Handlingsplan for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune

Transkript

1 Handlingsplan for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune Juni

2 Forord Bünyamin Simsek, Rådmand for Børn og Unge Thomas Medom, Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Unge i Aarhus fortjener ros for i stadig stigende grad at holde sig væk fra kriminalitet. Ud af de i alt unge i alderen år blev 377 individer sigtet for et kriminelt forhold i Antallet af sigtelser har aldrig været lavere. Samtidigt ses der generelt et fald i antallet af anmeldelser på 8% i samme periode. Der er grund til at anerkende den betydning og det ansvar, som medarbejdere og især forældre påtager sig i denne forbindelse. Med handlingsplanen her tegnes et billede af nogle af de fælles indsatser, som ligger bag den positive udvikling. En væsentlig del er forankret i samarbejdet i Lokalråd Aarhus SSP imellem skoler, sociale myndigheder og politiet. Det er dog også helt centralt, at handlingsplanens indsatser skal ses i forlængelse af det brede, forebyggende arbejde med børn og unge i Aarhus Kommune. Ungdomskriminalitet er en alvorlig sag, der kan have store konsekvenser senere i livet. Det er nødvendigt at fortsætte det målrettede arbejde for at nedbringe kriminaliteten yderligere for at skabe en tryg by. Handlingsplanen udpeger derfor en række indsatsområder, hvor Lokalråd Aarhus agter at skærpe kursen: Det gælder situationel forebyggelse, forældreansvar og udsatte boligområder. Det skal sammen med den øvrige indsats imødekomme vores overordnede mål om, at andelen af børn og unge i Aarhus, som sigtes, fortsat skal falde. God læselyst! 2

3 Ydre vilkår, grundlag og strategi Ifølge Folketingets vedtagelse af den såkaldte Ungepakke i 2010, skal kommunerne som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik udarbejde en plan for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminalitet. 1 I forlængelse af Retsplejelovens 113 skal der i hver kommune etableres lokalråd, der varetager den tætte kontakt til lokalsamfundet. Det fremgår også, at lokalrådets opgaver navnlig vil være drøftelse af den kriminalitetsbekæmpende og kriminalpræventive indsats i lokalområdet, herunder i tilknytning til SSP-samarbejdet. Af lokalrådscirkulæret (dec. 2006) fremgår det, at Lokalrådet også vil kunne bidrage med udarbejdelsen af en handlingsplan. Handlingsplanen har derfor fokus på den indsats, som kommunen og politiet er fælles om. I Aarhus Kommune har Byrådet besluttet at delegere beslutningskompetencen til rådmanden for Børn og Unge samt rådmanden for Sociale forhold og Beskæftigelse. Handlingsplanen udarbejdes i regi af Lokalråd Aarhus SSP i et samarbejde mellem Østjyllands Politi og Aarhus Kommune. Da der er tale om en årlig handlingsplan, vil en sådan have til formål at prioritere det kriminalitetsforebyggende arbejde fremadrettet. Hermed ligger fokus på udvikling. Det skal her pointeres, at de indsatser, som fremhæves i handlingsplanen, skal ses i forlængelse af det brede forebyggende arbejde, der har til sigte at styrke det forebyggende, foregribende og indgribende arbejde. Denne bredde betyder også, at dokumentet her ikke skal ses som et forsøg på at lave en udtømmende liste over samtlige indsatser, tiltag og projekter, der i sidste ende bidrager til den samlede kriminalitetsforebyggende indsats i Aarhus. 2 Aarhus Byråd vedtog i sommeren 2012 Forebyggelsesstrategien. Der arbejdes i strategien med et sæt af indikatorer (tegn) på, at et barn/en ung er i øget risiko for at udvikle risikoadfærd. Det kan defineres som adfærd, hvor der er risiko for, at man på kort eller lang sigt påfører sig selv eller andre skader af psykisk, fysisk og/eller social karakter. Der er en klar sammenhæng mellem en høj grad af risikofaktorer og graden af risikoadfærd. En nylig rapport fra SFI vedrørende risikoen for kriminalitet blandt unge understøtter denne tilgang. I rapporten identificeres forhold og begivenheder i opvæksten, som enten øger eller mindsker sandsynligheden for, at en ung begår kriminalitet. 3 Resultaterne viser blandt andet, at udsathed i en tidlig alder øger børnenes sandsynlighed for at begå ungdomskriminalitet. Der er øget risiko for at begå kriminalitet som 15-årig, når fx forældre har fået en betinget eller ubetinget dom eller, hvis moren har et alkoholproblem. 1 Servicelovens 19, stk. 2 og 3 2 Bilagt findes en oversigt over de indsatser, som Aarhus Kommune og Østjyllands Politi er fælles om. 3 På vej mod ungdomskriminalitet Hvilke faktorer i barndommen gør en forskel?, SFI

4 Der er også et ret entydigt mønster i tyngden af risikoadfærd hos den enkelte unge, idet unge, der har en høj grad af risikoadfærd på én indikator, ofte vil have høj grad af risikoadfærd på andre indikatorer. Dette skyldes, at de grundlæggende komplekse årsager til risikoadfærden hænger sammen med graden af beskyttende faktorer og risikofaktorer. Disse sammenhænge forklarer, at metoder til at mindske risikoadfærd og mulige tegn på mistrivsel - kan være de samme, selvom der er tale om vidt forskellige former for adfærd. Mængden af beskyttende faktorer og risikofaktorer såvel som indikatorer og indsatser kan systematiseres ud fra tre felter, der her illustreres i form af en trekant: Forebyggende Foregribende Indgribende Denne trekant kaldes forebyggelsestrekanten. En central pointe er, at forebyggelsestrekanten skal ses som en helhed. En anden central pointe er, at en indsats i det grønne felt også virker på unge med problemstillinger af en tyngde, der er lokaliseret i trekantens røde felt. Med udgangspunkt i forståelsesramme og model er der formuleret fire principper for en sammenhængende og helhedsorienteret forebyggelsesstrategi: 1. Forebyggelsen skal øge beskyttende faktorer og begrænse risikofaktorer Sammenhængen mellem trivsel, mistrivsel og risikoadfærd forklarer, at metoder til at mindske risikoadfærd kan være de samme, selvom der er tale om vidt forskellige former for adfærd. Disse metoder knytter sig til det mønster af årsagssammenhænge, der er forbundet med de beskyttende faktorer og risikofaktorerne. En virksom forebyggelsesindsats må derfor på alle tre forebyggelsesniveauer tage udgangspunkt i indsatser, der dels fremmer de beskyttende faktorer, som kan være forbundet med forældreinvolvering og familiens funktionsniveau; evne til selvregulering og selvkontrol; social kompetence; skoletilknytning og skolepræstationer, samt mindske de risikofaktorer, som er forbundet med fraværet af disse. 4

