Socialpædagogik og Velfærdsteknologi Fase 2

Transkript

1 Gentofte Kommune Socialpædagogik og Velfærdsteknologi Fase 2 Juni Børn, unge og Fritid

2 Socialpædagogik og velfærdsteknologi i BUF fase 2 Afsæt og baggrund: I 2013 udførte Børn, Unge of Fritid (BUF), i samarbejde med Socialt Udviklingscenter (SUS), en afdækning af udbredelsen og kendskabet til velfærdsteknologi på sociale institutioner og Søgårdsskolen. Rapporten er vedhæftet. Overordnet konkluderes det i afdækningen, at der på de medvirkende institutioner er en hyppig og udbredt anvendelse af Social IT. Det er især brug af apps til ipad og forskellige kommunikations-, og tidsstyringsprogrammer der anvendes. Det er teknologier som personalet vurderer medvirker til øget selvstændighed og livskvalitet for børn og unge, idet teknologierne kan understøtte børn og unge med handicap i at opfylde behov og styrke deres muligheder for at være aktive i eget liv på trods af deres udfordringer. Afdækningen viser også at det i hovedsagen er velfærdsteknologi i form af Social IT der anvendes. Andre teknologier som plejeteknologier og smarthometeknologier bruges ikke eller kun i meget lille omfang. Oktober Afdækning af velfærdsteknologi i BUF De deltagende institutionsledere og personale vurderer at velfærdsteknologi rummer langt flere muligheder i forhold til at støtte børn og unge med handicap med henblik på omverdenskontrol, større selvstændighed og mestring af eget liv, men det vurderes også at der eksisterer en række barrierer der bremser eller forhindrer anvendelse af teknologierne. Af overordnede barrierer fremhæves ressourcer, økonomi, dårligt netværk, manglende kompetencer og manglende tid som de største udfordringer i arbejdet med velfærdsteknologi. Men det fremgår også, at den største barriere er en gennemgående manglende viden om velfærdsteknologi. Hvad findes der af tilgængelige teknologier og programmer og hvordan man samarbejder med og lærer børn og unge at bruge teknologierne? Afdækningen skal ses i sammenhæng med erfaringer fra nationale udviklings- og forskningsprojekter, der peger i samme retning: Anvendelse af velfærdsteknologi rummer store muligheder - der ikke udnyttes i dag og indhøstning af velfærdsteknologiske gevinster kræver langsigtede og målrettede indsatser. På børne- og ungeområdet har det hidtil været IT i folkeskolen, digitalisering, og som nævnt Social IT, der har optaget dagsordenen, medens det velfærdsteknologiske fokus primært har været rettet mod ældre- og omsorgsområdet. Derfor er der brug for konkrete afprøvninger, der kan skabe erfaringer, fagligt og ledelsesmæssigt fokus og sætte velfærdsteknologi og velfærdsledelse på dagsordenen på børne- og ungeområdet. Systematisk afprøvning og ibrugtagning af velfærdsteknologi Med afsæt i afdækningen vurderer BUF, at der et stort potentiale i at arbejde systematisk med ibrugtagning af velfærdsteknologi. I første omgang på udvalgte sociale institutioner, Søgårdsskolen, børneterapien, skolernes kompetencecentre og efterfølgende på alle institutioner og skoler i BUF. Potentialet retter sig mod tre forskellige og alligevel sammenhængende dimensioner. 1. Livskvalitet. Understøttelse af børn og unge med handicap i at opnå større livskvalitet i form af adgang til fællesskaber, omverdenskontrol, selvstændighed og mestring af eget liv 2. Økonomi, uddannelse og beskæftigelse. Give børn og unge med handicap en bedre chance for at deltage i eller gennemføre en ungdomsuddannelse, erhvervsuddannelse og senere job og beskæftigelse og derved 2

