REHABILITERING AF ET LIV I AFHÆNGIGHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REHABILITERING AF ET LIV I AFHÆNGIGHED"

Transkript

1 1

2 NARCONON 2

3 Hvordan kan du få din kære, som du har mistet til stofeller alkoholmisbrug, tilbage? At miste en af sine kære til stofafhængighed er en af de værste ting, der kan ske. Den kan let ødelægge ens drømme om at have en søn eller datter på universitetet for at starte en karriere, eller om et par, der hjælper hinanden gennem livets svære perioder. Stofafhængighed ødelægger let håbet for en forretningsmand, der har opbygget et firma, fordi han oplever det skrumpe ind og dø. Forpurrede drømme kan ramme én hårdt. Det er næsten umuligt at forstå, hvorfor den afhængige ikke stopper med at drikke eller tage stoffer. Forstår de ikke, hvad de gør mod sig selv? Hvorfor stopper de ikke, når de selv siger, de vil? Noget af det værste ved, at en af ens kære er blevet afhængig af stoffer, er bekymringerne over, hvad der kan ske. Du frygter det telefonopkald, hvor du bliver fortalt, at din kære er kommet i fængsel eller har taget en overdosis. Løsningen til dine bekymringer ligger i at forstå, hvad 3

4 NARCONON afhængighed i virkeligheden er for en størrelse, og hvad den stoffri håndtering af den er. Med den viden, kan du hjælpe den person, der lever i afhængighed. Det er muligt at komme ud af afhængighed for altid og opbygge et nyt og lykkeligere stoffrit liv. Personen, du har kær, er der stadig, men formørket af afhængigheden. Personen, som har dig kær, er der stadig. I de fleste tilfælde, kan personen blive rehabiliteret til et lykkeligere, sundere og bedre liv. Din drøm om en permanent rehabilitering ud af afhængigheden kan blive en realitet. Hvad er afhængighed? Afhængighed er en tilstand karakteriseret af gentagen tvangsmæssig opsøgning og brug af stoffer, alkohol eller lignende stimulanser på trods af uønskede sociale, mentale og fysiske konsekvenser. Det ledsages almindeligvis af psykisk og fysisk afhængighed af stoffet samt fremkomsten af abstinenssymptomer, når det afhængighedskabende stof forsvinder ud af kroppen. Når et individ er afhængigt, kontrollerer stoffet individet, snarere end at individet kontrollerer stofforbruget. Mange af vore dages illegale stoffer er ekstremt vanedannende. Nogle er langt mere vanedannende end tidligere almindelige illegale stoffer. F.eks kan ryge-methamphetamin og crack kokain 4

5 være vanedannende efter meget kort tids brug. Ecstacy, et stof, der ofte bruges på danserestaurationer, kan for nogle mennesker være meget vanedanende. En person kan tro, at han kan eksperimentere med stofferne nogle få gange, og finder så til sin overraskelse ud af, at det ikke er let at stoppe, når han ønsker. Meget lægeordineret medicin er også vanedannende, især de anti-depressive og dem mod soveproblemer. De er vanedannende, uanset om man har fået dem legalt og anvendt dem korrekt, eller man har fået dem illegalt og misbrugt dem. At misbruge et farmaceutisk stof betyder normalt, at en bruger har taget større dosis end anbefalet eller har brugt dem forkert ved at injicere dem med sprøjte eller røget dem i stedet for at indtage dem gennem munden. Er afhængighed en sygdom? Om en person er genetisk eller biokemisk foruddisponeret for stofafhængighed eller alkoholisme, er en problematik, der har været diskuteret indenfor videnskab, medicin og kemi i årevis. Nogle går ind for sygdoms konceptet, hvor man mener, at afhængighed er en arvelig sygdom, og at personen er kronisk syg på et genetisk niveau, også selv om personen har været afholdende i lang tid. En anden filosofi går ud på, at afhængighed er et tosidet 5

