Skovvænget praktikhåndbog

Transkript

1 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Region Hovedstadens psykiatri Skovvænget praktikhåndbog Socialpsykiatrisk botilbud Udarbejdet af grunduddannelsesgruppen på Skovvænget 2014/2015 S K O V V Æ N G E T B A L L E R U P B O U L E V A R D 2, 2750 B A L L E R U P

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Præsentation af Skovvænget socialpsykiatrisk botilbud Navn og adresse Skovvængets organisation Skovvængets mission og værdigrundlag Rehabiliteringsopgaven Personalets sammensætning Praktiske oplysninger om praktikforløbet Ferie- og sygefravær, raskmelding, ryge- og mobil politik Tavshedspligt Rammerne for praktikforløbet Arbejdsfællesskabet Praktikvejlederfunktionen Forventninger til eleven/studerende Evaluering som vejledning Læringsredskaber Litteraturforslag 2

3 1. Præsentation af Skovvænget socialpsykiatrisk botilbud 1.1 Navn og adresse Skovvænget Ballerup Boulevard Ballerup Forstander Bo Christoffersen Souschef/udviklingschef Sanne Ebling Telefonnumre: Administrationen Faglig uddannelsesleder Daglig faglig leder Team Team Intranetadresse: Skovvængets organisation 3

4 1.3 Skovvængets mission og værdigrundlag Skovvænget er et af Region Hovedstadens bo- og rehabiliteringstilbud til voksne borgere med sindslidelser, der fungerer efter servicelovens 107 og 108. På Skovvænget bor 30 beboere i alderen år. Skovvængets opgave er, at støtte beboerne med et botilbud og et tilbud om rehabilitering til at håndtere personlige og sociale problemstillinger. Mission Skovvængets primære indsats retter sig mod at styrke beboerens empowerment, så denne bliver i stand til at tage aktiv del i eget liv. Rehabiliteringsindsatsens fokus er, at støtte beboerens individuelle recoveryproces, og etablere/reetablere et tilfredsstillende liv efter en længerevarende periode med sindslidelse. Rehabiliteringsindsatsen tager udgangspunkt i beboerens livssituation ud fra en holistisk tilgang, hvor rehabiliterings fokus er på både den fysiske, psykiske og sociale dimensioner. Beboeren i fokus Skovvængets medarbejdere bidrager til, at beboeren formulerer ønsker og mål for fremtiden. Det kvalificerer både rehabiliteringsprocessen, indsatstyperne og den personlige udvikling. Det er den enkelte beboer der afgør, hvilke forhold, indsatser og mål, der giver mening og livsindhold. En helheds- og individorienteret tilgang sikrer, at de tiltag som iværksættes er meningsfulde og relevante for beboeren. I de tilfælde, hvor beboeren ikke selv er i stand til at tage beslutninger samarbejdes med beboerens netværk såvel private som professionelle netværk. Beboeren forventes at tage del i alle beslutninger, i det omfang som er muligt, i forhold til udredning, målsætninger og indsatser i rehabiliteringsprocessen og evaluering af forløbet. Værdigrundlag Skovvængets værdigrundlag har afsæt i fire grundlæggende værdier, der er forankret i Region Hovedstadens psykiatri: Respekt Faglighed Ansvar Udvikling Værdierne afspejler sig i det daglige samarbejde. 4

5 1.4 Rehabiliteringsopgaven Skovvængets rehabiliteringsindsats har afsæt i en bio-psyko-social indsats, der tager udgangspunkt i beboerens ønsker og potentiale. Recoveryorientering Recovery betyder at komme sig, og Skovvængets rehabiliteringsindsats retter sig mod at styrke beboerens unikke recoveryproces. Samarbejdet med beboeren tager udgangspunkt i beboerens kompetencer, ønsker og behov ud fra principperne om "hjælp til selvhjælp"(empowerment). IMR-program Skovvænget tilbyder et undervisningsprogram til alle beboere, som er tilrettelagt ud fra at bidrage med viden og strategier, der kan være med til at understøtte beboerens recoveryproces, og genvinde magten i eget liv. En del af visionen i programmet er, at understøtte udviklingen af håb og optimisme, og genvinde mening i eget liv. Skovvængets IMR-forløb består af 11 moduler, som samlet forløber over en tidsperiode på ti til tolv måneder. Beboerne kan selv tilrettelægge deres IMR-forløb ud fra, hvilke moduler de ønsker, at deltage i. Det er dog en forudsætning, at alle deltagere deltager i det indledende modul Strategier for recovery. De 11 moduler: 1. Strategier for recovery 2. Faktisk viden om psykisk sygdom 3. Stress-sårbarhedsmodellen og behandlingsstrategier 4. At opbygge social støtte 5. Effektiv brug af medicin 6. Brug af stoffer og alkohol 7. At reducere tilbagefald 8. At mestre stress og almindelig problemer 9. At mestre symptomer 10. At få dækket sine behov i det psykiatriske behandlingssystem 11. Sund livsstil Åben Dialog Grundtanken i Skovvængets Åben Dialog, har afsæt i erfaringerne bag den finske Laplandsmodel, der har afsæt i de at menneskelige ressourcer udgør en uerstattelig ressource. Disse ressourcer er vigtige i løsningen af problemerne. 5