3 potentielt på sigt øge graden af selvforsørgelse 3. Arbejdsmiljø. Fortsætte og udvikle arbejdet med den attraktive arbejdsplads Igangsættelse af systematisk afprøvning og ibrugtagning af velfærdsteknologi er nedenfor beskrevet i et 2-årigt udviklingsprojekt: Socialpædagogik og Velfærdsteknologi i BUF. Projektet bygges på erfaringer med velfærdsteknologi på omsorgs- og ældreområdet, og projektet udføres i samarbejde med det aktuelle velfærdsteknologiprojekt i Social og Handicap i Gentofte Kommune, ligesom projektet spiller sammen med BUF s digitaliseringsstrategi og mange års skole IT erfaringerne med lærings- og undervisningsteknologier. Indhold Den praktiske kerne i projektet er igangsættelse af læringsforløb med teknologiafprøvning med brugerne, pårørende og medarbejdere som de aktive aktører. Det kræver massiv projektstøtte til institutioner og opgaveområder at kommunikere, motivere, planlægge, indkøbe teknologier, starte op og gennemføre læringsforløbene. Projektstøtte er estimeret, og lagt ind under de enkelte projektelementer. Den faglige kerne i projektet er udvikling af den socialpædagogiske praksis. Der vil blive tilknyttet følgeforskning gennem hele projektet, med henblik på at udfordre den faglige praksis, opsamle erfaringer, kompetenceudvikle og udarbejde en evalueringsrapport. Følgeforskningen inviteres med under arbejdsspørgsmålet: Hvordan påvirker ibrugtagning af velfærdsteknologi den socialpædagogiske praksis på børne- og ungeområdet? Hvor og hvordan skabes værdi i forhold til de tre dimensioner? Hvor findes barrierer i forhold til samme dimensioner? Bilag: 1. SUS Afdækning i BUF: Nye muligheder med IT - for børn og unge med særlige behov 2. Det velfærdsteknologiske hus. Hvad er velfærdsteknologi? - Definitioner Projektbeskrivelse Socialpædagogik og Velfærdsteknologi i BUF. Velfærdsteknologi er her teknologier, der er brugerrettede, som gennem anvendelse, på den ene side giver brugere støtte og kvalitet i hverdagen, og på den anden side tilfører en direkte eller indirekte gevinst til faglighed, ressourceudnyttelse og arbejdsmiljø. På 0-18 års området kan vi sige at: velfærdsteknologi er teknologier, der understøtter børn og unge i at opfylde behov og styrker muligheder for at være aktivt styrende i eget liv - på trods af deres udfordringer Velfærdsteknologi er en måde at arbejde og lede på: Et blik for at ville og turde afprøve de muligheder som teknologier tilbyder for at give børn og unge de bedste udviklingsbetingelser Velfærdsteknologi er i dette projekt og i IT-screeningen kategoriseret i tre typer af teknologi: 1. Social IT teknologi der anvendes til kommunikation, sociale netværk og samvær, underholdning, leg, kompetenceudvikling og læring (fx 3

4 computerprogrammer, hjemmesider, apps på smartphones, tablets og computere). Eksempler: Skype, Youtube, Herbor, digital dagstruktur, tale-til-tekst SMS, kompenserende og lærings-apps samt betjeningsudstyr som joystick, øjenstyring, 0/1-kontakt mv. 2. Plejeteknologi teknologi der anvendes til at varetage fysisk pleje og omsorg af børn og unge med primært fysiske funktionsnedsættelser. Eksempler: Vaskerobotter, spiserobotter, løftemaskine. 3. Smart-home teknologi teknologi der knytter sig til styring af funktioner, der gør boligen intelligent og tilgængelig og kan styrke brugerens egenkontrol med fysiske omgivelser. Eksempler: digital fjernstyring af døre, TV, elektrisk lys og vinduer m.m. Men også andre teknologier og tilgange er interessante - eksempelvis: Virtuel træning/genoptræning på institutionen eller i hjemmet Virtuel bostøtte til hjemmeboende gennem skærmteknologier E-learning og andre læringsteknologier Formål med projektet: Formålet med at igangsætte en systematisk afprøvning og ibrugtagning af velfærdsteknologi er at skabe de bedste betingelser for at opnå de potentielle gevinster indenfor de tre dimensioner: 1. Højere livskvalitet 2. Bedre økonomi, højere uddannelses- og beskæftigelsesrate 3. Bedre arbejdsmiljø Målgruppe og aktører Børn og unge, medarbejdere og pårørende som er tilknyttet institutioner og skoler i Gentofte Kommune. Målgruppen er i forskelligt omfang tilknyttet enhederne: - Sociale Institutioner og Familiepleje. - Daginstitutioner der inkluderer børn med særlige behov (de inkluderende tilbud) - Søgårdsskolen - Børneterapien - Kompetencecentrene på folkeskolerne - Et eller to fritidscentre Mål, tid aktiviteter i projektet Projektet forløber over 2 år med start august 2014 frem til juni Projektet er opdelt i fem faser. Kernen i projektet er læringsforløb hvor teknologier afprøves af børn og unge, medarbejdere og pårørende. Forløbene kører på institutioner, i hjemmet, i fritiden eller der hvor brugeren er: Læringsforløb a én til seks eller flere måneders varighed Et eller flere læringsforløb i gang på institutionen på samme tid Læringsforløb gentages - og mange i gang i BUF i projektperioden Alle forløb støttes, følges og erfaringer dokumenteres og spredes 4

