Prøveform B Lise Vogt

Transkript

1 Afgangsprøve i mundtlig dansk

2 Tekster om prøver Bekendtgørelse nr. 918 af 13. juli 2010 Vejledning til prøverne i faget dansk ( ) Bekendtgørelse 262 af 20. marts 2007 (karakterskala) Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Fælles Mål 2009 Prøver, evaluering og undervisning 2009 (PEU) Orientering om folkeskolens afsluttende prøver 2009/2010

3 PLANLÆGNING AF UNDERVISNINGEN - UD FRA MÅL OG FREM MOD PRØVE

4

5 Slutmål Læse læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse beherske forskellige læseteknikker afpasse læsemåde efter formål, genre og medie fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medier bruge læsning af digitale og trykte tekster som redskab til omverdensforståelse vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk læse norske og svenske tekster med forståelse. Skrive styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen.

6 Slutmål Det talte sprog tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling beherske samspillet mellem stemme og kropssprog afpasset efter genre og situation lytte til norsk og svensk med forståelse. Sprog, litteratur og kommunikation erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon, jf. bilag 1 forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog

7 Periode Udvalgte mål Danskaktiviteter/ læseplan Stof/ Materialer Evaluering Her inddeles året i perioder, der afgrænser de enkelte forløb. Trinmål eller slutmål hentet fra Fælles Mål afstemt efter det valgte forløb. Evt. også med fokus på Dansk som andetsprog Forløbsoverskrifter og aktiviteter beskrevet med aktiviteter fra læseplanen Eleverne skal arbejde med at Forløbsoverskrifter kan være: En genre, Et forfatterskab, En periode, Et tema, En særlig udtryksform etc. Her noteres konkrete titler, undervisningsmaterialer, udaf-husetaktiviteter, personer, der skal besøge klassen, etc. Inspiration fra læseplan undervisningen omfatter især + fra undervisningsvejledningen Ud fra målene udvælges særlige fokusområder, som evalueres i de beskrevne forløb. Det kan være: oplæsning, staveprøve, vurdering af skriftligt produkt, en film, mundtlig fremstilling, samtale i grupper etc.

8

9 Prøve i mundtlig dansk Opgivelserne skal omfatte normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi og eventuelt drama samt sagprosa. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der inden for andre udtryksformer eksempler på anden fiktion, for eksempel kortfilm, kunstbillede eller tegneserie og eksempler på anden ikke-fiktion, for eksempel tv-reklame, pressefoto eller hjemmeside. De danske romaner skal være skrevet af danske forfattere. Fra 8. og 9. klasse HUSK opgivelserne omfatter normalsider hverken mere eller mindre eleverne i hele landet skal stilles ens der opgives tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner hvis eleverne har individuelle opgivelser, skal det tydeligt fremgå, hvilke tre større fiktive værker den enkelte elev opgiver. 9 9

10 Dansk På blanketten til tekstopgivelser oplyses de opgivne teksters forfattere og titler (eller eventuelt anden identifikation) med kildeangivelse inklusive årstal. For skrevne teksters vedkommende oplyses desuden normalsideantal for hver enkelt tekst. De opgivne større fiktive værker opgives uden oplysning om normalsideantal nederst på blanketten. Orientering om folkeskolens afsluttende prøver 2009/2010 side 45/46. HUSK de tre større fiktive værker skal anføres nederst på blanketten der ikke må være tvivl om, hvad der er læst som de større fiktive værker der skal være tydelig kildeangivelse på alt for elevens, lærerens og censors skyld der må ikke skrives fx diverse reklamer reklamerne skal angives præcist. 10

11 Beskrivelse af elementer, der indgår ved fastlæggelse af en prøveform Bekendtgørelse 918 Bilag 4 1 e) Når omfanget af en ukendt tekst er anført som et antal normalsider, benyttes følgende definition: 1 normalside svarer til 1300 bogstaver. g) Materiale til brug ved eksaminationen skal være censor i hænde senet 14 kalenderdage inden eksaminationens afholdelse

