REHABILITERING AF ET LIV I AFHÆNGIGHED

Transkript

1 1

2 NARCONON 2

3 Hvordan kan du få din kære, som du har mistet til stofeller alkoholmisbrug, tilbage? At miste en af sine kære til stofafhængighed er en af de værste ting, der kan ske. Den kan let ødelægge ens drømme om at have en søn eller datter på universitetet for at starte en karriere, eller om et par, der hjælper hinanden gennem livets svære perioder. Stofafhængighed ødelægger let håbet for en forretningsmand, der har opbygget et firma, fordi han oplever det skrumpe ind og dø. Forpurrede drømme kan ramme én hårdt. Det er næsten umuligt at forstå, hvorfor den afhængige ikke stopper med at drikke eller tage stoffer. Forstår de ikke, hvad de gør mod sig selv? Hvorfor stopper de ikke, når de selv siger, de vil? Noget af det værste ved, at en af ens kære er blevet afhængig af stoffer, er bekymringerne over, hvad der kan ske. Du frygter det telefonopkald, hvor du bliver fortalt, at din kære er kommet i fængsel eller har taget en overdosis. Løsningen til dine bekymringer ligger i at forstå, hvad 3

4 NARCONON afhængighed i virkeligheden er for en størrelse, og hvad den stoffri håndtering af den er. Med den viden, kan du hjælpe den person, der lever i afhængighed. Det er muligt at komme ud af afhængighed for altid og opbygge et nyt og lykkeligere stoffrit liv. Personen, du har kær, er der stadig, men formørket af afhængigheden. Personen, som har dig kær, er der stadig. I de fleste tilfælde, kan personen blive rehabiliteret til et lykkeligere, sundere og bedre liv. Din drøm om en permanent rehabilitering ud af afhængigheden kan blive en realitet. Hvad er afhængighed? Afhængighed er en tilstand karakteriseret af gentagen tvangsmæssig opsøgning og brug af stoffer, alkohol eller lignende stimulanser på trods af uønskede sociale, mentale og fysiske konsekvenser. Det ledsages almindeligvis af psykisk og fysisk afhængighed af stoffet samt fremkomsten af abstinenssymptomer, når det afhængighedskabende stof forsvinder ud af kroppen. Når et individ er afhængigt, kontrollerer stoffet individet, snarere end at individet kontrollerer stofforbruget. Mange af vore dages illegale stoffer er ekstremt vanedannende. Nogle er langt mere vanedannende end tidligere almindelige illegale stoffer. F.eks kan ryge-methamphetamin og crack kokain 4

5 være vanedannende efter meget kort tids brug. Ecstacy, et stof, der ofte bruges på danserestaurationer, kan for nogle mennesker være meget vanedanende. En person kan tro, at han kan eksperimentere med stofferne nogle få gange, og finder så til sin overraskelse ud af, at det ikke er let at stoppe, når han ønsker. Meget lægeordineret medicin er også vanedannende, især de anti-depressive og dem mod soveproblemer. De er vanedannende, uanset om man har fået dem legalt og anvendt dem korrekt, eller man har fået dem illegalt og misbrugt dem. At misbruge et farmaceutisk stof betyder normalt, at en bruger har taget større dosis end anbefalet eller har brugt dem forkert ved at injicere dem med sprøjte eller røget dem i stedet for at indtage dem gennem munden. Er afhængighed en sygdom? Om en person er genetisk eller biokemisk foruddisponeret for stofafhængighed eller alkoholisme, er en problematik, der har været diskuteret indenfor videnskab, medicin og kemi i årevis. Nogle går ind for sygdoms konceptet, hvor man mener, at afhængighed er en arvelig sygdom, og at personen er kronisk syg på et genetisk niveau, også selv om personen har været afholdende i lang tid. En anden filosofi går ud på, at afhængighed er et tosidet 5

