Helhedsplan for Rudkøbing Havn. Analyse + delprojekter

Transkript

1 Helhedsplan for Rudkøbing Havn Analyse + delprojekter

2 Indhold Forord 3 Igangværende og planlagte projekter 28 Helhedsplan for Rudkøbing Havn 5 Delprojekter De fem havne 6 Fiskerihavnen og tilknyttede arealer 29 Delområdernes funktion og anvendelse 12 Havnegade 30 Infrastruktur og parkering 13 Paketpakhus 31 Historiske forhold og bevaringsinteresser 15 Strandparken 31 Ejer- og miljømæssige forhold 23 Ørstedsparken 32 Havnens fysiske tilstand 24 Brogade 32 Havnepladsen 33 Skibsbroen 33 2

3 Forord Rudkøbing Havn fremstår - med den meget synlige og markante placering umiddelbart syd for Langelandsbroen - som øens entré. Her bydes man velkommen. Havnen er med andre ord det første indtryk man får af øen og med den rette udvikling af området, sikrer vi, at Den Røde Løber er rullet ud - til glæde for øens beboere og de mange, der gæster øen. Såvel dem, der kommer kørende - som alle de sejlere, der hvert år krydser det sydfynske øhav. Ønsket om renovering og udvikling af Rudkøbing Havn skal ses i lyset af, at Danmarks havneområder generelt, gennem de seneste år, har gennemgået store forandringer. Færgetrafikken er stedvist ophørt og fiskeri og erhvervshavnene har skiftet karakter, med nye og ændrede behov til følge. Havneområdernes fremtid er således en stor udviklingsmæssig udfordring. Områderne udgør på samme tid en væsentlig arealmæssig ressource for byerne. Arealer, der med den rette udvikling kan tydeliggøre og forankre byernes historisk betingede kystnære placering. Rudkøbing Havn har tilsvarende gennemgået en markant udvikling i løbet af de seneste år. Med afsæt i en samlet Langeland Kommune og en ny overordnet by- og havnestruktur til følge, forestår der et synligt udviklingspres på området. Således også i relation til Langelandsvisionen (2006). Visionsplanen, der danner afsæt for opførelsen af øens nye skole, Ørstedskolen samt etablering af nye boligområder i tilknytning hertil, indeholder også havnerelaterede delprojekter. Visionsplanen udpeger således flere rekreative, kystnære arealer syd for Rudkøbing som fremtidige boligområder. Rudkøbing havn er en væsentlig del af Langelands kulturarv og udviklingen af området kalder naturligt på en markant bevågenhed. Der skal træffes kvalificerede valg - ikke mindst når udviklingen presser sig på. Og grundlaget hvorpå valgene træffes skal være synligt. Helhedsplan for Rudkøbing Havn er en del af dette grundlag. Planen indeholder en overordnet analyse af det samlede havneområde. Analysen er med andre ord at betragte som den platform, hvorpå den fremadrettede udvikling skal skabes. Dertil kommer en række delprojekter, der allerede nu tegner sig. Disse projekter er kort beskrevet bagest i Helhedsplanen. Med Helhedsplan for Rudkøbing Havn har vi taget første skridt i retning af en samlet udviklingsplan for Rudkøbing Havn. Borgmester 3

4 Oversigtskort - Rudkøbing Havn 4

5 Helhedsplan for Rudkøbing Havn Sejlbåde i søndre bassin, Trafikhavnen. Historiske betragtet er Rudkøbing Havn Langelands gamle købstadshavn. Den er opstået på samme tid som byen, dvs. i den tidlige middelalder. Oprindeligt bestod havnen kun af en mindre skibsbro, som blev benyttet af skibe og færger. Den nuværende havn er resultat af udviklingen under industrialiseringen. Rudkøbing Havn er i dag Fyns fjerdestørste - målt i kaj meter - med i alt 1550 meter bolværk. Reelt består Rudkøbing Havn af fem klart adskilte og funktionsbestemte havneområder: Fra syd mod nord finder man: FÆRGEHAVNEN, TRAFIKHAVNEN, FISKERIHAVNEN, LYSTBÅDEHAVNEN og SKUDEHAVNEN. Se kortbilag side 6. Opdelingen er udtryk for havnens historiske udvikling.* * I bogen: Fem havne - den industrialiserede havns opkomst og udvikling på Sydfyn og Øerne (Langelands Museum 2005) er der redegjort for disse havneafsnits opståen og historiske udvikling. Her indgår kun en kort beskrivelse. 5