12 Opgivelser og prøveoplæg FIKTION IKKE-FIKTION TEKSTER FSA: Der opgives normalsider og 3 større fiktive værker. Mindst to af de fiktive værker skal være danske romaner. Det tredje fiktive værk kan være: Drama, spillefilm, hørespil, tegneseriealbum, original novellesamling, original digtsamling m.m. FS10: Der opgives normalsider og 2 større fiktive værker en dansk roman og en dansk spillefilm En normalside består af 1300 bogstaver. Ældre litteratur regnes fra før det moderne gennembrud Ældre og nyere litteratur Poesi, prosa og eventuelt drama Romaner Noveller Drama Digte Essays Kortprosa Manuskripter Eventyr Sagprosa Fra aviser, tidsskrifter etc. Artikler Avisleder Læserbreve Kronik Voxpop Annoncer Fagbogsuddrag Essays ANDRE UDTRYKSFORMER Anden fiktion end litteratur Spillefilm Novellefilm Kortfilm Musikvideo Tegnefilm Tegneserier Tegnefilm Kunstbilleder Teater Tv-dramatik Hørespil Computerspil Andet sagstof end sagtekster Reklamer (trykte) Tv-reklamer Nyhedsudsendelser Dokumentarprogrammer Interview Radiomontager Informationsudsendelser Sportsprogrammer Pressefoto Internetsider

13 Større fiktive værker (3) Intet Janne Teller 2 (1) En-to-tre-NU! Jesper Wung-Sung 3 (2) De gale Kim Fupz Aakeson 4 Alting og Ulla Vilstrup Kim Fupz Aakeson 5 (5) Det forsømte forår Hans Scherfig 6 (6) Den kroniske uskyld Klaus Rifbjerg 7 (9) Supernova Anders Johansen 8 (4) De hvide mænd Kenneth Bøgh Andersen 9 Date med en engel Ronnie Andersen 10 Hosekræmmeren St. St. Blicher

14 Spillefilm Mange opgiver en spillefilm som det tredje større fiktive værk. Fx: Ondskab Pelle Erobreren Flammen og citronen Fucking Åmål Drømmen Kundskabens træ Det forsømte forår Blinkende lygter Adams æbler

15 Inspiration til nyere tekster Helle Helle Jan Sonnergaard Kim Fupz Aakeson Jesper Wung-Sung Hanne Vibeke Holst Louis Jensen Bent Haller Svend Åge Madsen Jokeren Nick og Jay Film, På et tidspunkt i foråret, Hedebølge, Rester, Afløb, En stol for lidt, Fasaner Eksempel på liv (lyrik) William, Tyveri, Polterabend, Bananfluerne Tennis, Jomfruen, Læreplads, Hunden, Verdens grimmeste pige, Do you wanna know a secret, Gem et lille smil, Nedtur, Løven, Vægten Sidste dag, På dagen Chicken, Amanda Engel Klaverdamens hemmelighed, Kong Ost og Prins Kniv Jeg kunne alligevel aldrig få dig, Det er slet ikke en rigtig historie, Ispigen, Første blik Forord, Ude af sit gode skind Havnen, Sulten, Kys det nu (lyrik) En dag tilbage, Elsker hende mere (lyrik)

16 Etaper i prøveforløbet Overblik over opgivelser (8. 9. klasse) Inddeling i forløb Beslutning om fordybelsesområder Lodtrækning tidligst 10 skoledage inden skriftlig prøve Undersøge og vælge prøveoplæg Fordybelsesperiode Vejledning Aflevering af synopse og prøveoplæg Mundtlig prøve Karaktergivning

17 1.26. Ud fra de danskfaglige forløb i opgivelserne sammensætter læreren i samarbejde med eleverne et antal fordybelsesområder, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleverne trækker lod imellem disse fordybelsesområder. Inden for det lodtrukne fordybelsesområde udvælger eleven i samråd med læreren et prøveoplæg, som er grundlaget for elevens mundtlige prøve. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Eksaminationen ved den mundtlige prøve gennemføres individuelt Efter lodtrækningen af fordybelsesområdet, som finder sted tidligst 10 skoledage inden, de skriftlige prøver påbegyndes, har eleven 10 undervisningslektioner til sit arbejde med fordybelsesområde, prøveoplæg og synopse. 17

