Embedslægevæsenet Årsrapport 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Embedslægevæsenet Årsrapport 2003"

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2003

2

3 Embedslægevæsenet Årsrapport 2003

4 Embedslægevæsenet Årsrapport 2003 Redaktion Embedslægevæsenets Årsrapportgruppe og Sekretariatet i Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S Sprog: Dansk URL: Version: 1,0 Versionsdato: Elektronisk ISBN: Format: pdf Pris: 0, dog betales ekspeditionsgebyr Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, april

5 Forord For Embedslægevæsenet har 2003 været et år præget af fortsat forandring - organisatorisk med implementeringen af den regionale struktur, der blev besluttet og forberedt i 2002 og trådte i kraft ved indgangen til 2003, og styringsmæssigt med indførelse af kontraktstyring i væsenet. Størst betydning for det daglige arbejde i Embedslægevæsenets institutioner har regionaliseringen i fire samarbejdsregioner med hver sin ledende embedslæge haft. Ny ledelsesstruktur og nye samarbejdsformer i væsenet - i nær tilknytning til et stadigt tættere samarbejde mellem Embedslægevæsenet og Sundhedsstyrelsen - har krævet stor omstillingsparathed hos alle involverede parter. Med det formål at styrke grundlaget for prioritering, effektiv ressourceanvendelse og faglig udvikling er der som et nyt element fra og med 2003 indgået en kontraktstyringsaftale mellem de fire embedslægeregioner og Sundhedsstyrelsen. Denne kontraktstyringsaftale udgør grundlaget for målrapporteringen i årsrapporten. Årets faglige resultater vurderes samlet set som tilfredsstillende, i betragtning af at alle opgaver er blevet løst på et fagligt tilfredsstillende niveau. Ikke alle opgaver er løst så hurtigt som opstillet i de meget ambitiøse resultatkrav i denne første kontraktstyringsaftale, blandt andet som en følge af at mange ressourcer er gået til organisationsudviklingen og implementering af ny informationsteknologi. Forventningen er, at de forandringer, som Embedslægevæsenet har gennemgået i 2003, har styrket grundlaget for at nå et højt service- og kvalitetsniveau i opgavevaretagelsen også i de kommende år. 3

6 Indhold 1 Beretning Præsentation af Embedslægevæsenet Årets finansielle og faglige resultater Forventninger til Oversigt over hovedkonti 7 2 Målrapportering Oversigt over målopfyldelsen Udvalgte mål og resultatkrav 11 Resultatmål Tilsyns- og klagesager 11 Resultatmål Beredskab 12 Resultatmål Miljø og hygiejne Ikke-opfyldte resultatkrav 14 Perspektiv: Ressourcer 14 Perspektiv: Processer 14 Perspektiv: Resultater 15 Generelt om sagsbehandlingstider 17 3 Regnskab Driftsregnskab Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Tilskudsfinansierede aktiviteter Personale 20 4 Påtegning 22 Bilag: Bilag 1. Oversigt over Embedslægevæsenets opfyldelse af resultatkrav fordelt på resultatmål i 2003 Bilag 2. Beskrivende statistik vedr. udvalgte aktiviteter i Embedslægevæsenet i

7 1 Beretning 1.1 Præsentation af Embedslægevæsenet Embedslægevæsenet er en decentral, statslig myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet med eget lovgrundlag 1. Embedslægevæsenets mission og vision er angivet i kontraktstyringsaftalen for 2003 mellem de fire embedslægeregioner og Sundhedsstyrelsen: Missionen er at bidrage til at sikre og højne befolkningens sundhedstilstand ved at følge sundhedsforholdene lokalt, påse, at sundhedslovgivningen overholdes, samt henlede myndighedernes opmærksomhed på mangler ved de sundhedsmæssige foranstaltninger og fremkomme med forslag til forbedringer. Embedslægevæsenet skal tillige yde rådgivning og bistand til statslige, amtslige og kommunale myndigheder på en ensartet og effektiv måde. Visionen er, at Embedslægevæsenet synligt og troværdigt arbejder for den lokale gennemførelse af centralt udmeldte planer og vedtagne love på sundhedsområdet, idet der sikres høj kvalitet i udførelsen. Embedslægeinstitutionernes hovedopgaver falder inden for følgende kategorier: Tilsyn og klagesager o Tilsyn på Sundhedsstyrelsens vegne med sundhedspersonalet i deres amt o Forberedelse af klagesager over sundhedspersoner på vegne af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn o Tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på kommunale plejehjem Forebyggelse o Samfundsmedicinsk bistand til sundheds- og miljømyndigheder o Forebyggende indsats over for udbredelse af smitsomme sygdomme Retsmedicin o Bistand til politiet og retsvæsenet i sager, hvor der kræves lægelig sagkundskab Der er en embedslægeinstitution i hvert af landets 13 amter samt herudover en fælles embedslægeinstitution for Københavns og Frederiksberg Kommuner, én for Bornholms Regionskommune samt én på Færøerne (Landslægen). De 16 embedslægeinstitutioner hører fagligt under Sundhedsstyrelsen, som tillige varetager overordnede driftsopgaver for Embedslægevæsenet efter delegeret kompetence fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Siden 1. januar 2003 har embedslægeinstitutionerne samarbejdet i fire regioner under ledelse af hver deres ledende embedslæge 2. Af tabel 1 nedenfor fremgår andelen af det samlede forbrug (årets finansielle bruttoresultat) til løn og øvrig drift i 2003 fordelt på de fire embedslægeregioner, embedslægeinstitutionen for Færøerne og ansatte i Sundhedsstyrelsens sekretariat m.v., som løser opgaver for embedslægerne. Det samlede forbrug til løn var på 49,8 mio. kr., mens forbruget til øvrig drift var på 16,8 mio. kr. 1 Lov om embedslægeinstitutioner m.v., jf. Lovbekendtgørelse nr. 805 af 13. september 2001, udmøntet i Bekendtgørelse om embedslægeinstitutionernes virksomhed, Bekendtgørelse nr af 13. december Embedslægeinstitutionen på Færøerne har eget regelgrundlag og indgår ikke i en samarbejdsregion, men er associeret til Region IV, Storkøbenhavn og Bornholm. 5

