Hele dette tillæg er en annonce fra Pharmadanmark Akademikere på lægemiddelområdet

Transkript

1 Akademikere på lægemiddelområdet Pharma danmark EN AVIS OM FREMTIDENS SKRÆDDERSYEDE LÆGEMIDLER, OM MENNESKENE BAG DEM OG OM, HVAD LÆGEMIDLERNE KOMMER TIL AT BETYDE FOR DIG MEDICIN DER PASSER TIL DEN ENKELTE Lægemidler virker ikke ens på alle patienter. Faktisk er der patienter, som slet ikke får gavn af deres medicinske behandling, men som til gengæld kun får bivirkninger af den. Svaret på det problem er ikke mindst skræddersyet medicin, som tager udgangspunkt i den enkelte patients biologi. Danske forskere forventer, at individuelt tilpasset medicin vil blive brugt i stor stil om år. Forskningen i den skræddersyede medicin er længst på kræftområdet, men også inden for infektionssygdomme og sygdomme i hjernen er individualiseret medicin på vej eller i startfasen, fortæller Jan Trøst Jørgensen, forsker i skræddersyet medicin. SIDE 4 FOTO: JENS ASTRUP FOTO: JENS ASTRUP FORSKEL En asiats biologi adskiller sig fra en europæers, og en kvindes fra en mands. Derfor er der god fornuft i at dosere medicin ud fra både race og køn, siger Bente Steffansen fra Københavns Universitet. Hun forsker i kroppens evne til at optage medicin. SKRÆDDERSYR PÅ FLERE FRONTER Den danske medicinalindustri er i fuld gang med at skabe fremtidens behandlinger, som bl.a. tager højde for patientens biologi, livsstil og alder. Virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck og LEO Pharma ønsker at ramme endnu mere præcist med deres medicin. SIDE 8 SIDE 6 Distribueres sammen med Politiken

2 LEDER Formanden har ordet: Skræddersyet til Danmark I disse år sker der et stort skred i opfattelsen af, hvad en sygdom er, og hvordan man kan behandle den. Vi er på vej fra standardbehandling til individuel behandling fra one size fits all til skræddersyet behandling, som tager højde for hver enkelt patients særlige biologi. Med dette indstik ønsker Pharmadanmark Akademikere på lægemiddelområdet at sætte fokus på de helt nye og spændende perspektiver, som tegner sig med ankomsten af skræddersyet medicin. Vi ønsker også at sætte fokus på de mennesker og den lægemiddelindustri, som nu og i mange år frem vil forske intensivt i individuelle lægemidler. Og endelig vil Pharmadanmark med indstikket understrege, at det bl.a. kræver politisk udsyn og mod til at investere, hvis Danmark skal udnytte den enestående mulighed for at blive en vigtig spiller i udviklingen af fremtidens lægemidler. Skræddersyet medicin kan få særdeles stor betydning for os alle. Både som patienter og som borgere i et land, der er et af verdens førende lande på lægemiddelområdet. Som patienter kan vi i højere grad få præcis det lægemiddel i præcis den dosis, der er den rette for os. Det betyder bedre effekt af behandlingen og mindre risiko for alvorlige bivirkninger. Lægemidler godkendes jo i dag på baggrund af studier af patientgrupper, men anvendes af enkelte patienter. Hvis vi i højere grad kan bygge videre på den enorme viden, der er på vej i disse år om individuelle enzymsystemer og proteiner, er der store gevinster at hente. Danmark har en stærk tradition for lægemiddelforskning. Vi har Steffen Bager, formand for Pharmadanmark. gode netværk mellem universiteter, forskningsinstitutioner og erhvervsliv. Vi har en farmaceutisk industri, der er blandt de bedste i verden, og som på konkrete områder er markedsførende. Vi har en lovende biotekindustri og stærke spillere på diagnostikaområdet. Vi har kompetente offentlige myndigheder, og vi har universiteter, der udbyder uddannelser på lægemiddelområdet på et højt niveau. Det giver Danmark gode muligheder for at være med i de kommende år, når viden om gener kan omsættes til konkrete patientbehandlinger. Men muligheder skal gribes og udnyttes. Og de skal ses. Ikke overskygges af kortsigtede satsninger på ventelister og besparelser. Eller blokeres af manglende muligheder for at udveksle forskere med udlandet. Denne forskning sker i et samspil med forskergrupper over hele verden og kræver åbenhed begge veje om ind- og udrejse af landet. Fremskridt opstår sjældent, når man rykker sammen om det berømte kakkelbord. Vi skal turde se i øjnene, at det ikke er givet, at vi er stærke på lægemiddelområdet. Det kræver investeringer, og det kræver, at vi som samfund også behandler patienterne med den bedste medicin. At vi ikke hænger fast i forældede behandlinger og standardbehandlinger. De nye mere specifikke behandlinger kan på sigt vise sig at være en økonomisk gevinst. Både for den enkelte patient og for samfundet. Området er som skræddersyet til Danmark. FOTO: JENS ASTRUP Skræddersyet medicin: Det 21. århundredes svar på en stor udfordring Lægemidler virker ikke ens på alle patienter, og inden for f.eks. cancer, infektionssygdomme, astma, psykiske lidelser og hjerte-kar-sygdomme oplever mange patienter, at den medicinske behandling slet ikke har den ønskede positive effekt. Efterhånden har man opsamlet så megen viden om en række sygdomme, at det står klart, at one-size-fits-all ikke altid er den rigtige strategi, når det drejer sig om lægemidler. Hvad er skræddersyet medicin? Skræddersyet medicin (på engelsk personalized medicine) indebærer, at man tager udgangspunkt i viden om patienters individuelle karakteristika særligt deres unikke genetiske profil og heraf følgende unikke fordeling af proteiner og enzymer i kroppen. På den måde går man målrettet efter at udvikle og anvende medicin, så den passer til den enkelte patient. Men medicinen kan ikke alene skræddersyes i forhold til individuelle genetiske karakteristika. Udvikling og anvendelse af skræddersyet medicin kan også handle om at tilpasse den til andre individuelle forhold hos patienterne, f.eks. deres alder, aktivitetsniveau og miljø. Anvendelse Udvikling af tests er et væsentligt Om Pharmadanmark element i den skræddersyede medicin. Diagnostiske undersøgelser kan sikre hurtig og præcis erkendelse af sygdomme (og anlæg for sygdomme), sådan at sygdomme kan forebygges og behandles på et tidligt stadium. Herudover kan tests afsløre, om de biologiske forudsætninger overhovedet er til stede for, at patienten kan tåle eller få gavn en påtænkt medicinsk behandling. Endelig kan undersøgelse af patienters unikke sammensætning af enzymer i kroppen belyse, hvordan og hvor hurtigt et lægemiddel optages og omsættes denne viden kan sikre, at hver patient får den helt optimale dosering. Udvikling Ved at kortlægge genetiske ligheder og forskelle hos patienter med samme sygdomssymptomer kan man få et mere præcist billede af genetiske årsager til og mekanismer bag en given sygdom. Måske er sygdomssymptomerne de samme. Men hvis baggrunden for sygdommens opståen er forskellig på grund af forskelle i genetisk profil, så kan der være behov for at udvikle forskellige lægemidler. Målet er her klart at udvikle lægemidler, der er tilpasset den sygdomsmekanisme, der er baggrunden for den enkelte patients sygdom. Læs mere På de følgende sider kan du læse mere om skræddersyet medicin. Du kan læse om konkrete eksempler, og få indblik i, hvordan akademikere på lægemiddelområdet arbejder med at indfri de store forventninger til denne nye og revolutionerende tilgang til fremtidens lægemiddelbehandling. Pharmadanmark Akademikere på lægemiddelområdet er faglig organisation for alle akademikere med en uddannelse, der retter sig mod lægemiddelområdet, eller som er ansat inden for lægemiddelområdet. Foreningen hed tidligere Dansk Farmaceutforening. Pharmadanmark har cirka erhvervsaktive medlemmer farmaceuter, humanbiologer og cand.scient er i biologi, biokemi og biomedicin og mange andre. 60 procent af medlemmerne er ansat i biotek- og lægemiddelindustrien, 20 procent i det offentlige og 20 procent på apotek. Pharmadanmark arbejder blandt andet for: at sikre opmærksomhed omkring forudsætningerne for vækst og udvikling af lægemiddelområdet. høj faglighed på lægemiddelområdet. at lægemiddelområdet og de ansatte opnår den anerkendelse, der afspejler områdets centrale samfundsmæssige betydning. at sikre medlemmerne de bedste vilkår med hensyn til løn, ansættelse og karriereudvikling. Spørgsmål om indholdet besvares af Christian K. Thorsted i Pharmadanmark Tlf: ckt@pharmadanmark.dk Produceret af: Tabloid Nordic Projektleder: Stefan Grevle Redaktører: Anne Mette Futtrup og Mette Bender Grafisk Udformning: Jonas Karlsson Repro: Bildrepro Trykning: Dansk AvisTryk A/S Information om annoncetillæg i Politiken fås hos Stefan Grevle, Tlf Besøg os på webben 2

