Slutrapport. for forsknings- og udviklingsprojekter med tilskud fra. Innovationsloven

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv DATO: 10. november 2010 Slutrapport for forsknings- og udviklingsprojekter med tilskud fra Innovationsloven 1. Projekttitel: Omlægning til økologi, en særlig indsats øst for Storebælt 2. FødevareErhvervs j.nr.: Ansøger (titel, navn, adresse, tlf., fax. og ): Oprindelig ansøger var Agrovi I/S, Industrivænget 22, 3400 Hillerød. Projektet blev pr. 2. januar 2009 producentskiftet til: Østlige Øers Landboforeninger, Fulbyvej 15, 4180 Sorø. Tlf.: , fax , Alle relevante oplysninger skal fremgå af statusrapporten. Slutrapport samt publikationer og artikler mm. fra hele projektperioden sendes i ét eksemplar til: FødevareErhverv Udviklingsstøttekontoret Nyropsgade København V

2 2 4. Deltagende samarbejdsparter (navn, adresse, tlf., fax., og ): Ingen 5. Kontaktpersoner (titel, navn, adresse, tlf., fax. og . For hver deltagende institution er der er udpeget én kontaktperson): Økologikonsulent Pernille Plantener, Økologisk Rådgivning, Fulbyvej 15, 4180 Sorø. Tlf , fax , 6. Øvrige projektmedarbejdere (titel, navn, adresse, tlf., fax., og ): Landskonsulent Erik Fog, Videncenter for Landbrug, Økologi, Agro Food Park 15, 8200 Århus N. Tlf , fax , Projektchef Mikael Tersbøl, Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: , Økologichef Lisbeth Frank Hansen, Økologisk Rådgivning, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, tlf.: , fax , Økologikonsulent Jesper Hansen, Økologisk Rådgivning, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, tlf.: , fax , Økologikonsulent Henning Hervik, Økologisk Rådgivning, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, tlf.: , fax , Økologikonsulent Steffen Blume, Økologisk Rådgivning, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, tlf.: , fax , Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, tlf.: , fax , Økologikonsulent Anders Schou, Økologisk Rådgivning, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, tlf.: , fax , Økologikonsulent Thorkild Nissen, Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: , Regnskabskonsulent Jan Møller Olesen, Landboforeningen Gefion, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, tlf.: , fax , Regnskabskonsulent Peter Larsen, Landboforeningen Gefion, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, tlf.: , fax , Regnskabskonsulent Mie Andersen, Landboforeningen Gefion, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, tlf.: , fax , Regnskabskonsulent Henrik Sønderris Pedersen, Agrovi, Industrivænget 22, 3400 Hillerød. Tlf.: , Regnskabskonsulent Kurt Kristensen, Agrovi, Industrivænget 22, 3400 Hillerød. Tlf.: , e- mail 2

3 3 7. Projektets start- og slutdato: Begyndelsesdato: 15. juni Slutdato: 30. november Slutrapport: (maks. 4-6 sider) A. Sammendrag af projektets formål og af projektets indhold i henhold til den godkendte projektansøgning: Projektets formål er at styrke omlægningen til økologi øst for Storebælt. Det gøres ved at 1) foretage holdningsbearbejdelse af de konventionelle landmænd, hvis driftsform peger til fordel for økologien, 2) øve påvirkning på øvrige aktører, der er med til at indvirke på landmandens beslutning, og 3) opstille en realiserbar løsning på gødningsknapheden i Østdanmark B. Projektets resultater og konklusion: Kort sammendrag af projektets hovedresultater og konklusioner med henvisning til publikationer. I forhold til de opstillede projektmål er de planlagte aktiviteter gennemført. Der er omlagt 1598 ha til økologisk drift og forventes yderligere omlagt 204 ha inden næste ansøgningsfrist. Det er langt under målet for antallet af omlæggere. Hypoteser herom kan læses under pkt. J. Det største problem synes at være, at de økonomiske muligheder i økologisk produktion ikke opleves som attraktive nok til at opveje den usikkerhed der er i et skifte til en anden produktionsform. Der synes at være en strukturel barriere for omlægning i form af træghed i aftagerleddet, særligt detailhandelen, og hovedkonklusionen er derfor at der er brug for en indsats, der gør det attraktivt for detailhandelen at beskæftige sig med smallere økologiske produkter 1. Endvidere viser vores egen evaluering af forløbet med landmændene, at der skal tæt opfølgning til for at støtte potentielle omlæggeres beslutning ind i økologien. C. Projektets faglige forløb: Gennemgang af projektets forløb og opnåede resultater samt en vurdering af resultaterne i forhold til de oprindeligt opstillede projektplan og milepæle. Der bør tillige være en vurdering af opfyldelse af budget. Igennem projektperioden er der foretaget holdningsbearbejdelse af landmænd og øvrige aktører gennem 22 artikler i landbrugsmedierne, 12 annoncer, 6 arrangementer samt henvendelse til alle planteavlskonsulenter øst for Storebælt med tilbud om deltagelse i deres erfa-grupper. Der er gennemført efteruddannelse for landbrugets konventionelle konsulenter i form af en hel kursusdag for 26 konsulenter og et to-timers møde for 54 konsulenter. Der er gennemført en kursusdag, to udflugter og 2 møder med landmænd, der er interesserede i en biogasløsning for at imødegå gødningsknapheden. Der er etableret en velbesøgt hjemmeside rettet mod landmænd, der overvejer omlægning. 1 Økologi og Erhverv, 13. september