5 Model: Iterative læringsforløb. 4. Viden, Læring spredning 1 Udgangspunkt Behov. Hvad vil du gerne kunne? 2 Teknologi. Idé. Anskaffelse, forberedelse 3 Afprøvning med projektstøtte 4 Opsamling af viden, læring og spredning af erfaringer 3. Afprøvning 1. Behov. Børn og unge Nyt forløb - forfra Alle læringsforløb evalueres og effektmåles 2. Idé. Teknologi 1.Behov 2. Idé 3. Afprøvning 4. Læring Projekt i fem faser 1) Udvælgelse af deltagere og teknologier. August til december 14. 2) Første runde læringsforløb. Januar til juni 15 3) Midtvejsstatus. August 15 4) Anden runde læringsforløb. September til januar 16 5) Evaluering, læring og implementering. Februar til juni 16 1) Udvælgelse af deltagere og teknologier. August til december 14. Læringsforløb: læringsforløb på ca. 15 deltagende institutioner og opgaveområder. Planlægning af læringsforløb, indkøb af apps og teknologi. Projektstøtte til personalet, vidensdeling og evaluering udføres i samarbejde mellem børn og unge, pårørende, personale, projektleder. Der vil blive afholdt interviews og workshops hvor der: - Identificeres behov - Testes og leges med og udvælges teknologier - Udarbejdes plan for læringsforløb. (Formål, mål, teknologi) Særlige målrettede og afgrænsede forløb. Der køres tre til fem særlige bruger- og teknologiafgrænsede forløb på institutioner, kompetencecentre, Børneterapien og i hjemmet hos unge med særlige behov. Sideløbende arbejdes med at afprøve smarthometeknologier som en del af Moderniseringsplanen på Bank Mikkelsensvej. De særlige forløb planlægges i samarbejde med brugere. Teknologier undersøges og testes. Der indhentes priser og tilbud og forløbene beskrives 1. Digitale opslagstavler på institution 2. Virtuel genoptræning. Træning og genoptræning i hjemmet 3. Virtuel bostøtte. Bostøtte i hjemmet ved hjælp af skærmteknologier 4. Smarthometeknologier på Bank Mikkelsensvej 5. Digital legeplads 5

