Skovvænget praktikhåndbog

Transkript

1 DEN SOCIALE VIRKSOMHED, SKOVVÆNGET Region Hovedstadens psykiatri Skovvænget praktikhåndbog Bo- og rehabiliteringstilbud, 107 & 108 Udarbejdet af vejledergruppen på Skovvænget 2017/2018 S K O V V Æ N G E T B A L L E R U P B O U L E V A R D 2, 2750 B A L L E R U P

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Præsentation af Skovvænget bo- og rehabiliteringstilbud Navn og adresse Skovvængets organisation Skovvængets vision og værdigrundlag Rehabiliteringsopgaven Personalesammensætning Praktiske oplysninger om praktikforløbet Ferie- og sygefravær, raskmelding, ryge- og mobil politik Tavshedspligt Rammerne for praktikforløbet Arbejdsfællesskabet Praktikvejlederfunktionen Forventninger til eleven/den studerende Evaluering som vejledning Læringsredskaber Litteraturforslag 2

3 1. Præsentation af Skovvænget bo- og rehabiliteringstilbud 1.1 Navn og adresse Skovvænget Ballerup Boulevard Ballerup Forstander: Bo Christoffersen Mellemleder: Elvira Vistisen Mellemleder: Irene Koldtoft Telefonnumre: Administrationen Mellemleder Mobil Mobil Internetadresse: Intranet: Skovvængets organisation Skovvængets organisation er opdelt i forskellige funktionsområder, hvor de enkelte områders indsats er afhængig at et tæt samarbejde med hinanden. Skovvænget har siden 2016 arbejdet på en ny måde at organisere samarbejdet på, og den nye organisationsstruktur er ved at falde på plads. Følg med på Skovvængets intranet, der opdateres jævnligt i takt med, at dokumentationen/beskrivelsen af den nye struktur bliver færdig. 3

4 1.3 Skovvængets vision og værdigrundlag Skovvænget er et bo- og rehabiliteringstilbud der er drevet af Region Hovedstaden, Den Sociale Virksomhed. Skovvænget er oprettet som bo- og rehabiliteringstilbud under Servicelovens 107, 108, hvor vi yder pladser til kommuner, der er beliggende i Region Hovedstaden. Vi tilbyder også ledige pladser til borgere fra kommuner fra øvrige regioner. Skovvængets faglige indsats trækker på viden fra en række relevante fagfelter. Pædagogik, sociologi, psykologi, psykiatri, sygepleje og filosofi. Samlet vil man kunne beskrive dette vidensperspektiv som et konstruktivistisk perspektiv. Da vores indsats har et særligt fokus på dialogen i samarbejdet, og da vi anerkender værdien af de eksistentielle spørgsmål, inddrager vi også inspirationer fra filosofien. Værdigrundlag Skovvængets indsats- og samarbejde bygger på følgende værdier: Beboeren i fokus Skovvængets medarbejdere bidrager til, at beboeren formulerer ønsker og mål for fremtiden. Det kvalificerer både rehabiliteringsprocessen, indsatstyperne og den personlige udvikling. Det er den enkelte beboer, der afgør, hvilke forhold, indsatser og mål, der giver mening og livsindhold. En helheds- og individorienteret tilgang sikrer, at de tiltag, som iværksættes, er meningsfulde og relevante for beboeren. I de tilfælde, hvor beboeren ikke selv er i stand til at tage beslutninger samarbejdes med beboerens netværk såvel private som professionelle netværk. Beboeren forventes at tage del i alle beslutninger, i det omfang som er muligt, i forhold til udredning, målsætninger og indsatser i rehabiliteringsprocessen og evaluering af forløbet. Menneskesyn Vi ser ethvert menneske som unikt. Det enkelte menneske skal mødes med anerkendelse og respekt og skal uanset køn, seksualitet, race eller religion, mødes som et ligeværdigt medlem af samfundet med de rettigheder og pligter, dette indebærer. Målgruppe 4