6 Skudehavnen Den gamle lystbådehavn Fiskerihavnen Trafikhavnen Færgehavnen Oversigtskort - De fem havne Det røde pakhus ved Trafikhavnen De fem havne Rudkøbings kystnære areal gennemløber meget forskellige delstrækninger fra det landskabelige område med bystranden syd for byen, via det fortættede, centrale færge og havneområde videre mod nord, til det grønne rekreative areal, der grænser op til Langelandsbroen. For at sikre den overordnede sammenhæng i udviklingen af disse områder omfatter Helhedsplanen for Rudkøbing Havn hele denne strækning. Skudehavnen - med udsigt til foderstoffabrikken 6

7 Løves Pakhus Daloongrunden Søbadeanstalt Oversigtskort - Færgehavnen Det gule pakhus ved færgehavnen De fem havne Færgehavnen Færgehavnen, som er den sydligste af havnene, er opført i 1925 og moderniseret ved flere lejligheder - sidst i forbindelse med indsætning af en ny Marstal færge i år Bassinet er flittigt brugt med daglige anløb af to færgeruter et af de få tilbageværende travle færgesteder i Danmark. Grænsende op til færgehavnens opmarchplads ligger Daloons industrigrund. Her planlægges nyt boligbyggeri. I den forbindelse flyttes områdets søbadeanstalt ca. 100 m mod syd. 7

8 DFDS paketpakhus Skibsbroen Danish Agro foderstoffabrik Gl. pakhus ombygget til beboelse Løves Pakhus Oversigtskort - Trafikhavnen Trafikhavnen Forrest søndre bassin med træskibsbåde De fem havne Trafikhavnen Trafikhavnen er havnens ældste havn. Den består af midtermolen (den gamle skibsbro) samt nordre og søndre bassin. Bassinerne har forskellig anvendelse. Nordre bassin anvendes som erhvervshavn med lossende og lastende fragtskibe til foderstoffabrikken Danish Agro. Gæstende lystfartøjer, udflugtsskibe og større gæstende skibe bruger midtermolens nordre kaj til anløb. Fragtskibe laster/losser også lejlighedsvist her. I søndre bassin anvendes den inderste del til lystbåde. Den øvrige del af bassinet er hjemsted for gamle træskibe. Først og fremmest har skonnerten Meta og motorpaketen Mjølner deres plads her. Begge veteranskibe sejler med turister i Øhavet. Langs den yderste mole, ved det gamle DFDS paketpakhus, ligger gamle sejlskibe, som er hjemmehørende i havnen. En del af disse er under restaurering. Søndre bassins oprindelige pakhuse er i dag erstattet af en nyopført beboelsesejendom Løves Pakhus. Et pakhus i området er dog bevaret og er ligeledes ombygget til beboelse. På Havnepladsen findes en del ældre bygninger. Nordre bassin domineres af foderstoffabrikkens kornog plansiloer. Trafikhavnen og Havnepladsen 8

9 Træskibsværft Garnhuse Havnegade Danish Agro foderstoffabrik Stationsbygning Oversigtskort - Fiskerihavnen Det gamle træskibsværft og bedding De fem havne Fiskerihavnen Fiskerihavnen, der hovedsageligt er hjemsted for små både, er anlagt før 1. Verdenskrig. Erhvervsfiskeriet fra havnen er for længst ophørt og havnen bruges i dag af fritids-fiskere. Havnens stedsspecifikke og historiske præg er imidlertid truet af forfald. De karakteristiske garnhuse, der omkranser bassinet mod nord og øst, samt det gamle træskibsværft med tilhørende bedding er således i dårlig stand. På arealerne omkring fiskerihavnen er der opført en ny havnesmedie samt to halbygninger - oprindelig opført af Bianca Værft. Det generelle udtryk er af usammenhængende og tilfældigt erhvervsbyggeri. De tiloversblevne udearealer, der stedvist anvendes til oplagringsplads for byens trælast, havnesmedien etc., bidrager til områdets fragmenterede og nedslidte udtryk. Langs Havnegade ligger den gamle og markante stationsbygning fra Langelandsbanen. Bygningen huser stadsarkivet. Garnhusene er karakteristiske for Fiskerihavnen 9

10 Foto Små klubhuse og café Optagningsplads Bådopbevaringsplads Ældre industribygninger Oversigtskort - Den gamle lystbådehavn Den gamle lytsbådehavn Bagest foderstoffabrikken Danish Agro De fem havne Den gamle lystbådehavn Denne del af havnen er bygget i Bassinet rummer overvejende lystbåde og joller hjemmehørende på Langeland. Der er også en optagningsplads for både. Langs den gamle lystbådehavn findes en række nyere småhuse, som rummer klubaktiviteter og en havnecafé. Et større åbent areal benyttes til vinteropbevaring af både. Mellem havnen og Havnegade - på det tidligere baneterræn - ligger en ældre industribebyggelse, hvoraf den gamle remise er den største og mest iøjnefaldende bygning. Disse bygninger huser flere, forskelligartede virksomheder. 10