18 Hvad er et fordybelsesområde? En overskrift, der samler et lille udsnit af årets stof Afsæt for elevens arbejde med at søge og udvælge prøveoplæg Ramme for elevens undersøgelse, fordybelse og perspektivering Samler et udsnit af opgivelserne direkte fra et forløb eller som flettede tråde

19 Fagligt forløb Opgivelser Fordybelsesområder Eleven undersøger Eleven vælger, og læreren godkender I MEDIERNE Jalousiens ofre, artikel De troede, det var for sjov, artikel Håndværkere vilde med lænker, artikel (kortfilm om avislæsning) Tv-avis DR Tv-avis TV De smider tøjet, reklame I medierne avisens genrer I medierne tv-aviser eller dokumentarprogrammer Forskellige dokumentarprogrammer Aktuelle tvaviser De fordrukne unge TV2-dok, Farlig lørdag, dokumentarfilm Valgaften, kortfilm Life is a bitch, kortfilm I medierne - kortfilm Dronningens nytårstale

20 Stof/opgivelser Legenden om juleroserne (Selma Lagerlöf) Hvad tror du selv! (UNG 1. februar 2006 Intet (Janne Teller) De rigtige mennesker H.C. Andersens land (Benny Andersen) Romeo og Julie (Shakespeare) Fordybelsesområde Tekster om tro Digte af Benny Andersen Andre tekster af Shakespeare Prøveoplæg valgt af eleven NAT I ELECTRI-CITY 1979 (Michael Strunge) Svantes sorte vise (Benny Andersen) Macbeth i uddrag af prosaudgave (Shakespeare) Karen Blixen, dokumentarfilm Den afrikanske farm De blå øjne Karen Blixens malerier Karen Blixen Ringen (Karen Blixen) 20 20

21 Stof/opgivelser Erna ville have bifaldet det (Mads Storgaard Jensen) Romeo og Julie (Shakespeare) En landsbydegns dagbog (St.St.Blicher) Den lille havfrue (H.C.Andersen) Karen Blixens forfatterskab DSB Harry/Solvej/Bahnsen Fordybelsesområde Kærlighed og romantik Prøveoplæg valgt af eleven Uddrag af En-to-tre NU! (Jesper Wung-Sung) Karen Blixen, dokumentarfilm Dokumentarfilm Ikke helt gak fra TV2 (2 udvalgte klip) Chicken (Hanne-Vibeke Holst) Som englene flyver (Naja Marie Aidt) Moderne noveller Livet og kærligheden (Niels Hav) 21 21

22 Fordybelsesområder - lyrik som eksempel Faglige forløb: Tekster fra din egen levetid Lyrik For 100 år siden Romantikken Fordybelsesområder: Ældre lyrik fra før 1920 Nyere lyrik efter 1920 Desuden: Fiktion fra din egen levetid Tekster og andre udtryksformer fra for 100 år siden Romantikken forskellige udtryksformer Se vejledningen side 45 og 72 for flere eksempler

23 Fordybelsesområder Fiktion fra din egen levetid Noveller fra din egen levetid Avisens genrer Dokumentarfilm Ældre lyrik fra før 1920 Nyere lyrik efter 1920 Folkeeventyr Ungdom eksistens og identitet Tekster og andre udtryksformer fra for 100 år siden Karen Blixen Essaygenren Skoleliv på film H.C. Andersen Romantikken forskellige udtryksformer Filmgenren Tekster af en kanon

24 LODTRÆKNING Tidligst 10 skoledage før de skriftlige prøver. I overværelse af skolens leder eller dennes stedfortræder. Antal så den sidste elev har 4 valgmuligheder et fordybelsesområde må gentages 1 gang. Lodtrækning og fordybelsesperiode kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Ved lodtrækningen trækker eleven titlen på sit fordybelsesområde. I forbindelse med lodtrækningen udarbejdes en liste over alle fordybelsesområderne med elevnavne ud for de trukne fordybelsesområder. Listen sendes til censor.

