Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring"

Transkript

1 Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring

2 Side 2

3 Side 3 Indholdsfortegnelse 1 Forord Indledning Smitterisiko og spredning af infektionssygdomme i forbindelse med rengøring Sygdomme og smitte Sygdomme som rengøringspersonale risikerer at blive smittet med Sådan kan man blive smittet og smitte andre, når man gør rent Særlige forholdsregler for gravide Ansvar og pligter Forebyggelse af smitte Få overblik gennem et godt arbejdsmiljøarbejde God instruktion og uddannelse Tilstrækkelig kommunikation og information Den bedste personlige hygiejne Håndhygiejne Arbejdsbeklædning Andre forhold vedrørende hygiejne Gode rengøringsmetoder med god rengøringskvalitet Rengøringsvenlig indretning og inventar Brug af rengøringsmidler og metoder, der virker Krav til arbejdslederen Hvordan skal der gøres rent, og hvornår er kvaliteten i orden? Eksempler på gode arbejdsgange Rengøringsmidler og desinfektionsmidler Undgå metoder der hvirvler farligt støv op og danner aerosoler Eksempel på retningslinjer for rengøring i en institution Særligt forurenede lokaler Brug af personlige værnemidler Handsker Masker og beskyttelsesbriller Sikker håndtering af kanyler Når uheldet alligevel er ude Rent rengøringsudstyr Rigtig håndtering af affald og forurenet materiale Vaccination Gode links og veje til mere viden Tjekliste Smitte og sygdomsspredning... 25

4 Side 4 1 Forord Formålet med denne branchevejledning er at give arbejdspladsen anvisninger på, hvordan man forebygger, at rengøringspersonale smittes med alvorlige infektioner på grund af arbejdet, og hvordan arbejdspladsen via rengøringen kan medvirke til at hindre spredning af infektioner. Branchevejledningen henvender sig til virksomheder, ledere, arbejdsmiljøorganisationen og ansatte indenfor hele rengøringsområdet, både offentlige og private. Der er anvendt en del eksempler fra sundhedsområdet, fordi der i forvejen er udviklet mange gode tiltag her. Arbejdstilsynet har haft branchevejledningen til gennemsyn og finder, at den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet branchevejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner for det pågældende område. Herudover tages der forbehold for den teknologiske udvikling Branchevejledningen kan hentes på Branchearbejdsmiljørådets hjemmeside eller bestilles på hjemmesiden: Branchevejledningen er udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser i samarbejde med branchens parter.

5 Side 5 2 Indledning Branchevejledningen handler om, hvordan smitte og spredning af alvorlige infektioner, der kan være til fare for de ansatte, kan hænge sammen med rengøring. Branchevejledningen beskriver ligeledes, hvordan arbejdspladsen kan forebygge, at rengøringspersonale smittes af disse infektioner, og at sygdomme spredes. Alvorlige infektionssygdomme er forbundet med stort ubehag, og enkelte sygdomme kan være livsfarlige. På sygehuse får 8 10 % af patienterne en alvorlig infektion, som skyldes de særlige forhold under indlæggelsen. Det forsinker ofte helbredelse og udskrivelse og belaster dermed såvel patienterne som sygehusets effektivitet og økonomi. Infektioner med *multiresistente bakterier er et andet stadigt stigende problem, som vi endnu ikke kender rækkevidden af. Hvis man ser på smitte i forhold til rengøringspersonale, kan en dårlig rengøringskvalitet være skyld i, at farlige mikroorganismer ikke fjernes tilstrækkeligt og forårsager smitte. Visse rengøringsmetoder kan også forårsage yderligere spredning af mikroorganismer, f.eks. ved manglende udskiftning af forurenede klude eller ved ophvirvling af støv med mikroorganismer. Rengøringspersonale kan også selv blive smittet i forbindelse med deres arbejde. De kan herefter risikere at smitte kolleger, familie og de personer, de gør rent for patienter, ældre, børn osv. Det er ikke muligt at sætte tal på antallet af smittede personaler og andre, hvor der har været en sammenhæng til rengøring og rengøringspersonale. Der er ingen tvivl om, at rengøring spiller en helt central rolle, så det er oplagt at se på gode tiltag på området. *Multiresistente: Modstandsdygtige overfor flere lægemidler.

6 Side 6 3 Smitterisiko og spredning af infektionssygdomme i forbindelse med rengøring 3.1 Sygdomme og smitte Generelt er risikoen for smitte størst, når man arbejder, hvor der er syge mennesker, hvor der er mange mennesker, hvor der er forurenet vand (f.eks. kloakvand) og ved specielle rengøringsopgaver som f.eks. meget forurenede private boliger. Antallet af forskellige smitsomme sygdomme er stort, men der er meget stor forskel på udbredelsen af dem. Influenza kan forekomme overalt, mens man som regel kun vil støde på meget smitsomme sygdomme hos patienter/borgere, der holdes isoleret. Forholdsreglerne, der skal tages, skal selvfølgelig afpasses herefter. Hvordan smittes man? Infektioner skyldes sygdomsfremkaldende mikroorganismer: Bakterier, virus, *endoparasitter og svampe. 1. Kontaktsmitte sker ved direkte eller indirekte kontakt Ved den direkte kontaktsmitte har der været fysisk kontakt mellem smittebærer (f.eks. patient/beboer) og smittemodtager (f.eks. rengøringspersonale). Her kan smitten f.eks. ske ved, at mikroorganismer fra smittebærerens hud eller blod trænger ind gennem en rift i huden. Indirekte kontaktsmitte sker hyppigst ved berøring af forurenede genstande og overflader, hvor man efterfølgende fører hånden op til mund, næse eller øjne. Forureningen kan f.eks. være sket ved, at en smittebærer har rørt en genstand og overført bakterier fra sin hånd, eller har nyst og afsat dråber på en overflade. (Nogle typer virus kan overleve på overflader i ugevis, og visse bakterier i måneder). I Danmark er bakterier og virus langt de hyppigst forekommende og stammer f.eks. fra en smittebærers hud, blod, luftveje eller tarm. Smittebærere er som regel mennesker, men smitte kan i sjældne tilfælde også overføres fra dyr (zoonoser). Parasit- og svampeinfektioner er sjældne hos mennesker, som har et normalt immunforsvar. Endelig kan der også forekomme smitte fra madvarer, vand eller jord. Mikroorganismer kan komme ind i kroppen ad forskellige indgangsporte; gennem slimhinder i f.eks. mund, næse eller øjne gennem læsioner i væv, f.eks. hud med rifter eller sår via luftvejene. Mikroorganismer overlever generelt længere, når de er indkapslet i snavs og støv, blod, sekret og ekskret. Det er en af de væsentlige grunde til, at rengøring er med til at forebygge smittespredning. * Endoparasit: En snylter, der kan leve inde i kroppen. Typisk er der tale om berøring af dørhåndtag, vandhaner, toiletter eller borde, der er utilstrækkelig rengjort. Det kan også være berøring af afføring, blod eller sekreter på bleer og linned, eller kontakt med forurenet vand eller jord. 2. Luftbåren smitte: Dråbesmitte dråber indeholdende mikroorganismer fra nys, host eller tale. Da dråberne er relativt tunge, eksisterer risikoen for dråbesmitte i praksis kun, hvis smittemodtageren befinder sig mindre end en meter fra smittebæreren. Dråbekernesmitte - dråbekerner dannes, når små dråber tørrer ind. Den resterende dråbekerne er så lille, at den kan holde sig svævende i luften i timevis og smitte via luftvejene.