11 Ny marina Feriehuse Restaurant Nyopførte ferieboliger Oversigtskort - Skudehavnen Ferieboliger ved Skudehavnen De fem havne Skudehavnen Skudehavnen, der er en moderne marina, blev opført i Havnen bruges udelukkende af lystbåde. Havnen omkranses af to-etages træhuse, der bruges som ferieboliger. Området byder desuden på en restaurant samt diverse faciliteter for sejlere. Nye ferieboliger er under opførelse i området. Generelt fremstår bebyggelsen homogent. Hele området kan karakteriseres som udelukkende rekreativt. 11

12 Havneområder Færgehavn Trafikhavn Fiskerihavn Erhvervsområder Ikke havnerelateret erhverv Havnerelateret erhverv Boligområder Eksisterende boligområder Planlagte boligområder Rekreativt relaterede funktioner Ferieboliger Lystbådehavne Rekreative områder Diverse arealanvendelse Vinteroplagring af både Oplagring af diverse materiel Diffus arealanvendelse Oversigtskort - Funktion og anvendelse Infrastruktur Parkering Overordnede vejforbindelser Delområdernes funktion og anvendelse Rudkøbings kystnære areal gennemløber meget forskellige delstrækninger fra det landskabelige område med bystranden syd for byen, via det fortættede, centrale havneområde og videre mod nord til det grønne rekreative areal, der grænser op til Langelandsbroen. For at sikre den overordnede sammenhæng i udviklingen af disse områder omfatter Helhedsplanen for Rudkøbing Havn hele denne strækning. Vinteroplagring af sejlbåde 12

13 Havnegade Reakreativ forbindelse via Ørstedsparken mellem by og havn Havnepladsen Brogade Oversigtskort - Infrastruktur og parkering Havnepladsen Infrastruktur og parkering Havnegade Den gennemgående vej gennem området er Havnegade, der følger kyststrækningen fra omfartsvejen i nord til Havnepladsen mod syd. Fra Havnegade og Havnepladsen er der vejforbindelse via Bellevue til festivalområdet samt eksisterende og fremtidige boligområder mod syd. Havnepladsen Trafikkens krydsning på tværs af Havnepladsen er ikke optimal, med flere skarpe sving og et lidt uklart tracé. Færgetrafikken samt tung trafik til korn- og foderstoffabrikken Danish Agro foregår ligeledes via Havnepladsen. Det uklare vejforløb hen over pladsen bevirker, at området føles utrygt for fodgængere og cyklister. Kobling Havn - By Fra Havnegade er der forbindelse til bymidten via en række mindre veje. Omfartsvejen, Kastanievej, Plantanvej og Brogade er de centrale forbindelsesveje. Den rekreative forbindelse for bløde trafikanter mellem by og havn foregår via Ørstedsparken. Passagen gennem parken er imidlertid diffus med uklare stiforløb. Parken er tilmed nedslidt og gennemgang/ophold her føles utryg. 13

14 Havnepladsen Parkering Offentlig bil parkering i havneområdet er koncentreret på Havnepladsen. Parkering i dette område er generelt af kortere varighed, idet de store parkeringsarealer i bymidten anvendes i forbindelse med dagligvarehandel i byen. Ved Løves Pakhus samt ved Skudehavnen er der udlagt store parkeringsarealer for beboere/ feriegæster. Bag den gamle banegård er busser og lastbiler ofte parkeret. 14

15 Historiske forhold og bevaringsinteresser Havnemiljøer og bygninger I beskrivelsen af de kulturhistorisk værdifulde bygninger og miljøer på havnen anvendes begrebet kulturhistorisk miljø der skal forstås som bebyggelse, anlæg og beplantning inden for et afgrænset område. Desuden bruges begrebet kulturhistoriske helheder, der forklares som en sammenhængende bebyggelse, som regel funktionsbestemt samt bevaringsværdige enkeltbygninger eller anlæg. Forfald og funktionstømning Udviklingen i den regionale infrastruktur har gennem de seneste 50 år ændret markant på forudsætningerne for Rudkøbing Havn. I 1962 blev broen fra Langeland til Tåsinge åbnet. Fire år senere blev Svendborgsundbroen bygget, hvormed Langeland blev landfast med Fyn. Generelt blev broforbindelserne til stor skade for havnen. Gods- og passageromsætningen faldt drastisk og dermed indtægterne. Ligeledes blev Langelands jernbane, med spor til havnen, nedlagt. I dag har Rudkøbing Havn dog stadig betydning som trafikhavn. Også færgehavnen fungerer - nu med færger til Marstal og Strynø. Lystbådesejladsen trives, hvormed lystbådehavnene også er velfungerende. Fiskerihavnen danner, forfaldet til trods, ligeledes ramme om et aktivt fritidsfiskermiljø. 15

