Beretning. Anstaltssektoren i Grønland. Den midlertidige anstalt i Kangerlussuaq, december 2009.

Transkript

1 Beretning 2009 Anstaltssektoren i Grønland Den midlertidige anstalt i Kangerlussuaq, december 2009.

2 Forord Denne årsberetning er en overordnet beretning om Anstaltssektoren i Grønland. Beretningen fra den midlertidige anstalt i Kangerlussuaq indgår i materialet, anstalten blev åbnet oktober Året bød på store ændringer i kriminalforsorgen i Grønland medførte en udvidelse af kapaciteten fra 132 pladser til 182, idet der den 1. april blev indviet en tilbygning til anstalten i Sisimiut med plads til 10 indsatte. Herudover blev der 1. oktober 2009 åbnet 40 midlertidige pladser i Kangerlussuaq, således den samlede kapacitet ved årsskiftet var 182. På trods af disse kapacitetsløft, var der ved årets udgang en venteliste på 260 personer. Endvidere hensad der 181 personer i anstalterne i Grønland. Det svarer til en belægningsprocent på 100 %. En medvirkende årsag til det store belæg er, at anstaltssektoren hurtigt modtager tilbageholdte fra politiets detentioner. Ved årsskiftet hensad således kun to tilbageholdte i de Grønlandske detentioner. Til gengæld var der på samme tidspunkt anbragt 38 tilbageholdte i de fem permanente anstalter. Den 1. september tiltrådte Thomas Nicolaisen som direktør for Kriminalforsorgen i Grønland. Direktøren skal pr. 1. januar 2010 stå for enhedsledelsen direktoratet i Grønland. Der vil herefter være fælles ledelse af anstaltssektoren og KIF. Direktoratet bestående af et sekretariat og juridiske medarbejdere, flyttede ind i lejede lokaler i Teletårnet i Nuuk i slutningen af december Også i 2009 blev der foretaget inspektionsbesøg af ledende anstaltsleder i de Grønlandske anstalter. I forbindelse med inspektionerne blev der flere stedet afholdt ansættelsessamtaler med ansøgere til stillinger som anstaltsbetjent på prøve. Årsberetningen fremsendes elektronisk som intern information til Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politimesteren i Grønland, Rigsombudsmanden i Grønland samt til anstalterne i Grønland. Peter Jyndevad Kristensen Ledende Anstaltsleder 2

3 Anstaltssektorens hovedopgaver Anstaltssektorens overordnede mål er at medvirke til at begrænse kriminalitet. Dette formål er fælles for hele det retslige system - det vil sige politi, anklagemyndighed, domstole og kriminalforsorg. Anstaltssektorens rolle er at fuldbyrde de domme, som domstolene har fastsat. Samt i stadig stigende grad - fungere som arresthuse for politiets tilbageholdte. Anstaltssektoren skal fuldbyrde dommene med den nødvendige kontrol og sikkerhed, men skal samtidig støtte og motivere de dømte til gennem personlig og social udvikling at leve en kriminalitetsfri tilværelse. De to led i hovedopgaven er sidestillede og lige vigtige. Det er vigtigt, at dommene fuldbyrdes på en sådan måde, at de dømte bevarer deres borgerlige rettigheder efter grundloven og de almindeligt anerkendte menneskerettigheder, som blandt andet er nedskrevet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Direktoratet for Kriminalforsorgen og Folketingets Ombudsmand kontrollerer, at dette er tilfældet, blandt andet ved inspektioner i de grønlandske anstalter. Principprogram Ifølge Kriminalforsorgens principprogram skal fuldbyrdelsen ske ud fra seks principper: Normalisering. Betyder bl.a., at forholdene i anstalterne skal indrettes, så de så vidt muligt svarer til forholdene udenfor. Åbenhed. Indebærer bl.a. en forpligtelse for anstaltssektoren til at sikre de dømte mulighed for at knytte og vedligeholde forbindelse til pårørende og det almindelige samfundsliv. Dette sker blandt andet gennem besøg og udgange. Såvel princippet om åbenhed som om normalisering skal medvirke til at begrænse de efterfølgende negative virkninger af frihedsberøvelsen. Ansvarlighed. Princippet indebærer, at de dømte skal have mulighed for at udvikle ansvarlighed, hvilket kan forbedre deres mulighed for efterfølgende at leve et liv uden kriminalitet. Sikkerhed. Princippet indebærer, at fuldbyrdelsen skal ske med hensyntagen til beskyttelse af såvel almindelige borgere mod kriminalitet som indsatte mod overgreb og skadelig påvirkning fra andre. Mindst mulig indgriben Betyder, at der ikke må anvendes mere magt eller flere restriktioner end nødvendigt. Optimal ressourceanvendelse: Heri ligger en forpligtelse til at bruge de eksisterende ressourcer, herunder personalet, bedst muligt. Det er hver enkelt enhed i anstaltssektoren, der løbende skal udmønte disse principper i deres virksomhed. I det daglige arbejde, vil et enkelt af principperne typisk ikke kunne stå alene, men flere - eventuelt indbyrdes modstridende - principper må afvejes over for hinanden. 3

