Dag 2. Del 1: Møde med UiB

Transkript

1 Dag 2 Del 1: Møde med UiB Frans indleder med at præsentere, hvor vi har været, og hvorfor vi er kommet til UiB og NHH. Derudover fortæller han, at projektet er et projekt om parallelsproglighed i en internationaliseringstidsalder, og at det også udspringer af nordisk sprogdeklarations paragraf om parallelsproglighed. Oplysningerne fra de nordiske lande er ulige og usammenlignelige som udgangspunkt, men vi har nu prøvet at få det sammenligneliggjort uden at påføre institutionerne mere arbejde. Den første del at projektet er at finde indikatorer på parallelsproglighed, og den anden del er at finde eksempler på mønsterpraksis. Udenlandske studerende skal have uddannelse på engelsk i det land, de kommer til, men det kan også være, at de gerne vil undervises i nordisk eller have uddannelse på nordisk. Sprogpolitik kan komme i konflikt med internationalisering: Hvornår skal man bruge det ene eller det andet sprog? Det er de udfordringer vi har på tværs i Norden. Andre skal kunne finde inspiration i, hvad man har gjort andre steder. Præsentation og diskussion af UiB s sprogpolitik: Uddannelse og forskning: Forskning: Der er en øget grad af international publicering, og man går over til tidskriftartikler på engelsk. Ulempen er, at man ikke udvikler norsk som videnskabssprog, og det ser vi også, når man kommunikerer hjemme. Man tyer i stigende grad til engelske fagtermer. Vi på UiB er optaget af den internationale dimension det er vores profil. Det passer også ift. byens profil. Derfor er engelsk vigtigt for os, og skal man skrive på norsk, ses det som en begrænsning af muligheder. Der findes et tidskrift for læger, der publicerer artikler og referat af andre tidskrifter - her er en mulighed for at opretholde norsk fagsprog. Det er norske forskere, der skriver her. Alle medlemmer får tidskriftet, og her bør være en bevidst sprogpolitik, hvor man arbejder systematisk med det norske sprog og har en opsamling på engelsk. Det vil have en impact factor i Norge. Det at skrive på norsk skal også være meriterende også i professoransøgninger. Formidling bør også indebære formidling på norsk. Der bliver brugt latin i lægetidskriftet, men det er alligevel en mulig kanal til at opretholde norsk videnskabssprog, men man skal også have en læseskare for at kunne gøre det. Norsk videnskabssprog kunne altså bruge et journalformat, hvor man anvender lidt mere populærvidenskab, men alligevel videnskab med et lidt bredere publikum. På UiB er det humanistisk fakultet, der har sprogundervisning, og de har et ansvar for det norske sprog. Det er dem, der bliver konfronteret med sprog i forbindelse med sproguddannelserne, og man skal publicere ph.d. på det sprog, som er i front i forskningen. Italiensk på italiensk osv. Curt Rice (fra Oslo) siger imidlertid, at man skal have en vældig god grund til at skrive en ph.d.-afhandling på andet end engelsk. Dilemma ift. formidling af forskning er, at forskningssproget bliver engelsk, og norsk bliver

2 formidlingssproget, og det er en skævvridning. Fagsprog lever pga. publicering, og man skriver for at blive læst. Her mangler et norsk fagsprog hos dem, der bliver sendt ud i samfundet. Læger, sygeplejerske osv. må have norsk fagsprog, og det er kun institutionen, der kan tage vare på det. Det, der er betænkeligt er, at der ikke findes nogen, der ser på udviklingen. Undervisning på norsk er ikke kun forståelse det bliver noget helt andet. Vi bør have pligt til at give studerende et fagsprog og til at lære dem at kunne formidle på det sprog, der bruges i samfundet, men også at kunne fungere i forskning på engelsk. Vi har som universitet pligt til at vedligeholde norsk fagsprog, men ingen norske universiteter gør det. Formidling bliver dog mere og mere vigtigt, fx gode formidlingsartikler i norske aviser skrevet på norsk. For at vedligeholde det norske fagsprog er det helt afgørende lærebøger, men det er svært at få folk til at skrive dem, fordi de ikke indgår i det bibliometriske system, og det skal støttes fx ved fritagelse fra undervisning. Hvis det kan gøre undervisningen bedre, så er det en god investering. Der er områder, hvor det ikke er oplagt, men hvor man alligevel skulle gøre det, fordi man får en diskussion om, hvordan man oversætter begreber. De områder er forsømt, og der mangler ækvivalenter i den daglige praksis, fordi det nemmeste er at bruge det engelske begreb. Diskussionen i fagmiljøet bør være en del af at få studerende til at se, at det er ikke så enkelt. Træder biblioteker ind i den rolle, så er de offentlige institutioner og skal lave nationale publikationer. En række områder vil have basis for differentiering nationale biblioteker tager national forskning og sammendrag af international forskning. Da vil vi se mere til reviewartikler og metanalyser, og det er meget mere naturligt at have noget af det på norsk end på engelsk, fordi det er et andet publikum. For os i gruppen er det vigtigt at pege på ledelsens opgave. Parallelsproglighed er ikke en del af UiB s styringsdialog, men hele forskningen skal evalueres i Vi skal beskrive impacte factor selv, og det er helt sikkert, at parallelsproglighed og sproglig beherskelse bliver en stor del af humanioras evaluering. Stortingsmelding for humanistisk fakultet lyder på, at man skal fokusere på kvalitet og relevans. Man skal konkret beskrive, hvorfor og hvordan humaniora er særlig relevant. Det åbner et stort rum for politisk indflydelse at sætte parallelsproglighed på dagsordenen. Indikatorer på parallelsproglighed er svære for os, fordi vi ikke ved, hvor gode eller dårlige vi er, men vi kan bekræfte, at parallelsproglighed ikke har været tema i styringsdialogen. Der er ikke parallelsproglighed at spore. Centralledere skal kunne kommunikere godt med professorer osv., og informationen skal ud. Vi skal finde en effektiv måde at gøre det på, ellers lykkes det ikke. Undervisning: Hvis vi sammenligner os med Oslo, så har UiB færre masterprogrammer på engelsk. Hvis vi skal tiltrække studerende, der er her i kortere tid, kan vi ikke forlange, at de sætter sig ind i norsk, men der er også en kulturel dimension. Det juridiske fakultet rejser, og det er ikke kun for at lære en anden retspraksis, men også en anden kultur og et andet sprog. Vi mener, at det at lære sprog og kultur er en vigtig del af internationalisering. Studerende, der kommer her, bør også have en indføring i norsk sprog og kultur, og humanistisk fakultet har et indføringskursus til Erasmusstuderende. Der kan dog være forskel på motivationen. Vi tænker derudover også, at nogen kunne være interesserede i at komme tilbage at arbejde i Norge. Vi har altså et betydeligt omfang undervisning på norsk, men lærebogsmateriale er i varierende grad på hhv. norsk og engelsk jo længere vi kommer op i undervisningssystemet jo mere er på engelsk. Vi er lidt bekymrede for, om vores studerende forstår andre nordiske sprog. Vores kundskabsminister ønsker