16 Færgehavnen Færgehavnen udgør et bevaringsværdigt havnemiljø. Plankeværket mod havet er bevaringsværdigt: Det er et af de få eksisterende, der er lavet af træ, traditionelt, som en skanseklædning på et skib. Det fri udsyn mod Øhavet er også et væsentligt element. Bygningsværkerne inden for dette område består af nogenlunde samtidige huse: Søbadeanstalten er opført af Rudkøbing Kommune i I dag er fungerende søbadeanstalter ved byerne sjældne. Denne er, trods sin reducerede tilstand, bevaringsværdig. Færgeventesalen med søjler og et tilhørende pakhus begge bygninger fra 1925 er bevaringsværdige. Ventesalen bruges af de rejsende og er en af de absolut bedste færgebygninger i landet. Pakhuset står derimod tomt og savner brugere. Færgelejerne består af et moderne L-formet leje til Marstalfærgen og et ældre sakseleje til Strynøfærgen. Det er vigtigt at den kommende bebyggelse på den gamle slagterigrund forholder sig til og respekterer færgemiljøet. 16

17 Søndre havns bebyggelse De gamle pakhuse er fjernet eller ombygget. Der er i dag VUC-undervisningscenter samt boligblokke. Endnu en boligejendom er planlagt i området. Det gule pakhus og kontor anvendes i dag som fællesrum for beboerne i Løves Pakhus. Det gamle DFDS pakhus bruges derimod af Sejlskibs- og Pakhusforeningen og er et aktivt og interessant sted. Begge pakhuse er bevaringsværdige. Området er præget af meget store parkeringsarealer. Havnepladsen Havnepladsen udgør et samlet kulturmiljø og den store, åbne plads er vigtig at fastholde fremover. Pladsen omkranses af flere bevaringsværdige bebyggelser. Først og fremmest Strandgården med det gamle kornmagasin, der i dag er renoveret til beboelse samt Toldboden fra 1892, der delvist anvendes til privat bolig. I Havnegade udgør Hotel Rudkøbing samt rækken af huse i forlængelse heraf, en vigtig miljøunderstøttende bebyggelse for Havnepladsen. Husrækken er desværre gemt bag og trykket af kornsiloens store skala. Havnemesterboligen med omkransende havemur samt den ottekantede kiosk er andre bevaringsværdige elementer i Havneplads miljøet. 17

18 Korn- og foderstof anlægget Der knytter sig ingen bevaringsmæssige interesser til dette område bortset fra hovedbygningen opført i røde teglsten og med helvalmet tag. Hovedbygningen er opført omkring 1. Verdenskrig. De øvrige bygninger på arealet er nyere industribygninger. Den seneste lagerbygning er opført i 1989 på området mellem Trafikhavnen og Fiskerihavnen. Bygningen er absolut problematisk. Dels i forhold til arkitektur, kvalitet og skala. Men også bygningens placering, der fysisk og visuelt afskærer de fem havnes overordnede sammenhæng. Havnens helhed er brudt. Samlet betragtet er det en bygning, som med stor fordel kunne fjernes. Bebyggelsen ved Fiskerihavnen De gamle garnhuse, som omkranser Fiskerihavnen, giver området et særligt intimt præg og husene er bevaringsværdige. De bruges overvejende af fritidsfiskere. Der er tre havnerelaterede erhvervsvirksomheder i området. Ved beddingen ligger Rudkøbing Bådebyggeri og Riggerværksted, Havnesmedien samt DK Sails. Hele bassinet med bolværkerne samt bedding, spilhus og redskabshuse er et sammenhængende bevaringsværdigt miljø, som imidlertid er forsømt og kræver renovering og tilførsel af aktiviteter. Den gamle stationsbygning fra 1911 er bevaringsværdig. Området omkring bygningen er dog forsømt og trist. Arealet anvendes i dag til parkering for busser og som spuleplads for lastbiler. 18

