Indhold Forord...3 Resultater i beskæftigelsesindsatsen...4 Udviklingen på arbejdsmarkedet i Skanderborg...4 Udvikling i antallet af offentligt

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2018

2 Indhold Forord...3 Resultater i beskæftigelsesindsatsen...4 Udviklingen på arbejdsmarkedet i Skanderborg...4 Udvikling i antallet af offentligt forsørgede i Skanderborg Kommune, sammenlignet med landsplan...5 Udvikling i antallet af offentligt forsørgede i Skanderborg Kommune, sammenlignet med sammenlignelige kommuner...5 Refusionsreform og investeringstankegang...6 Beskrivelse af principper bag den beskæftigelsesrettede indsats...6 Figuren nedenfor illustrerer principperne bag indsatserne og giver nogle eksempler på supplerende indsatser. Politisk vedtagne forandringer...7 Indsatser på arbejdsmarkedsområdet...8 Forandringer på sygedagpengeområdet...8 Flere flygtninge (hurtigt) i arbejde/uddannelse som fundament for vellykket integration...9 Beskæftigelsesministerens mål for Skanderborg Kommunes udmøntning af beskæftigelsesministerens mål...10 Jobparate ledige skal hjælpes i varig forsørgelse hurtigst muligt...11 Ikke-jobparate ledige skal gøres jobparate eller hjælpes i forsørgelse hurtigst muligt...12 Ledige og sygemeldte med lange ledigheds- eller sygdomsforløb skal knyttes tættere til arbejdsmarkedet...13 Sikre den nødvendige arbejdskraft til virksomheder i Skanderborg Kommune...14 Øget indsats for at forebygge socialt bedrageri...14 Den videre proces

3 Forord Jobcenter Skanderborgs primære opgave er dels at hjælpe ledige og sygemeldte borgere med at opnå eller fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet og dels at tilgodese virksomhedernes behov for velkvalificeret arbejdskraft på såvel kort som på længere sigt. I forhold til fremtidens velfærd er det afgørende, at så mange borgere som muligt hurtigst muligt bliver i stand til at klare sig selv. I Skanderborg Kommune er der derfor fokus på en tidlig og aktiv indsats over for ledige og sygemeldte i alle målgrupper. Dette er til gavn både for den enkelte borger, for kommunen, for virksomhederne og for vækstbetingelserne i området. Beskæftigelsesplanen afspejler de væsentligste udfordringer på beskæftigelsesområdet i Skanderborg Kommune og er med til at sikre sammenhængen mellem de nationalt fastlagte mål, de lokalt politisk fastsatte forandringer og Jobcenter Skanderborgs fastlagte målsætninger. Dermed er det muligt for politikere, borgere samt ansatte i Skanderborg Kommune, at få et samlet overblik over udfordringerne på beskæftigelsesområdet samt retningen i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesplanen udarbejdes af Jobcentret, men resultaterne i beskæftigelsesindsatsen skabes i et tæt samspil med interne aktører i Beskæftigelse og Sundhed. Eksternt er der et tæt samarbejde med bl.a. virksomheder, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger, a-kasser og læger. Først gennemgås resultaterne i beskæftigelsesindsatsen i og udviklingen på arbejdsmarkedet i Skanderborg Kommune. Derefter præsenteres de politiske forandringer. Efterfølgende ministermålene samt de underliggende resultatmål. Der er ikke fastlagt konkrete målsætninger for hvilke resultater der skal opnås på de enkelte resultatmål. I starten af 2018 drøftes resultatmålene med de relevante aktører på beskæftigelsesområdet i Skanderborg Kommune for at fastsætte mere konkrete målsætninger for hvert resultatmål, som alle vil bidrage til at opfylde i løbet af Beskæftigelses- og Sundhedschef Jørgen Erlandsen 3