4 4 Disse initiativer har ledt til at 123 landmænd er blevet kontaktet direkte eller har kontaktet os, 64 af disse har i løbet af projektperioden haft et besøg på bedriften af to konsulenter for drøftelse af mulighederne for omlægning. Heraf har 35 lagt 1599 ha og 280 malkekøer om, og vi forventer at yderligere 3 landmænd, der tilsammen driver 204 ha, vil lægge om inden næste ansøgningsfrist. Alle tal er uddybet og forklaret under pkt. J. Projektforløbet er søgt skitseret nedenfor: Budgettet er blevet revideret undervejs, godkendt i skrivelse fra FødevareErhverv af 25. august 2009 samt november Det reviderede budget har stemt overens med de planlagte og gennemførte aktiviteter. D. For samarbejdsprojekter med flere projektparter redegøres yderligere for: Ikke relevant E. Vurdering af projektets erhvervs- og samfundsmæssige betydning: Herunder kan følgende forhold indgå i vurderingen: Omsætnings- og investeringseffekt, Konkurrencefremmende effekt, Antal af ansøgte og opnåede patenter eller anden eneretsbeskyttelse, Beskæftigelseseffekt (direkte og indirekte), Markedseffekt (nye markeder eller markedsandele, nye produkter), Kompetenceopbygning hos projektdeltagerne, Effekt i relation til kvalitetsparametre (spisekvalitet, holdbarhed, hygiejne m.v.), herunder "bløde" parametre som miljø, arbejdsmiljø, dyrevelfærd m.v. Resultaternes praktiske og/eller videnskabelige betydning samt hvilke nye problemstillinger projektet måtte have afdækket herunder relationer til andre/fremtidige projekter. I løbet af projektets løbetid har konjunkturerne vendt for landbruget. Det seneste år har mange landmænd kæmpet for deres overlevelse som resultat af lave produktpriser og pengeinstitutternes uvillighed til at yde kredit. En del af de omlagte landmænd har valgt omlægning, fordi det så ud til at give en mere gunstig økonomi. Det er dog ikke entydigt. Der er også landmænd, vi har haft nær kontakt med, der har fravalgt økologien, fordi den øgede risiko ikke blev dækket tilstrækkeligt ind af beregnet merindtjening. Da omlægningsperioden er 24 måneder for de fleste produktionsgrene, kan der på nuværende tidspunkt ikke måles nogen effekt af projektet på markedet. Vi har dog nogle forventninger: 280 4

