Formandsberetning til Danmarks Forskningsbiblioteksforenings Årsmøde At være er at blive oplevet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formandsberetning til Danmarks Forskningsbiblioteksforenings Årsmøde At være er at blive oplevet"

Transkript

1 Formandsberetning til Danmarks Forskningsbiblioteksforenings Årsmøde 2013 At være er at blive oplevet 1

2 Indhold 1. Generelt 1.1. Synlighed 1.2. Disruptiv innovation 1.3. E-bøger og e-tidsskrifter 1.4. Det videnskabelige publiceringssystem * Open Access * Peer review 2. Herhjemme 2.1. Overordnet 2.2. Organisatoriske strukturer 2.3. Serviceudvikling 2.4. Digitalisering 2.5. Discovery systemer 2.6. Generationsskifte 2

3 Illustrationer 1. Magritte: Ceci n est pas une pipe 2. Nanna og Jonas spisestuevæg 3. SDUBs kommende bibliotek: med studerende 4. Definition af Nedbrydende Innovation 5. En e-jurabog fra Cambridge University Press 6. Skærmprint fra Bib-forbundet 7. Mofibos hjemmeside 8. Politiken-citat 9. Foto af Morten Rosenmeier 10. Tabel 1: Graf over prisstigninger på e-tidsskrifter 11. Fra Nature 12. Meddelelse fra den amerikanske regering 13. Forside til Bertils rapport 14. Hjemmeside for nyt PloS-agtigt tidsskrift 15. DOABs hjemmeside 16. Tabel 2: Søgninger i KBs Primo Central 17. Tabel 3: Ithaca-graf PLoS-hjemmeside 19. Figur: traditionel og nyt Peer Review 20. Børge Obel 21. DDBs hjemmeside 22. AUL matrix 23. Figur: AUL tværgående bånd 24. Nokia-bygningen 25. Tabel 4: Trykt benyttelse 26. Tabel 5: Digital benyttelse (fuldtekstdownloads) 27. Tabel 6: Besøg 28. Tabel 7: Siddepladser med bordplads 29. Tabel 8. Fire nøgleparametre 30. Luftfoto fra Fyn 31. Nivågårds haveplan, Anskuelsestavle Anskuelsestavle Anskuelsestavle Oversigt over KUBIS Forskerservice 36. Statsbibliotekets OJS-tidsskrifter 37. Copyrightside fra RUB 38. DTUs Find It 39. Niels Neutron 40. Bertil Dorch 41. Pernille Drost 3

4 42. Ape-librarian fra the Unseen University 43. MCS 44. En bestyrelse med hjerte 4

5 1. Generelt 1.1. Synlighed [Ill. 1] Siden Magritte kan man vise billeder af noget, der ikke er det, som det forestiller. Og det som gør, at billedet ikke er det, som det forestiller, det er summen af de oplevelser og meninger, som beskueren lægger i billedet. [Ill. 2] Det billede, som jeg viser nu, er heller ikke det, som det forestiller. Det er taget hjemme hos min datter og svigersøn, og I må selvfølgelig umiddelbart tro, at det forestiller en spisestuevæg. Men det er det ikke. Det er mere end det. Det er en væg, hvor vægreolen for nylig blev fjernet, og alle bøger, CD er og DVD taget ned, sat på loftet, smidt ud eller foræret væk. En nydelig væg, selvfølgelig, men et trist og tomt skue, når man tænker på den rigdom af oplevelse og viden, der tidligere smykkede den. Da jeg så den, sortnede det for mine øjne, og jeg måtte sætte mig, men Nanna sagde, undskyldende: Jamen, far, bøgerne får vi fra Amazon, filmene fra Netflix, og musikken streamer vi. Det faldt mig ind, at denne episode var symptomatisk for en langt større proces, der foregår i forskningsbiblioteksverden i disse år: biblioteket fungerer i bedste velgående, men litteraturforsyningen bliver mere og mere digital - og dermed fysisk usynlig. Ved Københavns Universitet er man ved at oprette en forskerportal. På et af de første planlægningsmøder, med en fokusgruppe af forskere, blev det foreslået, at man blandt universitetets forskellige forskerservices også skulle eksponere bibliotekets tjenester. En af forskerne udbrød da, ganske forbavset, at det kunne han ikke forstå: Forskerne bruger jo aldrig biblioteket. Forskeren var en dem, som tilsammen downloader 4 mio. artikler om året fra KUBIS e-tidsskriftsamling, og der står sådan set på de fleste, at de stilles til rådighed af biblioteket. Alligevel oplever forskerne ikke, at de bruger biblioteket, når de downloader artikler fra bibliotekets digitale tidsskriftbestand. Mange af os har oplevet noget tilsvarende, og der er blandt forskningsbibliotekerne en udbredt opfattelse af, at leveringen af digitale ressourcer medfører et 5

6 synlighedsproblem, som ikke mindst i bevillingsmæssig sammenhæng kan blive et problem eller allerede er det mange steder. Synlighedsproblemet er størst blandt vores vigtige brugerkreds, forskerne. [Ill. 3] Det er ikke det samme i forhold til de studerende, der strømmer til vore biblioteker som aldrig før for at bruge de nye studiemiljøer, som bibliotekerne indretter til dem. På billedet ser man det kommende studiemiljø ved Syddansk Universitetsbibliotek efter en storstilet ombygning. Men også de studerende anvender i stadigt højere grad digitale informationsressoucer, der er mindre synlige som biblioteksservice Disruptiv innovation E-tidsskriftet og e-bøgen er et glimrende eksempel på det, som kaldes en disruptiv innovation, eller en nedbrydende innovation. Ganske kort er [Ill. 4] nedbrydende innovation en innovation, der bidrager til at skabe et nyt marked og et nyt værdikredsløb, og som nedbryder og erstatter et eksisterende marked og et eksisterende værdikredsløb. For bare at tale om e-bogen, skaber denne et nyt marked for bøger og for apparater til at læse dem, og et nyt værdikredsløb, hvor de formidlende aktører, der tilfører produktet værdi, mister deres roller eller får nye roller. Bibliotekernes rolle som lagringssted og formidlingsorgan for trykt litteratur reduceres og forsvinder; det samme gør de afdelinger, der behandler den trykte litteratur. Til gengæld får bibliotekerne nye roller med at tilgængeliggøre e- litteraturen, og det tomme fysiske rum efter den trykte litteratur udnyttes til nye studenterfaciliteter. Så e-litteraturen er måske disruptiv i forhold til den trykte litteratur og den biblioteksform, der igennem århundreder er bygget op omkring den trykte litteratur. Men den baner samtidig vejen for et nyt værdikredsløb omkring litteraturformidling, hvori FFU-bibliotekerne i høj grad kan have deres plads, hvis de forstår at udnytte de nye muligheder. 6