5 2. Forebyggelsen skal være for alle. Styrke de, der kan selv, understøtte de sårbare og hjælpe de, der har behov. Tænkningen i forståelsesrammen fordrer, at man rammesætter balancen mellem det generelle og det specifikke i den forståelse, at man fastholder eller udvikler en passende volumen i den generelle indsats i den forventning, at dette på længere sigt vil have en varig forebyggende effekt på mistrivsel og risikoadfærd. På samme tid er det naturligvis nødvendigt at have et beredskab til at kunne agere i forhold til konkrete problemstillinger. Det er vigtig at pointere, at en sammenhængende grøn indsats er en forudsætning for, at der kan opbygges virksomme beredskaber til håndtering af de problemstilligner, der viser sig blandt risikogrupper og de mest udsatte børn og unge. Dette understreges af, at sidstnævnte gruppe har potentielt størst effekt af de indsatser, der rettes mod alle børn og unge. 3. Forebyggelsen rettes mod den enkelte, fællesskabet og de institutionelle rammer De beskyttende faktorer og risikofaktorerne kan opdeles efter et individuelt, socialt og strukturelt perspektiv. I forhold til det individuelle niveau vil der være tale om en kompetencemæssig tilgang, hvor indsatsen fokuserer på at udvikle børn og unges mestringskompetencer. På det sociale niveau vil der dels være tale om en kompetencemæssig tilgang, hvor indsatsen skal sætte børn og unge i stand til at bidrage til og profitere af fællesskabet, men også om en strukturel tilgang, hvor de rammer, der stilles til rådighed for fællesskabet, har en betydning for, hvilke fællesskaber og aktiviteter der opstår. Den strukturelle tilgang har som selvstændigt niveau desuden en stor betydning f.eks. i form af fysiske rammer, organisering eller lovgivning. 4. Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger En forebyggelsesindsats må være sammenhængende både set i forhold til et aldersmæssigt 0-18-års perspektiv, men også set i forhold til det samlede problemkompleks. Indsatserne skal således som udgangspunkt ikke rettes mod enkeltstående problemer, men mod de bagvedliggende komplekse. De generelle trivselsfremmende indsatser rettet mod mindre børn bør således indgå i en samlet fremadrettet strategi for forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd, som dermed er medvirkende til at forebygge problematikker, der endnu ikke er konkret aktuelle. Hvad angår børn og unge i risikogrupper, må der i de beredskabs- og foranstaltningsmæssige indsatser tages højde for, at de mistrivselssymptomer og eventuel risikoadfærd, der giver anledning til iværksættelse af indsatser, oftest vil være en del af et komplekst sammenspil af problemstillinger, der kræver helhedsorienterede og differentierede indsatser, frem for et ensidigt fokus på enkeltstående problemstillinger hos barnet eller den unge. Basen for det kriminalpræventive arbejde er således alt det positive arbejde, der dagligt leveres af såvel forældrene til børnene og de unge, de lærere og pædagoger, der arbejder for at skabe gode og trygge rammer for vores alles børn og unge samt andre professionelle, som træder til, når et barn eller en ung har det svært. 5

6 Dette er på glimrende vis udtrykt i Børn og unge-politikkens vision, ifølge hvilken Aarhus Kommune arbejder for at skabe: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Målopfølgning Nedenfor findes en kort status på udviklingen i ungdomskriminaliteten set i relation til to nyformulerede mål. I bilagsmaterialet findes desuden en nærmere uddybelse af udviklingen opgjort på forhold som f.eks. alder, køn og gerningsindhold. I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at der er tale om små tal og små bevægelser, når vi opdeler en så lille population yderligere. Ser man på længere perioder, vil tendenser dog alligevel blive synlige. Meget få børn og unge kommer i løbet af deres barndom eller ungdom ud i kriminalitet. Ud af børn og unge i alderen år blev 377 individer sigtet for et kriminelt forhold i Det udgør blot 1,4% af den samlede population. Kriminalitet er et brud på en moral, som samfundet har ophævet til lov. Når man forbryder sig mod denne, risikerer man derfor at begynde en proces med eksklusion. For denne gruppe gør det sig derfor gældende, at kriminaliteten kan have store konsekvenser. Hvor disse konsekvenser relaterer sig til individet selv, har kriminalitet også konsekvenser for andre navnlig ofret. Til trods for den lave kriminalitetsrate har Aarhus Kommune et mål om, at andelen at børn og unge, som har en adfærd, der gør, at de sigtes for et kriminelt forhold, falder. Overordnet mål Andelen af børn og unge, som sigtes, skal falde Ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune fortsætter med at falde. På syv år er der sket et fald på hele 43% i antallet af sigtede børn og unge. Samtidigt ses et fald på 40% i antallet af sigtelser. Alene siden sidste år kan der konstateres et fald på 15% i antallet af unge, der sigtes for et kriminelt forhold. Samtidigt er antallet af forhold faldet med 6%. 6

7 Antal sigtede Antal sigtelser Figur 1: Udviklingen i ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune (antal sigtede og sigtelser under 18 år) Antal sigtede Antal sigtelser Læseforklaring: viser udviklingen i antallet af sigtede og sigtelser overfor unge under 18 år i Aarhus Kommune. Opgørelsen omfatter sigtelser efter: Straffeloven, Retsplejeloven, Våbenloven og Lov om euforiserende stoffer. Folketinget har med en hensigtserklæring om, at unge ikke stemples som kriminelle vedtaget, at det første forhold (som udgangspunkt) ikke fremgår af straffeattesten også kaldet en betinget notering. 4 Når en ung således har begået sit første kriminelle forhold er det derfor afgørende at få igangsat en passende indsats, hvis unge er i risiko for tilbagefald, da den unge ellers risikerer at ende i en situation, hvor hans/hendes adgang til den nok mest beskyttende faktor uddannelse begrænses eller i værste fald fjernes. Aarhus Kommune har derfor også et ønske om at styrke indsatsen overfor de, hvor kriminalitet er en tilbagevendende adfærd i deres liv. Delmål Andelen af børn og unge med tilbagefald skal falde (recidiv) Nedenfor ses nærmere på udviklingen blandt de unge ift tilbagefald til kriminalitet også kaldet gentagelseskriminalitet eller recidiv. 4 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), april

