RÆSON spørger 7 økonomer:først opsving for alvor i 2013

Transkript

1 4. oktober, 2010 RÆSON spørger 7 økonomer:først opsving for alvor i 2013 Sådan lyder vurderingen fra BRF Kredits cheføkonom, Ulrikke Ekelund. Hun er en af 7 økonomer, som RÆSON har talt med. Deres samlede vurdering er optimistisk: at der? trods risici og usikkerhed? venter verdensøkonomien og Danmark moderat fremgang. Men opsvinget bliver langstrakt, langsomt og usikkert. Af Kenneth Praefke, RÆSONs økonomiske redaktør?verdensøkonomien fortsatte fremgangen i 2. kvartal, men der er usikkerhed om opsvingets holdbarhed.? Sådan skriver Nationalbanken i sin nye rapport, og fastslår:?dansk økonomi er

2 langsomt på vej ud af lavkonjunkturen. Bruttonationalproduktet, BNP, steg med 1,0 pct. fra 1. til 2. kvartal. Væksten var i første række båret af bidrag fra lagerinvesteringer og offentligt forbrug. Det private forbrug udviste derimod et lille fald.? I første halvdel af 2010 voksede BNP hurtigere end i anden halvdel af Forbrugertilliden er steget markant, men det private forbrug er stadig tynget af, at husholdningerne lukker hullet i kassen efter krisen. På boligmarkedet er der sket en stabilisering af priserne, hjulpet godt på vej af de lave renter, men med store regionale forskelle. RÆSON har talt med syv økonomiske eksperter, der har vurderet tilstanden i hver sin del af økonomien. Og deres konklusion er grundlæggende den samme som Nationalbankens. Det ser godt ud, men vi kan ikke føle os helt sikre endnu. Aktier i hopla, boligmarkedet på vej tilbage Krisen startede som en katastrofe i det finansielle system. Katastrofen er efterhånden inddæmmet, men der kan fortsat være skeletter i skabet:?de danske banker har gennem den økonomiske krise haft nedskrivninger [tab] på udlån, der ikke har været set større siden starten af 1990?erne. Samlet omkring 2 pct. af udlån i Hvis den økonomiske vækst udvikler sig godt, vil nedskrivningsprocenterne falde, hvis den økonomiske vækst udvikler sig dårligt, vil de stige,? siger Jesper Rangvid, der er professor i finansiering på CBS.?Sundhedstilstanden i den finansielle sektor er vigtig for vurderingen af udsigterne for dansk økonomi, da kreditgivning er essentiel for den økonomiske vækst og arbejdsløshed.? Han mener, at de seneste tal for væksten i dansk økonomi og nabolande giver grobund for håb om, at nedskrivningerne udvikler sig positivt. Efter bankerne ramte finanskrisen aktiemarkederne, der led et gedigent knæk. Men de sorgmodige tider er glemt og børsmæglerne tilbage i hopla.?det danske aktiemarked har igennem 2010 været et af de aktiemarkeder, der globalt set har givet investorerne et af de bedste afkast,? siger Henrik Drusebjerg, der er seniorstrateg i Danske Bank. Han nævner en gunstig kronekurs og en barbering af omkostningsniveauet som de primære faktorer. Og også på boligmarkedet, der har lidt længe, ser pinslerne snart ud til at slutte:?den store nedtur på boligmarkedet er slut, og i den seneste tid har vi både set flere bolighandler og stigende priser,? mener Lone Kjærgaard, der er chefanalytiker i Arbejdernes Landsbank. På landsplan er priserne det seneste år steget 2 pct. på villaer og 8 pct. på lejligheder. Men til trods for flere handler er handelsaktiviteten stadig et stykke fra et normalt niveau. I første halvår var handelsaktiviteten 30 pct. under gennemsnittet for de seneste 15 år:?det skal understreges, at der er forhold, der kan slå fremgangen i stykker. De to vigtigste faktorer for boligmarkedet er renten og arbejdsløsheden, og disse kan stoppe de ellers positive takter. En ny nedgang i verdensøkonomien