7 1.3. E-bøger og e-tidsskrifter Hvis vi vender os imod e-bøgerne og e-tidsskrifterne selv kan vi for e-bøgernes vedkommende se en fortsat vækst på FFU-området. Ligesom med e-tidsskrifterne er det bibliotekerne, som pusher udviklingen i forhold til brugerne, men disse følger godt med, og ikke bare på det natur- og sundhedsvidenskabelige område, men også på det samfundsvidenskabelige og humanistiske område. [Ill. 5] En jura-forsker sagde for nylig til mig: Det er jo fremragende med alle disse jura-bøger i jeres e- bogspakke fra Cambridge University Press. Jeg finder ofte en e-bog, jeg har brug for, så downloader jeg den, og har den til fuld rådighed. I modsætning til hvad man måske tidligere har troet, er humaniora og samfundsvidenskabsfolk lige så ivrige benyttere af e-materialer som natur- og sundhedsvidenskabsfolk, men de bruger også en masse trykt litteratur, stadigvæk selvom de faktisk køber en del af den selv på Amazon. Så vurderingen blandt de biblioteker, der pusher e-bøgerne, er at brugerne faktisk følger med: det afgørende er, at vi abonnerer på e-bogsordninger, der er nemme for brugerne at få adgang til og benytte. Men det er ikke kun forskere og studerende, der bruger e-bøger. Det gør den almindelige læsende befolkning også. [Ill. 6] Bibliotekarforbundet bragte i slutningen af august en nyhed om, at forlagenes salg af e-bøger til borgerne er stigende, og at forlagsbranchen er godt tilfreds, selv om man har måttet skrue ned for prisen på e- bøger. Denne ligger nu ligger på 60% af prisen for samme bog i trykt version. Også Danmarks Biblioteksforening forventer en rivende udvikling på folkebibliotekernes e-bogsformidling i de kommende år. Det gør den utvivlsomt med rette, men man må alligevel spørge sig, om det store billede, som vi ser her, viser, at de danske forlag er ved at koble folkebibliotekerne af værdikredsløbet for bøger, og at udlån fra biblioteker er på vej til at blive erstattet af direkte salg til læserne, f.eks. ved bogstreaming via Mofibo. [Ill. 8] Om Mofibo skrev Politiken f.eks. den 6. juli i år: Der er ikke noget ejerskab, og måske er prisen for høj. Men det er nemt og virker som en litterær slikbod. Det er en 7

8 ny måde at formidle litteratur på, men det er sandsynligvis fremtidens måde at formidle litteratur på. 1 [Ill. 9] For et par år siden hørte vi professor Morten Rosenmeier fortælle os, her på årsmødet, at forlagene ikke er bibliotekernes venner. Forlagene er selvfølgelig heller ikke vore fjender. Men ophavsretten fungerer helt anderledes i forhold til bibliotekernes e-bøger end i forhold til trykte bøger. Og med ophavsretten har forlagene et redskab, som afgjort kan medføre radikale ændringer for parterne i bogens værdikredsløb. Vel at mærke, hvis ikke der findes en benyttelses- og prismodel, som tilfredsstiller alle parter, og i hvert fald forlagene. Med copyrightredskabet i hænderne er det i hvert fald dem, der foreløbig har fat i den lange ende. 2 For så vidt angår e-tidsskrifterne er der tegn på en vis dæmpning af prisstigningerne. Men de stiger stadig, de priser. [Ill. 10] Tabel 1: FC-oversigt Prisstigninger på e-tidsskrifter Prisstigninger i % Springer 5,0 5,0 5,0 5,0 3,0 3,0 Wiley 6,5 6,5 5,0 5,0 5,0 3,5 Elsevier 5,5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Sage 6,0 9,0 5,0 6,1 6,7 5,0 Am.Chem.Soc. 7,0 6,6 10,0 8,8 9,0 8,0 Oxford U Press 6,0 6,9 4,0 3,0 6,5 5,6 P/L-regulering 3,6 3,0 2,2 1,3 1,6 1,1 1 Dette er litteraturens fremtid. Politiken 13. juli Se f.eks. Ellen Nebelong: E-bøger - forlagene sætter tommelskruer på folkebibliotekerne. Den Korte Avis, 20.maj

9 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 Springer Wiley Elsevier Sage Am.Chem.Soc. Oxford U Press P/L-regulering 0, Forskningsbibliotekernes Chefkollegium har udarbejdet en graf, der viser hvordan. Som man ser, stiger priserne for tiden i gennemsnit med omkring 5% om året. Prisreguleringen fra staten er i år på 0,9%, så det er let at regne ud, at de biblioteker, som ikke får prisstigningerne dækket ved merbevilling fra deres universitet eller ministerium, står over for ganske alvorlige problemer - ikke mindst i betragtning af de nedskæringer, som de allerede har måttet gennemføre under den økonomiske krise Det videnskabelige publiceringssystem Prisstigninger er, sammen med stigningen i forskningsproduktionen, en kraftig stimulus i udviklingen af et nyt videnskabeligt publiceringssystem. Hvordan udviklingen vil ske, er det ærligt talt for tidligt at gisne om, men det står allerede nu klart, at artiklen som alenestående forskningsdokumentation vil blive afløst af en dokumentationsform, der inkluderer videnskabelige data, computerprogrammer og andet, og at det blive muligt aktivt at genbruge de data, der anvendes i publikationerne. [Ill. 11] Nogle taler ligefrem om, at tidsskriftet og artiklerne vil blive 9

10 erstattet af algoritmer, der filtrerer, rankerer, og spreder forskning, medens den går på. 3 Open Acces Det vigtigste svar på den prismæssige og kvantitative udfordring i forskningspubliceringen er utvivlsomt Open Acces-bevægelsen, der får stærkere og stærkere momentum. Her skal jeg kun pege på et par enkelte begivenheder af større betydning fra det forløbne år. [Ill. 12] I februar måned erklærede den amerikanske regering, at alle artikler, rapporter m.m. om forskning finansieret af regeringen skulle gøres gratis tilgængelige for alle inden for 12 måneder efter publicering. 4 Og i marts offentliggjorde det britiske forskningsrådsfællesskab, Research Councils UK, en revideret Open Access Politik, der tager sigte på at opnå øjeblikkelig, ubegrænset og gratis online adgang til peer-reviewet offentliggjort forskning. Forskningsrådene tog samtidig skridt til finansiering af Golden Open Acces til publikationer fra forskning, som de selv har finansieret. 5 En del tyder faktisk på, at Open Access-bevægelsen, som støttet af regeringerne og EU, i høj grad har kurs hen imod Golden Open Acces, som meget kort sagt består i at forfatterne betaler udgivelsesomkostningerne. Interessant nok har et britisk parlamentsudvalg så sent som i sidste uge udgivet en rapport, hvori man kritiserer regeringens Golden Open Access politik og anbefaler, at man i stedet fokuserer på Grøn Open Acces i de næste fem år. Dette tidsrum er af regeringen fastsat som overgangsperioden til fuld Open Access. En nylig undersøgelse ved KU [Ill. 13] viste, til alles overraskelse, at ca. 11% af forskningsartiklerne fra det Naturvidenskabelige og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet allerede nu publiceres som Golden Open Access. Så hele denne udvikling kommer næppe som, et chok for forskerne selv. 3 Jasom Priem: Scholarship beyond the paper. In: Nature, 495, , (28 March 2013) 4 Expanding Public Access to the Resuts of Federally Funded Research. The White House. Office and Science Technology Policy. February 22, RCUK Policy on Open Access and Supporting Guidance. 8 April