25 Fordybelsesperiode 10 lektioner (á 45 minutter) Undersøge fordybelsesområde og muligheder Samarbejde lærere - skolebibliotekarer Udvælge prøveoplæg Vejledning Godkendelse af prøveoplæg 1.30 Synopsen underskrives af elev og lærer og afleveres sammen med det valgte prøveoplæg til læreren i to eksemplarer. Analysearbejde Perspektiveringsmuligheder Synopse

26 Overvejelser for elev og lærer Hvilke krav ligger der i fordybelsesområdet? Hvilke kriterier skal eleven vælge sit oplæg ud fra? Et prøveoplæg kan aldrig være en tekst fra opgivelserne Hvad har eleven særligt lyst til at fordybe sig i ud fra områdets muligheder (og begrænsninger)? Hvor er der mulighed for at vise sin faglighed? Hvordan kan eleven udfordres? Hvad magter eleven?

27 Vejledning I perioden, hvor eleverne fordyber sig i det lodtrukne område og deres prøveoplæg (10 lektioner), fungerer læreren som vejleder. Det indebærer, at: læreren vejleder i udvælgelsen af prøvestof og i analysetilgange og synopseudformning Prøveoplæg: Ved undervisningsdifferentiering findes et prøveoplæg, der giver passende udfordring hverken for let eller for svært Analysetilgange: Det var ligesom, da vi Synopseudformning: Vise en eller flere modeller, eksempler læreren godkender elevens valg af prøveoplæg læreren ophører med at vejlede, når eleven afleverer sin synopse. Vejlederrollen er en kombination af den faglige sikring af prøvens validitet og den faglige sparring af eleverne. Det indebærer, at man støtter og udfordrer eleven i afsøgningen af fordybelsesområdet og i udvælgelsesprocessen. Eleven søger selv og dansklæreren kan foreslå flere mulige tekster og andre udtryksformer, som eleven så undersøger og vælger blandt. Nogle elever kan her arbejde meget selvstændigt, mens andre skal have flere og mere præcise anvisninger. Der udveksles måske overvejelser over analysetilgange og perspektiveringsmuligheder undervejs. 27

28 Ikke vejledning Læreren støtter og vejleder ikke i den konkrete analyse og fortolkning, da dette jo er det stof, eleven prøves i, men det er læreren, der sikrer, at prøveoplægget er af passende sværhedsgrad og af passende omfang set i forhold til opgivelsernes alsidighed og bredde. Og det er læreren, der sikrer, at eleverne ikke kører ud ad en tangent, som er for svær, for let eller for perifer i forhold til niveauet for prøven Der vejledes ikke i selve analysen og fortolkningen af tekster og andre udtryksformer og heller ikke i disponering af fremlæggelsespunkter til prøven. 28

29 Synopse Eleven skal præsentere den røde tråd, som er fundet i det konkrete fordybelsesarbejde med det valgte prøveoplæg En synopse er: En oversigt over, hvad du har tænkt og hvad du vil fortælle Et menukort for de retter, du vil servere til prøven En appetitvækker 29

30 Eksempler på fordybelsesoverskrifter Fra barn til voksen Racisme Frigørelse Magt/afmagt Noveller om identitet Kulturmøde Biblen Dokumentarfilm Romantikkens tekster Kortfilm Reklamer i hverdagen Hip-Hop og rap Nyere dansk lyrik, 1990 Det moderne gennembrud i billeder Lyrik om national identitet Ondskab Kultursammenstød Kvindeliv Unge og kærlighed Digte om forandring Moderne noveller Overgang fra ung til voksen Trykte medier som læsestof Kim Fupz Aakesons forfatterskab Nyere litteratur fra 1990 og frem Tabuer Lyrik fra musik Filmgenren Novellegenren Artiklen som genre

31 Manglende synopse og prøveoplæg Hvis en elev ikke afleverer synopse og prøveoplæg, som er en forudsætning for prøven, kan de ikke gå op, og de betragtes som udeblevet fra prøven. Da prøven i 9. klasse er obligatorisk, skal eleven tilbydes at gå op til en ny prøve i den følgende prøvetermin eller hurtigst muligt - eller, hvis det er muligt, i den aktuelle prøvetermin. Tidspunktet afgøres af skolelederen. 31