4 Visioner Der er opstillet visioner på følgende områder: Omstilling og forandring. Anstaltssektoren vil være en effektiv og attraktiv arbejdsplads, der er kendt for en professionel håndtering af arbejdet og for åbenhed overfor forandring. Medarbejdere. Anstaltssektoren ønsker medarbejdere med stor faglig dygtighed, med respekt og forståelse for andre mennesker og med fokus på at levere arbejde af høj kvalitet. Resocialisering. Anstaltssektoren skal medvirke til at begrænse kriminaliteten gennem målrettede, effektive og meningsfyldte aktiviteter for de indsatte. Decentralisering. Anstaltssektoren skal være kendetegnet ved, at man på den enkelte arbejdsplads øver indflydelse på og tager ansvar for indholdet og kvaliteten af arbejdet. Fysiske rammer. Anstaltssektoren arbejder på at få moderne og ordentlige fysiske rammer, der kan tilpasses såvel interne som eksterne behov og krav, og som kan tilgodese såvel behandlingstiltag som sikkerhed. Ny teknologi. Anstaltssektoren vil anvende ny teknologi som redskab til at opfylde krav og forventninger til effektivitet og kvalitet i arbejdet. Alle medarbejdere i anstaltssektoren skal være med til at sikre, at visionerne nås. Visionerne blev derfor beskrevet i en pjece, der blev udsendt til alle anstalter i Grønland i Visionspjecen vil blive revideret i forhold til de nye initiativer og projekter. 4

5 Strukturen i Anstaltssektoren (Indtil 1. januar 2010). Politimesteren i Grønland har i henhold til Retsplejeloven ansvaret for fuldbyrdelse af domme i kriminalsager, herunder fuldbyrdelse af frihedsberøvende foranstaltninger i de grønlandske anstalter. Politimesteren har således ansvaret for alle indsættelser af de domfældte i anstalterne i Grønland. Ansvaret for den daglige drift af anstaltssektoren ligger hos Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvor den overordnede ledelse af Anstaltssektoren i Grønland varetages af den ledende anstaltsleder, der er fysisk placeret ved Anstalten for domfældte i Nuuk. Anstaltssektorens personale- og beskæftigelseskonsulent (stillingen er pt. vakant) er også placeret ved Anstalten i Nuuk og varetager ligeledes opgaver for hele anstaltssektoren. Den daglige ledelse af anstalterne varetages af de lokale anstaltsledere. Der er omkring 80 medarbejdere i hele anstaltssektoren i Grønland. Heraf er ca. 68 uniformerede medarbejdere og 12 civilt ansatte. Uniformeret personale omfatter udover ledende personale primært anstaltsoverbetjente og anstaltsbetjente. Civilt personale omfatter administrativt personale, socialrådgivere samt køkkenpersonale. Direktoratet for Kriminalforsorgen / Politimesteren Anstaltsektoren Ledende anstaltsleder Personale -og beskæftigelseskonsulent Sekretariatet Anstaltsleder i Sisimiut Anstaltsleder i Ilulissat Anstaltsleder i Aasiaat Anstaltsleder i Qaqortoq Anstaltsleder i Nuuk Overvagtmester i Sisimiut Overvagtmester Overvagtmester Overvagtmester Overvagtmester i Nuuk Anstalten Ungdomspensionen Vagtmester Anstaltbetjente Anstaltsbetjente Regnskabsmedarbejder Socialrådgiver Anstaltsbetjente Socialrådgiver Anstaltsbetjente Socialrådgiver Anstaltsbetjente Vagtmestre Køkkenleder Anstaltsbetjente køkkenass. 5

6 Kapacitet og belæg i de grønlandske anstalter I anstalterne er typisk anbragt domfældte, der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet, sædelighedskriminalitet eller hashkriminalitet samt en mindre gruppe, der alene er dømt for berigelseskriminalitet. Herudover opholder der sig til stadighed et antal tilbageholdte, der venter på mentalobservation og/eller domsafsigelse. I Aasiaat og Qaqortoq ligger to mindre anstalter, hver med plads til 10 domfældte. I Nuuk er placeret en større anstalt med plads til 64 indsatte. I Ilulissat findes en anstalt med plads til 19 domfældte. I Sisimiut åbnede anstaltssektoren en ny anstalt den 1. august 2006 med en kapacitet på 20 pladser, institutionen blev udvidet med 10 pladser i Den samlede kapacitet i den grønlandske anstaltssektor er ved udgangen af 2009 på 182 pladser inklusive den midlertidige anstalt i Kangerlussuaq. Som følge af ønsket om nedbringelse af den eksplosivt stigende venterkø blev en midlertidig anstalt i Kangerlussuaq ibrugtaget 1. oktober Den midlertidige anstalt anvendes udelukkende til indkaldte afsonere med domme på max. 6 måneder - fra ventelisten. Anstalten har plads til 40 indsatte. Anstalten forventes lukket med udgangen af Ungdomspensionen i Sisimiut har plads til 9 klienter, men pa. meget få klienter, bruges institutionen hovedsagelig til udslusning/udstationering af domfældte fra øvrige institutioner. 6

7 Gennemsnitlige antal al indsatte i 2009 Kapacitet i alt 182 pladser antal insdatte Januar Februar Marts April Maj Belæg Juni måned Juli August September Belæg inkl. dagfolk Oktober November December Der har i 2009 været et samlet belæg på i alt fangedage, hvilket giver et dagligt gennemsnit på 143,15 indsatte pr. dag. Til sammenligning var der i 2008 i alt fangedage der svarede til et gennemsnit på 128,51 7

8 Udviklingen i belægsprocenten i anstalterne Samlet belæg i de Grønlandske anstalter Pct år 8

9 12 Antal dagfolk placeret i anstalterne i Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Der har i 2009 været i alt 10 dage med dagfolk. Sammenlinet med 2008 hvor der var i alt 1444 dage med dagfolk, hvilket er 77 pr. måned og gennemsnit 2,5 pr. dag i Udviklingen i antallet i dagfolk placeret i de grønlandske anstalter Fra 2005 til 2006 skete en stor stigning af dagfolk der blev anbragt i anstalterne. I 2007 skete en markant nedgang (ca. 60 % i forhold til 2006). En del af forklaringen på den store nedgang er, at der ikke blev indkaldt frifodsfolk til de permanente anstalter og herved blev der mulighed for, at placere politiets tilbageholdte i anstalterne hele døgnet og ikke kun som dagfolk. I 2008 steg tallet af dagfolk igen, men i slutningen af året faldt tallet drastisk. I 2009 har begrebet dagfolk været næsten ikke eksisterende. I byer med anstalter flyttes tilbageholdte til anstalten indenfor ét døgn og i byer uden anstalt flyttes de tilbageholdte fra detentionen til anstalt indenfor 14 dage. 9

10 Udviklingen i antallet af dagfolk Antal dagfolk År År 2005 har der i gennemsnit været 4,92 indsat som dagfolk pr. dag. År 2006 har der i gennemsnit været 6,56 indsat som dagfolk pr. dag År 2007 har der i gennemsnit været 2,54 indsat som dagfolk pr. dag År 2008 har der i gennemsnit været 3,90 indsat som dagfolk pr. dag. År 2009 har der i gennemsnit været 0,02 indsat som dagfolk pr. dag. Venteliste 2009 Der har i de senere år været en stærkt stigende strafmasse i Grønland og et deraf følgende stigende pres på Kriminalforsorgens anstalter i Grønland. Årsagen til den stigende strafmasse skal dels findes i en stigning i den grove kriminalitet, dels i skærpelsen af sanktioner på voldsområdet, drab, drabsforsøg samt sædelighedsforbrydelser. På trods af belægget i de grønlandske anstalter har været meget højt og der de senere år er sket en væsentlig kapacitetsudvidelse til i alt 182 pladser har ventelisten været stigende i de sidste år. En stor del af de der afventer anbringelse i anstalt er dømt for grovere forbrydelser, herunder sædelighedsforbrydelser, overtrædelse af narkotikalovgivningen og grov vold. Ved udgangen af 2009 var ventertallet steget fra 150 til 260. Se endvidere omstående. 10

11 300 Udviklingen i antallet af domfældte der afventede plads i anstalterne i jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Indsættelser i de grønlandske anstalter Antal indsættelser Antal indsættelser I 2009 har der i alt været 441 indsættelser i anstaltssektoren. Den kønsmæssige fordeling var 385 mænd og 56 kvinder. I 2008 var i alt 366 indsættelser og den kønsmæssige fordeling var 303 mænd og 63 kvinder. 11

12 Kapacitetsudvidelse i Anstaltssektoren På baggrund af en stadig stigende venteliste besluttede Direktoratet for Kriminalforsorgen i slutningen af 2005 at udvide kapaciteten i Grønland. Anstalten for domfældte i Sisimiut blev taget i brug den 12. juli 2006, hvor de første to domfældte blev indsat. Kapaciteten i anstalten var fra starten 20 pladser. Anstalten blev udvidet med 10 pladser i Udvidelsen skete ved en tilbygning til eksisterende anstalt. Hertil kommer den tidligere nævnte opførelse af den første anstalt på østkysten af Grønland i Tasiilaq, der projekteres med at anstalten får en kapacitet på 15 pladser, heraf de fem som ½ lukkede pladser. Det forventes at institutionen ibrugtages Endvidere planlægges der udvidelser af anstalterne i Qaqortoq, Aasiaat og Ilulissat. Der skal både skabes mere cellekapacitet, men også forbedring/etablering af lokaleforhold til brug for beskæftigelse, undervisning, behandling og fritid for de anbragte i ½ lukket regi. Pensionen i Sisimiut I løbet af 2007 blev den sidste klient i ungdomspensionen løsladt. Der har siden kun været få foranstaltede klienter til ungdomspensionen. Efter aftale med direktoratet blev det i 2008 besluttet, at videreføre en ordning hvorefter egnede domfældte fra anstalterne kunne udstationeres til ungdomspensionen. Det har medført en styrkelse af bemandingen således der nu er to funktionærer på døgntjeneste. Ved udgangen af 2009 hensad der 8 domfældte på udstationeringsbasis i institutionen. Der er lagt op til, at ikke kun domfældte fra anstalten i Sisimiut kan flyttes til pensionen, men også domfældte fra øvrige anstalter i Grønland. Domfældtes dagligdag De dømte afskæres mindst muligt fra at deltage i det omliggende samfundsliv. Beskæftigelse og aktiviteter i fritiden sker så vidt muligt uden for anstalten. Efter en konkret misbrugsvurdering kan de domfældte efter relativ kort tid, og hvis mulighederne er til stede, deltage i beskæftigelse udenfor anstalterne. Der ud over har de domfældte mulighed for at deltage i personalestyrede fritidsaktiviteter som f.eks. fiskeri, jagt og andre former for sport. I nogle anstalter er der også deltidsundervisning i edb, grønlandsk og dansk. De domfældte kan ligeledes efter en konkret vurdering komme på udgang flere gange om ugen, som udgangspunkt med det formål at opretholde kontakten til samfundet udenfor anstalten. 12

13 Beskæftigelsesgraden i de grønlandske anstalter Domfældte har som udgangspunkt mulighed for at beskæftige sig hos arbejdsgivere uden for anstalten. Såvel private arbejdsgivere som offentlige institutioner beskæftiger domfældte i varige jobs eller med varetagelse af mindre opgaver når der opstår behov herfor. Anstaltssektoren råder derimod ikke over værkstedsfaciliteter eller lignende, der kan imødekomme beskæftigelsesbehovet for domfældte der ikke har job udenfor anstalterne eller for tilbageholdte, der ikke har tilladelse til at forlade anstalterne. Som tidligere nævnt forberedes der bygningsændringer/tilbygninger, således der som minimum kan tilbydes beskæftigelse i anstalterne til anbragte i ½ lukket regi. Der foretages månedsvis en registrering af de domfældtes beskæftigelse under opholdet i anstalt. Registreringsmetoden giver et detaljeret billede af beskæftigelsessituationen dag for dag i de enkelte anstalter. Anstaltssektoren registrerer på denne måde såvel interne som eksterne beskæftigelsesaktiviteter. Der ses store sæsonudsving på beskæftigelsesområdet, ligesom lokale forhold har stor indflydelse på antallet af beskæftigede domfældte. Disse forhold bevirker, at de enkelte anstalter løbende skal vurdere mulighederne for at sætte ind med alternative aktiviteter. Hver enkelt anstalt har i starten af året vurderet de muligheder for beskæftigelse i 2009, som man forventede kunne gennemføres. Anstalterne har i den forbindelse planlagt aktiviteterne og beskrevet detaljerede årsmål på området. Opgørelsen af beskæftigelsesaktiviteterne i 2009 viser den faktiske procentvise beskæftigelse af det samlede belæg opgjort i fuldtidsjobs. Opgørelsen er således et udtryk for det samlede antal timer domfældte har været beskæftiget, men viser ikke hvor mange domfældte aktiviteterne har været fordelt på. Beskæftigede i procent Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Deltidsundervisning I flere anstalter har der gennem flere år været afviklet deltidsundervisning. Undervisningen forestås af lokale lærerkræfter, der tilrettelægger lektionerne efter de domfældtes ønsker og behov med hensyn til emner og undervisningsform. Deltagerne findes hovedsageligt i den gruppe af indsatte, som ikke har kunnet beskæftiges p.g.a. manglende udgang. Desværre har anstalten i Nuuk været uden lærerkræfter de sidste år. På trods af annoncering er det ikke lykkedes, at ansætte personale hertil. 13

14 Samarbejde med erhvervslivet Anstaltssektoren arbejder fortsat på at styrke samarbejdet mellem anstalterne og private/offentlige arbejdsgivere i Grønland. Det i dag af afgørende betydning, at anstalterne laver opsøgende arbejde hos arbejdsgivere for at skaffe jobs til de domfældte. Anstaltssektoren lægger vægt på, at anstalterne lokalt udbygger og vedligeholder samarbejdet med erhvervslivet i bestræbelserne på at sikre en meningsfuld aktivering af domfældte. Det er væsentligt at erhvervslivet forstår vigtigheden af at tage del i den samfundsnyttige opgave det er at bidrage til de domfældtes udslusning til samfundet Gennem mange år har der f.eks. eksisteret et forbilledligt samarbejde mellem Sømandshjemmene i hele Grønland og de lokale anstalter. I 2009 har der været beskæftiget domfældte i alle Sømandshjem i Grønland. Det har desværre i 2009 været svært, at skaffe arbejde i byerne til de domfældte. En del af forklaringen er selvfølgelig, at anstaltssektorens kapacitet i 2009 blev udvidet fra 132 pladser til 182 og det faktum, at de anbragte i den midlertidige anstalt i Kangerlussuaq ikke har mulighed for beskæftigelse i bygden. Disciplinære foranstaltninger Hvis de indsatte overtræder reglerne for opholdet kan anstalterne tage disciplinære foranstaltninger i anvendelse. Overtrædelser kan f.eks. være besiddelse af narkotika eller alkohol, undvigelse, misbrug af udgang eller vold eller trusler om vold. Alt efter overtrædelsens art og omfang kan foranstaltningen være en advarsel, fratræk i lommepengene eller anbringelse i enrum. I 2009 steg antallet af disciplinære overtrædelser til i alt 452. I 2008 var tallet

15 Disciplinære overtrædelser anstalterne i Hashrygning/forsøg Besiddelse af hash ulovlig indsm... Udgangsmisbrug Arbejdsværing Ordensbestemmelserne Ulovlige effekter Undvigelse Trusler og vold mod personalet Trusler og vold mod meddomfældte Beruselse ny kriminalitet I alt Disciplinære foranstaltninger i forbindelse med overtrædelserne Advarsel Enrum en dag Enrum to dage Enrum tre dage Enrum mere end tre dage Andre sanktioner 15

16 Sikringscelleanbringelser En sikringscelle er en celle der er indrettet med en fastboltet seng, hvor det er muligt at fiksere den indsatte med bælte og eventuelt fod- og håndremme. Ved fiksering skal læge straks tilkaldes, og der skal være en fast vagt ved den indsatte. Sikringscelle anvendes, hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold, overvinde voldsom modstand eller for at forhindre selvbeskadigelse eller selvmord. Anstaltssektoren råder over en sikringscelle i anstalten for domfældte i Nuuk. I 2009 anvendtes sikringscelle i fire tilfælde. Observationscelleanbringelser En observationscelle er en celle, der er indrettet med en fastmonteret seng, stol og et bord. En indsat kan anbringes i observationscelle med henblik på at hindre hærværk, opretholde ro og sikkerhed i institutionen eller i tilfælde, hvor der skønnes at være behov for særlig observation, f.eks. ved beruselse eller mistanke om stofindtagelse. Der er observationsceller i anstalterne i Qaqortoq, Aasiaat, Nuuk og Ilulissat. I 2009 blev der anvendt observationscelle i 54 tilfælde. Ved langt de fleste anbringelser skønnedes der at være behov for særlig observation i forbindelse med opretholdelse af ro og orden. I 2008 var tallet for observationscelleanbringelser 23 tilfælde. Anvendelse af håndjern Der blev i 2009 anvendt håndjern i 3 tilfælde. I 2008 blev der ikke anvendt håndjern. Magtanvendelse Personalet kan i særlige situationer være nødsaget til at anvende magt over for domfældte, f.eks. for at hindre undvigelse, selvbeskadigelse og selvmord eller for at afværge personlig overlast. Endvidere kan magt anvendes for at gennemføre en visitation eller for at gennemføre personalets anvisninger om opholdssted. Afhængigt af situationen kan magtanvendelse omfatte brug af håndkraft, stav, skjold. Anvendelse af magt i 2009 var oftest begrundet i afværgelse af personlig overlast og gennemførsel af visitationer. Tidligere har magt oftest været anvendt i forbindelse med flytning af indsatte. Der blev i 2009 anvendt magt i 4 tilfælde. I 2008 blev der anvendt magt i 5 tilfælde. Undvigelser Undvigelser fra anstalterne er tilfælde, hvor en domfældte forlader anstalterne uden tilladelse, undviger fra transport eller fra indlæggelse på hospital eller lignende. I 2009 har der været i alt 31 undvigelser. Heraf alene de 16 fra anstalten i Nuuk I 2008 var der været i alt 15 undvigelser. Heraf alene de 8 fra anstalten Nuuk. Selvmord/forsøg Der er registreret et tilfælde af selvmord i 2008, det skete i anstalten for domfældte i Ilulissat. 16

17 Der er ikke registret forsøg på selvmord i I 2008 registreredes der ingen selvmord, men tre tilfælde af selvmordsforsøg. Personale Opgaverne vedrørende anstalternes daglige drift varetages i hovedsagen af uniformeret personale. Basispersonalet består primært af anstaltsbetjente og anstaltsmedhjælpere. Personalet rekrutteres lokalt og oftest som anstaltsmedhjælpere. Anstaltsmedhjælperne deltager efter tre dages oplæring i varetagelsen af opsyns- og serviceopgaverne i anstalterne. Disse medarbejdere har ingen kriminalforsorgsfaglig uddannelse eller erfaring, men indgår trods dette på lige fod med det faste personale. Denne gruppe medarbejdere er som følge af ansættelsesvilkårene løst tilknyttet, hvilket er medvirkende til en stor personalegennemstrømning. Anstaltssektoren arbejder ihærdigt på at minimere andelen af ufaglært arbejdskraft til fordel for en uddannet og kompetent arbejdsstyrke. Det er fortsat hensigten at begrænse anvendelsen af løst tilknyttede medarbejdere til under 5 % i Rekruttering For at komme i betragtning til en uddannelsesstilling som anstaltsbetjent, skal ansøgeren bestå en ansættelsesprøve, hvor ansøgerens evner i forhold til uddannelsen og jobbet som anstaltsbetjent testes. Ansættelsesprøven består af en del, hvor ansøgerens færdigheder i skriftlig dansk testes. Endvidere testes ansøgerens personlige evner med hensyn til: Robusthed Fleksibilitet Stabilitet Accept af systemet og de indsatte Modenhed Tålmodighed og Samarbejdsevne Frafald I 2009 tegnede sig et meget positivt billede med hensyn til frafaldet blandt fast tilknyttede medarbejdere. For første gang i flere år er normativet opfyldt. Anstalten i Nuuk har desuden ansat en socialrådgiver, men har stadig ikke kunnet besætte den anden stilling som socialrådgiver. Uddannelse Anstaltsbetjente ansættes som tjenestemænd på prøve. Grunduddannelsen varer to år og veksler mellem praktisk træning i anstalterne og deltagelse i teoretiske kurser der tilrettelægges og gennemføres af Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. På den teoretiske del af grunduddannelsen undervises bl.a. i kriminalforsorgsfag, rapportskrivning, kriminalret, konfliktløsning, samfundsfag og psykologi. De teoretiske moduler afsluttes med eksamen. Anstaltsbetjente på prøve ansættes løbende, når der er egnede ansøgere der kan besætte de ledige uddannelsesstillinger De teoretiske uddannelsesmoduler afvikles når der er samlet et 17