8 Tabel 1. Embedslægevæsenets finansielle resultat 2003, fordelt på embedslægeregioner m.v. Embedslægeregioner m.v. Areal km 2 Befolkningstal per Resultat, løn, mio. kr. Andel af samlet forbrug til løn Resultat, øvrig drift, mio. kr. Andel af samlet forbrug til øvrig drift Region I, Jylland Nord ,2 26,6% 4,82 28,6% Region II, Jylland Syd og Fyn ,9 21,8% 2,64 16,4% Region III, Sjælland og Lolland-Falster Region IV, Storkøbenhavn og Bornholm ,5 23,1% 3,07 18,1% ,6 23,2% 2,92 17,2% Færøerne ,9 1,9% 0,19 1,1% Centralt ansatte 1,7 3,4% 3,16 18,6% I alt ,8 100,0% 16,8 100,0% 1.2 Årets finansielle og faglige resultater Tabel 2. Embedslægevæsenets finansielle resultat Mio. kr., årets priser Indtægter 0,4 Udgifter 67,3 Resultat, brutto 66,9 Bevilling (nettotal) inkl. TB 67,2 Resultat, netto 0,3 Overskud til videreførelse 16,0 Årets finansielle bruttoresultat er på 66,9 mio. kr., som fås, når forbruget til løn på 49,8 mio. kr. og forbruget til øvrig drift på 16,8 mio. kr. tillægges underskuddet på 0,3 mio. kr. fra andre tilskudsfinansierede aktiviteter. Nettoresultatet er et overskud på 0,3 mio. kr., hvor der var budgetteret med et underskud på 2 mio. kr. Det har imidlertid ikke været muligt at genbesætte en række stillinger i embedslægeregion 1, da der ikke har været kvalificerede ansøgere til stillingerne. I alt videreføres 16,0 mio. kr. Opsparingen vil bidrage til at finansiere den fortsatte organisatoriske omstilling og udvikling af Embedslægevæsenet, der understøtter opretholdelse, udbygning og forbedring af kvalitets- og serviceniveauet over for myndigheder og borgere. Årets faglige resultater skal vurderes i forhold til kontraktstyringsaftalen for Embedslægevæsenet, som er endeligt indgået mellem de fire embedslægeregioner og Sundhedsstyrelsen i oktober Kontraktstyringsaftalen indeholder en række resultatmål, der er udmøntet i 44 resultatkrav kategoriseret inden for perspektiverne: Ressourcer, processer og resultater 3. 3 Kontrakten er opstillet som et modificeret balanced scorecard opdelt i fire perspektiver: Strategi & ledelse, ressourcer, processer og ledelse. Denne balancerede styring har til formål at sikre en synliggørelse af alle de hovedområder, som bidrager til kvalitet og effektivitet i Embedslægevæsenets opgavevaretagelse. De fire perspektiver er opdelt i 24 resultatmål, som igen er udmøntet i de nævnte 44 resultatkrav og 13 initiativmål. Under perspektivet strategi & ledelse er ikke formuleret resultatkrav, men to initiativmål, som først skal nås i

9 Inden for ressourceperspektivet, der omfatter organisationsudviklingen i Embedslægevæsenet, er størstedelen af de opstillede resultatkrav indfriet. Dette gælder ikke for procesperspektivet, der har haft til formål at understøtte arbejdsgange m.v. Imidlertid kan den manglende målopfyldelse under dette perspektiv henføres til eksterne forhold, som Embedslægevæsenet ikke selv har haft indflydelse på. Dette uddybes i afsnit 2.1. og 2.3. nedenfor. Hvad angår Embedslægevæsenets betjening af myndigheder og borgere (resultatperspektivet) i 2003, er målene blevet nået på centrale indsatsområder så som gennemførelse af plejehjemstilsyn, etablering af et landsdækkende beredskab samt rådgivning om nye sundhedsrisici på miljøområdet. På de øvrige områder er samtlige opgaver blevet løst, og på et fagligt godt niveau, men ikke altid så hurtigt som forudsat i de meget ambitiøse resultatkrav. 1.3 Forventninger til 2004 Organisatorisk set har der i Embedslægevæsenet og på tværs af Embedslægevæsenet og Sundhedsstyrelsen fundet en integration sted af faglig såvel som økonomisk-administrativ karakter i Disse parallelle processer vil inden for de gældende lovgivningsmæssige og bevillingsretlige rammer fortsætte i 2004, idet processen vil være drevet frem af bl.a. spørgsmålet om, hvor opgaverne løses bedst og mest ressourceeffektivt. Fagligt set er samarbejdet i 2003 intensiveret i den enkelte region, i de faglige kontaktfora og i regi af Sundhedsstyrelsens chefgruppe og projektforum, hvor de ledende embedslæger er optaget i Udvikling af fælles strategier for Embedslægevæsenet og Sundhedsstyrelsen for bl.a. forebyggelse, tilsyn og beredskab er indledt. Kontraktstyringsaftalen for 2003 opstiller, ud over de resultatkrav, der skulle være indfriet i løbet af 2003, et antal såkaldte initiativmål, der har et mere fremadrettet perspektiv og angiver nogle faglige og organisatoriske pejlemærker for Embedslægevæsenets virksomhed i De 13 initiativmål i kontrakten angår perspektiverne: Strategi & ledelse, ressourcer samt processer, mens der for resultatperspektivets vedkommende opstilles nye resultatkrav i kontraktstyringsaftalen for Af initiativmålene fremgår, at Embedslægevæsenet vil fortsætte den igangværende organisationsudvikling via bl.a. forankring af væsenets mission og vision blandt medarbejderne, systematisk kvalitetsudvikling af opgavevaretagelsen i væsenet samt formulering af personalepolitik. Økonomisk set forventer Embedslægevæsenet at foretage en moderat, men nødvendig, tilpasning, i overensstemmelse med de faldende bevillingsrammer i årene fremover. 1.4 Oversigt over hovedkonti Årsrapporten aflægges for hovedkonto Embedslægerne m.v. 7

10 2 Målrapportering I det følgende redegøres først for den samlede målopfyldelse i forhold til kontraktstyringsaftalens resultatkrav, hvorefter centrale udvalgte mål samt ikke-opfyldte mål uddybes. 2.1 Oversigt over målopfyldelsen Som nævnt er 2003 det første år med kontraktstyring i Embedslægevæsenet. Kontraktstyringsaftalen for 2003 opstiller dels en række interne mål vedrørende ressourcer og processer, dels udadrettede mål for sagsbehandlingstider. Alle resultatkravene vægter lige i opgørelsen, idet der ikke ved kontraktindgåelsen blev opstillet en differentieret målopfyldelsesoversigt. Dermed tæller et internt procesmål lige så meget i målopfyldelsesopgørelsen som et udadrettet resultatmål, selv om sidstnævnte har den klart største betydning for de myndigheder og borgere, som Embedslægevæsenet betjener. Dette forventes ændret i den næste resultatkontrakt for Embedslægevæsenet, så resultatmålene, der er i fokus for opgavevaretagelsen, også tillægges den største vægt i målrapporteringen. Ud af de 44 opstillede resultatkrav i kontraktstyringsaftalen for 2003 blev 30 opfyldt, idet delvist opfyldte resultatkrav tælles som ikke-opfyldte. En detaljeret status over opfyldelsen af samtlige resultatkrav fremgår af bilag 1. Af tabel 3 nedenfor fremgår, at den samlede målopfyldelsesgrad, når de 30 opfyldte krav ses i forhold til alle opstillede resultatkrav, kan opgøres til 68 %. Denne målopfyldelsesgrad på 68 % kan isoleret set ikke anses som tilfredsstillende. Den manglende målopfyldelse for syv resultatkravs vedkommende kan imidlertid siges at være eksternt betinget, idet årsagen til, at resultatkravene ikke kunne opfyldes, kan henføres til eksterne forhold uden for Embedslægevæsenets egen indsats (uddybes under afsnit 2. Målrapportering og fremgår af bilag 1). Ses der bort fra disse syv resultatkrav, opnås en målopfyldelsesgrad på 81%. Derudover har det været nødvendigt at omprioritere en række indsatsmål under hensyntagen til, at det ikke har været muligt at genbesætte et antal ledige stillinger, da der ikke fandtes kvalificerede ansøgere. Der er således ikke gennemført medarbejderudviklingssamtaler med alt personale i embedslægeregion 1, hvor personalemangelen - og dermed arbejdspresset - var størst, ligesom man i denne region på grund af prioritering af andre og mere akutte opgaver ikke har kunnet overholde de opstillede sagsbehandlingstider, fx på klagesagsområdet. Henset til disse forhold vurderes målopfyldelsen, efter omstændighederne, at være tilfredsstillende. Årets erfaringer viser, at det vil være et fremskridt med mere målbare målsætninger, samt at målsætningerne i højere grad skal være rettet på væsenets produkter (dvs. ikke være eksternt betingede ), og især på de brugerrettede områder. I denne vurdering indgår overvejelser om, at kontrakten har fungeret som platform for målstyring og opfølgning på indsatsområder, at den er den første af sin slags i Embedslægevæsenet, at den blev endeligt indgået sent på året, og at det har vist sig svært at vurdere ambitionsniveauet for de mange resultatkrav i forhold til den nødvendige ressourceindsats. Dette gælder især de opstillede resultatkrav til sagsbehandlingstider, hvilket uddybes nedenfor under afsnit 2.3. Opfyldelsen af resultatkravene i kontraktstyringsaftalen for 2003 fremgår af nedenstående tabel 3, hvor resultatkravene er fordelt på resultatmål og kategoriseret i forhold til kontraktens perspektiver. 8