8 Andel af total antal sigtede Ser vi over hele perioden kan der spores en meget svagt faldende tendens ift andelen, der ikke sigtes året efter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i højere grad er tale om udsving mellem de enkelte år end en generel tendens for perioden 2007/08 til 2013/14. Overordnet set kan det bemærkes, at tre fjerde-dele af de børn og unge, som blev sigtet i 2013, ikke er blevet sigtet igen i 2014 (grøn søjle). Figur 2 Gentagelseskriminalitet (recidiv) Sigtede årige Ingen ny sigtelse Tilbagefald Tendenslinje 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 24,6% 21,3% 22,3% 20,6% 75,4% 78,7% 77,7% 79,4% 27,6% 24,9% 25,2% 72,4% 75,1% 74,8% Læsevejledning: viser udviklingen i gentagelseskriminalitet for gruppen af unge under 18 år. De individer, der blev sigtet i et kalenderår (måleperioden X), evalueres året efter (X+1) ift, om de her er blevet sigtet igen. Værdien 445 var således en opfølgning i 2014 på de, som blev sigtet i Y-aksen er opgjort i andele af det samlede antal sigtede for at gøre årene sammenlignelige. Andelen af tilbagefald stiger altså svagt, men det skal samtidigt ses i sammenhæng med at færre og færre unge sigtes (se figur 1, side 7). Derfor falder antallet af unge med tilbagefald når opgjort i absolutte tal. 8

9 Eksisterende indsatser Som nævnt indledningsvist er det i normalsystemet, at den primære kriminalitetsforebyggende indsats skal findes. Det er altså i stort omfang det grønne område af forebyggelsestrekanten. Foruden normalområdets generelt forebyggende indsats skal de initiativer, som fremhæves her, også ses som supplement til andre generelt forebyggende og foregribende og indgribende indsatser. Da der er tale om en årlig handlingsplan med fokus på udvikling, gør det sig selvfølgelig gældende, at der eksisterende en række andre indsatser end de, der her fremhæves som nye. Blandt de eksisterende forebyggende indsatser, som retter sig mod alle børn og unge, kan nævnes eksempelvist en fælles indsats omkring børn og unges adfærd i trafikken samt indsatser som social pejling og samtaler mellem generationer. Social Pejling er et tilbud til alle kommunens 5. klasser, som sigter på at forebygge risikoadfærd gennem italesættelse af såkaldte flertalsmisforståelser. Med indsatsen adresseres den mekanisme, at mennesket er et socialt væsen, der i de fleste tilfælde søger at passe ind i en social sammenhæng ved at efterligne, hvad andre (flertallet) gør. Menneskers adfærd påvirkes således af, hvad man tror, andre gør og derved forventer af en. Undersøgelser har dog vist, at det billede, mennesker har af andre, ikke altid er retvisende. Ved at udfordre dette billede af flertallet bliver det således muligt at arbejde med eksempelvist unges tilgang til rygning og alkohol, som er eksempler på risikoadfærd. Med indsatsen Samtale mellem generationer sættes der fokus på risikoadfærd og socialkapital gennem dialog på tværs af de unge og deres forældre. Målgruppen er eleverne i 7. klasser og deres forældre, der mødes og drøfter temaer som venskab og mobning, fester og alkohol og hvad der ellers rører sig i den konkrete elev-/forældregruppe. Der afholdes årligt arrangementer, som understøttes af et instruktørkorps på 20 medarbejdere på tværs af kommune og politi. Aarhus Kommune har sammen med Østjyllands Politi siden 2012 gennemført cirka 140 dialogbaserede workshops i folkeskolen 9. og 10. klasser og på ungdomsuddannelse med det formål for at forebygge radikalisering og diskrimination. På workshops ene drøfter man religiøs og politisk radikalisering og ekstremisme. Der arbejdes også med klassens trivsel og fællesskab og hvilken betydning diskrimination kan have i forhold til at starte en eventuel radikaliseringsproces. Som led i indsatsen har man også oprettet et Infohus, hvor private og professionelle kan henvende sig, hvis de har en bekymring omkring en konkret person. Ovenstående er eksempler på indsatser, som retter sig mod alle børn og unge. 9

10 Som målopfølgningen viser, er denne brede forebyggende og trivselsskabende indsats for klart flertallet af Aarhus børn og unge nok til at sikre, at de trives i sådan grad, at de ikke påbegynder en kriminel løbebane. Når først kriminalitet er opstået er en vurdering af risikoen for tilbagefald vigtig. Det er samtidigt vigtigt, at en passende indsats igangsættes. Én af hjørnestene i arbejdet med at screene den unge i forhold til tilbagefald er de faste tværfaglige 115-møder. På møder drøftes alle sager, hvor der er en kriminalitetsbekymring med det formål dels at afdække bekymringens karakter fra et bredt udbud af de professionelle omkring barnet. Formålet er samtidigt at få placeret et ansvar i forhold til bære oplysningerne ud fra mødet og ind i de besluttede samarbejdsfora mellem barn, ung, forældre og de professionelle. Det kan afhængigt af sagen ske via netværksmøder, bekymringsmøder og/eller underretninger. Der har som en del af risikovurderingen igennem de sidste par år været et øget fokus på den unges tilknytning til skole- og uddannelsessystemet. Dette sker ved at undersøge elevens fravær, (når der er tale om en skoleelev) og tilknytning og afbrud fra ungdomsuddannelse, når der er tale om de lidt ældre unge. Skole og uddannelsesinstitution betragtes her om en institutionel ramme, hvor det er muligt at arbejde med den unges trivsel. Samtidigt vil fraværet heraf kunne indikere (mis-)trivsel og en øget risiko for tilbagefald. I vurderingen inddrages ligeledes forhold relateret til den unges familie, fritid, venner mv. 115-mødet er således et eksempel på en indsats, der retter sig mod alle handlingsplanens tre målgrupper (uddybes nedenfor). Sidst er der også et ønske om at styrke indsatsen overfor de mest kriminelle. Overover denne gruppe kan TUS 5 nævnes som en af de centrale eksisterende indsatser. Nye indsatser Handlingselementet af planen (de nye indsatser) er bygget op med tre kapitler, som hver forholder sig til en målgruppe. Det første kapitel Børn og unge som er kriminalitetstruede er målrettet de, der kan betegnes som kriminalitetstruet gennem tilstedeværelsen af andre risikofaktorer. Indsatserne her er således i høj grad rettet de, der endnu ikke har begået kriminalitet. Det næste kapitel Børn og unge som udviser kriminel adfærd indeholder indsatser, der er retter mod børn og unge, som allerede har begået kriminalitet. 5 Tværgående UngeSamarbejde (TUS) er et myndighedssamarbejde mellem Børn og Unge, Sociale forhold og Beskæftigelse og Østjyllands Politi. 10