7 Side 7 Forebyggelse af smitte og sygdomsspredning i forbindelse med rengøringen vil her være meget ens. På hospitaler og sjældnere i private hjem forekommer der også andre smitsomme sygdomme, der kræver helt bestemte retningslinjer, for at smitterisikoen kan kontrolleres. Det er kun visse viruspartikler (f.eks. mæslingevirus), der transporteres med dråbekerner. Dråbekerner kan sprede sig over betragtelige afstande. Det betyder, at der er en smitterisiko, ikke alene hvis man er i samme rum som smittekilden, men også hvis man er i samme hus. Støvbåren smitte: Nogle mikroorganismer kan overleve i længere tid uden for værtsorganismen og kan derfor spredes med støv. F.eks. kan bakterier som stafylokokker bindes til hudceller, som afstødes og indgår som en del af støv. Bakterieforurenet støv findes overalt og kan udgøre en smitterisiko, hvis det hvirvles op og indåndes eller forurener hænder og beskadiget hud. Rengøring med fjernelse af støv har således betydning for at holde bakteriemængden i miljøet nede. 3. Blodbåren smitte: Mikroorganismer kan overføres med inficeret blod, sekret eller væv. Det kan ske ved, at en person stikker sig på en kanyle eller skærer sig på en skalpel, der har været brugt til en inficeret person. 3.2 Sygdomme som rengøringspersonale risikerer at blive smittet med De almindeligt forekommende sygdomme På langt de fleste rengøringsarbejdspladser vil der oftest være tale om nogle få hovedgrupper af almindeligt forekommende sygdomme som influenza, luftvejs- og mave-tarm-infektioner, man skal forholde sig til. Sygehusinfektioner som urinvejsinfektioner, infektioner i operationssår, luftvejsinfektioner og sepsis ( blodforgiftning ), der rammer patienter, er et særligt stort problem. Forebyggelsen kræver et tværfagligt samarbejde, hvor rengøringspersonalet har en væsentlig betydning både i forhold til selv at undgå at blive smittet og sprede smitte. Smitsom leverbetændelse og HIV/AIDS I mindre omfang forekommer de forskellige typer af smitsom leverbetændelse især blandt stofmisbrugere og i hospitalssektoren. HIV-virus er ret skrøbeligt og udgør et mindre problem. Rengøring bør alle steder udføres, således at smitte forebygges (så personalet undgår kontakt, dels med blod og andre legemsvæsker, dels med kanyler og lignende og dels med afføring). Svampeinfektioner De hyppigste svampeinfektioner er fodsvamp, neglesvamp og lyskesvamp, som smitter fra menneske til menneske. De overføres som regel via inficerede hudskæl i baderum og andre vådområder samt fugtige håndklæder. Parasitter menneske til menneske Parasitter som lus, fnatmider eller børneorm kan overføres fra et menneske til et andet. Problemet er hyppigst i institutioner med børn. Zoonoser dyr til menneske Zoonoser er sygdomme, som overføres fra dyr til mennesker. I Danmark er de almindeligste zoonoser forårsaget af bakterier, f.eks. Salmonella, samt parasitter (f.eks. haresyge, hvor parasitten kan overføres ved kontakt med katteafføring). Risikoen for disse sygdomme er især til stede, hvor der forekommer dyr som f.eks. i laboratorier og zoologiske haver, samt hvor der håndteres animalske fødevarer. Kontakt med syge hunde og katte i private hjem kan også være et problem. (Se Håndbog om zoonoser på

8 Side 8 Multiresistente bakterier Et særligt problem udgøres af multiresistente bakterier. Multiresistent vil sige, at bakterierne er modstandsdygtige overfor flere grupper af *antibiotika. Mere end 70 % af de sygdomsfremkaldende bakterier er modstandsdygtige overfor mindst en type antibiotika. 3.3 Sådan kan man blive smittet og smitte andre, når man gør rent Tre eksempler på multiresistente bakterier er stafylokokken MRSA (meticillin-resistent Staphylococus aureus), tarmbakterien Clostridium difficile og en gruppe særligt resistente tarmbakterier, der benævnes ESBL. Problemet er ikke kun aktuelt på hospitaler. Alle de tre ovennævnte er f.eks. også konstateret i private hjem. *Antibiotika: Lægemidler. For at undgå spredning af multiresistente bakterier er der udarbejdet retningslinjer af Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut samt eventuelt af den lokale hygiejneorganisation og embedslægeinstitutionen. Disse skal være kendte og følges af alle ikke mindst rengøringspersonale. Retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen vedr. spredning af bakterier generelt: Forebyggelse af spredning af MRSA Metoder til forbedring af håndhygiejne i dagtilbud Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren Vejledning om hygiejne i daginstitutioner. Retningslinjer fra Statens Serum Institut vedr. spredning af bakterier generelt: Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren. De særlige årsager til at man kan blive smittet og smitte andre i forbindelse med rengøring kan være følgende: Manglende instruktion, oplæring og opfølgning Manglende viden om smitte manglende procedurer til forebyggelse af smitte/afbryde smitteveje Dårlig personlig hygiejne, især håndhygiejne manglende samarbejde med andre personalegrupper, så f.eks. vigtig viden ikke videregives til rengøringspersonalet at man ofte er særligt udsat for smitte på arbejdspladser, hvor man kommer tæt på mange raske smittebærere og syge ved at rengøringskvaliteten er for ringe, at mikroorganismerne ikke fjernes tilstrækkeligt ved anvendelse af forkerte rengøringsmetoder, hvor risikoen for smitte øges, f.eks. ved ophvirvling af støv med mikroorganismer ved at sprede mikroorganismer via rengøringsudstyr, f.eks. ved manglende udskiftning af klude og brug af rengøringsvogne, der ikke kan holdes eller bliver holdt tilstrækkeligt rene Manglende brug af personlige værnemidler Ved at man stikker og skærer sig på kanyler, nåle og skalpeller Forkert håndtering af affald Manglende vaccination, hvor det er påkrævet.

9 Side Særlige forholdsregler for gravide Når en arbejdsgiver bliver bekendt med, at en ansat er gravid, skal arbejdsgiveren vurdere, om den ansatte er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten. Hvis der konstateres risici, skal disse forebygges. Det kan enten ske ved, at arbejdsopgaven ændres, således at påvirkningen fjernes eller mindskes tilstrækkeligt, ved omplacering eller som en sidste løsning: ved hjemsendelse; I At-vejledning A.1.8 Gravide og ammendes arbejdsmiljø kan man læse nærmere om, hvilke påvirkninger der udgør en risiko. I forhold til smitsomme sygdomme er følgende sygdomme anført som særligt farlige for gravide: Røde hunde Toxoplasmose (haresyge) Skoldkopper Den 5. børnesygdom Cytomegalovirus-infektion Smitsom leverbetændelse (Hepatitis A) Leverbetændelse overført via blod (Hepatitis B) Papegøjesyge Q-feber. Arbejdsgiveren har i et samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen ansvar for og pligt til, at den gravide ikke bliver udsat for smitte fra disse sygdomme. Hvor der er flere arbejdsgivere, skal disse og gerne med inddragelse af arbejdsmiljøorganisationerne samarbejde, således at der tages hånd om alle ansatte. Vaccination kan komme på tale, dog altid kun efter henvisning til og konsultation med læge. I øvrigt skal der altid tages et særligt hensyn til gravide. Det vil være en god idé at udvikle og indføre en graviditetspolitik med sikre retningslinjer i forhold til at beskytte de gravide. Læs mere i BAR service- og tjenesteydelsers: En værktøjskasse om gravide i job.

10 Side 10 4 Ansvar og pligter Emnet forebyggelse af smitterisiko og spredning af infektionssygdomme i forbindelse med rengøring dækkes også af arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdsmiljølovgivningen fastlægger, at arbejdsgivere har ansvaret for og pligten til at sikre medarbejderes sikkerhed og sundhed. Arbejdsgiveren skal samarbejde med de ansatte og arbejdsmiljøorganisationen herom. Hvor der er flere arbejdsgivere, skal der samarbejdes mellem disse og gerne deres arbejdsmiljøorganisationer. Det er f.eks. aktuelt, når et rengøringsfirma står for rengøringen i en anden virksomhed. Der er her et fælles ansvar og en pligt til at viderebringe viden, instruktion, mv., der forebygger risici. Eksempelvis skal rengøringspersonale fra et rengøringsfirma, der arbejder for en kommune med rengøring i private hjem, have det at vide, hvis en borger har fået en smitsom sygdom, der kræver specielle forholdsregler. Denne information er altafgørende for forebyggelsen. Det er derfor meget vigtigt, at der opbygges et system, således at de, der har den nødvendige viden, altid sørger for at viderebringe den til eget og eksternt personale. Retningslinjer for ansvar og pligter: de ansatte skal instrueres og gøres bekendt med de sundhedsrisici, der er forbundet med arbejdet, herunder risiko for smitte og for udsættelse for farlige stoffer og materialer samt de forholdsregler, der derfor skal overholdes arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, således at indånding af mikroorganismer og risikoen for hud- og slimhindekontakt med mikroorganismer fra blod, væv og legemsvæsker eller afføring undgås relevant rengøringsudstyr og personlige værnemidler til forebyggelse af hud- og slimhindekontakt skal anvendes de ansatte skal tilbydes vaccination i overensstemmelse med gældende retningslinjer, hvor det er nødvendigt for, at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det påhviler arbejdsgiveren at betale for de ansattes vaccination. (Se endvidere afsnit 5.11).