6 NARCONON problem bestående af dels fysisk dels mental afhængighed af kemikalier. Den bygger på, at der er en før-eksisterende mental forstyrrelse (d.v.s. klinisk depression, ekstreme forstyrrelser eller en anden mental sygdom) og at denne mentale forstyrrelse skal behandles som den egentlige årsag til afhængigheden. En tredje filosofi hælder til den idé, at kemisk afhængighed fører til permanent kemisk ubalance i hjernen, og at denne skal behandles med psykotropisk medicin (stoffer der virker på sindet, ændrer humør eller opførsel) og sommetider med antipsykotisk medicin, efter personen er stoppet med det stof, han er afhængig af. Skønt det er sandt, at nogle videnskabelige undersøgelser understøtter hver af disse filosofier, er det også sandt, at ingen af dem er endegyldige. En gennemgang af nationale gennemsnit viser, at behandlingsprogrammer for afhængige baseret på disse teorier, resulterer i en helbredelsesrate på kun 0 til 6 %. Der er en fjerde tankegang, der har vist sig at være mere nøjagtig. For at forstå den, er det nødvendigt at forstå afhængighedens forløb. Dataene om det er universelt anvendelige og uafhængige af hvilken teori, man bruger til at forklare fænomenet kemisk afhængighed. 6

7 Misbrugsforløbet starter med et problem, et ubehag eller en eller anden form for mental eller fysisk smerte for personen. Personen er, ligesom de fleste i vort samfund, grundlæggende set et godt menneske, men han er stødt på et eller andet problem, som giver ham fysiske eller følelsesmæssige smerter eller ubehag, og for hvilket han ikke har en umiddelbar løsning. Måske havde han svært ved at indpasse sig som barn eller teenager. Eller der er fysiske skader såsom et brækket ben, en dårlig ryg eller en anden kronisk fysisk tilstand, eller personen har lidt et tab. Uanset grunden til besværlighederne, præsenterer ubehaget i forbindelse med det et virkeligt problem. Han føler, at hans problem er enormt, vedvarende og uden løsning eller lettelse. De fleste af os har oplevet denne type problem i livet i større eller mindre grad. Derfor begynder nogle mennesker, unge eller gamle, mænd eller kvinder, rige eller fattige at bruge alkohol eller stoffer, som er mere eller mindre vanedannende. Når personen tager stoffet, føler han en lettelse fra ubehaget. Skønt lettelsen er midlertidig, tages stoffet som en løsning på problemet, og derfor bliver stoffet eller alkoholen værdifuld for ham eller hende. Denne tilskrevne værdi, er den eneste grund til, at personen bruger stoffer eller alkohol - anden, tredje, fjerde eller 7

8 NARCONON flere gange. Der er et par vigtige faktorer involveret i dette forløb, som er afgørende for, hvem af os bliver afhængige, og hvem ikke. Den første faktor er pres fra familie, venner, bekendte eller andre kilder. Hvis en person, på tidspunktet med ubehag udsættes for et pres, der tilskynder til at tage stoffer eller alkohol, kan dette påvirke personens beslutning vedrørende det at finde lettelse for ubehaget. Presset kombineret med lettelsen fra ubehaget eller problemet kan bestemme voldsomheden i misbruget. Den anden faktor er, at personen på en eller anden måde følte sig dårlig tilpas, inden han brugte stoffer eller alkohol, og bagefter føler han sig bedre tilpas. Denne lettelse har værdi. Sagt på en simpel måde: Jo større problem, jo større ubehag vil personen føle. Jo større ubehag, jo vigtigere er det for personen at opnå lettelse, og jo mere værdi tillægger han det, der giver ham lettelse. Afhængighedens nedadgående spiral De, der kommer ud på afhængighedens skråplan akkummulerer efterhånden så megen ødelæggelse fysisk og mentalt, at kvaliteten 8

9 af deres liv i almindelighed forringes. Hvis stof- og alkoholmisbruget fortsætter uhindret, må personen efterhånden se så megen ubehag og ulykke i øjnene, at ethvert stoffrit øjeblik fyldes med desperation og elendighed. Alt, hvad personen ønsker, er at undgå den følelse ved at medicinere den væk. Personen sidder på den måde fast i afhængighedens nedadgående spiral. For de fleste misbrugere er der kun tre muligheder: Afholdenhed, fængsel eller død. 9