11 Som beskrevet kan det have store konsekvenser at begå kriminalitet. Som ung vil en plet på straffeattesten også betyde, at det kan være svært at få f.eks. en læreplads og derved på sigt en uddannelse. Sidste kapitel Børn og unge som udviser gentagen kriminel adfærd indeholder indsatsbeskrivelser målrettet de mest kriminelle unge. Målgruppen udgøres primært men ikke udelukkende af unge over 18 år. En yderligere udfordring med målgruppen er, at de ofte formår at sætte en dagsorden, der gør det svært at arbejde med de unge 18 år. Nogle af de yngre børn og unge er bange for dem og kan føle sig presset til at parere ordre, mens andre ser op til dem. En præmis for arbejdet med denne målgruppe er, at rammerne for indsatser ændres markant, da de lovgivningsmæssige rammer skifter ved det 18. år. Hvor Folkeskoleloven og Serviceloven er styrende lovgivning for indsatsen overfor unge under 18 år, skifter dette for unge i målgruppen over 18 år til Beskæftigelsesloven og Straffeloven. Under de tre kapitler knyttes tre tematiske indsatsområder, som Lokalråd Aarhus har peget på navnlig: Situationel forebyggelse Forældreansvar Udsatte boligområder Indsatser overfor børn og unge som er kriminalitetstruet Nedenstående indsatser skal ses i det perspektiv, at de henvender sig til en gruppe unge, som enten ikke har begået kriminalitet, men er risiko herfor, eller måske har begået en mindre forseelse. Igen understreges det, at der er tale om indsatser, som prioriteres i et udviklings- og/eller afprøvningsmæssigt perspektiv. De skal således ses som supplement til alle de indsatser, der allerede findes. BUTIKSNETVÆRK Til trods for at der over de seneste år generelt har været et fald i ungdomskriminaliteten, så man mellem 2011 og 2013 en betragtelig stigning i antallet af unge, der er blevet sigtet for butikstyveri. Samtidigt har flere dagligvarebutikker med lang åbningstid oplevet episoder, der har skabt utrygge situationer for både personale og kunder såsom: Episoder med unge, der åbenlyst stjæler fra butikkerne. Grupper af unge, der samles omkring butikkerne og skaber en utryg atmosfære på grund af deres antal og adfærd. Trusler mod personalet 11

12 Butiksnetværket er et samarbejde mellem SSP Aarhus og Faktas og Nettos butikker beliggende i Aarhus Kommune. Selve butiksnetværket består af butikschefer og ledelsesrepræsentanter fra Fakta- og Netto butikkerne i Aarhus Kommune og repræsentanter fra SSP Aarhus herunder Østjyllands Politi. I udgangspunktet afholdes der halvårlige møder. Formålet med oprettelsen af et butiksnetværk er at skabe et tryghedsfremmende og kriminalpræventivt samarbejde mellem butikkerne, Aarhus Kommune og Østjyllands Politi, hvor der er mulighed for at udveksle erfaringer og information samt udvikle og afprøve metoder, som kan forebygge risikoadfærd og uro i og omkring butikker med lang åbningstid. Den effekt, som ønskes opnået gennem butiksnetværket, er på den ene side rettet imod at øge trygheden blandt personalet i butikkerne og mindske konfliktniveauet mellem lokale unge og butikkernes medarbejdere og på den anden side at forebygge risikoadfærden blandt de unge særligt i og omkring butikkerne. På den anden side ønsker man også at mindske butikstyveri til fordel for både butikkerne og de unge. Dette sker gennem fysisk indretning, der ud fra en tilgang med situationel forebyggelse kan indrettes således, at man modvirker en eventuel fristelse til at putte en vare i lommen. Hvorledes man vælger at bemande butikken i aftentimerne kan også have betydning for de unges adfærd. Der er også mulighed for at byde ind med række forebyggende indsatser som kan understøtte butiksnetværket: Konflikthåndtering som kan temasættes på et netværksmøde eller tilkøbes som kursus af de enkelte butikker Etablering af samarbejde med gadeplansmedarbejdere, Etablere kontakt til lokale skoler med henblik på samarbejde om at forebygge episoder i frikvarterer Råd og vejledning om, hvordan butikkerne og udearealer omkring butikkerne kan indrettes ud fra kriminalpræventive principper. Der har været afholdt et opstartsmøde med deltagelse af butikschefer fra Netto og Fakta i Aarhus. Som udløber heraf er der i samarbejde med miljøkonsulenter fra Fakta og Netto aftalt, at der arbejdes videre med pilotprojekter i fællesskab udvalgte butikker. Opstarten på det sker efter sommerferien, hvor de respektive lokalområder også vil blive involveret. Ønsket om at skabe erfaringer fra pilotprojekter forud for etablering af løbende netværksmøder kommer samstemmigt fra både Netto og Fakta. SSP har en understøttende funktion ind i butiksnetværket, og bidrager med konsulentbistand og viden. 12

