Funktionsnedsættelsen Electromagnetic Hypersensitivity (EHS) og de offentlige myndigheder

Transkript

1 Funktionsnedsættelsen Electromagnetic Hypersensitivity (EHS) og de offentlige myndigheder Af Eva Theilgaard Jacobsen (23. Februar 2015) Siden år 2000 har funktionsnedsættelsen EHS/"Electromagnetic intolerance (el- allergy)" været klassificeret i Nordisk Ministerråds "Nordic List of Occupational Disorders" i ICD- 10 (International Classification of Disea- ses) som en "arbejds(miljø) relateret, symptom- baseret diagnose med koden 68.8: "Andre specifikke generelle symptomer og tegn" ("Other specified general symptoms and signs") (1). EHS er karakteriseret af specifikke symptomer De specifikke generelle symptomer og tegn der karakteriserer EHS, som Nordisk Ministerråd eksplicit næv- ner, er: "træthed, kvalme, hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder etc." De øvrige specifikke generelle symptomer og tegn, som det lille "etc." refererer til, fremgår af den videnskabelige EHS litteratur Det drejer sig om: hovedpine, svimmelhed, hjertebanken, uregelmæssig hjerterytme, trykken for brystet, ner- vøsitet, indre uro, søvnløshed, rastløshed/spændinger, sitren, uvante smerter forskellige steder i kroppen, sensorisk op- regulering, visuelle forstyrrelser og øjenproblemer, høreforstyrrelser (tinnitus, lydoverfølsom- hed), stoppet næse/ bihuleproblemer, hud- og slimhindeproblemer, muskelspændinger, hyperaktivitet/ træthed (som afhænger af adrenalinstatus), udmattethed, følelsesløshed, besvimelse, sveden, frysen, ind- læringsvanskeligheder, ordmobiliseringsbesvær (anomi), nedsat potens/libido, nervøs blære, vandlad- ningsbesvær, blodtryksproblemer, forstyrrelse af skjoldbruskkirtlens funktion, smerter i tænder, irritabili- tet, humørforandringer, aggression, angst, stress og depression. (2-16). Dette konglomerat af forskellige symptomer beskrives lægevidenskabeligt som et syndrom, dvs. en kronisk tilstand som sammenlagt invaliderer og funktionsnedsætter EHS ramte. EHS er relateret til brug af elektrisk og trådløst udstyr Nordisk Ministerråd redegør desuden for, at ovennævnte specifikke generelle symptomer - dvs. EHS syndromet er relateret til brug af elektrisk udstyr og nævner eksplicit: "TV/PC/dataskærme, elektriske transformatorer eller lysstofrør". I den videnskabelige litteratur beskrives, at EHS syndromet endvidere er relateret til brug af andre former for elektrisk udstyr og apparatur (som udstråler lavfrekvente elektromagnetiske felter ELF- EMF). Det drejer sig f.eks. om, husholdningsapparatur, elektronisk udstyr, elektriske ledninger. Det kan også være relateret til udsættelse for forbigående felter (Intermediate Frequencies IF) fra såkaldt "støj"/"dirty electricity" dvs. høje frekvenser og andre forstyrrelser på ledningsnettet, samt til så- kaldt "vagabonderende" strøm, dvs. strøm, som går af "forkerte" veje, f.eks. via vandrør, varmerør mm. Den videnskabelige litteratur beskriver, at EHS syndromet endvidere er relateret til brug af udstyr og apparatur, som udstråler radio- /mikrobølgefrekvent elektromagnetisk stråling (RFR/MWR). Det drejer sig f.eks. om mobiltelefoner, DECT telefoner, smartphones, tablets, laptops, routers/wi- Fi og andre trådløse netværk (Wi- Max, TETRA, GPS), mobilmaster/antenner, smart- meters, babyalarmer samt andet radiofrekvent baseret apparatur.