3 sig en diskussion af strukturen i højere institutioner fx hvorfor ikke samarbejde med Stockholm Universitet for at få den bedst mulige uddannelse? Så kan man få et bedre fundament for fælles sprogforståelse i Norden. Vicerektor for internationalisering siger, at man skal kunne forvente engelsk som det vigtigste, men at vi er i Norge, og at der er grund til at tro, at de kommer her, fordi de synes, at Norge er et interessant sted at komme til. At komme til et engelsk universitet er måske ikke det de forventer. Vores campus skal være internationalt, og det vil sige, at når man kommer her og ikke kan norsk, så skal man kunne manøvrere i information også på engelsk (fx skilte). Men det er ikke det samme som, at man ikke skal have mulighed for at lære norsk, når man er her længere end 3 mdr. De studerende får en egen velkomst (på engelsk), hvor de også får en kort indføring i norsk kultur. Det er også rent praktisk pga. af den natur, vi har; vi har tidligere mistet studerende i ulykker. Derudover har vi også en slags sprogtandem, hvor man kobler to studerende. Studenterorganisationen er også optaget af at tage sig af studerende. Hvilket sprog, de studerende snakker, kan vi ikke styre, men det er kultur, vi ønsker. Vi har en regel om, at undervisere skal kunne snakke norsk i løbet af 2 år, og det er også vores ansvar, at snakke norsk med dem. Det er omgivelserne, der skal støtte og stille krav. Når Curt Rice siger, at man skal øge andelen af engelsk, er det uden at tænke på de pædagogiske implikationer. Der er brug for bedre engelsk, så det er også en opgave at bygge engelskkompetencen. Spørgsmål til gruppen: Hvordan skal vi balancere norsk og engelsk i undervisningen? På medicin på UiB er der en termin på engelsk, hvor man skal kunne tage studerende ind udefra, og her får man træning af, at kunne forholde sig til internationalisering i en termin, men det er stadig en norsk uddannelse. Det er måske en ide, der kan overføres til andre fag. Hvis vi vil løfte diskursen ift. arbejde med parallelsproglighed skal man lave et sprogcenter? Hvor skal det ligge, og skal det integreres i vores strategi? Det er spørgsmål, vi ikke har diskuteret færdig. Anne fortæller om CIP. CIP er et særligt sprogcenter, fordi det har dansk til medarbejdere og engelsk (academic) både til studerende og undervisere, men det har også andre sprog uden for sproguddannelsen. Centeret har forskningsbasis og er vokset efter behov. Der er en pulje på 4 mio. fra universitet, som dækker forskning. Engelsk-støtte er især på science. Der er dog behov for en stærkere kommunikationsindsats. I MUS (medarbejderudviklingssamtaler) skal man egentlig spørge om sprog, men det glemmer institutlederne. Samtidig kan vi også mærke, at hvis vi spørger om kurser her, så hører de det. Det skal være en pyramide med opgaver under. Rektor synes, at det er interessant, men vi tilbyder ikke kurser til folk, der ikke er ansat på universitetet. Det er en del af den danske politik for integration af arbejdskraft, at man skal have det så tæt på arbejdspladsen som muligt. Derfor har vi lavet en sprogskole, som også udnytter, at universitet også er en stor arbejdsplads. Mange har regler om, at efter 2 år skal man kunne dansk, men det er ikke altid, det bliver opretholdt. Det er det samme for Bergen og København. Der er også spørgsmålet om, hvad det er for et dansk, der skal læres. Er