11 Side 11 5 Forebyggelse af smitte Afsnittet giver vejledning til, hvordan smitte og smittespredning i forbindelse med rengøring kan reduceres. Forslagene dækker og er relevante for alle rengøringsarbejdspladser. Enkelte problemstillinger kan dog knytte sig til bestemte arbejdspladser, hvilket vil fremgå af teksten. 5.1 Få overblik gennem et godt arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøorganisationen i alle virksomheder har pligt til at medvirke til at sikre forebyggelse af alvorlige smitte og risici ved brug af farlige desinfektionsmidler. Der bør etableres et godt samarbejde, og personer med indsigt på området, f.eks. hygiejnesygeplejersker, kan inddrages. To gode metoder til at afdække eventuelle problemer og iværksætte løsninger er arbejdspladsvurderingen (APV) og arbejdsmiljørunderinger. Arbejdspladsvurderingen Formålet med en APV er at skabe et overblik over arbejdsmiljøforholdene, herunder risiko for alvorlig smitte, som kan danne grundlag for et systematisk arbejde med arbejdsmiljøet med iværksættelse af nødvendige forebyggende initiativer. Reglerne om arbejde, hvor der kan ske en påvirkning fra mikroorganismer, stiller supplerende krav i forhold til den generelle APV. Inden der udføres arbejde, hvor der kan ske en alvorlig påvirkning fra mikroorganismer, skal der være udarbejdet en særlig biologisk APV, der indeholder en kortlægning og vurdering af risici forbundet med arbejdet, også kaldet risikovurdering. Læs mere herom i At-vejledning C.0.18 Udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer, samt vejledning om arbejdet med stoffer og materialer C.1.3. BAR service- og tjenesteydelser har oprettet en APV Portal (www.apvportalen.dk), hvor der ligger et let tilgængeligt materiale om APV, forslag til APV-spørgeskema og et elektronisk APVværktøj til fri afbenyttelse.

12 Side 12 Arbejdsmiljørunderinger For at sikre at indførte løsninger fungerer og for at opfange eventuelle nye problemer, er det en god idé med mellemrum at gennemføre arbejdsmiljørunderinger. En leder og en arbejdsmiljørepræsentant kan f.eks. sammen gennemgå et arbejdsområde, hvor de taler med ledere og ansatte og kigger på, om alt er i orden. Hvis de finder forhold, der skal rettes, iværksættes en handlingsplan, der bliver en del af APV en. Sørg for, at alle emner kommer til at indgå i APV-kortlægningen, f.eks. via et spørgeskema. Et sådant spørgeskema vil også kunne danne udgangspunkt for de forhold, arbejdsmiljørunderingen skal fokusere på. Et forslag til tjekliste kan ses sidst i denne branchevejledning. 5.2 God instruktion og uddannelse Det er en hovedhjørnesten i arbejdsmiljølovgivningen, at alle, inden et arbejde udføres, skal være gjort bekendt med eventuelle farer i dette arbejde og have modtaget tilstrækkelig instruktion. Det vil sige, at arbejdsgivere skal sikre sig, at alle ansatte har tilstrækkelig viden om risikoen for smitte, og hvordan den kan forebygges. Instruktionen skal være målrettet det arbejde, den ansatte skal udføre. Hvor rengøringsfirmaer arbejder i andre virksomheder, skal denne virksomhed sørge for, at også rengøringsfirmaets ansatte får den nødvendige instruktion i forhold til risici i virksomheden. Ved skift af arbejdsområde kan det være nødvendigt med ny instruktion. Da mange rengøringsmedarbejdere starter i hvervet uden forudgående uddannelse, kurser mv., er det en god idé at etablere et veltilrettelagt introduktionsforløb efterfulgt af kyndig sidemandsoplæring. Der kan suppleres med interne eller eksterne kurser og løbende opfølgning. Hold fokus Det er vigtigt at sikre sig, at alle medarbejdere har den tilstrækkelige viden og bruger den i det daglige arbejde. Arbejdsgiveren kan uddelegere denne opfølgning/kontrol til arbejdsledere, arbejdsmiljøorganisationen og på f.eks. hospitaler til hygiejnesygeplejersker. 5.3 Tilstrækkelig kommunikation og information Det er vigtigt altid at sørge for, at relevante vigtige oplysninger, nye regler og procedurer, ny viden mv. kommer videre til de ansatte. Mange problemer opstår, fordi dette ikke sker i tilstrækkeligt omfang. Udover arbejdsmiljøorganisationen spiller også andre faggrupper en vigtig rolle for denne form for samarbejde med rengøringspersonalet, der har et stort behov. Man kan sige, at de, der har vigtig viden, også har et ansvar for at kommunikere den. Lav retningslinjer, der fastlægger, hvem der har informationspligten, og hvordan der skal kommunikeres til internt og eksternt ansatte. Det er værd at sikre sig, at informationerne bliver formidlet på den rigtige måde. En del kan f.eks. have læseproblemer eller vanskeligheder med at forstå dansk. Tekster bør være lette at læse, og hvor det er relevant også på andre sprog. Ofte bør teksterne også præsenteres mundtligt overfor den enkelte og f.eks. på personalemøder. Husk, at det ikke er nok at forvente, at de ansatte selv opsøger information, hvilket de selvfølgelig også bør gøre. Den sikre måde at få vigtige budskaber ud på er aktivt at bringe dem til modtagerne, så de hører eller ser dem. Afpas mængden af information, så den kan forstås af modtagerne.

13 Side 13 Det gælder både den samlede mængde, men også den enkelte information. Et eksempel på det sidste kunne være, at man på dørene til enestuer på hospitaler opsætter skilte med symboler, der angiver en rengøringsinstruks, der skal benyttes. Arbejdet vil da lettes for rengøringsassistenten, og risiko for fejl mindskes. 5.4 Den bedste personlige hygiejne God personlig hygiejne er en af de væsentligste faktorer med henblik på at forebygge smitte. Fokus skal især rettes mod håndhygiejne og arbejdsbeklædning. Generelt: hånddesinfektion og håndvask skal sørge for, at hænderne er helt rene (se nedenfor) negle skal være synligt rene, hele og kortklippede. Der må ikke bæres kunstige negle eller neglelak. Neglefalse og -bånd skal holdes hele og glatte fingerringe, armbånd, armbåndsur og andre smykker må ikke bæres på hænder og underarme håndskinner, armstrømper, fingerforbindinger, plaster og lignende må ikke anvendes god hudpleje sikrer ren og hel hud. Hudprodukter med farvestof og parfume kan fremkalde allergi og dermed risiko for hudlæsioner, der kan blive indgangsport for bakterier. Brug hudplejemiddel efter behov, 2-3 gange dagligt. Hudplejemidlet skal have indvirkningstid på mindst 20 minutter for at have effekt håndhygiejne udføres altid, når man går fra urent til rent, før man starter på noget rent, og efter man har brugt handsker. Hvornår skal hænderne desinficeres eller vaskes? Håndhygiejne Håndhygiejne skal forebygge overførsel af mikroorganismer til rene områder og forebygge spredning af mikroorganismer fra urene områder. I sundhedssektoren er håndhygiejne den vigtigste enkeltstående faktor til hindring af kontaktsmitte, og der eksisterer en dansk infektionshygiejnisk standard (DS ), som fastlægger kravene til håndhygiejnen i sundhedsvæsenet. God håndhygiejne er dog ikke kun interessant i sundhedssektoren, men på alle arbejdspladser, hvor rengøringspersonale kommer i kontakt med mikroorganismer. I daginstitutioner er der f.eks. konstateret en nedgang i sygelighed på % ved god håndhygiejne. Da håndhygiejne langt fra praktiseres i tilstrækkeligt omfang, vælges det også her at beskrive retningslinjerne, som alle bør følge (ansatte i sundhedssektoren skal): i dag anbefales det at bruge hånddesinfektion i langt de fleste situationer. Nogle hånddesinfektionsmidler er hurtigere at bruge, er mere effektive til at dræbe mikroorganismer, og er mere skånsomme end håndvask hånddesinfektion er førstevalget før alle rene procedurer (risiko for forurening fra personalets hænder, f.eks. opfyldning af vogne med rene klude, tage handsker på, osv.) hånddesinfektion er også førstevalget efter alle urene procedurer (risiko for forurening af personalets hænder), hvor hænderne er tørre og ikke synligt forurenede (f.eks. efter berøring af forurenede overflader, når man går fra en sengestue eller bolig til den næste, mv.) efter urent arbejde med synlig forurening af hænderne, f.eks. ved berøring af blod, anden legemsvæske, urin eller afføring, eller når hænderne er blevet våde, anvendes først almindelig håndvask med sæbe og vand, efterfulgt af hygiejnisk hånddesinfektion på hospitaler og i plejesektoren udføres også først håndvask og dernæst desinfektion før og efter kontakt med patienter med mavetarm-infektion (diarre og/eller opkastning), da nogle af de diarre-fremkaldende mikroorganismer ikke dræbes effektivt af håndsprit alene.