5 5 nye økologiske malkekøer vil øge indvejningen af økologisk mælk med ca. 2,5 mio. kg mælk pr. år. Når disse køers foderbehov er taget i betragtning, er der stadig ca. 700 ha til at dyrke flere økologiske afgrøder på. Iblandt omlæggerne er der en grøntsags- og purløgsproducent på Lolland, der forsyner en væsentlig del af det danske marked med purløg i potter. Disse er efter endt omlægning økologiske. Vi antager, at flere økologiske produkter på markedet har en gunstig effekt på spisekvalitet, miljø og dyrevelfærd. Vi har i rådgivningsvirksomheden den erfaring, at økologiske jordbrugere er tættere knyttet til konsulenterne end de konventionelle. Når en landmand således lægger om, vil pågældende have hyppigere kontakt med sine rådgivere og det har positiv konsekvens for ejendommens miljøforhold og arbejdsmiljø. Endvidere letter kombinationen økologi og tættere kontakt med rådgivningen vejen for innovative tiltag omkring produktion og især produktudvikling lokalt. En væsentlig læring for de udøvende medarbejdere i dette projekt er, at en 2-timers samtale med interesserede landmænd i mange tilfælde ikke er tilstrækkeligt til at motivere dem til at gå ind i en egentlig, egenfinansieret omlægningsberegning. Det tilbudte produkt ville have langt større kraft, såfremt der indgik en egentlig omlægningsberegning samt opfølgende kontakt. En del af de kontaktede kunder har selv finansieret dette, eller det er blevet finansieret gennem projektet Omlægningstjek under Økologisk Landsforening. For disse landmænd er omlæggerfrekvensen langt større. F. For forskningsprojekter suppleres med: Ikke relevant G. Redegørelse for projektets perspektiver: Redegørelse om forventningerne til det udviklede produkt herunder for eventuelle økonomiske forventninger, f.eks. om der forventes påbegyndt en egentlig produktion af det udviklede produkt eller påbegyndt en generel markedsføringsindsats. Projektets resultater kendes endnu ikke fuldt ud. En beslutning om omlægning er for mange landmænd flere år undervejs, og idet en væsentlig del af projektets aktiviteter er gået ud på at holdningsbearbejde såvel landmænd som andre aktører, der har indflydelse på landmandens beslutning, kan det meget vel vise sig at projektet har sat processer i gang, der først har effekt om 1-3 år. H. Projektets økonomiske forløb: Er der afvigelser i forhold til de opstillede budgetter? Ved samarbejdsprojekter redegøres for om alle parter har opfyldt deres økonomiske forpligtigelser? Eventuelt afvigelser i forhold til tilsagnet hos en eller flere projektparter forklares. 5

6 6 Budgettet har vist sig at matche de planlagte og gennemførte aktiviteter. I. Liste over publikationer mm., der er et direkte resultat af projektet: Artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter, indlæg ved kongresser, symposier o.lign., faglige artikler eller anden formidling, f.eks. mødeindlæg, åbent hus m.m. eller eventuelle planlagte publikationer og artikler, som indsendes løbende, når de er accepteret. Eventuelle afhandlinger vedlægges i ét eksemplar eller eftersendes, når de foreligger. Liste over omtale af projektet og dets aktiviteter i aviser Dato Medie Artikel juni Agrovi Endnu mere økologi på Sjælland? juni LandbrugØst Økologi for 1,4 millioner Oktober Landbrugs-Nyt Konsulenter klædt på til fremtiden 20. oktober LandbrugØst Du skal kunne dit håndværk 20. oktober LandbrugØst Forbrugerne skal drive økologien frem 13. november Jord & Viden 2009 Økologisk Jordbrug Konsulenterne er nøglepersoner i den økologiske udvikling Konsulenter klædt på til fremtiden 2. februar Landbrugs-Nyt Tilbud om et kik ind i økologiens verden 9. februar Landbrug Øst Orienteringsmøde om økologisk mælkeproduktion 24. august LandbrugØst Annonce: Trillebørsagtigt? 24. august Landbrug Øst Slagmarken er stadig grøn 23. november LandbrugØst Tankeeksperiment januar Landbrugs-Nyt Annonce: Styrk din forretning overvej omlægning 26. januar LandbrugØst Økologi gav lysere udsigter 29. januar Landbrugs-Nyt 2. februar LandbrugØst 9. februar LandbrugØst Støtteordninger gør 2010 til et godt omlægningsår Hvad mener landbrugets formænd om økologi (I)? Hvad mener landbrugets formænd om økologi (II)? 6