6 Hvis beboerens relationer til det øvrige netværk inddrages i processen, bliver myndighederne blot én blandt mange stemmer - og dermed bliver beboerens valgmuligheder større. Det handler om, at lade de forskellige stemmer komme til orde, og give rum for flere opfattelser. Målet med samarbejdet er ikke at opnå enstemmighed men derimod at opnå fælles erfaringer. Samtalen er central for samarbejdet og har følgende funktioner: Skabe rum for fælles opfattelser Definere gensidige relationer Drøfte og bevare følelsesmæssige reaktioner, der vækkes hos netværksgruppen. På Skovvænget anvendes den Åben Dialog som fundament i samarbejdet med beboeren og dennes netværk. Psykiatrisk sygepleje Den psykiatriske sygepleje tager afsæt i beboerens situation og behov. Der arbejdes ud fra miljøterapeutiske principper fx kontaktpersonsystemet. På skovvænget er relationsmedarbejderne inddelt i to teams med 15 beboere i hvert. Hver beboer vælger to kontaktpersoner, som de ønsker at samarbejde med. Det er primært den primære og sekundære kontaktperson, der i samarbejdet med beboeren udarbejder de målsætninger og handlinger, der udgør samarbejdsopgaven der er beskrevet i den Individuelle Plan. Det relationelle afsæt har stor betydning i samarbejdet med beboeren, og fundamentet i den psykiatriske sygepleje er mødet, som skal have afsæt i en ligeværdig, respektfuld og anerkende relation, hvor målet er at styrke og udvikle beboerens ressourcer. De jeg-støttende principper er ligeledes et væsentlige principper i den psykiatriske sygepleje på skovvænget. Sygeplejen har afsæt i omsorgsbegrebet, hvor beboeren tilbydes den omsorg og støtte der er behov for. Men alle omsorgshandlinger har afsæt i, at målet er egenomsorg. Så der skal hele tiden være et fokus på, hvordan handlingen kan understøtte en udvikling, så beboeren selv kan blive i stand til at drage omsorg for sig selv. 6

7 1.5 Personalet sammensætning På Skovvænget er medarbejdergruppen sammensat af forskellige faggrupper, som er med til at styrke kvaliteten i samarbejdet med beboerne. Følgende faggrupper er ansat på Skovvænget: social- og sundhedsassistenter sygeplejersker pædagoger psykolog cand.scient.soc. cand.scient.san administrativt personale køkkenledere rengøringsmedarbejdere Skovvænget arbejder kontinuerligt med styrkelsen af fagligheden, hvilket understøttes af såvel interne som eksterne kursus- og uddannelsestilbud. 7

8 2. Praktiske oplysninger om praktikforløbet 2.1 Ferie- og sygefravær, raskmelding, ryge- og mobilpolitik Ferie Eleven/studerende følger som hovedregel den ferieplan, der fremgår af uddannelsesplanen. Men det er muligt at ændre ferien ud fra særlige ønsker og behov. Hvis der er behov for dette aftales det med faglig uddannelsesleder og daglig vejleder. Sygefravær Ved sygdom skal eleven/studerende melde sig syg pr. telefon på team 2 s mobiltelefon, så tidligt som muligt og senest inden arbejdstid skal begynde. Telefon team 2: Under samtalen aftales, hvornår eleven/studerende ringer igen, eller hvornår eleven/studerende forventes rask og genoptager sit praktikforløb. Raskmelding Eleven/studerende skal raskmelde sig inden kl. 12 dagen før, eleven/studerende møder på praktikstedet igen. Rygepolitik Der er rygeforbud på alle Skovvængets fællesarealer. Beboerne må gerne ryge i deres egen boliger. Medarbejdere må kun ryge udenfor i de formelle pauser. Mobiltelefoner Det er ikke tilladt at benytte sin mobiltelefon, når man er på arbejde på Skovvænget. Hvis man har behov for at ringe, eller forventer et opkalde, henvises til skovvængets telefon. Der kan selvfølgelig være tale om nødstilfælde, hvor det kan være nødvendigt at dispensere fra reglen. Men sørg for at din mobil er slukket, mens du er på arbejde, eller som minimum er sat på lydløs funktion. 2.2 Tavshedspligt Eleven/studerende er som alle andre ansatte omfattet af tavshedspligt i forhold til fortrolige oplysninger, som denne stifter bekendtskab med under praktikforløbet på Skovvænget. 8