6 2) Første runde læringsforløb. Januar til juni 15 Læringsforløb og særlige målrettede og afgrænsede forløb. Læringsforløb på institutioner kører Særlige forløb kører Læringsforløb og særlige forløb støttes, følges og dokumenteres af projektgruppen og forskere Teknologispejdere: Der udpeges 5-8 teknologispejdere, som får til opgave at scanne, afprøve og anmelde apps og mindre teknologier på en hjemmeside. Teknologispejdere skal være dynamiske centrum for løbende vidensdeling og inspiration på tværs af institutionerne, brugere og borgere. 3) Midtvejsstatus. August 15 Velfærdsteknologi sættes på dagsordenen. Som led i vidensspredning afholdes en midtvejsstatus for en bredere kreds og med deltagere og deres foreløbige erfaringer i centrum. Deltagere: Skoler, institutioner, forskere samarbejdsparter. Der skal afprøves, eksperimenteres og leges med teknologierne. 4) Anden runde læringsforløb. September til januar 16 Ud fra de erfaringer og midtvejsstatus vil andet læringsforløb bestå af mere fokuserede projekter, med mere fokus på viden om gevinster. Kompetenceudvikling og velfærdsledelse. Der igangsættes formaliserede træningsworkshops for ledere og medarbejdere med fokus på: Velfærdsteknologi som en måde at arbejde på - og velfærdsledelse. 5) Evaluering, læring og implementering. Februar til juni 16 Forskningsgruppen udarbejder en evalueringsrapport og et effektvurderingsredskab tilpasset arbejdet med velfærdsteknologi. Afslutning og anlægsregnskab. Evalueringen lægger grunden til det fortsatte arbejde med velfærdsteknologi på børne- og ungeområdet. Vision og organisation. Det velfærdsteknologiske hus Projektet er organisatorisk bygget over det velfærdsteknologiske hus. Det skal sikre at visionen, faglighed og pædagogik, organisation og IT infrastruktur spiller sammen med og indarbejdes Gentofte Kommunes og BUFs visioner og strategier. Elementer i huset - Visionen - Teknologi - Infrastruktur - Økonomi - Organisering - Forankring 6

7 Succeskriterier Succeskriterierne retter sig dels på effekter der opnås og kan måles direkte i den to-årige projektperiode, og dels mod effekter som er afledte, og har et længere sigte. Det er et særskilt mål for projektet, at udvikle et håndterbart metodeapperat til at vurdere værdi og effekt af ibrugtagning af velfærdsteknologier på børne-og ungeområdet. Potentialet retter sig mod tre forskellige og alligevel sammenhængende dimensioner. 1. Livskvalitet. Understøttelse af børn og unge med handicap i at opnå større livskvalitet i form af adgang til fællesskaber, omverdenskontrol, selvstændighed og mestring af eget liv 2. Ressourceudnyttelse, økonomi, uddannelse og beskæftigelse. Give børn og unge med handicap en bedre chance for at deltage i eller gennemføre en ungdomsuddannelse, erhvervsuddannelse og senere job og beskæftigelse og derved potentielt på sigt øge graden af selvforsørgelse 3. Arbejdsmiljø. Fortsætte og udvikle arbejdet med den attraktive arbejdsplads Succeskriterier for de tre formål for projektperioden: Mere livskvalitet Livskvalitet kan handle om at være så selvhjulpen som muligt, hvor teknologien kan gøre det muligt i højere grad at klare sig selv. Livskvalitet handler også om netværk og sociale relationer samt muligheder for at kunne kommunikere til trods for manglende sprog. Her kan teknologier være med til at skabe og vedligeholde sociale relationer og give nye muligheder for kommunikation og medbestemmelse. o Deltagende børn og unge er mere aktivt deltagende i fællesskaber der former deres liv: Uddannelsesmæssige fællesskaber, fritidsaktivitetsfællesskaber, sociale fællesskaber o Pårørende oplever at teknologier støtter deres børn mod mestring af eget liv o Børn, unge og pårørende føler sig inddraget, og oplever Gentofte Kommunes fokus på velfærdsteknologi som meningsfuldt Bedre ressourceudnyttelse, økonomi, højere uddannelses- og beskæftigelsesrate o Flere af de deltagende børn og unge deltager i skole- eller uddannelsesaktiviteter, som de før ikke kunne deltage i o Der er afprøvet og beskrevet modeller for arbejde med velfærdsteknologi der giver en bedre ressourceudnyttelse Bedre arbejdsmiljø. Teknologier og hjælpemidler kan forbedre arbejdsforholdene for medarbejdere. Det gælder især teknologier, der kan hjælpe ved tunge løft, fysisk krævende arbejdsopgaver. Med de rette løsninger kan vi øge trivslen på arbejdspladsen samt mindske nedslidning og antallet af sygedage. o o Personalet oplever at arbejde med velfærdsteknologi er fagligt udviklende og med til at lette fysisk og psykisk arbejdsmiljøbelastende opgaver Der er gennem arbejdet med velfærdsteknologi udviklet videndelingskanaler på tværs af institutioner og tværs af børn-, og unge- og voksenområdet. Approach, aktiviteter og implementering: Projektet retter sig i første projektperiode mod børn og unge med særlige behov, men er også starten på systematisk udnyttelse og ibrugtagning af velfærdsteknologi på hele børne- og ungeområdet. Det er et afprøvningsog implementeringsprojekt. Afprøvning, ibrugtagning og implementering tænkes ind fra de allerførste aktiviteter. Anden projektperiode vil være præget af en mere fokuseret indsats fokus på brugere, pårørende, teknologi, organisering, arbejdsmiljø og velfærdsledelse. Projekt approaches: Tilgangen er at udnytte teknologiens fascinationskraft og pirre den menneskelige nysgerrighed på alle måder, og 7

8 skabe de bedste betingelser for at børn og unge, medarbejdere og pårørende afprøver, leger, udfordrer og høster og spreder viden. Bruger- og medarbejderdreven Innovation, Nysgerrighed, arbejdsglæde, leg og eksperimenter Teknologispejdere Faglig dybde og vidensspredning Følgeforskning - aktionsforskning Metodeudvikling, kompetenceudvikling og skabelse af et fælles sprog Fokus er at få omsat visionerne til konkrete aktiviteter og handlinger Det kræver en systematisk tilgang, og dermed er arbejdet med velfærdsteknologi ikke en opgave der ligger ved siden af men integreret i det daglige arbejde. Organisering: Projektet er forankret i Børn, Unge og Fritid. Projektmodning forår Maj-Brit Daugbjerg Hoffmann, Steen Suhr-Knudsen, Lasse Dreboldt Olsen. Projektorganisering defineres ved projektstart, ud fra nedenstående skitse: Fuldtids projektleder Studentermedhjælp - praktikanter Tværfaglig projektgruppe med deltagere fra institutioner Ansvarlig for følgeforskning Brugerinvolvering Budget Projektudgifterne fordeler sig over følgende store poster: Digital infrastruktur Institutionerne netværk er i dag meget er usikre og langsomme. De skal opgraderes. Nogle lokaliteter har slet ikke dækning i dag og krydsfelter skal opgraderes. Opgradering af wifi på institutionerne Etablering af wifi på lokaliteter uden netværk Renovering af krydsfelter Projektledelse Læringsforløb på institutioner Læringsforløb og vidensspredning på institutioner, kompetencecentre, Inkluderende tilbud, Søgårdsskolen og et eller to fritidscentre. Inspiration. Besøg hos andre brugere med erfaringer. Workshops og oplægsholdere Indkøb af apps og devices Løbende tilpasning teknologi og apps til brugerne Frikøb af Teknologispejdere Projektledelse og projektstøtte Særlige målrettede og afgrænsede forløb. Der er køres tre til fem særlige bruger- og teknologiafgrænsede forløb på institutioner, kompetencecentre, Børneterapien og i hjemmet hos unge med særlige behov. Sideløbende arbejdes med at afprøve smarthometeknologier som en del af Moderniseringsplanen på Bank Mikkelsensvej. 8

9 Digitale opslagstavler på institution Virtuel genoptræning. Træning og genoptræning i hjemmet Virtuel bostøtte. Bostøtte i hjemmet ved hjælp af skærmteknologier Smarthometeknologier på Bank Mikkelsensvej Digital legeplads Projektledelse Følgeforskning, kompetenceudvikling, og evaluering Danmarks Pædagogiske Universitet og Roskilde Universitet. Projektet følges og dokumenteres fra dag ét. Forskere og evt. studerende indgår projektet og deltager og indsamler data, med henblik på udvikling af fag og ledelsespraksis- og kompetenceudvikling, vidensspredning og evaluering. Følgeforskning og løbende dokumentation Praksis og kompetenceudvikling. Velfærdsteknologi og Socialpædagogik en måde at arbejde på Velfærdsteknologi og velfærdsledelse - en måde at lede på Evalueringsrapport Projektledelse Potentielle samarbejdsparter Der er ikke indgået aftaler, og flere samarbejdsmodeller er mulige i forhold til formål med samarbejdet. IT Universitetet Danmarks Pædagogiske Universitet Social Udviklingscenter (SUS) Kommunikationscenteret i Hillerød Helene Elsass Centeret Center for offentlig innovation Servicestyrelsen Andre Kommuner Leverandører 9