Referat. Mødets åbning. 1. Godkendelse af dagsorden for mødet. 2. Godkendelse af referat fra forrige møde i København 27. januar 2010.

Transkript

1 Nordisk Råd Mødegruppe Miljö- och naturresursutskottet, MN Mødetid 14. april 2010 Mødested Norge Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel Fax nordisk-rad@norden.org Referat 15. april Mødets åbning 1. Godkendelse af dagsorden for mødet Ingen bilag Formanden, Ann-Kristine Johansson bød velkommen til mødet. En særlig velkomst til suppleanterne Gerd Janne Kristoffersen og Tord Lien, der begge mødte for første gang. Samt til det nyvalgte observatørmedlem Johan Petterson fra Ungdommens Nordiske Råd. Formanden foreslog et nyt punkt på dagsordenen under pkt. 19. Eventuelt om mulig deltagelse i den 3. Nevsky Miljøkongres i Skt. Petersborg den maj afholdt af den parlamentariske forsamling til SNG-samarbejdet. Dagsordenen godkendtes med tilføjelse af ovennævnte punkt. 2. Godkendelse af referat fra forrige møde i København 27. januar Referat Miljö- och naturresursutskottet 27. januar 2010 kl. 9:00

2 Referatet fra mødet den 27. januar 2010 godkendtes. Verserende sager 3. Nord Pool a/or a 1 a 2 a 3 a 4 a 5 a 6 E 4/2010: Skriftlig spørsmål om innsyn i krafthandelprosessene i Norden Översättning fi - E 4/2010: Skriftlig spørsmål om innsyn i krafthandelprosessene i Norden Svar på E spørgsmål om innsyn i krafthandelprossesene i Norden E 5/2010: Skriftlig spørsmål om varsling av vedlikehold av kraftverk i Norden Översättning fi - E 5/2010: Skriftlig spørsmål om varsling av vedlikehold av kraftverk i Norden Svar på E varsling af vedlikehold av kraftverk i Norden Denna punkt behandlades gemensamt av Näringsutskottet och Miljö- och naturresursutskottet. Vid rådets möten den 27 januari i Köpenhamn gav docent i nationalekonomi, Thomas Tangerås, vid Institutet för Näringslivsforskning (IFN), en presentation för Näringsutskottet och Miljö- och naturresursutskottet av resultaten i sin forskningsöversikt - Hur väl fungerar konkurrensen på den nordiska elmarknaden? - angående prissättningen på den gemensamma nordiska elmarknaden, Nord Pool. Tangerås pekade i sin presentation på tre möjliga orsaker/förklaringar till de höga elpriserna: 1. Kylan ökade efterfrågan samtidigt som det låga kärnkraftsutnyttjandet i Sverige gjorde att billig elproduktion inte var tillgänglig när den behövdes. 2. Flaskhalsar i elnäten förhindrade export av billig el från södra Norge till Sverige och därför uppstod stora prisskillnader. 3. Producenterna har utövat marknadsmakt för att pressa upp priserna ytterligare Tangerås vill få tillgång till de data som är nödvändiga för att studera prisbildningen på elmarknaden. Tangerås menar att en ökad insyn kan ge mer kunskap om hur väl konkurrensen fungerar på elmarknaden och vad som styr priserna. Med anledning av Tangerås presentation vid förra mötet har den norske ledamoten i Miljö- och naturresursutskottet, Oskar Jarle Grimstad (FrP), ställt två skriftliga frågor (se bilaga) till NMR om dels, ministrarna vill diskutera större transparens för att säkra nödvändig insyn i krafthandel, dels om ministrarna vill undersöka möjligheter för en bättre koordinering vid stopp i större kraftverk för t.ex. underhåll för att undgå produktionsbortfall. side 2 af 17

3 På mødet uddeltes de endeligt af ministeren underskrevne svar på de to spørgsmål af Oskar Jarle E4/2010 og E5/2010. Indholdet var identisk med de foreløbige svar. Till detta möte var Mikael Lundin, CEO, och Siw Haugen, Director Communications, från Nord Pool Spot AS inbjudna för att ge sin bild av hur den nordiska elmarknaden fungerar och möjliga orsaker till de höga priserna på el i vinter. På mødet præsenterede Michael Lundin, administrerende direktør i Nor Pool Spot AS sin vurdering af situationen og den rejste kritik. Præsentationen kan i sin helhed ses ved henvendelse til Sekretariatet. Lundin fremførte i overensstemmelse med de modtagne svar på de skriftlige spørgsmål at Nord Pool har høj grad af gennemsigtighed, når det gælder aggregerede ex-post data. Derimod giver man ikke oplysninger om de enkelte markedsaktørers budgivning; idet man frygter at sådanne informationer ville kunne misbruges af andre aktører. Endvidere blev det oplyst, at myndighederne har fuld adgang til alle informationer i Nord Pool. Nord Pools giver alene de forskere, som myndighederne har udpeget, adgang til data. Med hensyn til vinterens tidvis meget høje el-priser i visse dele af Norden pegende Lundin som årsager på den ekstreme kulde, på de transmissionsmæssige flaskehalse blandt andet mellem Syd-Norge og Midt- Sverige og endelig, at en del af produktionskapaciteten var faldet bort på grund af vedligeholdelse og reparation af nogle store værker. I den efterfølgende debat og uddybende spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne kom det frem, at der fra Nord Pool s side ikke sås noget særligt behov for justeringer i eksisterende praksis, idet Nord Pool fungerer som en effektiv formidler i den udviklede markedsstruktur for det fælles, liberaliserede nordiske el-marked. Formanden takkede for indlæg og kommentarer. Det blev foreslået, at udvalgene holder fortsat fokus på dette område blandt andet gennem det etablerede rapportørskab om vedvarende energi (se dagsordenspunkt. 5). Erhvervs- og Miljø- og Naturresurseudvalgene tog informationen til efterretning og anmodede rapportørskabet for vedvarende energi om at følge med i udviklingen omkring det fælles nordiske el-marked. 4. Nordpassagen i Arktis a/or Inga bilagor Denna punkt behandlades gemensamt av Näringsutskottet och Miljö- och naturresursutskottet. side 3 af 17