32 Eksempler på elevvalg og begrundelser

33

34 Mundtlig afgangsprøve i dansk 9. årgang 2010 xx skole Titel på fordybelsesområdet: Noveller skrevet omkring din levetid Præsentation af prøveoplægget og begrundelse for valget af dette: Jeg har valgt novellen Kvinden i baren som er en novelle skrevet af Naja Marie Aidt. Novellen er fra novellesamlingen Bavian. Novellen Kvinden i baren omhandler det normale hverdagsliv som alligevel ikke er så normalt. Jeg har læst flere noveller og tekster skrevet af Naja Marie Aidt, hun skriver novellerne i en meget dyster og deprimerende tone der muligvis reflekterer noget af hendes person, men samtidig ligger der noget mystisk og karakteriserende over alle personerne i hendes noveller. Jeg har valgt denne novelle fordi jeg syntes den giver et andet og nyt blik på hverdagslivet og fordi den omhandler mange af livets store og små spørgsmål det vil jeg uddybe i mit oplæg.

35 Disposition for den mundtlige prøve: Præsentation af prøveoplægget og valget af dette Kort resumé af novellen Oplæsning af novellen Forklare min analyse af novellen Fortælle om de forskellige karakterer i novellen Perspektivere Miljøet Slut Præsentation af analyse og fortolkningspunkter: Titel: Kvinden i baren Forfatter: Naja Marie Aidt Opbygningen: Den er opbygget kronologisk men også i en slags flash back eftersom hun ser sig selv som kvinden og det liv hun havde eller kunne have haft. Miljøet: Novellen foregår på en normal bar men skifter nuancer og farver som historien skrider frem. Miljøet er dystert men også lyst. Vejret har en stor rolle eftersom det også symboliserer hende som menneske og meget mere. Symboler: Tulipaner, roser, vandmeloner, vejret Karakterer: Kvinden i baren, Jeg fortælleren, manden (kvinden i baren følges med) Budskabet: Lev mens du gør det, dvæl ikke i fortiden, men se fremad.

36 Præsentation af perspektiveringspunkter: Kærlighed Frygt Sorg Livet som en helhed Døden Identitet Noveller at perspektivere til: Stylisten og Marlboromanden Chicken Tom Som englene flyver Kildefortegnelse over læste tekster og andre oplysninger der er anvendt i fordybelsesarbejdet: Novellesamlingen Bavian Sår Store træers grønne mørke Kvinden i baren Solbær Andre noveller: Stylisten og Marlboromanden Chicken Tom Som englene flyver

37

38 Fordybelsesområde: Efterkrigstiden erne Prøveoplæg: Teenager in love af Dan Turéll Jeg har valgt at analysere Teenager in love af Dan Turéll. Digtet er skrevet i Jeg har valgt teksten Teenager in love, fordi jeg synes, det er et godt digt, og fordi du kan perspektivere digtet til dit eget liv og den måde, man er forelsket på. Når man læser teksten, kan man se sig selv i mange af de situationer, der bliver beskrevet i digtet.

39

40 Fordybelsesområde: Nyere litteratur Prøveoplæg: Løven af Kim Fupz Aakeson Jeg har valgt Løven af Kim Fupz Aakeson, fordi da jeg trak emnet Nyere Litteratur var det faktisk oplagt at tage noget af Kim Fupz, da han er en af vores store forfattere, når vi snakker om nyere litteratur. Da jeg første gang læste Løven, var jeg neget overrasket over, hvor godt han egentlig skrev. Derfor blev jeg hurtig enig med mig selv om, at jeg skulle vælge denne tekst. Kim Fupz skriver også meget nemt og forståeligt

41 Fordybelsesområde: Filmgenren Prøveoplæg: Valgaften af Anders Thomas Jensen Jeg har valgt kortfilmen valgaften, fordi jeg synes at Anders Thomas Jensen er en god instruktør, han har gjort filmen meget spændende. Det beskriver nutidens Danmark, og hvor meget racisme der er, selvom man ikke ligger mærke til det. Man ser hvor hurtigt man bliver rodet ind i de forskellige nationaliteter, om de prøver hver især at overbevise hovedpersonen om at de har den rigtige holdning.