3 kan også sætte en stopper for fremgangen på boligmarkedet, fordi mange danske arbejdspladser afhænger af, hvordan økonomien har det hos vores udenlandske samhandelspartnere.? Går USA i stå? Det ser altså umiddelbart solidt nok ud i Danmark, men et efterskælv fra de hårdest ramte europæiske lande eller et boligmarked i bag-gear i USA, kan stadig rive økonomien ned igen:?der er mange advarselslamper, der blinker i øjeblikket?, siger chefanalytiker i Danske Bank Allan von Mehren.?Amerikansk økonomi står ved en vigtig skillevej i øjeblikket. Der er mange tegn på, at farten i økonomien tager hurtigere af end forventet, og at jobvæksten ikke er kommet ordentligt i gang. Derfor er der en reel risiko for, at væksten i USA falder tilbage til 1-2 pct. og hænger fast, fordi der ikke er nok positive impulser, der kan skubbe liv i økonomien igen.? I foråret frygtede alle at gældskrisen i Sydeuropa centreret omkring Grækenland kunne vokse sig så stor, at den enten ville tvinge grækerne af det europæiske samarbejde eller få euroen i knæ. Men henover sommeren skiftede fokus over Atlanten til USA, hvor en række mismodige økonomiske nyheder fik frasen?double dip?? dobbelt-nedtur? på alles læber. Og nu er usikkerheden på vej tilbage til Europa, hvor en opbremsning i den europæiske vækst, men i særdeleshed triste nyheder fra Irland har fået frygten til at lure igen. I Irland er væksten nemlig forsvundet igen: landet oplevede et fald i BNP på 1,2 pct. i 2. kvartal efter en vækst på 2,2 pct. i årets første kvartal. Til trods for, at landets regering allerede har gennemført massive nedskæringer, har den irske centralbankdirektør ifølge Financial Times udtalt, at regeringen nu må grave endnu dybere og finde flere besparelser for at genoprette det internationale markeds tillid til den irske økonomi, der slås med det største budgetunderskud i eurozonen. Og med et fortsat stort lånebehov og rekordhøje renter på irske statsobligationer har irerne alt grund til at forsøge at please markedet, der lige nu ser uroligt til. Aktiemarkedet svinger op og ned i takt med frygten for gældskrise, double dip og irske problemer.?de blandede makroøkonomiske indikatorer øger usikkerheden og risikoen for en periode med urolige aktiemarkeder,? siger Henrik Drusebjerg, der dog ikke tror, at verdensøkonomien er ved at kollapse. Han forventer derfor en periode med moderat fremgang i Danmark og på det danske aktiemarked. Først for alvor opsving fra 2013 Nationalbanken forventer, at det private forbrug stiger moderat i de kommende år, som følge af de positive takter på arbejdsmarkedet. Forventningen er at boligmarkedet? givet de lave renter? har stabiliseret sig, hvilket giver ro om husholdningernes økonomi. Det offentlige forbrug holdes helt i

4 bund med den økonomiske hestekur. Sammenlagt forventer Nationalbanken dog, at den danske økonomiske vækst vil være moderat? på linje med de vigtigste eksportmarkeder? efter en stærk fremgang i første halvår af Også for de økonomiske eksperter RÆSON har talt med, er moderat det rigtige ord at hæfte på forventningerne til opsvinget. Fx på arbejdsmarkedet. Fra Frederik I. Pedersen, der er chefanalytiker i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd lyder vurderingen:?vi har svært ved at få øje på de økonomiske vækstrater, der skal trække ordentlig gang i arbejdsmarkedet de kommende år. Med genopretningspakken træder regeringen hårdt på den økonomiske bremse allerede fra næste år. Det kapper toppen af væksten i Danmark samtidig med at vækstbilledet i udlandet tegner svagere. Der er udsigt til en vending på arbejdsmarkedet fra næste år, men den bliver relativt svag.? Danmarks statsfinanser har det pt. godt, sammenlignet med andre lande, mener økonomiprofessor på Aarhus Universitet og tidligere overvismand, Torben M. Andersen.?Selvom vi er hårdt ramt, er de fleste andre hårdere ramt?. Men han peger på to aktuelle problemer:?for det første forudsætter regeringens plan en meget stram styring af de offentlige udgifter. De historiske erfaringer i så henseende har ikke været imponerende. Samtidig er det stadigt et åbent spørgsmål, hvor stærkt opsvinget vil være. En langsommere opgang internationalt vil påvirke Danmark i negativ retning.? Og på længere sigt er der ballade for alvor:?på lidt længere sigt står Danmark også overfor et problem. Selvom planen holder, vil der i en lang periode fra 2020 til 2050 være underskud på de offentlige finanser pga. vigende indtægter fra Nordsøen og de demografiske forandringer. Cheføkonom i BRF Kredit, Ulrikke Ekelund, tør sætte en dato på, hvornår opsvinget tager fart. Hun mener, at de historisk lave renter en dag VIL virke? men vi skal stadig væbne os med tålmodighed før opsvinget kommer op i fuld fart.?de lave renter vil virke som en katalysator for økonomien, og ad den vej skal økonomien igen finde momentum. Men vi skal formentlig helt hen i 2013 før vi for alvor vil se et opsving.? De 7 eksperter om: Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea, om AKTIEMARKEDET:?Det danske aktiemarked har igennem 2010 været et af de aktiemarkeder, der globalt set har givet investorerne et af de bedste afkast. Det er der flere grunde til; for det første har de danske

5 selskaber leveret gode regnskaber. Det skyldes blandet andet, at virksomhederne har trimmet omkostningerne [som forberedelse] til et come-back, når konjunkturerne vendte. Og så at den svage euro? og dermed krone? har øget danske virksomheders konkurrenceevne. For det andet har vi set en relativ stærk dansk økonomi, især i forhold til de sydeuropæiske lande, og dét har skærpet udenlandske investorers interesse for Danmark. Det er værd at understrege, at det danske aktiemarked typisk måles på udviklingen i de 20 mest omsatte selskaber på Københavns Fondsbørs, samlet i OMX C20-indekset, hvor fremgangen år-tildato er ca. 17 procent. Det har i høj grad været store succesfulde selskaber som Novo Nordisk, der har drevet udviklingen. På hele det danske aktiemarked er aktierne steget cirka 13 procent? omtrent det dobbelte af udviklingen i de globale aktier set under ét. Forspringet er blevet reduceret noget de seneste måneder. Indtjeningsfremgangen i dansk erhvervsliv er selvfølgelig positiv for dansk økonomi. Men fremgangen kommer fra et forholdsvist lavt niveau, og det er helt afgørende for dansk økonomi, hvordan den globale økonomi udvikler sig? især i store lande som USA og Tyskland. De blandende makroøkonomiske indikatorer øger usikkerheden og risikoen for en periode med urolige aktiemarkeder. Men verdensøkonomien er ikke ved at kollapse, og vi tror på moderat økonomisk fremgang i Danmark og på det danske aktiemarked.? Ulrikke Ekelund, cheføkonom i BRF Kredit, om RENTEN:?Renten er netop nu historisk lav. Den korte rente har igennem en længere periode ligget på et historisk lavt niveau? mere bemærkelsesværdigt er det, at den lange rente hen over sensommeren også er kommet ned at flirte med historiske niveauer. Årsagen er, at vi hen over sommeren har fået en række kedelige nøgletal for den amerikanske økonomi, som har skabt en frygt for, at den globale økonomi er ved at tabe momentum. Til trods for den seneste tids lidt kedelige nyheder, ser jeg imidlertid frygten for det såkaldte double dip som overvurderet. Det ændrer dog ikke ved, at markederne i nogen tid fremover vil være præget af nervøsitet. Det er min forventning, at det vil fortsætte, indtil vi har fået flere stærke nøgletal i træk. Der er stor handlekraft bag ordene fra henholdsvis centralbanker og politikere, men usikkerheden betyder dog, at det ikke kan udelukkes, at de lave renter vil fortsætte en rum tid endnu. Det tager tid at vende den økonomiske udvikling oven på så kraftig en krise, som den vi har været igennem. Et gammelt ordsprog siger, at tålmodighed er en dyd, og det er ikke det, de finansielle markedet har mest af. De lave renter vil dog virke som en katalysator for økonomien, og ad den vej skal økonomien igen finde momentum. Men vi skal formentlig helt hen i 2013 før vi for alvor

6 vil se et opsving.? Jesper Rangvid, professor i finansiering ved Copenhagen Business School, om BANKERNE:?Sundhedstilstanden i den finansielle sektor er vigtig for vurderingen af udsigterne for dansk økonomi, da kreditgivning er essentiel for den økonomiske vækst og arbejdsløshed. De danske banker har gennem den økonomiske krise haft nedskrivninger på udlån, der ikke har været set større siden starten af 1990?erne? samlet omkring 2 pct. af udlån i Hvis den økonomiske vækst udvikler sig godt, vil nedskrivningsprocenterne falde, hvis den økonomiske vækst udvikler sig dårligt, vil de stige. De seneste tal for væksten i dansk økonomi og nabolande giver grobund for håb om, at nedskrivningerne udvikler sig positivt. Skulle det dog gå modsat, virker de store danske banker rimeligt godt polstret til at kunne modstå det.? Lone Kjærgaard, chefanalytiker i Arbejdernes Landsbank, om BOLIGMARKEDET:?Da der atter er vækst i samfundet, og mange danskere har fået flere penge til rådighed pga. store skattelettelser og historisk lave renter, er der grundlag for, at boligmarkedet stille og roligt kan bevæge sig fremad. Den store nedtur på boligmarkedet er slut, og i den seneste tid har vi både set flere bolighandler og stigende priser. På landsplan er priserne det seneste år steget 2 pct. på villaer og 8 pct. på lejligheder. Men til trods for flere handler er handelsaktiviteten stadig et stykke fra et normalt niveau. I første halvår var handelsaktiviteten 30 pct. under gennemsnittet for de seneste 15 år. Men det skal understreges, at der er forhold, der kan slå fremgangen i stykker. De to vigtigste faktorer for boligmarkedet er renten og arbejdsløsheden, og disse kan stoppe de ellers positive takter. Boligrenterne er lige nu så lave, at de stort set kun kan stige. Hvis stigningerne ikke indtræffer gradvist, men kommer kraftigt, kan det sætte boligmarkedet under pres igen. Ikke mindst fordi de fleste danske boligejere i dag har lån med variabel rente. En ny nedgang i verdensøkonomien kan også sætte en stopper for fremgangen på boligmarkedet, fordi mange danske arbejdspladser afhænger af, hvordan økonomien har det hos vores udenlandske samhandelspartnere. Stabilitet på boligmarkedet er en vigtig forudsætning for fortsat fremgang i økonomien. Boligen er danskernes største formuegode, så usikkerhed omkring prisudviklingen og afsætningsmulighederne udmønter sig ofte i mere forsigtighed og i mindre forbrug. Derfor er det vigtigt, at udviklingen på

7 boligmarkedet er sund og drevet af danskernes realøkonomiske situation og ikke af spekulativ adfærd.? Frederik I. Pedersen, chefanalytiker i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, om ARBEJDSMARKEDET:?Statistikkerne tegner lige nu et mudret billede af situationen på arbejdsmarkedet. På den ene side peger de nyeste beskæftigelsestal på, at der så småt er ved at komme gang i det i igen. På den anden side har vi set, at bruttoledigheden [registrerede arbejdsløse plus aktiverede arbejdsløse, red.] fortsætter med at stige, vi har fået flere varslede fyringer, der er stadig mange konkurser med deraf følgende afskedigelser og der er rekord-få ledige jobs i statens jobbank. Vi har svært ved at få øje på de økonomiske vækstrater, der skal trække ordentlig gang i arbejdsmarkedet de kommende år. Med genopretningspakken træder regeringen hårdt på den økonomiske bremse allerede fra næste år. Det kapper toppen af væksten i Danmark samtidig med at vækstbilledet i udlandet tegner svagere. Der er udsigt til en vending på arbejdsmarkedet fra næste år, men den bliver relativt svag. Udviklingen på arbejdsmarkedet er meget afgørende for at få sat gang i den positive spiral, der kan sikre et ordentligt økonomisk opsving. Får vi en markant vending på arbejdsmarkedet stiger familiernes lyst til at forbruge og investere.? Torben M. Andersen, økonomiprofessor Århus Universitet og tidl. overvismand, om STATENS FINANSER:?De offentlige finanser er i dag i en bedre tilstand end i de fleste andre vestlige lande. Selvom vi er hårdt ramt, er de fleste lande hårdere ramt. Som konsekvens af finanskrisen er de offentlige finanser gået fra overskud på ca. 80 mia. kr. til underskud af næsten samme størrelsesorden i 2010 og Med regeringens genopretningsplan er der lagt op til en markant forbedring i de offentlige finanser. Det er målet, at der skal være strukturel balance i 2015, dvs. at indtægter svarer til udgifter såfremt konjunktursituationen vil være normal. Denne udvikling hænger også sammen med kravene for at overholde de finanspolitiske spillerregler i EU, og den henstilling Danmark har fået i foråret. Trods dette er der nogle faresignaler for Danmark. På den korte bane er der to hovedproblemer. For det første forudsætter planen en meget stram styring

8 af de offentlige udgifter. De historiske erfaringer i så henseende har ikke været imponerende. Samtidig er det stadigt et åbent spørgsmål, hvor stærkt opsvinget vil være. En langsommere opgang internationalt vil påvirke Danmark i negativ retning. På lidt længere sigt står Danmark også overfor et problem. Selvom planen holder, vil der i en lang periode fra 2020 til 2050 være underskud på de offentlige finanser pga. vigende indtægter fra Nordsøen og de demografiske forandringer. Ganske vist vil der være overskud fra 2050 og frem, og disse overskud vil være store nok til at finansiere underskuddene i årene inden. Dette er imidlertid en teknisk betingelse. At have underskud på de offentlige finanser i flere ti-år betyder, at Danmark er i en meget udsat og sårbar situation, såfremt udviklingen ikke bliver præcist som forudsat i beregningerne.? Allan von Mehren, chefanalytiker i Danske Bank, om USA:?Amerikansk økonomi står ved en vigtig skillevej i øjeblikket. En masse midlertidige stimuli falder bort og boostet til væksten fra lagertilpasningen falder bort. I den situation er det mest afgørende, at jobvæksten er blevet stærk nok til at holde gang i forbruget? og dermed investeringerne. Problemet i øjeblikket er, at økonomien viser mange tegn på, at farten i økonomien kører hurtigere ned end forventet, og at jobvæksten ikke er kommet ordentlig i gang. Derfor er der en reel risiko for, at væksten i USA falder tilbage til 1-2% og hænger fast, fordi der ikke er nok positive impulser der kan skubbe liv i økonomien igen. Finanspolitikken bliver strammet i 2011 og vil give yderligere modvind. Det er endnu for tidligt at fælde en egentlig dom og dømme økonomien ude. Men der er mange advarselslamper, der blinker i øjeblikket. En egentlig ny recession er ikke så sandsynlig på nuværende tidspunkt men kan komme på tale, hvis vi får fornyet finansiel turbulens.?