13 FÆLLES OPSØGENDE GADEINDSATS I forbindelse med byrådsindstilling om den fremtidige indsats vedr. HotSpot af Byrådet den 21. maj 2014 at HotSpot fremadrettet skal fokusere på indsatser, der er kriminalpræventive, sikrer synlighed og inddrager lokale borgere og foreninger i arbejdet. Byrådet besluttede dernæst, at gadeplansindsatserne i MBU og MSB fortsat organiseres i henholdsvis MBU og MSB, men at samarbejdet styrkes. Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge har som udgangspunkt forskellige positioner i deres tilgang til det opsøgende gadeplansarbejde. Børn og Unge baserer sin indsats på de unges frivillige medvirken og motivation med afsæt i Ungdomsskolelovgivningen. Sociale Forhold og Beskæftigelse har en mere myndighedsorienteret tilgang og har mulighed for at iværksætte foranstaltninger efter Serviceloven. Tilsammen supplerer de to tilgange hinanden, så hele spektret i Forebyggelsesstrategien dækkes. Desuden er det en fordel at de to gadeplansindsatser, som det sker i dag, fortsat understøtter og hjælper hinanden i en lang række situationer via ledelseslinjer i hhv. MBU og MSB. Byrådet vedtog samtidig følgende principper for samarbejdet: Samarbejdspartnere skal opleve én indgang til gadeplansarbejdet Gadeplansarbejdet er et fælles tværfagligt ansvar med forebyggelsesstrategien som ramme Indsatserne anvendes bydækkende, men forankres lokalt Der samarbejdes med lokale organisationer, erhvervsliv, frivillige m.fl. Der etableres fælles kompetence udvikling Rekruttering til gadeplansarbejdet koordineres Principperne er udfoldet og der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af MBU og MSB som i fællesskab skal udarbejde et fælles fagligt fundament, en opgavedefinition, kompetenceprofiler og en fremtidig organisering for at sikre, at vi også fremadrettet er bedst muligt rustet til opgaveløsningen i og omkring vores gadeplansindsats. Den effekt man ønsker at opnå afspejles i de samarbejdsprincipper, som blev besluttet af Byrådet. En tydelig fælles faglig tilgang til opgaveløsningen som understøttes af en fælles kompetence udvikling vil betyde et fagligt løft i gadeplansarbejdet. Der vil komme en tydelighed på hvilke opgaver som skal løses i regi af den opsøgende indsats, hvilke opgaver som vores opsøgende medarbejdere skal kunne vise vej til og hvilke typer af indsatser som vores opsøgende medarbejdere vil skulle kunne trække ind i deres opgave løsning. Samtidig understøttes også fremadrettet et tæt samarbejde med private og frivillige organisationer og erhvervslivet. Og der gives mulighed for at indsatserne anvendes bydækkende men forankres lokalt. En fælles indgang og samlet en tættere koordinering i opgaveløsningen sikrer en endnu stærkere opsøgende indsats fremadrettet. Og derved en styrkelse af vores indsats mod målet om at færre børn og unge bliver sigtet fremover. Indsatsen forankres i et samarbejde mellem Børn og Unge og Socialforvaltningen. 13

14 Indsatser overfor børn og unge som udviser kriminel adfærd Dette afsnit indeholder de udviklingsinitiativer, som er målrettet de børn og unge, hvor kriminalitet er en adfærd dvs. de børn og unge som allerede har begået kriminalitet. I lyset af at kriminalitet kan være en betydende risikofaktor i barnet og den unges liv og udvikling, er det afgørende at vi i fællesskab sætter hurtigt ind med henblik på at forebygge gentagelseskriminalitet. Udviklingsinitiativerne afspejler at det i arbejdet med at reducere tilbagefald til kriminalitet er afgørende at inddrage de unges netværk i bred forstand. Med afsæt i Forebyggelsesstrategien vil der primært være tale om foregribende og indgribende indsatser i det gule og røde felt. Der er således lagt vægt på en øget inddragelse af de unges netværk i form af venner, familie og en fortsat styrkelse af det tværfaglige samarbejde. RÅD- OG VEJLEDNINGSSAMTALE Med det formål at skærpe vurderingen af om unge er i risiko for at begå gentagen kriminalitet har Socialforvaltningen som noget nyt besluttet at afholde obligatoriske råd- og vejledningssamtaler i alle sager, hvor børn og unge første gang bliver sigtet for et kriminelt forhold. Førhen var dette et tilbud. Med de faste møder bliver det muligt for socialrådgiveren at vurdere risikoen for tilbagefald på baggrund af faktorer såsom (manglende) forælderevne, trivsel mv. Mødet fungerer således som en screening med henblik på en vurdering af, om der skal iværksættes yderligere handlinger fra myndighedsområdet. Denne screening skal ses i supplement på den mere tværfaglige screening på 115-møderne, hvor man blandt andet har fokus på skole, fritid, uddannelse mv. Ved manglende samarbejde fra forældrenes side kan socialforvaltningen vælge at benytte sig af forældrepålæg. Den effekt, som ønskes opnået gennem de obligatoriske råd- og vejledningssamtalerne er færre unge som begår gentagelseskriminalitet. Dette sker igennem et større fokus på forældreansvar og en hurtigere handlehastighed idet man ved alle råd- og vejledningssamtaler tager stilling til om råd og vejledningsforløbet er tilstrækkeligt eller om der allerede på dette tidspunkt skal udarbejdes en handleplan. Indsatsen forankres i Socialforvaltningen. GRUPPEFORLØB Erfaringerne fra forløb med en gruppe af unge ønskes udbredt. Kendetegnet for gruppen var, at de unge formåede at trække hinanden i negativ retning. Denne negative gruppedynamik gjorde, at den individuelle sagsbehandling ikke kunne stå alene. Hvor det i perioder kunne gå godt med flertallet af de unge, så skete der en form for dominoeffekt, når det gik skidt for den ene. Den effekt man ønsker at opnå ved en ændret gruppedynamik er, muligheden for at den enkelte i gruppen lykkes med de målsætninger som ar- 14

15 bejdes med i handleplanen. At eksempelvis uddannelse eller beskæftigelse bliver et alternativ til en kriminel løbebane. Man valgte derfor at adressere hele gruppen og den negative dynamik. Dette skete ved at italesætte ønsker, som alle unge har, om det gode ungdomsliv herunder drømme, uddannelse, familie og job. Man arbejdede med at få gruppen til at sætte hinanden fri som gruppe og få de unge til at støtte op om hinanden i stedet for at trække hinanden ned. Misbrug og uroskabende aktivitet blev her erstattet af velfungerende uddannelsesforløb. Man har efterfølgende i andre sammenhænge forsøgt samme tilgang og har opnået tilsvarende positive resultater. De gode erfaringer hermed gør, at gruppeforløb vil blive forsøgt anvendt - hvor det er meningsfyldt - i endnu højere grad fremadrettet som redskab ind i myndighedsarbejdet på ungeområdet. Enten i et lokalområde eller i venskabskredse, hvor der er ved at komme en problem skabende adfærd i form af eksempelvis misbrug eller kriminalitet. Indsatsen forankres i Socialforvaltningen. FÆDREGRUPPER Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen igangsætter i fællesskab en koordineret indsats for fædre til unge, som er omfattet af det Tværgående Unge samarbejde (TUS). Fædre til unge som er omfattet af TUS, og som er på offentlig forsørgelse, vil som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blive tilbudt muligheden for, at deltage i understøttende undervisning, som både gør dem i stand til at fungerer som rollemodeller i forhold til deres egne børn, men som også gør dem i stand til, at være aktivt deltagende i forhold til andre unge i lokalområdet. Målet er at give fædrene til kriminalitetstruede unge en aktiv rolle i forhold til at forebygge, at de unge bliver indblandet i kriminalitet. Derudover er målet, at fædrene via aktiv deltagelse i de unges liv, bliver i stand til at fungerer som rollemodeller for de unge og dermed påvirke de valg, som de unge tager i forhold til skole, arbejde og fritid. Målet for fædrene vil sideløbende også være, at de får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Undervisningen og indsats planlægges forankret i Ungerådgivningen i samarbejde med Jobcenteret og andre relevante samarbejdspartnere. NETVÆRKSSAMRÅD Som følge af ny lovgivning afholder Socialforvaltningen nu Netværkssamråd for unge under 18 år, der enten er blevet sigtet eller er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet. Netværkssamrådet er et samarbejdsmøde, hvor den unge, forældrene og relevante professionelle og personer i den unges netværk samles for at drøfte, hvordan den unge kan få et liv 15