5 Skovvængets målgruppe er borgere, i alderen år, der lever med alvorlige psykiske lidelser og eventuelt rusmiddelbrug samt med følgevirkninger af dette. Formål Skovvænget tilbyder psykosocial rehabilitering, hvor målet er, at beboeren opnår størst mulige mestring af egen livssituation og med mindst mulig hjælp og støtte fra det offentlige. Kerneopgave Skovvængets kerneopgave er: Psykosocial rehabilitering Indsatsen skal tilføre beboeren værdi, så denne oplever større livskvalitet og opnår mestring af et selvstændigt og meningsfuldt liv Rehabiliteringsopgaven Overordnet faglige tilgang: Psykosocial rehabilitering Skovvængets rehabiliterende indsats skal understøtte den enkelte beboers proces med at komme sig oven på lidelsen og dennes følger. Indsatsen tager udgangspunkt i beboerens ønsker og behov og skal give beboeren en oplevelse af effekt og mestring af eget liv og livskvalitet. Skovvænget arbejder ud fra definitionen af rehabilitering, beskrevet i Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Hvidbog om Rehabilitering. Marselisborg Centret 2004). Recoveryorienteret Skovvænget arbejder recovery-orienteret. Vi anerkender beboernes mulighed for at komme sig opnå recovery fra deres lidelse og livssituation. Der er klinisk recovery, hvor man kommer sig fra sin lidelse, og der er personlig recovery, hvor man kan mestre sin lidelse og opnå en oplevelse af øget livskvalitet. Skovvænget arbejder ud fra William Anthony s definition af recovery: Recovery er en dybt personlig, unik forandringsproces med hensyn til ens holdninger, værdier og mål, færdigheder og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende liv på præget af håb og aktiv medvirken selv med de begrænsninger, der er forårsaget af sygdom. Recovery indebærer udvikling af ny mening og nyt formål i ens liv 5

6 W.A. Anthony Metoder: Rehabilitering Rehabiliteringen sker i samarbejde mellem alle relevante aktører i beboerens forløb, hvor indsatsen altid tager udgangspunkt i beboerens ønsker og behov, og hvor der er et målrettet, koordineret og tidsafgrænset sigte med målsætningerne. (Hvidbog om Rehabilitering. Marselisborg Centret 2004). Åben Dialog Tilgangen Åben Dialog, (ÅD), er udviklet i psykiatrien i finsk Lapland med henblik på at støtte familier, når kriser opstår. Tilgangen er blevet udbredt til også at kunne anvendes i andre sociale- og sundheds indsatser. ÅD anvendes i samtale- og mødesammenhænge, hvor det anvendes til at sikre, at alle deltagere kommer til orde samt at de vigtigste pointer og budskaber vedrørende krisen, bliver hørt og anvendes som hovedlinje i eventuelle indsatser. Vores erfaringer med ÅD viser, at tilgangen ved samtaler og møder åbner for nye muligheder og forståelser. Skovvængets rehabiliteringsindsats har fokus og tager udgangspunkt i beboerens ønsker og behov. ÅD er en tilgang der understøtter dette perspektiv. Skovvænget har oversat ÅD, så det passer med vores indsats og kontekst. Beboeren får minimum afholdt et årligt netværksmøde, hvor samtlige væsentlige aktører i beboerens netværk inviteres. Derudover tilbydes netværksmøder hvert kvartal, hvor beboeren inviterer deltagere til mødet. Mellem disse netværksmøder, afholdes minimum seks dialogiske samtaler mellem beboeren og kontaktpersonerne. Møder og samtaler skal sikre, at det er beboerens ønsker og behov, der er fokus i samarbejdet, samt sikring af at det er de vigtigste ting, der drøftes. Relationsarbejde Relationsarbejdet tager afsæt i beboerens situation og behov. Der arbejdes ud fra miljøterapeutiske principper fx kontaktpersonsystemet. På Skovvænget er relationsmedarbejderne inddelt i ét team med 30 beboere. Hver beboer vælger to kontaktpersoner, som de ønsker at samarbejde med. Det er primært den primære og sekundære kontaktperson, der i samarbejde med beboeren udarbejder de målsætninger og handlinger, der udgør samarbejdsopgaven, som er beskrevet i ICF. Psykiatrisk sygepleje 6