10 NARCONON Den første barriere, der står i vejen for succesfuld rehabilitering: Trang Den første udfordring for en misbruger, der ønsker at kvitte stofferne, er at overvinde den mentale og fysiske trang til stoffer eller alkohol. Trang er stærke, ukontrollerbare tilskyndelser til at indtage stoffer eller alkohol, som driver misbrugeren til gentagne gange at indtage stofferne. For at få en ide om, hvad stof-trang er for noget, så tænk på engang, hvor du gik i lang tid uden at spise noget, og hvor du virkelig var sulten. Sult er en mental og fysisk følelse, som udløses, når kroppen mangler føde til næringstoffer og energi. Trangen til føde på det fysisk plan stimulerer erindringer om at spise mad, hvilket følges op af et stærkt ønske eller en trang til mad. Hvis mennesker bliver meget sultne, tænker de normalt på deres favoritret, og hvis de bliver tilstrækkelig sultne, kan de endog lugte og smage maden. Hvis en person går længe nok uden mad, fremtvinger tanker om mad, knurrende mave og rystelser og et så stort ubehag, at personen vil droppe alt, han eller hun er i gang med og arrangere at få fat i mad og spise det. Så snart maden er konsumeret, stopper smerten af sult og personen føler sig godt tilpas med at 10

11 have tilfredsstillet sin sult. Trang til stoffer er på samme måde, men tilskyndelsen til at tage stoffer er meget stærkere og mere intens. En afhængig, som har trang til stoffer, vil føle at selve livet afhænger af at få fat i og tage et foretrukket stof. Han vil gøre og sige næsten hvad som helst, for at få fat i stoffet for at håndtere sin intense trang. Når han så har tilfredsstillet den, føler han sig lettet, indtil stoffet er væk igen og trangen vender tilbage. Nogle af abstinenssymptomerne og trangsfølelserne er forårsaget af dårlig ernæring og af den vitamin mangel, der følger med stofmisbruget. Når en krop mangler visse næringsstoffer, kan den ikke lave alle de substanser, den behøver for at bevare sit helbred og sin energi, hvilket får personen til at føle sig træt og modløs. Underskud af visse vitaminer og mineraler kan også forårsage rystelser og smerter. Abstinens symptomer og trang opstår også på grund af toxiner (substanser kroppen betragter som gift), som akkumuleres i kroppen efter gentagen brug af stoffer. Disse gifte stresser mange kropsfunktioner, hvilket resulterer i træthed, smerter og uklar tænkning. Den stofafhængige har lært at medicinere sine mentale og fysiske problemer med stoffer og vil fortsætte med at bruge stoffer som en løsning, når som helst han føler sig dårlig. Derfor er det, at afhjælpe afhængighed ved at give flere stoffer, kun at 11

12 NARCONON gøre problemet værre. Oplagring af stofrester i kroppen I dag er det temmelig almindeligt for mange firmaer og offentlige kontorer at stof-teste deres ansatte. Med en almindelig urintest, kan det afsløres, om den ansatte har indtaget et eller flere blandt adskillige stoffer. Test af en persons urin afslører ikke kun om vedkommende har taget stoffer, den afslører også hvilken type stof, der er tale om. Stof-tester afslører tilstedeværelsen af ethvert stof eller deres metabolitter. Metabolitter er de substanser, der efterlades i kroppen, når den har omdannet en eller anden kemisk forbindelse med henblik på at udskille den. Stof-metabolitter er som fingeraftryk af det stof, der blev taget. Kokain omdannes til en kokain-metabolit, opiat omdannes til en opiat-metabolit, alkohol omdannes til en alkohol-metabolit o.s.v. De fleste stoffer og alkohol nedbrydes i leveren, men alle væv i kroppen vil nedbryde stoffer eller andre fremmede substancer med henblik på at udskille dem. Stoffer og metabolitter forlader kroppen gennem urin, afføring og sved, men de udskilles ikke fuldstændigt. Da stoffer opløses bedre i olie end i vand, har de en 12