19 De triste udearealer bidrager til områdets usammenhængende fremtoning. Dele af bebyggelsen, bl.a. de store haller fra Bianca s tid, har ingen bevaringsværdi. Erhvervsarealet langs Havnegade - nord for den gamle stationsbygning - består af en tidligere Bianca - hal (nu overtaget af Havnesmedien ), en nedlagt servicestation, et stenhuggeri og en vognmandsforretning. Området har et trist og forfaldent præg og der er ingen afgrænsninger eller beplantning. Den gamle lystbådehavn Ved lystbådehavnen står et par gamle karakteristiske træskure, hvoraf det ene er bevaringsværdigt. Det grå træskur er et gammelt bådebyggeri. En stor del af området anvendes til vinteropsætningsplads for både. Arealet afgrænses mod sydvest af en af de store Bianca - haller samt af nogle mindre huse i forbindelse med et olielager. Arealet er klondikeagtigt og præget af forfald. Området mellem Bassemandsvej og Havnegade domineres af de gamle jernbane- og remisebygninger samt et par erhvervsbygninger, der i dag huser havnerelaterede virksomheder - to værksteder for reparation og bygning af glasfiber både. En større plads benyttes til opsætning af både om vinteren. Havnekontoret er indrettet i en mindre bygning. Remisen er så stærkt ombygget at den ikke er bevaringsværdig. 19

20 Skudehavnen To-etages feriehusbebyggelse præger dette område, som er et tidligere lossepladsareal. Her er ingen bevaringsinteresser - alt er nyt. Byggeriet og havnebassinerne danner en maritim helhed og er overordnet betragtet vellykket. Centralt placeret er der en hotel- og restaurationsvirksomhed. Mange af husene er i dag privatejede ferielejligheder. Langs bassinerne er der etableret stier og området fremstår grønt og rekreativt. Mellem Havnegade og Skudehavnen anvendes et større areal som bådeplads til vinterlandsatte lystbåde. Roklubben ligger nord herfor, mens sejlklubben har klublokale nær Skudehavnsbyggeriet. Strandparken - arealet nord for Skudehavnen Dette område er rekreativt areal. Området er ubebygget og består af gammelt opfyld / losseplads. Området anvendes flittigt især langs kysten hvor en trampesti er opstået. Området anvendes desuden som byens cirkusplads. 20

21 Oversigtskort - Bevaringsværdige miljøer og bygninger. Se indeks på efterfølgende side. Bevaringsværdige miljøer. Bevaringsværdige enkeltbygninger. Bygninger og anlæg er angivet fra syd mod nord. 21

22 1. Rudkøbing Søbadeanstalt. Opført i 1927 af Rudkøbing Kommune. Bygningen er en trækonstruktion, opført delvist på pæle. En bevaringsværdig havnebygning. 2. Færgeventesal. Opført i 1925 af Sydfyenske Dampskibsselskab. Bygningen er grundmuret, pudset og gulkalket og opført i nyklassisistisk stil med søjler og tempelgavl En bevaringsværdig bygning af stor arkitektonisk værdi. 3. Færgepakhus. Opført i 1925 af Sydfyenske Dampskibsselskab. Bygningen er grundmuret, pudset og gulkalket med teglhængt tag. 4. Paketpakhus. Opført i 1916 af Det Forenede Dampskibsselskab. Bygningen er opført som en trækonstruktion på høj sokkel, med skydeporte. Den nordlige del er udført med bindingsværk samt sadeltag med brædder og tagpap. En bevaringsværdig bygning, der fremstår som et vartegn for Trafikhavnen. 5. Paketpakhus. Opført i 1908 af Langelandspaketten a/s. Bygningen gennemgik for et par år siden en mindre, nænsom istandsætning. Bygningen mistede dog en del af sit særpræg, men er dog stadig bevaringsværdig. 6. Havnefogedbolig med have og havemur. Opført i Bygningen er grundmuret i to etager, pudset og gulkalket med sadeltag med tegl. Bevaringsværdig bygning. 7. Strandgården. Bygningen er en gammel købmandsgård bestående af en hovedbygning i Brogade samt et større kompleks af kornmagasiner og lagerbygninger. Alle bygninger er meget bevaringsværdige og udgør tilsammen et unikt købmandsgård-miljø på havnen. 8. Den ottekantede aviskiosk. Opført i 1923 som en træbygning med tagpapklædt kuppeltagkonstruktion. Denne lille havnebygning er særpræget og bevaringsværdig. 9. Toldboden. Opført af toldvæsnet i En grundmuret bygning i rød blankmur med tårn og skiftertag. Bygningen er bevaringsværdig. 10. Hotel Rudkøbing samt husrækken Havnegade Hotellet er opført i 1913, hvorimod husrækken Havnegade 4 12 stammer fra i 1870-erne. Hotellet er en grundmuret bygning i to etager med teglhængt tag. Husrækken er beboelseshuse - ligeledes i to etager med teglhængte tage. Hele bebyggelsen er bevaringsværdig og udgør en vigtig del af Havnepladsen og havnefronten. 11. Kontorbygning til foderstoffabikken Danish Agro. Opført ca En grundmuret bygning med høj sokkel og een etage samt helvalmet tag med teglsten. Bygningen er en solid og velproportioneret havnebygning og er bevaringsværdig. 12. Stationsbygningen. Opført i Bygningen er grundmuret i to etager med teglstenstag. Bygningen er arkitektonisk og kulturhistorisk bevaringsværdig. 13. Redskabshuse. To lange, lave trælænger, opført i 1913 til brug for fiskerne som garnhuse. Bygningerne er gråmalede og med tagpapklædte tagflader. De lange bygninger giver hele havnebassinet et særpræg som gør det lille havnebassin intimt og karakteristisk. De er derfor - ligesom havnen i øvrigt - bevaringsværdige. 14. Spilhus. Opført ca i forbindelse med indretning af beddingen. Huset er en trækonstruktion med tagpaptag, brædderne er gulmalede og en vindfløj pryder bygningen. En bevaringsværdig bygning, som giver, den i øvrigt moderniserede bedding, et historisk præg. 15. Bådebyggeri. Opført i 1917 af bådebygger P. Chr. Jensen. Træbygningen er gråmalet og med tagpap. Den en-på-to brædde bygning er en glimrende repræsentant for noget af det tidlige beskedne erhvervsbyggeri på havnen - og derfor bevaringsværdig. 16. Ørstedspavillionen. Opført i Bygningen er en to-etages grundmuret bygning, med pudset, malet facade og teglhængt sadeltag. Bygningen er skæmmet af en del uheldige ombygninger gennem årene. Til trods herfor rummer den store kvaliteter og er bevaringsværdig. 22