14 Side 14 Håndvask eller hånddesinfektion: efter brug af handsker. (der kan ske vækst af bakterier på hænderne, når man bruger handsker, fordi der opstår varmt og fugtigt miljø i handsken) efter hoste, nys eller næsepudsning. (Host og nys ind i et lommetørklæde eller et ærme i stedet for hænderne) Før måltider eller håndtering af madvarer Efter berøring af dyr f.eks. i daginstitution eller laboratorium. håndcreme anvendes på rene og tørre hænder, så huden ikke tørrer ud og beskadiges det anbefales, at sæben er en flydende, bakteriefri sæbe fra en albuebetjent eller anden ikke-håndbetjent sæbedispenser eller fast magnetophængt sæbe Arbejdsbeklædning Hvordan skal hænderne desinficeres? anvend et egnet desinfektionsmiddel (Ethanol %) tilsat et hudplejemiddel anvend så meget, at hænderne er fugtige i mindst 30 sekunder gnid håndfladerne, håndryggene og håndleddene, hver finger, fingerspidser, negle og mellem fingrene, indtil de er helt tørre. Arbejdsbeklædning er at betragte som et personligt værnemiddel. Typen af personlige værnemidler skal vælges alt efter, hvilke stoffer og materialer, herunder specielt desinfektionsmidler, der arbejdes med. Forurenet arbejdsbeklædning kan være årsag til overførsel af smitte. På de rengøringsarbejdspladser hvor det kan ske, og hvor man selv kan blive smittet ved ikke at bruge arbejdsbeklædning, bør følgende retningslinjer følges: Hvordan skal hænderne vaskes? Hænder og håndled skylles i lunkent vand Sæbe fordeles herefter på hver finger, mellem fingre, på fingerspidser og negle, på håndryggen, på håndfladen og omkring håndled Herefter mekanisk bearbejdning i mindst 15 sekunder Sæben skylles grundigt af med koldt eller tempereret vand aftørring foretages med éngangshåndklæder eller rene håndklæder, der kun benyttes én gang. luk vandhanen med albuen og skruebetjente vandhaner med håndklædet Samlet tid til håndvask og tørring er mindst 60 sekunder der skal tages en ren arbejdsbeklædning på ved arbejdsdagens begyndelse forurenet arbejdsbeklædning må ikke tages med hjem, men vaskes af arbejdspladsen. De skal være af et materiale, som tåler vask ved minimum 80 grader ved brug af personligt tøj skal dette dækkes af arbejdsbeklædningen hovedtørklæder skal samles med en nål under hagen og placeres inden for arbejdsbeklædningens krave, så der ikke er løse snipper der skal skiftes til en ren arbejdsbeklædning ved synlig forurening med f.eks. afføring, blod eller andre legemsvæsker ved rengøring på f.eks. operationsafdelinger, brandsårsafdelinger eller hos borgere, der er særligt modtagelige for infektioner, skiftes til en ren arbejdsbeklædning Ærmer på arbejdsbeklædning skal være til eller over albueniveau under udførelse af rene eller urene opgaver. (Ved arbejde i rum med forekomst af multiresistente bakterier anvendes dog en væsketæt engangskittel, hvor ærmerne skal slutte tæt ved håndleddene og handskerne trækkes op over ærmerne)

15 Side 15 typen af arbejdsbeklædning skal vælges alt efter risikoen for forurening. F.eks. kan engangsplastforklæder, som er uigennemtrængelige for vand og mikroorganismer, eller engangsovertrækskitler anvendes, når der er risiko for at arbejdsbeklædningen bliver våd eller forurenet. De kasseres efter brug i hjemmeplejen bruges forklæde eller overtrækskittel ifølge lokale retningslinjer, således at arbejdsbeklædningen ikke bliver forurenet, og mikroorganismer flyttes med til den næste borger Andre forhold vedrørende hygiejne Personalet bør generelt være velsoigneret Langt hår skal være samlet og opsat Skæg velplejet og trimmet. 5.5 Gode rengøringsmetoder med god rengøringskvalitet God rengøringskvalitet, hvor mikroorganismer fjernes i tilstrækkelig grad, er afgørende for bedre forebyggelse af smitteoverførsel. Hovedoverskrifter til at opnå en god kvalitet kan se ud som følger: Rengøringsvenlig indretning og inventar Brug af rengøringsmidler og metoder, der virker Rengøringsvenlig indretning og inventar Rengøringspersonale kan lettere levere en god rengøringskvalitet, hvis følgende er opfyldt: alle overflader er rengøringsvenlige og vel vedligeholdte, det vil sige, at det er let at fjerne mikroorganismer. I f.eks. køkkener og på toiletter kan slidte og revnede overflader være bakteriegemmesteder, som er svære at rense ved almindelig rengøring. Gulve med en sæbefilm udgør også en grobund for bakterier at fugtige bygninger og tæpper undgås, da de giver vækstbetingelser for både skimmelsvampe og bakterier at der er tilstrækkelig plads til at bruge rengøringsrekvisitter, og at man let kan komme til overalt. Altså, f.eks. ingen besværlige krinkelkroge, hvor det er svært at fjerne snavs, god plads til at bruge støvsuger og moppe, og færrest mulige hjælpemidler eller andet er anbragt, så de fylder op på gange tilstrækkeligt antal og god plads i depoter, rengøringsrum mv., således at det f.eks. er nemt at renholde rengøringsrekvisitter og -maskiner at brugere af lokaler har en god kultur med henblik på orden og ryddelighed, der ligger ikke unødvendige ting og flyder, løse ledninger er hængt op osv. at bygninger er indrettet fornuftigt, således at der f.eks. ikke blæses eller slæbes støv og snavs med ind på grund af et dårligt indrettet indgangsparti. Læs mere i BAR service- og tjenesteydelser: Rengøringsvenligt byggeri og Sunde og sikre indkøb i rengøringsvirksomheder Brug af rengøringsmidler og metoder, der virker Krav til arbejdsgiveren Arbejdsgiveren skal sørge for, at rengøringspersonalet har det udstyr og de rengørings- og eventuelle desinfektionsmidler, der er nødvendige for, at udføre arbejdet. Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at der er den fornødne tid til rengøringsopgaverne. Arbejdsgiveren skal også sørge for, at udstyr og midler bliver anvendt på den korrekte måde. Det kan f.eks. ske gennem instruktion, skriftlige procedurer og brugsanvisninger. Både de anvendte rengøringsmetoder og rengøringsmidler må ikke udgøre en sikkerhedsrisiko for rengøringspersonalet. Arbejdsgiveren skal sørge for, at farlige stoffer og materialer på ar-

16 Side 16 bejdspladsen fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum. Se i øvrigt BAR service materiale om Sikre og Sunde indkøb i rengøringsvirksomheder. rengøringskvalitet. For bedst mulig at komme i mål med en god rengøringskvalitet og forebyggelse af smittespredning peger DS på følgende punkter; planlægningen rengøringsprocesserne at se efter, om der er gjort tilstrækkeligt rent arbejdsgange i forbindelse med udførelse af rengøring håndhygiejne arbejdsdragt rengøringsudstyr opbevaring af rengøringsudstyr og artikler uddannelse Hvordan skal der gøres rent, og hvornår er kvaliteten i orden? Den infektionhygiejniske standard Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - opstiller en række krav til rengøringsområder/kritiske risikopunkter med henblik på at mindske risikoen for at overføre og sprede smitte. Områderne er: Belysning nær patient, lejer (senge, stole, vugger mv.) Vaske og armaturer Afskærmningsudstyr Sanitet (toilet, bidet mv.) Greb (dørgreb, gelænder mv.) Borde, stativer tekniske installationer nær patient og øvrige tekniske installationer (belysning mv.). Standarden er primært skrevet til institutioner i sundhedssektoren, men store dele af den er ligeså aktuel for f.eks. plejecentre, skoler og daginstitutioner. Standarden indeholder principper for rengøring og kvalitetskontrol. Med standarden kan man fastlægge niveauer for renhed af overflader og få anvist arbejdsprocesser, der fører til opnåelse af fastlagte hygiejneniveauer. Der opereres med 5 hygiejneniveauer afhængigt af kravet til, hvor rent der skal være. Sammen med DS anvendes en anden standard: DS INSTA 800, der er et system til fastlæggelse og bedømmelse af Et eksempel på ændring af en rengøringsmetode fra DS Den tidligere standard foreskriver, at man skal starte med at gøre rent ved patienten og slutte af ved væggene, altså gå fra stedet, hvor risikoen for forurening med bakterier er størst til der, hvor den er mindst. Et nyt dansk forskningsresultat tyder imidlertid klart på, at den metode øger risikoen for at sprede mikroorganismer til omgivelserne og dermed øger risikoen for at smitte andre patienter og personale. Normalt anvendes 1 klud for hver patient/borger og en foldemetode af kluden, således at man hele tiden kan folde og anvende en ny side for netop ikke at slæbe bakterier med rundt. Imidlertid har det vist sig, at bakterier er i stand til via en mekanisme at trænge igennem stoflagene og dermed forurene de rene sider. Herved kan bakterierne spredes. Derfor er anbefalingen ændret til at arbejde udefra og ind mod