6 NARCONON problem bestående af dels fysisk dels mental afhængighed af kemikalier. Den bygger på, at der er en før-eksisterende mental forstyrrelse (d.v.s. klinisk depression, ekstreme forstyrrelser eller en anden mental sygdom) og at denne mentale forstyrrelse skal behandles som den egentlige årsag til afhængigheden. En tredje filosofi hælder til den idé, at kemisk afhængighed fører til permanent kemisk ubalance i hjernen, og at denne skal behandles med psykotropisk medicin (stoffer der virker på sindet, ændrer humør eller opførsel) og sommetider med antipsykotisk medicin, efter personen er stoppet med det stof, han er afhængig af. Skønt det er sandt, at nogle videnskabelige undersøgelser understøtter hver af disse filosofier, er det også sandt, at ingen af dem er endegyldige. En gennemgang af nationale gennemsnit viser, at behandlingsprogrammer for afhængige baseret på disse teorier, resulterer i en helbredelsesrate på kun 0 til 6 %. Der er en fjerde tankegang, der har vist sig at være mere nøjagtig. For at forstå den, er det nødvendigt at forstå afhængighedens forløb. Dataene om det er universelt anvendelige og uafhængige af hvilken teori, man bruger til at forklare fænomenet kemisk afhængighed. 6

7 Misbrugsforløbet starter med et problem, et ubehag eller en eller anden form for mental eller fysisk smerte for personen. Personen er, ligesom de fleste i vort samfund, grundlæggende set et godt menneske, men han er stødt på et eller andet problem, som giver ham fysiske eller følelsesmæssige smerter eller ubehag, og for hvilket han ikke har en umiddelbar løsning. Måske havde han svært ved at indpasse sig som barn eller teenager. Eller der er fysiske skader såsom et brækket ben, en dårlig ryg eller en anden kronisk fysisk tilstand, eller personen har lidt et tab. Uanset grunden til besværlighederne, præsenterer ubehaget i forbindelse med det et virkeligt problem. Han føler, at hans problem er enormt, vedvarende og uden løsning eller lettelse. De fleste af os har oplevet denne type problem i livet i større eller mindre grad. Derfor begynder nogle mennesker, unge eller gamle, mænd eller kvinder, rige eller fattige at bruge alkohol eller stoffer, som er mere eller mindre vanedannende. Når personen tager stoffet, føler han en lettelse fra ubehaget. Skønt lettelsen er midlertidig, tages stoffet som en løsning på problemet, og derfor bliver stoffet eller alkoholen værdifuld for ham eller hende. Denne tilskrevne værdi, er den eneste grund til, at personen bruger stoffer eller alkohol - anden, tredje, fjerde eller 7

8 NARCONON flere gange. Der er et par vigtige faktorer involveret i dette forløb, som er afgørende for, hvem af os bliver afhængige, og hvem ikke. Den første faktor er pres fra familie, venner, bekendte eller andre kilder. Hvis en person, på tidspunktet med ubehag udsættes for et pres, der tilskynder til at tage stoffer eller alkohol, kan dette påvirke personens beslutning vedrørende det at finde lettelse for ubehaget. Presset kombineret med lettelsen fra ubehaget eller problemet kan bestemme voldsomheden i misbruget. Den anden faktor er, at personen på en eller anden måde følte sig dårlig tilpas, inden han brugte stoffer eller alkohol, og bagefter føler han sig bedre tilpas. Denne lettelse har værdi. Sagt på en simpel måde: Jo større problem, jo større ubehag vil personen føle. Jo større ubehag, jo vigtigere er det for personen at opnå lettelse, og jo mere værdi tillægger han det, der giver ham lettelse. Afhængighedens nedadgående spiral De, der kommer ud på afhængighedens skråplan akkummulerer efterhånden så megen ødelæggelse fysisk og mentalt, at kvaliteten 8

9 af deres liv i almindelighed forringes. Hvis stof- og alkoholmisbruget fortsætter uhindret, må personen efterhånden se så megen ubehag og ulykke i øjnene, at ethvert stoffrit øjeblik fyldes med desperation og elendighed. Alt, hvad personen ønsker, er at undgå den følelse ved at medicinere den væk. Personen sidder på den måde fast i afhængighedens nedadgående spiral. For de fleste misbrugere er der kun tre muligheder: Afholdenhed, fængsel eller død. 9