7 Det relationelle afsæt har stor betydning i samarbejdet med beboeren, og fundamentet i den psykiatriske sygepleje er mødet, som skal have afsæt i en ligeværdig, respektfuld og anerkendende relation, hvor målet er at styrke og udvikle beboerens ressourcer. De jeg-støttende principper er ligeledes væsentlige principper i den psykiatriske sygepleje på Skovvænget. Sygeplejen har afsæt i omsorgsbegrebet, hvor beboeren tilbydes den omsorg og støtte, der er behov for. Men alle omsorgshandlinger har afsæt i, at målet er egenomsorg. Så der skal hele tiden være et fokus på, hvordan handlingen kan understøtte en udvikling, så beboeren selv kan blive i stand til at drage omsorg for sig selv. 1.5 Personalesammensætning På Skovvænget er medarbejdergruppen sammensat af forskellige faggrupper, som er med til at styrke kvaliteten i samarbejdet med beboerne. Følgende faggrupper er ansat på Skovvænget: social- og sundhedsassistenter sygeplejersker pædagoger psykolog cand.scient.soc. cand.scient.san administrativt personale kok/ernæringsassistent serviceassistenter socialrådgiver ergoterapeut ph.d.studerende Skovvænget arbejder kontinuerligt med styrkelsen af fagligheden, hvilket understøttes af såvel interne som eksterne kursus- og uddannelsestilbud. 7

8 2. Praktiske oplysninger om praktikforløbet 2.1 Ferie- og sygefravær, raskmelding, ryge- og mobilpolitik Ferie Eleven/den studerende følger som hovedregel den ferieplan, der fremgår af uddannelsesplanen. Men det er muligt at ændre ferien ud fra særlige ønsker og behov. Hvis der er behov for dette, aftales det med mellemleder og daglig vejleder. Rykker eleven sin ferie til et andet tidspunkt end det, som er udmeldt fra skolen, skal den ansættende myndighed have besked, således at eleven er forsikringsdækket, hvis der skulle ske en arbejdsskade. Sygefravær Ved sygdom skal eleven/den studerende melde sig syg telefonisk til en mellemleder så tidligt som muligt, og senest inden arbejdstid skal begynde. Telefon: Under samtalen aftales, hvornår eleven/den studerende ringer igen, eller hvornår eleven/den studerende forventes rask og genoptager sit praktikforløb. Raskmelding Eleven/den studerende skal raskmelde sig til en mellemleder inden kl. 12 dagen før, eleven/den studerende møder på praktikstedet igen. Tre separate fraværsperioder af én dags varighed er nok til, at en elev skal til fraværssamtale. Ved samtalen skal eleven orienteres om reglerne for fravær. Se i øvrigt Skovvængets fraværspolitik der er tilgængelig på Skovvængets intranet. Rygepolitik Der er rygeforbud på alle Skovvængets fællesarealer. Beboerne må gerne ryge i deres egen boliger. Medarbejdere må kun ryge udenfor i de formelle pauser. Mobiltelefoner Når eleven er i praktik, må denne ikke bruge sin private mobiltelefon på praktikstedet, når du er sammen med beboere, klienter eller patienter heller ikke til at tage billeder. 8

9 I ganske særlige situationer (f.eks. ved barns sygdom) og kun efter udtrykkelig aftale med praktikstedet kan eleven anvende sin mobiltelefon. Hvis eleven ikke følger gældende retningslinier, kan det få ansættelsesretslige konsekvenser. Arbejdsgiver skal derfor kontaktes.* *Jf. Vejledning. Social- og sundhedsassistentelevers ansættelses- og uddannelsesvilkår. Kommuner/Region Hovedstaden. Regler for god omgangstone Når eleven er i praktik, skal denne følge de retningslinier, som gælder på praktikstedet. Det betyder bl.a. at: Mobning, chikane og truende adfærd eller trusler ikke accepteres. Dette gælder også, hvis det sker telefonisk, via SMS og/eller via . Groft sprogbrug ikke accepteres. Hvis eleven ikke følger gældende retningslinier, kan det få ansættelsesretslige konsekvenser. Skulle det ske, skal arbejdsgiver derfor kontaktes.* *Jf. Vejledning. Social- og sundhedsassistentelevers ansættelses- og uddannelsesvilkår. Kommuner/Region Hovedstaden. 2.2 Tavshedspligt Eleven/den studerende er som alle andre ansatte omfattet af tavshedspligt i forhold til fortrolige oplysninger, som denne stifter bekendtskab med under praktikforløbet på Skovvænget. Reglerne om tavshedspligt findes i forvaltningslovens kapitel 8 og straffeloven 152 og c-152.f. Tavshedspligten gælder både under og efter uddannelsen. Tavshedspligten gælder også i forbindelse med elevernes eventuelle brug af sociale medier. Hvis eleven/den studerende ikke overholder tavshedspligten, kan det føre til, at arbejdsgiver ophæver uddannelsesaftalen. 3.0 Rammerne for praktikforløbet Det er Skovvængets ansvar at skabe rammerne for, at læring kan finde sted. På Skovvænget vil det primært være dag- og aftenvagter, der danner baggrund for praktikforløbet. De studerende indgår i et vist omfang i Skovvængets normering, mens social- og sundhedsassistenterne ikke indgår i normeringen. 9