9 Reglerne om tavshedspligt findes i forvaltningslovens kapitel 8 og straffeloven 152 og c-152.f. Tavshedspligten gælder både under og efter uddannelsen. Tavshedspligten gælder også i forbindelse med elevernes evt. brug af de sociale netværk. Hvis eleven/studerende ikke overholder tavshedspligten, kan det føre til, at arbejdsgiver ophæver uddannelsesaftalen. 3.0 Rammerne for praktikforløbet Det er Skovvængets ansvar, at skabe rammerne for at læring kan finde sted. På Skovvænget vil det primært være dag- og aftenvagter, der danner baggrund for praktikforløbet. De studerende indgår i et vist omfang i Skovvængets normering, mens social- og sundhedsassistenterne indgår ikke i normeringen. Eleven/studerende tilknyttes fra starten af praktikperioden en praktikvejleder, der i samarbejde med faglig uddannelsesleder er ansvarlig for elevens samlede praktikforløb og sikring af gode uddannelsesrammer for eleven/studerende. En stor del af læringen/vejledningen foregår i arbejdsfællesskabet mellem elev/studerende og den daglige vejleder. Vejledning er en kontinuerlig proces, der har til formål at støtte, udfordre og udvikle elevens/studerendes faglige og personlige kompetencer. Vejledningen foregår i en dialog, hvor der tages udgangspunkt i elevens/studerendes faglige og personlige forudsætninger og erfaringer med positive læringsteknikker. I praktikperioden vil der være mulighed for løbende vejledning i det daglige arbejde i Arbejdsfællesskabet i teamet. Derudover har Skovvænget et uddannelses- og refleksionsprogram, som tager udgangspunkt i teori og vejledning knyttet til det praktiske relationsarbejde. Programmet indeholder ugentlig 2 timers undervisning eller refleksion. Den løbende vejledning med den daglige vejleder tage udgangspunkt i forskellige elementer af vejledningen: instruktion undervisning rådgivning dialog evaluering. 9

10 Vejledningen kan tilrettelægges på forskellige måder f.eks.: førvejledning vejledning under selve handlingen eftervejledning At se på At blive set på At kunne selvstændigt Alle vejledningsmåder er med udgangspunkt i en refleksiv tilgang Foks i alle vejledningselementer er, at eleven/studerende får mulighed for at øge selvstændighedsgraden i egne handlinger. Fra at se på (mesterlærer), til at handlingerne observeret og til sidst at kunne udføre selvstændige handlinger. Der tages udgangspunkt i det eksemplariske princip, idet det forventes, at eleven/studerende for at udvikle praksiskundskab (indeholdt i de erhvervsmæssige kompetencer) samt udbygge egne erfaringer bør deltage i, forholde sig til og diskutere egen klinisk praksis med arbejdsfællesskabet. Praksiskundskab forstås som den samlede sum af: P3 P2 P1 ~ etiske overvejelser / holdninger ~ teoretiske og erfaringsmæssige kundskaber / viden ~ beboer relaterede opgaver / handlinger 10

11 Det er vigtigt, at eleven/studerende overholder eget ansvars- og kompetence område og er opmærksom på, at sige fra i forhold til arbejdsopgaver eleven/studerende ikke anser sig i stand til at varetage. 3.1 Arbejdsfællesskabet Skovvængets holdning er, at såvel den pædagogiske indsats som den psykiatriske sygepleje trænes og læres ved at deltage aktivt i arbejdsfællesskabet og derigennem at indgå i autentiske relationer med mulighed for feedback og refleksion efterfølgende. På Skovvænget arbejdes med kontaktpersonsystemet, hvilket indebærer at eleven/studerende skal kunne etablere, indgå i og afvikle relationer med beboerne. Dette arbejde kræver, at eleven/studerende arbejder med udviklingen af både de faglige og personlige kompetencer. Derfor er det vigtigt, at eleven oplever forskellige rollemodeller i arbejdsfællesskabet ved at integrere sig i og deltage i praksisfællesskabet. Som medkontaktperson for 1-2 beboere får eleven/studerende i samarbejde med teamets faste kontaktpersoner medansvar for på en respektfuld, empatisk, anerkendende og tillidsskabende måde, at dataindsamle, afdække beboerens behov og udfører rehabilitering i samarbejde med beboeren. Eleven/studerende er medansvarlig for at reflektere og evaluere de udførte og fremadrettede handlinger, og skriftligt dokumentere dette i EKJ. Vejledning og refleksion er en nødvendig del af det psykiatriske arbejdsfelt. Det rehabiliterende relationsarbejde, herunder etiske dilemmaer drøftes og reflekteres i fælles forum. Kontaktpersonen bruger blandt andet sin personlighed i den professionelle relation, og der findes ikke altid klare svar og løsninger. Den enkelte person er selv en del af relationen til beboerne, og det kan nogle gange være svært at skelne mellem hvad, der tilhører patienten, og hvad der tilhører én selv. Eleven/studerende må nødvendigvis være aktiv deltager i denne vejledning og refleksion i fælles forum for at lære, hvad der er privat/personligt/professionelt i relationen til beboeren. Udover vejledning og refleksion i dagligdagen i fælles forum med arbejdsfællesskabet tilbydes eleven/studerende vejledning og refleksion løbende i det daglige praksisfællesskab med den daglige vejleder samt deltagelse i Skovvænget uddannelses- og refleksionsprogram. 11

12 3.2. Praktikvejlederfunktion Den daglige vejleders opgaver: Medansvarlig for introduktionsforløbet Ansvarlig for afholdelse af forventnings, midtvejs og evalueringssamtaler, og i samarbejde med eleven/studerende at udarbejde konklusionspapirer. Ved slutevaluering ansvarlig for udarbejdelse af slutevaluering. Ansvarlig for at inddrage faglig uddannelæsesleder ved behov Ansvarlig for ved forventningssamtalen at udarbejde en plan for praktikken At have fokus på eleven/studerendes måde at lærer på og støtte i disse lærerprocesser, herunder støtte eleven/studerende i at reflektere over egen praksis At vejlede eleven/studerende i at analysere praksis, og herunder støtte eleven/studerende i at udviklingen af både faglige og personlige kompetencer At vælge opgaver med stigende sværhedsgrad, således at eleven/studerende sikres mulighed for at nå målene i praktikken Ansvarlig for at gennemføre kontinuerlige evalueringer Ved behov for yderligere uddannelsessamtaler, at inddrage faglig uddannelsesleder Være ansvarlig for at praktikerklæringen PASS og evaluering/ indstillingspapirer bliver udarbejdet og sikre at skolen får materialet. For social- og sundhedsassistenterne betyder det, at eleven får udleveret en kopi, som de selv afleverer til skolen, og for pædagogstuderende mails indstillingen til skolen. I begge tilfælde SKAL der tages en kopi, som lægges i elev/studerende mappen, hvilket er vores interne dokumentation, hvis der efterfølgende opstår problemer. Kompetencer: For daglig vejleder for social- og sundhedsassistenter Uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske Gerne længerevarende praktikvejlederuddannelse Vejledningskompetencer og viden om og færdigheder i kommunikation For pædagogstuderende Være uddannet pædagog, og have hvad der svare til 1/6 diplomuddannelse i pædagogik Vejledningskompetencer og viden om og færdigheder i kommunikation 12

13 3.3 Forventninger til eleven/studerende Eleven skal gennem skole- og praktikuddannelsen udvikle følgende personlige kompetencer for udførelsen af erhvervsfunktionen: Initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at kunne møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde, og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer. Evnen til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og professionel måde. Forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis. Evnen til ud fra fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning. Indsigt i læreprocesser og egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer. Nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser samt at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed. Færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt evne til at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer. Evnen til at anvende evaluering og selvevaluering som et redskab i egen lærings- og udviklingsproces. I vurderingen af elevens personlige kompetencer tages højde for elevens motivation og vilje til at udvikle disse gennem uddannelsen. Elevens/studerendes ansvar: At du er opmærksom på, hvordan du lærer bedst At indgå aktivt i samarbejde med praktikvejleder og praksisfællesskabet: at være aktiv, opsøgende, spørgende, engageret og nærværende At tage medansvar for egen uddannelse og anvender selvevaluering i forhold til egen personlig og faglig udvikling At være medansvarlig for dokumentation af egen læring At reflektere over egen og Skovvængets rehabiliteringsindsats, så du kan begrunde dine ord og handlinger At deltage i Skovvængets rehabiliteringsopgaver med fokus på de uddannelsesmæssige opgaver, og kunne reflekter over disse. 13