4 Resultater i beskæftigelsesindsatsen I afsnittene nedefor gennemgås udviklingen på arbejdsmarkedet i Skanderborg Kommune, sammenlignet med RAR Østjylland. RAR Østjylland er det regionale arbejdsmarkedsråd, som dækker alle østjyske kommuner. Afsnittet om udviklingen på arbejdsmarkedet i Skanderborg Kommune giver et overblik over den langsigtede udvikling i arbejdsstyrken og ledigheden i Skanderborg Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet i Skanderborg Arbejdsmarkedet i Skanderborg kendetegnes ved indgangen til 2018 med faldende og lav ledighed. Den positive beskæftigelsesudvikling forventes at fortsætte, hvilket vil medføre behov for at øge arbejdsstyrken i Skanderborg. Set over en årrække er arbejdsmarkedet i Skanderborg generelt karakteriseret ved at være i en stabil og positiv udvikling. Udvikling i borgere i den erhvervsaktive alder I perioden 1. kvartal kvartal 2017 er befolkningen i den erhvervsaktive alder på år steget med 413 personer i Skanderborg Kommune. Dette svarer til en stigning på 1,0 % Fra 2017 og frem mod 2020 forventes der en fortsat stigning i befolkningen i den erhvervsaktive alder på 298 personer, hvilket svarer til en stigning på 0,9 % Udviklingen i beskæftigelsen I perioden januar 2010-oktober 2017 er antallet af beskæftigede med bopæl i Skanderborg Kommune steget med 560 personer, hvilket svarer til en stigning på 2,3 % Til sammenligning er antallet af beskæftigede med bopæl i RAR Østjylland steget med personer, hvilket svarer til en stigning på 2,8 % Udviklingen i ledigheden I januar 2010 var ledigheden i Skanderborg Kommune på 4,3 %, mens den i RAR Østjylland var 5,6 % I oktober 2017 var ledigheden i Skanderborg Kommune faldet til 2,8 %, mens den i RAR Østjylland var faldet til 4,2 % Udviklingen i langtidsledigheden I perioden januar 2010-juni 2017 er antallet af langtidsledige A-dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere i Skanderborg Kommune faldet med 128 personer, hvilket svarer til et fald på 54,2 % o I januar 2010 var 15,7 % af alle A-dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere i Skanderborg Kommune langtidsledige. I juni 2017 var denne andel faldet til 13,5 % I perioden januar 2010-juli 2017 er langtidsledigheden i RAR Østjylland faldet med personer, hvilket svarer til et fald på 27,3% o I januar 2010 var 17,8 % af alle A-dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere i RAR Østjylland langtidsledige. I juni 2017 var denne andel steget til 19,1 % 4

5 Udvikling i antallet af offentligt forsørgede i Skanderborg Kommune, sammenlignet med landsplan Tabellen nedenfor sammenligner antallet af offentligt forsørgede i perioden januar-oktober for 2016 og samme periode 2017 for hhv. Skanderborg Kommune og hele landet. Tabellen viser, at Skanderborg Kommune har reduceret antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse med 1,7 %, mens antallet af offentligt forsørgede på landsplan er reduceret med 2,0 %. Forskellen skyldes bl.a. at antallet af sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb er steget mere i Skanderborg Kommune end på landsplan. Til gengæld er f.eks. antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet mere i Skanderborg Kommune end på landsplan. Udvikling i antallet af offentligt forsørgede i Skanderborg Kommune, sammenlignet med sammenlignelige kommuner Tabellen nedenfor sammenligner antallet af offentligt forsørgede i perioden januar-oktober for 2016 og samme periode 2017 for hhv. Skanderborg Kommune og sammenlignelige kommuner, hvilket kaldes klyngekommuner. Tabellen viser, at Skanderborg Kommune har reduceret antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse med 1,7 %, mens antallet af offentligt forsørgede blandt klyngekommunerne er reduceret med 1,4 %. Forskellen skyldes bl.a. at antallet af sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb er steget mere blandt klyngekommunerne end i Skanderborg Kommune. Til gengæld er f.eks. antallet af førtidspensionister faldet mere blandt klyngekommuner end i Skanderborg Kommune. 5