13 naturlig forkærlighed for fedt. Derfor har enhver stofrest eller metabolit, som ikke er udskilt fra kroppen, en naturlig tiltrækning til fedtceller og har således en tendens til at blive oplagret i fedtvævet. Som et eksempel er det aktive kemiske stof i marijuana, THC, så fedt-opløseligt, at størstedelen af det, når det indtages, hurtigt forlader blodbanen og oplagres i kroppens fedtvæv. Derfra frigives det langsomt tilbage til blodbanen over en periode på nogle uger eller endog længere tid. Fornylig har videnskabsmænd fundet ud af, at fedt er et vigtigt næringsstof, da det bruges til at producere hormoner, der påvirker vort humør, energi-niveau og immunsystem. Det har vist sig, at kronisk brug af stoffer eller alkohol bringer uorden i denne funktion. Denne uorden er en af de faktorer, der forårsager trangen, fordi kroppen forsøger at korrigere den ved at kræve, hvad den mangler eller en lignende substans, så som det stof, der oprindeligt forårsagede uordenen. I slutningen af 1970-ere gjorde den amerikanske forfatter og humanist L.Ron Hubbard den banebrydende opdagelse, at stof metabolitter og andre giftstoffer, som ophobes i fedtcellerne, låser misbrugeren fast i sit misbrug, og at en nøgle til fuld rehabilitering er at få disse ophobede stoffer udskilt. Han gik igang med at udvikle en hurtig og enkel metode til at få stofferne 13

14 NARCONON udskilt med henblik på at opnå en forbedret mental og fysisk helbredstilstand. Opdagelsen var et afgørende skridt fremad i bestræbelserne på at løse problemerne med stoftrang. Ophobede stoffer og stoferindringer Hver gang, en person indtager stoffer eller alkohol, beholder han en komplet erindring af den oplevelse. Uanset om han var lykkelig eller ked af det eller havde det godt eller dårligt, bliver alle følelser og sanseoplevelser, der var tilstede i det øjeblik, stoffet eller alkoholen blev indtaget, optaget i personens hukommelse. Selv hvis personen besvimer, vil oplevelsen være registreret i hans sind. I de tilfælde, hvor personen er afhængig af opiater, alkohol, beroligende midler eller ethvert andet afhængighedsskabende stof, vil han akkumulere en serie af erindringer, der indeholder smerten og ubehaget forbundet med den aftagende virkning af stoffet. Kroppen vil nedbryde og brænde fedt-celler, hver gang en person oplever en situation, der får hans hjerte til at slå hurtigere. Stress kan gøre dette, det samme kan hård eller intens motion. De fleste af os oplever den slags stressede situationer regelmæssigt. 14

15 Når en stofafhængigs krop nedbryder fedt, og fedtcellerne indeholder metabolitter fra tidligere brug af alkohol eller stoffer, vil disse metabolitter finde tilbage i personens blodbane. Husk på, at hver type stof producerer sin egen metabolit. Hvis der er oplagret alkohol metabolitter i fedtet, vil kroppen blive mindet om alkohol på et fysisk plan, når disse fedt celler metaboliseres. Hvis personen har taget kokain vil kokain metabolitter udløses til blodbanen og minde kroppen om tidligere brug af kokain. En anden konsekvens af, at metabolitterne igen er til stede i blodbanen, er, at de vil minde personen om stof-relaterede oplevelser og ubehag fra fortiden. Personen vil huske følelser og tanker, han havde tidligere, da han var under indflydelse af stoffer eller alkohol og/eller han vil huske oplevelsen af smerte og ubehag fra tidspunkter, hvor stoffets virkning aftog. Når det sker, får han igen tilskyndelser til at tage stoffer eller alkohol. 15