14 At anvende den personlige uddannelsesbog i læringsforløbet og ajourføre denne 3.4 Evaluering som vejledning Under praktikforløbet foretages løbende evaluering med det formål, at støtte eleven/studerende i at reflektere over egen læring og hvad der evt. mangler i forhold til de fastsatte mål både faglige og personlige mål. Elevens/studerendes uddannelsesbog anvendes som samarbejdsredskab mellem skole, praktik, og skal forevises til daglig vejleder ved behov. I starten af praktikforløb afvikles en uddannelsessamtale (forventningssamtale), hvor der bl.a. vil blive koordineret dine individuelle forventninger med Skovvængets og daglig vejleders forventninger. Ligeledes vil der i midten af perioden blive afviklet en uddannelsessamtale (midtvejsevaluering), hvor det anbefales, at eleven/studerende har udarbejdet en selvevaluering i forhold til målene og udvikling af de personlige kompetencer. Denne selvevaluering skal ses i forhold til praktikvejlederens vurdering af elevens faglige og personlige kompetencer. Det kan blive aktuelt med yderligere uddannelsessamtaler undervejs i forløbet ved specielle behov og der skal altid afholdes uddannelsessamtaler: Når der konstateres forhold, der giver anledning til overvejelser om elevens parathed og egnethed til fortsat uddannelse. Her skal ansættende myndighed eller skolen altid deltage. Når den samlede praktikuddannelse bedømmes ikke godkendt Ved afslutning af praktikperioden udarbejdes i samarbejde med eleven en praktikerklæring/evaluering og den skal indeholde følgende: Angivelse af, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har beskæftiget sig med Angivelse af, om eleven har nået målene for praktikperioden i form af en standpunktsbedømmelse med vurderingen Godkendt/Ikke godkendt i forhold til målene for praktikperioden Vurdering af behov for supplerende læring i skole og praktik Evt. andre relevante oplysninger, som har betydning for elevens fortsatte uddannelsesforløb. 14

15 3.5 Læringsredskaber. Eleven/studerende vælger læringsredskab i forhold til egen læreproces og aftaler med daglig vejleder brugen af redskabet. Læringsredskabet skal understøtte elevens/studerendes læreproces og medvirke til dokumentation af egen Læring, samt sikre en refleksiv tilgang. Læringsredskabet kan være: Situationsbeskrivelser Praksisbeskrivelser Mind map Dagbog/Logbog Elevcardex Ugeplan Læringskontrakt 15

16 Litteraturforslag Følgende litteratur giver indblik i det teoretiske fundament for Skovvængets rehabiliterende opgave. Frank, Robert. Samvær og samtaler med mennesker med sindsledelser Crafoord, Clarence. Udviklinede fortrolighed tanker om kontaktpersonfunktionen Hummelvoll, Jan Kaare. Ikke helt- stykkevis og delt Strand, Liv. Fra kaos mod samling, mestring og helhed. Psykiatrisk sygepleje til psykotiske patienter Topor, Alain. Fra patient til person hvad hjælper mennesker med alvorlig sygdom Topor, Alain. Recovery Wilken, Jean Pierre 6 Dirk Hollander. Rehabilitering og recovery. En integreret tilgang Stiftelsen Psykiatrisk oplysning. Miljøterapi en model for tenkning, holdning og handling i en psykiatrisk institusjon Afdelingen for Sundhedsfremme. Udvikling og Forskning, Århus Amt. Empowerment. Professionel læring i praksis Andersen, Maja Lundemark m.fl. Empowerment på dansk 16

17 Culberg, Johan. Dynamisk psykiatri Aslan, Marion & Mike Smith. Menneskelig opblomstring recovery. Når målet er at blive mentalt velbefindende Romme, Marius & Sandra Escher. 50 recoveryhistorier. At leve med stemmer Eplov, Lene Falgaard m. fl. Psykiatrisk psykosocial rehabilitering en recoveryorienteret tilgang. Buus, Niels (red.). Psykiatrisk sygepleje Seikkula, Jaako. Åben dialog Skønlitteratur: Lauveng, Arnhold. I morgen var jeg altid en løve Lauveng, Arnhold. Unyttig som en rose Dyhr, Karin. Glaspigen Skovvængets intranet: Virksomhedsplan Resultataftale for pågældende år Værdigrundlag Film: Howard, Ron. A beautiful mind Borre, Katrine. Mettes stemme. En dokumentarfilm fra psykiatriens verden. 17