6 Refusionsreform og investeringstankegang Refusionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2016, har betydning for den refusion som kommunerne modtager fra staten. Grundprincippet i refusionsreformen er, at kommunernes refusion på forsørgelsesudgifterne reduceres jo længere tid den ledige eller sygemeldte har modtaget offentlig forsørgelse. Nedenfor ses de forskellige varigheder og refusionssatser: 0-4 ugers varighed: 80% refusion 5-26 ugers varighed: 40% refusion ugers varighed: 30 % refusion Over 52 ugers varighed: 20 % refusion Dermed har landets kommuner et incitament til at sikre, at de ledige eller sygemeldte kommer tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Derfor er der i Skanderborg Kommune fokus på at sikre, at de jobparate ledige eller sygemeldte hjælpes ud på arbejdsmarkedet hurtigst muligt, samt at de aktivitetsparate ledige hjælpes til at blive jobparate hurtigst muligt eller kommer ud på arbejdsmarkedet under ordinære vilkår, f.eks. via et fleksjob. Refusionsreformen understøtter den investeringstankegang der allerede eksisterer i Skanderborg Kommune, nemlig at det betaler sig at investere i en aktiv beskæftigelsesindsats. I afsnittende nedenfor gives der en kort gennemgang af principperne bag den beskæftigelsesrettede indsats i Skanderborg Kommune. Beskrivelse af principper bag den beskæftigelsesrettede indsats Indsatsen over for de ledige og sygemeldte deles op i et jobrettet og et tværfagligt spor. Det jobrettede spor er rettet mod de jobparate ledige og sygemeldte, hvor der forventes en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det tværfaglige spor er rettet mod de aktivitetsparate ledige og sygemeldte, hvor det er uklart om vedkommende kan vende tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår eller hvor det tager længere tid at vende tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Jobrettet spor Den primære indsats i det jobrettede spor er jobrettede samtaler og en intensiv virksomhedsrettet indsats. Dette skal sikre, at den ledige eller sygemeldte hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. I et begrænset omfang kan der gives supplerende indsatser, hvis det vurderes at dette vil bringe den ledige eller sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. 6

7 Tværfagligt spor Den primære indsats på det tværfaglige spor er den koordinerende sagsbehandler, en virksomhedsrettet indsats samt supplerende indsatser som f.eks. mentor. Samtidig øges fokus i højere grad på effekten af indsatsen, så der sikres progression i den ledige eller sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet. Dermed er det muligt at afgøre, om den ledige eller sygemeldte er i stand til at træde helt eller delvist tilbage på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår eller om der er behov for særlige vilkår for at borgeren opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Figuren nedenfor illustrerer principperne bag indsatserne og giver nogle eksempler på supplerende indsatser. Supplerende indsats Mentor Supplerende indsats Træning Primær indsats Jobrettede samtaler Koordinerende sagsbehandler Virksomhedsrettede forløb Supplerende indsats Ydelser efter sundhedsloven Supplerende indsats Smertehåndtering 7

8 Politisk vedtagne forandringer Nedenfor beskrives de politisk vedtagne forandringer i Skanderborg Kommune for beskæftigelsesområdet. I Skanderborg Kommune er forandringerne en fællesbetegnelse for Byrådets konkrete beskeder til organisationen om at løse en opgave der fører til en forandring. En politisk besluttet forandring kan have form af et anlægsprojekt, men det kan også være et projekt der indebærer forandringer i driften. Forandringen er, som ordet antyder, en midlertidig tilstand. Forandringen kan eventuelt medføre en varig ændring i de politisk besluttede standarder. Indsatser på arbejdsmarkedsområdet Hele arbejdsmarkedsområdet er til stadighed påvirket af Regeringens reformer og Byrådets ønske om at nedbringe udgifterne på hele arbejdsmarkedsområdet. I Skanderborg Kommune har der været fokus på at iværksætte de rigtige løsninger og indsatser for at bringe udgifter ned. Det er vigtigt, at effekten af de midler, der bruges på eksisterende aktiviteter løbende vurderes med henblik på at afgøre om der kan opnås en større effekt ved at flytte midlerne til andre indsatser. Det kommende udvalg for arbejdsmarkedsområdet skal derfor i deres politikkontrol have fokus på om de ønskede effekter er til stede. Med refusionsreformen som trådte i kraft primo 2016, fik kommunerne et større økonomisk incitament til at hjælpe de ledige og sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet eller uddannelse. Jo længere tid den ledige eller sygemeldte er på offentlig forsørgelse, jo mindre refusion modtager Skanderborg Kommune fra staten. Ydermere har regeringen pr. 15. november 2017 offentliggjort et udspil som vil reducere statens tilskud til beskæftigelsesfremmende tilbud, men samtidig give kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen over for den ledige efter lokale behov. Dette giver større mulighed for at den enkelte ledige Dette betyder også, at der er et øget behov for at Skanderborg Kommune bliver bedre til at målrette indsatserne i forhold til den enkelte ledige, så der opnås den bedst mulige effekt. Hvis nogle beskæftigelsesfremmende tilbud ikke har den ønskede effekt, må der gennemføres en nærmere analyse som viser baggrunden for at den ønskede effekt ikke ses. Der er ultimo november fastlagt en styregruppe og en arbejdsgruppe med medlemmer fra Beskæftigelse og Sundhed samt staben Økonomi, Innovation og IT. Arbejdsgruppen vil i samarbejde med chefgruppen i Beskæftigelse og Sundhed, afdelingslederne i Beskæftigelse og Sundhed samt Kompetencecenteret sikre et overblik over de eksisterende indsatser samt hvilke forventede effekter der er til de eksisterende tilbud. Dette overblik vil danne grundlag for en videre dialog omkring den eksisterende tilbudsvifte og om de ønskede effekter er til stede. Forandringer på sygedagpengeområdet Skanderborg Kommune har et højt udgiftsniveau på sygedagpengeområdet. For at nedbringe udgiftsniveauet foreslås en øget indsats på en allerede iværksat forandring, samt 2 nye indsatser på området: Fortsat fokus på rettidig opfølgning. Det intense arbejde med at øge rettidigheden på opfølgning i sygedagpengesager fortsættes. Dette forventes at påvirke udgifterne i nedadgående retning svarende til den forandring Byrådet vedtog for Budget 2017, med en forventet reduktion af udgifterne på området med 2 mio. kr. i 2017 og 3 mio. kr. i Til at understøtte dette mål, flyttes 1 mio. fra beskæftigelsesområdets aktiviteter til sagsbehandlerområdet. Udviklingsarbejde omkring metoderne i sygedagpenge opfølgningen Skanderborg Kommune har oprustet på den virksomhedsrettede indsats og har nu et solidt korps af virksomhedskonsulenter, der i samarbejde med de lokale virksomheder får stadig flere sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere i arbejde eller tættere på arbejdsmarkedet. Der er imidlertid brug for at vurdere, om ressourcerne på myndighedsområdet og virksomhedsområdet kan udnyttes bedre ved at lave en tidligere og mere opsøgende indsats på sygedagpengeområdet. Beskæftigelse og Sundhed udvikler i et samarbejde mellem borgere, virksomheder og medarbejdere fra Skanderborg Kommune en model for dette. I arbejdet inddrages inspiration fra andre kommuner og styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering. Der vil i 2018 være et fortsat fokus på rettidigheden på alle forsørgelsestyper, for at sikre, at der ikke gives nye revisionsbemærkninger på de områder hvor der allerede er givet revisionsbemærkninger eller bemærkninger på de områder, hvor revisionen ikke har givet bemærkninger. 8

9 Skanderborg Kommune har i løbet af 2017 arbejdet på at implementere den forandring på sygedagpengeområdet som Byrådet vedtog for budget Dette har blandt andet resulteret i en væsentligt højere rettidighed i afholdelse af opfølgningssamtaler med sygedagpengemodtagerne. Samtidig har der været et samarbejde med BDO og AS3 omkring en særlig sagsgennemgang og et uddannelsesforløb. I løbet af 2018 arbejdes der videre med at implementere den politisk vedtagne forandring og udarbejde en model for en tidligere og mere opsøgende indsats på sygedagpengeområdet. Når modellen for en tidligere og mere opsøgende indsats på sygedagpengeområdet er udarbejdes, fremlægges den for Kultur-, Social- og Beskæftigelsesudvalget. Kultur-, Social- og Beskæftigelsesudvalget samt Økonomiudvalget vil i 2018 fortsat modtage månedlige opgørelser over udviklingen i rettidigheden på de områder, hvor der i 2017 blev givet revisionsbemærkninger. Flere flygtninge (hurtigt) i arbejde/uddannelse som fundament for vellykket integration Der foretages resultatopfølgning på nuværende indsatsstrategi samt en analyse af nye job- og uddannelsesveje i samarbejde med virksomhederne. I marts 2016 indgik regeringen to aftaler omkring integrationsområdet. Én med arbejdsmarkedets parter omkring arbejdsmarkedsintegration og én med KL omkring bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge. Disse aftaler betød indførslen af Integrationsgrunduddannelsen, IGU, og ændringer i integrationsprogrammet, så flygtninge og indvandrer hurtigere skal deltage i et virksomhedsrettet forløb. I løbet af 2017 har Beskæftigelse og Sundhedsamt Kompetencecenteret samarbejdet med kontraktholdere, de lokale virksomheder samt de østjyske kommuner om at implementere den nye lovgivning, udbrede brugen af branchepakker samt oprette og finde kandidater til IGU pladserne. Kompetencecenteret har i samarbejde med de lokale virksomheder og Jobcentrene i andre kommuner fundet mange mulige IGUpladser, men det er ikke lykkedes for Beskæftigelse og Sundhed og Jobcentrene i andre kommuner at finde relevante kandidater til de mange IGU pladser. Der vil derfor i 2018 være større fokus på at understøtte et bedre match mellem IGU pladserne og mulige IGU elever, så flere flygtninge og indvandrere kan hjælpes ud i selvforsørgelse. I løbet af 2018 vil der, i samarbejde med lokale virksomheder, kontraktholdere og samarbejdskommuner være fokus på, om den nuværende indsats fungerer, så der kan foretages eventuelle justeringer i indsatsen. Konklusionen på opfølgningen fremlægges for Kultur-, Social- og Beskæftigelsesudvalget. I det omfang som det er muligt, sammentænkes opfølgningen på den nuværende integrationsindsats sammen med forandringen omkring indsatser på arbejdsmarkedsområdet, så der fremlægges en samlet konklusion for udvalget i forbindelse med drøftelserne omkring budget

10 Beskæftigelsesministerens mål for 2018 Beskæftigelsesministeren offentliggør hvert år de nationale mål for den kommunale beskæftigelsesindsats. Kommunerne kan lade sig inspirere af de udmeldte mål, men de har ikke pligt til at efterleve dem. Nogle mål kan gå igen, så de dermed bliver flerårige mens andre udskiftes år for år. 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. Beskæftigelse og Sundhed har valgt at lade ministermålene for 2018 være grundlaget for resultatmålene i Beskæftigelsesplan 2018, da målene favner bredt og indfanger mange af de problemstillinger, som Skanderborg Kommune prøver at afhjælpe på det lokale arbejdsmarked gennem beskæftigelsesindsatsen. Skanderborg Kommunes udmøntning af beskæftigelsesministerens mål I de nedenstående afsnit præsenteres Beskæftigelse og Sundheds udmøntning af ministermålene for 2018: Jobparate ledige skal hjælpes i varig forsørgelse hurtigst muligt Ikke-jobparate ledige skal gøres jobparate eller hjælpes i forsørgelse hurtigst muligt Ledige og sygemeldte med lange ledigheds- eller sygdomsforløb skal knyttes tættere til arbejdsmarkedet Sikre den nødvendige arbejdskraft til virksomheder i Skanderborg Kommune Øget indsats for at forebygge socialt bedrageri Selvom resultatmålene om at hjælpe jobparate i varig forsørgelse og ikke-jobparate ledige med at blive jobparate eller komme i varig forsørgelse er to separate resultatmål, er det vigtigt også at se dem som et samlet hele. Jo flere ikke-jobparate det lykkes at gøre jobparate, jo vanskeligere kan det blive at opfylde resultatmålet om at jobparate ledige skal hjælpes hurtigere i varig forsørgelse. Dermed er det vigtigt at have fokus på udviklingen i begge målgrupper for at forstå udviklingen og resultaterne på hvert resultatmål. 10

11 Jobparate ledige skal hjælpes i varig forsørgelse hurtigst muligt Tabellen nedenfor sammenligner antallet af jobparate ledige i perioden januar-oktober for 2016 og samme periode 2017 for hhv. Skanderborg Kommune og hele landet. Tabellen viser, at antallet af jobparate ledige i Skanderborg Kommune er steget med 4,5 %, mens antallet af jobparate ledige på landsplan er steget med 0,7 %. Forskellen skyldes integrationsydelsen, hvor Skanderborg Kommune har oplevet en stor stigning i antallet af jobparate integrationsydelsesmodtagere. Denne stigning skyldes blandt andet, at nye flygtninge fra 2016 som udgangspunktet skal vurderes som jobparate. Ses der på udviklingen uden integrationsområdet, er antallet af jobparate ledige faldet med 5,3 % i Skanderborg Kommune, mens antallet af jobparate ledige er faldet med 4,5 % på landsplan. Gennem en virksomhedsrettet indsats, opkvalificering samt en tæt opfølgning vil Beskæftigelse og Sundhed understøtte arbejdet med at sikre, at de jobparate ledige hjælpes i varig forsørgelse hurtigst muligt. Tabellen nedenfor sammenligner antallet af jobparate ledige i perioden januar-oktober for 2016 og samme periode 2017 for hhv. Skanderborg Kommune og klyngekommunerne. Tabellen viser, at antallet af jobparate ledige i Skanderborg Kommune er steget med 4,5 %, mens antallet af jobparate ledige på landsplan er steget med 2,7 %. Også i forhold til klyngerne er stigningen i antallet jobparate integrationsydelsesmodtagere den primære årsag. Ses der på udviklingen uden integrationsområdet, er antallet af jobparate ledige faldet med 5,3 % i Skanderborg Kommune, mens antallet af jobparate ledige er faldet med 2,6 % på landsplan. 11

12 Ikke-jobparate ledige skal gøres jobparate eller hjælpes i forsørgelse hurtigst muligt Tabellen nedenfor sammenligner antallet af ikke-jobparate ledige i perioden januar-oktober for 2016 og samme periode 2017 for hhv. Skanderborg Kommune og hele landet. Tabellen viser, at antallet af ikkejobparate ledige i Skanderborg Kommune er faldet med 22,1 %, mens antallet af ikke-jobparate ledige på landsplan er faldet med 10,6 %. Forskellen skyldes igen integrationsydelsen, da mange ikke-jobparate integrationsydelsesmodtagere nu er blevet visiteret som jobparate. Ses der på udviklingen uden integrationsområdet, er antallet af ikke-jobparate ledige faldet med 3,3 % i Skanderborg Kommune, mens antallet af ikke-jobparate ledige er faldet med 2,6 % på landsplan. Gennem en virksomhedsrettet indsats samt en tæt opfølgning vil Beskæftigelse og Sundhed understøtte arbejdet med at sikre, at de aktivitetsparate ledige gøres jobparate eller hjælpes i forsørgelse hurtigst muligt. I det omfang som det er relevant, vil andre indsatser, f.eks. servicelovsindsatser, blive iværksat. Tabellen nedenfor sammenligner antallet af ikke-jobparate ledige i perioden januar-oktober for 2016 og samme periode 2017 for hhv. Skanderborg Kommune og klyngekommunerne. Tabellen viser, at antallet af ikke-jobparate ledige i Skanderborg Kommune er faldet med 22,1 %, mens antallet af ikke-jobparate ledige blandt klyngekommunerne er faldet med 18,9 %. Ses der på udviklingen uden integrationsområdet, er antallet af ikke-jobparate ledige faldet med 3,3 % i Skanderborg Kommune, mens antallet af ikke-jobparate ledige er faldet med 1,9 % blandt klyngekommunerne. 12

13 Ledige og sygemeldte med lange ledigheds- eller sygdomsforløb skal knyttes tættere til arbejdsmarkedet Jo længere tid de ledige eller sygemeldte er væk fra arbejdsmarkedet, øges risikoen for at de ikke vender tilbage hverken på ordinære eller særlige vilkår. Det er derfor vigtigt at få hjulpet de ledige og sygemeldte, som har modtaget offentlig forsørgelse i længere tid med at få afklaret deres forhold til arbejdsmarkedet. Tabellen nedenfor viser antallet af ledige eller sygemeldte, som har modtaget offentlig forsørgelse uafbrudt i mere end 3 år. Tabellen viser, at i september 2017 havde 472 borgere i Skanderborg Kommune fået offentlig forsørgelse i mere end 3 år. Der vil i løbet af 2017 være fokus på, at reducere antallet af ledige og sygemeldte, som har fået offentlig forsørgelse uafbrudt i mere end 3 år. Antallet af ledige eller sygemeldte som i september 2017 havde modtaget offentlig forsørgelse uafbrudt i mere end 3 år Ydelsestype Skanderborg Hele landet Klyngekommuner Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Kontanthjælp Integrationsydelse Uddannelseshjælp Revalidering Forrevalidering Ressourceforløb Ledighedsydelse I alt På A-dagpenge vurderes en ledig som langtidsledig, når vedkommende har modtaget A-dagpenge i 80 % af de foregående 52 uger. Tabellen neden for viser, at i juni 2017 havde Skanderborg Kommune 97 forsikrede ledige, som havde modtaget A-dagpenge i mere end 42 uger ud af de seneste 52 uger. Antallet af forsikrede ledige som i juni 2017 havde modtaget A-dagpenge i mere end 42 uger ud af de seneste 52 uger Ydelsestype Skanderborg Hele landet Klyngekommuner A-dagpenge