17 Side 17 patienten/smittebæreren. (Den gamle metode fastholdes dog, hvis patienten har et meget dårligt immunforsvar og risikerer at blive smittet med nye bakterier) Eksempler på gode arbejdsgange tænk arbejdsopgaverne godt igennem. Rengør fra rent mod urent både i rummet og mellem rummene til al rengøring skal der anvendes rene klude, mopper, svampe mv. Vand til brug for rengøring skal have drikkevandskvalitet klude og mopper, der er gjort fugtige, samt vand brugt til rengøring, skal anvendes inden 8 timer. Der må kun komme rene klude, mopper, svampe mv. i rengøringsvandet ved høj risiko for smittespredning skal der anvendes en ny ren klud for hver patient/borger, hver vask, øvrige overflader og for hvert lokale engangsklude er gode at bruge, men ikke bedre end flergangsklude, hvis disse vaskes ved 80 grader i overensstemmelse med den infektionshygiejniske standard DS (Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug) Luft ud, når det kan lade sig gøre. Hvor der er større spild af blod, anden legemsvæske eller afføring, optørres spildet først med engangsmateriale. Derefter vaskes med vand og sæbe, så der er synligt rent. Herefter bør der foretages desinfektion. Brugsanvisningen skal følges nøje. Husk brug af de foreskrevne værnemidler (handsker og i enkelte tilfælde åndedrætsværn), der beskytter dels mod de mikroorganismer, der skal fjernes, og dels mod eventuel påvirkning fra desinfektionsmidlet. Brug af desinfektionsmidler kan være problematisk afhængigt af, hvilket middel der anvendes. Eksempler på problemer kan være påvirkning af huden, overflader og materialer, for kort tid til desinfektionsmidlets indvirkning, *resistensudvikling, arbejdsmiljøproblemer mv. Mere information herom findes blandt andet i materiale fra Statens Serum Institut. De fremtidige udfordringer er at udvikle metoder til brug ved daglig rengøring, som effektivt fjerner mikroorganismer uden miljøproblemer. Desinfektion uden kemi. Der er udviklet nye mopper af *kompositfibre, som er i stand til at fjerne både støv, snavs og bakterier fra overflader. De første resultater er lovende med bedre eller samme effekt som desinfektion. Der anvendes ingen kemi. Med den viden vi har i dag, må det bedste bud være, at kombinationer af rengøringsmetoder er at foretrække. *Resistensudvikling: At mikroorganismer bliver modstandsdygtige overfor lægemidler. *Kompositfibre: Fibre sammensat af forskellige materialer, der gør dem mere effektive Rengøringsmidler og desinfektionsmidler Rengøringspersonale skal gennem effektiv instruktion og uddannelse lære om: hvilke rengøringsmidler og desinfektionsmidler, der skal bruges til forskellige opgaver, samt hvordan og hvor ofte de skal bruges Sundhedsfaren ved desinfektionsmidler og brugen af egnede personlige værnemidler arbejdspladsbrugsanvisninger til faremærket rengørings- og desinfektionsmidler Undgå metoder der hvirvler farligt støv op og danner aerosoler Fejning og brug af f.eks. en fjerkost kan hvirvle farligt støv op. Brug i stedet våd rengøring eller tørmopper, der kan binde støvet tilstrækkeligt. Ved brug af støvsuger kan udblæsning fra støvsugeren ligeledes hvirvle støv op, hvorfor den f.eks. kun anvendes i ganske få rum på hospitaler. Højtryksrensning bør i videst muligt omfang undgås, da der dannes aerosoler (små dråber og støvpartikler), der kan fragte mikroorganismer rundt i luften og indåndes. Find andre metoder eller anvend som minimum åndedrætsværn med tilstrækkelig beskyttelse.

18 Side Eksempel på retningslinjer for rengøring i en institution der skal findes et fast rengøringsprogram i institutionen. Programmet bør også tage højde for akutte situationer, som sygdom blandt rengøringspersonalet og perioder med udbrud af smitsomme sygdomme hos børnene Borde og gulve i opholdsrum skal vaskes dagligt med almindeligt rengøringsmiddel Legemadras på gulvet til mindre børn skal vaskes med samme frekvens Dørhåndtag vaskes dagligt Hylder, lamper og andre vandrette flader vaskes jævnligt af Toiletter skal rengøres dagligt og ved synlig forurening i perioder med infektioner blandt børnene som opkastninger, øjenbetændelse, hoste og andre luftvejsinfektioner bør man være særligt omhyggelig med at lufte ud og rengøre hyppigere i opholdsrummene end normalt anbefalet. Dette gælder legetøj og alle vandrette flader, som f.eks. borde, gulve og dørhåndtag. Brug i disse perioder det legetøj, som er nemt at rengøre, og pak andet legetøj som bløde stofdyr og lignende væk i perioder med diarré skal toiletter og potter gøres hyppigere rene. Toiletkanter og andre overflader, hvor der har været afføring eller opkast, desinficeres med en almindelig klorinopløsning i forholdet 1:10. Klorinopløsning kan holde sig i et døgn og skal så kasseres meget sjældent kan smitsom leverbetændelse, tuberkulose eller smitsom meningitis forekomme. I sådanne tilfælde gøres ekstra grundigt rent i institutionen, og hyppigheden af f.eks. vask af legetøj øges. (Embedslæge og/eller sundhedsplejerske bør involveres). Kilde: Sundhedsstyrelsen: Vejledning om Hygiejne i daginstitutioner Særligt forurenede lokaler Ved rengøring af særligt forurenede lokaler, hvor der er så stærkt tilsmudset, at almindelig rengøring ikke kan anvendes, eller rengøring i lokaler, hvor der har været dødfundne, som har ligget der i længere tid, skal der foretages særlige foranstaltninger: arbejdsstedet skal besigtiges af særlig kyndig, inden arbejdet igangsættes Personalet skal have en særlig grundig instruktion Der skal eventuelt foretages en desinfektion der skal eventuelt anvendes personlige værnemidler, som beskytter både mod mikroorganismerne og desinfektionsmidlerne, f.eks. åndedrætsværn, øjenbeskyttelse, handsker og overtræksdragt Bortskaffelse, rengøring og eventuel desinfektion af forurenet udstyr og værnetøj Der må aldrig indtages mad i forurenede lokaler. 5.6 Brug af personlige værnemidler Der skal anvendes personlige værnemidler, hvis undladelse af brugen af dem kan forårsage smitte med mikroorganismer, samt hvor der er risiko for udsættelse af farlige stoffer og materialer, herunder desinfektionsmidler. Alle værnemidler skal være egnede og CE-mærkede, hvilket leverandøren skal angive. Arbejdsmiljøorganisationen deltager i forhold til valg og brug af værnemidler. De nødvendige personlige værnemidler skal stilles til rådighed af arbejdsgiveren. Opbevar altid værnemidler, således at de ikke bliver forurenede med mikroorganismer. Arbejdsbeklædningen er beskrevet ovenfor i afsnittet Den bedste personlige hygiejne.

19 Side Handsker Der skal anvendes egnede handsker, hvor der er fare for forurening med smitte fra mikroorganismer eller for udsættelse af farlige stoffer og materialer. Det vil sige handsker, der er godkendt til det arbejde, der skal udføres. Handskerne skal kunne tages enkeltvis eller parvis fra emballagen. Hænderne skal være rene og tørre, før handskerne tages ud og på. Under rengøringen skal handskerne være hele. Fjern handskerne ved at krænge fra manchetten ud over resten af hånden, således at indersiden vender udad. Hos patienter i isolation skal der altid anvendes handsker. Ligeledes hvis man har rifter, sår eller eksem på hænder og håndled. (Arbejdsgiveren skal dog forinden godkende, om man må udføre arbejdet, når der er rifter og sår). Medicinske engangshandsker med gode barriereegenskaber overfor mikroorganismer (biologisk materiale) skal foretrækkes, f.eks. nitril- eller latexhandsker. Personale med latexallergi anbefales andre handskematerialer med tilsvarende barriereegenskaber, f.eks. nitril. Vinylhandsker (PVC) anbefales ikke i forbindelse med biologisk materiale, da barriereegenskaberne er dårligere. Forurenede handsker kan være årsag til smittespredning. Før og efter handskebrug skal hænderne altid desinficeres eller vaskes. Smør huden ind i fugtighedscreme for at imødegå, at huden affedtes. Handsker må først tages på, når cremen er fuldstændig gnedet ind i huden Masker, åndedrætsværn og beskyttelsesbriller Masker anvendes, når der gøres rent hos patienter/borgere, der er isolerede på grund af infektion med mikroorganismer, der spredes via dråber, dråbekerner eller støv. Maske og beskyttelsesbriller (eventuelt visir) anvendes altid ved procedurer, hvor der er risiko for stænk, sprøjt eller aerosoler (svævende smådråber) med blod, sekreter eller ekskreter. Handsker skal derfor skiftes mellem forskellige procedurer samt ved forurening. Handskerne skal aftages og kasseres straks efter endt rengøring, som minimum efter hvert lokale. Medicinske engangshandsker skal være i overensstemmelse med den infektionshygiejniske standard DS Valg af handsker skal svare til opgavens karakter og forventede varighed. Anvend pudderfri handsker. (Pudder som f.eks. majsmel kan binde latexproteiner, der spredes, når handskerne tages af. Dette er en risikofaktor i forhold til udvikling af latexallergi).

