1 Beretning Vurdering af årets økonomiske og faglige resultater Forventninger til det kommende år Oversigt over hovedkonti 9

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2005

2

3 Indhold 1 Beretning Præsentation Vurdering af årets økonomiske og faglige resultater Forventninger til det kommende år Oversigt over hovedkonti 9 2 Målrapportering Oversigt over målopfyldelsen Uddybende analyser og vurderinger Væsentlige opfyldte resultatkrav Væsentlige ikke-opfyldte resultatkrav 15 3 Finansielt regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Omregningstabel Bevillingsregnskab Bevillingsafregning 21 4 Påtegning 22 5 Bilagsfortegnelse 23 Årsrapport

4 4 Årsrapport 2005

5 1 Beretning 1.1 Præsentation Embedslægevæsenet er en decentral, statslig myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Embedslægevæsenet ledes fagligt og administrativt af medicinaldirektøren i Sundhedsstyrelsen. Efter delegation fra medicinaldirektøren ledes hver af de fire embedslægeregioner af en ledende embedslæge. Indtil 31. december 2006 ligger et eget lovgrundlag 1 til grund for Embedslægevæsenets virke. Fra 1. januar 2007 reguleres embedslægeinstitutionernes virke af den nye sundhedslov. Embedslægevæsenets organisation, ledelse og styring har igennem flere år bevæget sig i retning af en stadig stærkere integration med Sundhedsstyrelsen. Fra 1. januar 2007 er der tale om en egentlig enhedsorganisation med fælles ledelse, lovgrundlag og finanslovskonto. Embedslægevæsenets mission og vision er angivet i kontraktstyringsaftalen for 2005 mellem de fire embedslægeregioner 2 og Sundhedsstyrelsen. Missionen er, at Embedslægevæsenet virker for at forbedre folkesundheden ved at sætte de sundhedsfaglige rammer. Visionen er, at Embedslægevæsenet vil være kendt for at skabe sammenhæng og synergi i opgaveløsningen gennem effektive, etisk forsvarlige løsninger af høj kvalitet. Embedslægeinstitutionernes opgaver falder inden for følgende hovedområder: Folkesundhed o o Samfundsmedicinsk rådgivning og bistand til sundheds- og miljømyndigheder Forebyggende indsats over for udbredelse af smitsomme sygdomme Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet: o o o Tilsyn på Sundhedsstyrelsens vegne med sundhedspersonalet i amtet Forberedelse af klagesager over sundhedspersoner på vegne af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på kommunale plejehjem 1 Lov om embedslægeinstitutioner m.v., jf. Lovbekendtgørelse nr. 805 af 13. september 2001, udmøntet i Bekendtgørelse om embedslægeinstitutionernes virksomhed, Bekendtgørelse nr af 13. december Der er fra 1. januar 2006 oprettet 5 nye samarbejdsregioner som følge af vedtagelsen af Sundhedsloven: Samarbejdsregion I (Nordjylland), Samarbejdsregion II (Midtjylland), Samarbejdsregion III (Syddanmark), Samarbejdsregion IV (Sjælland) og samarbejdsregion V (Hovedstaden) jf. Bekendtgørelse om ændring om embedslægeinstitutionernes virksomhed, Bkg. nr af 4. november Årsrapport

6 Rets- og trafikmedicin o Bistand til politiet og retsvæsenet i sager, hvor der kræves lægelig sagkundskab Planlægning o Faglig rådgivning af myndighederne Der er en embedslægeinstitution i hvert af landets amter samt en fælles embedslægeinstitution for Københavns og Frederiksberg Kommuner, én for Bornholms Regionskommune og én på Færøerne (Landslægen). Af tabel 1 nedenfor fremgår årets økonomiske resultat (omkostningsbaseret og udgiftsbaseret). Eksklusiv bevillinger er det omkostningsbaserede resultat i ,7 mio. kr., mens det udgiftsbaserede resultat eksklusiv bevillinger er 68,4 mio. kr. Tabel 1. Embedslægevæsenets økonomiske hovedtal (mio. kr.) Mio. kr. Regnskab 2005 Ordinære driftsindtægter (ekskl. bevillinger) 0,7 Ordinære driftsomkostninger 69,4 - heraf personaleomkostninger 50,2 Andre driftsposter (netto) 0,0 Finansielle poster (netto) 0,0 Ekstraordinære poster (netto) Årets resultat (ekskl. bevillinger) -68,7 Driftsbevilling Anlægsbevilling Indtægter 0,7 Indtægter - Udgifter 69,1 Udgifter - Årets nettoudgifter (ekskl. bevillinger) 68,4 Bevilling (nettotal inkl. TB) 66,3 Bevilling, indtægter inkl. TB - 6 Årsrapport 2005

7 Bevilling, udgifter inkl. TB - Årets overskud -2,1 Til videreførelse 7,5 1) - Mio. kr. Status pr Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Egenkapital Hensatte forpligtigelser Øvrige forpligtigelser Passiver i alt - heraf immaterielle anlægsaktiver - heraf materielle anlægsaktiver Note 1) Embedslægevæsenets opsparing er primo ,5 mio. kr., idet der i 2006 er bortfaldet 2,0 mio. kr. i hht. Cirkulære om disponering af videreførelse fra 2005 til 2006 af 6. februar 2006, Finansministeriet. 0,7 0,2 0,5 1,2 1,9-14,5 5,5 10,9 1,9 Embedslægevæsenet administrerer ikke tilskud og lovbundne ordninger. 1.2 Vurdering af årets økonomiske og faglige resultater Årets finansielle nettoresultat (udgiftsbaseret) er opgjort til et underskud på 2,1 mio. kr., hvor der ved årets start var budgetteret med et underskud på 3,0 mio. kr. finansieret af opsparingen. Underskuddet skyldes overvejende udgifter til sundhedsfaglige konsulenter grundet rekrutteringsproblemer. Der er typisk 0-2 ansøgninger per stillingsopslag, selvom de lægelige stillinger opslås i lønramme 37 hhv. 36. Årets finansielle nettoudgifter (udgiftsbaserede) er i ,4 mio. kr. Heraf er forbruget på løn 49,9 mio. kr. og forbruget på øvrig drift 18,5 mio. kr. I opgørelsen indgår Almindelig virksomhed samt Andre tilskudsfinansierede aktiviteter. Årsrapport