11 Det bør også nævnes, at endnu et par store Golden Open Access-tidsskrifter dækkende et helt fagområde, ligesom PloS, nu har set dagens lys. Nogle er på det natur- og sundhedsvidenskabelige område, men modellen slår nu også igennem på humaniora-området, hvor en gruppe forskere er gået i gang med at forberede et Open Library of Humanities. 6 Denne udvikling peger i retning af, at de snævre fagtidsskrifter vil miste terræn og i et vist omfang blive afløst af store sektorielle publiceringssystemer. Det bør også nævnes, at det meget succesrige Directory of Open Access Journals (DOAJ), som er en løbende ajourført oversigt over Open Access tidsskrifter, [Ill. 15] nu bliver dubleret med et tilsvarende Directory for Open Access bøger. Efterhånden som Open Access udgivelserne breder sig, og flere og flere forlag, tidsskrifter og selskaber m.v. får OA-løsninger, bliver det et temmelig vigtigt spørgsmål, om denne hastigt voksende litteraturmængde kan søges via de discovery systemer, som bibliotekerne anvender i tilslutning til deres kataloger. For hvis de ikke kan, bliver bibliotekskatalogerne jo en stadigt mindre indgang til den samlede forskningslitteratur. Her kan det, som en positiv udvikling, konstateres, at store leverandører som ProQuest, ExLibris, og WorldCat alle aktivt høster OApublikationer. For kun at give et enkelt eksempel, høstes alle artikler i det store OA-system, Public Library of Science (PLoS) i Ex Libris Primo Central. Det er ret vigtigt, at forskerne kan finde sådanne publikationer via bibliotekernes discovery systemer. De kan selvfølgelig søge via Google, og man må gå ud fra, at de fleste gør det. Men der er tegn på, at de nye discovery systemer, der knyttes til bibliotekernes kataloger, øger interessen for at søge via disse kataloger måske som alternativ til Google. Udviklingen illustreres af benyttelsestallene for Det Kongelige Biblioteks Primo Central system: [Ill. 16] Tabel 2: Antal søgninger i KBs Primo Central 7 6 Abby Clobridge: Introducing the Open Library of Humanities. In: Information today, February 11, Kilde: KUBIS Statistik 2012 samt 2013-tal fra DIS 11

12 Søgninger i Primo Central [ ] 8 Som man ser, ligger tallet i dag på over en million søgninger på årsbasis, og det er steget med 25% på 2 år. Og en låner, der var vred over, at Rex var gået ned en søndag aften kl , skrev vredt, at det er meget enerverende, at Rex går ned, når Rex udgør mange danske forskeres primære indgang til elektroniske forskningstidsskrifter og databaser. (Det skal siges, at Rex generelle oppetid skal være på minimum 98% og faktisk er det.) Det gode ved budskabet fra den vrede låner er, at bibliotekets discovery system faktisk opleves som en væsentlig service. Mange spørger sig i dag, om Google er ved at blive så stor, at det kan fungere som et søgeredskab til alt, eller om det er ved at blive knust under sin egen vægt. Måske er det vi ser nu - meget tæt på og derfor uklart - at de nye discovery systemer får så omfattende en dækning af den samlede forskningslitteratur, incl. Open Accesslitteraturen, at de kan blive et interessant fagligt og videnskabeligt alternativ til Google-søgning. En nylig Ithaca-undersøgelse af USA-forskeres informationsadfærd [Ill. 17] 8 Opregning på basis af jan-august tal 12

13 Tabel 3 : Ithaca-undersøgelsen, hvor starter forskerne? viste blandt andet en stigning i antal forskere, der brugte bibliotekets onlinekatalog som første indgang til informationssøgning. Man må formode, at onlinekatalog her indbefatter bibliotekets discovery-system. Stigningen var ganske vist lille, men den brød et mønster af stadige fald. 9 Peer Review Et centralt spørgsmål i udviklingen af forskningspubliceringssystemet er Peer Review. Ordningen med at fagfæller bedømmer et artikelmanuskript inden 9 R. Housewright, R.C. Schonfeld & K. Wulfson: Ithaca S+R US Faculty Survey April, Figure 4 13

14 offentliggørelse går tilbage til nogle engelske videnskabelige selskaber i midten af 1700-tallet. Systemet, som vi kender det, har sine problemer og kritikere, men i almindelighed vurderes det som et rimeligt velfungerende og vigtigt redskab til at sikre kvalitet i forskningsproduktion og forskningsformidling - og den deraf flydende akademiske merit og prestige. Det er dog et tungt system, der medvirker til, at det nuværende tidsskriftsystem meget vanskeligt kan hamle op med den voldsomme vækst i forskningsproduktionen. Der arbejdes derfor med en række nye former for peer review. 10 Traditionel peer review Ny peer review Metodemæssig soliditet Før publicering Før publicering Videnskabelig værdi Før publicering Efter publicering [Ill. 18] En af dem er udviklet af Public Library of Science (PLoS). [Ill. 19] Det traditionelle peer review omfatter dels en bedømmelse af den pågældende forsknings metodemæssige holdbarhed, dels en bedømmelse af arbejdets videnskabelige lødighed, d.v.s. betydning og vægt. Det PLoS har gjort er, for sine største tidsskrifters vedkommende, at adskille de to bedømmelser og kun at gennemføre den første, vedrørende metodemæssig holdbarhed, som peer review inden publicering. Den anden bedømmelse, vedrørende videnskabelighed betydning og vægt, overlades til fagfællediskussion efter publicering. Denne løsning er effektiv med henblik på at sikre hurtig publicering af mange videnskabelige arbejder. Den har til gengæld vist sig mindre effektiv med henblik på at fremme en diskussion mellem fagfæller af arbejdernes videnskabelige betydning. Det er faktisk relativt få artikler, der på denne måde giver anledning til en kollegial diskussion, som kan træde i stedet for peer review af videnskabelig betydning. Andre store systemer er nu ved at tage denne nye ordning op, og det bliver da ret interessant at se den videre udvikling. Sortseerne forudser en flod af forskningsartikler, som er metodemæssigt holdbare, men i øvrigt betydningsløse. De får forhåbentlig ikke ret. Og det er under alle omstændigheder vanskeligt at se, hvordan det nuværende system kan håndtere den betydelige vækst i produktionen af forskningsartikler. 10 I. Hames: Peer review in a rapidly evolving publishing landscape. In: Academic and Professional Puiblishing. Oxford: Chandoz, 2012, pp

15 2. Herhjemme 2.1. Overordnet På det overordnede plan er DEFF blevet reorganiseret, [Ill. 19] og det har fået ny formand, Børge Obel. Man vil videreføre den strategi, der så møjsommeligt blev fastlagt i den foregående periode, og som har den ambitiøse titel og målsætning: Biblioteker som katalysator for udviklingen i Danmark som innovativt samfund. 11 Den 6. september i år udsendte DEFF indkaldelse af forslag til indsatsområder for udmøntning af DEFFs midler i Det hedder i denne skrivelse, at Styregruppen ønsker at fokusere DEFFs arbejde gennem få og større projekter. DFs bestyrelse bakker helt op om denne intention. For så vidt angår programområde 4 vedrørende Kompetencer og tjenester til støtte for innovation og Erhvervsfremme, mente man tidligere at kunne skaffe betydelige bevillinger udefra til at finansiere programområdets projekter. De er tilsyneladende ikke er dukket op, og det må derfor være tilladt at spørge, hvordan programområdets projekter så skal finansieres. Der er også stadig dem, som mener, at en uforholdsmæssig stor andel af DEFFmillionerne går til administration, og at pengene ville kunne bruges bedre f.eks. på direkte at understøtte bibliotekernes licenshold. Men DFs projektvirksomhed i de kommende år vil forventelig gøre dette synspunkt til skamme. I DEFF regi foregår der i øjeblikket en ret afgørende forhandling om Elsevierlicensen, der samlet koster de danske forskningsbiblioteker over 50 mio. kr. om året. Sagen kompliceres af to ting. For det første prisstigninger på e-tidsskrifter i forhold til bibliotekernes betalingsevne ikke mindst i denne nedskæringstid. 11 Ny DEFF-strategi. DEFF. 15