4 det produktivt eller receptivt. En anbefaling bliver nok, at de skal kunne forstå sproget nærmest fra dag 1. Fx kunne undervise på engelsk, men svare på spørgsmål på norsk. Kommunikationen er mere stiv, hvis ikke man har receptiv kompetence, men mht. engelsk skal man også lige huske, at det ikke er sikkert, at de forstår engelsk så godt, at det er uproblematisk. Vi vil gerne have undervisningsforsøg sat i gang. Rektor på UiB siger, at de internationale medarbejdere hurtigt kan forstå norsk, men at det i et rekrutteringsperspektiv er vigtigt med produktiv kompetence, idet det er interessant for universitetet, at de er her en del år, og det er nemmere, hvis de integreres og fx kan indgå i dialog med naboer. Integrering drejer sig ikke kun om arbejdspladsen, men også samfundet. Fastholdelsespolitik indebærer produktiv hverdagssproglig kompetence og ikke nødvendigvis forelæsning på norsk - det er forskellige slags norsk. Der er et krav i kontrakten om, at efter 2 år skal man kunne undervise på norsk, men det fungerer ikke i praksis, og der er ingen tradition fra ledelsen for at følge op. De internationale ansatte fortæller, at de møder en væg af information på norsk, og de har ikke chance for at indgå. Men vi har ikke mulighed for at oversætte. Har i den funktion på CIP? Nej, men der er en oversættelsesenhed på rektors kontor, som arbejder med nye programmer, fx med universitetsterminologi. Der er kommet en ny chef fra google, og hun kan noget teknisk, som har gjort, at vi har rykket os. Der findes tekster fra ministerielt niveau, som ikke er oversat, men som oversættes forskelligt, og så fungerer de ikke juridisk. Måske skal man bare oversætte noget og så henvise? Vores intranet er svært, fordi man ikke kan lave links, og så kan man ikke skifte mellem sprogene. Universiteterne skal blive bedre til at lære af teksterne og prøve at koordinere oversættelserne, så de bliver oversat inden for en bestemt terminologi. Spørgsmål til UiB: Hvordan praktiserer i jeres sprogpolitik? Det er ikke længe siden, at rektor på Oslo Akershus har sagt, at vi må have færre kurser på norsk og flere på engelsk. Det er sprængstof pga. hans status og stilling. Han er rektor for en professionshøjskole, og her er indslag på engelsk mindre end fx på UiB, men hans udtalelse siger noget om udviklingen. Brug af engelsk i undervisningen skal også ses i lyset af, hvilken type studier vi har med at gøre. I det norske landskab er der flere studerede med bachelor og altså ikke master og ph.d. Det er derfor ikke helt ubetydeligt, hvad Curt Rice siger. Antallet af studieprogrammer på engelsk øges, ja. En stor gruppe studerende får uddannelse på et sprog, der ikke er deres bedste sprog. Undervisere får de uddannelse i hvad det indebærer, når man underviser på et sprog, der ikke er ens førstesprog? Det er ikke en dimension, man har taget ind, og de vil ikke få ekstra tilbud om pædagogik på norsk fx. Norsk sprog i forelæsning er udfordrende, men bliver mere i en digital undervisningsplatform. Der kommer til at

5 ske en dramatisk reduktion i forelæsninger, hvor vi flytter til en digital læringsplatform. Vi ser, at studerende dropper forelæsninger, hvis de synes, de er dårlige, og så finder de en på nettet. Tilgængelighed er vigtigere end ejerskab, og det udfordrer norsk videnskabssprog, fordi de måske vælger andre forelæsere end vores egne. Men hvis de finder noget bedre, så hvorfor ikke? Vi må have høj kvalitet på vores både på norsk og engelsk. Hvis man ændrer til seminarer osv., stiller det også større krav til sprog. Forsøger i at hjælpe underviserne, eller er det at lære norsk et urealistisk krav? Er norskkurserne en del af jobbet? Norskkurserne betragtes som en del af jobbet og ikke som noget, der ligger ud over. Det er vigtigt, at vi ser på det i medarbejdersamtaler og finder gode systemer for samtalen. Videnskabelige medarbejdere har ikke samtaler. Det er ikke acceptabelt. Det er centralt at spørge til sprog, og der kan vi gøre meget for at sætte samtalen i system. Opfølgning fra ledelsen gør mere end tilbud. Det er ikke sådan, at de vil bruge værdifuld forskningstid på kurser, og ofte er der ingen ambitioner om at blive længere end 2-3 år, og norsk indgår derfor ikke i deres plan. Det er et ledelsesspørgsmål, men også et spørgsmål om det indre liv på universitetet. Dem, der ikke kan norsk, bliver også ekskluderet fra komitearbejde, fordi de ikke snakker norsk. Der er et niveau med at forstå norsk og snakke engelsk det er det vi ser. De bliver ikke bedre til norsk, men de forstår norsk. Problemet er så, at de ikke kan skrive, og så kan de ikke blive ordførere. Hvis gruppen skal komme med en organisatorisk tilføjelse, så er det, at man skal have ledelsesstøtte, og at sprogarbejdet skal have en solid placering i organisationen, fx HR sådan at man ved ansættelse for velkomst også til ægtefæller. Studenterorganisation osv. er også en vigtig funktion, fordi sprogenes rolle transformeres. Findes der forslag og krav om afhandlinger på engelsk? Findes der direktiv? Kan man skrive på flere sprog? Vi har ikke statistik på det, men jeg er sikker på, at flere skrives på engelsk. Bortset fra på fremmedsprog. Der er ingen direktiver. Artikelbaserede afhandlinger bliver på engelsk, og vi bevæger os i den retning. Lærerbøger er på engelsk, men undervisning på norsk, og det er en form for parallelsproglighed, som har sine sider. Aviserne formidler, men mediebranchen er i krise. Ift. Medicinfagsprog: Her er lærerbøger i større grad på engelsk, og man kan skabe en bevidsthed om at skabe et godt fagsprog og lave nyt materiale hvert år. Det bør være fuldt muligt, men kræver bevidsthed. Det kan sprogpolitikken gøre - også på ledelsesniveau. UiB var måske det eneste med en spæd begyndelse til et sprogcenter, men det er nedlagt. Hvordan følge i op på sprogpolitikken, når I ikke har en stilling, der gør det? Frans siger, at der ikke er forlag om 10 år på den måde, vi kender dem nu. Det er et absurd system, men det bliver billigere og anderledes at lave lærerbøger, og de kommer på nettet. Det giver mulighed for effektivisering af undervisning og fagsprogsformidling, og det bliver et dynamisk system. På