4 Sekretariatet havde inviteret Tor Husjord fra Maritimt Forum til at præsentere deres tanker om Helhetlig sjøsikkerhet som er et projekt som skal afdække hvordan man bedst kan organisere søsikkerheden i norsk territorialfarvand. Professor Tor Einar Berg fra Marintek (Norwegian Marine Technology Research Institute) deltog også. De fortalte at der sker ca grundstødninger hvert år, og antallet stiger år for år. Med tanke på den øgede trafik i nordområdet/arktiske område er det afgørende at de nødvendige ressourcer bliver tilpasset de regionale forhold hvor man lægger vægt på fremtidig trafikgrundlag, lasttyper, hav- og kystmiljøets sårbarhed, den eksisterende infrastruktur og forventede klimaændringer. Anbefalingen til de nordiske politikere var, at man må deltage på IMOs (Internationale Maritime Organisation) møder, og det ville være fordelagtigt, hvis man kunne tale med en fælles nordisk stemme i sådanne sammenhæng. Der blev påpeget at det er et område hvor der kræves mange internationale aftaler og som er meget juridisk kompleks, og det var oplægsholderne også enige i, men sagde, at uanset om der findes aftaler, så træder man til når der sker en ulykke, og der skal beredskabet være i orden. Der findes mange fora, som behandler disse spørgsmål bl.a. NORA, Arktisk Råd, IMO og EU. Der blev også spurgt om overvågningsspørgsmålet var fremme i Norge, om man pressede på myndigheder for at få til bedre satelitovervågning af området. Dette var ikke noget som Maritimt Forum eller Marintek fokuserede på, men de ønskede gerne fokus på dette fra politikerne. Afslutningsvis konkluderede Ann-Kristine Johansson, at udvalgene funderer videre over hvordan man kan arbejde videre med denne sag, og foreslog at man til septembermødet igen sætter sig sammen og indkalder flere interessenter for at uddybe emnet mere. Næringsudvalget og Miljø- og naturresurseudvalget besluttede at arbejde videre med emnet og holde et fællesmøde om det igen på septembermødet. 5. Arbejdsgruppen om fornybar energi, statusrapport april 2010 Ingen bilag Denna punkt behandlades gemensamt av Näringsutskottet och Miljö- och naturresursutskottet. Baggrund På fællesmødet mellem Erhvervsudvalget og Miljø- og Naturresurseudvalget den 27, januar 2010 i København blev henholdsvis Ole Vagn Christensen og Anita Brodén udpeget som rapportører med den opgave at fremlægge udkast til udvalgsforslag om, hvordan man kan skabe et højre ambitionsniveau inden for det nordiske energisamarbejde, se på potentielle udviklingsmuligheder for produktion af vedvarende energi i nordisk perspektiv og mulighederne for at eksportere et eventuelt energioverskud. Rapportørskabet havde sit første møde i København d. 6. april Næste møde planlægges afholdt inden sommerferien side 4 af 17