2 2 Barrieren for tilgængelighed er elektrisk og trådløst udstyr Nordisk Ministerråd gør endvidere rede for, at "symptomerne forsvinder i ikke- elektriske miljøer". Det betyder altså, at de funktionsnedsættende symptomer - EHS- syndromet - forsvinder, når de EHS ramte opholder sig i miljøer, hvor de ikke eksponeres for elektromagnetiske felter/stråling fra ovennævnte elektriske og trådløse apparatur. Nordisk Ministerråds klassifikation af funktionsnedsættelsen EHS gør det således utvetydigt, at de "specifikke generelle symptomer og tegn = EHS syndromet, som de EHS ramte lider af, er direkte relateret til oven- nævnte elektriske og trådløse apparatur som findes i miljøet/omgivelserne. Det er altså dette elektriske og trådløse apparatur som udsender elektromagnetiske felter/stråling i miljø- et/omgivelserne, som, overalt hvor det forefindes i samfundet, indendørs som udendørs, handikapper EHS ramte voldsomt, fordi de får disse slemme symptomer. Det er altså det elektriske/trådløse udstyr/apparatur som udgør den barriere, som bevirker, at de EHS ramte ikke har tilgængelighed til, ikke er inkluderet i og ikke kan deltage i samfundet på lige fod med andre. Individuel tilpasning af barriererne Men ifølge FN s Konvention om Rettigheder for Personer med Handikap, er det at have tilgængelighed, være inkluderet og kunne deltage i samfundet på lige fod med andre, funktionsnedsatte personers helt fundamentale rettigheder. Ifølge Konventionen er det derfor også diskrimination, hvis personer med funk- tionsnedsættelse forhindres i at nyde disse fundamentale rettigheder. Myndighederne har pligt til at tilpas- se miljøet/omgivelserne, så personer med funktionsnedsættelse kan opnå tilgængelighed, inklusion og deltagelse i samfundet på lige fod med andre. Det er desuden myndighedernes pligt, at fokusere på den enkeltes behov i den henseende. Barriererne for personer med funktionsnedsættelsen EHS kan nemlig være individuelle og kan antage mange forskellige former og dermed må tilpasning af disse barrierer ske i forhold til den enkeltes behov. Det kan f.eks. dreje sig om tilpasning/el- sanering/afskærmning af flere miljøer/omgivelser, herunder af hjem- met og arbejdspladsen. F.eks. i forhold til elektromagnetiske felter/stråling indendørs fra forskelligt elektrisk og trådløst apparatur (PC/computerskærm, TV, el- ledninger, sparepærer, lysstofrør, transformere, husholdningsapparatur, mobiltelefon, DECT telefon, Wi- Fi, smart- meters etc. og udendørs fra mobilanten- ner/- master, naboers Wi- Fi, Wi- Max og andre trådløse netværk etc. Det kan også dreje sig om tilpasning/el- sanering/afskærmning i forhold til felter/stråling fra elektrisk og trådløst apparatur i skolen, i den offentlige servicesektor, i kommunens lokaler, på biblioteker og andre offentlige institutioner, lokaliteter og befor- dringsmidler, så EHS personer kan opnå tilgængelighed hertil. EHS ramte kan således være forhindrede i at opholde sig i eget hjem, på deres arbejdsplads, i skolen, i behandlingssystemet og i en række offentlige institutioner og den tilpasning der må foretages, skal ske i forhold til den enkeltes behov. Et samfund for alle Personer med funktionsnedsættelsen EHS er i dag påtvunget endog meget alvorlige funktionshandikap, da de ikke får hjælp, til trods for, at de uden tvivl er omfattet af FN s Konvention om Rettigheder for Personer med Handikap, såvel som af FN s Resolution 48/96 vedr. FN s Standardregler om lige muligheder for handikappede, som bl.a. den danske Handikappolitiske Handlingsplan fra 2013: "Et Samfund for Alle" er baseret på. Som funktionsnedsatte er EHS ramte desuden omfattet af Lov om Social Service, herunder 100 "Be- kendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse" samt bl.a. 113, 114 og 116 vedr. hjælpemidler og boligændringer. (17, 18, 19, 20).