11 Tabel 3. Afrapportering af resultatkrav i forhold til kontraktstyringsaftalen Perspektiv Resultatmål 1) Antal resultatkrav Antal opfyldte krav Antal ikke-opfyldte krav (eksternt betinget manglende målopfyldelse angivet i parentes) Målopfyldelsesgrad, alle resultatkrav Målopfyldelsesgrad uden eksternt betinget manglende målopfyldelse Ressourcer Organisation, ledelse Systematisk kvalitetsudvikling Personalepolitik Processer Indkøbspolitik P4-database 3 0 (3) Sundhedsovervågningsprogram (ESOP) Journalsystem (ESDH) 3 0 (3) Tids-/opgaveregistrering Resultater Tilsyns- og klagesager - vedr. sundhedspersonale (1) vedr. plejehjemstilsyn Sundhedsovervågning, planlægning og forebyggelse Beredskab Sundheds- og socialvæsen, misbrug Miljø og hygiejne Smitsomme sygdomme, udbrudsparathed, rådgivning af kommunale sundhedstjenester Retsmedicin I alt ) 81 4) 1) Af de 24 resultatmål i kontraktstyringsaftalen er der knyttet resultatkrav til de 15, mens de øvrige målområder udelukkende er udmøntet i initiativmål. 2) Med eksternt betinget menes, at manglende opfyldelse af resultatkravet udelukkende kan henføres til forhold, der ligger uden for Embedslægevæsenets virksomhed, og som Embedslægevæsenet ikke ved egen indsats har kunnet påvirke. 3) 30 ud af 44 resultatkrav. 4) 30 ud af 37 resultatkrav (dvs. 44 krav minus de 7 krav, hvis manglende målopfyldelse er eksternt betinget). Målopfyldelsen er ligeledes opgjort i forhold til finanslovens hovedformål, hvilket fremgår af tabel 4 nedenfor 4. Fordelingen af resultatkrav og målopfyldelsesgraden sammenholdt med hovedformålene i virksomhedsoversigten på finansloven formidler en indsigt i, i hvor høj grad de enkelte hovedformål er gjort til genstand for formaliseret mål- og resultatstyring. Tabellen kan derimod ikke tolkes som grundlag for en prissættelse af resultatkravene, idet disse i kontrakten kun repræsenterer et udvalg af de samlede aktiviteter i Embedslægevæsenet. 4 Kategoriseringen af resultatkrav i forhold til finanslovens hovedformål fremgår af bilag 1. 9

12 Tabel 4. Fordeling af udgifter og resultatkrav på virksomhedsoversigtens hovedformål Hovedformål 5 Udgifter, mio. kr. Andel af samlede Antal resultatkrav Antal opfyldte krav Antal ikkeopfyldte Målopfyldelsesgrad udgifter krav 1. Generelle sundhedsspørgsmål 10,3 15,2% (retsmedicin) 3. Forebyggelse 16,6 24,6% Sundhedspersonale (klage- og 19,5 28,9% tilsynssager samt plejehjemstilsyn) 8. Hjælpefunktioner 14,1 20,9% Generel ledelse og administration 6,9 10,3% Total 67,3* 100%* *) Pga. afrunding til én decimal giver summen af de ovenstående tal ikke helt nøjagtigt 67,3 mio. kr. hhv. 100%. Udgiftsfordelingen er, for så vidt angår lønudgifter, baseret på en tidsregistrering blandt medarbejderne i Embedslægevæsenet gennemført i november-december Den relativt høje andel af de samlede udgifter, der går til hjælpefunktioner, er en tilsyneladende markant stigning i forhold til tidligere års opgørelser (fremgår af finanslovens virksomhedsoversigt). For lønanvendelsens vedkommende er stigningen dog udtryk for en ændret tidsregistreringspraksis i 2003, hvor sekretærerne registrerer mere tid under hovedformålene hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration, end de har gjort tidligere. Eksempelvis er sekretærers journaliseringsarbejde registreret særskilt og fremgår dermed under kategorien hjælpefunktioner, hvor journaliseringsarbejdet de foregående år har været tilstræbt registreret under de faglige hovedformål. Hensigten med ændringen af praksis har været at opnå et mere reelt billede af tidsanvendelsen på sekretærernes arbejdsområder, og dermed bedre kunne anvende registreringen som ledelsesværktøj. Den høje ressourceandel til hjælpefunktioner og generel ledelse og administration må også ses i lyset af den nuværende geografiske struktur i Embedslægevæsenet, hvor en række administrative opgaver administreres hver for sig og parallelt på 15 6 forskellige lokaliteter, samt Embedslægevæsenets opgaveportefølje med relativt mange små sager, som ikke kræver meget fagligt arbejde, men forbruger den samme tid anvendt på poståbning, journalisering, arkivering og postafsendelse som større sager. Der er en forventning om, at ressourceandelen til hjælpefunktioner vil falde i 2004, som følge af at embedslægerne selv journaliserer udgående post i det nye elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, og denne tidsanvendelse nødvendigvis må registreres under faglige hovedformål. Tabel 4 viser, at målopfyldelsesgraden har været høj under de faglige hovedformål generelle sundhedsspørgsmål, der omfatter embedslægernes retsmedicinske opgaver, og forebyggelse. Målopfyldelsen under hovedformålet sundhedspersonale, der ud over klage- og tilsynssager vedrørende sundhedspersonale indbefatter plejehjemstilsyn, har derimod været lav, idet syv resultatkrav ud af 13 ikke er indfriet. Hertil skal dog bemærkes, at fire ud af disse syv ikkeopfyldte resultatkrav ikke har kunnet opfyldes på grund af eksterne faktorer i form af en forsinket leverance af det elektroniske sundhedsovervågningsprogram P4 (kontraktmål 3.4.4). Det skal endvidere bemærkes, at den manglende målopfyldelse i øvrigt primært skal henføres til mang- 5 Nummereringen af hovedformålene følger finanslovens virksomhedsoversigt. 6 Der er 16 embedslægeinstitutioner, men embedslægeinstitutionen for Københavns Amt og embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner er samlokaliseret. 10