16 NARCONON Den anden barriere, der står i vejen for succesfuld rehabilitering: Depression Depression er en faktor, der også er med til at holde en stofafhængig bundet til sit misbrug. Depression forårsager så meget ubehag, at det i sig selv får personen til at tage flere stoffer. Når en person forsøger at kvitte sin afhængighed, er depression også en større barriere for rehabilitering,. Nogle af de traditionelle medicin- og psykiatri-baserede programmer diagnosticerer og behandler den afhængiges depressionen, idet de mener, at dette er den grundlæggende årsag til personens stof- eller alkohol problem. Psykotropisk (virker på sindstilstande) medicin udskrives normalt mod depressionen, men det maskerer blot symptonerne. Det helbreder ikke. Når medikamenternes virkning aftager, vender depressionen tilbage - ofte forstærket. Tilstedeværelsen af psykotrope stoffer og tiltagende depression gør rehabiliteringen mere besværligt, hvis ikke umuligt. I de fleste tilfælde viser depressionen sig faktisk efter personen blev afhængig - ikke før. Grunden til depressionen er forbundet med den skade, stofferne i sig selv forvolder. 16

17 Der er fysiske, sociale og mentale faktorer involveret i at skabe den depression og sløvhed (dovenskab, træghed og apati), den afhængige oplever. På det fysiske plan er de fleste afhængiges helbred dårligt eller under forringelse. Så længe de er påvirkede, er de i en opstemt og smertefri sindstilstand. De lægger ikke mærke til de ødelæggelser, stof- eller alkoholmisbruget forårsager. Når de bliver ædru, har de ingen energi, og de smerter, der ellers var ubetydelige, bliver mere intensive. De er fysisk udmattede som et resultat af den alvorlige mangel på næringsstoffer, der ledsager lang tids stof- eller alkoholforbrug. Socialt er kvaliteten af personens liv sunket til at lavt niveau. Misbrugeren er så besat af at få fat i stoffer eller alkohol og af at indtage det for at kunne fungere, at han ikke kan fokusere på noget som helst andet. Som en konsekvens mister han sit job, firmaer ødelægges, ægteskaber bryder sammen og børn negligeres. På det mentale plan har de svært ved at finde glæde eller lykke ved noget som helst, når de ikke er påvirkede af stoffer. På et eller andet tidspunkt overgiver den afhængige sig til den idé, at han er nødt til at være høj for at kunne føle noget, han er nødt til at være høj for at fejre at have opnået et eller andet, for at undgå sorg, for at løse problemer, nyde sex, have meningsfulde forhold, arbejde eller spille. Den afhængige er overbevist om dette princip og lever slavisk efter det, blind overfor det faktum, at kvaliteten af 17

18 NARCONON hans liv og hans forhold til andre er ude på et skråplan. Hvorfor finder depression vej til den afhængige? Tidligere i denne lille bog diskuterede vi tilstædeværelsen af stofmetabolitter i den afhængiges system, og hvordan disse metabolitter spiller en rolle i at minde om tidligere oplevelser, der er forbundet med alkohol- og/eller stofmisbrug. Den afhængiges hjerne identificerer kemikalierne i stoffer eller alkohol som substanser, der hæmmer eller forøger frigørelsen af naturligt forekommende kemikalier i hjernen. I nogle tilfælde identificerer hjernen kemikalierne i nogle stoffer som overordnede kroppens naturlige kemikalier. Kroppen danner normalt sine egne kemikalier til at varetage kroppens belønnings systemer, hvorved mad, motion og sex bliver nydelser. Andre naturligt forekommende kemikalier virker smertestillende, og de går i funktion, når vi slår os eller oplever smerte. Disse naturlige kemikalier er direkte involveret i at fremme vores fysiske velbefindende på den ene eller anden måde. Stoffer og alkohol er sammensat af så stærke kemikalier, at de kan overgå kroppens egen naturlige kemi og forårsage beruselse og eufori. Når en person regelmæssigt indtager stoffer, udtømmes hans eller hendes krop for vigtige næringsstoffer herunder aminosyrer 18