3 Målrettet Pfizer s forskere i front i udvikling af nye målrettede behandl ingsformer. De seneste års fremskridt inden for kræftforskning betyder, at tusindvis af patienter kan se frem til nye behandlingsformer, hvor lægemidler angriber kræftcellen anderledes end ved den i dag kendte kemobehandling. Denne form for behandling hedder targeteret (målrettet) kræftbehandling, og bag det begreb gemmer sig en teknik, der for nogle af de nye lægemidler målrettet hæmmer væksten af kræftcellen og dannelsen af nye blodkar til kræftcellen, som bl.a. kan være afgørende for kræftcellens spredning til andre dele af kroppen. Desuden giver målrettet behandling mulighed for at behandle flere cancertyper med et og samme lægemiddel. Medicinalfirmaet Pfizer har kræftforskning som ét af sine fokusområder, hvoraf en del af de kliniske forsøg foregår i Danmark. I løbet af få år vil det være muligt at anvende targeteret behandling over for både udbredte kræftformer som bryst-, tarm- og lungekræft samt mere sjældne cancerformer som hjerne- og leverkræft. behandling til kræftpatienter Tidligt og sent i forløb I dag anvender Pfizer på globalt plan 22 % af sit samlede forskningsbudget på kræftforskning. Det svarer til mere end 38 milliarder danske kroner og dækker et stort klinisk forskningsprogram, der tæller ikke færre end 21 kliniske studieprogrammer inden for forskellige kræftformer. Det fortæller noget om, at Pfizer arbejder virkelig intensivt med at finde nye behandlinger mod kræft siger Henriette Rosenquist, marketingchef i Pfizer Danmark. Foreløbig anvendes behandlingen kun på patienter med metastaserende kræftsygdom, altså i de tilfælde hvor kræften har bredt sig. Vores opgave er nu at bevise at man allerede tidligt i forløbet kan sætte ind med targeteret behandling enten som sup- plement til stråle- og kemoterapi eller som enkeltstående behandling for nogle kræft- typer, siger Henriette Rosenquist. Inden for de seneste tre år er tæt på danske patienter blevet tilbudt den nye, målrettede behandling. Det antal vil ifølge både læger og Pfizer s forskere stige kraftigt de kommende år på grund af den voldsomme acceleration i udviklingen af de nye lægemidler. Tabletter letter behandling Der er dog stadig bivirkninger ved den nye målrettede behandling. Nogle kendte vi i forvejen, mens andre er nye. Her er vores folk dog i tæt dialog med læger og sygeplejersker, så vi får det bedst mulige Henriette Rosenquist, Pfi zer, ser store perspektiver i den nye targeterede kræftbehandling, som det i løbet af få år vil være muligt at anvende mod fl ere typer af cancer. kendskab til de nye bivirkninger og sammen kan forsøge at håndtere dem, så patienterne oplever den bedst mulige livskvalitet i behandlingsforløbet. Det er en vigtig del af vores mission og ansvar, understreger Henriette Rosenquist. Til gengæld kan behandlingen alt afhængigt af cancertypen nu foregå i tabletform: Det forbedrer i sig selv patientens livskvalitet, at man for nogle patienter ikke skal opholde sig flere timer i ambulatoriet for at få intravenøs behandling af kemoterapi, men i stedet for kan gå hjem og indtage sine tabletter, fremhæver Henriette Rosenquist. I dag anvender Pfizer på globalt plan 22 % af sit samlede forskningsbudget på kræftforskning. Pfizer Danmark Lautrupvang 8, 2750 Ballerup, Danmark Tlf (+45) Fax FAGLIGHED OG NETVÆRK Tina Marie Kringelbach håber på landvindinger i behandlingen af knogleskørhed. Tina Marie Kringelbach sidder på Glostrup Hospitals Forskningcenter for Aldring og Osteoporose under Geriatrisk/ Reumatologisk afd., hvor der forskes i knogleskørhed og helt grundlæggende knoglebiologi. Hun har læst molekylærbiologi og medicinalbiologi på RUC og skrevet speciale på Glostrup hvor hun nu også skal i gang med en phd. om knoglebiologi. Jeg skal kortlægge de grundlæggende mekanismer for hvordan skelettet styrkes under fysisk aktivitet, fortæller Tina der håber at kunne afdække hvordan det mekaniske signal omdannes til et biokemisk signal og dermed fører til øget muskelmasse. Humlen er at fysisk aktivitet forbedrer knoglestrukturen og vi håber at vi kan finde signalvejen så vi måske kan bruge den i behandlingen af knogleskørhed. Undervisningen består af 50 procent projekter. Tinas interesse startede helt tilbage til gymnasiet. Hun var egentlig sproglig student, men havde biologi på første år og blev så bidt af det at hun valgte det på højniveau derefter. På RUC læste hun molekylærbiologi og medicinalbiologi, en kombination som Tina kalder særlig god, fordi de understøtter hianden. I det molekyl ærbiologiske beskæftiger man sig med celler og genetik, og i det medicinalbiologiske går man et skridt længere ud og kigger på organer og anatomi. Det giver en god helhedsopfattelse af kroppen. RUC var ikke kun en stor succes for Tina på det faglige plan. Undervisningen består af 50 procent projekter som er en rigtig god måde at lære på fordi man er aktiv gennem problemløsning, men derudover giver projekterne også et meget stort og uvurderligt netværk. Og motionen er heller ikke hvad den har været. Det er meget sjovere når man ved hvad der sker i kroppen. Naturvidenskab på RUC: Roskilde Universitetscenter 3

4 ORIGINAL FOTO: JENS ASTRUP Hans Bräuner-Osborne er professor i molekylær farmakologi. Han arbejder for at afdække de forskelle i menneskelig arvemasse, som spiller ind på sygdom og behandling for den enkelte. Nyt medicinsk verdensbillede på vej Samme sygdom kan opstå af vidt forskellige genetiske og livsstilsmæssige årsager. Derfor skal to mennesker med samme lidelse ikke altid have samme medicin, forklarer danske forskere. De forventer udbredt brug af skræddersyet medicin om 10 eller 20 år. Vi prøver de her tabletter. Hvis de ikke virker, kan vi prøve nogle andre. Sådan foregår megen medicinsk behandling i dag, men nye tanker og metoder er på vej. Vi har hidtil ikke vidst, hvorfor to mennesker med samme sygdom reagerede forskelligt på samme medicin. I disse år udvikler vores indsigt sig med stor fart, og inden for behandling af specielt visse kræftsygdomme er principperne i den skræddersyede medicinske behandling så småt taget i brug, siger Jan Trøst Jørgensen. Han har gennem mere end ti år arbejdet med medicinsk kræftbehandling, de sidste fire år som seniorforsker hos Dako Denmark. Siden august er han chef for forskning i diagnostik af levercancer i CMC Contrast. Formålet er gennem diagnostiske tests at forudsige, om en given medicinsk behandling vil virke efter hensigten på den enkelte. Inden udgangen af næste årti vil læger ordinere meget lidt kræftmedicin uden en sådan undersøgelse, forventer Jan Trøst Jørgensen. Forskningen er længst i forhold til kræft, men også inden for infektionssygdomme, depression og andre sygdomme i hjernen er individualiseret medicin på vej eller i startfasen. Mest ved man i dag om, hvordan den enkelte patient nedbryder medicin og omsætter den i kroppen, men på længere sigt vil forskning i menneskets arvemasse kunne revolutionere store dele af lægemiddelområdet, forklarer Jan Trøst Jørgensen. Han så gerne større politisk opbakning til udviklingen. - Den helt store udfordring for sundhedssystemet i dette århundrede er at skræddersy medicinsk behandling. Med sin omfattende forskningsvirksomhed er Danmark i en unik position til at tage udfordringen op. En sygdom - mange typer Hans Bräuner-Osborne er professor i molekylær farmakologi ved Københavns Universitet. Her arbejder han netop på at afdække forskelle i menneskelig arvemasse, som spiller ind på sygdom og behandling for den enkelte. - Når lægerne finder ud af, at en person har en given sygdom, vil vi gerne kunne sige: Du har type 4 ud af 20 mulige. Derfor skal du have lige netop denne behandling, som vil hjælpe dig bedst. Tager vi for eksempel depression, ved vi, at den mest brugte medicinske behandling ikke hjælper alle. Årsagen er, at depression ligesom mange andre sygdomme kan være udløst af utallige faktorer i forskellige kombinationer, siger Bräuner-Osborne. Indtil videre har vi defineret de fleste sygdomme ud fra symptomer. Men to mennesker med samme symptomer, kan have udviklet dem af vidt forskellige genetiske og miljømæssige årsager. Vi ved nu mere og mere om de faktorer, der kommer af biologisk arv. For eksempel kender vi til nogle af de gener, der disponerer nogle af os for sygdomme som diabetes, depression og Alzheimers sygdom, uddyber Bräuner-Osborne. Arvelige forhold spiller også ind på, hvordan medicinen virker. Lægemiddelstoffer binder sig til proteiner i vores krop og virker mere eller mindre efter hensigten afhængigt af den enkeltes genetiske sammensætning. Indtil videre er billedet broget, men det vil stå skarpere om 10 eller 20 år, forventer Hans Bräuner-Osborne. Læger doserer medicin efter gener Mens Bräuner-Osborne forsker i proteiner i hjernen, interesserer forskningschef Thomas Werge på Sct. Hans Hospital i Roskilde sig for enzymer i leveren. Gennem fire år har Sct. Hans tilbudt patienter en undersøgelse, der afklarer, hvor godt rustet den enkelte er til at nedbryde psykofarmaka. Deres forskning er eksempel på en tilgængelig form for skræddersyet medicin. Vi har hver især genetiske variationer, der afgør hvor hurtigt og effektivt vi nedbryder medicin. Den viden bruger vi til at dosere medicin til mennesker med depression og skizofreni bedst muligt fra starten, så de hurtigst muligt får optimal behandling. Ved en analyse afdækker forskerne personens anlæg for nedbrydning af lægemidler. Mennesker, der nedbryder hurtigt, behøver mere medicin. Mennesker, der nedbryder langsomt, mindre. Men generne fortæller kun, hvordan personen som udgangspunkt er skabt. Vi kan ikke se, hvordan personen har levet, og det spiller naturligvis også ind. Thomas Werge understreger, at to patienter med skizofreni kan lide af hver sin type af sygdommen. Alle typer kan naturligvis ikke behandles lige godt med samme lægemiddel. Det samme gælder en sygdom som leukæmi, hvor kræftlægen allerede i dag ved hjælp af en genetisk test undersøger hvilken type, patienten lider af. Noget tilsvarende vil ske inden for psykiatri i de kommende år, forudser Thomas Werge. 4