10 Eleven/den studerende tilknyttes fra starten af praktikperioden en praktikvejleder, der i samarbejde med mellemleder er ansvarlig for elevens samlede praktikforløb og sikring af gode uddannelsesrammer for eleven/den studerende. En stor del af læringen/vejledningen foregår i arbejdsfællesskabet mellem elev/studerende og den daglige vejleder. Vejledning er en kontinuerlig proces, der har til formål at støtte, udfordre og udvikle elevens/den studerendes faglige og personlige kompetencer. Vejledningen foregår i en dialog, hvor der tages udgangspunkt i elevens/den studerendes faglige og personlige forudsætninger og erfaringer med positive læringsteknikker. I praktikperioden vil der være mulighed for løbende vejledning i det daglige arbejde i arbejdsfællesskabet i teamet. Derudover har Skovvænget et undervisnings- og refleksionsprogram, som tager udgangspunkt i teori og vejledning knyttet til det praktiske relationsarbejde. Programmet indeholder 2-3 timers undervisning eller refleksion. Den løbende vejledning med den daglige vejleder tage udgangspunkt i forskellige elementer af vejledningen: instruktion undervisning rådgivning dialog evaluering. Vejledningen kan tilrettelægges på forskellige måder f.eks.: førvejledning vejledning under selve handlingen eftervejledning At se på At blive set på At kunne selvstændigt Alle vejledningsmåder er med udgangspunkt i en refleksiv tilgang 10

11 Fokus i alle vejledningselementer er, at eleven/den studerende får mulighed for at øge selvstændighedsgraden i egne handlinger. Fra at se på (mesterlære), til at handlingerne er observeret og til sidst at kunne udføre selvstændige handlinger. Der tages udgangspunkt i det eksemplariske princip, idet det forventes, at eleven/den studerende for at udvikle praksiskundskab (indeholdt i de erhvervsmæssige kompetencer) samt udbygge egne erfaringer bør deltage i, forholde sig til og diskutere egen klinisk praksis med arbejdsfællesskabet. Det er vigtigt, at eleven/den studerende overholder eget ansvars- og kompetenceområde og er opmærksom på at sige fra i forhold til arbejdsopgaver, som eleven/den studerende ikke anser sig i stand til at varetage. 3.1 Arbejdsfællesskabet Skovvængets holdning er, at såvel den pædagogiske indsats som den psykiatriske sygepleje trænes og læres ved at deltage aktivt i arbejdsfællesskabet og derigennem at indgå i autentiske relationer med mulighed for feedback og refleksion efterfølgende. På Skovvænget arbejdes med kontaktpersonsystemet, hvilket indebærer at eleven/den studerende skal kunne etablere, indgå i og afvikle relationer med beboerne. Dette arbejde kræver, at eleven/den studerende arbejder med udviklingen af både de faglige og personlige kompetencer. Derfor er det vigtigt, at eleven/den studerende oplever forskellige rollemodeller i arbejdsfællesskabet ved at integrere sig i og deltage i praksisfællesskabet. Som medkontaktperson for 2-3 beboere får eleven/den studerende i samarbejde med teamets faste kontaktpersoner medansvar for på en respektfuld, empatisk, anerkendende og tillidsskabende måde at dataindsamle, afdække beboerens behov og udføre rehabilitering i samarbejde med beboeren. Eleven/den studerende er medansvarlig for at reflektere og evaluere de udførte og fremadrettede handlinger samt skriftligt dokumentere dette i EKJ. Vejledning og refleksion er en nødvendig del af det psykiatriske arbejdsfelt. Det rehabiliterende relationsarbejde, herunder etiske dilemmaer drøftes og reflekteres i fælles forum. Kontaktpersonen bruger blandt andet sin personlighed i den professionelle relation, og der findes ikke altid klare svar og løsninger. Den enkelte person er selv en del af 11

