Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet

Transkript

1 Personaleintroduktion Sygehushygiejne Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet

2 Indledning Smittespredning er et alvorligt problem på alle sygehuse. Med denne vejledning ønsker sygehusets infektionshygiejneråd at sætte fokus på nogle af de forholdsregler, der skal benyttes i det daglige for at nedsætte infektionsrisikoen. En mere grundig information om infektionshygiejniske retningslinjer fås i Hygiejnehåndbogen, som er tilgængelig på både intranet/infonet og internet Patienter der pådrager sig en sygehusinfektion, kan svækkes både fysisk og psykisk. Dette kan betyde flere indlæggelsesdage, flere gener samt tabt arbejdsfortjeneste for patienten. Desuden medfører det flere udgifter for sygehuset. Alle medarbejdere på sygehuset skal kende den risiko, der er for at overføre smitte, eller for eventuelt selv at pådrage sig en infektion. Det er en væsentlig opgave og et stort ansvar for sygehusets medarbejdere at sikre, at antallet af sygehusinfektioner holdes på et minimum eller helst undgås. Infektionsforebyggende oplæring, á jour føring og hensigtsmæssige arbejdsgange er derfor meget vigtige. Spørgsmål vedrørende infektionshygiejne kan rettes til hygiejnesygeplejerskerne på telefon eller eller overlægerne på Klinisk Mikrobiologi telefon Med venlig hilsen Infektionshygiejnerådet Sygehus Sønderjylland 2013

3 Definitioner Sygehushygiejne skal beskytte patienter, pårørende og personale mod sygehusinfektioner. Infektion Når mikroorganismer trænger ind i den menneskelige organisme, går immunforsvaret i aktion. Hvis immunforsvaret ikke kan bekæmpe mikroorganismerne, er der risiko for infektion. Sygehusinfektion (nosokomiel infektion) Omhandler alle infektioner, som patienter, klienter, personale, pårørende, besøgende o.a. pådrager sig i forbindelse med diagnostik, behandling, pleje, rehabilitering eller andre former for ydelser, som tilbydes af sygehuset. Statens Seruminstitut

4 Smitteveje og -måder Kontaktsmitte Ved direkte kontakt. Ved indirekte kontakt. Luftbåren smitte - via dråber eller støv. Vehikelbåren smitte - via levnedsmidler, vand, blod og lægemidler. Inokulationssmitte - via stik, rifter og bid. Forebyggelse Det er væsentligt at kende mikroorganismernes smittemåder og smitteveje, så man kan undgå - eller mindske smittespredning. Kontaktsmitte Direkte kontaktsmitte Smitten overføres mellem personalet og patienten. Det kan ske på grund af dårlig hånd-hygiejne eller fx ved, at et inficeret sår eller en bullen finger kommer i direkte berøring med patienten. Indirekte kontaktsmitte Smitten kan spredes via personales, patienters og pårørendes hænder, eller via forurenede genstande fx instrumenter, vandhaner, dørgreb, bækkener og lign. Forebyggelse af kontaktsmitte Foretræk hånddesinfektion, når hænderne er synligt rene og tørre Udfør håndvask ved synlig forurening og derefter hånddesinfektion Brug engangshandsker ved risiko for forurening af hænder Kontakt afdelingslederen, hvis du har inficerede sår på hænder eller under arme. Tag en ren uniform/arbejdsdragt på hver dag Udfør rengøring, desinfektion og sterilisation jvfr. retningslinjer Sørg for at udføre sterilisation, hvor dette kræves Kom klinisk risikoaffald direkte i dertil indrettede beholdere

5 Smitteveje og -måder Luftbåren smitte Dråbesmitte Mikroorganismer kan spredes via vanddråber, når man taler, hoster eller nyser. De mikroskopiske vanddråber indeholder mikroorganismer, som derved spredes ud i luften, hvor nogle kan holde sig svævende i længere tid. Dråberne kan indåndes af en anden person og eventuelt fremkalde sygdom, eller de kan falde ned i et sår og forårsage infektion der. Endelig kan dråberne spredes i patientens omgivelser og videreføres derfra, fx via hænderne. Forebyggelse af dråbesmitte Undgå så vidt muligt at sprede smitstoffer i omgivelserne Foretræk hånddesinfektion, når hænderne er synligt rene og tørre Udfør håndvask ved synlig forurening. Udfør derefter hånddesinfektion Brug evt. maske Støvsmitte Mange mikroorganismer kan overleve i støv. Støvet kan desuden forurene sår og fremkalde infektion. Endelig kan støvet bæres på uniformen (tøjet) og videreføres på den måde. Forebyggelse af støvsmitte Undgå så vidt muligt at hvirvle støv op Læg snavsetøj direkte i snavsetøjsposen Udfør ikke sårbehandling samtidig med sengeredning Hold uniform og omgivelser rene Brug evt. maske Smitte gennem levnedsmidler, vand, blod og lægemidler Ved ukorrekt opbevaring og håndtering får mikroorganismerne gode muligheder for at formere sig. Patienterne kan derved blive udsat for store mængder af sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Forebyggelse af vehikelbåren smitte Foretræk hånddesinfektion, når hænderne er synligt rene og tørre Udfør håndvask ved synlig forurening. Udfør derefter hånddesinfektion Opbevar letfordærvelige levnedsmidler ved korrekt temperatur Sørg for at opnå den rette temperatur ved tilberedning og opvarmning af levnedsmidler Hold vandkølere, køleskabe og vandhaner rene Opbevar service rent Undgå at forurene lægemidler under præparering og håndtering Anvend personlige værnemidler ved risiko for forurening med blod