3 3 De er desuden omfattet af tilbuddet om kompenserende ordninger for personer med funktionsnedsættel- ser. (21) Retten til et normalt liv Ifølge FN s Konvention om Rettigheder for Personer med Handikap, har personer med funktionsnedsættel- ser således mange forskellige rettigheder og kan få forskellige former for støtte. Formålet med rettigheder- ne er at give enhver mulighed for at leve som alle andre. Alle der bor i Danmarks kommuner skal være i stand til at leve et normalt liv og kommunerne må have korrekt viden og være i stand til at nå de personer som behøver hjælp og støtte. Personer med handikap har ret til at få ekstra støtte så de kan leve, arbejde, studere, og gøre ting i deres fritid som de gerne vil. Kommunerne er forpligtede til, at sørge for, at alle får tilstrækkelig støtte. Alle har ret til respekt og at man husker, at handikappede mennesker kan have brug for forskellige former for støtte. Indtil videre har myndighederne ignoreret de rettigheder, som personer med funktionsnedsættelsen EHS, har. De danske myndigheder har desuden ikke ret til at formulere nationale handikaplove og paragraffer eller sagsbehandle på en sådan måde, at de er uforenelige med FN s Handikapkonvention, som Danmark har tiltrådt. Danmark har desuden tiltrådt tillægsprotokollen til Handikapkonventionen. Den giver danske handikappede ret til at klage over myndighedernes afgørelser til FN s Handikap Komité i Geneve. (22, 23) I første omgang, mener jeg, at det er Ligebehandlingsnævnet og den danske Ombudsmand, der skal klages til over myndighedernes eventuelle negative afgørelser. (24) Hjælpemidler, boligtilpasning og kompenserende ordninger EHS ramte har derfor ret til at ansøge deres kommuner om forskellige hjælpemidler, boligindretninger og kompenserende ordninger, så de kan opnå tilgængelighed, blive inkluderet og kunne deltage i samfundet på lige fod med andre. Det kan f.eks. dreje sig om hjælpemidler og boligtilpasning i forhold til at kunne opholde sig i deres hjem og kan inkludere: opmåling af felt/strålingsniveau, afskærmet/jordforbundet ledninger, lamper, PC, installering af kablet fastnettelefon, netfrakobler, filtre, afskærmende maling og gardiner, net i gulv, afskærmende tøj etc. Det kan også dreje sig om kompenserende ordninger på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner m.h.t. indretninger, hjælpemidler, arbejdsredskaber, personlig assistance, for- trinsadgang til jobsamtaler og en mentorordning. Tilpasning/sanering/afskærmning af elektromagnetiske felter/stråling er en specialistopgave og den bedste løsning for den enkelte EHS ramte må findes i samar- bejde med professionel felt/strålings opmåler og elektriker. Førtidspension Ansøgning om evt. førtidspension kan sandsynligvis først komme på tale, hvis den EHS personer er så dårlig, at afskærmende tiltag og/eller kompenserende ordninger i hjem og arbejdsplads ikke kan eliminere eller mindske felterne/strålingen, så symptomerne forsvinder. I så tilfælde vil den EHS ramte ofte være ude af stand til at arbejde og forsørge sig og sin familie. Der kan også være tilfælde, hvor den EHS ramte er så dårlig og stråling udefra ikke kan elimineres ved af- skærmning, at vedkommende er nødt til at flytte bolig til et lavt strålende område, for overhovedet at kunne eksistere. I de tilfælde er kommuner/myndigheder også forpligtede til at yde støtte ifølge FN s Konven- tion om Rettigheder for Personer med Handikap.

4 4 Ved afslag på ansøgning om støtte Det er ikke lovmedholdeligt når kommuner/ankestyrelsen ikke anerkender EHS ramte som funktionshandikappede og afslår hjælp efter Lov om Social Service 100, 113, 114, 116 og andre paragraffer med be- grundelsen, at der ikke findes videnskabelig evidens for helbredsskadelige konsekvenser ved brug af elektrisk/ trådløs udstyr og apparatur, f.eks. med henvisning til WHO s "Faktablad 296: "Electromagnetic Hyper- sensitivitet" eller Sundhedsstyrelsens ordlyd i Notat d. 19/6-2013: at "det ikke ved videnskabeligt anlagte studier har været muligt at eftervise at en række af de symptomer som mennesker selv oplever, kan tillægges udsættelse for REMF." En sådan argumentation er i direkte modsætning til FN s Konvention om Rettigheder for Personer med Handikap, som Danmark har tilsluttet sig i sin handikappolitik og som gælder for personer med funktions- nedsættelsen EHS (25, 26). Et helt fundamentalt princip i FN s Handikapkonvention er nemlig det relationelle handikapbegreb, dvs., at funktionsnedsættelser skal ses ud fra miljøet/omgivelserne. Det er også sådan Nordisk Ministerråd beskriver EHS: at de specifikke generelle symptomer og tegn er relateret til brug af elektrisk og trådløst udstyr. Dette relative/relationelle princip medfører: 1. At ingen mennesker er handikappede i sig selv, men at det derimod er holdninger og barrierer i omgivelserne/miljøet, som, relateret til funktionsnedsættelsen, forårsager, at den funktionsnedsatte bliver handikappet. Det er altså omgivelserne/miljøets holdninger og barrierer, der forårsager handikappet (den manglende tilgængelighed). 2. At dette miljø- relaterede handikapbegreb desuden betyder, at selvom man ikke har en videnskabeligt baseret fuldstændig forklaring på en funktionsnedsættelse og uanset uenighed blandt videnskabsfolk (som f.eks. ved EHS), så har EHS personer personer, ifølge de handikaplove og regler Danmark har til- trådt, ret til at blive behandlet respektfuldt af samfundet og modtage den nødvendige støtte, med henblik på tilgængelighed, inklusion og deltagelse i samfundet. Det medfører, at personer med EHS skal have mulighed for at leve og arbejde i et el- saneret og afskærmet miljø. (Det skal bemærkes, at når Sund- hedsstyrelsen i ovennævnte citat hævder, "at det ikke har været muligt i videnskabeligt anlagte studier at eftervise en sammenhæng mellem de symptomer EHS ramte oplever og EMF eksponering", taler Sundhedsstyrelsen usandt. Mange videnskabeligt anlagte studier har påvist en sammenhæng mellem de symptomer EHS personer får og EMF eksponering, mens andre studier ikke har. Der er altså uenighed blandt videnskabsfolk herom. Se referencer). Afslår myndighederne denne hjælp og støtte til at overkomme barriererne i miljøet/omgivelserne f.eks. i form af afslag på ansøgning om bevilling af afskærmende hjælpemidler og kompenserende ordninger i hjem og på arbejdspladsen, er myndighederne således selv en del af de holdninger og barrierer, som forhindrer EHS ramte i at opnå tilgængelighed, inklusion og deltagelse i samfundet på lige fod med andre. Det er derfor klokkeklar diskrimination. Diskrimination af funktionshandikappede er forbudt Ifølge FN s Konvention om Rettigheder for Personer med Handikap er principperne om tilgængelighed, inklusion, deltagelse og diskrimination nøglebegreber og diskrimination af funktionshandikappede er forbudt. Tværtimod er myndighederne forpligtede til at indtage en ikke- diskriminerende holdning til funktionshandikappede herunder EHS personer. De har derfor krav på, at myndighedernes sagsbehandling først og fremmest fokuserer barriererne i omgivelserne/miljøet, dvs. EMF/EMR eksponering fra elektrisk/trådløst