5 Opgaven Efter en drøftelse af forventningerne til arbejdet var der enighed om, at fokusere på at se på mulighederne i mest omkostningsøkonomisk at forøge den vedvarende energiproduktion og transmissionskapaciteten i Norden set under et. Både energiproduktionen og dennes integrering i det almene forsyningsnet gennem udbygning med højteknologisk transmission er af vigtighed. Alle relevante vedvarende energikilder skal indgå. Arbejdet bør undersøge hvilke barrierer, der virker dæmpende på et nordisk samarbejde om øget vedvarende energi og at påpege hvilke virkemidler teknologiske, organisatoriske og politisk-økonomiske - der kan sætte yderligere gang i et nordisk samarbejde på et højere ambitionsniveau. Om muligt bør der fra parlamentarisk side kunne anvises konkrete løsningsveje for at virkeliggøre visionerne. Der bør samarbejdes om at opfylde de nationale mål, som de nordiske lande har sat op som følge af EU-målsætningerne for vedvarende energi, men en samlet nordisk satsning må gerne nå langt højere. Der var enighed om, at også spørgsmålet om nordiske samarbejde om at styrke energieffektiviseringer er af stor betydning. Dette spørgsmål må køre parallelt med nærværende rapportørskab. Arbejdsmetode Rapportørskabet tilstræber at udarbejde udkast til fælles udvalgsforslag til septembermødet Udvalgsforslaget bør sigte til at befordre og understøtte og eventuelt løfte eksisterende nordiske samarbejdsinitiativer og planer. Rapportørskabet ønsker i fornødent omfang som led i processen, undervejs i arbejdet at føre dialog med fora, der er relevante for arbejdet. Desuden ønsker man at holde muligheden åben for eventuelle politiske kontakter, såvel fra rapportørskabet som fra de samlede to NR-udvalg både før, i forbindelse med, og efter afgivelse af udvalgsforslag/rekommandation. En mulighed kun være at forsøge at arrangere et møde med årets Nordisk Ministerråds formandskab, den danske minister for Klima og Energi, Lykke Friis for at få en politisk drøftelse af spørgsmålet eventuelt i forbindelse med NR-septembermøderne i Stockholm. Igangværende initiativer Gruppen har sat sig ind i pågående initiativer på området, både fra Nordisk Råds side og fra Nordisk Ministerråds side, bl.a. har man kigget på 3 sager som Miljø- og naturresurseudvalget og Næringsudvalget har behandlet tidligere, A 1456 Medlemsforslag om Havvindmøller i Østersøen, A 1461 Medlemsförslag om gemensam nordisk elcertifikatmarknad og B 262 Ministerrådsforslag om Handlingsprogram for energiområdet Ved mødet i København deltog Jørgen Calundann, formand for Nordisk Ministerråds arbejdsgruppe for vedvarende energi (AGFE) som ligger under embedsmandskomitéen for Næring, Energi og Regionalpolitik (EK-NER). Calundann orienterede om arbejdsgruppens prioriteringer for 2010, blandt andet et projekt, Nordic Testing Ground for EU RES- direktiv (direktiv om forøgelse af den vedvarende enerig) om samarbejdsmekanismerne (Coop- Mex) som skal undersøge hvordan de nordiske lande kan bruge samarbejdsmekanismerne til at handle med statistikker, sådan at hvis et land producerer for meget vedvarende energi i forhold til de nationale EU-mål, så kan et andet land købe det overskydende statistiske bidrag til sin egen statistik i en bestemt tidsperiode. Videre arbejder arbejdsgruppen med fokus på off-shore vindkraft i 2010 og planlægger også et udredningsarbejde om bioenergi fremtidige ressourcer, efter at EU-landene ultimo juni fremlægger deres nationale handlingsplaner. side 5 af 17

6 Næringsudvalget og Miljø- og naturresurseudvalget tog orienteringen til efterretning og gav arbejdsgruppen mandat til at arbejde videre og præsentere et muligt udvalgsforslag til septembermødet. 6. Nordisk pantsystem Ingen bilag Punktet behandles fælles med Miljø- og naturresurseudvalget Formanden for Miljø- og Naturresurseudvalget Ann-Kristine Johansson orienterede udvalgene om, at den forventede rapport om pantsystemer bliver præsenteret den 1. juni, og udvalgene får derfor rapporten til behandling på sommermøderne Næringsudvalget og Miljø- og naturresurseudvalget tog orienteringen til efterretning. Miniseminar om fremtidens jord- og skovbrug 7. A 1483/miljö Medlemsforslag om en nordisk jord och skogbrukspolitikk 1 2 A 1483/miljö: Medlemsförslag om en nordisk jord- och skogsbrukspolitik Program - miniseminar om fremtidens jord- og skovbrug Den socialdemokratiske gruppe har i oktober 2009 fremsat medlemsforslag A 1483/miljö om en nordisk jord- och skogbrukspolitik; se bilag 1. Resumé af medlemsforslaget I forslaget anlægges et sammenfattende syn på jord- og skovbrugspolitikken i en forståelsesramme, der aktualiseres af udfordringerne inden for klimaforandringer og øget behov for vedvarende energi. I medlemsforslaget gennemgås de mange aspekter, som jord- og skovbruget udgør i de moderne globaliserede samfund; herunder balancen mellem fødevareproduktion og produktion af bioenergi. Jord- og skovbrugets behov for egen udvikling gennem nye og økologiske produktionsmetoder nævnes, samtidig med, at der efterlyses en mere omfattende beskrivelse af de klima-positive effekter, som et tilpasset jord- og skovbrug kan have. Jord- og skovbrugspolitikken har stor betydning for befolkningens friluftsliv, miljø og dyrevelfærd; ligesom den har indflydelse på beskæftigelsen og hele udviklingen af landdistrikterne i de nordiske lande samt for udviklingspotentialerne i udviklingslandene ikke mindst for kvinders vedkommende. Endelig omtales behovet for en fælles nordisk målformulering i forbindelse med EU s justering af den fælles side 6 af 17

7 landbrugspolitik i Medlemsforslaget afsluttes med at foreslå, at Nordiska rådet rekommenderar Nordiska ministerrådet att göra en gemensam nordisk forskningsinsats om vilka effekter klimatförändringen har på det nordiska jord- och skogsbruket och vilka anpassningsåtgärder som krävs att inom ramen för globaliseringssatsningen främja Norden som en kunskaps- och kompetensregion inom jord- och skogsbruksområdet och att Nordiska rådet rekommenderar de nordiska ländernas regeringar att formulera en nordisk sysselsättningspolitik för jord- och skogsbruket att göra en gemensam nordisk satsning på stöd till utvecklingsländerna så att dess kan säkra den egna livsmedelsproduktionen och särskilt stödja kvinnornas möjligheter att producera livsmedel och utveckla produktionsformerna. På udvalgets seneste møde blev det besluttet at afholde et miniseminar om problemstillingen. På den baggrund har sekretariatet og formandskabet tilrettelagt et miniseminar den 14. april 2010; se program for arrangementet i bilag 2. Noter fra Miniseminaret Nella Mikkola fremhævede den store betydning, som den fælles landbrugspolitik hidtil har haft for såvel fødevaresikkerhed som landbrugernes og landdistrikternes vilkår. Hun fandt, at Søjle 1 (den almindelige landbrugsstøtte) fortsat ville have stor betydning i landbrugspolitikken sammen med Søjle 2 (miljø- og landdistriktsstøtten). Mikkola henviste bl. a. til den betydning, Søjle-1-ordningerne har haft for bevarelse og udvikling af de mindre bedrifter i EU-landene. Landbruget er generelt set økonomisk presset, idet den gennemsnitlige indkomst nu ligger på under halvdelen af det gennemsnitlige i samfundet. Landbrugsstøtten udgør i gennemsnit 50% af landbrugets indtægt de nordiske lande ligger i den højeste ende, og støtten udgør således over halvdelen af indkomsten. Der er store udfordringer for landbruget: ubalance på markederne, konkurrence fra 3. lande, der ikke har samme standarder for bæredygtig produktion. Mikkola advokerede for, at der blev gennemført markedsstabiliserende initiativer, at landbrugsstøtten opretholdes og i højere grad rettes mod de aktive landbrugere samt at bøndernes stilling styrkes i forædlingsvirksomheden. Mikkola berettede desuden, at der er mange holdninger til landbruget, landbrugsstøtten og hele landbrugspolitikken. I COPA-COGECA, der omfattet mere end 70 organisationer fra 27 EU-medlemslande, er det svært at nå til enighed om alle aktuelle spørgsmål. Spørgsmål og kommentarer fra udvalgsmedlemmerne til Nella Mikkola berørte bl. a. udviklingsmuligheder for jord- og skovbrug i Norden, vandmiljøet i Østersøen; herunder effektivisering af landbruget i eksempelvis Polen, skovbrugets rolle, konsumenternes rolle i at påvirke landbrugets produktion og produktionsmetoder, behovet for og potentialerne i at overføre store midler fra Søjle 1 til Søjle 2 blandt andet med henvisning til, at undgå at landbrugsstøtten kapitaliseres i jordpriserne og derved gør det sværere for unge at etablere sig i landbruget. Landbrugspolitikken bør udformes, så den tjener til at gøre jord- og skovbruget til en del af løsningen på miljø- og klimaproblemerne og ikke en del af problemet! Erik Steen Kristensens Powerpoint præsentation kan ses på eller ved henvendelse på Sekretariatet. Nogle opsummerende punkter var: side 7 af 17

8 1. Udfordringer for jord- og skovbrugssektoren? Erhvervet er i dyb krise til trods for, at man har modtaget store del af indtægterne fra offentlig støtte gennem mange år. Jordbuget og følgeindustrierne står i dag for ca. 50% af den samlede klimagasudledning. Stigende efterspørgsel på biomasse og samtidig stigende pres på natur, vandog jordressourcerne på grund af klimaforandringer og tab af næringsstoffer fra jordbruget 2. Udfordringer og potentiale i produktionen af bioenergi? Jord- og skovbruget har et kæmpe stort potentiale til at producere mere bioenergi, men nutidens produktion af biobrændstoffer er ubæredygtige og i direkte konkurrence med fødevareproduktionen. Der er behov for et teknologisk gennembrud i anden generations teknologier 3. Hvilke afgrøder og dyrknings systemer giver stor produktion og løser en del af miljøproblemerne? Skov og flerårige energiafgrøder (C4 m.fl.), mellem- og efterafgrøder og andre græsmarksafgrøder som kan anvendes til bioenergi 4. Hvilke udviklings muligheder for jord- og skovbruget? Lukkede næringsstofkredsløb, mere permanent plantedække, fordoble udbyttet, hvor også produktionspotentialet i den cellulosebaserede biomasse udnyttes til føde, fiber og brændstof 5. Hvilke tiltag er nødvendige? Mere F&U i teknologier/bio raffinaderier som kan udnytte græsmarksafgrøder og anden celluloseholdig biomasse. Mere transnationalt og internationalt F&U samarbejde, miljøproblemer respekterer ikke nationale grænser. Politiske tiltag/regulering af markedet som sikrer en langsigtet bæredygtig udvikling af jord- og naturressourcerne. Hans Frederik Hoens Powerpoint præsentation kan ses på eller ved henvendelse på Sekretariatet. Nogle vigtige punkter var: Skovenes globale CO2-regnskab: Den store forskjellen er i tropiske land med sterk avskogning. FNs klimapanel anslår at denne avskogningen i dag medfører et utslipp på 5800 millioner tonn CO2 pr år (IPCC 2007) Nettobindingen i verdens skoger totalt er usikker anslagene varierer fra ca til millioner tonn CO2 pr år. Dvs. utenom avskogningsområdene bindes årlig ca millioner tonn CO2 netto (etter avvirkning og naturlig avgang). Til sammenligning: totale menneskeskapte utslipp av fossilt brensel (inkl. sement-produksjon) er ca millioner tonn CO2. Vigtige fremtidige satsningsområder: 1. Stor fokus på hvilke effekter klimaforandringen har på det nordiske skovbrug og hvilke tilpasningsmuligheder der er nødvendige. Etablering af genetiske lommer for løvtræer. Rødgran i et forandret klima, Askedød. 2. Stor fokus på bioenergi fra skov- og landbrugsarealer Hvordan sikres en bæredygtig udnyttelse? Fornyet interesse for skovrejsning? Landskabelige interesser. 3. Øget kommunikation og videnopbygning indenfor regionen for at sikre at skovbruget er bæredygtigt. Alternative indtægtsmuligheder og skovens lokale værdier. 4. Skovene får stigende betydning for rekreation og sundhed. Temaet natur og sundhed er allerede i fokus, og dette vil stige fremover. side 8 af 17