10 NARCONON Den første barriere, der står i vejen for succesfuld rehabilitering: Trang Den første udfordring for en misbruger, der ønsker at kvitte stofferne, er at overvinde den mentale og fysiske trang til stoffer eller alkohol. Trang er stærke, ukontrollerbare tilskyndelser til at indtage stoffer eller alkohol, som driver misbrugeren til gentagne gange at indtage stofferne. For at få en ide om, hvad stof-trang er for noget, så tænk på engang, hvor du gik i lang tid uden at spise noget, og hvor du virkelig var sulten. Sult er en mental og fysisk følelse, som udløses, når kroppen mangler føde til næringstoffer og energi. Trangen til føde på det fysisk plan stimulerer erindringer om at spise mad, hvilket følges op af et stærkt ønske eller en trang til mad. Hvis mennesker bliver meget sultne, tænker de normalt på deres favoritret, og hvis de bliver tilstrækkelig sultne, kan de endog lugte og smage maden. Hvis en person går længe nok uden mad, fremtvinger tanker om mad, knurrende mave og rystelser og et så stort ubehag, at personen vil droppe alt, han eller hun er i gang med og arrangere at få fat i mad og spise det. Så snart maden er konsumeret, stopper smerten af sult og personen føler sig godt tilpas med at 10

11 have tilfredsstillet sin sult. Trang til stoffer er på samme måde, men tilskyndelsen til at tage stoffer er meget stærkere og mere intens. En afhængig, som har trang til stoffer, vil føle at selve livet afhænger af at få fat i og tage et foretrukket stof. Han vil gøre og sige næsten hvad som helst, for at få fat i stoffet for at håndtere sin intense trang. Når han så har tilfredsstillet den, føler han sig lettet, indtil stoffet er væk igen og trangen vender tilbage. Nogle af abstinenssymptomerne og trangsfølelserne er forårsaget af dårlig ernæring og af den vitamin mangel, der følger med stofmisbruget. Når en krop mangler visse næringsstoffer, kan den ikke lave alle de substanser, den behøver for at bevare sit helbred og sin energi, hvilket får personen til at føle sig træt og modløs. Underskud af visse vitaminer og mineraler kan også forårsage rystelser og smerter. Abstinens symptomer og trang opstår også på grund af toxiner (substanser kroppen betragter som gift), som akkumuleres i kroppen efter gentagen brug af stoffer. Disse gifte stresser mange kropsfunktioner, hvilket resulterer i træthed, smerter og uklar tænkning. Den stofafhængige har lært at medicinere sine mentale og fysiske problemer med stoffer og vil fortsætte med at bruge stoffer som en løsning, når som helst han føler sig dårlig. Derfor er det, at afhjælpe afhængighed ved at give flere stoffer, kun at 11

12 NARCONON gøre problemet værre. Oplagring af stofrester i kroppen I dag er det temmelig almindeligt for mange firmaer og offentlige kontorer at stof-teste deres ansatte. Med en almindelig urintest, kan det afsløres, om den ansatte har indtaget et eller flere blandt adskillige stoffer. Test af en persons urin afslører ikke kun om vedkommende har taget stoffer, den afslører også hvilken type stof, der er tale om. Stof-tester afslører tilstedeværelsen af ethvert stof eller deres metabolitter. Metabolitter er de substanser, der efterlades i kroppen, når den har omdannet en eller anden kemisk forbindelse med henblik på at udskille den. Stof-metabolitter er som fingeraftryk af det stof, der blev taget. Kokain omdannes til en kokain-metabolit, opiat omdannes til en opiat-metabolit, alkohol omdannes til en alkohol-metabolit o.s.v. De fleste stoffer og alkohol nedbrydes i leveren, men alle væv i kroppen vil nedbryde stoffer eller andre fremmede substancer med henblik på at udskille dem. Stoffer og metabolitter forlader kroppen gennem urin, afføring og sved, men de udskilles ikke fuldstændigt. Da stoffer opløses bedre i olie end i vand, har de en 12

13 naturlig forkærlighed for fedt. Derfor har enhver stofrest eller metabolit, som ikke er udskilt fra kroppen, en naturlig tiltrækning til fedtceller og har således en tendens til at blive oplagret i fedtvævet. Som et eksempel er det aktive kemiske stof i marijuana, THC, så fedt-opløseligt, at størstedelen af det, når det indtages, hurtigt forlader blodbanen og oplagres i kroppens fedtvæv. Derfra frigives det langsomt tilbage til blodbanen over en periode på nogle uger eller endog længere tid. Fornylig har videnskabsmænd fundet ud af, at fedt er et vigtigt næringsstof, da det bruges til at producere hormoner, der påvirker vort humør, energi-niveau og immunsystem. Det har vist sig, at kronisk brug af stoffer eller alkohol bringer uorden i denne funktion. Denne uorden er en af de faktorer, der forårsager trangen, fordi kroppen forsøger at korrigere den ved at kræve, hvad den mangler eller en lignende substans, så som det stof, der oprindeligt forårsagede uordenen. I slutningen af 1970-ere gjorde den amerikanske forfatter og humanist L.Ron Hubbard den banebrydende opdagelse, at stof metabolitter og andre giftstoffer, som ophobes i fedtcellerne, låser misbrugeren fast i sit misbrug, og at en nøgle til fuld rehabilitering er at få disse ophobede stoffer udskilt. Han gik igang med at udvikle en hurtig og enkel metode til at få stofferne 13