5 5 apparatur, som Nordisk Ministerråd siden 2000 har beskrevet og diagnosticeret, at EHS personers specifikke og generelle symptomer og tegn - EHS- syndromet - er relateret til, og som forhindrer EHS personer i at have tilgængelighed til samfundet på en lang række niveauer. Nordisk Ministerråd, såvel som en lang række videnskabelig EHS litteratur, beskriver desuden, at EHS personers symptomer forsvinder i ikke- elektriske (ikke- bestrålede) miljøer. Ved fjernelse af elektromagnetisk felter/stråling undgår de EHS ramte symptomer, hvorved de kan have tilgængelighed, inkluderes og deltage i samfundet på lige fod med andre. Ingen krav om videnskabelig forklaring eller anerkendt diagnose Det skal stærkt understreges, at FN s Konvention om Rettigheder for Personer med Handikap ikke har en eneste passus om, at funktionsnedsættelser skal være fuldt videnskabeligt forklaret, eller at personer med funktionsnedsættelser skal have en anerkendt diagnose, for at opnå de rettigheder som handikapkonventionen beskriver, og som Danmark har tilsluttet sig. Det gælder altså også EHS personer. Grunden hertil er, at sikring af handikappedes rettigheder drejer sig om at gøre op med og ændre de holdninger og barrierer i omgivelserne/miljøet, som forhindrer personer med funktionsnedsættelser i at deltage i samfundet på lige fod med andre. Myndighederne er forpligtede til at fokusere på disse holdninger og barrierer såvel som på den enkeltes behov for støtte og hjælp, så barriererne kan overvindes. I 100 i Serviceloven, som omhandler merudgifter til mennesker med funktionsnedsættelser, er en funkti- onsnedsættelse udelukkende defineret som en "langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af gennemgribende karakter og som medfører, at der oftest må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforan- staltninger". Myndigheder (kommuner, Ankestyrelse etc.) der i sådanne socialsager anvender Sundhedsstyrelsens oven- nævnte citat fra Notat d. 19/ som argument, har ikke ret til det. Den svenske Socialstyrelses (modsvarer Sundhedsstyrelsen i DK) enhed for handikapspørgsmål, skriver vedr. EHS: "Socialstyrelsens holdning er, at savn af bevis for sammenhæng mellem eksponering for elektromagnetiske felter og symptomer ikke må føre til, at den enkelte afskæres fra den støtte vedkommende har behov for. Fokus er efterhånden flyttet hen på det, der er funktionsnedsættende i omgivelserne. Udgangs- punktet for handikappolitikken er netop det miljørelaterede, relative handikapbegreb. Et dårligt tilpasset miljø skaber specielle behov og det er behovet hos den enkelte som kan ligge til grund for forskellige støtte- foranstaltninger." (Socialstyrelsen Dnr /2007.) Den svenske diskrimineringsombudsmand Katri Linna gav desuden i Sydsvenska Dagbladet i 2009 et klart svar på spørgsmål om el- overfølsomhed (EHS): "Det er en funktionsnedsættelse i lovens forstand og jeg anbefaler de som rammes af diskriminering til at anmelde det." Kommunerne skal overholde loven Danske kommuner, Ankestyrelsen o.a. overtræder derfor FN s Handikapkonvention og diskriminerer aktivt EHS personer, hvis de begrunder afslag om hjælp til EHS personer funktionsnedsatte personer efter Lov om Social Service 100, 113, 114, 116 og evt. andre paragraffer, samt ved henvisning til ovennævnte Notat fra Sundhedsstyrelsen. Hvis kommuner desuden argumenterer med, at EHS ikke er en varig lidelse (som præciseret i 100), er det også en overtrædelse af handikapreglerne, idet al beskrivelse af EHS i den videnskabelige litteratur, såvel som i Nordisk Ministerråds klassifikation, påpeger, at EHS ikke blot er en "varig" lidelse men et syndrom =