7 7 16. februar LandbrugØst 25. februar LandbrugØst 2. marts LandbrugØst 18. august Landbrugs-Nyt Sidste udkald Tilskud og afsætningspriser kan økologi betale sig? Mælkeproducent trækker planteavler med ind i økologi Klima og økologi er det enten eller eller både og? 13. september Alt for få lægger om til økologi Listen er formentlig ikke fuldkommen, da der er udsendt pressemeddelelser også til aviser og elektroniske medier, vi ikke selv abonnerer på, og det er langt fra altid, aviserne informerer om brug af det tilsendte materiale. Artiklerne er vedlagt som bilag til denne rapport. J. Uddybende beskrivelse af projektets forløb og opnåede resultater (maks. 5 A4-sider): Projektgruppen bestod af repræsentanter for de rådgivningskontorer, der tilbyder rådgivning i økologisk landbrug øst for Storebælt, nemlig: Agrovi Økologisk Rådgivning, afdeling i Landboforeningen Gefion Økologisk Landsforening Endvidere deltog Videncenter for Landbrug i projektgruppen. En strategi med 4 indsatsområder blev besluttet: a) Uddannelse af de konventionelle landmænds konsulenter b) Direkte oplysning til landmænd c) Generel holdningsbearbejdelse gennem bl.a. brug af rollemodeller. d) Lancering af biogas-løsningen som et svar på gødningsknapheden i Østdanmark a) Uddannelse af konventionelle landmænds konsulenter Øst for Storebælt var der på tidspunktet for projektets begyndelse i alt 6 foreninger under Dansk Landbrugsrådgivning, der udbød rådgivning til landmænd. Disse foreninger blev opfordret til at indgå i samarbejdet om at få flere økologer i vores område. Tilbuddet gik dels ud på at alle planteavls- kvægbrugs- og regnskabskonsulenter kunne deltage i en kursusdag, og dels at kunder i foreningerne kunne modtage besøg af deres egen fag- eller regnskabskonsulent sammen med en økologikonsulent til en omlægningssnak hjemme. Hjemmebesøget skulle foruden at forsyne landmanden med oplysninger om hvordan økologisk omlægning ville fungere på hans bedrift også tjene til efteruddannelse af den lokale konsulent samt relationsopbygning mellem pågældende og økologikonsulenten. 7

8 8 Der blev i oktober 2008 tilbudt to kursusdage med fokus på hhv. den økologiske mælkeproduktion og den økologiske planteavl. I alt deltog 26 konsulenter i de to kursusdage. Efterfølgende blev der udsendt 5 nyhedsbreve til deltagerne med afklaringer, supplerende informationer samt tilbud om arrangementer. I foråret 2009 rundsendtes til alle de ledende planteavlskonsulenter foldere med tilbud om at en økologikonsulent kunne deltage i et møde i hver erfagruppe for landmænd i løbet af sommeren. Det resulterede ikke i nogen henvendelser. I foråret 2010 blev der indrykket en annonce henvendt direkte til konventionelle landmænd med tilbud om at en økologikonsulent kunne komme på besøg i erfagrupperne. Dette resulterede heller ikke i henvendelser. De 9 planteavlskonsulenter, der deltog i kurserne i oktober 2009, blev i sommeren 2010 kontaktet telefonisk og spurgt om de havde haft udbytte af kursusdagen. Trods positive tilbagemeldinger ved kursusdagens afslutning havde ingen af dem foreslået nogen kunder omlægning til økologi. De blev opfordret til at udpege én kunde hver, der kunne få tilbud om et besøg på bedriften. Flere sagde, at det kunne de ikke. Nogle af konsulenterne henviste efterfølgende flere kunder til økologirådgivningen. Konsulenterne blev ved denne lejlighed gen-opfordret til at invitere en økologikonsulent med til et møde i hver erfagruppe. Det havde ingen resulterende effekt. I oktober-december 2009 blev alle centrene tilbudt et to-timers informationsmøde for alle regnskabskonsulenter om økologi som en mulighed for at imødegå den finansielle krise på. 4 centre tog imod tilbuddet, og i alt 54 2 konsulenter deltog. Det ønskede resultat af denne indsats var at skabe bevidsthed hos konsulenterne om at økologi er et ligeværdigt alternativ til den konventionelle driftsform, idet tidligere projekter har vist, at økologi stadig forbindes med idealister og romantikere. Denne bevidsthedsændring forventede vi at se afspejlet i et antal henvisninger af kunder fra de konventionelle konsulenter. Dette resultat blev delvist opnået, idet enkelte såvel regnskabs- som planteavlskonsulenter har henvist kunder til os. Der er øjensynligt behov for en vedvarende indsats for at flere konventionelle konsulenter tager økologimuligheden med i deres repertoire, når de rådgiver deres kunder. b) Direkte oplysning til landmænd Projektgruppen arbejdede ud fra en antagelse om at mælkeproducenterne er den gruppe landmænd, der er gunstigst stillet i forhold til omlægning. Endvidere viser erfaringen, at en omlagt mælkeproducent nemt kan trække flere planteavlsejendomme med sig. Vi valgte derfor at koncentrere indsatsen om mælkeproducenterne. Vi foretog en screening af mælkeproducenterne i Agrovi og Gefion og foretog en rundringning, hvor vi tilbød et besøg af to konsulenter. Opringningerne blev generelt modtaget positivt, og 9 ud af 58 telefoniske kontakter resulterede i et besøg. De landmænd, der afviste et besøg, havde følgende grunde: Ejendommen sat til salg Køerne sat ud Dårlig arrondering ingen perspektiver i økologi 2 Anslået var der ca. 70 deltagere ved de 4 møder, men kun 54 har dokumenteret deres tilstedeværelse gennem tidsregistreringen. 8