20 Side 20 I forhold til mikroorganismer skal maskens filter skal være uigennemtrængelig for de mikroorganismer, man kan komme i berøring med. Åndedrætsværn som personligt værnemiddel anvendes også, hvor det er nødvendigt i forhold til farlige stoffer og materialer. Ved desinfektion vælges personlige værnemidler i overensstemmelse med arbejdspladsbrugsanvisningen for det valgte desinfektionmiddel, f.eks åndedrætsværn med mindst A2P3-filter, den valgte påføringsmetode og de lokale instrukser. Beskyt altid huden mod desinfektionsmidlerne. Øjne skal også beskyttes ved brug af nogle af midlerne. Om der under andre omstændigheder er behov for maske afhænger af, hvilken infektion og smittemåde, der er tale om. Dette afgøres af den lokale hygiejneorganisation og arbejdsmiljøorganisation. Procedurer for anvendelse af masker/åndedrætsværn: Masken skal fastgøres omhyggeligt Den skal til siderne dække mest muligt af kinderne masken skal anbringes, således at næseryg og hage er helt dækket i forbindelse med påtagning af åndedrætsværn skal der foretages en tilpasningskontrol Under brug undgås berøring af masken, da det indebærer en risiko for forurening af hænderne Bliver masken forurenet eller fugtig, skiftes den en maske kan kun anvendes én gang og skal derefter kasseres, hvorefter der foretages håndhygiejne der skal være en brugsanvisning for masken/åndedrætsværnet arbejdsområder, hvor masker/åndedrætsværn skal bruges, skal afmærkes med et skilt. Procedurer for anvendelse af beskyttelsesbriller: Brillerne anbringes, således at de sidder fast Under brug undgås berøring af brillerne for at undgå forurening af hænderne Éngangsbeskyttelsesbriller kasseres efter brug Briller til flergangsbrug rengøres efter brug og ved synlig forurening. Specialrengøring. Normalt vil åndedrætsværn, øjenbeskyttelse, handsker og overtræksdragt være nødvendige ved dette arbejde. Brugen af værnemidler må dog afhænge af de konkrete forhold. Er der i øvrigt særlige forhold, der gør sig gældende, må arbejdsgiveren sørge for, at de nødvendige personlige værnemidler er til stede og anvendes efter hensigten. 5.7 Sikker håndtering af kanyler Under rengøringsarbejde skal der især udvises stor påpasselighed, når affaldsspande tømmes, hvor der f.eks. kan ligge brugte kanyler. De brugte kanyler ses dog også mange andre steder: Under gulvtæpper, i sengetøj og i gardiner ved sociale rengøringer eller på f.eks. hoteller. Ved vurderet risiko bør der anvendes stikfaste sikkerhedshandsker og stikfast fodtøj. Til opsamling af kanyler skal der bruges synlige opsamlingsbøtter til skarpe genstande. (Husk at give instruktion herom). Der skal omgående tages kontakt til skadestue eller læge, hvis en medarbejder stikker sig. 5.8 Når uheldet alligevel er ude Stænk- og sprøjteuheld: hænder og anden hud vaskes med det samme grundigt med vand og sæbe. Hånddesinfektion anvendes efterfølgende øjnenes og mundens slimhinder skylles med rigeligt vand (eventuelt saltvand).

21 Side 21 Stik- og skæreuheld: Vask grundigt med vand og sæbe desinficér med jodsprit 2,5 %, hospitalssprit % eller alkoholbaseret hånddesinfektionsmiddel % Desinfektionen foretages to gange med mellemliggende lufttørring. mopper mv. skal kunne tørre relativt hurtigt i rum, hvor de opbevares, da de ellers kan blive grobund for skimmelsvampe. Undersøgelse og forebyggelse: vedrørende undersøgelse/risikovurdering og forebyggelse i forbindelse med evt. vaccination, blodprøvetagning og medicinsk behandling (mulig smitte med HIV og leverbetændelse) henvises til lokale retningslinjer. Anmeldelse af skade: Uheldet skadesanmeldes. Se de lokale retningslinjer. 5.9 Rent rengøringsudstyr Rengøringsudstyr skal være rent. F.eks. kan en rengøringsvogn, der er forurenet med smittefarlige mikroorganismer, sprede disse, hvis vognen anvendes i flere lokaler. De følgende retningslinjer kan forebygge, at det sker: rengøringsudstyr og artikler skal opbevares, så forurening til og fra omgivelser undgås rengøringsudstyr (maskiner, vogne, spande, fremførere mm.) skal have glatte overflader med et minimum af samlinger, skruer, knæk, fordybninger mm., så rengøringsudstyret kan holdes fri for urenheder rengøringsudstyr skal kunne tåle daglig rengøring med vand tilsat rengøringsmiddel eller desinfektionsmiddel, eventuelt spuling med vand. Der bør vælges rengøringsudstyr, der kan tåle varmedesinfektion ved anvendelse af flergangstekstiler (mopper, klude, redskaber til afstøvning mm.) skal vask og håndtering af disse være i overensstemmelse med den infektionshygiejniske standard DS Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug der skal foreligge en plan og instruktion for tilstrækkelig rengøring og vedligehold af rengøringsmaskiner og vogne rengøringsvogne skal indrettes, så forurening af klude/mopper kan undgås Undgå brug af den samme støvsuger i flere private hjem, hvor der forekommer risiko for smitte, da støvsugeren kan sprede mikroorganismerne via udblæsningen 5.10 Rigtig håndtering af affald og forurenet materiale Der kan være risiko for rengøringspersonalet i forbindelse med håndtering af kemisk affald, og f.eks. håndtering af linned og tøj forurenet med legemsvæsker eller afføring fra personer i kemoterapi og lignende, hvor der kan ske udskillelse af farlige stoffer. Smitterisikoen under affaldshåndtering må dog betragtes som minimal, såfremt der sker en omhyggelig kildesortering og anvendes en forsvarlig og brudsikker emballering. Bortset fra smitte gennem huden ved stik er der f.eks. ingen rapporter om tilfælde med smitteoverførsel af mikroorganismer i forbindelse med behandling af affald fra sundhedssektoren. Emballagen til affaldet skal være egnet til formålet, det vil sige, det skal kunne lukkes, og mikroorganismerne må ikke kunne trænge ud. Ved håndtering af linned og tøj, der er forurenet med blod, andre legemsvæsker eller afføring, anvendes handsker, der er uigennemtrængelige for mikroorganismerne.