14 NARCONON udskilt med henblik på at opnå en forbedret mental og fysisk helbredstilstand. Opdagelsen var et afgørende skridt fremad i bestræbelserne på at løse problemerne med stoftrang. Ophobede stoffer og stoferindringer Hver gang, en person indtager stoffer eller alkohol, beholder han en komplet erindring af den oplevelse. Uanset om han var lykkelig eller ked af det eller havde det godt eller dårligt, bliver alle følelser og sanseoplevelser, der var tilstede i det øjeblik, stoffet eller alkoholen blev indtaget, optaget i personens hukommelse. Selv hvis personen besvimer, vil oplevelsen være registreret i hans sind. I de tilfælde, hvor personen er afhængig af opiater, alkohol, beroligende midler eller ethvert andet afhængighedsskabende stof, vil han akkumulere en serie af erindringer, der indeholder smerten og ubehaget forbundet med den aftagende virkning af stoffet. Kroppen vil nedbryde og brænde fedt-celler, hver gang en person oplever en situation, der får hans hjerte til at slå hurtigere. Stress kan gøre dette, det samme kan hård eller intens motion. De fleste af os oplever den slags stressede situationer regelmæssigt. 14

15 Når en stofafhængigs krop nedbryder fedt, og fedtcellerne indeholder metabolitter fra tidligere brug af alkohol eller stoffer, vil disse metabolitter finde tilbage i personens blodbane. Husk på, at hver type stof producerer sin egen metabolit. Hvis der er oplagret alkohol metabolitter i fedtet, vil kroppen blive mindet om alkohol på et fysisk plan, når disse fedt celler metaboliseres. Hvis personen har taget kokain vil kokain metabolitter udløses til blodbanen og minde kroppen om tidligere brug af kokain. En anden konsekvens af, at metabolitterne igen er til stede i blodbanen, er, at de vil minde personen om stof-relaterede oplevelser og ubehag fra fortiden. Personen vil huske følelser og tanker, han havde tidligere, da han var under indflydelse af stoffer eller alkohol og/eller han vil huske oplevelsen af smerte og ubehag fra tidspunkter, hvor stoffets virkning aftog. Når det sker, får han igen tilskyndelser til at tage stoffer eller alkohol. 15

16 NARCONON Den anden barriere, der står i vejen for succesfuld rehabilitering: Depression Depression er en faktor, der også er med til at holde en stofafhængig bundet til sit misbrug. Depression forårsager så meget ubehag, at det i sig selv får personen til at tage flere stoffer. Når en person forsøger at kvitte sin afhængighed, er depression også en større barriere for rehabilitering,. Nogle af de traditionelle medicin- og psykiatri-baserede programmer diagnosticerer og behandler den afhængiges depressionen, idet de mener, at dette er den grundlæggende årsag til personens stof- eller alkohol problem. Psykotropisk (virker på sindstilstande) medicin udskrives normalt mod depressionen, men det maskerer blot symptonerne. Det helbreder ikke. Når medikamenternes virkning aftager, vender depressionen tilbage - ofte forstærket. Tilstedeværelsen af psykotrope stoffer og tiltagende depression gør rehabiliteringen mere besværligt, hvis ikke umuligt. I de fleste tilfælde viser depressionen sig faktisk efter personen blev afhængig - ikke før. Grunden til depressionen er forbundet med den skade, stofferne i sig selv forvolder. 16