18 passende antal deltagere til et hold, hvilket indebærer at nogle anstaltsbetjente på prøve først gennemfører de teoretiske moduler i slutningen af prøvetidens udløb. I 2009 bestod 18 anstaltsbetjente eksamen med tilfredsstillende resultat. Der er efterfølgende udfærdiget planer for disse m.h.p. uddannelse på Herstedvester, planen løber frem til Som følge af den positive tendens i fastholdelse af personale, forventes der ikke afholdt GA1 og 2 i 2010, men formentlig i starten af 2011 på grund af antagelse af personale til den kommende anstalt i Tasiilaq. I 2005 gennemførtes med Uddannelsesplan 2005 en del ændringer i forhold til grunduddannelsesforløbet. Der er bl.a. iværksat et introduktionsforløb for nyansatte anstaltsbetjente på prøve, ligesom der gennemføres formaliserede uddannelsessamtaler med henblik på at følge op på og styrke den enkeltes læring gennem forløbet. Ligeledes som følge af Uddannelsesplan 2005 tilførtes grunduddannelsen af anstaltsbetjente et nyt praktisk modul P-4, som gennemføres ved 2-3 måneders praktikophold i Anstalten ved Herstedvester. Praktikanterne er tilknyttede anstaltens grønlænderafdeling og har til formål at deltageren får indblik i dagligdagen i et lukket fængsel i Danmark. Herunder er det formålet, at deltageren lærer og træner almindeligt forekommende rutiner på tjenestestedet. Der lægges særlig vægt på dagligdags fængselssikkerhed. Det er således en obligatorisk del af grunduddannelsen, at den prøveansatte skal gennemføre praktikophold i Herstedvester. Den prøveansatte bedømmes i forbindelse med opholdet. I 2009 gennemførte 24 anstaltsbetjente på prøve praktik-4 i Anstalten ved Herstedvester. I forhold til anstaltssektorens lederstillinger er der knyttet et krav om at stillingsindehaverne gennemfører en egentlig ledelsesuddannelse. Minimumskravet for anstaltssektorens mellemledere er at de gennemfører Kriminalforsorgens Førlederuddannelse (KFL) eller tilsvarende uddannelse med tilfredsstillende resultat. Ledere med højere charge skal gennemføre Kriminalforsorgens Lederuddannelse (KL) eller Kriminalforsorgens Overordnede Lederuddannelse (KOL). Øvrig personaleudvikling Kriminalforsorgen har behov for en systematisk og strategisk kompetenceudvikling, der tager højde for de langsigtede behov på de enkelte tjenestesteder. Tjenestestederne definerer mål og rammer for medarbejdernes fælles og individuelle udviklingsmål og sætter fokus på såvel den enkelte medarbejders faglige kvalifikationer som personlige egenskaber. Alle medarbejdere i Kriminalforsorgen skal regelmæssigt deltage i medarbejderudviklingssamtaler (MUS) efter Kriminalforsorgens standardkoncept. Udviklingsaktiviteterne vil som væsentlige elementer afvikles gennem varierede, kvalificerende og kompetencegivende opgaver i forbindelse med tjenesten og i det omfang det er relevant i kursussammenhænge. Anstaltssektoren har ikke formået, at gennemføre samtaler med alle personalegrupper i Målet for 2010/11 er en gennemførsel af MUS-samtaler med samtlige fastansatte medarbejdere og ledere. 18

19 Vold og trusler Antallet af indberettede trusler om vold og/eller trusler mod personalet faldt markant frem til 2006 hvor der samlet blev registreret 8 tilfælde af trusler om vold og/eller trusler mod personalet. I 2008 skete der er stigning til 18 tilfælde af vold/trusler mod personalet. I 2009 er der registeret 7 tilfælde af vold/trusler mod personalet. Tallet for indberettede tilfælde af trusler om vold, trusler, mv. mod ansatte i anstaltssektoren har bortset fra været i en positiv udvikling idet det er faldet drastisk siden 2004, hvor der var i alt 22 tilfælde af trusler om vold, vold mod personalet og andre trusler mod personalet. Anstaltssektoren har iværksat forskellige initiativer, der vedrører både vold og trusler mod personalet. Der er således indarbejdet en forbedret registrering, som skal medvirke til at give en større indsigt i, hvornår episoderne sker og dermed, hvordan de kan forebygges. Yderligere er der iværksat andre initiativer, fx udarbejdelse af handleplaner for procedurer i forbindelse med alvorlige hændelser, der overgår medarbejdere. Endelig har anstaltssektoren formuleret en voldspolitik som skal bidrage til åben dialog og fælles ansvarlighed med hensyn til problematikken omkring vold og trusler på tjenestestederne. Voldspolitik Anstaltssektorens holdning til vold og trusler: Vi anser vold og trusler om vold for at være et fælles problem og et fælles ansvar. Vi er åbne omkring vold og trusler. Vi forebygger vold og trusler. Vi registrerer vold og trusler. Vi kan regne med hinandens opbakning. Definition på vold: Fysisk vold i form af overgreb, slag, spark, bid og lignende. Psykisk vold i form af verbale og non - verbale trusler herunder mobning, chikane og nedsættende bemærkninger. Reaktioner på den konstante risiko for vold og trusler. Reaktioner på at være vidne til vold, trusler og selvmord. Målsætning At forebygge og nedbringe vold og trusselsepisoder. At sikre tryghed og trivsel i personalegruppen. At sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. At sikre at alle er klar over, hvordan vold og trusler skal forebygges, håndteres og registreres. At udvikle metoder til at håndtere vold og trusler. At sikre at alle kolleger oplyses om, at der findes uddannede personer til defusing og debriefing. At sikre, at kolleger får akut krisehjælp og oplyses om muligheden for at få hjælp hos NMC. At sikre at alle nye kolleger oplyses om arbejdspladsens politik og håndtering af vold og trusler. At sikre at alle kolleger får dækket behov for efteruddannelse. 19

20 Sikkerhedsmæssige forhold Vi er alle er afhængig af hinanden derfor: Bærer vi altid radio. Reagerer vi altid på alarmkald. Instruerer vi de nye kolleger i de sikkerhedsmæssige rutiner. Voldspolitikken skal løbende justeres så den passer til vores dagligdag, mindst en gang om året. Krisehjælp Medarbejdere i Anstaltssektoren har mulighed for anonymt at søge hjælp, hvis de udsættes for en krise, hvad enten krisen omhandler arbejdsmæssige forhold, familierelaterede problemer, misbrugsproblemer, økonomiske problemer eller andet. Anstaltssektoren har siden 1998 haft en abonnementsaftale med Nordic Mental Corporation (NMC). Aftalen betyder, at medarbejdere i anstaltssektoren har adgang til anonym hjælp fra eksempelvis advokater, psykiatere, psykologer, revisorer og socialrådgivere. NMC har et netværk af konsulenter, der dækker hele Danmark og Grønland. Når en medarbejder ringer til NMC, vil vedkommende inden for højst 24 timer modtage den første indledende samtale med en konsulent. Tilbudet om krisehjælp via NMC er et gratis og anonymt tilbud for medarbejderne i anstaltssektoren. Ved flere lejligheder i 2009 benyttede medarbejdere sig af denne mulighed. Sygefravær og sygefraværspolitik Sygdomsfraværet har i en årrække været højt i anstaltssektoren. Da anstalternes vigtigste ressource er personalet, er det naturligt, at en nedbringelse af sygefraværet er et af de mest centrale personalepolitiske mål. Anstaltssektoren har derfor iværksat et strategisk sygefraværsarbejde til nedbringelse af sygefraværet, som tillige har øget fokus på og omsorg for den enkelte medarbejder, blandt andet i form af telefonisk kontakt med sygemeldte og omsorgssamtaler. Som noget nyt fik også personalet i Grønland i 2007 mulighed for gratis behandling via Falck Healthcare. Tilbagemeldingen fra tjenestestederne er, at der er stor interesse for denne ordning. Dog er det meget forskelligt fra by til by, hvilke muligheder de enkelte ansatte kan benytte. Nedenfor ses antal af sygedage og medarbejdernes gennemsnitning sygefravær i de enkelte anstalter. Der var i 2009 i alt 459 sygedage i anstaltssektoren: Qaqortoq 36 sygedage Nuuk 315 sygedage Sisimiut 21 sygedage 20