6 Håndhygiejne Forudsætning for udførelse af håndhygiejne Huden på hænderne holdes intakt, neglebånd og neglefalse hele og glatte, neglene korte og rene. Der må ikke bæres kunstige negle, ur, smykker eller bandager på hænder og underarme. Hånddesinfektion Når hænderne er synligt rene og tørre, skal der udføres hånddesinfektion. Der skal anvendes et hånddesinfektionsmiddel/ håndsprit med 70-85% v/v ethanol tilsat hudplejemiddel Fremgangsmåde Brug så meget håndsprit at huden holdes fugtig i mindst 30 sekunder Fordel og indgnid håndspritten overalt på hver finger mellem fingrene, på håndryggene, på håndfladerne og omkring håndleddene Gnid indtil hænderne er helt tørre Håndvask Håndvask skal foretages i situationer, hvor hænderne er synligt forurenede med blod, sekreter og ekskreter ved kontakt med patienter med diarre fx Noro virus Fremgangsmåde Gør hænderne våde Tilfør flydende sæbe og bearbejd mekanisk huden på og mellem fingrene, på håndryggene, håndfladerne og omkring håndleddene i mindst 15 sekunder Skyl sæben grundigt af under rindende, koldt eller tempereret vand Dup hænderne tørre i et engangshåndklæde Luk vandhanen med albuen eller engangshåndklædet Udfør hånddesinfektion Brug håndcreme efter behov. Der skal altid udføres hånddesinfektion efter håndvask. Statens Seruminstitut

7 Håndhygiejne - Handsker Faldbruber ved udførelse af håndhygiejne Undlades af ca. 16% Undlades af ca. 28% Undlades af ca. 56% Der skal udføres håndhygiejne Før rene procedurer, fx før måltider og håndtering af levnedsmidler, før håndtering af intravaskulære katetre og sårbehandling Efter ikke-rene procedurer (risiko for kontaminering af hænderne med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer = urene procedurer), fx efter patientkontakt, toiletbesøg og næsepudsning Efter brug af handsker Handsker Medicinske engangshandsker anvendes som beskyttelse af patient og personale mod indirekte smitte. Brug af handsker erstatter ikke håndhygiejne. Brug engangshandsker ved risiko for berøring med blod og blodtilblandede sekreter (fx fra sår, dræn og genitalia) og ekskreter (fx afføring og urin) samt andet kontamineret materiale Brug engangshandsker ved rifter eller sår på hænderne Brug handsker ved vådt arbejde Brug sterile engangshandsker, hvor dette kræves Brug beskyttelseshandsker, hvor dette kræves Udfør håndhygiejne efter brug af handsker

8 Stik- og skæreuheld Smitte ved stik- og skæreuheld Læderes huden ved stik- og skæreuheld, kan det forårsage alvorlige infektioner. Forebyggelse Kasser kanyler direkte i kanyleboksen Sæt aldrig beskyttelseshætten på kanylen efter, at den har været brugt Lad ikke spidse og skærende genstande gå direkte fra hånd til hånd Glas og glasskår bortskaffels jvfr. retningslinjer Stik- og skæreuheld Afvask med vand og sæbe Desinficér med jodsprit 2,5% to gange med mellemliggende tørring Anmeld uheldet ved at udfylde skadesanmeldelsesblanket Send blanketten via den lokale arbejdsmiljøgruppe. Der tilbydes Undersøgelse for Hepatitis B antigen, Hepatitis B - og C antistoffer Vaccination mod Hepatitis B Undersøgelse for HIV-antistoffer og evt. HIV profylakse. Håndtering af klinisk risikoaffald Overførsel af virus, fx HIV og hepatitis til personale, der håndterer affald, vil primært kunne ske gennem huden og da oftest via blodforurenede skarpe genstande. Klinisk risikoaffald kan udgøre en særlig smitterisiko ved direkte kontakt og skal sorteres fra andet affald. Forebyggelse Brug den anviste emballage Kom skærende og stikkende genstande i kanyleboks straks efter brug Emballer vævsaffald i særlig affaldsboks Undgå at forurene hænderne med blod, sekreter og ekskreter. Brug engangshandsker Udfør håndhygiejne efter håndtering af affald Uniform på ur og smykker af!