17 Der er fysiske, sociale og mentale faktorer involveret i at skabe den depression og sløvhed (dovenskab, træghed og apati), den afhængige oplever. På det fysiske plan er de fleste afhængiges helbred dårligt eller under forringelse. Så længe de er påvirkede, er de i en opstemt og smertefri sindstilstand. De lægger ikke mærke til de ødelæggelser, stof- eller alkoholmisbruget forårsager. Når de bliver ædru, har de ingen energi, og de smerter, der ellers var ubetydelige, bliver mere intensive. De er fysisk udmattede som et resultat af den alvorlige mangel på næringsstoffer, der ledsager lang tids stof- eller alkoholforbrug. Socialt er kvaliteten af personens liv sunket til at lavt niveau. Misbrugeren er så besat af at få fat i stoffer eller alkohol og af at indtage det for at kunne fungere, at han ikke kan fokusere på noget som helst andet. Som en konsekvens mister han sit job, firmaer ødelægges, ægteskaber bryder sammen og børn negligeres. På det mentale plan har de svært ved at finde glæde eller lykke ved noget som helst, når de ikke er påvirkede af stoffer. På et eller andet tidspunkt overgiver den afhængige sig til den idé, at han er nødt til at være høj for at kunne føle noget, han er nødt til at være høj for at fejre at have opnået et eller andet, for at undgå sorg, for at løse problemer, nyde sex, have meningsfulde forhold, arbejde eller spille. Den afhængige er overbevist om dette princip og lever slavisk efter det, blind overfor det faktum, at kvaliteten af 17

18 NARCONON hans liv og hans forhold til andre er ude på et skråplan. Hvorfor finder depression vej til den afhængige? Tidligere i denne lille bog diskuterede vi tilstædeværelsen af stofmetabolitter i den afhængiges system, og hvordan disse metabolitter spiller en rolle i at minde om tidligere oplevelser, der er forbundet med alkohol- og/eller stofmisbrug. Den afhængiges hjerne identificerer kemikalierne i stoffer eller alkohol som substanser, der hæmmer eller forøger frigørelsen af naturligt forekommende kemikalier i hjernen. I nogle tilfælde identificerer hjernen kemikalierne i nogle stoffer som overordnede kroppens naturlige kemikalier. Kroppen danner normalt sine egne kemikalier til at varetage kroppens belønnings systemer, hvorved mad, motion og sex bliver nydelser. Andre naturligt forekommende kemikalier virker smertestillende, og de går i funktion, når vi slår os eller oplever smerte. Disse naturlige kemikalier er direkte involveret i at fremme vores fysiske velbefindende på den ene eller anden måde. Stoffer og alkohol er sammensat af så stærke kemikalier, at de kan overgå kroppens egen naturlige kemi og forårsage beruselse og eufori. Når en person regelmæssigt indtager stoffer, udtømmes hans eller hendes krop for vigtige næringsstoffer herunder aminosyrer 18

19 (aminosyrer er kroppens naturlige kemiske byggestene). Disse næringsstofmangler afholder kroppen fra at optage energien fra næringsstoffer, som er nødvendigt for at lave og frigive naturlige kemikalier. Kort sagt, stofferne overtager den funktion, som kroppens naturlige kemikalier ellers har. Hjernen og kroppen narres til at tro, at stoffer og alkohol er de naturlige kemikalier. Når stoffer eller alkohol er til stede i den afhængiges system, føler han som om kroppens kemi virker, og alt er i orden. Når alkohol eller stoffer forsvinder fra den afhængiges system, opfatter hjernen og kroppen, at der er opstået et underskud af naturlige kropskemikalier. Denne opfattelse af underskud bidrager til ladheden og den manglende glæde, den afhængige oplever, når han eller hun ikke er under påvirkning af stoffer. Derved bidrager denne tilstand til den trang og tilskyndelse en afhængig har til at tage mere stof eller alkohol, på trods af de gentagne livstruende tilstande en misbruger dagligt står overfor. Stoffet eller alkoholet misidentificeres som en hjælp til fremstillingen og frigivelsen af kroppens naturlige kemikalier, selv om de i realiteten undertrykker dens evne til at fremstille dem. 19

20 NARCONON Den afhængiges livsstil skaber mere depression Den sidste brik i depressionspuslespillet stammer fra selve afhængighedens destruktive indvirkning på en misbrugers liv. Der er brudte forbindelser og ofte problemer med loven eller finanser. Individet begynder at trække sig væk fra de mennesker, han holder af, og bliver mere og mere afsondret. Han kan miste sit arbejde eller få alvorlige helbredsproblemer. Som regel mister misbrugere alt, hvad de holder af: Deres hjem, familie, bil, ejendele, arbejde og venner. Misbruget ødelægger en misbrugers liv. Ingen kan have glæde af, at det sker. Depression er en passende følelsesmæssig reaktion, set ud fra den elendighed, misbrugeren står overfor. Nogle psykiatere og læger vil diagnosticere denne depressive tilstand som en mental sygdom og ordinere psychotropisk medicin. Medicinen vil aldrig gøre andet end at skjule depressionen midlertidigt. I realiteten gør misbrugerens foretrukne stof- eller alkoholmærke det samme. Psychotropisk medicin hjælper ikke en misbruger, der er ved at komme ud af sin afhængighed, med at genskabe sit forhold til andre eller genopbygge et fornuftigt og stoffrit liv. Det gør intet for at hjælpe personen med at genopbygge sit helbred, i stedet tilføjer det mere gift til personens system, idet al medicin har en eller anden grad af giftvirkning, selv om den måtte være lille. 20