6 undervisningsfronten sker der det, at arbejdet flyttes fra underviser til studerende. Det stiller krav til kompetencer i sprog, men også andre pædagogiske kompetencer. Parallelsprogligheden skal integreres i pædagogisk uddannelse af forskerne. Muligheden for interaktion gør, at forelæsning er outdatet. De er lavet til en tid uden internet. Rektor siger, at undervisere ikke kommer til at blive forelæsere, men kuratorer af kundskab. Studerende arbejder aktivt med stoffet og bliver dialogpartnere. Undervisning på et sprog, der ikke er førstesprog bliver monologisk, siger Olle, og det betyder også, at parallelsproglighed er til stede hele tiden. Det bliver ikke bare engelsk eller norsk, men den er der også hvert minut. Parallelsproglighedsarbejde, der fungerer, kræver en central person, som har en sammenhængende funktion og ikke kun lokalt. Kursus på medicinstudiet på engelsk hvem underviser det? Er det de samme som underviser på norsk? Det er professorer, der bliver pålagt at undervise på engelsk. De norske studerende er stærkt motiverede, og det er den eneste måde at få internationale studerende ind på et medicinstudie, som er på norsk. Det er en hel ordinær termin, men bare på engelsk. Studerende på nordisk vil ikke snakke engelsk, men på andre fakulteter er det anderledes. Sprog i sprogmiljøerne har en meget større tærskel, fordi man har større sprogfølelse, og det er hindring. På science snakker man måske masser af engelsk, men dårligt engelsk. Vi er vores egen fjende på Humanistisk Fakultet. Betragtes denne måde at gøre det på (termin på engelsk) som et system? Er der flere, der overvejer at gøre det. Hvor ligger smertegrænsen? Hvor mange kan være på engelsk osv. Det er en ny tænkning, men man har arbejdet længe for at få det til. Det er en god ide, fordi vi ønsker, at studerende skal studere på norsk, men vi vil gerne have, at de bliver internationale, og vi vil gerne have studerende udefra. Men hvordan gør man det? Nu får vi en win-win ved, at de studerende bliver internationale i den termin. Vi ønsker også, at de skal ud, og at de skal blive global citizens. Er der krav til niveau? Det ved jeg ikke. En norsk professor, der snakker til norske studerende, snakker også norsk. Det er ikke sådan, at det er strengt, men intentionen er engelsk. Skal de internationale studerende kunne norsk? Nej, det kan man ikke, når de skal være her i 4 mdr. Det er bare den termin, de er her. Læger skal snakke norsk med patienter, og norsk har en speciel plads. Vi har et ønske om at få studerende ind, men ikke fordi de skal være læger i Norge. Det er tænkt som en netværksfunktion. Dem, der har været her og har haft det godt, er ambassadører. Vi har krav til internationalisering fra ministeriet, og dem, der ikke kan komme ud, skal have en engelsksproget termin i Norge i stedet. Det er en offensiv

7 internationaliseringspraksis, som man forberedt sig på i Oslo. Hvis en studerende sagde, at han/hun ikke forstod godt nok norsk, så blev det engelsk. Der er et øget fokus på engelsk og internationalisering, og det er blevet mere krævende at opretholde norsk. Universitetet får omfordeling af midler afhængigt af publicering, og vi kan jo bestemme i sektoren, at vi ønsker norske lærerbøger, men vi må have enighed på universitetsområdet. Det er imidlertid helt fuldt ud muligt at gøre. Jer som ledelse har I en vision for, hvor meget der skal være på engelsk? Vi har ikke diskuteret, hvor meget eller hvilken andel. På trods af flere internationale studerende har vi en lav andel af programmer på engelsk. Vi må også se på, hvordan vi bruger virkemidler, terminer eller enkelte kurser, og så langt har vi ikke gennemtænkt det. Vi har mulighed for at tilbyde engelsk samtidig med, at vi har norsk, og vi er det universitet, som i størst grad bruger nynorsk. Vi har for nylig fået en ny strategi, om at vi skal øge andelen af internationale studerende, og det betyder at øge andelen af programmer specielt på masterniveau. Vi skal øge med 20 % af antal studerende. Vi er i færd med en handlingsplan, men vi skal også have fakulteterne med. Man må koncentrere sig om bestemte områder og lave profiluddannelser på engelsk. Det er vigtigt for kvaliteten at få det koncentreret. Vi skal have pilot for at se specielle temaer, vi skal fokusere på. Det er vigtigt at finde en løsning, der balancerer interesser og argumenter, som er vanskelige. Sprog bliver ofte tænkt som friktionsfrit, men det er ikke sådan. Sproglig kompetence er vigtige at tænke ind i en proces for at pædagogiske resultater skal være bedst mulige. Sprog har den funktion at bidrage til kultur, som er vigtigt for Universitetet i Bergen, men det er ikke noget, vi bliver målt på. Universitet er også en kulturbærer, og her er sprog vigtigt, og det bør vi tage særdeles alvorligt at forholde os til. Opsamling fra møde med UiB på NHH: Vi skal interessere os mere for det digitale. Der er ændrede forudsætninger. Det kan skrives i rapporten. Bibliotekernes rolle for eksempel. De er ikke internationale medmindre, de laves sådan. Grund til at forlagene overlever er, at der ikke er et alternativ. Frans kan skrive en kort summering af mødet rent logistisk. Indikatorerne skal i havn. Island skal sættes i gang det skal meldes tilbage hurtigt også hvem der kommer fra Færøerne og fra Grønland. Del 2: Møde med ledelse på NHH Sprogrådets projekt i forhold til vores projekt det er to forskellige ting. Vores arbejde afsluttes med anbefalinger på forskellige niveauer. Præsentation af NHH:

8 Det er en gammel skole, og Norges ledende handelshøjskole vi tiltrækker de bedste studerende studerende. 6 institutter og eget institut med fagsprog og kommunikation. Strategien er et være en drivkraft for samfunds- og næringsudvikling med nationalt fokus, men vi ønsker også at være et af de førende i Europa internationalt. Der er parallelsproglighed i uddannelse, forskning, formidling og administration. Bachelor er norsksproget med sprogtilbud i forskellige sprog. 60 % benytter sig af det - flest på engelsk. Sprogkurser i norsk benyttes også af ph.d.- og masterstuderende og internationale ansatte og deres ægtefæller. Udveksling på BA-niveau giver kursus på engelsk. 50 % af de studerende rejser ud. De skal rustes til at have en god oplevelse. Her styrker de sprog uden om engelsk, men mange tager kurser på engelsk. Fra 2016 bliver et af de obligatoriske kurser på engelsk. På masteruddannelsen fylder vi på med studerende fra andre steder både i Norge og udlandet. Vi har 2 masterprogrammer, og inden for dem er der profiler. Flere bliver på engelsk. De gives allerede på engelsk, men bliver nu profiler. Det er svært at rekruttere udenlandske studerende, fordi Norge er et perifert land, og Bergen en perifer by. Man begynder at lave dobbeltgrader med internationale partnere, fx CEMS-program sammen med 29 andre institutioner. Det er et 1-årigt program som del af en master med krav om to fremmedsprog. Engelsk + et andet. Dem, der kommer her, kan vælge norsk. Der er ingen sprogkurser på masterniveau. Mange har taget sprog på bachelor, men ikke dem, der kommer fra andre institutioner. Rektor tilføjer, at ift. rekruttering af internationale studerende handler det også om, at mange ikke lever op til NHH s krav. Deltagende fra engelsksektionen er inde i fagspecifikke kurser. Ph.d.-programmet er rent engelsk. Her er 66 % internationale. Alle skal skrive afhandlinger på engelsk, og her laver vi workshops, som hjælper dem. Forskning og formidling: Internationalt anerkendt og på topniveau. Norsk har relevans for det norske næringsliv. Vi har øget fokus på kvalitet frem for kvantitet, og der er ingen norsksprogede tidskrifter højt rangeret. Vi har øget fokus på international sampublicering. Formidling er både nationalt og internationalt. Vi skal have deltagelse i den offentlige debat, formidle til almenheden og deltage i ekspertudvalg. Møder: Styremøder foregår på norsk med 2 internationale deltagere, en svensk og en dansker. Det internationale udvalg er det eneste, der foregår på engelsk. Vi har en tysker, der kan forstå norsk, men snakker engelsk. Institutmøderne foregår nogle gange på engelsk og nogle på norsk. Alle stabmøder er på engelsk. Her har man blandet arbejdernationalitet. HR sørger for, at ting bliver oversat til engelsk, og kommunikationsafdelingen beslutter, hvad der skal være på engelsk og norsk. Tekster om rettigheder skal være på engelsk. Både for studerende og medarbejdere. NHH executive laver norskkurser på norsk. Vi arbejder med internationalisation at home, sådan at vi ikke bare skal have studerende ud, men at de også bliver internationaliseret herhjemme. 13 % studerende på campus er internationale, 19 % af de fastansatte, 66 % ph.d.-studerende, 69 % postdoc og 56 % professorer. Vi er internationalt rekrutterende

9 som højskole, og der bliver et problem ikke at have engelsk. Det sætter norsk under pres. Vi bruger mange penge på oversættelser nationale og internationale akkrediteringssystemer. Frans præsenterer gruppens arbejde: I 2006 kom sprogdeklarationen: Et af punkterne parallelsproglighed. Regner med at aflevere rapport i 2017, fordi Norge er formandsland. Hvor kommet presset fra og hvad gør man? Det er en problemstilling. Hvordan løser vi dem? Det er sådan noget, vi ser på. Kvalitetsforbedring. Vi vil sandsynliggøre, at det vil føre til bedre kvalitet. Det, mener vi, er et tænkbart resultat, men vi kan ikke andet end at foreslå det og begrunde det. Det er et dynamisk område, og der sker hele tiden andre ting, som ledelsen fokuserer på. Her er det vores opgave at pege på, at der bag arbejdet ligger et langsigtet perspektiv om umistelige værdier som de nordiske sprogs status i deres eget land. Spørgsmål fra gruppen: I siger, at i har en 20 % stilling til workshop osv.? Ja, men ikke til oversættelse. Derimod tilbud til sprogvask og lokal førstehjælp. Hvorfor kursus på engelsk på bachelorniveau? Det ved vi heller ikke helt, men det er bare blevet sådan. Det hænger sammen med rekruttering. Det er hensigtsmæssigt, at en person forelæser på engelsk. Obligatoriske emner er på norsk, af de valgfrie emner, er almene emner på norsk, mens økonomiske emner på engelsk. Så har det været vanskeligt at få gode emner, der fanger blandt de internationale studerende. Der kan være ønske fra forelæsere om, at det var på norsk. Tilbuddet har ikke været godt nok på engelsk, så nu bliver det er obligatorisk fag. Skal det blive mere engelsksproget? Mere tosproget, drevet af udveksling. Når mange rejser ud, må vi også have mange, der kommer ind. Også på bachelorniveau, og så må vi have et godt tilbud på engelsk. Er det bestemte lande eller miljøer i satser på at samarbejde med? Hvordan er ordningen? Vores studerende, der rejser ud, er til to forskellige partnerskaber. Vi tager imod 6 af jeres, så Osv. Vores studerende ønsker ofte at rejse til engelsksprogede lande (USA og Australien), og det er envejs. På BAniveau har man tidligere måttet tage obligatoriske kurser, og det satte begrænsninger for, hvor de rejste

10 hen. Nu skal man kunne tage valgfag, og så bliver det enklere. Der er kvoter pr. institution, og de har måske andre ønsker, end de studerende har. Vi mener, man skal satse i større grad på Europa. Hvor mange har engelsk som modersmål? Hvad gør i for at sikre, at de er gode nok? Det er ikke mange. Vi har partnerskaber med gode skoler. Enkelte lande, kan det med sproget være et problem, og så prøver vi at tilbagemelde til skolen, at de ikke er gode nok. Sprogligt relaterede kvalitetsproblemer: Er det sådan at undervisningen bliver dårligere? Er det problemfrit? Min opfattelse er, at der er ønske om at styrke engelskkundskaber. Det er ikke sådan, at alle synes det, og de tager norske kurser. Engelsk er obligatorisk fag og ikke valgfag. Obligatorisk kursus på engelsk, kan også hjælpe. Norsk er under pres også fra arbejdsmarkedets forventninger. Der er lille tvivl om, at interaktivitet bliver mindre, og det ved både studerende og undervisere. Nogle gange går det godt, når underviseren har engelsk som modersmål. Vores studerende skal ud, hvor de skal kunne engelsk, men de har forskelige engelskfærdigheder nogen er bedre end andre. Det hæmmer mest tovejskommunikation. De studerende har opfattelsen, at man skal kunne engelsk. Har I selv undersøgt, hvordan det rent faktisk er? Sprogrådet har undersøgt det. Det er mere brug for norsk, end man har tendens til at tro. Vi må omrevidere behovet. Vi gennemførte en slags arbejdmarkedsundersøgelse ca. 3 mdr. efter de var færdige. Ca. 13 % arbejder i udlandet. Der er en del både internationale og nationale. Vi har oprettet et internationalt karrierecenter for at skaffe job i udlandet. Mange internationale ser, at de gerne vil ind i det norske arbejdsmarked, og ser ideen med norsk. Regnskabsfaget sproget man snakker i business - reguleres af internationale. Den norske oversættelse er så dårlig, at man bruger den engelske, og så bruger man de engelske ord. Det er håbløst at sidde med to tekster, og så bruger de fleste dem på engelsk, fordi de er bedre. Vi prøver at få studerende til at bruge engelsk mere for at inkludere udenlandske studerende, men det er svært at finde den ideelle løsning. Arbejdsmarkedet ændrer sig, og måske vil de ikke arbejde i internationale firmaer fremover. Mange har jobinterviews på engelsk, og det må de være klar til. Vi må også sige, at en handelshøjskole per definition er vældig international, og det ligger i fagenes natur. Er der forventninger om, at nyansatte lærer sig norsk inden for en vis tid? Norsk bliver på eget initiativ. Det kan blive svært, hvis folk ikke lærer sig norsk, at opretholde norsk, og det ender med en stor vejledningsbyrde på de norske. Ja, det ønsker vi, men det kommer an på hvilken gruppe. Nogen er her i 3-4 år og skal lave videnskabelig produktion, men uden løfte om, at de får job her bagefter, og skal de ikke bruge tid på at lære norsk, men