19 (aminosyrer er kroppens naturlige kemiske byggestene). Disse næringsstofmangler afholder kroppen fra at optage energien fra næringsstoffer, som er nødvendigt for at lave og frigive naturlige kemikalier. Kort sagt, stofferne overtager den funktion, som kroppens naturlige kemikalier ellers har. Hjernen og kroppen narres til at tro, at stoffer og alkohol er de naturlige kemikalier. Når stoffer eller alkohol er til stede i den afhængiges system, føler han som om kroppens kemi virker, og alt er i orden. Når alkohol eller stoffer forsvinder fra den afhængiges system, opfatter hjernen og kroppen, at der er opstået et underskud af naturlige kropskemikalier. Denne opfattelse af underskud bidrager til ladheden og den manglende glæde, den afhængige oplever, når han eller hun ikke er under påvirkning af stoffer. Derved bidrager denne tilstand til den trang og tilskyndelse en afhængig har til at tage mere stof eller alkohol, på trods af de gentagne livstruende tilstande en misbruger dagligt står overfor. Stoffet eller alkoholet misidentificeres som en hjælp til fremstillingen og frigivelsen af kroppens naturlige kemikalier, selv om de i realiteten undertrykker dens evne til at fremstille dem. 19

20 NARCONON Den afhængiges livsstil skaber mere depression Den sidste brik i depressionspuslespillet stammer fra selve afhængighedens destruktive indvirkning på en misbrugers liv. Der er brudte forbindelser og ofte problemer med loven eller finanser. Individet begynder at trække sig væk fra de mennesker, han holder af, og bliver mere og mere afsondret. Han kan miste sit arbejde eller få alvorlige helbredsproblemer. Som regel mister misbrugere alt, hvad de holder af: Deres hjem, familie, bil, ejendele, arbejde og venner. Misbruget ødelægger en misbrugers liv. Ingen kan have glæde af, at det sker. Depression er en passende følelsesmæssig reaktion, set ud fra den elendighed, misbrugeren står overfor. Nogle psykiatere og læger vil diagnosticere denne depressive tilstand som en mental sygdom og ordinere psychotropisk medicin. Medicinen vil aldrig gøre andet end at skjule depressionen midlertidigt. I realiteten gør misbrugerens foretrukne stof- eller alkoholmærke det samme. Psychotropisk medicin hjælper ikke en misbruger, der er ved at komme ud af sin afhængighed, med at genskabe sit forhold til andre eller genopbygge et fornuftigt og stoffrit liv. Det gør intet for at hjælpe personen med at genopbygge sit helbred, i stedet tilføjer det mere gift til personens system, idet al medicin har en eller anden grad af giftvirkning, selv om den måtte være lille. 20

21 Medicinsk personale i behandlingssystemet, der behandler depression som en mental sygdom, forventer, at deres ordinerede medicin på en eller anden måde vil hjælpe personen. Når de derefter engang er blevet hjulpet, mener de, at personen så selv skulle kunne finde ud af at løse sine situationer i sit liv. Det er en urimelig antagelse, hvis man tænker over det. 21

22 NARCONON Den tredje barriere, der står i vejen for succesfuld rehabilitering: Skyldsfølelse Den tredje og sidste barriere for rehabilitering er skyldsfølelse. Skyldsfølelse virker som endnu en strop i den spændetrøje, der holder misbrugeren fast i sit misbrug. Misbrugeren føler sig skyldig, fordi han har begået uhæderlige handlinger mod de mennesker, han holder af, hvilket er en uundgåelig del af længere tids stofmisbrug. En person vågner ikke blot op en dag og siger: Ved du hvad - jeg tror, jeg vil begynde at tage stoffer, indtil jeg ødelægger min familie, mit forhold til andre og mit eget liv. Som omtalt tidligere i dette lille hæfte, starter afhængighed med et problem. Stoffer eller alkohol vælges som en løsning til at lette det ubehag, man føler, ved ikke at være i stand til at løse problemet. Fysiske og mentale komplikationer følger efter. Det hele hober sig op til et alvorlig forfald i kvaliteten af personens liv. For at være succesfuld, er et rehabiliteringsprogram nødt til at hjælpe en misbruger med at se sine uærlige handlinger i øjnene (overtrædelser af regler, love og aftaler), og hjælpe ham med at rense op i det kaos i livet, som er blevet resultatet af hans afhængighed og uærlighed. 22

23 Forud for afhængigheden er de fleste misbrugere grundlæggende set gode mennesker med sans for, hvad der er rigtigt og forkert og har ikke noget ønske om at såre andre. Efterhånden som afhængigheden udvikler sig, og trangen og andre af afhængighedens mekanismer begynder at opløse personens selvkontrol, kommer han i situationer, hvor han gør og siger ting, han inderst inde ved, ikke er sande eller rigtige. Alle disse uærlige eller ødelæggende ting gøres for at dække over stofmisbruget og for at kunne fortsætte med det. Hvis misbrugsmønsteret fortsætter, fanges misbrugeren til sidst i en vanvittig tilstand med at tage stoffer, skjule kendsgerningen, lyve om sit misbrug og endog stjæle for at understøtte mere stofmisbrug. Hver gang begår misbrugeren flere uærlige handlinger, og med hver handling skaber han mere ødelæggelse for sig selv og sine relationer til andre. Ingen af disse handlinger ses virkelig i øjnene af misbrugeren - alligevel bliver hver eneste overtrædelse og uhæderlighed en del af erindringen. Erindringen om hver eneste overtrædelse inkluderer alle omstændigheder i omgivelserne på det sted og i det øjeblik, ugerningen blev begået: De involverede, tidspunktet, stedet og hvad slutresultatet af handlingen blev. Misbrugeren ved, at disse handlinger er forkerte, og da den grundlæggende person selv (ikke den afhængige personlighed) er god, føler han sig dårlig tilpas eller skyldig efter at have begået den uærlige handling. 23

24 NARCONON Efterhånden ophober disse erindringer om skyld sig. Når den afhængige så senere ser folk eller steder, der var involveret i eller var en del af hans ugerninger, kan det udløse skyldsfølelsen. Flere og flere ugerninger begås. Og i større og større grad vil folk og ting, der har forbindelse til ugerningerne, minde misbrugeren om dem. F.eks.stjæler en ung mand penge fra sin fars pung og bruger dem på stoffer. Hver gang, han derefter ser sin far, udløses erindringen om de penge, han stjal. Det kan være nok blot at se en person eller en genstand for at udløse skyldsfølelsen - ord behøver nogen gange slet ikke at blive sagt. Skyldsfølelse er ubehagelig og kan få misbrugeren til at bruge flere stoffer for at opnå midlertidig lettelse. På den måde hjælper skyldsfølelse med til at holde misbrugeren fanget i afhængighed. Den afhængige vil også begynde at trække sig mere og mere tilbage fra familie og venner, efterhånden som hans ugerninger bliver flere og flere. Han vil ende med at trække sig væk fra familien, isolere sig og endog blive fjendtlig indstillet overfor dem, han holder af. Husk på at den grundlæggende personlighed hos den afhængige er god og grunden til, at han ender op med at trække sig tilbage fra dem, er, at han ved, at han gør forkerte ting. Det at trække sig tilbage fra de steder eller mennesker, den afhængige har skadet, er den afhængiges eget forsøg på at afholde sig selv fra at begå flere overtrædelser mod de personer eller 24

25 steder, han holder af. I de tidlige 60ere mundede L.Ron Hubbard s forskning ud i en større forståelse af menneskets grundlæggende godhed og i, hvordan menneskets opførsel og holdning ændrer sig, når det har begået uærlige handlinger. Hubbard udviklede teknikker, der kan sætte en person i stand til at opnå lettelse for tidligere ugerninger og få et friskt nyt syn på livet. Når disse principper anvendes ved behandling af misbrugere, har det vist sig, at kunne hjælpe misbrugere til at blive fuldstændig rehabiliteret. Rehabilitering fra bunden Mange former for misbrugsterapi forsøger at skabe moralske forbedringer hos misbrugeren. En af de mest populære tilgange er tolv trins programmet, som praktiseres af Anonyme Alkoholikere(AA) eller Anonyme Narkomaner(NA). I den fremgangsmåde foreskriver trinnene fire, fem, otte og ni af de tolv trin at lave en opgørelse over ens ugerninger og finde ud af hvem, der blev influeret af dem. Når disse er identificeret, gør den afhængige op for den skade, der er forvoldt, som følge af sin skadelige handling. Denne fremgangsmåde kan være effektiv for den, der har sine sociale evner til at kommunikere med andre i behold og er i stand til at fungere i en gruppe. Han eller hun skal imidlertid også have 25