23 Ejer- og miljømæssige forhold De skraverede områder viser de kommunalt ejede arealer på Rudkøbing Havn. Oversigtskort - Ejermæssige forhold En del af disse arealer er udlejede. Lejekontrakterne er forhandlet individuelt, hvormed lejeperioderne udløber på forskellige tidspunkter. Vidensniveau 1 Arealer, hvor omfattende tekniske undersøgelser bekræfter fourenet jord og grundvand Oversigtskort - Miljømæssige forhold Vidensniveau 2 Arealer, hvor der er konstateret fourening stedvist på matriklen. 23

24 Havnens fysiske tilstand De fem havne har levet hvert sit liv. Skudehavnen med den nye lystbådehavn fremstår i en god vedligeholdelsestilstand, hvilket til dels også kan siges om Færgehavnen og Den gamle lystbådehavn. De to sidste havne, Fiskerihavnen og Trafikhavnen, har - trods væsentlige historiske elementer - i mange år levet en kummerlig tilværelse. Området er præget af forfald, og de særegne kendetegn står for at forsvinde. Færgehavnen Læ- og bølgeskærmen ved opmarchareal for Marstalfærgen er nedslidt og skal udskiftes. Beskyttende stenforkastning på dens vestside skal eftergås og efterfyldes med sten. Stålspunsen på færgelejets molearm skal sikres mod yderligere tæring ved at montere katodisk beskyttelse. Der er kraftig erosion af bundmateriale langs molehovedet. For at beskytte jernspunsen mod undergravning skal der udføres lokal bundsikring ved udlægning af stengabions. Kongekajen er ved undervandsinspektion konstateret kraftig tæret med store huller i vandgangslinien. Den skal renoveres med ny stålspuns. Eksisterende ankerplader på den nordlige del kan genanvendes. Pælebukke på den sydlige del ud for pakhuset skal erstattes med kajsøm eller nye ankerplader øst for pakhuset. 24

25 Trafikhaven Vestlige og sydlige kajkonstruktioner er nyopførte. Østlig knækspunskonstruktion skal renoveres, forsynes med ny træbro og beskyttes katodisk. Midtermolen er opbygget med træspuns mod syd og stålspuns mod vest og nord. Halvdelen af stålspunsstrækningen er påstøbt en betonkonstruktion. Midtermolen er i meget dårlig tilstand og skal totalrenoveres med ny stålspuns. Stålspunsen forsynes med afviserværk og hammer i en tømmerkonstruktion, der matcher den oprindelige konstruktion og spiller sammen med det rekreative træskibsmiljø i området. Nordre bassin er stadig aktiv erhvervshavn, men forventes på sigt at overgå til rekreative funktioner. Østlig stålspuns er konstateret gennemtæret, hvorfor kranarbejde kun kan ske i behørig afstand fra kajkant. Nordlig træspuns er kosmetisk renoveret og kan kun anvendes til liggeplads. Vestlig stålspuns er nedslidt og skal fornyes. Stålspuns om molehoved er nyt. Det skal beskyttes mod tæring ved katodisk beskyttelse. Arealerne skal oprettes med asfalt efter mange sætningsskader. 25