11 på at publicere. De administrative opgaver bliver fordelt på dem, der kan norsk. Vi har ikke mange gode eksempler. Nogen kan fungere i samfundet, men ikke undervise. Det er noget andet for fastansatte. Der er på kort sigt og på lang sigt, og vi har ingen klare krav om, at man skal lære sig norsk. Når man får norsk ægtefælle og børn, så skal man lære sig norsk, men ellers Dem, der får norske børn de lærer dagligt norsk, men ikke fagsprog. Er der krav om engelskfærdighed, når man ansætter? Eller er det selvsagt, at alle kan? Nogen bliver udløst med visse kurser i baghovedet, men der bliver ikke sagt noget specifikt. Vi er optaget af pædagogisk kvalitet i ansættelsen, og det kommer an på, hvad vi skal bruge dem til. Man skal have nærvær i det norske samfund og i debatten, og det forudsætter, at man har et veludviklet fagsprog. Du nævnte, at regnskabsterminologi ikke går på norsk. Hvad gør i for at løse problemet med videreudvikling af det norske fagsprog? Har I planlagt indsats? Vi har en ide om, at det første kursus skal være på norsk. Der er norske lærebøger. Vi har ansvar for norsk fagsprog, og det ligger i vores mandat. Det bliver ikke gjort gennemgående. Man skal lave en national termbase inden for fagene. Der er hverken kapacitet eller midler til at udføre det. Det er sekretariatet, der har ansvar. Tidligere brugte folk tid på at skrive lærerbøger på norsk, men ikke mere. Det tæller ikke, men det kunne man jo få det til. Det er jo sådan noget, rektor bare kan beslutte. Det er en fin løsning for Norge. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at ledelsen kan påvirke produktionen af lærerbøger, hvis man har en interesse i det i forhold til kvaliteten af uddannelsen. I Norge er der tradition for både nynorsk og bokmål, og det er en fantastisk udgangssituation. Der er simpelthen flere på norsk. Vi kan lave initiativer på institutionsniveau, men vi bliver målt mere og mere nationalt. Lærebøger i det nationale system har været taget op flere gange, men faldt mellem alle stole, men det kan tages op igen. Det er mere frugtbart på nationalt niveau end institutionsniveau. På de økonomisk-administrative fag er der mange engelsksprogede lærerbøger, og undervisere foretrækker dem. Her skal man bruge noget, der kan fungere som støtte for studerende og forelæsere. Studerende rapporterede, at forelæsere kommunikerede på ét sprog med stor indblanding af engelske termer. Fx stakeholder. Så længe, vi bruger engelsk litteratur, har vi brug for termer. Der kan være parallelitet i forelæsningssprog vs. litteratur. Man skal kunne kommunikere godt på engelsk, men undervisningssprog og aktivitetssprog er på norsk. Fremtidens lærebog er en kommentar til en engelsk bog. Når der står sådan og sådan, så handler det om amerikanske forhold. Den norske term er sådan og sådan, og vi har en anden lovgivning. Lærerbøger er en måde at få etableret en termbank. Det bliver ændret i kraft af nettet. Parallelsprogede publikationer kan tænkes ind i netpublikationer. Både det almene sprog og fagsprog. Hvad er der ekstra i at bruge stakeholder fx? Det kan man diskutere i en lærebogsnote til en anden lærebog. I forbindelse med oversættelse af en engelsk lærerbog, ville vi gerne have en termdatabase til oversættelse. Det fik vi ikke.

12 Modsætningen mellem internationalisering og parallelsproglighed: For jer er parallelsproglighed en vigtig ting. Hvad er jeres råd til andre institutioner? Hvordan organiserer man arbejdet med de to, så de befrugter hinanden? Det vigtigste er at finde beslutningstagere, ellers har det ingen hensigt. Vi havde et internationalt udvalg til at diskutere løsninger, men det havde ikke hensigt, fordi det ikke er dem, der sidder på resurserne eller har myndighed til at bestemme, hvad der skal gøres. Det skal løftes op på det rigtige niveau. Ledelsen på toppen skal ikke diskutere undervisningssprog. Det er nogle andre. Det må follow the money. I statslige institutioner har krav om, at 25 % skal være på nynorsk, men ikke hvor meget skal være på norsk i det hele taget. På ledelsesniveau og medarbejderniveau har vi bevist valgt at lave sagsdokumenter på norsk. Bevidsthed er vigtigt. Bevidsthed i sproglige valg. Der er god viden om, hvad der sker i organisationen. En sådan viden, er en vigtig betingelse for kontrol af dette og planlægning af, hvad man vil i næste omgang. Ukontrolleret internationalisering har sin pris pædagogisk og alt muligt andet. På NHH har man et godt grundlag for at tage beslutninger. Vi har klaret at løfte det op på strategisk niveau. Det, man ikke tager op, er lost business opportunities. Vi mister muligheder, hvis det ikke er en strategi. Det er det samme som i forretningslivet. Man taber, hvis man ikke har fokus. Det er ikke alle, der tager det med sig. Har i et sprogudvalg? Nej det har vi ikke. Når man ikke har et sprogudvalg, er det vigtigt, at man er bevidst, sådan at det ikke er afhængigt af, at der opstår situationer og ellers ligger det brak. På samme måde som internationalisering dukker op. Kommunikationsstrategier skal holdes i live. Sådan kan man på en måde få den til risle ned og sprede sig i organisationen. Timingen for, at gruppen kommer, er god, for vi kommer med nye netsider, og så opstår der muligheder for at tage klare valg. Der er nogle punkter, fx ift. integration af de studerende. Det er vældig interessant at have internationale studerende, indtil vi skal omgås dem. De tror, der er en fest, de ikke er inviteret til, og de ved ikke, at de nationale studerende går hjem og sover. Og så er der integration af minoriteter. Ser NHH en særlig opgave ift. indvandrere? Nej, vi har ikke en politik på det område. Måske skulle vi have det. Kvindeandel vi skal have flere. Vi kunne have tilsvarende på minoritet. Der har været stor koncentration på østlandet, og vi har lige diskuteret strategi på rekruttering af studerende. Vi rekrutterer få indvandrere. De bliver i Oslo, og de dygtigste rejser ud. Konklusionen er, at man ikke tager til NHH. Vi rekrutterer godt fra den vestlige del af Oslo, men ikke øst. Vi har ikke statistik på minoritetsbaggrund. Og heller ingen politik. Men vi har haft en bevidst holdning til, at dem, der rejser ud ikke kommer til en NHH-ghetto. Når de kommer hjem igen har de så samme oplevelse af at blive holdt ude? Det lyder som om, at de bliver godt integreret med andre internationale, men ikke nationale. Vi prøver at koble folk sammen dem, der kommer hertil fra et sted, og dem der skal det sted hen. Måske kan de dele

13 netværk. Nordmænd er lidt sære på det område, for vi åbner ikke hybelen. På første kursusuge i 2014 havde studenterforeningen lavet det tiltag, at man skulle snakke engelsk i en uge, men det gjorde de ikke. Det er forståeligt på BA-niveau. Man ønsker at blive godt kendt med dem, man skal være sammen med i 3 år mere end dem man skal være sammen med i 3 mdr. Vi har også sat studerende sammen i grupper, hvor de bevidst blandes efter nationalitet og køn. Vi ser også i gruppearbejde stereotypiske forestillinger. Lige børn leger bedst. Et kursus på engelsk med fokus på interkulturel kommunikation, hvor de studerende interviewede de udenlandske, gav god interaktion, og ingen ville have pauser. Dem, der tager norsk kunne have det som læringsudbytte, at der skulle ske det. Det skal tilrettelægges, at integrationen bliver en del af læringsmålet. De studerende har egen international komite, der skal integrere, hvor de laver middag for studerende, når de rejser. Nogle ønsker sig tilbage og har været her for 25 år siden osv. Men vi skal have klare retningslinjer, det bliver meget ad hoc. I forhold til oversættelse: På NHH arbejdes med intern og ekstern kommunikation i bredere forstand og at få det frem gennem kanalerne, man bruger. Teknologien har været en hindring for, hvordan man kan nå frem. De sidste år har vi øget engelsk internt betydeligt med engelske og norske sider internt. Vi lægger både sprog og struktur op parallelt, og så kan man linke mellem de to. Det er det, vi ønsker. Så det bliver let at se begge varianter. Gælder det intern kommunikation, halter det med kvaliteten. Vi er mest optaget af engelsk, og vi prøver at få kvaliteten så god, som vi kan. Skal vi have lidt mindre og have det godt, eller skal vi satse på at gå parallelt på alt, men med lidt dårligere kvalitet. I en del sammenhænge bliver det internationale ikke godt nok informeret. Hvilken information på engelsk og hvilken på norsk, og hvilke kanaler skal vi bruge. Det kan ses på vores nye netside. Vi i gruppen har været på flere institutioner med oversættelsesproblemer, og de kommer med forskellige løsninger. Vi er vilde med, hvis I kan løse problemet med spejlingen. SLU siger, at internationale ansatte bruger google translate, fordi de tror, at noget bliver udeladt på de kortere engelske tekster. Burde man ikke satse på automatisk oversættelse på de her områder og sætte krav til departementerne om, at de oversætter til ordentligt svensk. Tekster, der foreligger på svensk, skal igennem en relativt god oversættelsesmaskine, så man kunne manuelt rette det sidste og ikke lave brødarbejdet. Her må private firmaer på banen, og opgaven ville være at lave kvalitetskontrol. Her ville det også være bedre at have sine egne folk og være i stand til at finansiere det. Det vil ikke være umuligt at oversætte præcis de her tekster, og der er mange terminologier, vi kender, og vi kan fodre maskinen med dem, og på den måde ville vi kunne spare penge. Det er et vældig godt forslag, som kunne være godt at få med i slutrapporten. Men der er også diskussion om britisk vs. Amerikansk. Hvis man kunne skrive på det sprog, man var bedst på Man kan ikke lave en oversættelsesmaskine til hvad som helst, men til begrænsede genrer. Den bliver aldrig 100 % eller elegant.

14 I internationaliseringshandlingsplanen var der revidering og konkretisering, hvor brug af det enkelte sprog blev henført til der, hvor det er hensigtsmæssigt. Men det siger ikke så meget om, hvordan det skal gøres konkret. Der er dem, som er beslutningstagere i undervisningssproget, men det der er mere komplekst med det administrative. Hvordan har alle adgang til information på det sprog, de har brug for? Man skal sikre, at alle er bevidste om deres pligter og rettigheder. Derudover skal man føle sig hjemme og som en del af institutionen. At finde den rigtige balance med at få de internationale til at føle sig hjemme, men samtidig ikke holde de norske ude, det er disse diskussioner, der skal tages på ledelsesniveau og det koster tid og penge. På NHH (og andre steder) er man nødt til at bruge oversættelsesbureau, og derefter bruger man meget tid på at se oversættelserne igennem. Bureauerne bruges for at spare tid, men det tager alligevel meget tid, og det er frustrerende.