16 For det andet kompliceres sagen af, at den nuværende fordeling af den samlede licenssum på forskningsbibliotekerne stammer fra fordelingen af det trykte tidsskrifthold omkring år En mere tidssvarende fordeling kan tage udgangspunkt i antallet af brugere ved institutionerne eller den faktiske benyttelse, men begge disse kriterier rejser nye problemer. Det kan man så prøve at løse ved en kombination af kriterier. Men det er bestemt ikke let, og hele processen viser, at det kan være svært at finansiere store nationalt dækkende licenser på basis af organisatoriske strukturer, der passer til Gutenberg-æraens bibliotekssystem, d.v.s. mange lokale biblioteker med hver deres trykte bog- og tidsskriftsamling. Elseviersituationen tyder på, at denne finansieringsform ikke er hensigtsmæssig, og at den måske bør afløses af en fælles, national finansieringsstruktur. I denne sammenhæng kan det nævnes, at Professionshøjskolerne før sommerferien, og med hjælp fra DEFF, har fået en aftale med de danske forlag om udlån af dansksprogede E-bøger. Aftalen løber i 1½ år, hvor professionshøjskolerne får mulighed for at udlåne e-faglitteratur til deres studerende. Foreløbigt har 7 forlag sagt ja, f.eks. Gyldendal og Lindhardt & Ringhof, men man håber at få meget mere indhold fra flere forlag inden længe. Der er tale om en Overdrive model, som minder om den folkebibliotekerne har. Det er en forsøgsordning, som kan danne basis for udvikling af en mere permanent ordning. Det er bestemt af interesse for hele FFU-bibliotekssektoren, at Professionshøjskolerne har forhandlet sig frem til denne ordning. Modellen sikrer, at mange lånere samtidig kan få adgang til et mindre antal lærebøger inden for et kortere tidsrum. Om denne model vil være interessant for universiteterne, hvor benyttelsesmønstret for forskningslitteraturen er helt anderledes, er dog tvivlsomt. DDB [Ill. 20] Udover DEFF er der nu gang i opbygningen af den anden nationale, digitale bibliotekskonstruktion, Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). Sådan som oplægget og strukturen tegner sig, er der ganske klart tale om et kommunalt og folkebiblioteksmæssigt anliggende. Fra FFU-bibliotekernes side kan man stille sig nogle spørgsmål om DDB. 16

17 For det første er det for nylig besluttet, at DDB overtager bestillerrollen i forhold til bibliotek.dk og DANBIB. Bibliotek.dk og DANBIB er systemer for hele den danske befolkning, også undervisnings- og forskningssektoren, og de statslige FFUbiblioteker bidrager til finansieringen med ca. 1/3. Det er DF-bestyrelsens opfattelse, at denne sektors behov tilsiger en klar medindflydelse på udviklingen af de nævnte systemer. Man kan diskutere måden dette skal ske på, men det bør f.eks. være muligt for FFU-bibliotekerne at blive inddraget i en reel drøftelse direkte med beslutningstagerne om de årlige udviklingsplaner for bibliotek.dk og DANBIB. Man kan også spørge sig, om ikke DEFF og DDB burde samtænkes, men det virker, som om dette perspektiv er fraværende fra det igangværende arbejde med DDB. Det er måske naturligt nok, i betragtning af de problemer, som DDB i øvrigt kæmper med, og som det ville være upassende at kommentere her. Men det ville være ærgerligt, hvis interessante og perspektivrige muligheder forpasses, fordi opdelingen af den offentlige sektor i en kommunal og en statslig sektor bliver til en mental spændetrøje i stedet for et udfordrende afsæt. Og det tredje spørgsmål er, hvordan FFU-bibliotekerne kan bidrage aktivt og engageret til Danskernes Digitale Bibliotek. Dette gælder selvfølgelig ikke mindst Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket, men ikke kun disse biblioteker. Det er DFbestyrelsens opfattelse, at FFU-bibliotekerne burde kunne levere et interessant bidrag til DDB, og at man kan fremme udviklingen af dette bidrag ved at inddrage vore biblioteker på en anden og mere aktiv måde i opbygningen. Så fra FFUbibliotekernes side kan vi håbe på, at DDB-processen bliver en inkluderende proces, hvor alle de biblioteksparter, der har noget at tilbyde den danske befolkning, får reel mulighed for at tage aktivt medejerskab. Der skal i hvert fald ikke herske tvivl om, at vi fra FFU-bibliotekssiden gerne vil DDB Organisatoriske strukturer Fusionsfeberen er heldigvis i aftagende, så året har været præget af en vis konsolidering. 17

18 Aarhus I Århus er etableringen af Aarhus University Library, AUL, i god gænge. [Ill. 21] AUL er under organisering som en matrixstruktur svarende til universitetets overordnede struktur. Der anvendes således to struktureringsprincipper, et vertikalt hvorefter biblioteksfunktionen er organiseret i fakultetssøjler, og et horisontalt princip hvorefter biblioteksfunktionen er organiseret i 6 tværgående bånd. [Ill. 22] De seks tværgående bånd er følgende: Figur: Matrixorganisering AUL / de 6 tværgående bånd * Process and archiving * Learning commons 18

19 * Research support services * Information literacy * E-learning support * Scholarly publications Hver af bibliotekslederne har ansvaret både for en vertikal del og for et af de tværgående bånd. Bemærk, at Scholarly publications har fået sit eget tværgående bånd. Det afspejler forskningsbibliotekernes stærkere fokus på at blive placeret i det videnskabelige kommunikationssystem. Endvidere er Psykiatrisk Hospitals forskningsområde fusioneret ind i Århus Universitet, medens dets bibliotek er indgået i Statsbiblioteket og forenet med det medicinske bibliotek. København I København er KUBIS1-aftalen afløst af en tidsubegrænset, men gensidigt opsigelig KUBIS2-aftale. Forskellige strukturer blev drøftet forinden, herunder AUL-modellen. Men der er ret store forskelle mellem bibliotekssituationen i Århus og i København, og det hele endte med, at man videreførte en model med en fælles organisation for KUB under KB og de nu ca. 15 biblioteker under KU, alle under biblioteksfaglig ledelse af en universitetsbibliotekar ansat ved begge institutioner. Senest har Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet besluttet at integrere Det Farmaceutiske Bibliotek i Københavns Universitetsbibliotek Nord. Og hele KUBIS biblioteksnavneproblematik ser nu ud til at falde til ro! Den har ellers været ret underholdende for omverden, men noget mindre underholdende for medarbejderne 19

20 DTU DTU og Ingeniørhøjskolen i København er fusioneret, og Københavns Tekniske Bibliotek er indgået i DTU Bibliotek, Danmarks Tekniske Informationscenter, der som samlet biblioteksservice betjener universitetets tre hovedcampus, Lyngby, Ballerup og Risø. Aalborg [Ill. 23] Endelig bør det nævnes, at Aalborg Universitet i sommeren 2012 samlede sine afdelinger i København i et bygningskompleks, tidligere beboet af NOKIA. I AAU- Cph er 3 af AAUs 4 fakulteter repræsenteret, og Aalborg Universitetsbibliotek har også en filial i bygningen, med 4 ansatte. Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne har over en treårig periode fået en bevilling på ca. 350 mio. kr. pr år til ansættelse af en del flere forskere (phd ere, adjunkter mm). Formålet er, at der skal foregå en egentlig forskning og udvikling på disse institutioner - til gavn for deres uddannelser. For bibliotekerne har det betydet et øget krav til de informationsressourcer og services, som bibliotekerne tilbyder. Endvidere skal bibliotekerne arbejde med sine interne kompetencer til forskerservice. Man skulle nok mene, at der her er grundlag for et samarbejde mellem professionshøjskolebibliotekerne og bibliotekerne ved forskningsinstitutionerne Serviceudvikling For nogle år siden overgik biblioteksstatistikken fra Biblioteksstyrelsen til Danmarks Statistik, og tidsrækkerne giver nu indtryk af den overordnede udvikling. Her skal kun fremhæves nogle enkelte tal fra 2012-statistikken. For det første den samlede trykte benyttelse i forskningsbibliotekerne [Ill. 24]: 20