5 Nycomed er mere end blot et job Det er 86 år siden, Dansk Apotekerforenings formand Alfred Benzon tog initiativ til det, der blev til apotekernes eget medicinalfirma D.A.K. På en repos på sølle 12 kvadratmeter etablerede man i 1922 et laboratorium, der analyserede lægemidler ud fra ønsket om at sikre patienterne den bedst mulige sikkerhed. Siden blev D.A.K. til Nycomed, men selv om navnet er ændret og forholdene er blevet betragteligt større går der en lige linje fra apoteker Benzon til farmaceut Hussein Sabity. Det handler stadig om patienternes tarv og tryghed, når den 30-årige, irakiskfødte cand. Pharm. hver morgen møder på sit Nycomed-kontor uden for Roskilde. Hans titel er International Regulatory Manager, og hans opgave består i at holde kontakt til myndigheder og Nycomeds egne registreringsafdelinger i Norden, Baltikum og nogle af de tidligere Sovjetrepublikker. Han har ansvar for cirka 20 produkter især hjertemedicin og smertestillende præparater som han løbende skal registrere, dokumentere og opdatere, hvis der sker ændringer i produktet. Nycomed skaber nye lægemidler gennem egen forskning og ved at indlicensere fra eksterne partnere Medicinalfirmaet Nycomed har altid forsket i udvikling af nye lægemidler. Men alligevel fik lige netop det hjørne af koncernen øget sin muskelkapacitet betragteligt, da man i 2007 købte den tyske, farmaceutiske virksomhed Altana Pharma og i den forbindelse overtog et foretagende, som i langt højere grad end Nycomed har tradition for at opdyrke nye præparater i egne laboratorier. Ghita Astrup, adm. direktør i Nycomed Danmark Hidtil har Nycomed ikke været nogen specielt forskningstung virksomhed. Vores speciale har i stedet været partnerskab i form af samarbejde med typisk små, forskningstunge firmaer, som er gode til at udvikle, men knap så gode til salg og marketing. De har så nydt godt af vores ekspertise i at få produkterne på markedet, siger Ghita Astrup, administrerende direktør i Nycomed Danmark. Partnerskaber Partnerskab er stadig et nøgleord i Nycomed. Ifølge Ghita Astrup skal cirka halvdelen af produkterne i koncernens pipeline fortsat komme fra samarbejde med decideret forskningsbaserede virksomheder som det eksempelvis er tilfældet med et receptpligtigt middel mod søvnløshed, der for nylig blev præsenteret på bl.a. det danske marked: Det er udviklet på et laboratorium i Israel, men det er Nycomed, der har rettighederne til at markedsføre og sælge det i f.eks. Danmark. Også egen udvikling Men Nycomeds egne forskere kan altså også selv. Og det kommer der formentlig et synligt bevis på i begyndelsen af næste år, når Nycomed lancerer et lægemiddel mod såkaldte gennembrudssmerter. Eksempelvis kræftpatienter kan være plaget af mange smerter, som der allerede i dag er lægemidler, der kan lindre. Det nye lægemiddel er udviklet med hen blik på at afhjælpe de meget pludselige og virkeligt voldsomme smerter, kaldet gennembrudssmerter, som patienterne fra tid til anden kan opleve, understreger Ghita Astrup. Det er vores mission at udvikle, producere og markedsføre lægemidler, der gør en reel forskel for både patienter og medarbejdere i sundhedssektoren. De nævnte lægemidler er gode eksempler på netop den evne, vi har i Nycomed til at imødekomme de behov, patienter og behandlere i sundhedsvæsenet har, slutter Ghita Astrup. FAKTA Nycomed er et privatejet medicinalfi rma, der på verdensplan beskæftiger medarbejdere heraf cirka 800 i Danmark og opererer i 50 lande på fem kontinenter. Her hjemme står der Nycomed på hver femte af de pakninger, der ekspederes på landets apoteker. Danske værdier i international koncern Med jævne mellemrum oplever Hussein Sabtiy, at der bliver banket på døren til hans kontor. Det er chefen, der minder den irakisk-fødte farmaceut om, at han altså ikke må springe frokosten over. Hussein Sabtiy, International Regulatory Manager Det har hun jo ret i, men somme tider glemmer jeg altså, at det er blevet spisetid. Jeg er opdraget til, at man skal arbejde hårdt. De folk, der yder en indsats, får også noget tilbage, lyder hans filosofi. For mig er Nycomed meget mere end et job. Jeg oplever både chefer og kolleger som venner og kan til tider være chokeret over, hvor godt her er. Selv om vi er blevet en international koncern har vi bevaret de danske værdier, siger Hussein Sabity og roser virksomheden for at give de ansatte muligheder for at udvikle sig. Selv om man for eksempel er farmaceut, er der mulighed for at skifte retning og beskæftige sig målrettet med for eksempel marketing eller salg, fremhæver Hussein Sabity. Nycomed Danmark 4000 Roskilde Tlf

6 FORSKEL Dansk medicinalindustri skræddersyr på flere fronter Den danske medicinalindustri er i fuld gang med at skabe fremtidens behandlinger. De nye lægemidler tager højde for sygdommens art foruden patientens biologi, livsstil og alder. Inden for de næste år vil syge danskere blive behandlet langt mere individuelt, end de gør i dag. Det viser et vue over nogle af de forskningsprojekter, som er under udvikling i den danske medicinalbranche. Mens nogle af fremtidens skræddersyede behandlinger tager udgangspunkt i mere præcise diagnoser, tilpasser andre behandlinger sig patienternes livsstil og alder. Virksomheden H. Lundbeck A/S i Valby udvikler og producerer psykofarmaka. Her har forskningsafdelingen de seneste seks år arbejdet på at skabe redskaber til at diagnosticere depressive patienter ud fra blodprøver som supplement til den samtale mellem læge og patient, som bliver brugt i dag. WHO har dokumenteret, at kun to ud af fire depressive får diagnosen depression. Det skyldes blandt andet, at diagnosen er baseret på en klinisk vurdering, et interview, som lægen laver med patienten. Interviewet bliver efterfølgende oversat til et scoringssystem. Og hvis patienten har et atypisk sygdomsforløb, viser scoringssystemet ikke depression, siger Lundbecks forskningsdirektør Peter Høngaard. Han peger på, at den rette diagnose er allervigtigste skridt til den rette behandling. Og derfor glæder han sig over, at arbejdet i afdelingen ser ud til at bære frugt. Vores forskning tyder på, at vi ud fra en enkelt blodprøve kan stille en akkurat diagnose ved depression. Forskningen i Valby sker i partnerskaber med private og offentlige institutioner og med økonomisk støtte fra programmer i USA og EU. Vi regner bestemt med, at når dette præcise diagnosticerings-redskab bliver tilgængeligt for læger og hospitalsafdelinger, vil vi også kunne producere medicin, der kan behandle lige så præcist, siger Peter Høngaard. Målrettet særlige segmenter I Novo Nordisk i Bagsværd, der er mest kendt for diabetesmedicin, arbejder man på at forbedre sukkersygebehandlingen på flere punkter. Et af dem er et stamcelle-projekt, der dresserer celler til at blive insulindannende celler. Det vil kunne hjælpe diabetespatienter, hvis celler ikke evner selv at danne insulin. Mads Krogsgaard Thomsen, der er koncerndirektør i Novo Nordisk med ansvar for forskning og udvikling, regner med, at denne kur mod diabetes tidligst kommer på markedet om 15 år. Den højteknologiske løsning bliver meget kostbar og bliver derfor kun en behandling til de patienter, som har mest gavn af det. Derfor har udvikling af mere målrettede og billigere - insulinbehandlinger længe været på forskningschefens bord. Insulin virker på alle med sukkersyge. Men når folk siger one size fits all, passer det ikke. En kvart milliard mennesker i verden har diabetes, derfor tilbyder vi allerede skræddersyet insulin til patient-segmenter, siger han. Det skræddersyede består i, at diabetesbehandlingen er segmenteret ud fra patientens behov, motivation og evner til at stå for insulinbehandlingen og ikke ud fra biomarkører, som f.eks. blod- eller vævsprøver. Ældre mennesker i 80-årsalderen har måske svært ved både at se og at huske og kan derfor dårligt stikke sig i fingeren for at måle blodsukker og sprøjte sig med insulin fire gange om dagen. Til dem har vi udviklet en behandling, som de kun skal tage én gang i døgnet, siger Mads Krogsgaard Thomsen. Andre patienter er topmotiverede og intellektuelt stærke og kan derfor sagtens håndtere en meget specifik og mere krævende behandling. Biobank med hudsygdomme I Ballerup hos Leo Pharma er det behandling af hudsygdomme, der er på tapetet. Både til den brede målgruppe og til genetiske subgrupper. Vi ved, at patienter med f.eks. psoriasis reagerer forskelligt på medicin. Nogle responderer godt, andre slet ikke. Hvis vi skal kunne ramme patienten med den helt rigtige behandling er det afgørende, at vi forstår sygdommen, fortæller Tore Duvold, underdirektør i Leo Pharma. For at dykke ned i hudsygdommenes art og særpræg har Leo Pharma gennem de seneste tre-fire år opbygget en biobank med blod- og vævsprøver fra patienter med psoriasis og andre hudsygdomme. Gennem biobanken får vi viden om sygdommen, som vi ellers ikke kunne have fået. Vi kan blandt andet se, hvordan et stof rammer sit mål i en model af sygdommen. Vores ønske er, at vi inden for syv-ti år kender sygdommene så godt, at vi på forhånd ved, om en given behandling gavner en given patient. Så undgår patienten at prøve flere typer af medicin, før vi finder den rigtige, fortæller Tore Duvold. Medicin er større end kød Danske medicinalvirksomheder eksporterede sidste år lægemidler for over 40 mia. kr., og det gør lægemidler til Danmarks største enkelte eksportvare. Salg af lægemidler udgør nu hele 7,4 procent af den samlede eksport. Alene siden 2000 er eksporten af lægemidler steget med godt 68 procent, og det er langt mere end, hvad andre brancher har præsteret i samme periode. F.eks. blev der i 2000 eksporteret kød og kødvarer for godt 27 mia. kr., hvilket var godt tre mia. kr. mere, end hvad der blev eksporteret medicin for. Flot tredjeplads I dag har kød fået baghjul af tabletter. Eksporten af kød er i perioden kun steget med godt en mia., mens salget af medicin til udlandet er vokset med mere end 16 mia. kr. Igennem de sidste 10 til 15 år har de danske biotek- og lægemiddelfi rmaer placeret sig fl ot internationalt og besidder i dag den tredjestørste pipeline af nye lægemidler under udvikling i Europa. Lægemiddelindustrien står for en stor del af den private forskning, der fi nder sted her i landet. I 2004 blev der brugt ca. 6,1 mia. kr. på forskning og udvikling. I 2006 var direkte eller indirekte beskæftiget i lægemiddelindustrien. 6

7 Tænk hvis du kunne forbedre livskvaliteten for millioner af mennesker? CHALLENGE YOUR AMBITIONS LEO Pharma A/S er en globalt førende farmaceutisk virksomhed inden for Dermatologi (hudsygdomme) og Critical Care (blodpropssygdomme) Vores mål er altid at kunne tilbyde patienter den bedste behandling. Dette kræver de bedste medarbejdere med de bedste og mest kreative idéer. Som førende inden for dermatologi opfatter vi de udfordringer og besværligheder, som fx psoriasispatienter møder, som vores udfordringer. LEO Pharmas ambition nu og i fremtiden er at være en uafhængig, seriøs og troværdig farmaceutisk virksomhed, som udvikler, producerer og markedsfører lægemidler til gavn for patienter. research based, people driven LEO Pharma, der fylder 100 år i år, var i sidste århundrede med til at løbe den danske medicinalindustri i gang med fremstilling af bl.a. insulin, ALBYL og hormoner under LEO varemærket. LEO Pharma er en dansk forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der er 100 % ejet af LEO Fondet. LEO Pharma er globalt førende inden for dermatologi med stærk fokus på udvikling, produktion og markedsføring af sikre og effektive lægemidler til behandling af psoriasis og andre hudlidelser. Målet for LEO Pharma er at kunne tilbyde de nyeste og bedste behandlingsmuligheder, fordi alle patienter har ret til et bedre liv. 96 % af LEO Pharmas omsætning ligger uden for Danmark. Vi er repræsenteret i flere end 90 lande og har ca medarbejdere, heraf knap i Danmark. Pharmadanmark den direkte vej til højtuddannede medarbejdere på lægemiddelområdet 7

8 TRYGHED EN GANG KRÆFT E Lone Qvistgaards form for brystkræft er særligt aggressiv. FOTO: JENS ASTRUP Derfor fik hun efter afsluttet kemoterapi og strålebehandling Herceptin, som forebygger, at kræften får magt igen. Herceptin er et eksempel på skræddersyet medicin. Den retter sig nemlig kun mod de cirka 20 procent af kvinder med brystkræft, som har mange af de såkaldte HER2 receptorer på overfladen af kræftcellerne. For kræftpatienten Lone Qvistgaard har Herceptin været afgørende i behandlingen af hendes sygdom. Herceptin er min livsforsikring, siger Lone Qvistgaard, som for to år siden fik konstateret brystkræft. Fra det øjeblik hun fandt knuden i sit højre bryst og gik til lægen, gik det hele meget hurtigt. Lones læge tog straks affære, brystet blev fjernet få dage efter, og knuden viste sig at være ondartet. Måske derfor havde den udviklet sig så hurtigt, at Lone ikke havde opdaget den tidligere, selv om hun regelmæssigt undersøgte sig selv. Det var svært at forstå, at jeg var syg, for jeg spiste sundt og fik masser af motion. Min eneste last var et glas rødvin i ny og næ, siger Lone Qvistgaard, som er 46 år, HR-konsulent og bor i Køge med sin kæreste, sin datter på 18 år og kærestens søn på 17. Lymfekirtlerne i armhulen blev også fjernet, og i analysen af dem fandt lægerne flere kræftceller. Det betød, at sygdomme muligvis havde bredt sig, og derfor måtte Lone gennem både kemoterapi og strålebehandling. Lones kræftform viste sig desuden at være det, der hedder HER2-positiv. Det betyder, at Lone har større risiko for at udvikle kræft igen end andre kvinder, der er opererede for brystkræft. Derfor skulle hun efter endt kemoterapi og strålebehandling gennem et forløb med den nye medicin Herceptin, som forebygger tilbagefald. Jeg havde hørt om den særligt aggressive form for brystkræft, men tænkte, at det ikke var mig. Det var det så alligevel, siger Lone, som i princippet er rask nu. Angsten forsvinder ikke. Den sidder til evig tid på min skulder. Jeg prøver at se den som min ven. Mere tryg med Herceptin Behandlingen med Herceptin var ubehagelig for Lone, som ikke kan lide nåle. Behandlingen foregik hver tredje uge på Roskilde Hospital gennem det meste af et år. Medicinen er flydende og blev ført ind i årerne gennem et drop på hendes håndryg. Lægen og sygeplejerskerne Lone Qvistgaards hår og øjenvipper er ved at være tilbage. Alle hår på hendes krop forsvandt i forbindelse med kemoterapi. Behandlingen med Herceptin forebygger forhåbentlig tilbagefald af kræft. Mennesker optager medicin forskelligt En asiats biologi adskiller sig fra en europæers. Og en kvindes fra en mands. Forskning i menneskers evne til at optage medicin vil bane vej for mere præcise behandlinger, forudser dansk forsker. Vi har kortlagt den menneskelige arvemasse. Så derfor har vi nu alle muligheder for at udnytte den viden til at udvikle bedre behandlinger til patienterne. Det siger Bente Steffansen, lektor og ph.d. på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi på Københavns Universitet. Hun beskæftiger sig med kroppens evne til at optage og omsætte medicin. Og forskning viser, at mennesker optager og omsætter medicin forskelligt. Det skyldes blandt andet niveauet af enzymer i levercellerne. Mens europæere har et højt niveau i leveren af cyp2d6 et enzym, der er vigtig for nedbrydningen af mange lægemidler har f.eks asiater et lavere niveau. I USA doserer man derfor nogle lægemidler ud fra etnicitet, forklarer Bente Steffansen. Cyp2d6- enzymet er ét eksempel på, at viden om lægemiddelstoffers vej i patientens krop kan føre til individualiserede og langt mere præcise behandlinger, end vi kender i dag, forklarer Bente Steffansen. Et andet eksempel er membrantransportører. Nogle transportører fragter f.eks. sukkerstoffer fra mave-tarmkanalen til blodet. Andre pgp-transportører beskytter kroppen mod giftige stoffer ved at returnere dem til tarmen, så de ryger ud med afføringen. Hvis pgp-transportørerne opfatter et lægemiddelstof som et fremmedstof, kan de derfor finde på at smide noget af lægemidlet tilbage til tarmen. Dermed når det kun i begrænset mængde frem til det sted i kroppen, hvor det skulle have gjort gavn. Og da forskning tyder på, at der er forskel på mængden af pgp-transportører hos mænd og kvinder, kan man formodentligt også dosere lægemidler ud fra køn, lyder det fra forskeren. Bente Steffansen håber derfor, at fremtiden byder på massiv forskning i kønsforskelle, befolknings gruppers forskelligheder og genetiske variationers betydning for optagelse af og dermed dosering af lægemidler. 8

9 R NOK var kompetente, venlige og gode til at stikke, men min højre arm kunne de ikke bruge, fordi jeg mangler lymfeknuderne i den side. Så der var kun den venstre arm til rådighed, og kemoterapien havde gjort mine blodkar svære at stikke i. Lone var glad for at få sat behandlingen i gang med det samme. Det er klart, at jeg er mere tryg, fordi jeg ved, at risikoen for tilbagefald nu er meget mindre, men jeg har besluttet ikke at interessere mig for statistik om alt det her. Det kan jeg ikke bruge til noget, siger hun. I juli 2008 var Lone Qvistgaard Særligt aggressiv kræftform Hver fjerde kvinde med brystkræft har større risiko for tilbagefald. Disse kvinder har en såkaldt HER2-positiv brystkræft. Det vil sige en form, som spreder sig mere aggressivt, fordi kræftcellerne har flere HER2-receptorer på overfladen og derfor lettere deler sig. En vævsprøve fra kræftknuden viser, om den enkelte kvinde har den HER2-positive kræftform. Det er en test, der er særligt udviklet til formålet. Er kvindens kræftform HER2-positiv anbefaler lægen behandling med Herceptin efter afsluttet kemoterapi. Intelligent kræftmedicin færdig med Herceptin-kuren. Hun fortsætter med at gå til kontrol for kræft de næste 10 år. Hver gang jeg skal undersøges, vågner angsten for at dø fra min familie igen, men jeg har tænkt mig at være her længe endnu. Behandlingen tog to år af mit liv, og først nu forstår jeg, hvor syg jeg har været, siger Lone Qvistgaard, som nu næsten har samme fysiske form som før sygdommen. En god familie og et netværk med gode venner var vigtigt. Jeg har besluttet at rejse og nyde livet mere end før. Til november tager vi til Madeira med hele familien. Herceptin næsten halverer risikoen for tilbagefald Herceptin indeholder Trastuzumab, som binder sig til celler med et stort antal HER2 Herved ændres kræftcellernes overflade, og immunforsvaret kan lettere identificere og dræbe dem Herceptin dræber i modsætning til kemoterapi kun kræftceller Hos tre til fire procent nedsætter Herceptin hjertets evne til at pumpe, og behandlingen må afbrydes Herceptin blev frigivet til behandling for to år siden Herceptin danner i dag sammen med testen Hercep Test skole for udvikling af nye midler mod kræft FOTO: JENS ASTRUP Aalborg Universitet SMI samarbejder med 10 af verdens største farmaceutiske virksomheder omkring smerteforsk ning. Professor Lars Arendt-Nielsen sidder her med en af de seneste Professor, dr. med, Lars Arendt- Nielsen er en mand, der ved noget om smerte. Faktisk er han en af de mænd i hele verden, der ved allermest. Som en af lederne af Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) ved Aalborg Universitet, står Arendt-Nielsen nemlig i spidsen for et hold af forskere, der er verdens bedste, når det kommer til måling af smerte. Vi er medicinere, biologer, ingeniører og mange andre faggrupper samlet her, og jeg tror, at det er vores forskellige baggrunde, der gør os til nr. 1 på det her område, fortæller Lars Arendt-Nielsen. Forskning og Storm P Forskernes forskellighed gør nemlig, at de ved hjælp af intens grundforskning har kunnet udvikle nærmest Storm P- agtige maskiner, der meget præcist kan påføre standardiseret smerte forskellige steder på kroppen. Dermed er det muligt at udføre såkaldt mekanismebaseret translatorisk forskning, hvor man afprøver ny smertehæmmende medicin på forsøgsdyr, raske personer, og patienter med smerter. I gamle dage gik man direkte fra forsøgsdyr til at afprøve produktet på patienter, men vi har nu teknologi, der Vi kan relativt hurtigt se, hvor effektivt et middel virker. smertemaskiner. På sigt håber forskerne at maskinen her kan være med til at vurdere, om nye lægemidler har en effekt på mekanismer der er involveret i hovedpine. Målrettet smerteforskning i Aalborg Intens grundforskning og avancerede Storm P-maskiner har gjort smerteforskerne på Aalborg Universitet til verdens bedste. kan afprøve medicinen på raske personer og afgøre om et lægemiddel har en smertelindrende effekt og præcis på hvilke smertemekanismer det virker. Ved at stimulere forskellige smertemekanismer hos personerne kan vi relativt hurtigt se, hvor effektivt et middel virker, fortæller Lars Arendt-Nielsen og fortsætter: Kliniske forsøg med patienter er enormt ressourcekrævende, men det her koster ikke særlig meget og er relativt hurtigt. Det tager omkring 6 måneder, og udover at vurdere om stoffet har en smertelindrende effekt kan vi gå ind og se hvilke mekanismer stoffet hæmmer, og ud fra det forudsige, hvilke patientgrupper der vil respondere på mid let, fortæller Lars Arendt-Nielsen. Guld værd Den viden er guld værd for en medicinalindustri, der typisk bruger et par milliarder på at udvikle et nyt lægemiddel, og forskerne på SMI kan også tilbyde industrien noget andet. Vi er faktisk blevet så avancerede, at vi via vores forsøg kan påvise ting i menneskene, og så gå tilbage til producenten og sige, vi har fundet ud af det her, prøv lige at se hvordan det virker på forsøgsdyrene, så vi kan få afklaret hvilke mekanismer, der er involveret. Den lille forskel Der er forskel på mænd og kvinder! Også når det gælder smertestillende midler. De forskelle mænd og kvinder har i smertesystemet har betydning for lægemidlets effekt, og det er et område, vi har gjort meget i at studere. Jeg tror, det er meget muligt, at man om nogle år vælger at dosere et lægemiddel forskelligt alt afhængig af om det skal bruges på mænd eller kvinder, siger Lars Arendt-Nielsen. Når man kender tablettens rejse, fra patienten putter den i munden, til den når det sted i kroppen, hvor den skal virke, kan man behandle patienten langt mere præcist, end det sker i dag, siger Bente Steffansen, lektor og ph.d. på Københavns Universitet. Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159, 9100 Aalborg Tlf (+45)