8 I alt videreføres en opsparing på 7,5 mio. kr. (udgiftsbaseret). Opsparingen anvendes planmæssigt til at finansiere forestående udgifter, herunder navnlig udgifter til samlokaliseringen fra 14 til 5 adresser, der følger af sundhedsloven. Dertil kommer udgifter til sundhedsfaglige konsulenter, idet det forudses, at samlokaliseringen ikke vil afhjælpe rekrutteringsproblemerne. Samtidig står Embedslægevæsenet foran et større generationsskifte. Mens læger i gennemsnit koster 0,6 mio. kr., koster lægefaglige konsulenter knap 0,8 mio. kr. Samlet vurderes det, at Embedslægevæsenets regnskab for 2005 må betragtes som tilfredsstillende. Årets faglige resultater skal vurderes i forhold til den kontraktstyringsaftale, der er indgået mellem de fire embedslægeregioner og Sundhedsstyrelsen for Kontraktstyringsaftalen er tilstræbt opbygget i henhold til Finansministeriets Vejledning om effektiv opgavevaretagelse i staten. Kontraktstyringsaftalen indeholder i alt 44 resultatkrav. Af disse 44 krav er 27 krav opfyldt, 13 krav er delvist opfyldt, og 4 krav er ikke opfyldt, hvilket svarer til en målopfyldelsesgrad på 86,1 pct. efter vægtning. Kontraktstyringsaftalen er opbygget over de fire hovedområder, væsenet varetager opgaver indenfor, som er udmøntet i 18 produktområder og herefter 44 resultatkrav. De fire hovedområder er henholdsvis folkesundhed, tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet, rets- og trafikmedicin samt planlægning. Hertil kommer området tværgående emner. Den samlede målopfyldelsesgrad er 86,1 pct., hvilket vurderes som tilfredsstillende set i forhold til 2004, hvor målopfyldelsesgraden var 85,7 pct. og med en større usikkerhed, idet journalsystemet i 2004 var under indkøring. Målopfyldelsesgraden var i 2003 på 68,0 pct. Der gives en nærmere præsentation og analyse af væsentlige opfyldte og ikkeopfyldte resultatkrav i kapitel Forventninger til det kommende år Med sundhedslovens etablering af en ny enhedsorganisation indgår embedslægeinstitutionerne i Sundhedsstyrelsens samlede opgaveløsning, idet opgaverne forudsættes varetaget integreret for at sikre en samlet større faglighed, ensartet praksis, videndeling og en bedre ressourceudnyttelse. Sigtelinierne for den kommende enhedsorganisation vil særligt være, at styrelsens brugere skal opleve styrelsen som én organisation, at der er tale om en ensartet praksis, og at ressourceudnyttelsen er effektiv, herunder at eventuelt dobbeltarbejde afskaffes, at koordinationsbehovet begrænses, og at organisationens samlede kompetencer anvendes optimalt i et tæt samspil. 8 Årsrapport 2005

9 I 2006 forberedes samlokaliseringen af de 14 embedslægeinstitutioner på 5 adresser. Ikke kun logistisk, men også organisatorisk, vil det blive en udfordring at opretholde produktionen, så de sidste års høje målopfyldelsesgrad i resultatkontrakterne kan gentages. Mange af de sidste års tiltag vil understøtte den faglige produktion. Dette gælder ikke mindst den faglige integration og vidensdeling med Sundhedsstyrelsen og digitaliseringen af sagsgange. Men det må forventes, at de hidtidige rekrutteringsproblemer på et presset lægearbejdsmarked med få samfundsmedicinere næppe bliver mindre. Det finansielle grundlag for at opretholde produktionen ved som i de sidste år at anvende dele af opsparingen på sundhedsfaglige konsulenter vil blive begrænset, efterhånden som opsparingen frem mod ultimo 2006 forventes disponeret til samlokaliseringsudgifter. 1.4 Oversigt over hovedkonti Årsrapporten aflægges for hovedkonto Embedslægevæsenet, herunder aflægges regnskab for tilskudskonto Andre tilskudsfinansierede aktiviteter i bilag 2. Årsrapport

10 2 Målrapportering I det følgende præsenteres først de faglige hovedområder og den samlede målopfyldelse i forhold til kontraktstyringsaftalens resultatkrav. Derefter præsenteres og analyseres udvalgte væsentlige opfyldte og ikke-opfyldte krav. Kategorien opfyldte resultatkrav omfatter krav med en målopfyldelse på 100 pct. Delvist opfyldte resultatkrav omfatter krav med en målopfyldelse på under 100 pct., og ikke-opfyldte resultatkrav en målopfyldelse på 0 pct. 2.1 Oversigt over målopfyldelsen Resultatkravene på hovedområde 1 folkesundhed bidrager til opfyldelsen af Embedslægevæsenets og Sundhedsstyrelsens fælles mål om at medvirke til at forbedre den danske befolknings generelle sundhedstilstand, livskvalitet og levekår. Blandt andet bidrager Embedslægevæsenet med rådgivning og bistand til statslige, amtslige og kommunale myndigheder i forhold til forebyggelse, miljø- og hygiejne og biologisk overførbare sygdomme. 7 af i alt 11 resultatkrav er opfyldt på området. Resultatkravene på hovedområde 2a tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet bidrager til opfyldelsen af Embedslægevæsenets og Sundhedsstyrelsens fælles mål om at medvirke til at skabe sikkerhed og høj kvalitet i sundhedsvæsenets virksomhed. Embedslægevæsenet bidrager bl.a. gennem tilsyn med sundhedspersoner og sundhedsforholdene lokalt i kommuner og amter. 10 af i alt 19 resultatkrav er opfyldt på området. Resultatkravene på hovedområde 2b rets- og trafikmedicin bidrager til opfyldelsen af Embedslægevæsenets mål om at yde bistand til rets- og politimyndighederne på området. 3 af i alt 4 resultatkrav er opfyldt på området. Resultatkravene på hovedområde 3 planlægning bidrager til opfyldelsen af Embedslægevæsenets og Sundhedsstyrelsens fælles mål om at sikre en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af det samlede sundhedsvæsen med henblik på at sikre en høj faglig kvalitet og effektivitet samt en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse af faglige kliniske ekspertiser, bl.a. gennem faglig rådgivning af myndigheder. 4 af 4 resultatkrav er opfyldt på området. Embedslægevæsenet har ingen opgaver inden for hovedområde 4 dokumentation. Hovedområdet er en del af det fælles sæt af aktivitetsområder, som ledelsen af Embedslægevæsenet og Sundhedsstyrelsen følger med henblik på prioritering og planlægning. Hovedområde 4 udgør en udgør en stor del af Sundhedsstyrelsens virke. Resultatkravene på hovedområde 5 tværgående temaer bidrager til opfyldelsen af Embedslægevæsenets og Sundhedsstyrelsens fælles mål om, i tillæg til det høje faglige niveau, at være kendetegnet ved en effektiv intern aktivitets- og ressourcestyring samt en effektiv udnyttelse af informationsteknologien, hvad angår såvel kontor-it som faglige IT-systemer, herunder bl.a. sundhedsregistre. 3 af 6 resultatkrav er opfyldt på området. 10 Årsrapport 2005