21 Tabel 4: Trykt benyttelse i forskningsbibliotekerne (eksl. læsesalslån og fornyelser) (uden 2011) Udlån Interurbanudlån Interurbanindlån Kopier som erstatter udlån I alt Som man ser, faldt den trykte benyttelse over fire år fra 5.4 mio. til 5.2. For det andet den digitale benyttelse i form af fuldtekstdownload: [Ill. 25] Tabel 5: Fuldtekstdownload (uden 2011) Fra eksterne servere Fra egne servere I alt Som man ser, steg den digitale benyttelse fra 16.5 mio. til 28. For det tredje antal besøg: [Ill. 26] Tabel 6: Besøg (kun forsk.bibl. med særlige forpligtelser) Besøg

22 Som man ser, steg besøgene fra 3.8 mio. til 4.6 mio. Og for det fjerde siddepladser med bordplads, som afspejling af udviklingen af studiemiljøerne: [Ill. 27] Tabel 7: Antal siddepladser med bordplads (kun forsk.bibl. med særlige forpligtelser) Antal siddepladser Som man ser, steg antal siddepladser fra ca til ca Lad os se kort på procentudviklingen på alle fire parametre: [Ill. 28] Tabel 8: Procentvis udvikling på fire nøgleparametre Fysiske udlån -4% Fuldtekstdownloads +68% Besøg +19% Siddeplads med bordplads +19% Selvom man bør nok tage et generelt forbehold for soliditeten og sammenligneligheden i alle disse tal, tegner de dog tilsammen et rimeligt klart billede af to hovedtendenser i FFU-bibliotekerne: nedgang i benyttelsen af trykte ressourcer, markant stigning i benyttelsen af digitale ressourcer, og forstærket anvendelse af bibliotekerne som studiemiljøer. Det er interessant, at procentstigningen i antal besøg er den samme som procentstigningen i antal siddepladser. 12 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 22

23 Udviklingen i studiemiljøerne er ikke kun et spørgsmål om flere studiepladser og fysisk klima og faciliteter, men også om det miljø de indlejres i. Ålborg Universitetsbibliotek har f.eks. åbnet et studiemiljø i Ålborg Midtby, et sted, der emmer af byens puls Digitalisering Digitalisering af nationale samlinger og specialsamlinger er nu ved at tage fart og er ved at blive et markant element I den nationale litteraturforsyning. Ved Det Kongelige Bibliotek er det vigtigste satsningsområde digitalisering af den danske litteratur op til år I den igangværende projektfase arbejder biblioteket fagligt, teknisk og økonomisk sammen med det engelsk/amerikanske firma ProQuest om digitalisering af hele den danske trykte litteratur op til år Når projektet er afsluttet i 2014, vil over 2 mio. sider være digitaliseret. Derefter vil bibliotekets inkunabelsamling blive digitaliseret. For så vidt angår litteraturen fra , er mængden af litteratur mange gange større. Derfor har Det Kongelige Bibliotek foreløbigt valgt en anden strategi for disse to århundreder, nemlig digitalisering-on-demand, således at man digitaliserer den litteratur, der faktisk bestilles af lånerne. Det er med andre ord en brugerstyret digitaliseringsmodel. Der modtages p.t. ca bestillinger på årsbasis: bøgerne bliver digitaliseret inden for få dage og stilles til rådighed for brugerne i digital form. Denne nye service er stærkt påskønnet af lånerne, der ikke længere behøver at sidde på læsesalene for at læse den ældre danske litteratur. [Ill. 29] Et tredje satsningsområde er digitaliseringsprojektet Danmark set fra luften før Google. Målet med dette projekt er at digitalisere og formidle Det Kongelige Biblioteks 3,7 millioner luftfotografier fra det 20. århundrede og gøre dem tilgængelig via en interaktiv portal. Projektet blev indledt med digitalisering af luftfoto fra Fyn. Det er udviklet på grundlag af en UMTS-bevilling fra Kulturministeriet på 4,5 mio. kr. Biblioteket har i forbindelse med dette projekt gennemført et stort crowd sourcing-initiativ, hvor alle interesserede blev opfordret 23

24 til at identificere bygninger på luftfotografierne. Response fra publikum var overvældende. Statsbiblioteket har netop indgået kontrakt om digitalisering af 32 millioner danske avissider. Det bliver det indiske firma Ninestars Information Technologies Ltd., der skal varetage opgaven med at skanne det gigantiske materiale, der p.t. opbevares på mikrofilm. Digitaliseringsprojektet, som er et af de største af sin art - også internationalt set - er kommet i stand på baggrund af blandt andet en særbevilling på finansloven og har en samlet ramme på 23 millioner kr. I løbet af de kommende tre år skal de mange avissider digitaliseres fra mikrofilm og stilles til rådighed i portalen Mediestream, hvor interesserede brugere kan få adgang til informationer fra både lokale og landsdækkende dagblade. Der vil blive online adgang til de ældste aviser. Online adgang til de nyere aviser vil blive givet i det omfang, der kan indgås aftaler med rettighedshaverne. På pligtafleveringsinstitutionerne, Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek, vil fremmødte brugere dog kunne få adgang til alle aviser. Det forventes, at de første digitaliserede aviser vil være tilgængelige fra sommeren Det er ikke kun KB og SB, der er aktive på digitaliseringsfronten. KUBIS Frederiksberg har f.eks. en stor samling af originale havetegninger udarbejdet af en række betydelige danske landskabsarkitekter. [Ill. 29] Et repræsentativt udvalg af disse tegninger er nu gjort tilgængelige for enhver via en billedbase med mulighed for at zoome ind på alle detaljer. Tegningerne giver et unikt indblik i det kunstneriske og praktiske arbejde med havearkitektur i Danmark gennem generationer. Billedbasen er tilgængelig fra bibliotekets hjemmeside. Illustrationen viser en tegning af Edvard Glæsels haveanlæg i parken ved Nivaagaard, 1901: legebarnet har taget ganske overhånd! Også AUL Library Campus Emdrup = det gamle DPB, har et digitaliseringsprojekt i gang. [Ill ] Det drejer sig om en unik samling af anskuelsesbilleder, også kaldet anskuelsestavler. Samlingen består af cirka danske og udenlandske anskuelsesbilleder primært fra perioden Anskuelsesbillederne var oprindeligt et pædagogisk redskab i 1800-tallets skoleundervisning. Opfattelsen var, at børn bedre forstod sammenhænge, begreber og omgivelser, hvis de kunne se det ved selvsyn: verden skulle anskueliggøres for børnene. Tavlerne var i undervisningen 24