14 Sikre den nødvendige arbejdskraft til virksomheder i Skanderborg Kommune Ét af beskæftigelsesministerens mål er, at Skanderborg Kommune samarbejder med de lokale virksomheder. Dette måles ved at se, hvor stor en andel af virksomhederne som Skanderborg Kommune har samarbejdet med omkring virksomhedspraktik, løntilskud, jobrotation, fleksjob, mentor eller nyttejob. Almindelig formidling af jobs kan desværre ikke måles. Tabellen viser, at Skanderborg Kommune har samarbejdet med 32,0 % af virksomhederne i Skanderborg Kommune i perioden januar-september Til sammenligning samarbejdede Skanderborg Kommune med 31,0 % af virksomhederne i Skanderborg Kommune i perioden januar-september Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder Samarbejdsgrad i alt - Andel af Område Antal virksomheder virksomhedskontakter i kommunen, pct. Jan-sep. 16 Jan-sep. 17 Jan-sep. 16 Jan-sep. 17 Skanderborg Kommune ,0 32,0 Hele landet ,9 28,8 Klyngekommuner ,4 19,4 På landsplan var samarbejdsgraden 28,8 % i perioden januar-september 2017, mens den var 19,4 % for klyngekommunerne. Øget indsats for at forebygge socialt bedrageri Det er afgørende for indsatsen for at undgå socialt bedrageri med et muligt tilbagebetalingskrav som kensekvens heraf, at borgeren kun får den ydelse som vedkommende er berettiget til, når der ansøges om ydelser. For at reducere risikoen vil der i 2018 være fokus på et øget samarbejde mellem afdelingerne i Jobcenteret, Kompetencecenteret, Ydelsesafdelingen og HOS-gruppen, så der i mødet med borgeren sikres en langt højere grad af koordinering og bedre dokumentation i forbindelse med ansøgningen om ydelser. Samtidig samarbejdes der med HOS-gruppen om tydeliggørelse af roller og ansvar i sagsbehandlingen, så alle i samarbejdet er opmærksomme på, hvilket ansvar de har i forhold tilden samlede sagsbehandling omkring borgeren. En vigtig opmærksomhed at have er, at sagsbehandleren i sin opgaveløsning har et fremadrettet fokus, hvor der afdækkes potentialer og ressourcer mhp. at få borgeren i beskæftigelse eller uddannelse. HOS-gruppens funktion er i sagens natur af en anden og mere bagudrettet karakter, hvor fokus i højere grad er på fejl og korrektion heraf (fx i form af tilbagebetalingskrav). Det er vigtigt at undgå en sammenblanding af rollerne, så ansvaret i borgerens optik bliver tydeligt, da der ellers er risiko for, at det udløser imageudfordringer for kommunen og frustration for borgeren, idet det vil fremstå uklart hvilke parter, der agerer hvornår og med hvilket afsæt i borgerens sag. Fremadrettet sættes skarpt fokus på tidlig dialog med borgeren om eksisterende regler, f.eks. omkring ferie på offentlig forsørgelse, frivilligt arbejde, selvstændige sygemeldte mv. Dette for at sikre en gennemgående bedre kommunikation omkring de eksisterende regler, så borgerne ikke uforvarent kommer til at bryde reglerne og evt. bliver mødt med et tilbagebetalingskrav. Dette skal ses i forlængelse af projektet skriv bedre breve, hvor der sættes fokus på en langt mere borgerrettet kommunikation. Den videre proces Som beskrevet indledningsvist, vil der blive udarbejdet konkrete handleplaner, der udmønter de enkelte resultatmål. Dette vil ske i en proces, som vil indeholde en tæt dialog med de relevante afdelinger i Beskæftigelse og Sundhed og aktører på beskæftigelsesområdet i øvrigt. I arbejdet med resultatmålene vil Regeringens udspil til en forenkling af Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, blive inddraget i det omfang som det er muligt. 14

15 15