9 Spørgsmål og kommentarer fra udvalgsmedlemmerne til Erik Steen Kristensen og Hans Frederik Hoen berørte blandt andet, hvorvidt de nordiske lande kunne være ledende inden for jord- og skovbrugsforskningen, en vurdering af, om CO2-bindingen i skove- og skovjorder er videnskabeligt bevist, hvilken tidshorisont, der må forventes, inden 2. og 3. generations biobrændstof er kommercielt rentabelt, hvor meget halm (til biobrændsel) kan der fjernes fra agrene, uden at jordens langsigtede dyrkningskraft forringes, spørgsmålet om vægtning af økonomiske midler i henholdsvis Søjle 1 og Søjle 2 i EU-landbrugspolitikken. Der var enighed blandt de to indlægsholdere, om at de nordiske forskningsmiljøer er stærke, og at der er etableret gode netværk og samarbejdsrelationer. Desværre findes der kun meget begrænset nordisk forskningsfinansiering, men de nordiske netværk og projekter kan anvendes som rampe for at søge EU-finansiering. E. S. Kristensen vurderede, at der fremover bør flyttes store beløb til Søjle 2, hvorved samfundene reelt kan påvirke adfærd, produktion og miljøpåvirkning i landbrugserhvervet. Gentagne års fjernelse af halm fra agrene har vist sig at kunne give problemer for frugtbarheden; en løsning kunne være etablering af efterafgrøder. H. F. Hoen mente, der ikke er nogen tvivl om, at skoven, forstået som træerne, sænker CO2. Der er en faglig afklaring i gang af, i hvilket omfang skovjorden, under træerne også binder CO2. Hvis det økonomisk og miljømæssigt er forsvarligt, ville en gødskning af skovjorderne bidrage positivt til skovenes samlede evne til CO2-optag. Ann-Kristine Johansson takkede for indlæggene og spørgsmålene. En foreløbig vurdering kunne være, at udvalget i sit fortsatte arbejde med problemstillingen og medlemsforslag A 1483/miljö tager sigte på forslag om: (Fokus) nogle konkrete rekommandationer til Ministerrådet om styrkelse af den nordiske jord- og skovbrugsforskning, bæredygtig indretning af jordbrugsproduktionen i Norden og en fælles nordisk indsats i forhold til at sikre, at EU s langsigtede landbrugspolitik bliver bæredygtig, (Idé-udvikling) en opfordring til Ministerrådet om at arrangere en nordisk konference med arbejdstitlen Jordbruget fra miljøproblem til klimaløsning, hvor der skal ses på de langsigtede visioner i Norden, Europa og globalt. (Synergi) Størst mulig vekselvirkning mellem de to elementer (fokus og idé-udvikling) bør tilstræbes. Miljø- og Naturresurseudvalget tager informationen til efterretning og anmoder Sekretariatet om, på baggrund af dagens seminar, at udarbejde oplæg til udvalgets videre arbejde med medlemsforslag A 1483/miljö. Nye sager 8. A 1492/miljö: Medlemsförslag om problem som björnar och vargar och deras förflyttande orsakar människor och husdjur i Norden 1 A 1492/miljö: Medlemsförslag om om problem som björnar och side 9 af 17