25 udgangspunkt for samtale mellem lærer og børn om emner som f.eks. dyr, planter, kristne fortællinger og historiske begivenheder. Også billeder af hverdagsliv i by og på land var hyppige, ligesom scener fra fremmede og eksotiske lande. Tavler fra 1900-tallet har også emner som færdselslære, fysiske eksperimenter og sundhedslære. Særligt de ældste af anskuelsestavlerne viser et idealiseret billede af verden og var således både opdragende og normdannende for de skolebørn, der blev undervist efter dem Discovery systemer Der mærkes også bevægelser på området Katalog- og Discovery-systemer. DTU Bibliotek har lanceret en helt ny generation af systemer og services på dette område. [Ill. 34] DTU Findit giver adgang til alle bibliotekets artikler, tidsskrifter og bøger. Hertil kommer store globale databaser som Scopus, Web of Science mv., der alle er importeret og integreret i søgemaskinen. Denne er udviklet i et internationalt samarbejde med bl.a. Stanford University omkring Open Source værktøjet BlackLight. Som noget nyt tilbydes erhvervsliv og offentlighed nem og hurtig adgang til at bestille online kopier af licensdækkede artikler. Dette sker gennem integration af en ny generation af hurtige, globale dokumentleverandører, som Reprints Desk, der kan levere det meste den samme eller næste dag ofte i løbet af et minut eller mindre. I tillæg informerer DTU Findit brugerne om, hvor i landet de kan opnå gratis walk-in adgang, hvis de hellere vil bevæge sig end betale dokumentleverandører. Prisen pr. artikel er i gennemsnit 220 kr. Andre biblioteker vil utvivlsomt gå samme vej i løbet af de kommende år, og det bliver interessant at se, om bibliotekerne selv - eller staten - vil ønske, at bibliotekerne på dette område fortsat agerer hver for sig, eller om man kan finde sammen om et fælles system, a la Finland. Det virker ikke indlysende fornuftigt, at danske forskningsbiblioteker, der trods alt i denne henseende har ret ensartede behov, agerer isoleret i forhold til hinanden. Et fælles udbud af en national brønd kuldsejlede ganske vist for nogle år siden, men det var mindre grund af lokale interesser, end på grund af, at den informationsteknologiske udvikling løb fra 25

26 udbuddet. Så tiden er muligvis kommet til, at danske forskningsbiblioteker følger i folkebibliotekernes nylige fodspor og går i fælles udbud. Det har i denne sammenhæng betydelig interesse, at man af materialet til det nylige folkebiblioteksudbud kunne få indtryk af, at det efter dansk lovgivning ikke er tilladt at eksportere personlige lånerdata ud af landet. Dette ville være en vigtig komplikation i forhold til et udlånssystem drevet f.eks. på en international leverandørs servere uden for Danmark. Det Kongelige Bibliotek har derfor rådført sig med Kammeradvokaten vedrørende lånerdata i forbindelse med afvikling af bibliotekets kommende bibliotekssystem på servere. Spørgsmålet til Kammeradvokaten lød: placering [af bibliotekssystemet] uden for Danmark indebærer, at persondata, bl.a. lånerdata, dermed også vil blive placeret i et andet land. Er der nogen love eller andre bestemmelser, som vil kunne forhindre en sådan placering i et land enten inden for EU-området eller uden for dette? Kammeradvokatens svar bekræftede KB i opfattelsen af, at der ikke vil være hindringer for en sådan ordning, når blot den gennemføres efter gældende regler og på en forsvarlig måde for nu at sige det kort Generationsskifte Det danske FFU-bibliotekssystem er friskt og ungt, og det er en glæde at se innovationskraften folde sig ud i systemet. Og nu breder ungdommeligheden sig direkte ind i chefkontorerne. Det er ganske vist allerede 8 år siden, at CBS Bibliotek fik en 36-årig chef, men nu får han jævnaldrende kolleger i chefkontorerne. [Ill ] Bertil Dorch fra Københavns Universitetsbibliotek/Det Kongelige Bibliotek, 42 år, tiltræder som bibliotekschef på SDUB om en uges tid. Det er ikke uden betydning, at han blandt sine øvrige meritter - har været en hovedkraft i udviklingen af KUBIS forskerservice. [Ill. 37] Og Pernille Drost, 41 år, forlader posten som formand for Bibliotekarforbundet og bliver nationalbibliotekschef ved Det Kongelige Bibliotek. Der ventes meget, blandt andet af hendes eminente evne til skabe netværk. 26

27 Alderspræsidenten blandt bibliotekslederne er nu en vis Michael Cotta-Schønberg [Ill ]. Sammen med den øvrige bestyrelse for DF, der nu er 35 år, dvs. yngre end selv den yngste af bibliotekscheferne: [Ill. 40 ] Eli Greve, Susanne Dalsgaard Krag, Eva Vandkrog Andersen, Christian Laursen, Lilian Madsen, Iben Brøndum, og Kirsten Bisgaard og foreningens sekretær Hanne Dahl, selvfølgelig, siger han: Velkommen til DFs årsmøde

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Tale til Åbningen af Tænketanksprojektet Fremtidens Biblioteker d. 25.4.2012

Tale til Åbningen af Tænketanksprojektet Fremtidens Biblioteker d. 25.4.2012 Tale til Åbningen af Tænketanksprojektet Fremtidens Biblioteker d. 25.4.2012 1. Indledning Det er en glæde for Danmarks Forskningsningsbiblioteksforening at være partner med Danmarks Biblioteksforening

Læs mere

Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket

Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket Præsentation ved AUL arbejdsgruppemøde nr. 5 Tema: organisering Ellen V. Knudsen Tonny Skovgård Jensen Indhold Lidt om Statsbiblioteket Vores

Læs mere

KUBIS Strategi 2014-2016

KUBIS Strategi 2014-2016 Københavns Universitets Biblioteksservice KUBIS Universitetsbibliotekaren 12. december 2013 Sagsnr. 2009-017825 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Strategi 2014-2016 Indhold 1. Indledning 2. Overordnet målsætning

Læs mere

KUBIS Serviceprofil 2015

KUBIS Serviceprofil 2015 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen

Læs mere

Open access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet

Open access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler

Læs mere

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Temadag arrangeret

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus Universitet Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

FFU bibliotekerne og DDB. Karin Englev, RUb

FFU bibliotekerne og DDB. Karin Englev, RUb FFU bibliotekerne og DDB Karin Englev, RUb DDB organisering FFU-bibliotekerne og samarbejdet med DDB Releaseplan 2016 Påvirkningsmuligheder Udviklingsemner Agenda Organisation DDB er et forpligtende samarbejde

Læs mere

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Forslag til Workshop om Alternative forretningsmodeller for videnskabelige tidsskrifter Forsknings- og Innovationsstyrelsen Den Sorte Diamant,

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Fjernlån og elektroniske ressourcer- en selvmodsigelse? Helle Brink Aalborg Universitetsbibliotek Hindsgavl, maj 2013 03-06-2013 1

Fjernlån og elektroniske ressourcer- en selvmodsigelse? Helle Brink Aalborg Universitetsbibliotek Hindsgavl, maj 2013 03-06-2013 1 Fjernlån og elektroniske ressourcer- en selvmodsigelse? Helle Brink Aalborg Universitetsbibliotek Hindsgavl, maj 2013 03-06-2013 1 Fjernlån og elektroniske ressourcer - oversigt Præsentation og definitioner

Læs mere

Forskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker

Forskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker . Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker 29. oktober, 2009 Temaer til diskussion: Forskningsregistrering, forskningsanalyse & Research@CBS Experts@CBS

Læs mere

Danske biblioteker i WorldCat

Danske biblioteker i WorldCat Danske biblioteker i WorldCat Helle Brink Statsbiblioteket Temadag om fjernlån FORFRA Danmarks Forskningsbiblioteksforening maj 2010 1 Oversigt 1. Danske biblioteker en kort opdatering 2. Danbib, Netpunkt

Læs mere

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført

Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført november 2014 i relation til FU-møde) + Referat fra oplæg,

Læs mere

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016. BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1

Læs mere

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Hvordan udvikler man bibliotekernes ydelser med den rette balance mellem de traditionelle og de nye biblioteksydelser? Hvordan får bibliotekerne

Læs mere

Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt

Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt Workshop 24. oktober 2008 Leif Andresen Styrelsen for Bibliotek og Medier Helle Brink Statsbiblioteket 1 Hvad er WorldCat? WorldCat er en verdensdækkende

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 9-17 i den oprindelige publikation.

Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 9-17 i den oprindelige publikation. Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 917 i den oprindelige publikation. Tiårsoversigt for 17 af de største forskningsbiblioteker Denne oversigt har til

Læs mere

Updates og trends i lånesamarbejdet nationalt og internationalt. Helle Brink Statsbiblioteket

Updates og trends i lånesamarbejdet nationalt og internationalt. Helle Brink Statsbiblioteket Updates og trends i lånesamarbejdet nationalt og internationalt Helle Brink Statsbiblioteket FORFRA: Temadag om Open Access Middelfart Bibliotek 23.5.2012 Lånesamarbejdet/fjernlån er væk om få år! Statistikkerne

Læs mere

Morville ( 2006). Om Organisations Strukturer Side 69

Morville ( 2006). Om Organisations Strukturer Side 69 1 2 3 Morville ( 2006). Om Organisations Strukturer Side 69 4 5 6 7 8 Fredag 2009-10-09. Jeg havde en samtale med >Campus Bibliotekar Karen Daughbjerg, Syddansk Universitetsbibliotek Esbjerg. Hun viste

Læs mere

Samarbejde om forskningspublikationer

Samarbejde om forskningspublikationer Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum

Læs mere

Indlæg på HKs fælles fagkonference om biblioteker den 12. september 2011

Indlæg på HKs fælles fagkonference om biblioteker den 12. september 2011 Indlæg på HKs fælles fagkonference om biblioteker den 12. september 2011 1. Indledning 2. Den internationale biblioteksudvikling 3. Hvad betyder det for HK-gruppen 1. Indledning For tre uger siden døde

Læs mere

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Af Svend Hylleberg, dekan 18. december 2008 1. Indledning I foråret 2007 afleverede en arbejdsgruppe med repræsentanter for bibliotekerne ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Foredrag om Vidensorganisation i universitetsbiblioteker KUB som case (5. oktober 2006)

Foredrag om Vidensorganisation i universitetsbiblioteker KUB som case (5. oktober 2006) Foredrag om Vidensorganisation i universitetsbiblioteker KUB som case (5. oktober 2006) 0. Indledning 1. Organisering af egne dokumenter a. Skal vi have samlinger på åbne hylder b. Hvis fortsat samlinger

Læs mere

Undersøgelse af DTU forskeres brug af og kendskab til Open Access publicering

Undersøgelse af DTU forskeres brug af og kendskab til Open Access publicering Undersøgelse af DTU forskeres brug af og kendskab til Open Access publicering Kort introduktion til Open Access Set i relation til akademisk publicering handler Open Access om digital, vederlagsfri litteratur/artikler,

Læs mere

National strategi for Datamanagement

National strategi for Datamanagement National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur

Læs mere

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække

Læs mere

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 1 Aktuelle udfordringer for bibliotekerne set fra Michel SteenHansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk 2 Er biblioteket Bogens hellige hal? 3 Er biblioteket

Læs mere

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling

Læs mere

Avisdigitalisering. Fjernlånsmøde 12. november 2013. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.dk. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.

Avisdigitalisering. Fjernlånsmøde 12. november 2013. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.dk. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket. Avisdigitalisering Fjernlånsmøde 12. november 2013 Planen Kort om Statens Avissamling Avisdigitalisering baggrund Om bevillingerne bag Bevaring og formidling Avisdigitalisering hvordan Digitalisering

Læs mere

Kvartalsrapport for bibliotek.dk 1. kvartal 2017

Kvartalsrapport for bibliotek.dk 1. kvartal 2017 DBC - Kvartalsrapport bibliotek.dk 1. kvartal 217 Kvartalsrapport for bibliotek.dk 1. kvartal 217 Udvikling i 217-Q1 i henhold til Releaseplan 217 (R17) Releaseplan 217 indeholder de udviklingsopgaver

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes

Læs mere

DIGITAL KULTURARV. Jens Henrik Leonhard Jensen, Storagemanager Statsbiblioteket

DIGITAL KULTURARV. Jens Henrik Leonhard Jensen, Storagemanager Statsbiblioteket DIGITAL KULTURARV Jens Henrik Leonhard Jensen, Storagemanager Statsbiblioteket 1 Agenda Digital kulturarv Hvad gemmer vi? Radio/TV Netarkivet.dk Aviser Rippede CD ere og DVD ere Andre samlinger Digital

Læs mere

REFERAT. BIL-udvalget. Kulturstyrelsens udvalg for Bibliotekernes Interaktion og Lånesamarbejde

REFERAT. BIL-udvalget. Kulturstyrelsens udvalg for Bibliotekernes Interaktion og Lånesamarbejde REFERAT BIL-udvalget Kulturstyrelsens udvalg for Bibliotekernes Interaktion og Lånesamarbejde 2015-04-07 Preben Aagaard Nielsen Referat af møde i udvalget den 13. marts 2015 kl. 10.30 14.00 i Kulturstyrelsen

Læs mere

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London US AAR H Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi Navn på universitet i udlandet: Institute of education London Land: England Periode: Fra: 1 oktober 2012 Til: 14 december

Læs mere

ET STYRKET AU LIBRARY

ET STYRKET AU LIBRARY 9. DECEMBER 2016 ET STYRKET AU LIBRARY Orienteringsmøde for AU Library-medarbejdere i AU Uddannelse VELFUNGERENDE AU LIBRARY AU Library har bevist sit værd: Anerkendes bredt som en professionel og nærværende

Læs mere

PURE Validatorer på IKM

PURE Validatorer på IKM PURE Validatorer på IKM Om PURE og hvad det bliver brugt til Den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Om workflow og validering i PURE Et forslag til organisering af validatorer på IKM Seniorrådgiver,

Læs mere

Humaniora og online publicering

Humaniora og online publicering Humaniora og online publicering Rapport til Det humanistiske Fakultet, KU, 2009 Gunner Lind og Catharina Raudvere Denne rapport er en skitse af situationen for Det humanistiske Fakultet og de humanistiske

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

E-bøger er fortsat et relativt nyt fænomen, der har givet helt nye muligheder for at distribuere og tilgå litteratur

E-bøger er fortsat et relativt nyt fænomen, der har givet helt nye muligheder for at distribuere og tilgå litteratur Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 75 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om ny EU-dom om udlån af e-bøger Åbent 8. december 2016 Dato og klokkeslæt:

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

DEFF Licensers servicedeklaration

DEFF Licensers servicedeklaration DEFF Licensers servicedeklaration Indholdsfortegnelse 1. DEFF Licensers samarbejde med institutionerne...3 2. Licensbetingelser...4 3. Indsamling af FTE (Full-Time Equivalent)...4 4. Licensforhandling...4

Læs mere

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Velkommen v/rolf Hapel DDB-koordinationsgruppen Dagens program 10.00-10.15 Velkommen v/formand for koordinationsgruppen, Rolf Hapel 10.15-11.15 Hvad

Læs mere

Dansk overgang til nye, internationale katalogiseringsregler, RDA

Dansk overgang til nye, internationale katalogiseringsregler, RDA NOTAT H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon +45 3373 3373 Telefax +45 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk EAN 5798000793132 CVR 2648986 4. marts 2016 Dansk overgang til

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Sortering Feltnavn Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 B1. Bibliotekets

Læs mere

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Københavns Universitets (KU) ranking i 2016

Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Københavns Universitets (KU) ranking i 2016 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 21. NOVEMBER 2016 Vedr.: Københavns Universitets

Læs mere

DBC Den bibliografiske og IT-mæssige infrastruktur i dansk biblioteksvæsen. Oplæg på kursus for nyansatte i bibliotekerne 13. Marts 2014 Ejnar Slot

DBC Den bibliografiske og IT-mæssige infrastruktur i dansk biblioteksvæsen. Oplæg på kursus for nyansatte i bibliotekerne 13. Marts 2014 Ejnar Slot DBC Den bibliografiske og IT-mæssige infrastruktur i dansk biblioteksvæsen Oplæg på kursus for nyansatte i bibliotekerne 13. Marts 2014 Ejnar Slot Agenda (muligvis en pause undervejs) Materialets (eksempel:

Læs mere

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder CMA: California Maritime Academy Library KMRC: MERIKOTA/Kotka Maritime

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet via bibliotek.dk Januar 2012 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk... 1 Tekster... 2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia... 3 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig projektbeskrivelse

Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig projektbeskrivelse Deff Status på projektet 30. oktober 2015 Automatisk indhentning af oplysninger om statslige myndigheders digitale publikationer Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig

Læs mere

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I

Læs mere

Statistiske værktøjer til kvalificering af bibliotekernes licensindkøb

Statistiske værktøjer til kvalificering af bibliotekernes licensindkøb Statistiske værktøjer til kvalificering af bibliotekernes licensindkøb Et DEFF projekt (journal nr.: 2009-023546), januar 2010-maj 2011 Deltagere i projektet: AUB, CBSB, DTIC, KUBIS, RUb, SB og SDUB. Formål

Læs mere

Statistikdokumentation for Forskningsbiblioteker 2014

Statistikdokumentation for Forskningsbiblioteker 2014 Statistikdokumentation for Forskningsbiblioteker 2014 1 / 11 1 Indledning Forskningsbiblioteksstatistikken har til formål at vise aktiviteten på forskningsbiblioteksområdet i Danmark. Statistikken udarbejdes

Læs mere

Brugen af agency i FBS

Brugen af agency i FBS Brug af AGENCY STRUKTUR i FBS FBS løser opgaven med adskilte databaser mellem biblioteker en smule anderledes end DDElibra, Bibliomatik og Integra. I forbindelse med overgangen til FBS skal kommunen derfor

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

Derfor bør universiteternes betaling til COPY-DAN ikke stige

Derfor bør universiteternes betaling til COPY-DAN ikke stige Derfor bør universiteternes betaling til COPY-DAN ikke stige Derfor bør skolernes betaling til COPY-DAN ikke stige Universiteterne og de øvrige skoleorganisationer forhandler i øjeblikket med COPY-DAN

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Bibliotekernes krise. Ole Münster

Bibliotekernes krise. Ole Münster Bibliotekernes krise Ole Münster Udlån CD er 2009-2015 Udlån DVD er 2009-2015 Udlån fysiske lydbøger 2009-2015 Udlån multimediematerialer 2009-2015 Bibliotekernes materiale krise Der i dag ikke grundlag

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet i bibliotek.dk Maj 2010 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk...1 Tekster...2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia...4 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

02-11-2009. Universitetsloven:

02-11-2009. Universitetsloven: FORSKNINGSREGISTRERING: formidlingsstrategisk tiltag, kvalitetssikringsredskab eller vejen mod forskningsstyring? Forskningsevaluering g og forskningsbiblioteker, Danmarks Biblioteksskole, 29. oktober,

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Det samarbejdende biblioteksvæsen

Det samarbejdende biblioteksvæsen Det samarbejdende biblioteksvæsen HK ernes rolle Claus Vesterager Pedersen forfatter Hvad jeg vil tale om: Virkelighedsbilledet februar 2006 Trends Redskaber Følgevirkninger Teknologi Samarbejde / stordrift

Læs mere

Bilag til ansøgning om tilskud til Større projekttilskud til danske fag-, forskning uddannelsesbiblioteker

Bilag til ansøgning om tilskud til Større projekttilskud til danske fag-, forskning uddannelsesbiblioteker Bilag til ansøgning om tilskud til Større projekttilskud til danske fag-, forskning uddannelsesbiblioteker 1. Ansøger Projektejer: DTU Bibliotek Medansøgere: UC Sjælland, VIA, UC viden sekretariatet, Metropol,

Læs mere

SALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011

SALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 Agenda BibZoom.dk strategi Bibzoom.dk 2011 Dialog Vision BibZoom.dk skal bidrage aktivt til at positionere de danske biblioteker som en innovativ, vigtig og serviceorienteret

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2003 Tabel- og figursamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Bliv klogere på DDB temadag d. 29.10.2014

Bliv klogere på DDB temadag d. 29.10.2014 Bliv klogere på DDB temadag d. 29.10.2014 hvorfor DDB? hvad er DDB? økonomi organisation centralbibliotekernes rolle licenser, netbiblioteker og apps CMS hvorfor DDB? fælles udviklingskraft og udviklingsmiljø

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2.

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Bibliotekets navn 4 Felt_3 3. - bibliotekets navn (fortsat)

Læs mere

Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning!

Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning! Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning! [Midlertidige data] David Budtz Pedersen PhD!!!!!!!!Søren Brink Larsen! Co-Director & Research Fellow!!!!!!!Research Associate! Humanomics Research

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet via bibliotek.dk April 2011 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk... 1 Tekster... 3 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia... 5 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Åbenhed, adgang og deling

Åbenhed, adgang og deling Åbenhed, adgang og deling Side 1 DEFF s strategi 2016-2019 Indhold 4 8 10 14 16 18 Indledning Om DEFF Nye udfordringer, nye muligheder Åben forskning, læring og innovation Strategiske målsætninger 2016-2019

Læs mere

Danske biblioteker i WorldCat

Danske biblioteker i WorldCat Danske biblioteker i WorldCat BIBSYS brugermøde, Fredrikstad Marts 2009 Helle Brink Statsbiblioteket, Århus, Danmark Oversigt Hvad er danske biblioteker? Hvad er WorldCat? Hvorfor er WorldCat interessant

Læs mere

DIGITALISERING AF 32 MIO. AVISSIDER PÅ 3 ÅR

DIGITALISERING AF 32 MIO. AVISSIDER PÅ 3 ÅR DIGITALISERING AF 32 MIO. AVISSIDER PÅ 3 ÅR Aalborg 19-11-2014 OVERBLIK Kort om Statens Avissamling Avisdigitalisering baggrund Avisdigitalisering hvordan Tilgængelighed hvordan får man adgang? Spørgsmål?

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde den: 17. december 2013 Mødelokale 146, bygning 1410 Møde i Institutforum

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde den: 17. december 2013 Mødelokale 146, bygning 1410 Møde i Institutforum Møde den: 17. december 2013 Mødelokale 146, bygning 1410 Møde i Institutforum REFERAT Til stede: Michael Steinicke, Søren H. Mørup, Mette Neville, Henrik Skovgaard-Pedersen, Bente Schandorff Hansen, Cita

Læs mere

Kvartalsrapport for bibliotek.dk 3. kvartal 2017

Kvartalsrapport for bibliotek.dk 3. kvartal 2017 DBC - Kvartalsrapport bibliotek.dk 3. kvartal 27 Kvartalsrapport for bibliotek.dk 3. kvartal 27 Udvikling i 27-Q3 i henhold til Releaseplan 27 (R7) Releaseplan 27 indeholder de udviklingsopgaver for Danbib,

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere