekvenser ved en udvidelse

Sorgenfri Torv. Konsekvenser ved en udvidelse Sorgenfri Torv Konsekvenser ved en udvidelse November 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Lyngby-Taarbæk kommune 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 16 4. Den

Læs mere

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 05-03-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Protokol Tirsdag den 5. marts 2013 kl. 08:15 afholdt Udviklings- og Strategiudvalget møde i udvalgsværelse

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer

Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer Lyngby-Taarbæk kommune Analyse og vurdering af Bilka-placeringer April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende konkurrencesituation 21 3. Befolknings- og forbrug i markedsområdet

Læs mere

Greve kommune. Detailhandelsanalyse

Greve kommune. Detailhandelsanalyse Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg Kommune Analyse af detailhandelen Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 Hovedanbefalinger 9 Status på detailhandelen i Silkeborg kommune 10 Udviklingen i detailhandelen

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Vedtaget af Byrådet d. 23. september 2015 Indhold og offentliggørelse

Læs mere

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1

Læs mere

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden Skive Kommune Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvensanalyse og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Skive by 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen Esbjerg Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 Fremtidig centerstruktur 4 2. Konsekvenser ved flytning af butikker 11 Etablering af

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune

Læs mere

Generelt om detailhandelsplanlægning og -udvikling i Århus Kommune Bruuns Galleri og detailhandelsudviklingen i City

Generelt om detailhandelsplanlægning og -udvikling i Århus Kommune Bruuns Galleri og detailhandelsudviklingen i City Detailhandelsplanlægning i Århus Kommune. Hvad har Bruuns Galleri betydet? Generelt om detailhandelsplanlægning og -udvikling i Århus Kommune Bruuns Galleri og detailhandelsudviklingen i City Detailhandelsplanlægning

Læs mere

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Referat tirsdag den 25. august 2015 Kl. 17:20 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Ivan Mott (Ø) Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU/TM - Placeringer til dagligvarebutik i Hvalsø...2

Læs mere

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-

Læs mere

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Herlev Bytorv Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Skitseforslag 14.01.2016 INTRODUKTION I disse år oplever hele hovedstadsregionen en enorm udvikling. I Herlev kommer dette blandt til udtryk

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Halsnæs Kommune Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen i markedsområdet

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT PROJEKTNR. A081438 DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO

Læs mere

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?

Læs mere

Detailhandelsplanlægningens

Detailhandelsplanlægningens Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme

Læs mere

LOKALPLAN Hummeltoftevej 14. LOKALPLAN 269 Hummeltoftevej 47

LOKALPLAN Hummeltoftevej 14. LOKALPLAN 269 Hummeltoftevej 47 LOKALPLAN 261 - Hummeltoftevej 14 LOKALPLAN 269 Hummeltoftevej 47 HUMMELTOFTESKOLEN 9. MAJ 2016 Program 19:00 Velkomst v. Simon Pihl Sørensen 19:10 Lokalplan 268 Hummeltoftevej 47 v. Jørgen Olsen, Lyngby-Taarbæk

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer. Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren

Læs mere

MAJ 2012 NYT BUTIKSCENTER I HOLBÆK ROSEN RAPPORT

MAJ 2012 NYT BUTIKSCENTER I HOLBÆK ROSEN RAPPORT MAJ 2012 NYT BUTIKSCENTER I HOLBÆK ROSEN RAPPORT INDHOLD 4 SAMMENFATNING 6 BYEN & PROJEKTET 10 DETAILHANDLEN I HOLBÆK KOMMUNE 12 OMKRINGLIGGENDE HANDELSBYER 15 OPLANDSANALYSE 22 EFFEKTER AF UDBYGNING

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET

NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET LOKALPLAN NR. 1.24 NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET KALUNDBORGVEJ SLOTSVEJ 9o VALDEMAR SEJRSVEJ SLOTSVOLDEN Slotscentret NORDRE BANEVEJ UDVIKLINGSENHEDEN APRIL 2005 1 Hvad er en lokalplan? En lokalplan

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne

Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne Haslev, 12 maj 2015 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 Tendenser Nethandel vokser Butikscentre går lidt frem Lille

Læs mere

gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering

gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres,

Læs mere

Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013

Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013 Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013 ICP A/S Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomsudvikling AS ECE

Læs mere

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag

Læs mere

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme A/S

Læs mere

LIDL I RIBE - EFFEKTER FOR DETAILHANDLEN INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Detailhandlen i Ribe Antal butikker Areal 6 2.

LIDL I RIBE - EFFEKTER FOR DETAILHANDLEN INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Detailhandlen i Ribe Antal butikker Areal 6 2. LIDL DANMARK K/S LIDL I RIBE - EFFEKTER FOR DETAILHANDLEN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 2 Detailhandlen

Læs mere

Forudsætninger. Odder by

Forudsætninger. Odder by sag nr. 120104 dok nr. 118657 TILLÆG NR 24 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 DETAILHANDEL I ODDER KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 Forudsætninger...4 Fordeling af eksisterende butikker medio 1998 i Odder

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER 2.000 M 2

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER 2.000 M 2 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER 2.000 M 2 Borgerrepræsentationen har den 14. april 2011 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2009 i offentlig høring i 8 uger.

Læs mere

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning 18 4. Forbrug

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele

Læs mere