21 Medicinsk personale i behandlingssystemet, der behandler depression som en mental sygdom, forventer, at deres ordinerede medicin på en eller anden måde vil hjælpe personen. Når de derefter engang er blevet hjulpet, mener de, at personen så selv skulle kunne finde ud af at løse sine situationer i sit liv. Det er en urimelig antagelse, hvis man tænker over det. 21

22 NARCONON Den tredje barriere, der står i vejen for succesfuld rehabilitering: Skyldsfølelse Den tredje og sidste barriere for rehabilitering er skyldsfølelse. Skyldsfølelse virker som endnu en strop i den spændetrøje, der holder misbrugeren fast i sit misbrug. Misbrugeren føler sig skyldig, fordi han har begået uhæderlige handlinger mod de mennesker, han holder af, hvilket er en uundgåelig del af længere tids stofmisbrug. En person vågner ikke blot op en dag og siger: Ved du hvad - jeg tror, jeg vil begynde at tage stoffer, indtil jeg ødelægger min familie, mit forhold til andre og mit eget liv. Som omtalt tidligere i dette lille hæfte, starter afhængighed med et problem. Stoffer eller alkohol vælges som en løsning til at lette det ubehag, man føler, ved ikke at være i stand til at løse problemet. Fysiske og mentale komplikationer følger efter. Det hele hober sig op til et alvorlig forfald i kvaliteten af personens liv. For at være succesfuld, er et rehabiliteringsprogram nødt til at hjælpe en misbruger med at se sine uærlige handlinger i øjnene (overtrædelser af regler, love og aftaler), og hjælpe ham med at rense op i det kaos i livet, som er blevet resultatet af hans afhængighed og uærlighed. 22

23 Forud for afhængigheden er de fleste misbrugere grundlæggende set gode mennesker med sans for, hvad der er rigtigt og forkert og har ikke noget ønske om at såre andre. Efterhånden som afhængigheden udvikler sig, og trangen og andre af afhængighedens mekanismer begynder at opløse personens selvkontrol, kommer han i situationer, hvor han gør og siger ting, han inderst inde ved, ikke er sande eller rigtige. Alle disse uærlige eller ødelæggende ting gøres for at dække over stofmisbruget og for at kunne fortsætte med det. Hvis misbrugsmønsteret fortsætter, fanges misbrugeren til sidst i en vanvittig tilstand med at tage stoffer, skjule kendsgerningen, lyve om sit misbrug og endog stjæle for at understøtte mere stofmisbrug. Hver gang begår misbrugeren flere uærlige handlinger, og med hver handling skaber han mere ødelæggelse for sig selv og sine relationer til andre. Ingen af disse handlinger ses virkelig i øjnene af misbrugeren - alligevel bliver hver eneste overtrædelse og uhæderlighed en del af erindringen. Erindringen om hver eneste overtrædelse inkluderer alle omstændigheder i omgivelserne på det sted og i det øjeblik, ugerningen blev begået: De involverede, tidspunktet, stedet og hvad slutresultatet af handlingen blev. Misbrugeren ved, at disse handlinger er forkerte, og da den grundlæggende person selv (ikke den afhængige personlighed) er god, føler han sig dårlig tilpas eller skyldig efter at have begået den uærlige handling. 23