9 Uniformer og smykker Uniform på ur og smykker af!!!! Smykker m.v., Fingerringe, armbånd, ur og kunstige negle må ikke bruges på hænder og underarme Håndskinner, armstrømper og finger forbindinger må ikke bruges Brug kun piercede smykker, hvis de er diskrete og ikke udgør en infektionsrisiko Undersøgelsesudstyr Vær opmærksom på indirekte kontaktsmitte via telefoner, stetoskoper, saks og andet du har i lommerne. Uniformshygiejne Tag en ren uniform/kittel/arbejdsdragt på hver dag Uniform/kittel skal dække privat tøj. Ærmer skal være over albueniveau Fjern smykker, ur mv. fra hænder og underarme Hold kitlen knappet Brug uniform/kittel i forbindelse med pleje-, undersøgelsesog behandlingsopgaver Brug kun uniformen/kitlen på sygehusets område, med mindre andet er aftalt Skift uniformen/kitlen, hvis den bliver forurenet Brug overtrækskittel eller forklæde over uniformen/kitlen ved urent arbejde Læg uniformen/kitlen i snavsetøjspose efter brug Langt hår skal holdes samlet

10 Generelle hygiejniske retningslinjer Forebyggelse af smittespredning De generelle infektionshygiejniske retningslinjer forhindrer smittespredning ved direkte og indirekte kontakt med patienters blod, sekret, ekskret og vævsvæsker. De generelle infektionshygiejniske retningslinjer skal efterleves af alt personale i alle kontakter med patienter og i alle situationer med risiko for kontaktsmitte. Personale med infektionssygdomme, sår/eksem eller som er raske smittebærere skal altid kontakte klinikledelsen med henblik på individuelle forholdsregler. De generelle infektionshygiejniske retningslinjer omfatter bl.a.: Håndhygiejne Brug af værnemidler Rengøring, desinfektion og sterilisation af flergangsudstyr Håndtering af tekstiler Affaldshåndtering MRSA - Methicillin Resistent Stafylococcus Aureus MRSA er en gul stafylokok, der har udviklet resistens mod de oftest anvendte antibiotika, og derfor kan være vanskeligt at behandle. Derfor skal vi forebygge spredning af MRSA mellem patienter, og mellem patienter og personale. Det gøres ved at overholde de generelle hygiejniske retningslinjer, og ved at screene/ pode og isolere patienter ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Vær opmærksom på, at man kan være rask smittebærer

11 MRSA - Methicillin Resistent Stafylococcus Aureus Screening for MRSA - podning/isolation ved indlæggelsen Risikosituation Podning Isolation (enestue) Inden for de sidste 6 En person kan erklæres MRSA-fri, + + måneder fået påvist når personen som minimum er testet MRSA, og endnu ikke negativ 6 måneder (eller senere) efter dokumenteret MRSA fri endt behandling Inden for de sidste 6 Boet sammen med eller haft + - måneder haft kontakt husstandslignende kontakt med MRSA positiv person med person der er MRSA pos. Inden for de sidste 6 Ophold over 24 timer + + måneder modtaget Ophold under 24 timer, hvor der + - behandling på hospital har været udført invasivt indgreb eller klinik i udlandet fx anlæggelse af venekateter, (uden for Norden) dræn, syning af sår Inden for de sidste 6 Selv eller et husstandsmedlem haft + - måneder haft kontakt daglig arbejde i en svinestald eller på med svinebesætning anden måde arbejdet med levende svin Speciel risikosituation Se nedenstående Individuel vurdering Patienter der inden for de sidste 6 måneder været i specielle risikosituation eller har individuelle risikofaktorer podes ved indlæggelsen. Indlagt på sygehus med MRSA udbrud Bor på plejehjem, plejebolig eller lignende institution Arbejdet på Udenlandsk hospital, institution, klinik uden for Norden Afdeling i Danmark eller Norden med MRSA udbrud Ophold under dårlig hygiejniske forhold fx flygtningelejr Ophold på asylcenter Haft husstandslignende kontakt med person der bor/har boet uden for Norden inden for de sidste 6 måneder fx udenlandske adoptivbørn, au pair Været i udlandet og har tegn/symptomer på stafylokok infektion obs ved personer som har fået lavet piercing, tatovering dyrket kontaktsport, delt udstyr (fx dykning), været i fængsel Individuelle risikofaktorer Sår Kroniske hudlidelser fx eksem Kronisk luftvejsinfektion Fremmedlegemer fx urinvejskateter, i/v kateter i/v stofmisbruger Screening af personale Personale som har været i en risikosituation inden for de seneste 6 måneder. Ved fund af MRSA hos personale skal hygiejneorganisationen kontaktes med henblik på behandling og vejledning før opstart på arbejde.

12 Sygehus Sønderjylland Kresten Philipsens Vej Aabenraa Tlf regionsyddanmark.dk Klinisk Foto, SHS & Grafik Udarbejdet af BB Godkendt BB Revideres 2016