22 Side 22 Det skal undgås at ryste sengelinned og tøj, så der hvirvles støv op, og emnerne kommes straks i poser og lukkes til. Der udføres håndhygiejne efter transport af affald og snavsetøj. Ved risiko for forurening af hænderne med blod, pus eller anden legemsvæske, skal der anvendes handsker. Rum, inventar og transportmaterialer, der anvendes til transport af risikoaffald, skal rengøres dagligt. Arbejdsbeklædningen skiftes, hvis den er blevet forurenet. Bortskaffelsesregler for smittefarligt affald skal være kendte. De lokale miljømyndigheder kan give oplysninger om, hvordan man bortskaffer spild og affald. Se f.eks. også Miljøstyrelsens vejledning om bortskaffelse af klinisk risikoaffald (affald med smitterisiko), der omfatter sygehus- og plejesektor inkl. hjemmepleje, klinikker, dyreklinikker og laboratorier Vaccination Arbejdsgiveren skal tilbyde og betale for vaccination, hvis det er nødvendigt for, at arbejdet kan foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det er altid en lægelig vurdering, om der skal tilbydes vaccination. Embedslægeinstitutionen overvåger forekomsten af smitsomme sygdomme i de enkelte regioner og rådgiver vedrørende vaccination i f.eks. daginstitutioner, skoler og asylcentre. Da en vurdering af smitterisikoen ofte vil omfatte såvel ansatte som ikke-ansatte, samarbejder Arbejdstilsynet med embedslægerne vedrørende vurdering af smitterisikoen for ansatte. I forhold til rengøringspersonale kan relevante vaccinationer være: vaccination mod *Hepatitis B i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning. (Vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis). Uvaccinerede bør tilbydes forebyggende behandling med Hepatitis B-vaccine efter stik- og skæreuheld, hvor fare for smitte kan foreligge hepatitis A-vaccine bør tilbydes ansatte, der efter en konkret vurdering skønnes at have en vedvarende risiko for smitte. Hvis smitterisikoen kun er kortvarig, kan de ansatte tilbydes immunglobulin, som tillige anvendes, hvis der konstateres enkeltstående udbrud af Hepatitis A på arbejdspladsen der kan ikke vaccineres mod HIV, men en sagkyndig læge kan vurdere, om der skal foretages en forebyggende behandling med medicin efter stik- og skæreuheld. Arbejdsgiveren kan ikke kræve, at de ansatte lader sig vaccinere, men omvendt må en ansat, der ikke ønsker at blive vaccineret, ikke udføre arbejde, hvor vaccination er påkrævet. Arbejdsgiveren skal derfor om muligt forflytte den ansatte til andet arbejde. Risikoen ved mikroorganismer skal især nedbringes ved hjælp af forebyggende foranstaltninger, herunder en grundig instruktion af de ansatte. Det er kun, hvis dette vurderes ikke at være tilstrækkeligt også i ulykkessituationer at der bør tilbydes vaccination. I At-bekendtgørelsen om *biologiske agenser og arbejdsmiljø kan man i bilag 8 se, hvilke sygdomme der kan vaccineres effektivt imod. Men der er altså ikke tale om, at vaccination generelt kræves imod disse sygdomme. *Biologisk agens: Mikroorganisme, der kan fremkalde en infektionssygdom. *Hepatitis: Smitsom leverbetændelse.

23 Side 23

24 Side 24 6 Gode links og veje til mere viden At-bekendtgørelse nr. 864 af 10. november 1993 om biologiske agenser og arbejdsmiljø At-bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer( kemiske agenser) At-bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler At-bekendtgørelse om sikkerhedskrav mv. til personlige værnemidler At-vejledning A.1.8 Gravide og ammendes arbejdsmiljø At-vejledning C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) At-vejledning C.0.18 Udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer De infektionshygiejniske standarder i DS 2451-serien Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren -2, -8 og -10 DS/INSTA 800: Rengøringskvalitet - System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet Miljøstyrelsen 4/1998: Vejledning om bortskaffelse af klinisk risikoaffald Statens Serum Institut 2004: Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren Statens Serum Institut 2010: Råd og anvisninger om isolation og forholdsregler ved pleje af smittefarlige patienter Statens Serum Institut 2010: Råd og anvisninger om nybygning og renovering af sygehuse Sundhedsstyrelsen 2006: Forebyggelse af spredning af MRSA Sundhedsstyrelse 2007: Metoder til forbedring af håndhygiejne i dagtilbud Sundhedsstyrelsen 2004: Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren Sundhedsstyrelsen 2004: Vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis Sundhedsstyrelsen 2004: Vejledning om hygiejne i daginstitutioner BAR service materiale. Kan findes på BAR service- og tjenesteydelser: Rengøringsvenligt byggeri Sunde og sikre indkøb i rengøringsvirksomheder Vejledning om Rengøringsmidler, (Rådet for Bedre Hygiejne tiltag og koordination mhp. at skabe mere sundhed og livskvalitet gennem forebyggelse og god hygiejnisk adfærd.) (Statens Serum Institut bl.a. interaktive programmer i serien Værd at vide om håndhygiejne, hygiejne i primærsektoren, og et håndhygiejnekursus) (Sundhedsstyrelsen) (BAR SoSu et ressourcested om stikskader på sygehuse) (Projekt Sund Hud - En hjemmeside for alle, der har hudbelastende og vådt arbejde) (BAR service- og tjenesteydelsers APV Portal)

25 Side 25 7 Tjekliste Smitte og sygdomsspredning Ja Nej Tilrettelæggelse af arbejdet Har alle rengøringspersonaler fået tilstrækkelig viden gennem instruktion og uddannelse om forebyggelse af smitteog sygdomsspredning i forbindelse med rengøring og anvender de denne viden? Planlægges, tilrettelægges og udføres arbejdet, således at indånding af mikroorganismer og risikoen for hud- og slimhindekontakt med mikroorganismer fra blod, væv og legemsvæsker eller afføring undgås? Planlægges, tilrettelægges og udføres arbejdet, således at risikoen for udsættelse for farlige desinfektionsmidler og andre farlige stoffer og materialer undgås? Er ufarlige eller de mindst farlige desinfektionsmidler og andre kemiske stoffer og materialer valgt? (Substitution) Har alle medarbejdere den nødvendige tid til at udføre rengøringsopgaverne på en sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde? Anvendes der rengøringsudstyr og rengøringsmidler af en tilstrækkelig god kvalitet? Er arbejdet tilrettelagt og udføres det, sådan at rengøringskvaliteten er i orden (at mikroorganismer fjernes i tilstrækkelig grad)? Anvendes der rengøringsmetoder, der sikrer, at mikroorganismer ikke spredes, f.eks. gennem ophvirvling af støv eller ved dannelse af aerosoler? Undgås spredning af mikroorganismer via anvendelse af rengøringsudstyr, der er forurenet? Ved rengøringspersonalet, hvordan de skal forholde sig, når en beboer/patient er i isolation med hensyn til at forebygge smitte og sygdomsspredning? Er arbejdet tilrettelagt, således at gravide ikke udsættes for farlig smitte, der kan påvirke fostret? Forefindes de nødvendige personlige værnemidler til brug under rengøringsopgaverne? Anvender rengøringspersonalet de personlige værnemidler korrekt? Håndteres affald på en sikker måde? Er der udarbejdet procedurer, der sikrer, at rengøringspersonale vaccineres ved behov? Ja Nej Information og kommunikation Kommunikeres vigtige oplysninger, nye regler og procedurer, ny viden mv. om forebyggelse af smitte og spredning af infektion til rengøringspersonalet? Sikres det, at informationerne er forstået og bringes i anvendelse i det daglige arbejde?

26 Side 26 Ja Nej Personlig hygiejne Har alle rengøringspersonaler tilstrækkelig viden om kravene til den personlige hygiejne, især håndhygiejne? Har alle rengøringspersonaler en tilstrækkelig god personlig hygiejne? Ja Nej Indretning af arbejdsstedet Er arbejdsstedet indrettet, således at alle overflader er rengøringsvenlige og vel vedligeholdte? Er der tilstrækkelig plads overalt til at bruge rengøringsrekvisitter og til, at man let kan fjerne snavs? Er der et tilstrækkeligt antal og god plads i depoter, rengøringsrum mv., således at det f.eks. er nemt at renholde rengøringsrekvisitter og maskiner? Er bygningerne indrettet fornuftigt, således at der f.eks. ikke blæses eller slæbes støv og snavs med ind på grund af et dårligt indrettet indgangsparti? Har brugere af lokaler en god kultur med henblik på orden og ryddelighed, således at rengøringen lettes?

27 Side 27

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,

Læs mere

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013 Infektionshygiejne Oktober 2013 Region Hovedstaden Infektionshygiejne Personalevejledning Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og Hygiejne Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet

Læs mere

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende

Læs mere

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent

Læs mere

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune September 2014 Generelt om hygiejne Når du er beskæftiget med pleje og borgerkontakt i Jammerbugt Kommunes hjemmepleje og på kommunens plejecentre, skal du følge de hygiejniske retningslinjer, der gælder

Læs mere

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet Personaleintroduktion Sygehushygiejne Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet Indledning Smittespredning er et alvorligt problem på alle sygehuse. Med denne vejledning ønsker sygehusets infektionshygiejneråd

Læs mere

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og

Læs mere

Hygiejniske retningslinier

Hygiejniske retningslinier Hygiejniske retningslinier Godkendt 10 juni 2009 Virksomhedslederne Ældreområdet og sygeplejen Social & Sundhed 2009 Varde kommune Dok 578543 Sag 255 165 1 Indholdsfortegnelse side Generelt om hygiejne

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste 2017 Center for Læring, Fritid og Sundhed De hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste er udarbejdet efter Nationale Infektionshygiejniske

Læs mere

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: 1 of 5 Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Case Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Modtageafsnit Fru Olsen indlægges 8. oktober akut med diarre Hvordan vil I placere hende i afsnittet? Skal hun have eget toilet? Det har