26 Søndre bassin er indrettet dels til liggeplader og reparationspladser for større træskibe dels til liggepladser for større motorbåde. Fiskerihavnen Fiskerihavnen har ikke længere registrerede aktive erhvervsfiskere, men bliver flittigt brugt af fritidsfiskere. Disse og havnens gæster kan til gengæld glæde sig over et eneståemde omend forfaldent kulturmiljø. Vestlig og nordlig træspuns er i god stand. Resterende spunskonstruktioner, molehoveder og træbroer skal udskiftes. Den kommunale bedding skal renoveres på alle konstruktioner hvis den fortsat skal kunne anvendes. Den gamle lystbådehavn Den fritliggende bro er nyrenoveret og en nyere servicebro er i fin stand. Alle øvrige konstruktioner står foran en tiltrængt renovering. Dette havneafsnit trænger til en renovering af el og vandforsyning til bådpladserne og området mangler tidssvarende toilet- og badefaciliteter. 26

27 Skudehavnen Den nye lystbådehavn nærmer sig en alder på 20 år. Inderbassinets stenforkastninger trænger til opretning og hovedparten af fortøjningspælene er angrebne af pæleorm og skal skiftes. Under denne udskiftning skal bådpladsernes størrelser revurderes. Der kan med fordel etableres en ny bro langs vestre dækmole for at give flere pladser i havnen og derved øge rentabiliteten. Facilitetsbygningen skal renoveres indvendig og energibesparende tiltag iværksættes. 27

28 Igangværende og planlagte projekter Der er et stort udviklingspres på Rudkøbing Havn, hvormed området undergår en stadig udvikling. Følgende projekter er planlagte / undervejs: Boliger syd for byen Omdannelse af nuværende rekreative arealer til boligformål er indeholdt i Visionsplanen for Langeland. Boligbyggeri på den gamle Daloon industrigrund Planerne omfatter boliger i max. 2 ½ etager. Lejlighederne tænkes solgt som ferieboliger. Søbadeanstalten Den gamle søbadeanstalt nedrives som del af boligbyggeriet på Daloon - grunden. Som erstatning herfor opføres et nyt søbad ca. 100 syd herfor. Boligbyggeri ved Havnepladsen Som pendant til det renoverede gamle pakhus tænkes endnu et punkthus opført i området. Bygningerne vil i samspil medvirke til at præcisere Havnepladsens sydlige afgrænsning. Ferieboliger ved Skudehavnen I umiddelbar nærhed af de eksisterende ferieboliger i Skudehavnen opføres yderligere en række to-etagers træhuse. Bygningerne er arkitektonisk tilpasset den maritime placering. Foruden ovennævnte projekter indkommer der løbende forslag til diverse projekter på havneområdet. Mulighederne og rammerne for disse projekter vil indgå i den samlede udviklingsplan for Rudkøbing Havn. 28

29 Fiskerihavnen Havnegade Paketpakhus Strandparken Ørstedsparken Brogade Havnepladsen Skibsbroen Oversigtskort - Delprojekter Delprojekt - Fiskerihavnen og tilknyttede arealer Udviklingen af Rudkøbing Havn indeholder en række markante og særskilte delprojekter. Flere af delprojekterne er indbyrdes afhængige. Helhedsplanen skal sikre den overordnede sammenhæng. De delprojekter, der på nuværende tidspunkt tegner sig er: Fiskerihavnen og tilknyttede arealer Projekt: Renovering af området Renoveringsprojektet er inddelt i tre etaper: Generelt omfatter projektet: Fornyelser og reparationer, belægningsarbejder, beplantning, belysning og byudstyr, uddybning og udgravning af bassiner, omlægning af veje og parkeringsarealer samt nedrivning af visse bygninger. 1) Renovering af garnhusene (2 mio. kr.) og det søndre bolværk samt værftsbolværket (8,8 mio. kr.), som er styrtet sammen (de to øvrige bolværker er af yngre dato og velholdte). 2) Renovering og formidling af beddingen og træskibsbyggeriet ved fiskerihavnen (4 mio. kr.) 3) Renovering og ny udnyttelse af arealet mellem Havnegade og fiskerihavnen samt frilægning af molen mellem trafikhavnen og fiskerihavnen (5 mio. kr.). Forslag til handling: Realisering af projektet forudsætter fondsmidler. Forslag til tidsplan: Projektets gennemførsel / tidsplan afhænger af evt. tilsagn om fondsstøtte. Økonomisk overslag: 19,2 mio. kr 29