42 Fordybelsesområde: Dokumentarfilm Morten og Peter: Ikke helt gak! Den kom i fjernsynet deromkring, da jeg trak dokumentarfilm som emne, så det var logisk for mig at vælge noget, som var lige nu i fjernsynet. Jeg syntes også, det var lidt mærkeligt, at to mongoler har fået så meget opmærksomhed hos danskerne, og ville finde ud af hvorfor. Især fordi jeg ikke har set gak-gak serien.

43 Perspektivering Fordybelsesområdet Opgivelser genrer, forløb, sproglige områder, forfattere, temaer etc. Andre tekster læst i skolen eller hjemme Film, der er set Oplevelser og erfaringer

44 Synopsen hvad skal den indeholde? en præsentation af prøveoplægget, - en præsentation af prøveoplæggets sammenhæng med fordybelsesområdet, - en oversigt over, hvad eleven vil præsentere ved den mundtlige prøve, - en oversigt over, hvad der perspektiveres til, - en præcisering af det udvalgte oplæsningsstykke, - elevens eller klassens opgivelser og en oversigt over anvendte kilder. Synopsen og det valgte prøveoplæg afleveres til læreren og sendes til censor senest 14 kalenderdage inden prøvens afholdelse.

45 Synopsen skal være kort og i oversigtsform. Den bør normalt indeholde: En forside med: Elevens navn og prøveniveau Titel på fordybelsesområde Præsentation af prøveoplægget og begrundelse for valget af dette En side 2 med: Disposition for den mundtlige prøve Præsentation af analyse og fortolkningspunkter Præsentation af perspektiveringsområder Angivelse af oplæsningsstykket Kildefortegnelse over læste tekster og andre oplysninger, der er anvendt i fordybelsesarbejdet

46

47 47

48 48

49

50 En hviskende stemme Af Naja Marie Aidt, fra novellesamlingen Tilgang, 1995 Præsentation af prøveoplæg samt begrundelse for valg af novelle Jeg trak fordybelsesområdet Noveller fra din egen levetid, og dertil har jeg arbejdet med novellen En hviskende stemme af Naja Marie Aidt. Dels valgte jeg denne, fordi jeg kan lide hendes måde at skrive på, men også fordi hun er en forfatter, som vi i forvejen har stiftet bekendtskab med i løbet af skoleåret. Jeg havde svært ved at finde den rette novelle, for jeg synes, at der er rigtigt mange gode i denne tidsperiode, men da der er gode muligheder for at perspektivere til Morbror Leif, som vi har opgivet, besluttede jeg mig til slut for En hviskende stemme. Den dybere mening i novellen er ikke direkte klar første gang, man læser den, og det synes jeg, er med til at gøre den spændende at arbejde med. Handling i novellen Novellen handler om en piges forhold til sine forældre, og om hvordan hun mere og mere løsriver sig fra især faderens overambitiøse mål på hendes vegne.

51 Disposition for mundtlig prøve Præsentation af prøveoplæg og begrundelse for novelle Analyse: Sprog Miljø/tid Temaer Modsætninger Komposition Virkemidler (billedsprog og symbolik) Personkarakteristik (datteren, moren, faren) Præsentation af oplæsningsstykker (s. 87, linje 14 s. 88, linje 22 + s. 91 linje s. 93 linje 15-25) Sammenhæng med perioden (1990 erne og til nu) Fortolkning - budskab Perspektivering (Morbror Leif, Latter, perioden) Vurdering Kildefortegnelse over anvendte materialer brugt i fordybelsesarbejdet Dansk i dybden Den nye ungdomsnovelle af Inge Lise Moos og Karen Vilhelmsen Perspektiveringstekster Billede (Michel Angelo)