16 uden kriminalitet og med øget trivsel og udviklingsmuligheder. Mødet skal udmunde i en handleplan for, hvilke initiativer og handlepligter, der kan modvirke yderligere kriminalitet. Det nye er, at fokus med samrådet nu også flyttes til mistænkte. Hermed bliver det muligt at skride ind i sager, hvor man førhen ikke havde et handlingsgrundlag. Tanken med samrådet flugter med den samarbejdsform, som anvendes i Aarhus Kommune, når der er bekymring om et barn eller en ung. Med netværksmødet er hensigten netop at reagere tidligt i et forløb og at trække på den unges netværk bredt forstået. Ved at inddrage forældrene, relevante fagpersoner og personer fra deres private netværk i at hjælpe og understøtte børnene og de unge er den ønskede effekt, at børnene og de unge kommer væk fra den kriminelle løbebane. Indsatsen forankres i Socialforvaltningen. Indsatser overfor børn og unge som gentagende gange udviser kriminel adfærd Dette afsnit indeholder de udviklingsinitiativer som er målrettet de børn og unge hvor kriminalitet er en afgørende adfærd dvs. de mest kriminelle unge. Målgruppen udgøres primært, men ikke alene af unge over 18 år. En præmis for arbejdet med netop denne målgruppe er, at rammerne for indsatserne ændres markant som følge af at de lovgivningsmæssige rammer skifter ved det 18. år. Det er en udfordring at denne gruppe af dagsordenssættende og uroskabende unge påvirker de to foregående målgrupper, idet det opleves at yngre børn og unge dels ser op til denne gruppe mens andre er bange for denne målgruppe og derved kan føle sig presset til at agere på uhensigtsmæssige måder. Hvorfor det også for vores arbejde med de to foregående målgrupper er afgørende, at vi formår at bryde den kriminelle løbebane og understøtte deres drømme for et godt ungdomsliv i arbejdet med de mest kriminelle unge. I arbejdet med denne målgruppe er det om muligt endnu vigtigere med en tæt koordineret indsats på tværs af lovgivningsområder og organisatoriske skel. Nedenfor præsenteres udviklingsinitiativer omkring etablering af en Taskforce i Beskæftigelsesforvaltningen og etablering af et forsøgsprojekt i form af et tværfagligt myndigheds- og vejledningsmiljø i Bispehaven. Med afsæt i Forebyggelsesstrategien er det afgørende med en helhedsorienteret indsats på tværs af de tre virkningsfelter det forebyggende, foregribende og indgribende felt. Dette betyder, at man fortsat skal adressere tungere problemstillinger samtidig med understøttelse af rammerne for de unges dagligdag eksempelvis uddannelse og skole. 16

17 TASKFORCE I BESKÆFTIGELSESFORVALTNINGEN Erfaringen viser, at vi i dag er udfordret på at igangsætte forløb og aktiviteter for denne målgruppe af unge, da vi har svært ved at fastholde dem. De er i systemet on off. Disse unge har behov for en særlig koordineret og håndholdt indsats, hvis det skal være muligt at fastholde dem i noget, der kan hjælpe dem ud af det kriminelle miljø. Der er behov for kontinuerlige samtaler, hyppig kontakt og hurtig udrykning, når der er behov for det, fx når den unge er i gang med et forløb hos en arbejdsgiver. Desuden skal der være en løbende koordineret indsats mellem Beskæftigelsesforvaltningen og Socialforvaltningen, så der er et kontinuerligt samarbejde og viden om, hvad der sker i den unges liv En mulighed kunne være at etablere en taskforce af sagsbehandlere, der har særlig viden om disse 18+ unge. Disse medarbejdere skulle for at kunne håndtere sagsbehandlingen af målgruppen arbejde anderledes, have viden om kriminologi og hvad der virker for målgruppen. Der skal tages udgangspunkt i den enkelte unge med en målrettet individuel indsats, som på samme tid kobles op på aktiviteter med andre unge for at udnytte fællesskabet og gruppedynamikken positivt. Det kunne fx være sportsaktiviteter med en tilknyttet mentor, flere unge der starter op i virksomhedspraktikker i samme virksomhed med henblik på løntilskud, uddannelsesaftaler eller andet. Vi skal på flere måder turde arbejde anderledes med målgruppen end i dag, hvor de ofte får samme indsats som alle andre unge. MYNDIGHEDS- OG VEJLEDNINGSMILJØ Foranlediget af en række episoder i og omkring Bispehaven er der indgået en partnerskabsaftale om en yderligere styrkelse af den samlede indsats samt koordineringen heraf gennem en styrket organisering. Det gør sig gældende, at udfordringerne har været eksisterende over en længere periode. Det er samtidigt udfordringer, der ikke kan afgrænses til Bispehaven, da de i perioder også ses i andre af byens udsatte boligområder. Hvor partnerskabsaftalen om et Myndigheds- og Vejledningsmiljø således eksplicit er knyttet op på Bispehaven, har man en forventning om, at de konkrete handlinger ligeledes vil kunne benyttes andre steder i byen. Med vejledningsmiljøet etableres der lokalt et fysisk sted, hvor unge (særligt aldersgruppen år) kan henvende sig med henblik på at få hjælp. Udgangspunktet for indsatsen er, at der er motivation til forandring blandt de unge. Aftalen kan altså ses som en slags prototype med det formål at afprøve en lokal organisering af tværfagligt samarbejde i udsatte boligområder. Et væsentligt formål med det tværfaglige myndigheds- og vejledningsmiljø er at skabe endnu bedre muligheder for- og kontakt med målgrupperne for derved sikre en bedre opgaveløsning. 17