30 Delprojekt - Havnegade Havnegade Projekt: Renovering af Havnegade Forslag til handling: Realisering af projektet forudsætter fondsmidler. Havnegade er den centrale trafikåre langs havnen. Koblingen mellem by havn sker således på tværs af Havnegade. Forslag til tidsplan: Tilpasses tidsplan for projekt for Fiskerihavnen. Havnegade er ligeledes adgangsvejen til færgehavnen samt til de planlagte, fremtidige boligområder i havnens sydlige del. Renovering af Havnegade vil på mindre delstrækninger omfatte en mindre forlægning af vejen. Renoveringen omfatter ny asfaltbelægning, nye fortovsbelægninger, granitbelægninger ved koblingspunkterne havn by samt på tværs af Havnepladsen, ny belysning, byudstyr og beplantning. Økonomisk overslag: 7 mio. kr. 30

31 Delprojekt - Paketpakhus Projekt: Renovering af bygningen. Bygningen er kommunalt ejet og udlejes til Pakhusforeningen. Foreningens omdrejningspunkt er gamle sejlskibe. Bygningen anvendes i den forbindelse til opbevaring af træskibsrelaterede redskaber, maskiner etc. Forslag til handling: Bygningens fremtidige anvendelse tænkes at omfatte arbejdende /åbent værksted for arbejdet / renoveringen af de gamle træskibe. Forslag til tidsplan: Ukendt. Delprojekt - Strandparken Projekt: Renovering af rekreativt område. Området er byens rekreative kystnære areal, med en placering umiddelbart syd for Langelandsbroen. Renovering af området omfatter: Kystsikring fjernelse af eksisterende betonfliser samt udlægning af marksten på fiberdug. Ydermere omfatter projektet påfyldning af muld og planering af græsareal, etablering af grussti langs kysten samt etablering af pullertbelysning, bænke og affaldsspande langs stien (jfr. Designmanual for Langeland Kommune). Økonomisk overslag: Ukendt. Forslag til handling: Kystsikringen er medtaget i anlægsbudgettet for Økonomisk overslag: 1,5 mio. kr. 31

32 Delprojekt - Ørstedsparken Projekt: Renovering af Ørstedsparken. Renovering af parken skal have fokus på synlighed fra Havnegade, tryghed, stiforbindelser til midtbyen samt bevaring af parkens gamle træer. Hertil kommer fældning af ikke ønsket beplantning, nyplantning af træer, hække og buske, etablering af nye stenmels og græsarealer, belægninger, belysning, byudstyr, nye hegn etc. Delprojekt - Brogade Projekt: Renovering af Brogade. Kobling af byens torv med den fremtidige Havneplads. Omlægningen tager afsæt i Torvets og Østergades nye belægninger: Granit på kørebanen og granit/klinker på gangarealer. Desuden etableres ny belysning + byudstyr Forslag til handling: Forslag til tidsplan: Økonomisk overslag: Med afsæt i havens historie, udarbejdes en skitseplan for renovering af parken. Muligheder for ekstern medfinansiering undersøges. Delopgaver i forbindelse med en renovering af parken vil indgå i driftsopgaverne for parken. Skitseforslag søges udarbejdet Opstart på renovering gennem tilpasning af parkens driftsopgaver. Realisering forudsætter fondsmidler. 2 mio. kr. Forslag til handling: Forslag til tidsplan: Økonomisk overslag: Projektet indgår som afsluttende del af anlægsprojektet for renovering af Rudkøbing Torv samt omlægning af Østergade. Ansøgning om støtte gennem helhedsorienteret byfornyelse tænkes fremsendt til Socialministeriet primo Forudsat medfinansiering forventes anlægsperioden at være efteråret ,5 mio. kr. 32

33 Delprojekt - Havnepladsen Projekt: Ny Havneplads. Belægninger, regulering af infrastrukturen (Havnegades krydsning af pladsen), renovering af oktagonale pavillon, flytning af ny café (træpavillon), istandsættelse af toldbod, nyt byudstyr og skiltning. Delprojekt - Skibsbroen Projekt: Renovering af den gamle skibsbro. Ny træ- eller stålspuns, opretning og belægninger med genanvendelse af de gamle brosten, byudstyr, belysning, renovering af mindesmærke. Forslag til handling: Muligheder for medfinansiering gennem diverse fondsmidler undersøges. Forslag til handling: Muligheder for medfinansiering gennem diverse fondsmidler undersøges. Forslag til tidsplan: Afhænger af ovenstående. Forslag til tidsplan: Afhænger af ovenstående. Økonomisk overslag: 7 mio. kr. Økonomisk overslag: 9,1 mio. kr. 33