52

53

54 Krav om oplæsning ved både prøveform A og prøveform B Ved prøveform B vælger eleven selv sit oplæsningsstykke. Tekstoplæg uddrag heraf. Anden udtryksform passende tekst (anmeldelse, portræt, digt, fakta etc.) Ca. ½ normalside (650 bogstaver) Eleven planlægger selv, hvornår oplæsningen skal foregå indgå i tekstarbejdet Vurderes som en del af helheden 54 54

55 Oplæsning til hverdag I forbindelse med tekstarbejde Brændpunkter Resume Dialog Synsvinkelskift Sproglige markeringer Fortolkning I klassen, i grupper, for læreren Sidde ned eller stå op Arbejde med mimik, gestik, kropssprog, artikulation, betoning, pauser

56 Fra: Mundtlig prøve i dansk -med fokus på andre udtryksformer Af Hanne Schriver og Grethe Grønkjær

57 Vurdering af oplæsning (citat fra de vejledende karakterbeskrivelser, fsa) 12: Oplæsningen er tydelig og velartikuleret og med blik for tekstens genre og indhold. (A) Oplæsningen er tydelig og velartikuleret med særligt blik for tekstens genre og indhold. (B) 7: Oplæsningen er klar og forståelig og med et vist blik for tekstens genre og indhold. (A) Oplæsningen er klar og forståelig og med tilfredsstillende blik for tekstens genre og indhold. (B) 2: Oplæsningen er usikker og ikke altid afpasset den genre og situation, den knytter sig til. (A) Oplæsningen er usikker og uklar i forhold til den genre og situation, den knytter sig til. (B) 57

58 Vurderingskriterier - fsa Indsigt i prøveoplæggets indhold og i sammenhængen med fordybelsesområdet Analyse og fortolkning ud fra iagttagelser i prøveoplægget Danskfaglige tilgange Perspektivering til fordybelsesområdet, opgivelserne og evt., andet stof Vurdering Disponering af præsentationen Om sproget er forståeligt og klart Formulering og artikulation Samtalen om det faglige stof Oplæsning

59 Vurderingsskema Fremragende (12) Fortrinligt/Godt (10 7) Jævnt/ Tilstrækkeligt (4 2) Utilstrækkeligt / ringe (00-3) Bemærkninger om forløbet af prøven Indsigt i prøveoplæggets indhold og forbindelse til fordybelsesområdet Indsigt i sammenhængen mellem sprog, indhold og genre Begrundelse for danskfaglige tilgange Begrundelse for vurdering af oplægget Perspektivering til fordybelsesområder, opgivelser og andet stof Disponering af præsentationen Formulering og artikulation Klart og forståeligt sprog Samtalen dialogen om danskfagligt stof Oplæsning tydelig og velartikuleret med blik for indhold og genre Samlet Prøveform karakter B efter votering:

60 Fremragende 12 - fsa Elevens præsentation viser stor indsigt i prøveoplæggets indhold og i sammenhængen mellem oplæg og fordybelsesområde. Fortolkningen er særdeles velbegrundet med analytiske iagttagelser og viser indsigt i sammenhængen mellem sprog, indhold og genre. De danskfaglige tilgange er velvalgte og velbegrundede, og elevens vurdering af oplægget er yderst velbegrundet. Perspektiveringen til danskfaglige områder fra opgivelserne og til andre tekster og udtryksformer begrundes sikkert med forskellige faglige argumenter. Disponeringen af præsentationen er velvalgt, klar og meget hensigtsmæssig. Formulering og artikulation er klar og tydelig, og sproget er forståeligt og klart. Samtalen om det danskfaglige stof viser indsigt i faget, opmærksomhed og velovervejede svar. Oplæsningen er tydelig og velartikuleret med særligt blik for tekstens genre og indhold. Der kan forekomme få uvæsentlige mangler.

61 Mulige materialer Vejledning til prøverne i faget dansk PEU 2009 Mundtlig prøve i dansk - med fokus på andre udtryksformer (Hanne Schriver og Grethe Grønkjær) Scoop-serien (Alinea) Den nye prøveform B Hvordan i praksis (Bent Nygaard og Sofia Esmann) Faglige tråde i brug ( og Birgitte Therkildsen)

62