13 lende opfyldelse af sagsbehandlingstider, og at målopfyldelsen, hvad angår gennemførelsen af plejehjemstilsyn, har været 100 %. 2.2 Udvalgte mål og resultatkrav Nedenfor redegøres for tre indsatsområder, der i 2003 på central vis har understøttet Embedslægevæsenets mission om at sikre og højne befolkningens sundhedstilstand gennem udøvelse af tilsyn, overvågning og rådgivning. Resultatmål Tilsyns- og klagesager (Finanslovshovedformål 7. Sundhedspersonale) Resultatkrav 27: På ældreområdet gennemføres ét uvarslet tilsynsbesøg på alle regionens plejehjem i hvert kalenderår i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinier. Resultatkrav 29: Der gennemføres tilsyn i alle enheder i Resultatkravene vedrørende gennemførelsen af plejehjemstilsyn er opfyldt. Embedslægerne har nu for anden gang gennemført det årlige tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på plejehjem og i plejeboliger. Ved de uvarslede besøg har embedslægerne - i lighed med 2002 bl.a. vurderet, om personalet i fornødent omfang er vejledt og instrueret, så plejen og behandlingen kan foretages sundhedsmæssigt forsvarligt; om medicinhåndteringsprocedurer er tilfredsstillende, og om beboernes patientrettigheder er tilgodeset; hvordan samarbejdet med den øvrige sundhedssektor fungerer; om dokumentationen, hygiejnen, ernæringen og aktiveringen er tilfredsstillende, og om der er bygnings- og indeklimaforhold, der kan medføre helbredsmæssige problemer for beboerne. Ensartethed i vurderingerne af de forhold, der berøres ved embedslægernes tilsyn, er i høj grad opnået gennem drøftelser og tilrettelæggelse i de regionale og det centrale kontaktforum for dette væsentlige embedslægelige funktionsområde. I 2003 har opmærksomheden særligt været rettet mod medicinhåndteringen. Embedslægerne har i hele landet foretaget en undersøgelse af, i hvor høj grad der var overensstemmelse mellem plejeboligenhedens og den praktiserende læges oplysninger om, hvilken medicin beboeren fik. Undersøgelsen viste, at der i omtrent en femtedel af de undersøgte tilfælde ikke var fuld overensstemmelse i oplysningerne om antallet af præparater, den dosis, beboeren fik, eller den måde, hvorpå lægemidlet skulle indgives. Der kan være mange grunde hertil. Noget medicin kan fx være ordineret på sygehus eller hos speciallæge, uden den praktiserende læge har fået oplysninger herom, så forholdet kan ikke nødvendigvis lastes hverken personalet på plejeboligenheden eller lægen. Forskellene viser dog, at der er behov for et styrket samarbejde mellem plejeboligenhederne og disses praktiserende læger om beboernes medicinering. Mange steder har embedslægernes opmærksomhed på området medvirket til, at der er indført procedurer for samarbejdet mellem plejehjemmene og de praktiserende læger om dette. 11

14 Resultatmål Beredskab (Finanslovshovedformål 3. Forebyggelse) Resultatkrav 31: Fra 15. maj 2003 og et halvt år frem er der etableret et landsdækkende beredskab. Der foretages registrering af omfang og indhold af ydelser i vagten. På grundlag heraf besluttes inden udgangen af 2003, om ordningen skal videreføres permanent. Resultatkravet er opfyldt. Embedslægevæsenet har igennem tiderne ikke haft en formel vagtforpligtelse. Akutte tilfælde af smitsomme sygdomme, fødevare- eller miljøproblemer, uventede dødsfald eller uklarheder i sundhedsvæsenets regler, som havde behov for en umiddelbar stillingtagen, eventuelt en aktiv handlen uden for normal arbejdstid, måtte enten håndteres gennem lokale aftaler om træffemulighed mellem de involverede parter baseret på velvillighed eller føre til besværlige forsøg på at finde råd og vejledning på må og få. Indholdet af disse lokale aftaler, oftest med politiet, der har haft de lokale embedslægers private telefonnumre, har varieret fra amt til amt, og det har ikke i alle situationer været muligt for samarbejdspartnerne at få fat i en embedslæge uden for kontortid. I forbindelse med evalueringen af det biologiske beredskab i Danmark blev der peget på det nødvendige i at kunne rådføre sig med en embedslæge på alle tider af døgnet, og der blev derfor indgået aftale mellem Sundhedsstyrelsen og Embedslægevæsenet om iværksættelse af en døgndækkende vagtordning. Vagtordningen er primært beregnet til beredskabssituationer, men varetager desuden de ovennævnte akutte opgaver inden for alle embedslægelige arbejdsområder, som med fordel kan afklares uden for institutionernes åbningstid. Embedslægernes vagtordning blev iværksat pr. 15. maj Vagtordningen er bemandet med embedslæger, der har gennemgået en særlig uddannelse i håndtering af beredskabssituationer, og med særlig erfaring med miljømedicin og smitsomme sygdomme. Vagten skal primært besvare forespørgsler telefonisk, men der skal kunne gives fremmøde ved behov. Embedslægernes vagtordning er opbygget med to beredskaber: Ét, der dækker opkald øst for Storebælt (Sjælland, øerne og Bornholm samt Færøerne), og ét vest for Storebælt (Jylland og Fyn). Vagttelefonen besvares hele døgnet, men opkald i institutionernes telefontid vil primært blive henvist til den relevante institution. Der deltager embedslæger i hvert beredskab, dvs. i alt omkring 24 embedslæger. Alle samarbejdspartnere (bl.a. lokale politikredse, sygehuse, lægevagtsordninger, beredskabscentre, akutte medicinske koordinationscentre, miljøberedskabet i amter og kommuner, fødevareregioner og lufthavne) blev skriftligt orienteret om vagtordningens iværksættelse, telefonnumre og en beskrivelse af de situationer, vagten er beregnet på at kunne håndtere. I begyndelsen var vagttelefonnumrene offentligt tilgængelige, men på grund af en del opkald fra privatpersoner, der forsøgte at komme i kontakt med institutionerne med ikke-akutte problemer, blev dette ændret, så telefonoplysningen kun opgiver numrene til repræsentanter for offentlige myndigheder. Med 245 opkald 7 til vagtordningen på ½ år, hvoraf 80 % vurderes relevante, må det tolkes som udtryk for, at der er et synligt behov for at søge bistand fra embedslægerne uden for dagarbejdstid. Anvendelsen af vagtordningen afspejler embedslægeinstitutionernes hyppigt akutte opgaver vedrørende smitsomme sygdomme og ligsyn. 7 Der alle ligger uden for embedslægeinstitutionernes dagåbningstid. 12

15 Der har i perioden været relativt færre forespørgsler til vagtordningen relateret til det miljømedicinske område, end man havde forventet ud fra tidligere erfaringer. Imidlertid har de lokale miljømyndigheder ikke alle steder været tilstrækkeligt informeret om embedslægernes vagtordning, hvorfor de i stor udstrækning har benyttet de velkendte samarbejdspersoner og kontaktnet uden om vagtordningen. Vagtordningen omfatter ikke alt arbejde uden for kontortiden, idet opgaver, der er påbegyndt i dagarbejdstiden, færdiggøres af de sagsbehandlende embedslæger inden for embedslægernes almindelige rådighedsforpligtelse. Det er besluttet at fastholde de to vagtberedskaber fremover, dels for at sikre muligheden for tilstedeværelse, når det er nødvendigt, dels for at sikre, at et tilstrækkeligt antal embedslæger holdes uddannede, så de kan bakke den vagthavende op i større beredskabssituationer. Forløbet med SARS-beredskabet viste, at det er væsentligt, at den vagthavende embedslæge hurtigt kan give fremmøde i lufthavnen. Arbejdet med beredskab, herunder krisestyringsøvelsen i 2003, har afdækket, at større beredskabssituationer vil kræve inddragelse af flere end to vagthavende embedslæger. Hvorledes en sådan inddragelse skal organiseres inden for embedslægernes almindelige rådighedsforpligtelse er endnu ikke afklaret. Finansieringen af denne udvidelse af Embedslægevæsenets aktiviteter er sket inden for den gældende økonomiske ramme. Resultatmål Miljø og hygiejne (Finanslovshovedformål 3. Forebyggelse) Resultatkrav 33: Embedslægeinstitutionerne rådgiver amtslige og kommunale myndigheder i overensstemmelse med gældende lovgivning, gældende regler og retningslinier vedtaget i fagligt kontaktforum for Miljø og Hygiejne inden for områderne vandforsyning, jordforurening, særligt forurenende virksomheder, indeklima, spildevand mv. Resultatkravet er opfyldt. I embedslægernes rådgivning vedrørende miljø og hygiejne har sundhedsrisici inden for to områder tiltrukket sig særlig opmærksomhed i 2003: Det ene område er udslip af klorerede opløsningsmidler fra renserier til naboer og lejligheder beliggende ovenpå renserierne. Embedslægernes rådgivning til de kommunale myndigheder har taget udgangspunkt i en ny bekendtgørelse fra Miljøstyrelsen og efterfølgende drøftelser mellem Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen og repræsentanter for Embedslægevæsenet, hvor formålet har været at øge beskyttelsesniveauet for omkringboende til renserierne. Klorerede opløsningsmidler anses for sandsynligt kræftfremkaldende. Det andet område, der har været fokus på i årets løb, er radiofrekvente elektromagnetiske bølger. De fire embedslægeregioner har i anden halvdel af 2003 i et samarbejde med Sundhedsstyrelsen drøftet grundlaget for en styrket informationsindsats om denne sundhedsrisiko. En embedslæge i hver region er udpeget til at forestå vidensopsamling og give information til lokalsamfundene. En række møder har på denne baggrund været afholdt, hvor embedslægen har orienteret om generel viden om radiofrekvente bølger og sundhed. Specielt gives information om mobilsendemaster i det nye 3G-net (universal mobiltelefon system), der giver mulighed for overførsel af store 13

16 datamængder. Den aktuelle viden om sundhedsrisici i forbindelse med disse sendemaster, lejlighedsvis holdt op imod mobiltelefoner og andet elektrisk apparaturs stråling, er blevet berørt. 2.3 Ikke-opfyldte resultatkrav De resultatkrav i kontraktstyringsaftalen for 2003, der ikke har kunnet opfyldes i kontraktperioden, gennemgås enkeltvis i dette afsnit under perspektiverne ressourcer, processer og resultater. Der knyttes endvidere en generel kommentar til manglende opfyldelse af de opstillede sagsbehandlingstider. Perspektiv: Ressourcer Resultatmål Systematisk kvalitetsudvikling Resultatkrav 7. Inden udgangen af 2003 foreligger deltaljeret plan for gennemførelse af Kvalitetsrejsen i Embedslægevæsenet. Planlægningen af Kvalitetsrejsen er påbegyndt i 2003, men vil først blive udmøntet i detaljer i Forsinkelsen i forhold til den oprindelige plan skyldes, dels at den igangværende organisatoriske omstillingsproces har beslaglagt betydelige ledelsesressourcer i Embedslægevæsenet og Sundhedsstyrelsen, dels at tilrettelæggelsen af Kvalitetsrejsen har skullet forankres i relevante samarbejdsfora 8. Resultatmål Personalepolitik Resultatkrav 8. Der gennemføres årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS), herunder en drøftelse af medarbejderens behov for kompetenceudvikling og evt. efteruddannelse. Resultatkravet er opfyldt for tre embedslægeregioners vedkommende, mens der i én region er gennemført et beskedent antal medarbejderudviklingssamtaler i Dette skyldes et ekstraordinært stort arbejdspres for medarbejderne i denne region i 2003 som følge af vakancer, langvarig sygdom og barselsorlov blandt embedslægerne, og deraf følgende ophobet arbejde. Opgavevaretagelse har derfor måttet prioriteres højest. De manglende medarbejderudviklingssamtaler er under afvikling og gennemføres primo Perspektiv: Processer Resultatmål P4-databasen Resultatkrav 11. I 2003 ibrugtages et standardiseret overvågningsprogram til registrering af afvigelser fra Sundhedsstyrelsens retningslinier vedrørende ordination af kopieringspligtige lægemidler. Resultatkrav 12. Kontaktforum for tilsyn gennemfører et heldagskursus for brugerne i embedslægeregionerne i brugen af programmet. Resultatkrav 13. Resultatet af overvågningen vurderes i kontaktforum for tilsyn ½ år efter ibrugtagning med henblik på eventuel justering af programmet eller databasens opbygning. 8 Hovedsamarbejdsudvalget i Embedslægevæsenet er nyetableret ifm. den nye struktur og var først organiseret og klar til mødeafholdelse ultimo

17 Resultatkrav 11 er ikke opfyldt som følge af en forsinket programleverance fra Sundhedsstyrelsen. Forsinkelsen skyldes overvejende stort arbejdspres i styrelsen med implementering af Lov om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet, som indebærer, at der skulle etableres et nationalt rapporteringssystem for utilsigtede hændelser inden 1. januar Endvidere har der været problemer med at få de fornødne data til afprøvning af systemet. Der er hermed tale om en manglende målopfyldelse, der er eksternt betinget, dvs. at målrealisering ikke har været mulig pga. eksterne faktorer uden for Embedslægevæsenets beføjelser. Konsekvensen er, at resultatkrav 12 og 13 heller ikke har kunnet opfyldes, da de er i direkte forlængelse af resultatkrav 11. Kurset i det pågældende program er dog færdigudviklet fra Embedslægevæsenets side og klar til afholdelse. Den sidste installation vedrørende P4-databasen forventes i uge 14 i Herefter udestår alene undervisning af embedslægerne. Det forventes, at implementeringen totalt vil være afsluttet ved udgangen af april Resultatmål Journalsystemet ESDH (Elektronisk Sags- og DokumentHåndtering) Resultatkrav 15. Ved udgangen af 2003 er det nye journalsystem implementeret. Sagsbehandlere og kontorfunktionærer skal have modtaget undervisning i anvendelse af systemet senest 3 måneder efter, at det er teknisk implementeret. Resultatkrav 16. Inden for de enkelte fagområder er der gennemført en beskrivelse af de særlige registreringsfelter, der skal anvendes inden for området, og de rapporter og udskriftbehov, der kræves, for at sagsstyringen og de statistiske udtræksmuligheder optimeres. Resultatkrav 17. Sagsbehandlerne anvender systemet, og der tages ved udgangen af 2003 initiativ til at udvikle en plan for det videre arbejde med standardisering og automatisering af sagsgange inden for væsentlige arbejdsområder eller dele heraf. Resultatkravet vedrørende implementering af ESDH-systemet i Embedslægevæsenet er ikke blevet fuldt opfyldt, idet sagsbehandlerdelen ikke er realiseret. Implementeringen af journalsystemet blev planmæssigt påbegyndt ved årsskiftet Den eksterne leverandør opgav imidlertid at få den oprindeligt påtænkte løsning til at fungere, hvorfor journalisering via tynde klienter blev iværksat. Omlægningen af planerne for implementering af journalsystemet betød, at der var betydelige tekniske problemer, som skulle løses, inden sekretærerne i Embedslægevæsenet havde en stabil arbejdsplatform. Sekretærerne begyndte i februar-marts at anvende tynde klienter, men først i løbet af august, hvor Microsoft Windows terminalserver 2003 blev taget i brug, har størsteparten fået en stabil arbejdsplatform. Som følge af at den eksterne programleverandør ikke fik journalsystemet til at virke som først påtænkt, og da ESDH-enheden i Sundhedsstyrelsen vurderede, at ressourcerne til implementering af et sagsbehandlermodul ikke var til stede i 2003, blev sagsbehandlerdelen af ESDHsystemet udskudt til I samarbejde med Embedslægevæsenets ESDH-udvalg er det besluttet, at journalsystemet via intranet skal implementeres for sagsbehandlere i Embedslægevæsenet inden udgangen af Perspektiv: Resultater 15