Læs mere

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Hygiejne i psykiatrien Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Udfordringer 30 forskellige matrikler Samling af forskellige kulturer / organisationer Bygninger fra en tid med andre normer Forskellige faggrupper

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune ROSKILDE KOMMUNE Sundhedsplejen Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune Institution og dato. Korallen 28/1 2013 Antal børn 2o-24 Leder Annette Lindgren Christoffersen Hygiejne

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

Retningslinjer for hygiejne

Retningslinjer for hygiejne Retningslinjer for hygiejne Bank-Mikkelsens Vej 20-28 Udarbejdet marts 2013 Indhold FORORD... 4 FORMÅL... 4 1. KORT OM MIKROORGANISMER OG DERES LIVSBETINGELSER... 5 1.1 Bakterier... 5 1.2 Virus... 6 1.3

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier

3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier 3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier At sikre at vi har de nødvendige utensilier og lægemidler/vacciner Forebygge at patienter og pårørende og personale pådrager sig infektioner i

Læs mere

RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere

RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere RENE ORD OM RENE HÆNDER En pjece til daginstitutioner og dagplejere 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE: Forord... 3 Hygiejne i dagligdagen... 3 Ved smitsom sygdom... 4 Om personalets hygiejne... 5 Hygiejne og indeklima

Læs mere

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende

Læs mere

Uniforms- og håndhygiejne

Uniforms- og håndhygiejne Til medarbejdere Uniforms- og håndhygiejne Vælg billede Vælg farve Medicinsk Afdeling Uniforms- og håndhygiejne Uniformshygiejne Uniformshygiejnen skal forhindre smittespredning fra patient til personale

Læs mere

Rene ord om Rene hænder

Rene ord om Rene hænder Vaske hænder sange Melodi: Mariehønen evig glad Og hænderne skal skrubbes godt, men husk den frække tommeltot for ellers smitter tussen dig, hvis altså den kan finde vej. Melodi: Bjørnen sover Vaske hænder,

Læs mere

Mikroorganismer og hygiejne

Mikroorganismer og hygiejne Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Landslægeembedet. Vejledning om håndhygiejne og arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren. Den 10. november.2016

Landslægeembedet. Vejledning om håndhygiejne og arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren. Den 10. november.2016 Landslægeembedet Vejledning om håndhygiejne og arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren. Den 10. november.2016 Indledning I takt med der kommer flere kronisk syge og en øget forekomst af resistente og

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

Afholdt d. 30. marts 2017

Afholdt d. 30. marts 2017 Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren Anne Kjerulf og Jette Houlind Statens Serum Institut GENERELT OM BAGGRUND FOR NIR Denne NIR er helt ny

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

Hygiejniske og Infektions hygiejniske principper

Hygiejniske og Infektions hygiejniske principper Hygiejniske og Infektions hygiejniske principper Principperne omhandler 1. medarbejder 2. vasketøj 3. boligen og hjælpemidler 4. køkkenarbejde 1. Medarbejdere Personlig hygiejne Formålet med en god personlig

Læs mere

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre Baggrund MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for almindelige penicilliner mod stafylokok. Almindelige stafylokokker, dvs.

Læs mere

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Rene hænder og god hygiejne redder liv Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse

Læs mere

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital E-mail: annemand@rm.dk Infektionshygiejne i et historisk perspektiv

Læs mere

Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland

Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland En vejledning til institutionernes arbejde med hygiejniske retningslinjer og forebyggelse af smitsomme sygdomme Indholdsfortegnelse Forord...3

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 17. maj 2016 været på besøg i Nærum Menighedsbørnehave. Ved besøget deltog leder Bente Mahrt og kommunallæge Tine Keiser-Nielsen.

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 9. juli 2014 for anden gang været på besøg i Søvej, Institution Skovkanten. Ved besøget deltog daglig leder Laila Ritzau og kommunallæge

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent.

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Lone Thingholm Lauridsen, AMU Fyn Rinna Mølgaard, AMU

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 25. juni 2014 for anden gang været på besøg i Mælkebøtten, Institution Ny Holte. Ved besøget deltog daglig leder Shazcia Blem og

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 9. december 2013 for anden gang været på besøg i Dronninggård Børnehus (tidligere Parcelvej/Junglehuset), Institution Ny Holte.

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 6. august 2013 for anden gang været på besøg i Børnehuset Stenhøjgårdsvej, Institution Birkehaven. Ved besøget deltog daglig leder

Læs mere

Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten

Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten Mandag den 20. august 2012 Deltagere: Mette Thomsen, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter.

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Forord Branchesikkerhedsrådet for Jordbruget har udgivet denne branchevejledning for

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 19. januar 2017 for været på besøg i Børnehuset Frederik Clausens Vænge. Ved besøget deltog daglig leder Anders Kokkenborg, afdelingsleder

Læs mere

Retningslinjer for korrekt klinisk adfærd på IOOS

Retningslinjer for korrekt klinisk adfærd på IOOS Retningslinjer for korrekt klinisk adfærd på IOOS Fotograf: Thomas Knoop, Erhvervsskolernes Forlag (EF) Institut for Odontologi og Oral Sundhed April 2017 Institut for Odontologi og Oral Sundhed, IOOS,

Læs mere

Hygiejne på skoler og institutioner

Hygiejne på skoler og institutioner Hygiejne på skoler og institutioner SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Jette Nissen Januar 2014 Undervisningsministeriet (januar 2014). Materialet er udviklet af Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Indikator 4.1 Hygiejne

Indikator 4.1 Hygiejne Indikator 4.1 Hygiejne Dokumentnavn: Håndtering af hygiejne Dato for ikrafttrædelse: 1. December 2015 Revideres senest: 1. December 2018 Ansvarlig for dokumentet: Berit Lassen, Aneta Søgaard, Tina Lindberg

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 18. december 2014 for anden gang været på besøg i Gøngehuset, Område Bøllemosen. Ved besøget deltog daglig leder Mette Hulkvist

Læs mere

Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats. God håndhygiejne i sundhedssektoren

Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats. God håndhygiejne i sundhedssektoren Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats God håndhygiejne i sundhedssektoren Hold huden ren. Det er sund fornuft Rene og sunde hænder forebygger smittespredning og øger velværet. Behandling,

Læs mere

Arbejdsplaner & personlig planlægning

Arbejdsplaner & personlig planlægning Arbejdsplaner & personlig planlægning Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år

HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år 1 Indholdsfortegnelse Side Smitte.. 4 Smittespredning Smittekilder Smitteveje Håndhygiejne...... 4 Børn og voksne skal vaske hænder Sæbe Håndklæder

Læs mere

Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud.

Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud. Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud. ANBEFALING Sundhedsstyrelsen anbefaler at større sår, herunder dybe sår, sår efter bid af hunde og katte, blødende bidsår fra andre børn, lidt

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk * Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk Agenda *Officielle Krav til Infektionshygiejne i lægepraksis *Den Danske Kvalitetsmodel og lægepraksis *Eksempler på Infektionshygiejnearbejde

Læs mere

RENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER. Personalevejledning om hygiejne

RENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER. Personalevejledning om hygiejne RENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER Personalevejledning om hygiejne Redaktion: Pia Luciw, Sus Larsen og Anita Ristorp, 2003, revideret 2005 Illustrationer: Gurli Feilberg, 2002 Layout og tryk: FAF Tryk Formål

Læs mere

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med

Læs mere

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser At-meddelelse Nr. 4.01.9 Januar 1999 Baggrund Lov om arbejdsmiljø. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdsministeriets

Læs mere

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Rengøring. APV-spørgeskema

Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 29-10-2010 09:46 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt, tobaksrøg, dampe, fugt)

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 13. juni 2014 for anden gang været på besøg i Skovlyhuset, Institution Ny Holte. Ved besøget deltog daglig leder Hanne Pico og kommunallæge

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har onsdag den 31. juli 2013 for anden gang været på besøg i Kongebroen, afdeling Frejasvej, Institution Birkehaven. Ved besøget deltog

Læs mere

God rengøring. - godt indeklima. EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima

God rengøring. - godt indeklima. EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima God rengøring - godt indeklima EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima Især til sikkerhedsgrupper og rengøringsledere i social- og sundhedssektoren, uddannelsessektoren,

Læs mere

Hygiejnebesøg i Bukkebruse

Hygiejnebesøg i Bukkebruse Hygiejnebesøg i Bukkebruse Torsdag den 9. august 2012 Deltagere: Annemarie Hempel, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste årsag

Læs mere

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø 0% 0% 100% 1 af 27. APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø Din besvarelse af dette spørgeskema skal anvendes til at kortlægge det fysiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Svarene i den fysiske APV er ikke anonyme.

Læs mere

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Kontaktperson Dato Vurdering udført af Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Skab/garderobe

Læs mere

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer

Læs mere