12 relationen til beboerne, og det kan nogle gange være svært at skelne mellem hvad, der tilhører beboeren, og hvad der tilhører én selv. Eleven/den studerende må nødvendigvis være aktiv deltager i denne vejledning og refleksion i fælles forum for at lære, hvad der er privat/personligt/professionelt i relationen til beboeren. Udover vejledning og refleksion i dagligdagen i fælles forum med arbejdsfællesskabet tilbydes eleven/den studerende vejledning og refleksion løbende i det daglige praksisfællesskab med den daglige vejleder samt deltagelse i Skovvængets uddannelses- og refleksionsprogram Praktikvejlederfunktionen Den daglige vejleders opgaver: Medansvarlig for introduktionsforløbet Ansvarlig for afholdelse af forventnings-, midtvejs- og evalueringssamtaler, og i samarbejde med eleven/den studerende at udarbejde konklusionspapirer. Ved slutevaluering ansvarlig for udarbejdelse af slutevaluering. Ansvarlig for at inddrage mellemleder ved behov Ansvarlig for ved forventningssamtalen at udarbejde en plan for praktikken At have fokus på eleven/den studerendes måde at lære på og støtte i disse læreprocesser herunder støtte eleven/den studerende i at reflektere over egen praksis At vejlede eleven/den studerende i at analysere praksis og herunder støtte eleven/den studerende i udviklingen af både faglige og personlige kompetencer At vælge opgaver med stigende sværhedsgrad, således at eleven/den studerende sikres mulighed for at nå målene i praktikken Ansvarlig for at gennemføre kontinuerlige evalueringer Ved behov for yderligere uddannelsessamtaler at inddrage faglig uddannelsesleder Være ansvarlig for at praktikerklæringen PASS og evaluering/ indstillingspapirer bliver udarbejdet og sikre, at skolen får materialet. For social- og sundhedsassistenterne betyder det, at eleven får udleveret en kopi, som de selv afleverer til skolen, og for pædagogstuderende at indstillingen mailes til skolen. I begge tilfælde SKAL der tages en kopi, som lægges i 12

13 elev/studerendemappen, hvilket er vores interne dokumentation, hvis der efterfølgende opstår problemer. Kompetencer: For daglig vejleder for social- og sundhedsassistenter Uddannet social- og sundhedsassistent Gerne længerevarende praktikvejlederuddannelse Vejledningskompetencer og viden om og færdigheder i kommunikation For pædagogstuderende Være uddannet pædagog, og have hvad der svarer til 1/6 diplomuddannelse i pædagogik Vejledningskompetencer og viden om og færdigheder i kommunikation 3.3 Forventninger til eleven/den studerende Eleven skal gennem skole- og praktikuddannelsen udvikle følgende personlige kompetencer for udførelsen af erhvervsfunktionen: Initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at kunne møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer. Evnen til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og professionel måde. Forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis. Evnen til ud fra fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning. Indsigt i læreprocesser og egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer. Nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser samt at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed. Færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt evne til at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer. 13

14 Evnen til at anvende evaluering og selvevaluering som et redskab i egen lærings- og udviklingsproces. At der laves en skriftlig opgave: Aktivitetsøvelser, kommunikationsøvelser, refleksions- eller observationsskemaer. Skal skrive logbog og vise deres udtalelser fra tidligere praktikperiode. I vurderingen af elevens personlige kompetencer tages højde for elevens motivation og vilje til at udvikle disse gennem uddannelsen. Elevens/den studerendes ansvar: At du er opmærksom på, hvordan du lærer bedst At indgå aktivt i samarbejde med praktikvejleder og praksisfællesskabet: at være aktiv, opsøgende, spørgende, engageret og nærværende At tage medansvar for egen uddannelse og anvende selvevaluering i forhold til egen personlig og faglig udvikling At være medansvarlig for dokumentation af egen læring At reflektere over egen og Skovvængets rehabiliteringsindsats, så du kan begrunde dine ord og handlinger At deltage i Skovvængets rehabiliteringsopgaver med fokus på de uddannelsesmæssige opgaver og kunne reflektere over disse. At anvende den personlige uddannelsesbog i læringsforløbet og ajourføre denne 3.4 Evaluering som vejledning Under praktikforløbet foretages løbende evaluering med det formål at støtte eleven/den studerende i at reflektere over egen læring, og hvad der evt. mangler i forhold til de fastsatte mål både faglige og personlige mål. Elevens/den studerendes uddannelsesbog anvendes som samarbejdsredskab mellem skole, praktik og skal forevises til daglig vejleder ved behov. I starten af praktikforløbet afvikles en uddannelsessamtale (forventningssamtale), hvor der bl.a. vil blive koordineret dine individuelle forventninger med Skovvængets og daglig vejleders forventninger. Ligeledes vil der i midten af perioden blive afviklet en uddannelsessamtale (midtvejsevaluering), hvor det anbefales, at eleven/den studerende har udarbejdet en selvevaluering i forhold til målene og udvikling af de 14