10 Abbotts kontor på Emdrupvej 28C i København Biologiske lægemidler ændrer menneskers liv Udviklingen af biologiske lægemidler har ført til et paradigmeskift inden for behandlingen af såkaldte autoimmune sygdomme. Lægemiddelvirksomheden Abbott er med helt fremme. Abbott, der er en af verdens største og mest bredtfavnende lægemiddelvirksomheder, har store ambitioner. Virksomheden stræber efter at bidrage til en afgørende positiv forskel i livskvaliteten hos mennesker, der er ramt af autoimmune sygdomme, såsom gigt, psoriasis og Morbus Crohn (kronisk tarmbetændelse) og af kræft. Omsorgen for patienterne, og deres livskvalitet, har altid været den bærende værdi for os, fortæller Abbott Danmarks adm. direktør, Alexander Würfel, og fortsætter: Dette fokus kommer også til udtryk i vores værdier og i vores motto: A Promise for Life - Turning Science into Caring. Abbott er fast besluttet på at blive global leder inden for udviklingen af innovative behandlinger mod fx immunologiske sygdomme og kræft. Fra kemi til skræddersyede biologiske lægemidler. Et af Abbotts helt store gennembrud var opfindelsen af HIV-testen, der i 1985 gjorde det muligt at teste personer for den smittefarlige sygdom. Et andet af Abbotts store videnskabelige gennembrud af nyere dato omhandler udviklingen af biologiske lægemidler. Disse nye lægemidler har især en effekt inden for de autoimmune sygdomme, såsom leddegigt, psoriasisgigt, psoriasis og tarmsygdommene Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa. Sygdommene har dét til fælles, at de forårsages af en fejl i immunforsvaret; normalt hjælper immunforsvaret til, når kroppen udsættes for skader eller infektioner. Men hos nogle mennesker svigter immunforsvaret og giver anledning til autoimmune reaktioner. Immunforsvaret bliver overreaktivt, så at sige. Ingen ved i dag hvorfor dette sker. Men vi ved, at immunforsvaret i den sammenhæng Leddegigt, psoriasis, rygsøjlegigt og Crohns sygdom er eksempler på kroniske sygdomme, hvor Abbott er først på banen med en banebrydende opfindelse. Et biologisk lægemiddel i form af verdens første fuldt humane antistof; et molekyle der stammer fra - og ligner et - vi har i kroppen. Molekylet inaktiverer målrettet den faktor, som er årsagen til de symptomer, der kendetegner de nævnte sygdomme. Her er det direktør for Abbott Denmark Alexander Würfel, der står foran det projekterede molekyle. pludselig ændrer karakter og går hen og bliver en alvorlig modstander, som kan indlede angreb mange steder i kroppen. Konsekvensen kan for eksempel være omfattende skader på led og væv, som det er tilfældet ved Crohns sygdom, leddegigt og psoriasis, forklarer Alexander Würfel. De nye biologiske lægemidler, som er fremstillet ved hjælp af biologiske processer, der involverer rekombinant DNA-teknologi, ses primært i form af antistoffer såkaldte TNF-alfa hæmmere. TNF-alfa er et signalstof, som er involveret i flere autoimmune sygdomme, og Abbott står bag udviklingen af en fuldt human TNF-alfa hæmmer, som sidste år vandt den prestigefyldte Galien Pris den farmaceutiske verdens pendant til Nobel Prisen. De biologiske lægemidler har betydet et paradigmeskift inden for behandlingen af flere autoimmune sygdomme, og har ændret livet for mange af patienterne, siger Abbott Danmark Emdrupvej 28C København

11 PRIX GALIEN Prix Galien blev oprettet I Frankrig i 1970 af farmaceuten Roland Mehl. Det var hans ønske at promovere Frankrigs fremskridt indenfor farmaceutisk forskning. Et felt han ikke mente blev anerkendt. Mehl sammensatte en højt kvalifi ceret jury bestående af bl.a. læger, toksikologer og farmakologer til at vælge og hædre de vigtigste lægemidler. Prisen har siden spredt sig og er i dag den mest prestigefylde pris af sin slags i 11 lande i Europa og Canada. I 2007 blev prisen for første gang uddelt i USA. ABBOTT Udviklingen af et stort antal nye lægemidler rettet mod immunologiske og virus-betingede sygdomme samt kræft og sygdomme i centralnervesystemet er bare et eksempel på Abbotts globale lederskab. Virksomheden, der har hovedkvarter i Chicago og fl ere end 7,000 forskere ansat over hele verden, brugtev alene i ,5 milliarder US$ på forskning og udvikling. Resultaterne af Abbotts kliniske forskning er offentlig tilgængelig på Du kan læse mere om Abbott på Vidste du......at der er en sammenhæng mellem psoriasis, Crohns sygdom og flere gigtsygdomme? 0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 (mia US$) På fi re år er Abbotts investeringer i forskning og udvikling steget fra 1,6 mia. US$ dollars i 2003 til 2,5 mia. US$ dollars i Alexander Würfel og fortsætter: Flere af de traditionelle lægemidler, som man hidtil har behandlet mange af de nævnte sygdomme med, er ikke i stand til, i tilstrækkelig grad, at give patienten kontrol over sygdommen, eller til at forhindre irreversible skader på kroppen. Mange af de traditionelle lægemidler kan endvidere være behæftet med store gener for både patienter og sundhedspersonale, siger Alexander Würfel, og henviser til tjære, som tidligere blev anvendt til at behandle psoriasispatienter med, og til binyrebarkhormon, som anvendes til behandlingen af fx Morbus Crohn. Abbott bruger hvert år milliarder af dollars på at udvikle, teste og markedsføre nye biologiske lægemidler. Denne udvikling er alt andet end billig, når man gør det op i kroner og ører, hvilket blandt andet afspejles i prisen på produkterne. Men set i et samfundsøkonomisk- og livskvalitetsmæssigt perspektiv er behandlingerne pengene værd, siger Alexander Würfel, og fortsætter: De nye lægemidler kan stoppe nedbrydningen af væv og led. Dette betyder, at mange af dem som kommer i behandling, dels har en langt større chance for at undgå handicap som følge af deres sygdom, og dels kan forblive aktive - herunder jobaktive. Der er med andre ord tale om en win-situation for den enkelte patient og for samfundet, siger Alexander Würfel og slutter: Ud over sygdomsbyrden, herunder det fysiske funktionstab og smerterne, har mange af de nævnte sygdomme dét til fælles at de ofte er socialt hæmmende. Men vi ved, at den rette behandling kan ændre dette og bane vej for en markant øget livskvalitet. se og læs mere på 11

12 DIT LIV VIDEN Så rykker vi Samarbejde. Spidskompetencer. Registre. Danmark har det, der skal til for at udvikle og afprøve individuelt tilpasset medicin og ligger derfor i det europæiske førerfelt. Medicin skal passe til dit liv Det optimale behandlingsforløb er mere end den rigtige tablet. Fremtidens skræddersyede medicin passer både til dine gener, dine enzymer og til din livsstil, siger forsker og farmaceut Claus Møldrup fra Københavns Universitet. En sms-besked eller en telefonopringning fortæller dig, at det er tid til at tage din medicin. Inde i pakken med tabletterne ligger en indlægsseddel, som er skrevet direkte til dig. Du kan læse, hvordan lige netop du skal tage tabletterne, dråberne eller kapslerne. Det ved apoteksfarmaceuten, for han undersøgte dna fra sveden fra din tommelfinger, da du kom til ham med recepten fra lægen. Sådan kunne fremtidens behandlingsforløb se ud ifølge lektor og ph.d. Claus Møldrup, der forsker i skræddersyet medicin ved Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet. Gode lægemidler virker ikke, hvis patienten tager dem forkert. De virker heller ikke, hvis de ikke passer til det liv, patienten lever, siger han. Claus Møldrup interesserer sig derfor for hele det skræddersyede forhandlingsforløb, fra lægen ordinerer medicinen, til patienten afslutter kuren. Hans fokus er de dele af forløbet, som han kalder de bløde, og som handler om, at patienten får den rette dosis på de rette tidspunkter. Jeg forestiller mig, at du om 20 år bliver bedt om at sætte din fedtede tommelfinger på en etiket, når du kommer ned på apoteket med en recept. Med det samme følger et svar bygget på en dna-analyse, som afklarer, om præparatet er godt for dig biologisk set, eller om et andet i virkeligheden er bedre. Medicin skal justeres løbende I Claus Møldrups fremtidsscenarium docerer farmaceuten dernæst medicinen efter oplysninger fra dna-analysen om patientens evne til at optage stoffet. Han udskriver en indlægsseddel med forskrifter tilpasset patienten. Indlægssedlen er skrevet i et sprog, som passer til patientens uddannelsesniveau. Jeg tror, den ide bliver til virkelighed inden for fem-syv år. Forskningen er i gang, og metoden er ret let at implementere. Claus Møldrup forventer desuden, at læger i fremtiden måler medicinens effekt undervejs i forløbet. Måske virker medicinen ikke som forventet på netop denne patient, og så justerer lægen. Patienten skal altså ikke starte forfra, når første kur er gennemført og har vist sig at være forkert. Vi er allerede godt i gang med at opbygge elektroniske systemer, der løbende monitorer HEJ! HUSK AT TAGE DIN MEDICIN. MVH APOTEKET udviklingen af astma, og det sker hjemme hos patienten. Med denne information kan vi løbende justere medicinen. Forskerne på Det Farmaceutiske Fakultet arbejder desuden på at klassificere forskellige patienttyper inden for hver sygdom. Selv om vi fejler det samme, har vi forskellige gener og enzymer, og vi lever forskelligt, påpeger Claus Møldrup. Det betyder, at medicinen virker forskelligt på os. En astmatiker, der arbejder i et støvet lokale behøver mere astmamedicin end andre astmatikere. På samme måde, skal vi finde frem til en række andre forhold, der påvirker behovet for medicin. Medicin skal passe til personens hele liv. Danmark er fremme i skoene m.h.t. skræddersyet medicin. Vi har alle de byggesten, der skal til, siger Vibeke Dalhoff som er farmaceut og konsulent i Copenhagen Capacity, en organisation finansieret af Region Hovedstaden, der har som formål at tiltrække udenlandske investeringer. Copenhagen Capacity udgav sidste år rapporten Danmark på forkant med skræddersyet medicin. Vi har her i landet tradition for forskning og udvikling, og vi har et udbredt samarbejde mellem det offentlige og det private i såkaldte konsortier. Det sikrer, at viden fra universiteter og hospitaler bidrager til udvikling af ny medicin i industrien. Danmark har desuden en række ret unge danske firmaer som Exiqon og Medical Prognosis Institute, der udvikler såkaldte biomarkører. Biomarkører er biologiske molekyler, der bruges som indikator for sygdomstilstande og et lægemiddels påvirkning på organismen. De bruges til tidlig diagnosticering af sygdomme. Biomarkører bruges også til at klassificere sygdomme i undergrupper og kan dermed være med til at forbedre effekten af behandlingen, siger Vibeke Dalhoff. En amerikansk rapport fra 2007 når samme konklusion som Copenhagen Capacity. Burrill European Life Science Intelligence Report beskriver Danmark som fremtrædende inden for udvikling af individualiseret medicin i Europa. Rapporten peger på, at omfattende forskning og store medicinalvirksomheder som Novo Nordisk, Leo Pharma og Lundbeck i det såkaldte Medicon Valley omkring København, gør sig internationalt gældende. FOTO: JENS ASTRUP Danske registre gavner forskning Både den amerikanske rapport og Vibeke Dalhoff fra Copenhagen Capacity fremhæver Danmarks meget velfungerende personnummersystem, som gør forskerne i stand til at følge den enkelte borger nøje. Personnumre giver forskningen vældigt gode kår. Vi har også sådan noget som Cancerregisteret, som læger sender vævsprøver til. Registret er værdifuldt i forbindelse med afprøvning af medicin, forklarer hun. I Danmark findes desuden de såkaldte kohortestudier, hvor forskere følger store grupper menneskers helbred over tid. Vibeke Dalhoff nævner også den udbyggede infrastruktur i Danmark og den danske Lægemiddelstyrelse, som gerne går i dialog med virksomheder. Mange andre lande har langt større bureaukratiske barrierer. Den danske proces for tests og godkendelse af medicin foregår relativt smidigt og effektivt. Selv om Danmark er pioner inden for individualiseret behandling i europæisk sammenhæng, slår vi langt fra USA, som relativt længe har haft et blomstrende biotekmiljø. I øjeblikket bølger en stor debat derovre om, hvem der skal betale, siger Vibeke Dalhoff. For individualiseret medicin er dyr at udvikle og markedsføre. Så hvem skal betale? Firmaerne? Sygesikringen? Patienterne? Den diskussion er vigtig, også herhjemme. Personligt er jeg overbevist om, at skræddersyet medicin er fremtiden. Den skåner patienterne for unødige bivirkninger, og de sparer samtidig samfundet for en masse udgifter i form af hospitalsindlæggelser, mener Vibeke Dalhoff. Hvem skal betale for udviklingen af skræddersyet medicin? Den diskussion er vigtig at tage, påpeger Vibeke Dalhoff fra Copenhagen Capacity. 12

13 Fra idé til rustfri stål Der er ingeniører med hele vejen fra idéen til nye lægemidler bliver udtænkt, til det endelige produkt er testet og sat i produktion. Du tager fejl, hvis du tror, at den farmaceutiske industri kun bruger ingeniører, når der skal opføres en ny fabriksbygning. Hvert år starter et par hundrede unge på en kemisk eller biologisk rettet uddannelse på DTU. Efter studiet går en stor del af dem ud til et job i en lægemiddelvirksomhed. Med andre ord er DTU en betydelig leverandør af kandidater til den farmaceutiske industri. Når man vil udvikle nye lægemidler, må man først forstå den biologiske mekanisme bag ved sygdommen. DTU Systembiologi har et af de stærkeste forskningsmiljøer i verden, når det handler om at finde frem til de gener og proteiner hos såvel mennesker som sygdomsfremkaldende organismer, der kan være mål for ny medicin. På DTU Kemi har de en lang tradition inden for avanceret organisk syntese suppleret af modellering på computer. Analytisk kemi og kvalitetssikring er andre styrkeområder, som er centrale for den farmaceutiske industri. Der lægges særlig vægt på at inddrage de studerende i samarbejdsprojekter med virksomheder. På den måde får de studerende tidligt et indblik i lægemiddel-industriens arbejde. En ingeniøruddannelse på DTU inden for farma er fleksibel og kan starte fra bachelorlinjerne Kemi og Teknologi, Bioteknologi eller Sundhed og Produktion. Den studerende vælger selv, om tyngden i uddannelsen skal ligge på grundlæggende syntesekemi, systembiologi eller produktion. Virksomhederne i den farmaceutiske industri sætter særlig pris på DTU s kandidater, fordi de er i stand til at se ud over deres eget speciale. Hvad enten man selv er specialiseret i kemi, biologi, bioinformatik, apparatur eller patenter, har man samtidig et godt kendskab til de øvrige områder. Dermed har kandidater fra DTU let ved at samarbejde med virksomhedens øvrige specialister. Der er ingeniører med hele vejen, fra før syntesen af de første organiske molekyler til efter lægemidlet rammer produktionslinjerne i rustfrit stål. DTU det bli r til noget. På DTU Kemiteknik arbejdes der systematisk med design og produktion af lægemidler. Et arbejde, der omfatter udvikling af metoder til kontrolleret frigivelse af aktive stoffer, skalering af fremstillingsmetoder samt design, drift, instrumentering og kvalitetssikring af produktionsanlæg. 13

14 POTENTIALE LANG VEJ fra hypotese til tablet Bag hvert lægemiddel ligger års forskning og udvikling, der involverer tusindvis af mennesker. Processen er kompliceret, og kun en ud af af de mulige aktive stoffer, som forskerne undersøger, når gennem hele forløbet og ender som et lægemiddel. Hidtil har forskerne og industrien haft fokus på lægemidler, der kan bruges bredt til patienter med samme sygdom. Fremover er målet også at udvikle skræddersyede lægemidler, som rammer mindre bredt, men til gengæld præcist. Det vil hverken forlænge eller fordyre udviklingsprocessen, mener Kim Brøsen, der er overlæge på Odense Universitetshospital og professor i Human Farmakologi ved Syddansk Universitet. Hvis man konsekvent bygger de nye undersøgelser ind i de kliniske forsøg i fase 3, vil de ikke trække tiden ud. Og prisen vil i teorien være lavere. Ved man, at en bestemt type medicin med en bestemt virkningsmekanisme kun virker på 30 procent af patienterne, skal man kun inkludere patienter med den gensammensætning. Og man behøver færre patienter for at vise, at behandlingen virker, forklarer Kim Brøsen. Arne Rolighed om fremtidens kræftbehandling: Patienter slipper for unødig kemo En mere præcis behandling til kræftpatienter vil betyde, at mange kan undgå at få kemo, som ikke virker på dem, og i stedet gå direkte til den rigtige indsats. I dag må kræftpatienter leve med, at man prøver sig frem, fortæller Kræftens Bekæmpelses direktør Arne Rolighed. Kræftbehandling er langvarig og smertefuld og efterlader patienten med en række bivirkninger, blandt andet kvalme, hårtab, tørre slimhinder og influenzalignende symptomer, blandt andet grundet svækkelse af immunforsvaret. Desværre er det ofte kun bivirkninger, som patienten får ud af behandlingen. For man ved ikke på forhånd, hvem kemoen hjælper, og hvem den kun belaster. Det siger Arne Rolighed, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, der derfor glæder sig over udsigten til, at behandling i fremtiden i højere og højere grad bliver skræddersyet til den enkelte patient. Med skræddersyede indsatser bliver patienter ikke underlagt hårde kemokure, som de ikke har nytte af. Så det bliver et stort gennembrud, når man kan sætte korrekt og tidligt ind over for sygdommen i stedet for at prøve sig frem med de relativt brutale metoder, kemo, kniv og stråle, som man bruger i dag, siger Arne Rolighed. Sparer både liv og penge Han peger på, at den korrekte indsats både kan være en kombination af kendte og nye behandlinger og ét præparat, der er udviklet til at bekæmpe en særlig type kræft hos en specifik person. Personens biologi, målt på biomarkører som f.eks. dna og proteinstruktur, afgør, hvilken medicin personen har gavn af. Ud over bedre behandlinger til patienterne vil nye præcise indsatser tidligt i kræftpatienternes sygdomsforløb spare både tid og penge i sundhedssystemet, spår Arne Rolighed. Jeg kunne ønske, at man så vælger at bruge de sparede penge til ny forskning f.eks. i at finde flere biomarkører, der kan afgøre om en behandling virker på en given patient, siger han. Et sobert møde mellem læge og patient En yderligere gevinst er, at patienter i stigende grad vil blive mødt som hele personer. Når lægen skal vurdere både patient og behandling ud fra helt specifikke forhold, er det ikke længere bare f.eks. en brystkræftpatient, lægen har med at gøre. Nu er det en kvinde med helt særlige biologiske vilkår, der har en specifik variant af brystkræft. Det vil have positiv betydning for det 14

15 RENÆSSANCE Denne kompositionsbog fra Odense Løve Apotek blev påbegyndt i Den indeholder apotekets egne håndskrevne opskrifter på medicin m.m. Læger har skræddersyet medicin gennem århundreder Ved hjælp af kemi på computere kan lektor Birgit Schiøtt og andre forskere på Kemisk Institut ved Aarhus Universitet udvikle nye molekyler og dermed skabe en grundvidenskabelig base for bedre medicin. Medicin var gennem mange århundreder helt overvejende fremstillet specifikt til hver enkelt patient. Først da industrien overtog produktionen af lægemidler, begyndte behandlingen at rette sig mod sygdommen frem for personen, siger Poul Kruse, ekspert i farmaciens historie. psykologiske møde mellem læge og patient, mener Arne Rolighed mennesker i Danmark har eller har haft kræft. Ifølge Kræftens Bekæmpelse vil det tal stige i fremtiden. Skræddersyede behandlinger kan ikke udrydde kræft. Men behandlingerne kan blive mere effektive, så folk kan leve godt og leve længere. I dag dør 50 procent af alle, der får kræft, inden for fem år. Der bliver forsket massivt i at løse kræftens gåde og udvikle nye kræftbehandlinger, derfor er mit gæt, at antallet af overlevende efter fem år vil være mellem 80 og 90 procent i år Vi skulle gerne nå dertil, at kræft er noget, vi dør med og ikke dør af, siger han. Skræddersyet medicin er gammel vin på nye flasker. Farmaceuter har gennem århundreder blandet pulvere og ekstrakter til præparater tilpasset individet ud fra lægens direktiver, og først for 20 år siden sluttede denne produktion på apotekerne helt. Det forklarer Poul Kruse, som er ph.d., doktor og adjungeret professor i farmaciens historie og desuden formand for Dansk Farmacihistorisk Fond og Samling i Hillerød. Læge- og apotekervæsenet begyndte sit virke i 1500-tallet i forlængelse af reformationen. Apotekerne overtog den fremstilling af lægemidler, som de katolske klostre indtil da havde varetaget, forklarer Kruse. Lægen og apotekeren var nu underlagt kongen og statens love. Lægen ordinerede til hver enkelt patient, og apotekeren fremstillede lægemidlet ud fra lægens recept. I 1700-tallet begyndte staten at udgive de såkaldte farmakopeer, bøger med forskrifter for tilberedning af autoriserede lægemidler, men lægerne fortsatte i vid udstrækning med at sammensætte lægemidler til hver enkelt patient. Den rette lægekunst inddrog sygdommens individuelle natur, og patienter med samme sygdom skulle derfor ikke nødvendigvis have samme behandling. Først med lægemiddelindustrien, som tog fart gennem 1900-tallet, opstod standardvaren inden for medicin. Altså tabletter og præparater, der var udviklet til at behandle en sygdom uden hensyn til den individuelle person. Standardmedicin er i virkeligheden kun en parentes historisk set, fortæller Poul Kruse. Lægemiddelindustrien udviklede nye præparater med stærkere og ofte mere specifik virkning end tidligere kendt. Sideløbende med denne udvikling kom lægemiddelhåndbøgerne til med anbefalede behandlingsanvisninger. Herved blev den standardiserede medicin yderligere udbredt. Først i 1990 døde den skræddersyede medicin helt, siger Poul Kruse. Det skyldtes, at der nogle år før var kommet en lov, der stillede krav til medicinproduktion, som apotekerne ikke kunne honorere. Den individualiserede behandling forsvandt helt for kort efter at dukke op i kølvandet af forskningen i menneskets gener. Arne Rolighed, direktør i Kræftens Bekæmpelse, ser frem til, at skræddersyet medicin i fremtiden kan erstatte de mere brutale behandlingsmetoder, som f.eks. kemo, kniv og stråle. FOTO: JENS ASTRUP Computere er med til at give bedre medicin På Aarhus Universitet har man stor succes med at bruge computere i kampen for at gøre antidepressiv medicin bedre. Det er et ualmindeligt avanceret puslespil, der foregår bag de tykke mure på Kemisk Institut ved Aarhus Universitet. Her sidder et hold forskere nemlig med molekyler i adskillige varianter på computerskærmen og vender og drejer, lægger til og trækker fra, for at nå frem til nye måder at opbygge det optimale molekyle på. Det drejer sig om at finde noget, der passer sammen parvist mellem proteinet og lægemidlet. En knap kan jo ikke gå ind i en lynlås, så vi går ind og prøver at finde de atomgrupper, der passer sammen. fortæller lektor Birgit Schiøtt, der er en af de forskere, der sidder med molekylerne. Bedre antidepressiver Kemikerne på Aarhus Universitet bruger bl.a. deres viden til sammen med molekylærbiologer fra center for psykiatrisk grundforskning i Risskov at først forstå, hvordan antidepressive midler virker på det atomere plan, og derefter til at forsøge at udvikle bedre antidepressive midler end de eksisterende. For at forbedre medicinen går forskerne ind og kigger på det molekyle, der er udgangspunkt for den eksisterende behandling, og så begynder puslespillet med at udvikle variationer, der passer bedre ind i proteinet og derfor måske i sidste ende viser sig at virke bedre. Processen med at udvikle lægemidler er blevet meget mere avanceret. Det ser faktisk ud til at en af mine kemikolleger efter ca. 2 ½ år, baseret på vores modeller, har fundet et molekyle, der har nogle spændende egenskaber, siger Birgit Schiøtt. Avanceret udvikling Og det er gode nyheder, det giver nemlig basis for en udvikling af mere effektiv medicin med færre bivirkninger. Det at vi bruger computere nu, gør at processen med at udvikle lægemidler er blevet meget mere avanceret. Før var det lidt som at finde en nål i en høstak, men hvor man i 1960 erne løste en enkelt eller to proteinstrukturer om året, kommer der nu hvert år flere tusinde nye til, og i dag har vi en database med mere end proteinstrukturer, fortæller Birgit Schiøtt. Men selv om de er effektive, kan comp uterne ikke stå alene. Der vil altid være brug for forskere til at udvikle data, og til at afprøve de resultater computeren spytter ud. Birgit Schiøtt er dog ikke i tvivl om, at kemi på computere også i fremtiden vil betyde en afgørende forskel: Vi vil få en øget viden og i takt med det også få mere at fodre computeren med, hvilket vil resultere i mere raffinerede modeller og til sidst forfinede medikamenter uden så mange bivirkninger. Aarhus Universitet Nordre Ringgade 1, 8000 Århus C Tlf (+45)

16 det farmaceutiske fakultet københavns universitet Skræddersyet medicin......skræddersyede uddannelser Fokuseret Den danske farmaceutiske industri er i rivende udvikling og spiller en betydelig rolle også i international sammenhæng. Men hvis Danmark skal fastholde sin position, er der behov for fleksible, fokuserede uddannelser, som ruster fremtidens farmaceutiske frontløbere til forandring i en udfordrende og fagligt vidt forgrenet verden af lægemiddeludvikling. Størst Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet designer lægemiddelfaglige uddannelser sammenvævet af lægemiddeludviklingens forskellige faser. Uddannelserne giver derfor kernekompetencer, når det gælder alle faser af arbejdet i den farmaceutiske industri hvad enten det drejer sig om basisforskning, lægemiddelformulering, klinisk udvikling, lægemiddelfremstilling eller markedsføring. Undervisningsforløbene er skræddersyet industriens behov og både bachelorog kandidatuddannelser bliver løbende tilpasset i samarbejde med aftagerne. Det er årsagen til, at farmaceuter udgør den største akademiske faggruppe i industriens forsknings- og udviklingsafdelinger. Førende Fra landets internationalt førende universitet i hjertet af Medicon Valley har de studerende udsigt til de fremmeste vidensmiljøer i en verden af natur-, sundheds- og biovidenskab, og beliggenheden i Øresundsregionen gør Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet til en vigtig del af et internationalt vækstcenter for Health and Life Science. Moderne Fakultetets tætte forbindelse til den farmaceutiske industri har bl.a. båret frugt i form af Drug Research Academy et industriorienteret uddannelsesprogram, der har til opgave at uddanne forskere, som kan indgå målrettet i de integrerede forskningsmiljøer, der danner rammen om moderne lægemiddeludvikling. Samarbejdspartnere i Drug Research Academy er bl.a. Novo Nordisk, Nycomed, H. Lundbeck, LEO Pharma, Ferring, Hexal, Coloplast, Lægemiddelstyrelsen og Statens Seruminstitut. Opdateret At fastholde positionen som betydende aktør i en konkurrencepræget farmaceutisk verden nødvendiggør stadig faglig opdatering. Derfor tilbyder Det Farmaceutiske Fakultet et efter- og videreuddannelsesprogram i form af en lang række master- og ph.d.-kurser, der løbende skræddersys til bl.a. industriens behov for medarbejdere med fingeren på lægemiddeludviklingens hovedpulsåre. Bachelor i farmaci Kandidatuddannelse i farmaci Kandidatuddannelse i farmaceutisk videnskab Kandidatuddannelse i lægemiddelvidenskab Master of Industrial Drug Development Master of Pharmaceutical Regulatory Affairs Master of Drug Management 16