6 6 en kronisk lidelse, som udover kroniciteten desuden, med yderligere akkumulerede EMF/EMR eksponerin- ger, tenderer til at forværres over tid. Endelig er det vigtigt at påpege i ansøgninger/klager efter Servicelovens 100, 113, 114 og 116 og evt. andre paragraffer at Nordisk Ministerråds klassifikation af EHS netop er defineret som en specifik sygdomsen- hed: "specifikke generelle symptomer og tegn", dvs. at EHS er karakteriseret af en ganske bestemt symptomatologi, og at denne symptomatologi er relateret til brug af elektrisk/trådløst udstyr. EHS er således specifik i sin symptombeskrivelse og eventuelle påstande fra kommuner/ankestyrelse om at der ved EHS skulle være tale om en uspecifik tilstand er misinformation. De falske diagnosebetegnelser Hvis myndigheder argumenterer for et afslag med argumentet, at EHS er en funktionel lidelse, dvs. en psykosomatisk (psykiatrisk) lidelse, er dette klart i modstrid med Nordisk Ministerråds klassifikation af EHS som et specifikt syndrom relateret til brug af elektrisk og trådløst udstyr. Det gælder også afslag ud fra WHO s EMF Projects Faktablad 296: "Electromagnetic Hypersensitivity", hvor det påstås, at EHS er en idiopatisk uspecifik tilstand ( Idiopathic Environmental Intolerance (IEI) på dansk: "Idiopatisk miljøintoleran- ce"), hvilket implicerer, at symptomerne skulle være uspecifikke og årsagen ukendt (idiopatisk). Denne betegnelse er i direkte modsætning til Nordisk Ministerråds klassifikation og dermed misinformation. Sandheden bag den falske IEI betegnelse er, at den stammer fra et møde i Berlin 1996, afholdt af kemikalie- industriens interesseorganisation IPCS med bl.a. deltagere fra Monsanto, BASF, Beyer og Coca Cola, hvor deltagerne blev enige om at kalde Multiple Chemical Sensitivity (MCS) for IEI. WHO var en af sponsorerne til mødet, men det var ikke et møde i WHO- regi og WHO fremsendte faktisk en ansvarsfraskrivelse vedr. betegnelsen IEI til deltagerne efter mødet. Dvs. at WHO overhovedet ikke står bag IEI. Det glemte lederen af WHO s EMF Project, Michael Repacholi, som også var leder af ICNIRP, imidlertid at oplyse i "Faktablad 296", hvor IEI blev foreslået som betegnelse for EHS. Men IEI er således ikke, og har aldrig været en WHO anerkendt betegnelse, hverken for MCS eller EHS. (27, 28) Så hvis de danske myndigheder igen anvender betegnelsen IEI for EHS, som de har gjort flere gange før, kan et modspørgsmål være, hvornår det mon er besluttet, at kemikalieindustrien, oven i købet imod WHO s ansvarsfraskrivelse, kan fastsætte diagnosebetegnelser som de danske myndigheder må anvende?

7 7 REFERENCER 1) Nordic Council of Ministers (2000): The Nordic Adaptation of Classification of Occupationally Related disorders (Diseases and Symptoms) to ICD _Nordic%20Occupational_2000.pdf 2) Rea W.J., Pan Y, Yenyves EJ, Sujisawa N, Samadi N, Ross GH (1991): Electromagnetic Field Sensitivity, Journal of Bioelectricity 10 (1&2): ) Sandström M, Lyskov E, Hernstein R, Hansson Mild K, Wiklund U, Rask P, Klucharec B, Bjerle P (2003): Holter ECG Monitoring in patients with percieved electrical hypersensitivity. Int I Psychophysiol 49: ) McCarty DE, Carruba S, Chesson AL, Frilet C, Gonzalez- Toledo E, Marino AA (2011) Evidence for A Novel Neu- rological Syndrome. Int Neurosci 121: ) Landgrebe M, Frick U, Hauser S, Langguth B, Rosner R, Eichammer P (2008): Cognitive and neurobiological alterations n electromagnetic hypersensitive patients: Results of a case- control study. Psychol Med 38(12): ) Navarro EA, Sequra J, Portoles M, Gomez- Peretta de Mateo C (2003): The Microwave Syndrome: A Preliminary Study in Spain. Electromag Biol Med 122: ) Khurana VG, hardell L, Everaet J, Bortkiewicz A, Carlberg M, Ahonen M (2010): Epidemiological Evidence for a Health Risk from Mobile Phone Base Stations. Int J Occup Environ Health 16: ) Belpomme D (2010): Le Syndrome d intolerance aux champs electromagnetiques SICEM): ARTAC (Association Recherche Thérapeutique Anti- Cancéreuse) 9) Havas M, Marrongelle J, Pollner B, Kelly E, Rees CRG, Tully L (2010): Provocation Study shows microwave radiation from 2.4 GHz cordless phone affects autonomic nervous system i Non- Thermal effects and mechanisms of interaction Between Electromagnetic Fields and Living Matter. An ICEMS Monograph. Ramazzini Institute. European journal of Oncology. Vol. 5 10) Johansson O (2006): Electrohypersensitivity: State- of- the- art of a Functional Impairment. Electromagnetic Biology and Medicine 25: ) Bevington M (2010): Electromagnetic Sensitivity and Electromagnetic Hypersensitivity - also known as Asthe- nic Syndrome, EMF- Intolerance Syndrome, Idiopathic Environmental Syndrome- EMF, Microwave Syndrome, Radiowave Sickness A Summary. Capability Books 12) Mallory- Blythe E (2014): Electromagnetic Hypersensitivity A Summary. Working Draft, version ) Theilgaard Jacobsen E (2014): Sundhedsstyrelsen misinformerer Folketinget om Elektromagnetiske Felters Helbredsskadelighed ) Austrian medical Association (2012): Guideline of the Austrian medical Association for the diagnosis and treatment of EMF- related health problems and ilnesses (EMF Syndrome) Consus paper of the Austrian medical Association s EMF Working Group 3. March Dansk oversættelse: Den- Oestrigske- laegeforening- EHS- diagnosticering- dansk- oversaettelse- af-

8 8 15) Hecht K, Balzer HU (1997): Biological Effects of Electromagnetic Fields on Humans in Frequency Range 0-2 GHz: Summary and Results of a Study of Russian Medical Litterature from German Federal Mi- nistry for Postal Services and Telecommunications, Berlin ) World health Organsation (WHO) (!)/#): International Symposium, Research Agreement No Biologi- cal Effects and Health Hazards of Microwave Radiation, Warshaw Poland vd.ch/taillard/microwave_effects/ 17) UN Convention on the Rights of Persons with Disabilities Dansk: FN s Konvention om Rettigheder for Personer med Handikap 18) UN Resolution 48/96, Anex of 20 December 1993 (UNI993) The Standard Rules on the Equalization of Oppotunities for Persons with Disabilities Dansk: FN s Standard Regler om lige Muligheder for Handikappede 19) Den Danske Regerings Handikappolitiske Handlingsplan (2013): Et samfund for Alle handlingsplan- status ) Lov om Social Service (Serviceloven) 21) Funktionsnedsættelser ingen hindring for job, udgivet af Specialfunktionen Job & Handikap, som er tilknyt- tet Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. og- fakta/guiden.aspx 22) Tillægsprotokollen til FN s Konvention om Rettigheder for Personer med Handikap fra- udenrigsministeriet/newsdisplaypage/?newsid=3b28990b ff7-4d325b0ff587 23) FN s Komitté for Rettigheder for personer med handikap, Genève 24) Ombudsmanden: 25) World Health Organization (WHO) (2005): Fact Sheet No 296: Electromagnetic Hypersensitivity emf/publications/facts/fs296/en/ 26) Sundhedsstyrelsen, Notat 19/ B.ashx 27) International Program on Chemical Safety (IPCS) (1996): Conclusions and Recommendations of a Workshop on Multiple Chemical Sensitivities (MCS), Regulatory Toxicologist Pharmacology 1996: 2 4 S ) World Health Organization (1996): Note to Invited Participants in the WHO Workshop february 1996, Berlin, Germany, June