18 Samtidigt bygger det tværgående vejledningsmiljø på et aktørperspektiv. Et lokalt vejlednings- og kompetencemiljø skal i princippet kunne rumme og håndtere alle typer henvendelser fra lokale brugere. Der vil være mulighed for at træde ind direkte fra gaden og modtage åben vejledning. Til stede vil være et bredt udsnit af repræsentanter fra de organisationer, institutioner og afdelinger, der indgår i samarbejdet omkring vejledningsmiljøet. Henvendelser af lettere karakter skal kunne håndteres på stedet, mens de "tungere" henvendelser vil udmunde i formuleringen af en handleplan. I udarbejdelsen af handleplanerne skal det være muligt at trække på back office, der er betegnelsen for den samlede pulje af indsatser og aktiviteter, som der skal indgås samarbejdsaftaler om. Disse samarbejdsaftaler har til formål at sikre, at der kan handles hurtigt, hvorved aktørernes troværdighed opretholdes. Handlehastighed og troværdighed er nøglebegreber overfor målgruppen. Som et afgørende led i indsatsen etableres der derfor (efter inspiration fra TUS-samarbejdet 6 ) et back office i form af konkrete aftaler om konkrete indgange og tilbud. Disse aftaler omfatter blandt andet boligsocial tildeling, mentorindsats, beskæftigelsesindsatser, gældssanering, misbrugsbehandling, uddannelsestilbud, kontanthjælp mv. For at understøtte realiseringen af den enkeltes handleplan, skal der via det tværgående myndigheds- og vejledningsmiljø tilbydes en mentorordning. Indsatsen forankres i et samarbejde mellem Beskæftigelsesforvaltningen, Socialforvaltningen, Børn og Unge, Østjyllands Politi og Østjysk Bolig. Tiltag på tværs af målgrupperne På tværs af de tre ovenstående målgrupper iværksættes yderligere en række udviklingsinitiativer som understøtter en tværfaglig tilgang enten metodisk eller organisatorisk. SIGNS OF SAFETY I arbejdet med at møde den enkelte unge der, hvor de er og at tilpasse indsatsen og løsningen til den enkelte og dennes behov arbejdes blandt andet med Signs of Safety (SoS) som faglig tilgang. Dette betyder, at støtten altid bygges på familiens, barnets og/eller den unges egne ressourcer og at deres synspunkter altid inddrages i overensstemmelse med deres alder og modenhed, således at det sikre, at den enkelte aktivt får medindflydelse på egen udvikling. Familien, barnet, den unge er ekspert i eget liv og målet er, at vi med vores indsats og støtte sikrer at barnet, den unge og familien oplever forandring i eget liv. 6 Myndighedssamarbejde mellem Østjyllands Politi, Social- og Beskæftigelsesforvaltningen og Børn og Unge. 18

19 En af de metoder, der, i samarbejdet med forældrene og den unge, arbejdes med for at sikre ejerskabet til egne problemer og løsningen deraf, er signs of saftety. Styrken ved SoS er, at der er tale om en løsningsfokuseret og målbar tilgang, hvor der arbejdes på at familien og netværket såvel det professionelle som det private tager ansvar for de forandringer, der er behov for i familien. Signs of Safety er en metode til at styrke det tværfaglige samarbejde mellem familier og fagpersoner omkring udsatte børn og unge Særligt i forhold til de udsatte unge bruges metoden med at inddrage nærområdet i samarbejdet, helt konkret kan det udmøntes ved at der udarbejdes sikkerhedsplaner for at forhindre en anbringelse eller for betrygge området i forbindelse med hjemrejseweekends eller ferier. Både de professionelle ved, Børn og unge medarbejder, udfører, politi og forvaltning samt de private netværk kan involveres i sikkerhedsplanen. Metoden indarbejdes i flere af de konkrete indsatser der er omkring en ung, herunder TUS det tværgående ungesamarbejde (TUS), gruppe indsatser og anbringelser. SoS er et konkret redskab, der kan anvendes til at foretage risikovurderinger i sager og vurdere tegn på fare og tegn på sikkerhed. I metoden rettes fokus mod de forhold omkring den unge som udgør en risiko, det være sig både i forhold til den unge selv men også i forhold til det nærområde, hvor den unge færdes. Indsatsen forankres i Socialforvaltningen i et tæt samarbejde med Børn og Unge og familiens parter. SAMARBEJDSMODEL I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Udsatte boligområder er karakteriseret ved en høj koncentration af en række sociale, uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige problemstillinger. For at styrke de udsatte boligområder etableres der en lokal samarbejdsmodel i form af Lederråd. Det overordnede formål med Lederrådet er at styrke den relationelle koordinering mellem centrale ledelses aktører i boligområdet og skabe et lokalt forankret, dialogbaseret og inkluderende samarbejdsforum som kan fremme gensidig tillid og personkendskab, fælles viden, rolleklarhed og målsætninger. Et handlekraftigt samarbejde kan styrke boligområdet og rammerne for medborgerskab og et aktivt fritids og foreningsliv i området særligt for børn og unge. Et velfungerende samarbejde kan ligeledes reagere hurtigt, koordineret og samstemmigt i krisesituationer og trække på samme hammel i det langsigtede arbejde for børn og unge i de udsatte boligområder og herigennem og øge tryghed og forebygge kriminalitet i boligområdet ved at arbejde med beskyttende faktorer omkring hash, hærværk og lignende. 19

20 Gellerupparkens Lederråd Gellerupmodellen, danner inspiration for etableringen af øvrige Lederråd, da det stærke samarbejde her ifølge CFBU 7 har været en medvirkende årsag til faldende kriminalitet i området. Det er besluttet, at der skal etableres Lederråd i følgende 7 områder; Bispehaven, Langkærparken, Trigeparken, Viby Syd, Skovgaardsparken, Vejlby Vest og Frydenlund. Lederråd i udsatte boligområde indebærer etableringen af to samarbejdsfora: et Lederråd og Samvirket. Lederrådene udgøres af relevante ledelsesrepræsentanter fra kommune, politi og boligforening. Samvirket skal være et forum, hvor kommunale aktører og frivillige foreninger mødes. Den nærmere organisering og intensitet af Samvirket tilpasses behov og lokale forhold i de forskellige områder. Lederrådet skal som minimum have deltagelse af Områdechef (Børn og Unge), Afdelingsleder Familiekontor (Socialforvaltningen), Leder af Jobcenter (Beskæftigelsesforvaltningen), FU-leder (Børn og Unge), Skoleledere (Børn og Unge), Dagtilbudsledere (Børn og Unge), Repræsentant fra Sport & Fritid med ledelsesmandat (Kultur og Borgerservice), Ledelsesrepræsentant fra den lokale boligforening. Herudover har politiet en plads i alle de etablerede Lederråd. Lederrådene skal som minimum løse følgende opgaver: Udarbejdelse af værdisæt og kommunikationsstrategi Etablering af beredskab og beredskabsplan Etablering af Samvirke netværk til samarbejde med frivillige Fordeling af til styrkelse af fritids og foreningsliv Arbejdet med etableringen af Lederrådene, hvilket sker i løbet af foråret 2015, er forankret hos Børn og Unge. 7 Beredskabet i Gellerup En effektiv strategi mod kriminalitet i et udsat boligområde, Center for Boligsocial Udvikling

21 Antal sigtede Antal sigtelser BILAG 1 Nedenfor præsenteres et overblik over udviklingen i ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune. Opgørelsen dækker perioden Indledningsvist er der fokus på de generelle tendenser i udviklingen. Dernæst brydes data ned i en række yderligere forhold såsom kriminalitetsindhold, alder og køn. Dette har til formål at komme en forklaring på udviklingen og derved mulige fokuspunkter nærmere. Som beskrevet indledningsvist er kriminaliteten blandt børn og unge i Aarhus Kommune faldet igennem en årrække. 9 På syv år er der sket et fald på hele 43% i antallet sigtede og 40% i antallet af sigtelser. Figur 3: Udviklingen i ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune (antal sigtede og sigtelser under 18 år) Antal sigtede Antal sigtelser Læseforklaring: viser udviklingen i antallet af sigtede og sigtelser overfor unge under 18 år i Aarhus Kommune indenfor perioden Opgørelsen omfatter sigtelser efter henholdsvis: Straffeloven, Retsplejeloven, Våbenloven og Lov om euforiserende stoffer. Alene siden sidste år kan der i Aarhus konstateres et fald på 15% i antallet af sigtede og 6% i antallet af sigtelser. Samtidigt ses der generelt et fald i antallet af anmeldelser på 8% i samme periode. 8 Da databasen ikke benytter såkaldt frosne datasæt og, der derfor kan forekomme mindre ændringer over tid, skal det pointeres, at opgørelserne baserer sig på et udtræk ultimo januar Målt på antallet af sigtede/sigtelser 21

22 Antal sigtede Ifølge Justitsministeriet har der på landsplan været et forholdsvis konstant fald siden Fra 2006 til 2014 er der tale om næsten en halvering i antal registrerede forhold begået af årige. Mellem 2013 g 2014 er dette 3%. 10 Generelt er mindskningen siden 2006 mere markant for dem under den kriminelle lavalder end for de ældre. ALDERSGRUPPER Figuren nedenfor viser udviklingen opdelt på aldersgrupperne: <10 år år år Der ses en faldende tendens over perioden for både de årige samt for de årige. Antallet af sigtede børn under 10 år ligger kontinuerligt meget lavt. Der vil for denne aldersgruppes vedkommende som oftest være tale om små forseelser, hvor barnet måske har stjålet et stykke chokolade eller sager for forsikringsmæssige forhold gør, at man har behov for formelt at inddrage politiet. Figur 4 Aldersgrupper <10 år [10-14] år [15-17] år Læseforklaring: viser udvikling i antallet af sigtede fordelt på aldersgrupperne <10 år; [10-14] år og [15-17] år gennem perioden Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet , april

23 Det største fald i såvel numerisk værdi som i procent findes blandt de årige. Her er faldet mellem 2013 og 2014 på 22,8%, mens udviklingen over hele perioden viser et fald på 65,1% for målgruppen. For de årige er dette henholdsvis 12,8% mellem 2013 og 2014 og 27,9% over hele perioden. Kriminaliteten falder altså mest blandt de yngste. Det samme gør sig gældende på landsplan. Mens antallet af sigtelser (mistanker) i Danmark mod de årige er faldet med 67 pct. fra 2006 til 2014, er antallet af sigtelser mod de årige faldet med 41 pct. 11 Ser man på gerningsindholdet af den kriminalitet, som de to grupper begår, er der også forskel: Figur ÅRIGE ÅRIGE Læseforklaring: viser fordelingen af sigtelser i perioden for grupperne over og under den krim.lavalder indenfor de 6 kriminalitetskategorier som andel af gruppens samlede antal sigtelser. De største forskelle ses i andelen af berigelseskriminalitet og lov om euforiserende stoffer. Som en målgruppeanalyse i en tidligere udgave af handlingsplanen viste, så var 97% af de sigtede i 2013 var drenge og, at 93% var enten 16 eller 17 år. Dette har betydning for indsatsen, da indsatsen i så fald skal tage højde for, at målgruppen primært er unge, som har forladt grundskolen, og således institutionelt i stedet findes i uddannelsessystemet. DRENGE OG PIGER At det traditionelt set oftest er drengene, der kommer på tværs af lovgivningen, er der fortsat ikke ændret ved. Drengene udgjorde 79% af de børn og unge, som blev sigtet i Hvor billedet er nogenlunde konstant kan der ses en lille tendens til, at drenge udgør en voksende andel af ungdomskriminaliteten. Det er ikke kun i omfanget af kriminalitet, hvor drenge og piger adskiller, men også i kriminalitetens karakter: Figur 6 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet , april

24 Drenge Piger Læseforklaring: viser fordelingen af sigtelser i perioden indenfor de 6 kriminalitetskategorier som andel af gruppens samlede antal sigtelser opgjort på køn. Når man sammenligner gerningsindholdet, ses den største forskel mellem kønnene i, at berigelseskriminaliteten udgør en betragteligt større andel hos pigerne. BERIGELSESKRIMINALITET Som det fremgår af ovenstående, så er der oftest tale om berigelseskriminalitet, når en ung under 18 år sigtes. Kategorien omfatter følgende lovovertrædelser: Butikstyveri Tyveri Brugstyveri Indbrud Ser vi på udviklingen specifikt indenfor disse forhold, ser det således ud: Figur 7 24