24 NARCONON Efterhånden ophober disse erindringer om skyld sig. Når den afhængige så senere ser folk eller steder, der var involveret i eller var en del af hans ugerninger, kan det udløse skyldsfølelsen. Flere og flere ugerninger begås. Og i større og større grad vil folk og ting, der har forbindelse til ugerningerne, minde misbrugeren om dem. F.eks.stjæler en ung mand penge fra sin fars pung og bruger dem på stoffer. Hver gang, han derefter ser sin far, udløses erindringen om de penge, han stjal. Det kan være nok blot at se en person eller en genstand for at udløse skyldsfølelsen - ord behøver nogen gange slet ikke at blive sagt. Skyldsfølelse er ubehagelig og kan få misbrugeren til at bruge flere stoffer for at opnå midlertidig lettelse. På den måde hjælper skyldsfølelse med til at holde misbrugeren fanget i afhængighed. Den afhængige vil også begynde at trække sig mere og mere tilbage fra familie og venner, efterhånden som hans ugerninger bliver flere og flere. Han vil ende med at trække sig væk fra familien, isolere sig og endog blive fjendtlig indstillet overfor dem, han holder af. Husk på at den grundlæggende personlighed hos den afhængige er god og grunden til, at han ender op med at trække sig tilbage fra dem, er, at han ved, at han gør forkerte ting. Det at trække sig tilbage fra de steder eller mennesker, den afhængige har skadet, er den afhængiges eget forsøg på at afholde sig selv fra at begå flere overtrædelser mod de personer eller 24

25 steder, han holder af. I de tidlige 60ere mundede L.Ron Hubbard s forskning ud i en større forståelse af menneskets grundlæggende godhed og i, hvordan menneskets opførsel og holdning ændrer sig, når det har begået uærlige handlinger. Hubbard udviklede teknikker, der kan sætte en person i stand til at opnå lettelse for tidligere ugerninger og få et friskt nyt syn på livet. Når disse principper anvendes ved behandling af misbrugere, har det vist sig, at kunne hjælpe misbrugere til at blive fuldstændig rehabiliteret. Rehabilitering fra bunden Mange former for misbrugsterapi forsøger at skabe moralske forbedringer hos misbrugeren. En af de mest populære tilgange er tolv trins programmet, som praktiseres af Anonyme Alkoholikere(AA) eller Anonyme Narkomaner(NA). I den fremgangsmåde foreskriver trinnene fire, fem, otte og ni af de tolv trin at lave en opgørelse over ens ugerninger og finde ud af hvem, der blev influeret af dem. Når disse er identificeret, gør den afhængige op for den skade, der er forvoldt, som følge af sin skadelige handling. Denne fremgangsmåde kan være effektiv for den, der har sine sociale evner til at kommunikere med andre i behold og er i stand til at fungere i en gruppe. Han eller hun skal imidlertid også have 25

26 NARCONON et tilstrækkeligt højt niveau af evne til at se tingene i øjnene og et højt nok niveau af ansvarlighed for at kunne indrømme sine ugerninger og gøre op for den forvoldte skade. Når en misbrugskarriere har varet længe nok, vil en afhængig endog have mistet disse grundlæggende evner. Når misbrugskarrieren er startet i teenage årene, har misbrugeren ikke haft lejlighed til at udvikle disse evner. Som et resultat heraf klarer teenagere sig ringe i et tolv trins program og andre traditionelle programmer. I den slags tilfælde bør den afhængige uddannes eller genuddannes i disse grundlæggende færdigheder, inden man kan gøre sig reelle forhåbninger om succes med at højne moralske værdier og tilvejebringe permanent afholdenhed. Når konventionelle tiltag ikke virker på en misbruger, findes der virkningsfulde alternativer at kikke nærmere på, inden man giver op. Hvad, der har vist sig ikke at være effektivt, er behandling med substitutionsstoffer. Metadon, antidepressiva eller andet receptpligtig medicin er designet til at maskere afhængighedssymptomerne, som tidligere beskrevet. I bund og grund erstattes på denne måde blot et stof med et andet. Medikamenterne afholder misbrugeren fra at udvikle de evner, han eller hun behøver i livet for at genoprette sine moralske standarder og sin livskvalitet. De assisterer heller ikke personen i 26

27 at erhverve sig de nødvendige redskaber til at forblive stoffri. Derfor bliver tilbagefald uungåelig. At slippe af med afhængigheden Hvis stofafhængighed ikke er en kronisk tilbagevendende hjernesygdom, burde det logisk set være muligt at løse det. Og det kan løses. Når alle de faktorer, der gør stofafhængighed til en realitet, addresseres grundigt, er resultatet en tidligere misbruger, der ikke længere er afhængig, men som nu er sund og rask og kan skabe et produktivt liv, der er værd at leve. En opsummering af de mest almindelige aspekter af afhængighed: Personen løber ind i et problem eller noget ubehag i livet, som han har problemer med at håndtere, eller han oplever fysisk smerte eller er kommet til skade. Der er pres fra omgivelserne om at bruge stoffer. Personen beslutter sig for at tage stoffer eller alkohol for at reducere sit ubehag som følge af problemet eller smerten, oplever så lettelse og tillægger derefter stoffet en værdi. Stof-relaterede hændelser både gode og dårlige gemmes fortløbende i hukommelsen i hele deres omfang. 27

28 NARCONON Stofrester og metabolitter forbliver i kroppen i lang tid og skaber langvarige ændringer, som påvirker personens helbred fysisk og mentalt. Nogle af de ophobede metabolitter frigives og finder tilbage til kroppen i øjeblikke med fysisk eller mental stress, hvilket kan resultere i en genoplevelse af den oprindelige stofrelaterede hændelse. Næringstoffer er i underskud pga stofmisbrug og dårlig levevis. Personen bliver depressiv som følge af fiasko og tab i livet i kombination med underskuddet af næringstoffer. Den afhængige mister kontrollen, begår uhæderlige handlinger og føler sig så skyldig. Den afhængige trækker sig tilbage fra de mennesker, han eller hun har skadet. For at reducere eller maskere smerten fra sine ugerninger, dårligt helbred og ødelagte relationer til andre, fortsætter misbrugeren med at tage stoffer eller alkohol. Hvis misbrugeren beslutter, at han vil opgive stofferne - og hvis alle ovennævnte aspekter af stofafhængighed ikke var slemme nok - skal han først igennem den tortur, som 28

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Er jeg en addict? Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

Er jeg en addict? Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Er jeg en addict? Dette er en oversættelse af litteratur, godkendt at NA Fællesskabet. Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Kun du kan svare på dette

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kærlighedsguide: Kom over din angst for at blive såret Angsten for at blive såret INDHOLD I DETTE HÆFTE: Kærlighedsguide:

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet.

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet. Bjørn Dean Petersen TankeRevision 2015 Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.dk 1 TankeRevision 2015 Copyright 2015 ved Bjørn Dean

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Frihed for Nikotin. 2. Oplys dig selv om nikotin. Nikotin er en giftig alkaloid substans officielt erklæret som et afhængighedsskabende kemikalie.

Frihed for Nikotin. 2. Oplys dig selv om nikotin. Nikotin er en giftig alkaloid substans officielt erklæret som et afhængighedsskabende kemikalie. Denne litteratur er den udtrykte udtalelse oversætter af nikotin Anonymous World Services godkendt litteratur og er ikke i øjeblikket konference godkendt. Oversætteren medlem af nikotin Anonymous. Vi støtter

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care De syv gode vaner Stephen R. Covey I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care Dansk oversættelse og bearbejdning Else Marie Sørensen og Bjarne Ahrens En rejse Livet

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Slip kontrollen, lad brugerne styre

Slip kontrollen, lad brugerne styre STOF nr. 21, 2013 Slip kontrollen, lad brugerne styre - I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til:

Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til: Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til: Misbrugere i substitutionsbehandling eller i en uafklaret misbrugssituation og som har et ønske om at ændre denne, samt eksmisbrugere, der efter et afsluttet

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER Du kan bruge nedenstående behandling til alle former for angst, nervøsitet, panik anfald og almindelige fobier. Flyskræk, højdeskræk, angst for mus, mørke,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

guide livsstilsændring Skab en varig sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide livsstilsændring Skab en varig sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Skab en varig livsstilsændring Varig livsstilsændring INDHOLD I DETTE HÆFTE: Skab en varig livsstilsændring...

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Healing & Økonomi. Simon Marlow. www.visdomsnettet.dk

Healing & Økonomi. Simon Marlow. www.visdomsnettet.dk 1 Healing & Økonomi Simon Marlow www.visdomsnettet.dk 2 Healing & Økonomi Af Simon Marlow (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Energi følger tanken Et af udviklingsvejens mest fundamentale

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Slip kontrollen lad brugerne styre

Slip kontrollen lad brugerne styre selvbyg Slip kontrollen lad brugerne styre I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde at sikre brugerindflydelse

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Afhængig af alkohol? Mini-guide til behandlingen, der gør dig fri af afhængigheden

Afhængig af alkohol? Mini-guide til behandlingen, der gør dig fri af afhængigheden Afhængig af alkohol? Mini-guide til behandlingen, der gør dig fri af afhængigheden Er du klar til at sige farvel til et liv med alkohol og goddag til et bedre inden for de næste 4 måneder? Hvordan kommer

Læs mere