15 personlige kompetencer. Denne selvevaluering skal ses i forhold til praktikvejlederens vurdering af elevens faglige og personlige kompetencer. Det kan blive aktuelt med yderligere uddannelsessamtaler undervejs i forløbet ved specielle behov, og der skal altid afholdes uddannelsessamtaler: Når der konstateres forhold, der giver anledning til overvejelser om elevens parathed og egnethed til fortsat uddannelse. Her skal ansættende myndighed eller skolen altid deltage. Når den samlede praktikuddannelse bedømmes ikke godkendt Ved afslutning af praktikperioden udarbejdes i samarbejde med eleven en praktikerklæring/evaluering, og den skal indeholde følgende: Angivelse af hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har beskæftiget sig med Angivelse af om eleven har nået målene for praktikperioden i form af en standpunktsbedømmelse med vurderingen Godkendt/Ikke godkendt i forhold til målene for praktikperioden Vurdering af behov for supplerende læring i skole og praktik Evt. andre relevante oplysninger som har betydning for elevens fortsatte uddannelsesforløb. 3.5 Læringsredskaber. Eleven/den studerende vælger læringsredskab i forhold til egen læreproces og aftaler med daglig vejleder brugen af redskabet. Læringsredskabet skal understøtte elevens/den studerendes læreproces og medvirke til dokumentation af egen læring samt sikre en refleksiv tilgang. Læringsredskabet kan være: Situationsbeskrivelser Praksisbeskrivelser Mind map Dagbog/Logbog Ugeplan Læringsmål/-planer Holdningsdiskussioner Sygeplejeprocessen Kommunikationsøvelse Aktivitetsøvelse Pædagogisk øvelse Sidemandsoplæring Vejledningssamtaler Portefølje 15

16 Litteraturforslag Følgende litteratur giver indblik i det teoretiske fundament for Skovvængets rehabiliterende opgave. Frank, Robert: Samvær og samtaler med mennesker med sindslidelser. Crafoord, Clarence. Udviklende fortrolighed tanker om kontaktpersonfunktionen Hummelvoll, Jan Kaare. Ikke helt- stykkevis og delt Strand, Liv. Fra kaos mod samling, mestring og helhed. Psykiatrisk sygepleje til psykotiske patienter Topor, Alain. Fra patient til person hvad hjælper mennesker med alvorlig sygdom Topor, Alain. Recovery 16

17 Wilken, Jean Pierre & Dirk Hollander. Rehabilitering og recovery. En integreret tilgang Stiftelsen Psykiatrisk oplysning. Miljøterapi en model for tenkning, holdning og handling i en psykiatrisk institusjon Afdelingen for Sundhedsfremme. Udvikling og Forskning, Århus Amt. Empowerment. Professionel læring i praksis Andersen, Maja Lundemark m.fl. Empowerment på dansk Culberg, Johan. Dynamisk psykiatri Aslan, Marion & Mike Smith. Menneskelig opblomstring recovery. Når målet er at blive mentalt velbefindende Romme, Marius & Sandra Escher. 50 recoveryhistorier. At leve med stemmer Eplov, Lene Falgaard m. fl. Psykiatrisk psykosocial rehabilitering en recoveryorienteret tilgang. Seikkula, Jaako. Åben dialog i relationel praksis Skønlitteratur: Lauveng, Arnhold. I morgen var jeg altid en løve Lauveng, Arnhold. Unyttig som en rose 17

18 Dyhr, Karin. Glaspigen Skovvængets intranet: Virksomhedsplan Værdigrundlag Film: Howard, Ron. A beautiful mind Borre, Katrine. Mettes stemme. En dokumentarfilm fra psykiatriens verden. 18