10 vargar och deras förflyttande orsakar människor och husdjur i Norden Lauri Oinonen har i februar 2010 fremlagt medlemsforslag A 1492/miljö om problem som björnar och vargar och deras förflyttande orsakar människor och husdjur i Norden; se bilag. Resumé af medlemsforslaget Medlemsforslaget indledes med at berette om, at der i Finland, systematisk på initiativ af eller med godkendelse af myndighederne, i midten af 1990 erne blev udsat individer af bjørn, ulv og los i visse områder. De berørte grundejere var indforståede, men almenheden i udsætningsområderne blev ikke informeret eller inddraget i beslutningerne. Forslagsstilleren finder dette kritisabelt, blandt andet fordi de udsatte rovdyr kan vandre over store afstande og derfor få betydning udenfor de arealer, hvor de konkret er udsat. Rovdyrene vandrer også over landegrænser. Det omtales, at den svenske rovdyrpolitik for at holde ulvestammen genetisk sund - kan indebære, at der årligt i Mellem-Sverige skal udsættes 1-2 ulve fra Finland eller Rusland. Herefter opremses de officielle bestandsstørrelse for ulve i en række europæiske lande. Det konstateres, at ulven som art ikke er ved at uddø. Det anføres, at de finske indbyggere ved udsætningen af rovdyr er blevet udsat for en fare, der strider mod grundlovens bestemmelser om retten til liv, personlig frihed og integritet. Medlemsforslaget afsluttes med at foreslå, at Nordiska rådet rekommenderar Nordiska ministerrådet att vidta åtgärder för att man i Norden ska återgå till situationen för början av 1990-talet, då människorna kunde åtnjuta sin grundlagsenliga trygghet när det gäller faror orsakade av stora rovdjur att utreda varför man inte har velat och uppenbarligen fortfarande inte vill informera medborgarna ärligt och öppet om flyttning och inplantering av stora rovdjur att utreda om hemlighållandet av rovdjursflyttningen beror på att man vet att en majoritet av medborgarna understöder flyttningarna, men att de strider mot grundlagen. Behandling Udvalget drøftede det fremsatte forslag, og der var enighed om, at såvel atsætninger som den bagvedliggende argumentation i A 1492/miljö i sit udtryk er uforenelig med Nordisk Råds pågående arbejde med rovdyrforvaltningen i Norden. Forslaget bør ikke nyde fremme. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning og besluttede at fremsende betænkning til Præsidiet med anbefaling om ikke at foretage sig yderligere i anledning af medlemsforslag A 1492/miljö. Afholdte møder 9. HELCOM's 5. Stakeholder Conference den 3. marts 2010 i Helsingfors side 10 af 17

11 Ingen bilag HELCOM afholdt den 3. marts 2010 sit 5. åbne møde for interessenter omkring Østersøens miljø. Konferencens emne var: Ét mål, én retning, mange løsninger mod gennemførelsen af Østersøhandlingsplanen. Raija-Liisa Eklöw repræsenterede Nordisk Råd på mødet. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning. 10. Møde i Bruxelles den 2-3. marts 2010 om radioaktivt affald: Sellafield og Europa 1 Sluterklæring fra Conference in Brussels 3rd March 2010 Jan Lindholm deltog i ett seminarium om kärnavfall och kärnkraftssäkerhet i Bryssel 2-3 mars Arrangörer var NGO erne Bellona Foundation, Lofoten mot Sellafield samt Sellafield verket. De to NGO er udarbejdede en sluterklæring fra seminaret; se bilag (engelsk). Jan Lindholm höll ett tal på seminariet som fokuserade på kärnkraftssäkerhet samt några av de svenske erfarenheter vad gäller bevaring av kärnkraftsavfall. Nästa Sellafield- seminarium förväntas att hållas 2011 i Nordnorge och 2012 i Sellafield, UK. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning og bemyndigede formandskabet til at holde sig orienteret om udviklingen i Sellafield. Kommende møder 11. Parlamentarisk udveksling til Nordvest Rusland, Leningrad og Kaliningrad oblaster den maj 2010 Ingen bilag side 11 af 17

12 Præsidiet har anmodet Miljø- og Naturresurseudvalget om at udpege 2-3 medlemmer til at indgå i Nordisk Råd delegationen. På udvalgets seneste møde blev ingen medlemmer udpeget, men der var fortsat mulighed for tilmelding. Ingen medlemmer udpegedes. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning. 12. Rundbordsmøde mellem Nordisk Råd og føderale russiske parlamentarikere i Bergen, Norge maj Udkast til program - Rundbordsmøde mellem Nordisk Råd og føderale russiske parlamentarikere i Bergen maj 2010 På udvalgets seneste møde udpegedes Per Rune Henriksen til at deltage. Der er fortsat mulighed for yderligere deltagere. Ingen yderligere medlemmer udpegedes. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning. 13. Interparlamentarisk møde den 1. juni 2010 i Bruxelles mellem Europaparlamentet og repræsentanter for EU-landenes nationale parlamenter om revsionen av EU's fælles fiskeripolitik Programme Inter-Parliamentary Committee meeting with National Parliaments on 1 June 2010 Invitation letter from CU Committee on Fisheries - Inter- Parliamentary meeting Noter EPP tematic study visit - INTER-PARLIAMENTARY COOPERATION ON THE COMMON FISHERIES POLICY AND ITS FUTURE REFORM Med henvisning til Lissabon-traktaten og som led i Europaparlamentets arbejde med revision af den fælles fiskeripolitik ønsker Europaparlamentet at involvere medlemslandenes nationale parlamenter bl.a. gennem afholdelsen af et interparlamentarisk møde den 1. juni Se vedlagte invitation og program til møde den 1. juni 2010 på politisk niveau mellem side 12 af 17