11 Resultatkravene er vægtet i kontrakten mellem de fire embedslægeregioner og Sundhedsstyrelsen. En detailleret oversigt over opfyldelsen af samtlige resultatkrav fremgår af bilag 5. Af tabel 3 nedenfor fremgår, at den samlede målopfyldelsesgrad kan opgøres til 86,1 pct. Tabel 3. Oversigt over den samlede målopfyldelse Produktområde 2) Hovedområde 1: Folkesundhed 1. Generel forebyggelse Antal resultatkrav Antal opfyldte krav Antal delvist opfyldte krav Antal ikkeopfyldte krav Vægtning i kontrakt Målopfyldelse 2. Rådgivning af social- og sundhedsvæsen 3. Miljø, hygiejne , , ,3 4. Biologisk overførbare sygdomme, herunder smitsomme sygdomme ,0 Hovedområde 2a: Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet. Kvalitet 1. Klagesagsforbehandling 2. Egnethedstilsyn 3. Plejehjemstilsyn 4. Fagligt tilsyn , , , ,0 5. Overvågning af sundhedsvæsenet ,3 Hovedområde 2b: Rets- og trafikmedicin 1. Retsmedicin 2. Trafikmedicin Hovedområde 3: Planlægning 1. Formidling af nationale sundhedsplaner 2. Faglig rådgivning om speciale- og sundhedsplanlægningen 3. Beredskab- og beredskabsplanlægning , , , (25) ,0 Årsrapport

12 Hovedområde 5: Tværgående emner 1. Kvalitetsrejsen 2. Faglig integration af styrelse og embedslægevæsen 3. Intranettet 4. Udvikling af sekretariaterne , ,0 0, ,0 0, ,0 10,0 I alt ) (86,1 pct.) 833,6 Note 1: Antal mulige point i resultatkontrakten er reduceret, idet der ikke er opstillet krav på hovedområde 3, produktområde 2, som oprindeligt var sat til 25 af i alt 1000 point. Note 2: Idet det ikke er direkte muligt at koble faglige og økonomiske resultater henvises til bilag 3, hvor finanslovens hovedformål kobles med de økonomiske resultater. Den samlede målopfyldelse på hovedområderne afspejler, at Embedslægevæsenets opgaver overvejende er driftsopgaver, der i mange tilfælde vil være delvist opfyldt frem for opfyldt, men med en relativt høj målopfyldelse, der på nogle områder når helt op til 99 pct. Et eksempel på en sådan driftsopgave er kørekortsagerne, hvor Embedslægevæsenet for politiet vurderer fornyelse og forlængelse af kørekort ud fra et sundhedsfagligt synspunkt. Målopfyldelsen er knyttet op på målinger i det elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH). En vigtig udviklingsopgave i Embedslægevæsenet har i de seneste år været knyttet til elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH). Det vurderes, at anvendelsen af det elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem i et tilfredsstillende omfang har haft den tilsigtede effekt, herunder vidensdeling, ensartet sagsbehandling og rationalisering af sagsbehandlingen. I 2005 har det i tillæg hertil været muligt at opgøre målopfyldelsen for samtlige resultatkrav knyttet op på ESDH i modsætning til 2004, hvor systemet stadigvæk var under indkøring. 2.2 Uddybende analyser og vurderinger I det følgende gives en uddybende analyse og vurdering af først udvalgte væsentlige opfyldte resultatkrav i afsnit , der har bidraget til opfyldelsen af Embedslægevæsenets mål, dernæst i afsnit udvalgte væsentlige resultatkrav, der af forskellige årsager ikke har kunnet opfyldes. Resultatkravene findes nærmere uddybet i bilag Årsrapport 2005

13 2.2.1 Væsentlige opfyldte resultatkrav Hovedområde 1. Folkesundhed Mål: at medvirke til at forbedre den danske befolknings generelle sundhedstilstand, livskvalitet og levekår. Resultatkrav Smitsomme sygdomme Henvendelser om håndtering af smitsomme sygdomme behandles af Embedslægevæsenet som en del af væsenets og Sundhedsstyrelsens fælles indsats for at forbedre den danske befolknings generelle sundhedstilstand, livskvalitet og levekår. I 2005 har Embedslægevæsenet været inddraget i rådgivning om håndtering af et stigende antal tilfælde med infektioner forårsaget af Meticillinresistente stafylokokinfektioner (MRSA). Rådgivningen sker i konkrete spørgsmål og typisk i samarbejde med de amtslige mikrobiologiske afdelinger. I mere generelle spørgsmål inddrages sygehusene og kommunerne. Med henblik på at styrke rådgivningen om smitsomme sygdomme er der i 2005 udarbejdet et kvalitetssystem for embedslægerne vedrørende dette tema. Kvalitetssystemet skal sikre at sagsbehandlingen sker på et standardiseret og højt fagligt niveau i embedslægeinstitutionerne. Hovedområde 2a. Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet. Kvalitet. Mål: at medvirke til at skabe sikkerhed og høj kvalitet i sundhedsvæsenets virksomhed. Resultatkrav 2a Plejehjemstilsyn Embedslægevæsenet gennemfører hvert år tilsyn på landets plejehjem. Tilsynene er i 2005 gennemført med fokus på hygiejniske procedurer på det enkelte plejehjem som en infektionsforebyggende aktivitet. For en del af plejehjemstilsynene har det været nødvendigt at påpege hygiejniske fejlprocedurer og mangler. Blandt andet har der på flere plejehjem manglet faciliteter i forhold til hygiejne såsom håndsprit. Nødvendigheden af fokus på hygiejniske procedurer i 2005 skal bl.a. ses i relation til den stigende forekomst af infektion forårsaget af meticillinresistente stafylokokker i primærsektoren. Det er Embedslægevæsenets vurdering, at plejehjemmene har kunnet drage nytte af, at der hvert år sættes fokus på skiftende, relevante emner. Årsrapport

14 Hovedområde 2b. Rets- og trafikmedicin Mål: at yde bistand til rets- og politimyndighederne på området. Resultatkrav 2b Elektronisk sagsbehandling. Kørekortsager Embedslægevæsenet vurderer sager om forlængelse og fornyelse af kørekort for politiet ud fra et sundhedsfagligt perspektiv. Der er i 2005 indført elektronisk sagsbehandling af kørekortsager. Det vurderes, at den elektroniske sagsbehandling har den tilsigtede effekt, bl.a. at lette sagsbehandlingen gennem en delvist automatiseret registrering og journalisering af sagerne, der samtidig betyder færre hænder på sagen. Tilsvarende vurderes indførelsen af elektronisk sagsbehandling i nogen grad at afhjælpe arbejdspresset som følge af det stigende antal kørekortsager, der igen skyldes navnlig stigningen i antallet af ældre borgere med kørekort. Kørekortsager behandles i langt de fleste tilfælde inden for de forskrevne to uger. Retningslinierne forventes skærpet i 2006 vedrørende ældres kognitive funktioner. Hovedområde 3. Planlægning Mål: at sikre en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af det samlede sundhedsvæsen med henblik på at sikre en høj faglig kvalitet og effektivitet samt en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse af faglige kliniske ekspertiser. Resultatkrav Beredskab Embedslægevæsenets beredskabsvagt har i 2005 opfyldt målet om at besvare opkald alle døgnets 24 timer 365 dage om året. Beredskabsvagten er indarbejdet i forhold til sygehusvæsenet, der uden for dagarbejdstiden anvender beredskabet ved bl.a. telefonisk anmeldelse af smitsomme sygdomme (fx meningokoksygdom og levenedsmiddelbetinget sygdom) og i andre situationer, hvor en umiddelbar embedslægelig indsats skønnes hensigtsmæssig. I en række politikredse anvendes beredskabsvagten endvidere til en effektiv og hurtig afklaring af sager i henhold til ligsynsloven. Beredskabsvagten fungerer på døgnbasis ved fx pulver under mistanke om miltbrand, drikkevandsforureninger, udbrud af levnedsmiddelforårsaget sygdom m.v. Fra 2005 kan henvendelser til Sundhedsstyrelsen fra andre myndigheder uden for den normale åbningstid etableres via beredskabsvagten, der sætter den pågældende myndighed i forbindelse med styrelsen. 14 Årsrapport 2005

15 2.2.2 Væsentlige ikke-opfyldte resultatkrav I dette afsnit redegøres for resultatkrav, der ikke har kunnet opfyldes i henhold til Embedslægevæsenets resultatkontrakt for Hovedområde 1. Folkesundhed Mål: at medvirke til at forbedre den danske befolknings generelle sundhedstilstand, livskvalitet og levekår. Resultatkrav Netværk på forebyggelsesområdet Som følge af sundhedsloven styrkes indsatsen på forebyggelsesområdet på kommunalt niveau. Under Sundhedsstyrelsen har Embedslægevæsenet og Center for Forebyggelse taget initiativ til et projekt, der skal kortlægge netværk i nuværende og nye kommuner på forebyggelsesområdet, der vil være naturlige samarbejdspartnere. Projektet blev igangsat planmæssigt, idet det blev fundet vigtigt at dette skulle gennemføres i tæt samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL), men stillet i bero pga. kommunernes reorganisering. Det er hensigten at genoptage projektet, når kommunerne har reorganiseret sig i de nye strukturer. Hovedområde 2a. Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet. Kvalitet. Mål: at medvirke til at skabe sikkerhed og høj kvalitet i sundhedsvæsenets virksomhed. 2a Fælles projekt vedr. styrket overvågning Embedslægevæsenet har i 2005 sammen med andre dele af Sundhedsstyrelsen planlagt et fælles projekt vedrørende styrket overvågning af sundhedsvæsenet som en del af indsatsen for at skabe sikkerhed og høj kvalitet i sundhedsvæsenets virksomhed. Fællesprojektet skal styrke muligheden for at anvende informationer vedrørende patientsikkerhed og patientbehandling fremadrettet med henblik på at forbedre systemfejl i sundhedsvæsenet. Projektet er planmæssigt igangsat i 2005, men ikke afsluttet grundet udsættelser af møderække som følge af omstrukturering i styrelsen. Projektgruppen har fortsat sit arbejde i Årsrapport

16 2a Årligt tilsynstema Embedslægevæsenet gennemfører i samarbejde med Sundhedsstyrelsen hvert år et landsdækkende tematiseret tilsyn som led i opgaven med at skabe sikkerhed og høj kvalitet i sundhedsvæsenets virksomhed. I forlængelse af det tematiserede tilsyn i 2004 god lægefaglig dokumentation 2004 del I, var temaet i 2005 god lægefaglig dokumentation 2005 del II.. Temaets omdrejningspunkt er en møderække mellem embedslæger og sygehuse i Danmark, der skal skabe dialog med lægerne om god lægefaglig journalføring bl.a. vedr. reglerne herfor, samt indsamle erfaringer og forbedringsforslag. Forsinkelser i gennemførelsen af temaet skyldes blandt andet rekrutteringsproblemer i Embedslægevæsenet. Der vil planmæssigt blive afrapporteret på temaet, herunder erfaringer og forbedringsforslag fra de pågældende sygehuse. Den endelige rapport vil være tilgængelig på april Hovedområde 5. Tværgående temaer Mål: at være kendetegnet ved en effektiv intern aktivitets- og ressourcestyring samt en effektiv udnyttelse af informationsteknologien, hvad angår såvel kontor- IT som faglige IT-systemer, herunder bl.a. registre. Resultatkrav Kontrolkørsler af data Embedslægevæsenet foretager fra 2005 intern kontrol af de data, der indtastes i forbindelse med sagsbehandling og foretager rettelser af eventuelt forkert indtastede data. Etableringen af kontrolkørslerne af data har været forsinket blandt andet på grund af tekniske problemer i systemet, og er derfor først etableret i midten af Kontrolkørslerne har herudover været præget af, at de skulle dække hele perioden fra 2003, hvor journalsystemet blev introduceret og implementeret, til Det har især i de første år været nødvendigt at ændre og tilpasse journalsystemet løbende. Der er primo 2006 fulgt op på, om påviste fejl er rettet, således som projektet oprindeligt har lagt op til. Det vil desuden ved årets udgang 2006 være muligt at opgøre evt. gengangere af fejl i de indtastede data. 16 Årsrapport 2005

17 3 Finansielt regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis Embedslægevæsenet overgik den 1. januar 2005 til omkostningsbaseret regnskab. Regnskabet for tidligere år (udgiftsbaserede) afviger således i forhold regnskabet for 2005 (omkostningsbaseret), hvor der opereres med en resultatopgørelse og balance. Regnskab for Embedslægerne m.v. aflægges efter omkostningsbaserede principper i henhold til akt 163 af 24. juni Regnskabspraksis tager udgangspunkt i Økonomistyrelsens procesvejledninger. Årsrapporten for 2005 er udarbejdet efter de regnskabsprincipper, som er beskrevet i åbningsbalancen pr Siden åbningsbalancen er der foretaget følgende ændringer i anvendt regnskabspraksis: Skyldige feriepenge er opført som særskilt post og ikke under anden kortfristet gæld. Kreditorsamlekontoen indgår under leverandører af varer og tjenesteydelser og ikke under posten anden kortfristet gæld. Ændringerne har ingen beløbsmæssig effekt for Embedslægevæsenets regnskab for Der registreres ikke længere forpligtigelse til over-/merarbejde, idet det vurderes, at omfanget er så ubetydeligt, at det ikke påvirker det regnskabsmæssige resultat. 3.2 Resultatopgørelse Embedslægevæsenet opnåede i 2005 et resultat efter omkostningsprincipper på 68,7 mio. kr., eksklusiv nettobevilling. Det vil først være muligt at sammenholde regnskabsresultatet med bevillingen, når driftsbevillingen på finanslov 2007 baseres efter omkostningsprincipper. Tabel 4. nedenfor viser Embedslægevæsenets resultat i Årsrapport

18 Tabel 4. Resultatopgørelse (mio. kr.) Note Resultatopgørelse R-året Ordinære driftsindtægter Salg af vare og tjenesteydelser Tilskud til egen drift Øvrige driftsindtægter 0,7 Gebyrer Ordinære driftsindtægter i alt 0,7 1 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre Forbrugsomkostninger Husleje Andre forbrugsomkostninger 3 Forbrugsomkostninger i alt Personaleomkostninger Lønninger Pension Lønrefusion Andre personaleomkostninger Personaleomkostninger i alt Andre ordinære driftsomkostninger 4,4 11,0 15,4 45,1 5,9-0,9 0,1 50,2 3,5 Af- og nedskrivninger 0,4 Ordinære driftsomkostninger i alt 69,4 Resultat af ordinær drift -68,7 Andre driftsposter Andre driftsindtægter Andre driftsomkostninger Resultat før finansielle poster -68,7 Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før ekstraordinære poster -68,7 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger Årets resultat -68,7 Note til personaleomkostninger findes i bilag 1 (oversigt over det totale årsværksforbrug i Embedslægevæsenet samt til- og afgang i antallet af medarbejdere). 3 Andre forbrugsomkostninger er tillagt ,97 kr. udgiftsført i 2005 på samlekonto , der blev lukket i Årsrapport 2005

19 3.3 Balance Embedslægevæsenets balance med aktiver og passiver udgjorde pr. 31. december ,9 mio. kr. Som sammenligningsgrundlag er gengivet åbningsbalancen, der pr. 31. december 2004 udgjorde 2,8 mio. kr. Forskellen afspejler overvejende en ændring i tilgodehavender. Tabel 5. nedenfor viser balancen pr. 31. december 2005 og åbningsbalancen pr. 31. december Tabel 5. Balance (mio. kr.) ultimo 2005 og åbningsbalancen ultimo 2004 Aktiver Balance 31/ Balance 31/ Passiver Balance 31/ Balance 31/ Anlægsaktiver - - Egenkapital i alt 1) -14,5-14,7 Immaterielle anlægsaktiver - - Færdiggjorte udviklingsprojekter 0,2 0,2 Software - - Hensættelser 5,5 5,1 Udviklingsprojekter under opførelse - - Immaterielle anlægsaktiver i alt 0,2 0,2 Materielle anlægsaktiver Langfristede gældsposter Grunde, arealer og bygninger - - Prioritetsgæld - - Infrastruktur - - Anden langfristet gæld - - Produktionsanlæg og maskiner - - Statsgæld - - Transportmateriel - - Langfristet gæld i alt 0,0 0,0 Inventar og IT-udstyr 0,5 0,4 Igangværende arbejder for egen regning - - Materielle anlægsaktiver i alt 0,5 0,4 Kortfristede gældsposter Finansielle anlægsaktiver 0,0 0,0 Leverandører af varer og tjeneste ydelser 3,9 4,2 Anlægsaktiver i alt 0,7 0,6 Anden kortfristet gæld 0,1 1,3 Skyldige feriepenge 6,9 6,9 Omsætningsaktiver - - Igangværende arbejder for fremmed regning - - Varebeholdninger - - Periodeafgrænsningsposter - - Tilgodehavender 1,2 2,1 Kortfristet gæld i alt 10,9 12,4 Værdipapirer - - Likvide beholdninger - 0,1 Omsætningsaktiver i alt 1,2 2,1 Gæld i alt 10,9 12,4 Aktiver i alt 1,9 2,8 Passiver i alt 1,9 2,8 Noter, hhv. immaterielle anlægsaktiver, materielle anlægsaktiver og egenkapital findes i bilag 1. Årsrapport

20 3.4 Omregningstabel Tabel 6. Omregningstabel mellem resultatopgørelsen og årets nettoudgifter (mio. kr.) Omregningstabel Mio. kr. Årets resultat -68,7 + Afskrivninger 0,37 + Hensættelser 0,46 - Anskaffelser -0,43 - Regulering af personaleomkostninger (skyldige feriepenge og skyldigt overarbejde) -0,08 Årets nettoudgifter -68,4 Årets bevillinger indgår ikke i hverken årets resultat eller årets nettoudgifter. 3.5 Bevillingsregnskab Tabel 7. Bevillingsregnskab (mio. kr.) ( ) Regnskab Budget Regnskab Difference Budget Udgifter 71,6 69,1 69,1 0,0 76,8 Indtægter -0,7 0,0-0,7-0,7 0,0 Resultat, Brutto 70,9 69,1 68,4 0,7 76,8 Bevilling, netto inkl. TB 66,6 66,3 66,3 0,0 65,0 Resultat, netto -4,3-2,8-2,1-0,7-11,8 Årets finansielle nettoresultat (udgiftsbaseret) er opgjort til et underskud på 2,1 mio. kr., hvor der ved årets start var budgetteret med et underskud på 3,0 mio. kr. finansieret af Embedslægevæsenets opsparing. Underskuddet på 2,1 mio. kr. skyldes overvejende udgifter til sundhedsfaglige konsulenter grundet rekrutteringsproblemer. Der er typisk 0-2 ansøgninger per stillingsopslag, selvom de lægelige stillinger opslås i lønramme 37 hhv. 36. Årets finansielle nettoudgifter (udgiftsbaserede) er i ,4 mio. kr. Heraf er forbruget på løn 49,9 mio. kr. og forbruget på øvrig drift 18,5 mio. kr. I opgørelsen indgår Almindelig virksomhed samt Andre tilskudsfinansierede aktiviteter. I alt videreføres en opsparing på 7,5 mio. kr. (udgiftsbaseret). Opsparingen anvendes planmæssigt til at finansiere forestående udgifter, herunder navnlig udgifter til samlokaliseringen af Embedslægevæsenet fra 14 til fem adresser, der følger af sundhedsloven. Dertil kommer udgifter til sundhedsfaglige konsulenter, idet det forudses, at samlokaliseringen ikke vil afhjælpe rekrutteringsproblemerne. Samtidig står Embedslægevæsenet foran et større generationsskifte. Mens læger i gennemsnit koster 0,6 mio. kr., koster lægefaglige konsulenter knap 0,8 mio. kr. 20 Årsrapport 2005

21 3.6 Bevillingsafregning Tabel 8. Bevillingsafregning (mio. kr.) Hovedkonto Bevilling Regnskab Årets overskud Disp. overskud der bortfalder Akk. overskud t/ videreførelse Driftsbevilling Lønsum Inkl. TB 49,1 49,9-0,8 7,5 Øvrig drift inkl. TB 17,2 18,5-1,3 0,0 I alt 66,3 68,4-2,1 2,0 7,5 Note: Embedslægevæsenets opsparing er primo ,5 mio. kr., idet der i 2006 er bortfaldet 2,0 mio. kr. i hht. Cirkulære om disponering af videreførelse fra 2005 til 2006 af 6. februar 2006, Finansministeriet. Tabel 9 Akkumuleret resultat (mio. kr.) Hovedkonto Ultimo 2002 Ultimo 2003 Ultimo 2004 R-årets resultat Ultimo R-året ,6 16,0 11,6 1) -2,1 2) 7,5 Note 1: Opsparingen er i årsrapporten 2004 opgjort til 11,7 mio. kr. ekskl. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter. Inkl. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter var opsparingen i ,6 mio. kr. Opsparingen opgøres i årsrapporten 2005 inkl. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter. Note 2: Embedslægevæsenets opsparing er primo ,5 mio. kr., idet der i 2006 er bortfaldet 2,0 mio. kr. i hht. Cirkulære om disponering af videreførelse fra 2005 til 2006 af 6. februar 2006, Finansministeriet. Ultimo opsparingen 2005 er på 7,5 mio. kr. efter bortfald på 2,0 mio. kr. på Almindelig virksomhed ( ). Af de 7,5 mio. kr. er 1,3 mio. kr. reserveret til buffer, 1,7 mio. kr. er reserveret til planlagte budgettilpasninger i og 4,5 mio. kr. er reserveret til engangsudgifter i forbindelse med strukturreformen i henhold til Finansministeriets Cirkulære om disponering af videreførsel fra 2005 til 2006 af 3. februar Årsrapport

22

23 5 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Noter til resultatopgørelse og balance Tilskudsfinansierede aktiviteter Bevillingsregnskab pr. hovedformål Beskrivende statistik vedrørende udvalgte aktiviteter i Embedslægevæsenet i 2005 Oversigt over opfyldelsen af resultatkrav i 2005 fordelt på hovedområder Årsrapport

24 Bilag 1 Noter til resultatopgørelse og balance Note 1. Personaleomkostninger (årsværk) Antal årsværk 95,6 108,3 108,2 105,0 105,0 Tilgang af medarbejdere Afgang af medarbejdere Nettotilgang Note: Antal årsværk er udtryk for det faktiske forbrug. Kilde: Personalestyrelsen, Isola Note 2. Immaterielle anlægsaktiver (mio. kr.) Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. (A) (B) Kostpris [pr ] 0,22-0,22 Primokorrektioner og flytninger ml. bogføringskredse Tilgang Afgang Kostpris pr ,22 0,00 0,22 Akkumulerede afskrivninger 0,05-0,05 Akkumulerede nedskrivninger Akkumulerede af- og nedskrivninger ,05 0,00 0,05 Regnskabsmæssig værdi pr ,17 0,00 0,17 Årets afskrivninger 0,04-0,04 Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger 0,04 0,00 0,04 Afskrivningsperiode/år I alt Embedslægevæsenet har ingen udviklingsprojekter under udførelse. Askrivningsperiode/ år er forskelligt for de enkelte immaterielle anlægsaktiver og kan derfor ikke angives som én værdi. 24 Årsrapport 2005

25 Note 3. Materielle anlægsaktiver (mio. kr.) Grunde, arealer og bygninger Infrastruktur Produktionsanlæg og maskiner Trans- portmateriel Inventar og ITudstyr (D) (F) (G) (E+H+I) Kostpris [pr ] ,21 1,21 Primokorrektioner og flytninger ml. bogføringskredse ,00 Tilgang ,43 0,43 Afgang ,00 I alt Kostpris pr ,00 0,00 0,00 0,00 1,64 1,64 Akkumulerede afskrivninger ,10 1,10 Akkumulerede nedskrivninger ,00 Akkumulerede af- og nedskrivninger ,00 0,00 0,00 0,00 1,10 1,10 Regnskabsmæssig værdi pr ,00 0,00 0,00 0,00 0,54 0,54 Årets afskrivninger ,32 0,32 Årets nedskrivninger ,00 Årets af- og nedskrivninger 0,00 0,00 0,00 0,00 0,32 0,32 Afskrivningsperiode/år Askrivningsperiode/ år er forskelligt for de enkelte immaterielle anlægsaktiver, og kan derfor ikke angives som én værdi. Note 4: Egenkapital pr Egenkapital 2005 Primobeholdning Startkapital -3,3 Primoregulering/ flytning mellem bogføringskredse -11,4 Bevægelser i året Likviditetstildeling 68,9 Mellemregning med andre statslige institutioner - Afstemningsdifferencer - Anlægsaktiver - Overført resultat Årets resultat -68,7 Egenkapital pr ,5 Årsrapport

26 Bilag 2 Tilskudsfinansierede aktiviteter Tabel 10. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ( ) (mio. kr.) Aktiviteter Overført overskud fra tidligere år Årets tilskud Årets udgifter Årets resultat Overskud til videreførelse 1. Tilsyn med boenheder (Reg. IV) 0,01 0,12 0,12 0,00 0,01 2. Influenzavaccinationskampagne 0,17 0,17 0,32-0,16 0,02 3. Forebyggelse vedr. Hiv og stofmisbrug* -0,37 0,37 0,00 0,37 0,00 4. GIS projekt Kolding -0,01 0,00 0,00 0,00-0,01 5. Kvalitetsrejse 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 6. Kvalitetsrejse/ SCKK 0,15 0,20 0,31-0,11 0,04 7. Legionellaprojekt 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 8. SCKK 0,00 0,03 0,03 0,00 0,00 9. Flourprojekt 0,00 0,00 0,06-0,06-0, Tilsyn med boenheder (Reg. II) 0,00 0,18 0,18 0,00 0,00 Ingen dimensionsværdi -0,01 0,00 0,00 0,00-0,01 I alt -0,06 1,06 1,02 0,04-0,02 26 Årsrapport 2005

27 Bilag 3 Bevillingsregnskab pr. hovedformål Af tabel 11 fremgår årets resultat fordelt på finanslovens hovedformål. Udgiftsfordelingen er, for så vidt angår lønudgifter, baseret på en tidsregistrering blandt medarbejderne i Embedslægevæsenet gennemført i november I forhold til 2004 er udgifterne til hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration faldet fra 15,6 mio. kr. til 14,1 mio. kr. for hovedformål 8, hjælpefunktioner, og fra 8,8 mio. kr. til 6,6 mio. kr. på hovedformål 9, generel ledelse og administration. Finanslovens hovedformål 8 og 9 tilsvarer Embedslægevæsenets faglige hovedområder (hovedområde 1-4). Finanslovens hovedformål 1-7 tilsvarer Embedslægevæsenets administrative hovedområde (hovedområde 5). Udgifterne på hovedformål 7, sundhedspersonale (herunder klage- og tilsynssager samt plejehjem) er steget relativt fra 15,9 mio. kr. i 2004 til 18,1 mio. kr. i 2005, mens udgifterne på de øvrige hovedformål er mere eller mindre uændret. Tabel 11. Årets resultat fordelt på finanslovens hovedformål (mio. kr.) Hovedformål Indtægter Udgifter Resultat 1. Generelle sundhedsspørgsmål (herunder rets- og trafikmedicin) 0,0 14,0 14,0 2. Behandlende sundhedsvæsen 0,3 0,3 0,0 3. Forebyggelse 0,2 16,2 16,0 4. Lægemidler og medicinsk udstyr 0,0 0,0 0,0 7. Sundhedspersonale (herunder klage- og tilsynssager samt plejehjem) 0,0 18,1 18,1 8. Hjælpefunktioner 0,0 14,1 14,1 9. Generel ledelse og administration 0,2 6,8 6,6 Ingen dimensionsværdi 0,0-0,3-0,3 Total 0,7 69,1 68,4 Bevilling (nettotal) 0,2 66,5 66,3 Resultat (netto) -2,1 Årsrapport

28 Bilag 4 Beskrivende statistik for udvalgte aktiviteter i Embedslægevæsenet i 2005 Hovedformål 1: Generelle sundhedsspørgsmål (rets- og trafikmedicinmedicin) Retsmedicinske sager (antal sager) Antal Region I Region II Region III Region IV 1) Færøerne I alt Afholdte ligsyn ) Afkonfererede ligsyn 2) Kørekortsager ) ) ELI-KOF i Region IV foretager ikke selv retslægelige ligsyn, men har fra Retsmedicinsk Institut modtaget 511 dødsattester og 496 obduktionserklæringer. 2) Antal afholdte ligsyn er ligsyn foretaget af en embedslæge. Antal afkonfererede ligsyn er ligsyn, hvor ligsynet, efter drøftelse mellem politi og embedslæge, er afholdt af anden læge. 3) Tallene dækker Bornholm hele året, men de øvrige institutioner i regionen behandlede først kørekort fra 1. juli Af afholdte ligsyn har det været muligt at fastslå dødsårsagen uden obduktion i tilfælde. Af disse er 25 tilfælde svarende til 1 pct. afsluttet efter den 1. februar Af kørekortsager, der er journaliseret i Scanjour, er svarende til 98 pct. af sagerne afsluttet inden den 1. februar Hovedformål 3: Forebyggelse Sundheds- og socialvæsen (antal sager) År, sagstype Region I Region II Region III Region IV Færøerne I alt 2003, lette , lette , lette , tunge , tunge , tunge Årsrapport 2005

29 Embedslægevæsenet rådgiver sundheds- og socialvæsen om bl.a. tolkning af lovgivning på sundhedsområdet. Af i alt tunge sager behandlet for sundhedsog socialvæsen var afsluttet inden den 1. februar 2006, svarende til 93 pct. af alle sager. Ved en let sag forstås generelt en orienteringssag, der gennemlæses uden efterfølgende sagsbehandling, mens en tung sag kræver efterfølgende sagsbehandling. Fra og med 2003 foretages kategoriseringen af lette og tunge sager ud fra en konkret vurdering af sagstypen frem for som tidligere ud fra ud fra antal akter på sagen. Miljømedicin (antal sager) År, sagstype Region I Region II Region III Region IV Færøerne I alt Lette sager Tunge sager Sager i henhold til miljøbeskyttelsesloven kap Embedslægevæsenet rådgiver andre myndigheder om sundhedsfaglige forhold i miljøsager, fx i forbindelse med jordforurening, vandforurening m.v. I 94 pct. af de tunge miljøsager, hvor der er svaret skriftligt, er der svaret inden 12 uger. I 55 pct. af sagerne er der ikke en udgående akt. For de tunge miljøsager oprettet i 2005, hvor afslutningsdatoen er registreret, er 928 ud af 981 sager, svarende til 95 pct. afsluttet før den 1. februar Smitsomme sygdomme (antal sager) 2005 År, sagstype Region I Region II Region III Region IV Færøerne I alt Sagsbehandling af anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme Sagsbehandling af andre smitsomme sygdomme Af i alt 367 sagsbehandlinger var 346 afsluttet inden den 1. februar 2006, svarende til 94 pct. af sagerne. Årsrapport

30 Hovedformål 7: Sundhedspersonale (Tilsyns- og klagesager) Klagesager behandlet for Patientklagenævnet (antal sager) Antal Region I Region II Region III Region IV Færøerne I alt Påbegyndt Videresendt Behandlingstider for klagesager behandlet og sendt tilbage til Patientklagenævnet (antal sager, 2005) Antal Region I Region II Region III Region IV Færøerne I alt >11 uger < 11 uger < 7 uger Ej opgjort Embedslægevæsenet behandler klagesager for Patientklagenævnet i forhold til anvendelsen af sundhedsfaglig ekspertise i behandlingen af den enkelte klagesag. I af i alt fremsendte sager behandlet og sendt tilbage til Patientklagenævnet inden for 11 uger svarende til 49 pct. af sagerne af sager blev sendt til Patientklagenævnet senest én måned efter sidste svar var modtaget i sagen svarende til 59 pct. af sagerne. Patientklagenævnets tilfredshed (pct., 2005) Antal Region I Region II Region III Region IV Færøerne I alt Materiale ikke suppleret Sagsfremstillingen ikke korrigeret Problemstillingerne ikke korrigeret Der er langt over 90 pct. tilfredshed med det udarbejdede materiale til Patientklagenævnet. Sager der er trukket tilbage, er henlagt eller lignende indgår ikke i ovenstående opgørelse. 30 Årsrapport 2005

31 Tilsynssager (antal sager) Antal Region I Region II Region III Region IV Færøerne I alt Faglige tilsynssager påbegyndt i * Egnethedssager behandlet i Sager om skærpet tilsyn * Der er oprettet 88 sager i forbindelse med en specifik undersøgelse af dødsfald blandt beboere på psykiatriske bocentre Vedrørende faglige tilsynssager er der, hvis man ikke tæller de specielle sager med omtalt ovenfor, oprettet 372 sager i perioden 1. december 2004 til 1. december Af disse 372 sager er 272 svarende til 73 pct. af sagerne afsluttet inden den 1. marts I 54 ud af 87 svarende til 62 pct. nyoprettede egnethedssager var 1. udgående dokument sendt indenfor den første uge efter sagsoprettelsen. I en del sager er det første dokument ikke oprettet som et udgående dokument, og sagsbehandlingen kan således godt være påbegyndt alligevel. Gennemførte plejehjemstilsyn (antal tilsyn) Region I Region II Region III Region IV I alt Oversigt over registreringer i forbindelse med temaet hygiejne ved plejehjemstilsyn, 2005 Instruks for håndhygiejne Smykker og ure på hænder og underarme Mulighed for vask/afspritning i boliger Engangshåndklæder til rådighed i boliger Engangshandsker til rådighed i boliger Ingen instruks Mundtlig instruks Skriftlig instruks Ingen smykker Smykker Ikke i nogen boliger Ikke i alle boliger I alle boliger De fem særlige spørgsmål omkring hygiejne var udfyldt i 94 pct. af sagerne. Årsrapport

32 Oversigt over registrerede fejl i forbindelse med plejehjemstilsyn, 2005 Sundhedsadministrative forhold Instrukser Ingen bemærk. 968 Fejl 98 Alvorlige fejl 2 Kritik 0 Ydelser Ingen bemærk Fejl Alvorlige fejl Kritik Sundhedsrelaterede forhold Hygiejne Ernæring Mobilisering Sundhedsfaglige forhold Dokumentation Medicinhåndtering Patientrettigheder Personale Bygningsforhold Ingen bemærk Fejl Alvorlige fejl Kritik Der blev gået tilsyn på alle plejehjem (100 pct.) i løbet af I 415 ud af plejehjemstilsyn svarende til 39 pct. blev den færdige indrapportering til Sundhedsstyrelsen sendt inden fire uger efter besøget. 32 Årsrapport 2005