18 Resultatmål Tilsyn og klagesager Resultatkrav 21. Sagsbehandlingstid for klagesager ved ukomplicerede sager: under 7 uger i 90% af sagerne, ved komplicerede sager: under 11 uger i 90% af sagerne. Embedslægevæsenet har i 2003 påbegyndt behandlingen af klagesager for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, hvoraf sager er registreret som videresendt til færdigbehandling i Patientklagenævnet. For ukomplicerede sager, 10% af sagerne, er resultatkravet opfyldt, idet alle er behandlet inden for 7 uger. For komplicerede sager, 90% af sagerne, er resultatkravet ikke opfyldt, idet 53 % af disse er behandlet inden for 11 uger. Årsagen til, at klagesager ikke er behandlet så hurtigt, som resultatkravet lægger op til, er manglende stillingsbesættelser og en relevant prioritering af opgaver, hvor mere akutte sager (som fx anmeldelse af smitsomme sygdomme) gives forrang frem for klagesager. Der henvises i øvrigt til nedenstående afsnit Generelt om sagsbehandlingstider. Resultatkrav 25. Der foretages tilsyn med lægers ordination af kopieringspligtige lægemidler i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning. På baggrund af overvågningen af lægernes ordination af kopieringspligtige lægemidler foretages i kontaktforum mindst én gang årligt en fælles opgørelse vedrørende afvigelser fra almindeligt anerkendt ordinationsstandard med henblik på iværksættelse af tiltag til korrektion af ordinationspraksis. Resultatkravet har ikke kunnet indfries på grund af den manglende opfyldelse af resultatmål P4-databasen, betinget af eksterne faktorer. De relevante data til brug for embedslægernes tilsyn med lægers ordination af kopieringspligtige lægemidler ligger i P4-databasen. Resultatkrav 26. Sagsbehandlingstid for tilsyn vedr. fagligt tilsyn: Under 7 uger i 80% af sagerne, vedr. egnethedstilsyn: Sagsbehandlingen iværksættes inden for en uge. I 2003 er behandlingen af 579 sager vedr. fagligt tilsyn og 2 sager vedr. egnethedstilsyn påbegyndt. På grund af tekniske og registreringsmæssige vanskeligheder kan sagsbehandlingstider ikke gøres op for 2003, men resultatkravet vedr. fagligt tilsyn vurderes ikke at være opfyldt, bl.a. som følge af at længden på høringsfasen har været undervurderet. Grunden til, at sagsbehandlingstider ikke kan opgøres uden videre, er en kombination af, at der har været tekniske vanskeligheder med implementering af ESDH-systemet, at de relevante oplysningsfelter først i løbet af året har været tilgængelige for de journaliserende sekretærer, samt at sagsbehandlere og sekretærer muligvis ikke i alle tilfælde har været opmærksom på den foreskrevne registreringspraksis. Embedslægevæsenet har taget de nødvendige initiativer til at følge op på problemerne vedrørende registreringspraksis. 9 Dette tal er et minimumstal, idet usikkerhed omkring registreringspraksis ifm. implementeringen af det nye journalsystem giver anledning til at antage, at flere sager kan være videresendt uden at blive registreret. De nævnte opgørelser over sagsbehandlingstider er baseret på umiddelbart tilgængelige data, dvs. antallet på sager. 16

19 Resultatkrav 28. Sagsbehandlingstid for plejehjemstilsyn: Senest 3 uger efter tilsynsbesøget fremsender embedslægeinstitutionen tilsynsrapport til plejeboligenheden med henblik på evt. bemærkninger. Der er gennemført tilsyn i samtlige landets plejehjemsenheder i Tilsynsrapporterne er dog ikke i alle tilfælde fremsendt så hurtigt som forudsat i kontraktstyringsaftalen. Størsteparten af tilsynsforløbene er gennemført inden for den givne frist, men vakante embedslægestillinger og rekrutteringsvanskeligheder har medført manglende opfyldelse af resultatkravet enkelte steder. Resultatmål Miljø og hygiejne Resultatkrav 34. Videndeling, kvalitetsudvikling og standardisering: Efter beslutning i det faglige kontaktforum placeres hvert år 20 sager i ERFA-databasen for Miljø og Hygiejne, og der udarbejdes paradigmesager for 5 væsentlige sagsbehandlingsområder. Der er i 2003 tilføjet 11 sager i ERFA-basen for Miljø og Hygiejne og ingen paradigmesager. Dog er der vedtaget paradigmer for løsningen af sager på flere områder, men altså ikke i form af paradigmesager. Den manglende opfyldelse af resultatkravet er således udtryk for, at praksis på dette område har ændret sig fra oprettelse af paradigmesager til udarbejdelse af vejledninger, og at resultatkravet som følge heraf har mistet sin relevans i løbet af kontraktperioden. Resultatkravet vedrører alene Embedslægevæsenets interne håndtering af videndeling på miljøområdet og har således ingen betydning for den udadrettede målopfyldelse i forhold til myndigheder og borgere. Resultatkrav 35. Sagsbehandlingstid generelt: Under 4 uger i 90% af sagerne. Sagsbehandlingstid for vandforsyningssager: Senest efterfølgende hverdag vedr. akut sundhedsskadelig forurening. Resultatkravet vedr. generel sagsbehandlingstid er ikke helt opfyldt, idet 76 % af miljøsagerne, ifølge registreringerne i journalsystemet, er behandlet inden for 4 uger. Resultatkravet vedrørende vandforsyningssager kan ikke umiddelbart gøres op ud fra ESDH-systemet af de grunde, der anførtes ovenfor under resultatkrav 26. Generelt om sagsbehandlingstider På en række punkter er der i kontraktstyringsaftalen for 2003 opstillet mål for sagsbehandlingstider. Disse mål har, vurderet ud fra de statistiske opgørelser, det har været muligt at fremstille, for en dels vedkommende ikke været mulige at opfylde. På sagsområderne klagesager, tilsynssager, plejehjemstilsyn samt miljø- og hygiejnesager kan der således konstateres manglende målopfyldelse i forhold til de frister for sagsbehandling, der angives i kontraktstyringsaftalens resultatkrav. For visse sagstyper, fx under retsmedicin, er det ikke muligt at opgøre sagsbehandlingstider ud fra de elektroniske registreringssystemer, men praksis er, at eksempelvis ligpas udstedes samme dag, som de bestilles. Ud fra de høstede erfaringer vurderes, at flere af målene har været urealistiske eller vanskelige, i enkelte tilfælde endda ikke mulige, at måle på. Den sene endelige indgåelse af denne første kontrakt gjorde det vanskeligt gennem relevant ledelse at sikre målopfyldelsen. De statistiske måleredskaber er først blevet udviklet omkring årsskiftet Det hænger sammen med, at Embedslægevæsenet blev reorganiseret 1. januar 2003, og at væsenet samtidig tog et nyt journalsystem i brug. I året 2003 er der udført et stort arbejde med at definere de registreringsfelter, der 17