13 Europaparlamentets fiskeriudvalg og repræsentanter fra de 27 nationale parlamenter. Nordisk Råd samt parlamenterne i Island og Norge kan deltage som observatører i dette møde. Det planlægges at invitere medlemmer af Europaparlamentets Fiskeriudvalg på en studietur om nordiske fiskeriforvaltningssystemer i perioden juni. Dette bliver i sammenhæng med Vest-Nordisk Råds temamøde om fiskeripolitik på Island, se dagsordenspunkt 14. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning og udpegede Ann-Kristine Johansson og Per Rune Henriksen til at repræsentere Nordisk Råd ved det interparlamentariske møde den 1. juni 2010 i Bruxelles om revisionen af EU s fælles fiskeripolitik. 14. Vestnordisk Råds temamøde den juni 2010 på Island om de vestnordiske landes erfaringer med forskellige fiskeriforvaltnings-systemer Ingen bilag Vestnordisk Råd holder i 2010 sin temakonference den juni. Temaet er: De vestnordiske landes forskellige fiskeriforvaltningssystemer. Der planlægges ankomst til Reykjavik med busudflugt til Sauðarkrókur i Nordvest-Island, hvor der er konference den juni. Et foreløbigt program for temamøde-arrangementet blev uddelt på udvalgsmødet Med henvisning til Miljøudvalgets engagement i revisionen af EU s fælles fiskeripolitik (se også dagsordenens punkt 13), foreslås det, at Nordisk Råd i forbindelse med Vestnordisk Råds temamøde inviterer repræsentanter fra Europaparlamentets Fiskeriudvalg på en studietur for at få indblik i de nordiske erfaringer med fiskeriforvaltning. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning og udpegede Ann-Kristine Johansson, Guðfríður Lilja Grétarsdóttir og Per Rune Henriksen til at repræsentere Nordisk Råd på Vestnordisk Råds temamøde 2010 om forvaltningssystemer for fiskeriet og at varetage værtskabet for en mulig besøgsdelegation fra Europaparlamentets Fiskeriudvalg den juni 2010 i Island. 15. Miljø- og Naturresurseudvalgets sommermøde til Svalbard den 28. juni - 2. juli 2010 side 13 af 17

14 1 3. udkast Program for sommermøtet på Svalbard for Kultur- og utdanningsutvalget og Miljø- og naturressursutvalget Selve udvalgsmødet finder sted om bord på Sysselmandens fartøj. Det foreslås, at bl. a. drøftelser af spørgsmålet om fremtidig klimaindsats i Nordisk Råd regi, samt de foreløbige meddelelser fra Nordisk Ministerråd om udvalgets rekommandationer sættes på dagsordenen. Desuden foreslås det, at udvalget generelt drøfter planerne for det fremtidige arbejde i Endelig har repræsentanter fra NordForsk tilbudt at deltage og give en indføring i denne nordiske institutions virkefelt. Miljø- og Naturresurseudvalget godkendte dagsordenspunkter og programudkast for sommermøde i uge 26, 2010 til Svalbard, der foretages sammen med Kultur- og Uddannelsesudvalget. Formandskabet bemyndiges til at foretage den videre planlægning af sommermødet i samarbejde med den norske delegation og Kultur- og Uddannelsesudvalget; herunder at repræsentanter fra Nordforsk inviteres til at give en orientering om det nordiske forskningssamarbejde. Diverse 16. Nordisk Råds natur- og miljøpris - tema for Oversigt over temaer for Natur- og Miljøprisen Det er den af Nordisk Ministerråd nedsatte bedømmelseskomité, der udpeger modtageren af Nordisk Råds Natur- og Miljøpris. En oversigt over Bedømmelseskomiteens medlemmer blev uddelt på mødet. Det er også Bedømmelseskomitéen, der fastlægger temaet for det kommende års miljøpris. Bedømmelseskomitéen holder sit næste møde i maj, hvor temaet for 2011 skal fastlægges. En oversigt over miljøprisens temaer for fremgår af vedlagte bilag. Til mødet er som repræsentant for Bedømmelseskomitéen inviteret Hans Henrik Christensen, direktør i den danske Skov- og Naturstyrelse under Miljøministeriet. I dialogen med Hans Henrik Christensen kom følgende synspunkter frem: Natur- og Miljøprisen er vigtig for Nordisk Råd. Eventuelle evalueringer af prisen bør i givet fald ske i forbindelse med en gennemgang af alle de nordiske priser. Armslængde -princippet med politisk uafhængigt bedømmelsesudvalg bør fastholdes. Det er vigtigt, at der tænkes i publicitetsmæssige baner, når der udpeges tema og prismodtager. side 14 af 17

15 Vigtige emner på den miljøpolitiske dagsorden er aktuelt spørgsmålet om fremme af den vedvarende energi og situationen med udviklingen i Arktis eller i tilknytning til topforskningsinitiativets miljøprogram. Det ville være positivt med bredere, mere folkeligt appellerende temaer for prisen. For smalle temaer og udvælgelseskriterier kan hæmme den mediemæssige gennemslagskraft. Forslag om, at prismodtageren skal på en nordisk formidlings- og PR-turné i tiden før eller efter prisoverrækkelsen. Gerne mere generelt appellerende temaer og formidling heraf ( sex iere ). Benytte muligheden at fastholde en linje i temavalget evt. gennem rullende fem-årsplanlægning med mulighed for årlig justering og aktualisering af temavalg. Hans Henrik Christensen takkede for de konstruktive forslag og oplyste, at han ville bringe idéerne frem på Bedømmelseskomitéens kommende møde den maj, hvor såvel prismodtageren for 2010 skal udpeges, og hvor temaet for 2011 skal fastlægges. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning. 17. Svanemærket og krav til hoteller Ingen bilag På udvalgets seneste møde blev givet orientering om, at udvalgets formand i begyndelsen af januar 2010 har udtalt sig med støtte for det nordiske Svanemærket i forbindelse med en kritisk artikel i det danske dagblad Politiken, hvor visse mærkningsordninger for hotellers miljø- og energistandarder blev udsat for kritik. Det viste sig, at Svanemærket er dét af de eksisterende mærker, der stiller de stærkeste krav til hotellernes energiforbrug. Kriterierne for Svanemærkets i alt ca. 65 produktgrupper revideres løbende som led i en rutinemæssig procedure. Det kan i øvrigt oplyses, at Svanemærket i marts 2010 har uddelt sin licens nr Svanemærkets kriterier for hotelbranchen skal nu revideres. Arbejdet påbegyndes i høsten 2010 med henblik på færdiggørelse i En mulig reaktion og påvirkningsmulighed fra Miljø- og Naturresurseudvalget kunne være, at nogle medlemmer i fællesskab skriver en debatartikel med henblik på publicering i forbrugertidsskrifter (konsumenttidsskrifter) i de nordiske lande, hvor der argumenteres for, at Svanemærket bør bevares og udvikles som et stærkt forbrugersymbol også når det gælder mærkningen indenfor hotelbranchen. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning og bemyndigede formandskabet til fortsat at holde sig orienteret om udviklingen i arbejdet med Svanemærke-kriterierne for hotelbranchen. side 15 af 17

16 18. Nordisk Råds Årsberetning Nordisk Råds Årsberetning 2009, Dokument 1 Sekretariatet har utarbeidet et utkast til årsberetning for Nordisk Råd Miljø- og naturressursutvalgets beretning inngår i beretning på sidene Presidiet har tidligere besluttet, at årsberetningen utarbeides i en kortfattet versjon. Årsberetningen sendes ikke ut til offentligheten, idet Rådet fokuserer på andre publikasjoner for å informere om Rådets arbeid. Årsberetningen oversendes dog til den danske riksrevisjonen. Presidiet skal godkjenne årsberetningen. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning. 19. Eventuelt Ingen bilag Formanden informerede en invitation til den 3. internationale Nevsky Miljøkongres fra Den interparlamentariske Forsamling af De Uafhængige Samvirkende Medlemslande (SNG eller CIS) i Skt. Petersborg den maj Der er mulighed for, at Miljø- og Naturresurseudvalget kan sende repræsentanter til denne konference. Ingen udvalgsmedlemmer udpegedes til at deltage i konferencen. Miljø- og Naturresurseudvalget tog informationen til efterretning. side 16 af 17

17 Til stede Den socialdemokratiska gruppen (S) Per Berthelsen (S), Grønland, Suppleant for Aleqa Hammond Gerd Janne Kristoffersen (A), Norge, Suppleant for Per Rune Henriksen Ann-Kristine Johansson (s), Sverige Formand Lars Wegendal (s), Sverige Mittengruppen (M) Per Bisgaard (V), Danmark Raija-Liisa Eklöw (Lib), Åland Anita Brodén (fp), Sverige Den konservativa gruppen (K) Anne-Mari Virolainen (saml), Finland Sonja Irene Sjøli (H), Norge Den vänstersocialistiska gröna gruppen (VSG) Kristen Touborg (SF), Danmark Næstformand Guðfríður Lilja Grétarsdóttir (VG), Island Utan partigruppstillhörighet Tord Lien (FrP), Norge, Suppleant for Oskar Jarle Grimstad Forfald Den socialdemokratiska gruppen (S) Reijo Kallio (sd), Finland Mittengruppen (M) Jan Lindholm (mp), Sverige Den konservativa gruppen (K) Jørgen Lundsgaard (KF), Danmark Ungdommens Nordiske Råd Johan Pettersson Sekretariat Mette Vestergaard, Nordisk Råd, Danmarks delegation Jakob Hartmann Hansen, Nordisk Råd, Grønlands delegation Jaakko Hissa, Nordiska rådet, Finlands delegation Kjell Austin, Nordisk Råd, Norges delegasjon Eva Hjelm, Nordiska rådet, Sveriges delegation Jens Nytoft Rasmussen, Nordisk Råd Bente Øxseth, Nordisk Råd Michael Funch, Kommunikationsafdelingen side 17 af 17