26 NARCONON et tilstrækkeligt højt niveau af evne til at se tingene i øjnene og et højt nok niveau af ansvarlighed for at kunne indrømme sine ugerninger og gøre op for den forvoldte skade. Når en misbrugskarriere har varet længe nok, vil en afhængig endog have mistet disse grundlæggende evner. Når misbrugskarrieren er startet i teenage årene, har misbrugeren ikke haft lejlighed til at udvikle disse evner. Som et resultat heraf klarer teenagere sig ringe i et tolv trins program og andre traditionelle programmer. I den slags tilfælde bør den afhængige uddannes eller genuddannes i disse grundlæggende færdigheder, inden man kan gøre sig reelle forhåbninger om succes med at højne moralske værdier og tilvejebringe permanent afholdenhed. Når konventionelle tiltag ikke virker på en misbruger, findes der virkningsfulde alternativer at kikke nærmere på, inden man giver op. Hvad, der har vist sig ikke at være effektivt, er behandling med substitutionsstoffer. Metadon, antidepressiva eller andet receptpligtig medicin er designet til at maskere afhængighedssymptomerne, som tidligere beskrevet. I bund og grund erstattes på denne måde blot et stof med et andet. Medikamenterne afholder misbrugeren fra at udvikle de evner, han eller hun behøver i livet for at genoprette sine moralske standarder og sin livskvalitet. De assisterer heller ikke personen i 26

27 at erhverve sig de nødvendige redskaber til at forblive stoffri. Derfor bliver tilbagefald uungåelig. At slippe af med afhængigheden Hvis stofafhængighed ikke er en kronisk tilbagevendende hjernesygdom, burde det logisk set være muligt at løse det. Og det kan løses. Når alle de faktorer, der gør stofafhængighed til en realitet, addresseres grundigt, er resultatet en tidligere misbruger, der ikke længere er afhængig, men som nu er sund og rask og kan skabe et produktivt liv, der er værd at leve. En opsummering af de mest almindelige aspekter af afhængighed: Personen løber ind i et problem eller noget ubehag i livet, som han har problemer med at håndtere, eller han oplever fysisk smerte eller er kommet til skade. Der er pres fra omgivelserne om at bruge stoffer. Personen beslutter sig for at tage stoffer eller alkohol for at reducere sit ubehag som følge af problemet eller smerten, oplever så lettelse og tillægger derefter stoffet en værdi. Stof-relaterede hændelser både gode og dårlige gemmes fortløbende i hukommelsen i hele deres omfang. 27

28 NARCONON Stofrester og metabolitter forbliver i kroppen i lang tid og skaber langvarige ændringer, som påvirker personens helbred fysisk og mentalt. Nogle af de ophobede metabolitter frigives og finder tilbage til kroppen i øjeblikke med fysisk eller mental stress, hvilket kan resultere i en genoplevelse af den oprindelige stofrelaterede hændelse. Næringstoffer er i underskud pga stofmisbrug og dårlig levevis. Personen bliver depressiv som følge af fiasko og tab i livet i kombination med underskuddet af næringstoffer. Den afhængige mister kontrollen, begår uhæderlige handlinger og føler sig så skyldig. Den afhængige trækker sig tilbage fra de mennesker, han eller hun har skadet. For at reducere eller maskere smerten fra sine ugerninger, dårligt helbred og ødelagte relationer til andre, fortsætter misbrugeren med at tage stoffer eller alkohol. Hvis misbrugeren beslutter, at han vil opgive stofferne - og hvis alle ovennævnte aspekter af stofafhængighed ikke var slemme nok - skal han først igennem den tortur, som 28