20 skal danne grundlag for årsrapporterne, oplære sekretærerne i at registrere rigtigt og definere de relevante udtræk. Supplerende skal det oplyses, at det har været vanskeligt at besætte en del stillinger med kvalificeret personale, hvilket har bidraget til forlængede sagsbehandlingstider. Målopstillingen har dog også været et udtryk for, at den nye ledelse i Embedslægevæsenet har ønsket at signalere over for medarbejderne, hvad god kvalitet i sagsbehandlingen er, udtrykt i frister for sagsbehandling m.v. Imidlertid har man ikke i målopstillingen i tilstrækkeligt omfang taget højde for eventuelle måletekniske problemer i forbindelse med opgørelsen/afrapporteringen af målopfyldelsen, og på grund af det sene tidspunkt for den endelige kontraktindgåelse har registreringssystemerne og registreringspraksis ikke kunnet nå at blive ændret inden for kontraktperioden. Dette giver anledning til fremadrettede overvejelser om at udvikle såvel registreringssystemer som praksis, så mål, der anses for relevante og væsentlige kvalitetsindikatorer for Embedslægevæsenets arbejde, også gøres teknisk målbare. Dette vil indgå i det arbejde, der allerede er i gang med henblik på at tilpasse registreringssystemerne og kvalitetssikre registreringerne i det elektroniske sagsbehandlingssystem. I forhold til udarbejdelse af kontraktstyringsaftalen mellem embedslægeregionerne og Sundhedsstyrelsen for 2004 er målsætningerne, at: Målene er målbare; Registreringssystemerne er tilpasset disse mål; Der er etableret rutiner, der sikrer, at oplysningerne registreres korrekt. 18

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt O PF ØLGNING SRAPPORT NR. 2 1/7 Den 19. september 2006 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 24. oktober 2005 af Udlændingestyrelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet.

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet. Vejledning til årsregnskab og resultatrapporten 2013 1. Grundlag Kulturstyrelsen, Biblioteker har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale med centralbibliotekskommunerne for perioden 2010-2013.

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Politisk aftale om tilrettelæggelsen af fremtidens tilsyn

Politisk aftale om tilrettelæggelsen af fremtidens tilsyn Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) København, d. 7. maj 2015 Venstre Dansk Folkeparti Socialistisk Folkeparti Enhedslisten Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Politisk aftale

Læs mere

Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010

Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010 NOTAT Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010 Økonomistyrelsens vejledning om årsrapporten 2009 Problemstilling Dette notat indeholder departementets kommentarer og råd om, hvordan Kulturministeriets

Læs mere

Tilsynsrapport 2013. Rødekro Ældrecenter. Adresse: Funkevej 9A, 6230 Rødekro. Kommune: Aabenraa. Leder: Christian Schrøder.

Tilsynsrapport 2013. Rødekro Ældrecenter. Adresse: Funkevej 9A, 6230 Rødekro. Kommune: Aabenraa. Leder: Christian Schrøder. Tilsynsrapport 2013 6. september 2013 Sagsnr. 5-2211-495/1 Rødekro Ældrecenter Adresse: Funkevej 9A, 6230 Rødekro Kommune: Aabenraa Leder: Christian Schrøder Telefon: 73766200 E-post: csc@aabenraa.dk Dato

Læs mere

Tilsynsrapport 2013. Rise Plejehjem. Adresse: Rise Bygade 62 A, 6230 Rødekro. Kommune: Aabenraa. Leder: Plejehjemsleder Ida Tang.

Tilsynsrapport 2013. Rise Plejehjem. Adresse: Rise Bygade 62 A, 6230 Rødekro. Kommune: Aabenraa. Leder: Plejehjemsleder Ida Tang. Tilsynsrapport 2013 29-07-2013 Sagsnr. 5-2211-1218/1 Rise Plejehjem Adresse: Rise Bygade 62 A, 6230 Rødekro Kommune: Aabenraa Leder: Plejehjemsleder Ida Tang Telefon: 73766500 E-post: ita@aabenraa.dk og

Læs mere

Årsberetning 2003. for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)

Årsberetning 2003. for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) Årsberetning 2003 for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) Indhold 1. Beretning.......... 1.1 Præsentation af ViFAB..... 1.2 ViFABs overordnede finansielle og faglige resultat.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rebild Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rebild Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Rebild Kommune 10. april 2013 Sagsnr. 5-2210-12/1/ Reference DSP T 7222 7990 E nord@sst.dk 2012 Tilsynene i Rebild Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Magistratens 3. Afdeling. Den 10. maj 2006. Århus Kommune. 1. Resumé

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Magistratens 3. Afdeling. Den 10. maj 2006. Århus Kommune. 1. Resumé Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Magistratens 3. Afdeling Den 10. maj 2006 Redegørelse vedr. tilsynet på Århus Kommunes lokalcentre og plejehjem i 2005 samt den årlige afrapportering vedr. magtanvendelse

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 RIBERHUS PLEJEHJEM. Adresse: Sct Nicolaj Gade 18, 6760 Ribe. Kommune: Esbjerg. Leder: Jytte Hedegaard Lorenzen

Tilsynsrapport 2013 RIBERHUS PLEJEHJEM. Adresse: Sct Nicolaj Gade 18, 6760 Ribe. Kommune: Esbjerg. Leder: Jytte Hedegaard Lorenzen Tilsynsrapport 2013 4. november 2013 Sagsnr. 5-2211-551/1 RIBERHUS PLEJEHJEM Adresse: Sct Nicolaj Gade 18, 6760 Ribe Kommune: Esbjerg Leder: Jytte Hedegaard Lorenzen Telefon: 76 16 71 00 E-post: jyhe@esbjergkommune.dk

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 15. april 2010 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 15. april 2010 til en borger. Statsforvaltningens brev af 15. april 2010 til en borger. 15-04- 2010 Du har den 24. april 2008 rettet henvendelse til statsforvaltningen med klage over Odense Kommunes tilsyn med plejehjem/-centre i 2007.

Læs mere

Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder

Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder ÅRHUS KOMMUNE AFDELINGEN FOR SUNDHED OG OMSORG SØREN FRICHS VEJ 36 8230 ÅBYHØJ Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder generelt Embedslægeinstitutionen har siden 1. januar 2002 ført tilsyn

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

I forbindelse med tilsynet i 2013 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i 2014.

I forbindelse med tilsynet i 2013 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i 2014. Tilsynsrapport 2013 31. juli 2013 J. nr. 5-2211-407/1] Områdecenter Broager Adresse: Møllegade 18, 6310 Broager Kommune: Sønderborg Leder: Centerleder Mette Hansen Telefon: 88724545 E-post: mhde@sonderborg.dk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Tilsynsrapport 2013. Tullebølle Centret. Adresse: Annexstræde 76, 5953 Tranekær. Kommune: Langeland. Leder: Pia Clausen.

Tilsynsrapport 2013. Tullebølle Centret. Adresse: Annexstræde 76, 5953 Tranekær. Kommune: Langeland. Leder: Pia Clausen. Tilsynsrapport 2013 11. juli 2013 Sagsnr. J. nr. 5-2211-1202/1 Tullebølle Centret Adresse: Annexstræde 76, 5953 Tranekær Kommune: Langeland Leder: Pia Clausen Telefon: 63516590 E-post: pcl@langelandkommune.dk

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 ÆLDRECENTRET TOFTEGÅRDEN. Adresse: Solvej 2, 6520 Toftlund. Kommune: Tønder. Leder: Centerleder Ingrid Jørgensen

Tilsynsrapport 2013 ÆLDRECENTRET TOFTEGÅRDEN. Adresse: Solvej 2, 6520 Toftlund. Kommune: Tønder. Leder: Centerleder Ingrid Jørgensen Tilsynsrapport 2013 16. december 2013 Sagsnr. 5-2211-175/1 ÆLDRECENTRET TOFTEGÅRDEN Adresse: Solvej 2, 6520 Toftlund Kommune: Tønder Leder: Centerleder Ingrid Jørgensen Telefon: 74929910 / 74929891 E-post:

Læs mere

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1. Præsentation af mission, vision og strategiske indsatsområder 1 1.1.1. Beredskabsforbundets mission 1 1.1.2. Beredskabsforbundets

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Beretning...3 Hovedopgaver...3 Årets finansielle resultater...3 Årets faglige resultater...3 Forventninger til det kommende år...