9 9 - eller blot et nej uden årsag. Samtidig tilbød vi gennem annoncer og artikler også planteavlere et besøg. Det resulterede i i alt 65 besøg, hvoraf 35 indtil nu har søgt autorisation og 3 ventes at gøre det inden næste ansøgningsfrist. I alt er 1599 ha blevet lagt om, og yderligere 204 ha forventes omlagt inden for det nærmeste halvår. Ikke alle de nævnte besøg er foretaget med tilskud fra projektmidlerne. For at bruge midlerne så effektivt som muligt, havde vi fastsat et mindsteareal på 40 ha pr. ejendom. En del af de omlagte ejendomme er mindre end dette. Vi har medregnet dem i den opgjorte effekt af projektet, idet disse landmænd også er blevet påvirket til at lægge om gennem projektets aktiviteter. Endvidere har nogle af landmændene fået betalt et egentligt omlægningstjek en beregning af de økonomiske konsekvenser ved omlægning gennem Økologisk Landsforening. Vi har af samme årsag også medregnet disse ejendomme i den opgjorte effekt af projektet, selvom besøgene på disse ejendomme ikke er betalt gennem midler fra nærværende projekt. Evaluering af besøgene Videncentret for Landbrug gennemførte i juli 2009 telefoninterviews med fire af de besøgte landmænd for at få tilbagemelding om, hvordan besøgene havde fungeret og hvordan de evt. kunne forbedres. En var meget tilfreds, to var tilfredse og den sidste var ikke tilfreds med forløbet. Graden af tilfredshed relaterede til hvor godt de indledende forventninger var blevet opfyldt. De fandt det alle positivt at blive kontaktet om mulighederne i økologisk produktion. Resultatet af de fire besøg blev primært, at landmændene blev afklaret om, hvad der ligger i vejen for at de kan lægge om til økologisk drift. En havde dog efterfølgende fundet frem til en løsning, der gav mulighed for økologisk omlægning. Samlet set viste evalueringen, at direkte kontakt bliver modtaget positivt, men at et tilfredsstillende forløb kræver, at det er muligt at gå i detaljer med forholdene og ikke mindst økonomien på den aktuelle ejendom. Svarene viste også, at der var åbenhed for yderligere opfølgning fra konsulenterne. Direkte henvendelser fra konsulenterne må således siges at være et godt redskab til at få motiveret flere til at lægge om. Det er imidlertid en ressourcekrævende strategi, som det er vanskeligt at få finansieret. Det forklarer nok også, at så få økonomikonsulenter har vist interesse for at identificere og opsøge potentielle omlæggere. c) Arrangementer: Projektet blev indledt ved et stort opslået arrangement på netop omlagte Arnakke gods, drevet af Christian Jørgensen, hvor bl.a. daværende fødevareminister Eva Kjær-Hansen deltog. Formålet med arrangementet var dels at lancere en rollemodel, dels gennem for- og efteromtale af arrangementet at sikre, at landmænd blev opmærksomme på projektets eksistens. Ringsted kommune ønskede at alle kommunale arealer inkl. bortforpagtninger skulle drives pesticidfrit og inviterede i den forbindelse alle deres forpagtere til et introduktionsmøde om økologi i januar Projektet deltog med information og tilbud om besøg hjemme på ejendommene. Der blev i februar 2009 afholdt en kursusdag for mælkeproducenter med oplæg v/ bl.a. repræsentanter for Arla Foods og det lokale Øllingegård Mejeri. 9

10 10 På Bornholm blev der i juni 2009 afholdt en velbesøgt markvandring hos en af øens dygtige økologiske planteavlere. Den lokale kvægrådgivning havde i september 2009 markvandring og gårdbesøg hos en økolog, hvor omlægning til økologi var på programmet. Der var planlagt to omlæggermøder i februar Det ene blev aflyst pga. snestorm, det andet gennemførtes trods hårdt vintervejr og deraf følgende ringe fremmøde. d) Generel holdningsbearbejdelse gennem bl.a. brug af rollemodeller. Under punkt I ses en liste over de offentliggjorte artikler. De er vedlagt som bilag 1. Desuden har vi brugt hjemmesiden aktivt til at formidle omlæggerrelevant stof. Der har været mellem 30 og 70 hits på hjemmesiden hver måned, og det anses for tilfredsstillende. Vi ønskede endvidere at lave mediebegivenheder ud af omlægningstjek hos nogle af de kendte landmænd vel vidende deres respons formentlig ville være nej til omlægning. Gennem adskillige skriftlige og telefoniske henvendelser opnåede vi svar fra alle de adspurgte og uheldigvis nej hele vejen rundt. Det drejede sig om Henrik Høegh (daværende folketingsmedlem og tidl. vicepræsident for Landbrugsraadet), Troels Lund Poulsen (daværende miljøminister), Herdis Dam (formand for Nordsjællands Landboforening) og Torben Hansen (formand for Landboforeningen Gefion). e) Lancering af biogas-løsningen som et svar på gødningsknapheden i Østdanmark Idet knapheden på husdyrgødning på Sjælland og Lolland-Falster tidligere er identificeret som en barriere for omlægning i Østdanmark, valgte vi at pege på etablering af biogasanlæg som et middel til at gøre omlægning mere sikker. Der blev afviklet et 1-dages kursus med efterfølgende ekskursion til et biogasanlæg i Sverige. Det affødte interesse for igangsættelse af en undersøgelse om et kommende muligt dansk fællesanlæg. I overensstemmelse med projektbeskrivelsen var projektet vært for to indledende møder og en beregning på et muligt kommende fællesanlæg baseret på afgrøder. Initiativet tegnede lovende frem til det tidspunkt, hvor tilskudsbetingelserne for etablering af biogasanlæg blev kendt. Idet der her var krav om en husdyrgødningsandel på 75 % af den samlede biomasse, holdt forudsætningerne ikke og biogasprojektet blev foreløbigt parkeret med håb om at en senere ansøgningsrunde vil åbne for afgrødebaserede anlæg. Se rapporten i bilag 2. I projektbeskrivelsen havde vi lagt op til, at der skulle udgives en enkel og målrettet folder til landmænd om biogas. Idet projektgruppemedlem, projektchef Mikael Tersbøl fra Økologisk Landsforening har været langtidssygemeldt og fortsat er det, er denne del ikke manifesteret. I projektgruppen skønner vi imidlertid, at det ikke er fraværet af denne information, der er en barriere for landmænds mulige omlægning til økologi. Konklusion Projektets konklusioner er: Beslutning om omlægning til økologi er en proces, der for mange landmænd strækker sig over flere år Et vigtigt redskab i beslutningsprocessen er en detaljeret gennemregning af ejendommens driftsøkonomiske konsekvenser ved omlægning Det er vigtigt for beslutningsprocessen at landmandens rådgivere besidder et vist niveau af viden om økologi, herunder de økonomiske konsekvenser ved omlægning 10

11 11 Samarbejde og dialog mellem rådgiverne fremmer processen Myter om økologi som en romantisk drøm er sejlivede, men på retur Efterhånden som kravene til de konventionelle landmænd skærpes, blandt andet i medfør af Grøn Vækst, anser flere landmænd springet til økologien som mindre skræmmende Kommende omlægningskampagner bør omfatte egentlige omlægningsberegninger samt efteruddannelse for øvrige konsulenter, bankrådgivere m.fl. 9. Underskrifter og dato (suppleret med navn, titel og institution/virksomhed i blokbogstaver): den den den den 11