33 Bilag 5 Oversigt over opfyldelsen af resultatkrav i 2005 fordelt på hovedområder Hovedområde Produkt Ydelser Resultatkrav i kort version Målopfyldelsesgrad 1. Folkesundhed 1. Generel forebyggelsdineret 1. Assistere kommunerne til en koor- 1. Opfølgende møde efter udsendelsen i % og målrettet forebyggelsesind- af en sundhedsprofil for hver af regionens % sats kommuner. 2. Brugbart materiale, der påskønnes af brugerne Vægt i point 50 42,9 Point 2. Beskrivelse af landsdækkende netværk af institutioner og personer til varetagelse af primær forebyggelse i ny regional struktur. 3. Forebyggelsesprojekt vedrørende fysisk aktivitet på psykiatriske afdelinger 3. Projekt i samarbejde med CFF, Sundhedsstyrelsen om mulige netværk til støtte for kommunernes og regionernes indsats på forebyggelsesområdet. 4. Gennemførelse af projektet Fysisk aktivitet i sygehusvæsenet modelindsats på psykiatriske afdelinger i samarbejde med CFF 3. 0% % 4. Misbrugsområdet 5. Indhentning af information om narkotikamisbruget i lokalområdet og indberetning af dette til Sundhedsstyrelsen % % % 6. Materiale indberettet til tiden 7. Bidraget er anvendt i national rapportering Årsrapport

34 Hovedområde Produkt Ydelser Resultatkrav i kort version Målopfyldelsesgrad Vægt i point 2. Rådgivning af 1. (ingen) 1. Rådgivning på anmodning fra samarbejdspartnere % social- og sundhedsvæsen gives 3. Miljø, hygiejne 1. Skriftlig rådgivning af kommuner, amter og statslige myndigheder 2. Vurdering af sundhedsfaglige problemstillinger i miljøsager fremsendt til orientering. 1. Besvarelse af samtlige henvendelser inden for højst 12 uger Alle sager oprettet på baggrund af henvendelser fra samarbejdspartnere behandlet % % Point 3. Vurdering og rådgivning vedrørende hygiejne i daginstitutioner, skoler m.m. og boliger. 4. Rådgivning i forbindelse med kemisk terror eller uheld med udslip af kemiske stoffer 5. Samarbejde om udredning af lokale miljømæssige problemstillinger, f.eks. inden for vandforsyning 6. Boligtilsyn (hygiejniske forhold i henhold til boliglovgivningen) 34 Årsrapport 2005

35 Hovedområde Produkt Ydelser Resultatkrav i kort version Målopfyldelsesgrad Vægt i point 4. Biologisk 1. Overvågning af biologisk overførbare, Alle sager oprettet på baggrund af henvendel % overførbare sygdomme, herunder smitsomme, sygdomme ser fra samarbejdspartnere behandlet. herunder smitsomme 2. Håndtering af udbrud af smitsomme sygdomme sygdomme Point 3. Håndtering af fødevareoverførte sygdomme i samarbejde med fødevare- myndighederne 4. Rådgivning i forbindelse med biologisk terror 5. Indsats i forbindelse med risiko for import af SARS 2a. Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet. Kvalitet. 1. Klagesagsforbehandling 6. Pulversager 1. Forberedelse af klagesager for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn (PKN). 1. Sagsbehandlingstiden er fastlagt af PKN: 90 % af de ukomplicerede sager fremsendes til PKN inden for 7 uger, 90 % af de komplicerede sager fremsendes inden for 11 uger % 2. 66% 3. 98% Alle sager sammenskrevet så snart de er klar 3. PKN er tilfreds med sagsfremstillingen, det indhentede materiale og de sundhedsfaglige problemstillinger Årsrapport

36 Hovedområde Produkt Ydelser Resultatkrav i kort version Målopfyldelsesgrad Vægt i point 2. Egnetheds- tilsyn 1. Sagsudredning ved indberetning 1. Sagsoprettelse ved indberetning % samt løbende kontrol af sundhedsper- 3. Plejehjemstilsyn soner, som er under personligt tilsyn 1. Gennemførelse af tilsyn på landets plejehjem 1. Der gennemføres tilsyn med rapport på samtlige landets plejehjem. 2. Gennemførelse af tematisk tilsyn 2005: Fokus på hygiejne og smitte-forebyggelse. 3. Løbende kalibrering af tilsynet % 2. 94% % 4. 43% ,4 Point 4. Fagligt tilsyn 4. Rapport til plejehjemmene inden 4 uger efter tilsyn i 90% af sagerne. 1. Proaktivt fagligt tilsyn 1. Fælles projekt ELV/SST: Styrket overvågning af og tilsyn med sundhedsvæsenet. 2. Fagligt tilsyn med sundhedspersonale gennem rejsning af enkeltsager på ring af antal sager videresendt til SST inden Registrering af antal rejste sager. Registre- baggrund af indberetninger fra sundhedsvæsenet, klagesagsbehandling, rådet i marts m h på en gennemgang af sagsom- retslægelige ligsyn, P4 og medieomtale. Indberetning til Sundhedsstyrelsen 3. Sagerne færdigbehandles. af alvorlige sager 1. 0% % 3. 86% 75 46,5 36 Årsrapport 2005

37 Hovedområde Produkt Ydelser Resultatkrav i kort version Målopfyldelsesgrad 5. Overvågning 1. Opfølgning på faglige systemproblemer 1. Registrering af systemaspekter i klage- til- af sundhedsvæsenevæsenet i klage- og de af embedslægesynssager med henblik på næste års tilsynste- rejste tilsynssager ma. 2. Projektgruppen udfinder et antal potentielle systemfejl, som verificeres i Styrelsens registre og efterfølgende gøres til genstand for opfølgende forebyggende aktiviteter. 3. Opfølgning på tilsynstema 2005: God lægefaglig dokumentation på sygehusene. 4. Mindst et landsdækkende opfølgende initiativ vedtaget i CKF % % 3. 0% % Vægt i point 50 43,8 Point Årsrapport

38 Hovedområde Produkt Ydelser Resultatkrav i kort version Målopfyldelsesgrad 2. Ordinationstilsyn 5. Nedsættelse af projektgruppe ELV/SST mhp udvikling af retningslinier for systematisering af anvendelsen af P4. 6. Kvalificering af delprojekter: Behandling med i.v. kopieringspligtig medicin til patienter, som ikke har malign sygdom samt lægers rekvisitioner af afhængighedsskabende lægemidler 7. Gennemførelse af landsdækkende tilsyn med lægers ordinationer af i.v. kopieringspligtig medicin til patienter, som ikke har malign sygdom % % % % Vægt i point Point 2b. Rets- og trafikmedicin 3. Overvågning af brug af tvang i psykiatrien 1. Retsmedicin 1. Afholdelse af retslægelige ligsyn og konferering af potentielle retslægelige ligsyn. 2. Trafikmedicin 1. Stillingtagen til helbredsproblemer af betydning for køreegnethed. 8. Det Centrale Kontaktforum for tilsyn aftaler mindst ét overvågningstema for 2006 efter retningslinier udarbejdet af projektgruppen. Ingen krav Alle sager behandlet 2. Etablering af et projekt, der skal opgøre antallet af rejste tilsynssager 1. Indførelse af elektronisk sagsbehandling i alle institutioner 2. Alle sager behandlet % % % 2. 99% ,9 38 Årsrapport 2005