Beretning...3 Hovedopgaver...3 Årets finansielle resultater...3 Årets faglige resultater...3 Forventninger til det kommende år... ÅRSRAPPORT 2004 Beretning...3 Hovedopgaver...3 Årets finansielle resultater...3 Årets faglige resultater...3 Forventninger til det kommende år...4 Oversigt over hovedkonti...4 Målrapportering for 2004...4

Læs mere

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om satsreguleringspuljen (beretning nr. 3/02) I. Indledning 1. I mit notat i henhold

Læs mere

HVORDAN FÅR VI DET OPTIMALE UDBYTTE AF VORES ESDH-SYSTEM?

HVORDAN FÅR VI DET OPTIMALE UDBYTTE AF VORES ESDH-SYSTEM? HVORDAN FÅR VI DET OPTIMALE UDBYTTE AF VORES ESDH-SYSTEM? Forvaltningsetik og dokumentation i praksis Kristina Svendsen og Morten Wellendorf 05. november 2014 1 Dagsorden 1. Krav til sagsbehandling og

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden Den j.nr. 5-2210-33/1/MAT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. 7222 7496 E-post hvs@sst.dk

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Vejledning om tilsyn med plejehjem, plejeboligbebyggelser og tilsvarende boligenheder. Til landets embedslægeinstitutioner

Vejledning om tilsyn med plejehjem, plejeboligbebyggelser og tilsvarende boligenheder. Til landets embedslægeinstitutioner Vejledning om tilsyn med plejehjem, plejeboligbebyggelser og tilsvarende boligenheder Til landets embedslægeinstitutioner December 2001 2 1 Indledning...3 2 Boliger omfattet af tilsynet...4 3 Tilsynets

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2014. under Undervisningsministeriet

Vejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2014. under Undervisningsministeriet Vejledning om udarbejdelse af Årsrapporten 2014 for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 28. januar 2015 Journalnummer: 131.00M.271 Forord...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ikast-Brande Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ikast-Brande Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i 11. april 2013 Sagsnr. 5-2210-1581/1 Reference DSP T 7222 7970 E midt@sst.dk Ikast-Brande Kommune 2012 Tilsynene i Ikast-Brande Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? L Æ S H E R E K S E M P L E R, E R F A R I N G E R, S Y N S P U N K T E R M. M. F R A A M T E R O G K O M M U N E R Børne- og ungeområdet

Læs mere

Kravspecifikation. Rådgivning vedr. regnskabsaflæggelse for Dyrehavsbakken 11/2 2014

Kravspecifikation. Rådgivning vedr. regnskabsaflæggelse for Dyrehavsbakken 11/2 2014 Kravspecifikation Rådgivning vedr. regnskabsaflæggelse for Dyrehavsbakken 11/2 2014 1 Indhold: 1. FORMÅL, OMFANG OG INDHOLD... 3 2. ORDFORKLARINGER... 3 3. LEVERANCERNE... 4 3.1 OPGAVER DER SÆRLIGT ER

Læs mere

Indledning til vejledning for intern overvågning...2. Aftaleprogram...3. Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3

Indledning til vejledning for intern overvågning...2. Aftaleprogram...3. Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3 FVD vejledning 09/2010 Indholdsfortegnelse Indledning til vejledning for intern overvågning...2 Praktisk vejledning til internovervågnings program....3 Aftaleprogram...3 Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal Marts 2014 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Randers Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Randers Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i 1. maj 2013 Sagsnr. 5-2210-1582/1 Reference DSP T 7222 7970 E midt@sst.dk Randers Kommune 2012 Tilsynene i Randers Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Tilsynsrapport 2013. Plejecentret Vesterbo. Adresse: Vesterled 42, 5471 Søndersø. Kommune: Nordfyns. Leder: Bodil Pedersen. Telefon: 64 82 83 50

Tilsynsrapport 2013. Plejecentret Vesterbo. Adresse: Vesterled 42, 5471 Søndersø. Kommune: Nordfyns. Leder: Bodil Pedersen. Telefon: 64 82 83 50 Tilsynsrapport 2013 21. november 2013 Sagsnr. 5-2211-178/1 Plejecentret Vesterbo Adresse: Vesterled 42, 5471 Søndersø Kommune: Nordfyns Leder: Bodil Pedersen Telefon: 64 82 83 50 E-post: bpe@nordfynskommune.dk

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og Statsforvaltningen 2014

Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og Statsforvaltningen 2014 Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og Statsforvaltningen 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 1. Strategiske mål... 4 Mål 1.1 Fokus på borgertilfredshed...

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Økonomi årsberetning 2007

Økonomi årsberetning 2007 Økonomi årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering og

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013

Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013 Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013 Dato: Sagsbehandler J.nr. 30. april 2014 JOSKA Internt dokument Indhold Lovgrundlag Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur og miljøområdet Ledelsesevaluering 2009 Analyserapport.

Kvalitetsstyringssystemet for natur og miljøområdet Ledelsesevaluering 2009 Analyserapport. Kvalitetsstyringssystemet for natur og miljøområdet Ledelsesevaluering 2009 Analyserapport. 1. Baggrunden for ledelsesevalueringen: Vordingborg Kommune er omfattet af lov om et kvalitetssystem for den

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2008

Regnskabsafslutning for finansår 2008 Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative... 3 2.1. Periode 12... 3 2.2.

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 PLEJEHJEMMET ROSENGÅRDEN. Adresse: Østerbrogade 16, 7600 Struer. Kommune: Struer. Leder: Funktionsleder Birthe Jønsson

Tilsynsrapport 2013 PLEJEHJEMMET ROSENGÅRDEN. Adresse: Østerbrogade 16, 7600 Struer. Kommune: Struer. Leder: Funktionsleder Birthe Jønsson Tilsynsrapport 2013 PLEJEHJEMMET ROSENGÅRDEN 26. november 2013 Sagsnr. 5-2211-2089/1 Embedslægeinstitutionen Nord Langelandsvej 8 8940 Randers Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post senord@sst.dk Adresse:

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen Maj 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om grænsekontrollen (beretning nr. 4/04) 28. april 2008 RN A307/08

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

Resultataftale 2011 for Århus Stift

Resultataftale 2011 for Århus Stift Resultataftale 2011 for Århus Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Århus Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 1/8 Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 2/8 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsledelsessystemet i Teknik og Miljø

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Finansiel årsrapport 2014

Finansiel årsrapport 2014 Finansiel årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 4 2.2 Årets økonomiske resultat... 4 2.3

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Vejledning om årsafslutningen for 2014

Vejledning om årsafslutningen for 2014 Vejledning om årsafslutningen for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Departementernes ansvar 3 1.2 Institutionernes ansvar (Navision brugere) 3 1.3 Institutionernes ansvar (øvrige brugere) 4

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr.

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr. Tinglysningsretten Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten 2014. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE.

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere