Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse

Transkript

1 Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Center for Samskabelse / Himmerland 9220 Aftalens parter: Skoleforvaltningen/Skolerne: Brian Klitgaard, sektorleder Anne-Marie Nedergaard, skoleleder, Tornhøjskolen Jette Hansen, skoleleder, Herningvej Skole Lene Hvilsom Larsen, skoleleder, Mellervangskolen Skoleforvaltningen/UU: Christian Møll, teamleder Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen/Jobcenter Aalborg: Jette Frederiksen, leder, Uddannelseshuset Erhvervsnetværk9220: Morten Christensen (bestyrelsesformand), områdechef, Nordjyllands Regionsvaskeri A/S FOKUS/ Kaffé Fair og FOKUS Agro: Bjørn Salling, leder AaB af 1885: Claus Fallingborg, formand Himmerland Boligforening: Ole Nielsen, direktør Problemkompleks for indsatsområdet: I boligområdet er den negative sociale arv en særlig udfordring, og den bliver særligt udtalt ved en stor andel af børn i området. Mange børn og unge i Aalborg Øst halter bagefter på skole-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Data på skoleområdet viser udfordringer dels på elevfravær, men særligt på karaktergennemsnit og uddannelsesparathed: Elevfraværet på bydelens tre skoler er med gennemsnitligt 6,6 % i skoleåret 2014/2015 højere end kommunegennemsnittet på 5 %. Elevfraværet er særligt højt i de ældste klassetrin. 1 Karaktergennemsnittet i dansk og matematik for 9. klasses elever i Aalborg Øst i 2015 er med 4,7 noget lavere end kommunegennemsnittet på 7, Kvalitetsrapport 2015 for henholdsvis Tornhøjskolen, Mellervangskolen og Herningvej Skole samt opgørelse fra Skoleforvaltningen 2016 over elevfravær på Tornhøjskolen og Mellervangskolen. 1

2 Andelen af elever på de tre skoler i Aalborg Øst, som ikke er uddannelsesparate, er med 40,63 % (39 elever ud af 96) markant højere end 17,3 % i kommunens skoler som helhed. 3 Af skolernes kvalitetsrapporter fra 2015 og af uddannelsesstatistikken under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 4 fremgår det, at karaktergennemsnittet i bundne prøvefag i alt for hver af de tre skoler ligger under den socioøkonomiske reference, og at forskellen mellem karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference har været stigende i negativ retning over en treårig periode: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Aalborg 5 Skoleår 2014/2015 Skoleår 2013/2014 Skoleår 2012/2013 Socioøko. reference Forskel Socioøko. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøko. reference Forskel Herningvej Skole 5,0 5,6-0,6 6,5 6,3 0,2 6,8 6,4 0,4 Mellervangskolen 5,7 6,0-0,3 5,7 5,8-0,1 5,9 5,7 0,2 Tornhøjskolen 5,3 5,6-0,3 5,0 5,2-0,2 5,1 5,2-0,1 Ifølge Landsbyggefondens indikatorer udgør andelen af årige, som har grundskole som højest fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse, 25,6 % i de ni boligafdelinger, som er omfattet af igangværende helhedsplan mellem Alabu Bolig, Lejerbo og Himmerland Boligforening. Til sammenligning er andelen på kommuneniveau 9,1 %. 6 Også ud fra BL-nøgletal kan der konstateres et uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt efterslæb blandt beboerne i de fem boligafdelinger omfattet af kommende helhedsplan ved Himmerland Boligforening. Selvom der sker en lille progression i uddannelses- og beskæftigelsesniveau hos den yngre generation, afviger tallene fortsat markant fra kommuneniveau: Andelen af beboere fra 15 år og op med grundskole som højest fuldførte uddannelse i 2015 er 31,7 % mod 14,7 % i kommunen som helhed. Andelen af beboere mellem 18 og 29 år med grundskole som højest fuldførte uddannelse er 25,3 % mod 10,2 % i kommunen som helhed. Tallene har ligget forholdsvist stabilt de sidste år for både 15+ og LBF indikatorer. Data omfatter 9. klasses elever i de ni boligafdelinger omfattet af igangværende helhedsplan. (Opmærksomhedspunkt: Fejl i datagrundlag. Ikke alle boligafdelinger er indregnet i Landsbyggefondens datagrundlag, december 2016) 3 Vurdering af elever i 8. klasse inden målrettet indsats. Data fra Aalborg Kommune. 4 Kvalitetsrapport 2015 for henholdsvis Tornhøjskolen, Mellervangskolen og Herningvej Skole samt dataudtræk fra Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling. Bundne prøvefag: Dansk: Læsning, mundtlig, orden (ikke indregnet jf. ministeriets note 2 herunder), retskrivning, skriftlig; Engelsk: Mundtlig; Fysik/kemi: Praktisk/mundtlig; Matematik: Matematisk problemløsning, matematiske færdigheder. 5 Tabel fra Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling. Opførte noter til tabel: Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. 6 Boligsociale Data, Landsbyggefonden Indikatorer, punkt 4. (Opmærksomhedspunkt: Fejl i datagrundlag. Ikke alle boligafdelinger er indregnet i Landsbyggefondens datagrundlag, december 2016) 2

3 Andelen af beboere i alderen år, som er uden for arbejdsmarkedet, udgør 53,4 % i de fem boligafdelinger. Heraf er 23 % mellem 18 og 29 år. Til sammenligning er andelen uden for arbejdsmarkedet i alderen år i kommunen som helhed 27 %, og heraf er 13,5 % mellem 18 og 29 år. 7 Nedenstående tabel viser ligeledes, at andelen af beboere med jobcentersag i Kildeparken og Sundparken er markant højere sammenlignet med andelen for borgere i Aalborg Kommune som helhed, både hvad angår aldersgruppen år og år. Aktive jobcentersager for beboere i Kildeparken og Sundparken samt Aalborg Kommune pr. 1/ Jobcentersager Kildeparken Sundparken Aalborg Kommune Andel af borgere med jobcentersag indenfor samme aldersgruppe Kildeparken og Sundparken Aalborg Kommune Sager i alt % % % Aldersfordeling: 0-17 år 1 0 % % år % % % år % % % 21,17 % 6,32 % år % % % år % % % 24,86 % 4,30 % Over 67 år % - - Fordeling på sagstyper: Forrevalidering 1 0 % % Forrevalidering, kontanthjælp 7 2 % 1 1 % % Kontanthjælp % % % Kontanthjælp, Integrationsloven 16 5 % % Revalidering 4 1 % % Uddannelseshjælp % % % Ressourceforløb 16 6 % 5 5 % % Forrevalidering, Uddannelseshjælp % Der er en mindre divergens mellem andel af jobcentersager for ungegruppen og andel af unge med grundskole som højest fuldførte uddannelse, og som ikke er i uddannelse. Det er desværre ikke muligt via eksisterende data at forklare denne divergens, hvorfor der er behov for at få det undersøgt nærmere. I forhold til det lave uddannelsesniveau blandt unge er problemkomplekset ikke helt éntydigt med betydning også for en differentieret boligsocial indsats. UU, Ungecenteret og Uddannelseshuset i Aalborg Kommune peger på, at der ligger en generel udfordring omkring unges valg af (rette) uddannelse. Udfordringen bliver endnu mere udtalt ved, at adgangskrav til EUD og regler om antal uddannelsesforsøg og SU klip til ungdomsuddannelser er blevet skærpet. Der er f.eks. brug for, at flere får et bedre grundlag for valg af rette uddannelse, således at de ikke misbruger for mange uddannelsesforsøg og/eller dropper ud af uddannelse. Særligt er der brug for mere opmærksomhed omkring erhvervsuddannelser og muligheden for at kunne snuse til fagretninger inden valg af uddannelse. Der kan også være brug for hjælp til at finde lærepladser, at finde virksomhedspraktikker til motivationsfremmende forløb samt tættere opfølgning og relationsarbejde i forhold til at fastholde den enkelte unge i forløb og uddannelse. 7 BL-tal 2016, Danmarks Statistik Data fra Jobcenter Aalborg, Aalborg Kommune. Opmærksomhedspunkt: Lovændring pr. 1/ betyder, at flere kontanthjælpssager og sager vedr. uddannelseshjælp er flyttet over til integrationsydelse. 3

4 Mange børn og unge vokser op hos forældre med lavt uddannelsesniveau og ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, og mange forældre har her svært ved at fungere som rollemodeller for børnene. Det vækker særlig bekymring, at der i boligområdet også er mange unge med lavt uddannelses- og beskæftigelsesniveau. Vurderingen er derfor, at der er behov for en fornyet indsats, der samler forskellige aktører omkring et fælles fokus på problemfelt og løsninger, som implementeres i ny helhedsplanperiode. Samtidig efterspørger det lokale erhvervsliv hjælp til at kunne spille en større rolle som forandringsmarkør på området. Med indsatsen sættes der særligt fokus på at øge karaktergennemsnit og uddannelsesparathed for elever i folkeskolen, at øge uddannelsesniveauet blandt unge og at reducere antallet af jobcentersager for beboerne i Kildeparken og Sundparken. Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: Formål: Det overordnede formål med indsatsområdet er at øge uddannelses- og beskæftigelsesniveauet blandt beboerne i boligafdelingerne, med særligt fokus på beboere mellem 15 og 29 år. Formålet indskriver sig i helhedsplanens overordnede formål om at bidrage til at bryde den negative sociale arv. Indsatsen skal: - sætte uddannelse og beskæftigelse på dagsordenen i boligområdet og bygge bro mellem boligområdet og uddannelses- og beskæftigelsesområdet - mobilisere en bred række af aktører omkring problemkompleks, løsninger og implementering - gennem samskabelse sætte aktører og ressourcer i boligområde og bydel i spil på nye måder for herved 1) at styrke den lokale folkeskole, børnenes skolegang og overgang fra folkeskole til uddannelse og beskæftigelse, 2) at motivere, introducere og inspirere til uddannelse og beskæftigelse på nye måder i lokalområdet samt 3) at styrke lokal jobskabelse, lokale praktikmuligheder og muligheder for lokalt iværksætteri Mål for indsatsen: - Styrket lokal folkeskole, styrket skolegang samt styrket overgang fra folkeskole til uddannelse/beskæftigelse blandt områdets børn og unge - Øget uddannelses- og beskæftigelsesniveau blandt afdelingernes beboere Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: 4

5 Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag for 9. klasse svarer til de respektive socioøkonomiske referencer for henholdsvis Herningvej Skole, Mellervangskolen og Tornhøjskolen i Baseline: 2015 Herningvej Skole: -0,6 Mellervangskolen: -0,3 Tornhøjskolen: -0,3 Andelen af ikke uddannelsesparate unge er faldet til 25 % i Kvalitetsrapporter for Herningvej Skole, Mellervangskolen og Tornhøjskolen samt dataudtræk fra Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling. Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune. Baseline: 2015 Boligområde: 40,6 % Kommune: 17,3 % Andelen af årige, som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse, er under 20 % i Boligsociale Data Indikatorer, punkt 4. Baseline: 2015 Boligområde: 25,6 % 9 Kommune: 9,1 % 10 Andelen af aktive jobcentersager for beboere i alderen år i Kildeparken og Sundparken nærmer sig kommuneniveau i Opgørelse over aktive sager i Jobcenter Aalborg, Aalborg Kommune. Baseline: 1/ Kildeparken og Sundparken: 21,17 % (166 sager) Kommune: 6,32 % (3785 sager) Andelen af aktive jobcentersager for beboere i alderen år i Kildeparken og Sundparken nærmer sig kommuneniveau i Baseline: 1/ Kildeparken og Sundparken: 24,86% 11 (218 sager) Kommune: 4,3 % (3661 sager) Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte 9 Opmærksomhedspunkt: Fejl i datagrundlag. Ikke alle boligafdelinger er indregnet i Landsbyggefondens datagrundlag, december Lovændring pr. 1/ betyder, at flere kontanthjælpssager og sager vedr. uddannelseshjælp er flyttet over til integrationsydelse. Dette tages der højde for, således at data er sammenlignelige ved måling. 11 Procentudregning er ikke helt præcis, da beboere år ikke er indregnet i totalen pga. aldersfordelingen i BL-tabel, hvor sidste alderskategori er 65 år og derover 5

6 mål/målinger: - Byrum til praksisnær undervisning og uddannelsesvejledning / Tættere på fremtiden - Koordineret lokal beskæftigelses- og uddannelsesindsats / På vej mod uddannelse og beskæftigelse Helhedsplanens medarbejderressourcer for indsatsområdet: Projektleder 70 %, medarbejder 50 %. Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: Helhedsplanen supplerer Aalborg Kommunes eksisterende indsatser omkring uddannelse og beskæftigelse, eksempelvis følgende indsatser: 1. Ungestrategien Ungestrategien er den samlede strategi ift. overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Strategien skal understøtte, at så mange som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse samt sikre, at rammerne for samarbejdet for målgruppen af de årige fastholdes og udvikles med og om de unge. Især er indsatsen Uddannelse og beskæftigelse et supplement til indsatsen Brobygningsforløb, hvilket er en støtte til at gennemføre et uddannelsesforløb for unge under 30 år. Målet er, at en uddannelse giver en nemmere vej til arbejdsmarkedet og at tilknytningen til arbejdsmarkedet giver økonomisk tryghed og adgang til sociale fællesskaber. Med brobygningsforløbet får den enkelte unge således en meningsfuld hverdag, som giver tryghed både nu og her, men også på sigt. Ydermere har Tryg Aalborg en indsats, som hedder Drop-Out elever en styrket indsats. Her består indsatsen i at sikre, at børn og unge trives i skolen og fastholdes i deres skoleforløb. Indsatsen sikrer, at der reageres tidligt, hvis børn eller unge ikke trives. En tidlig indsats er forebyggende i forhold til misbrug og kriminalitet og er herved tryghedsskabende. 2. Trivselsfora og SSP-samarbejde Der findes trivselsfora og SSP-samarbejde på alle skoler i Aalborg Kommune, som skal være med til at sikre børn og unges muligheder for en sund opvækst samt tidlig opsporing af børn og unge med behov for foranstaltninger efter Serviceloven. Trivselsforum kan hjælpe, hvis et barn eller en ung ikke trives uden for skolen. I tilknytning til trivselsforum eksisterer der på alle skoler et SSPsamarbejde. SSP står for samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi. 3. Uddannelsesparathedsvurdering af alle elever i 8. klasse Alle elever i 8. klasse bliver uddannelsesparathedsvurderet på baggrund af skolens vurdering af elevens faglige, sociale og personlige forudsætninger. For de elever, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate, skal der laves en plan, der fører frem til, at de bliver uddannelsesparate ved udgangen af 9. klasse. Forældrene inddrages i denne proces. 4. Understøttende uddannelses- og beskæftigelsesinitiativer Initiativer, som understøtter børn/unges uddannelse og beskæftigelse; f.eks. indsatser fra kommunedækkende fritidsjobkonsulent og praktik coach, der hjælper/støtter børn og unge i at få 6

7 et fritidsjob eller en praktikplads. Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for indsatsområdet kr kr kr. Konflikthåndtering og underretning: Konflikthåndtering: Konflikter løses hurtigst muligt og på det niveau, hvor den pågældende konflikt hører til. Konflikter med beboere og frivillige og omkring den daglige opgaveløsning er projektledelsen ansvarlig for at håndtere. Er dette ikke muligt, søges der sparring og hjælp i styregruppen. Vedrører konflikten en aktivitet, hvor kommunen er ansvarlig, skal projektlederen håndtere konflikten med den kommunale repræsentant i styregruppen. Vedrører konflikten afdelingsbestyrelser, håndteres denne konflikt i samarbejde med boligforeningens repræsentant i styregruppen. Er uenigheden af principiel karakter, der påvirker den strategiske aftale og dennes udfoldelse, inddrages bestyrelsen for de to boligsociale helhedsplaner i Aalborg Øst. Underretning: Helhedsplanens parter forpligter sig til at underrette hinanden om væsentlige organisatoriske ændringer og forhold, som kan have betydning for samarbejdet og for helhedsplanens gennemførelse og fremdrift. Bestyrelse og styregruppe inddrages og træffer nødvendige beslutninger, hvis der opstår forhold, der har en negativ betydning for helhedsplanens gennemførelse. Beredskabsplanen giver konkrete underretningsanvisninger til håndtering af krisesituationer i området. Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): Der vil løbende ske en opfølgning af aktiviteternes fremdrift og resultater ved projektleder og styregruppen. Delaftalen kan løbende justeres af styregruppen. En gang årligt på første møde i styregruppen vil der være en grundig gennemgang og eventuel revision af hver delaftale. Væsentlige justeringer i delaftalerne foreligges bestyrelsen. Delaftalen gælder fra: 7

8 1. februar 2017 Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: Byrum til praksisnær undervisning og uddannelsesvejledning / Tættere på fremtiden Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Den større ambition med aktiviteten er, at boligorganisation sammen med lokale aktører samskaber løsninger og skaber synlige platforme i bydelen, som anvendes til målrettede aktiviteter for børn, unge og deres forældre med henblik på at styrke børns og unges læring og uddannelsesparathed. Med indsatsens mål om at styrke børnenes skolegang, overgang fra folkeskole til uddannelse og at motivere, introducere og inspirere til uddannelse på nye måder bringes byrum i anvendelse som læringsrum for praksisnær undervisning og som platform for motivation og inspiration til unges valg af fremtid og uddannelse. Byrum skal således bidrage til at skabe nærhed mellem det, man lærer i skolen, og hvad det kan bruges til i praksis og at bringe fremtid og uddannelse tættere på livet i boligområdet. Det abstrakte gøres mere konkret. Fremtiden og dens muligheder bringes tættere på den enkelte man kan få øje på den, dér hvor man bor. Aktivitet: 1) Byrum til praksisnær undervisning Forløb kobler undervisningsfag i folkeskolen med fagligheder og funktioner i bydelens rum, hvor elever løser opgaver relateret til praksis og får demonstreret undervisningsfagenes anvendelse i praksis. Forløbene skal skabe mening mellem undervisningsfag og praksis. Den praksisnære undervisning skal både styrke eleverne fagligt og samtidig give dem indsigt i fagområder og uddannelsesmuligheder relateret hertil. Der tages særligt sigte på forløb, der introducerer elever til det erhvervsfaglige område, og som kobler relevansen af fagspecifikke discipliner hertil, især inden for fagene dansk og matematik. Eksempelvis: På byggepladsen. Her indrettes en skurvogn med sikkerhedshjelme og veste til eleverne, og der løses opgaver i relation til byggeplads og renovering, f.eks. inden for faget matematik. Der findes mange fagligheder og funktioner på byggepladsen, men hvordan bruger de forskellige fagpersoner f.eks. matematik i deres arbejde? Eleverne løser opgaver relateret til praksis og møder fagpersoner og deres virke på byggepladsen. Forløb kan også udvikles omkring platforme som f.eks. Sundheds- og Kvartershuset, den kommende aktivitetshangar med FabLab og i forbindelse med etablering af erhvervsboliger (iværksætteri). Aktiviteten indskriver sig som en forholdsvis tidlig indsats, hvor målgruppen er elever fra

9 klassetrin. Forud for hvert skoleår tilrettelægges et forløb for hver skole i et samarbejde mellem personale fra hver af de tre skoler og konsulent fra Center for Samskabelse (sekretariat for helhedsplanen). Skolerne er ansvarlige for at udvælge fag, klasser og elever til forløbene i relation til at nå de elever, der har særligt brug for praksisnær undervisning som særlig indsats. Det er således op til den enkelte skole forud for hvert forløb at vurdere, om det giver bedst mening at tilrettelægge det kommende skoleårs forløb i forhold til klasser, valgfagshold eller som understøttende undervisning for udvalgte elever. Hver skole sørger for, at der hvert år deltager mindst 10 elever fra hver skole med særligt behov for ekstraordinær indsats. Til hvert forløb opstilles individuelle læringsmål for eleverne. Skolerne tilrettelægger og er ansvarlige for det faglige indhold i forløbene. Konsulent fra Center for Samskabelse er ansvarlig for at etablere rammerne om forløbene, herunder lokaleforhold, aftaler med deltagende eksterne fagpersoner osv. Center for Samskabelse har herudover til opgave at lave et foreningstjek blandt de deltagende elever og at agere brobygger til foreningslivet hvis behov, samt - afhængig af elevernes alder - at hjælpe eleverne til relevante lommepengejob eller fritidsjob, der kan understøtte elevernes udvikling på vej mod uddannelse. 2) Byrum til uddannelsesvejledning Nøglen til fremtiden Bydelen skal emme af inspiration til uddannelse og fremtid, og byrum bringes i anvendelse som inspirationsrum og som platform til motiverende og håndholdt indsats. I løbet af helhedsplanperioden er ambitionen at finde midler til at etablere et interaktivt rum á la Den Grønne Boks i Odense, der introducerer til de mere end 100 erhvervsuddannelser. Indtil da lader helhedsplanen sig inspirere af elementer fra Den Grønne Boks, som bringes i anvendelse i forskellige byrum. Center for Samskabelse bidrager til at synliggøre informationsmateriale om uddannelser i byrum, hvor områdets beboere færdes som en tankestreg, de støder ind i på deres vej i boligområdet. Det kan være i vaskehuset, i Sundheds- og Kvartershuset, i butikscentret, i foreningen osv. Der laves temaforløb i boligområde og lokale virksomheder om forskellige uddannelses- og beskæftigelsesretninger, hvor også UU og fagpersoner fra erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner bidrager med oplæg og inspiration. Også byggepladser bringes ind som rum til sådanne aktiviteter, og den nye aktivitetshangar med FabLab, når den er bygget. Særligt tages der sigte på at introducere erhvervsuddannelserne og dermed også synliggøre det væld af uddannelsesmuligheder, der er. Forløbene skal inddrage elever aktivt med gøre- og opleveaktiviteter for herved også at appellere til de elever, som måske ikke profiterer så meget af at sidde og lytte. Temaforløb tilrettelægges særligt for elever i 7. klasse, som skolerne spotter kan være udfordret i forhold til at blive vurderet uddannelsesparate i midten af 8. klasse. Forløb under 1) og 2) kan tænkes sammen. I halen på hvert forløb laves opfølgende arrangement, hvor forældre fra boligafdelingerne inviteres sammen med deres børn. Her sættes spot på uddannelsesmuligheder, og hvordan børnene understøttes på vej mod uddannelse. Der laves en plan herfor for hvert barn, hvoraf det fremgår, hvordan forældre og Center for Samskabelse kan understøtte det enkelte barn. Også her har Center for Samskabelse til opgave at bidrage med håndholdt indsats, f.eks. i forhold til at få børnene i relevante lommepengejob eller fritidsjob, som kan understøtte børnenes vej til uddannelse samt at brobygge til foreningslivet hvis behov. 9

10 Konsulent i Center for Samskabelse er ansvarlig for regelmæssig opfølgning på planerne i samarbejde med forældrene. Himmerland Boligforening går i dialog med kommunen om et samarbejde omkring etablering af en grøn boks i Aalborg Øst. Økonomien for projektet kortlægges og muligheder for finansiering og fundraising afdækkes og realiseres. Formål: - At bringe boligområde i spil på nye måder for at bidrage til, at uddannelse og beskæftigelse sættes på dagsordenen i boligområdet og helt tæt på beboerne. - At skabe nye lokale rum til aktiviteter, der kan supplere indsatser, som i forvejen pågår i skole- og UU-regi. - At skabe aktiviteter, der rykker børns motivation i forhold til læring og uddannelse - At skabe aktiviteter, der rykker ved børns (og forældres) oplevelser af fremtidsmuligheder Aktiviteten bidrager til at indfri indsatsområdets overordnede mål om at styrke børnenes skolegang og overgang fra folkeskole til uddannelse samt at motivere, introducere og inspirere til uddannelse og beskæftigelse på nye måder i lokalområdet. Målgruppe(r): 1) Elever i klasse, som har brug for særlig motivationsindsats i forhold til læring og uddannelsesparathed 2) Børn, unge og forældre i Aalborg Øst Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Der gennemføres minimum ét undervisningsforløb i byrum om året pr. skole. 90 % af deltagende elever i undervisningsforløb i byrum har opfyldt de opstillede individuelle læringsmål ved forløbets afslutning. For restgruppen laves plan for, hvordan læringsmål nås efterfølgende. Der gennemføres minimum ét uddannelsesarrangement i bydelen om året med opfølgende arrangement for forældre i boligafdelingerne. Der udarbejdes planer for minimum 10 børn i boligområdet om året, som involverer en Datakilde: Undervisningsplaner og logbog v. konsulent i Center for Samskabelse. Skolepersonale evaluerer læringsmål ved forløbets afslutning. Programmer og logbog v. konsulent i Center for Samskabelse. Planer og logbog v. konsulent i Center for 10

11 fokuseret/håndholdt indsats fra forældre og Center for Samskabelse. Samskabelse. Organisering, ansvar og rollefordeling: Hvert forår udpeger skolelederne personale fra hver af de tre skoler, som skal indgå i en planlægningsgruppe med konsulent for Center for Samskabelse. Konsulent og personale fra den enkelte skole afholder sammen planlægningsmøder, således at forløb for kommende skoleår er tilrettelagt og skemalagt inden sommerferien. Forud for hvert forløb mødes planlægningsgruppen og får de sidste detaljer på plads. Skolerne er ansvarlige for at udvælge fag, klasser og elever til forløbene i relation til at nå de elever, der har særligt brug for praksisnær undervisning som særlig indsats. Til hvert forløb opstilles individuelle læringsmål for eleverne. Skolerne tilrettelægger og er ansvarlige for det faglige indhold i forløbene og for opfølgning på læringsmål. Center for Samskabelse er ansvarlig for at etablere rammerne om forløbene, herunder lokaleforhold, aftaler med deltagende eksterne fagpersoner osv. samt at forestå håndholdt indsats i forhold til elever med særlige behov som f.eks. brobygning til foreningsliv, lommepengejob eller fritidsjob. I samråd med skolerne og UU etablerer Center for Samskabelse relevante temaforløb omkring uddannelse, der har særligt sigte på at nå elever i 7. klasse, der spottes til at være udfordret i forhold til uddannelsesparathed. Skolerne er ansvarlige for rekruttering af elever til forløbene, som enten kan være klasseforløb eller for udvalgte grupper af elever. Center for Samskabelse faciliterer forældrearrangementer i boligområdet med deltagelse af skolepersonale og UU-vejleder. Center for Samskabelse er ansvarlig for opfølgning på udarbejdede planer, der involverer fokuseret/håndholdt indsats fra forældre og Center for Samskabelse. Medarbejdere fra AaB af 1885 indgår som ressource i Center for Samskabelse i forhold til håndholdt indsats, både i forhold til at få unge i fritidsjob og i forhold til brobygning til foreningslivet. Der brobygges til alle relevante foreninger i området. Herudover deltager skoler, UU, medarbejder fra AaB af 1885 samt konsulent i Center for Samskabelse i faglige netværksmøder omkring delaftalen, 4 møder årligt á 3 timer jf. beskrivelse under organisering i aktiviteten Koordineret lokal beskæftigelses- og uddannelsesindsats. Aktivitetsnavn: Koordineret lokal beskæftigelses- og uddannelsesindsats / På vej mod uddannelse og beskæftigelse Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Aktiviteten responderer på boligområdets overordnede problemkompleks omkring lavt uddannelses- og beskæftigelsesniveau blandt områdets beboere, med særligt fokus på målgruppen af beboere i aldersgruppen år. Med omdrejningspunkt i Center for Samskabelse (sekretariat for helhedsplanen) og i tæt koordinering med jobcenter, UU og lokale aktører optimeres lokale beboeres muligheder for at frekventere af lokale 11

12 praktikordninger og beskæftigelsesmuligheder. Til aktiviteten nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra UU, jobcenter, Erhvervsnetværk9220, AaB af 1885 samt Center for Samskabelse. Konsulent i Center for Samskabelse faciliterer arbejdsgruppen, der mødes seks gange om året med henblik på 1) løbende koordinering, vurdering og justering af indsats i forhold til eksisterende lokale muligheder samt 2) udvikling og implementering af modeller for praktik- og jobskabelse i det lokale erhvervsnetværk. Arbejdsgruppen har særligt fokus på løbende at klarlægge behov hos ungegruppen med henblik på at målrette indsatsen i forhold hertil. Erfaringen er, at lokale praktikforløb og virksomhedsplaceringer kan være et første skub ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse for flere i målgruppen. Virksomhedspraktikker kan eksempelvis hjælpe til kvalificering af unges valg til uddannelse og dermed være med til at fastholde unge i uddannelse. Erfaringen er også, at beboere, som deltager i lokale forløb, får en synlighed i lokalområdet og kommer til at fungere som rollemodeller for andre beboere. Videre er erfaringen, at beboere i lokale forløb oplever en vis stolthed over og motivation i at være en del af en funktion, som har en betydning lokalt. Det har vi bl.a. erfaret ved beboere i praktik på byggepladser i forbindelse med renoveringer og i den socialøkonomiske virksomhed Kaffé Fair i Sundheds- og Kvartershuset. Lokalt eksisterer der allerede flere muligheder for forskellige praktikker og lærepladser. 12 Imidlertid er der ikke så mange lokale beboere, som frekventerer af disse lokale ordninger. Derfor stilles der med aktiviteten fokus på at få flere lokale beboere i de forskellige lokale forløb og at indtænke og se mulighederne i de forskellige ordninger med løbende vurdering af, hvordan lokale praktik- og mentorordninger kan spille sammen og evt. indgå i fødekæde til hinanden i forhold til at understøtte beboeres progression mod uddannelse og beskæftigelse. Kommunen har allerede et samarbejde med AaB af 1885 om fremskudt beskæftigelsesindsats i Aalborg Øst. Denne fremskudte indsats går under navnet Fra sport til job og har som formål, at borgere i Aalborg Øst bliver en del af samfundet via job, praktik, uddannelse og fritidsjob. Medarbejdere fra AaB forestår arbejdet med at hjælpe med at få borgere i job, praktik, uddannelse og fritidsjob i tæt samspil med UU og jobcenter. Selve myndighedsopgaven ligger hos jobcenter og UU. Kommunens fremskudte beskæftigelsesindsats ved AaB af 1885 vil i kommende helhedsplanperiode indgå som ressource i Center for Samskabelse og samtænkes med helhedsplanens fokus på at optimere lokale praktik- og jobmuligheder for lokale beboere. Det betyder, at medarbejdere fra AaB af 1885 samt konsulent fra Center for Samskabelse i tæt samarbejde med UU og jobcenter vil forestå arbejdet med at finde lokale praktikker og job til lokale beboere, herunder forskellige former for virksomhedspraktikker, uddannelsespraktikker og lærepladser, og at der i dette arbejde vil være fokus på sammenhænge i de lokale muligheder. UU og jobcenter retter henvendelse omkring behov for specifikke praktik- og jobløsninger for konkrete lokale beboere til Center for Samskabelse, hvorefter medarbejdere fra AaB af 1885 og konsulent fra Center for Samskabelse finder lokale løsninger i samarbejde med beboeren og tæt 12 I forbindelse med renoveringerne i Aalborg Øst har Himmerland Boligforening indgået samarbejde med Byg i Nord om praktik og beskæftigelse i byggeprojekterne, og der er indgået sociale partnerskabsaftaler med entreprenørerne. Ligeledes har Himmerland Boligforening et tæt samarbejde med FOKUS, som driver Kaffé Fair som socialøkonomisk virksomhed i Sundheds- og Kvartershuset, og som netop har startet FOKUS Agro som socialøkonomisk landbrugs- og gartnerivirksomhed. Endvidere fungerer Kildeparken og Sundparken som virksomhedscentre med tilsammen 6 faste praktikpladser inden for ejendomsservice og lettere administrativt arbejde. 5 ansatte har deltaget i mentorkursus og fungerer som mentorer i praktikforløbene. 12

13 koordineret med jobcenteret og UU. Når lokale løsninger er fundet, indgås dialog med rette vejleder i UU og sagsbehandler i jobcenter, som godkender, visiterer og udfærdiger papirarbejdet. I hvert tilfælde aftales, hvem der følger op, og hvis der er behov for særlig håndholdt indsats, aftales det, hvem der forestår dette arbejde. Omvendt kan AaB af 1885 og Center for Samskabelse også få henvendelse fra lokale beboere, som ønsker hjælp til praktikker og job. Her retter AaB af 1885 og Center for Samskabelse henvendelse til rette sagsbehandler og aftaler opgave- og rollefordeling imellem sig i den konkrete sag. Arbejdsgruppen evaluerer og justerer løbende praksis med henblik på at optimere lokale beboeres muligheder for at frekventere og profitere af lokale praktikordninger og beskæftigelsesmuligheder. Herudover søges de lokale muligheder udvidet ved etablering af nye praktik- og jobmuligheder i det lokale erhvervsnetværk. Erhvervsnetværk9220 har over 100 medlemsvirksomheder, hvoraf de fleste er beliggende i Aalborg Øst. Erhvervsnetværket vil gerne gøre en indsats i forhold til at øge uddannelses- og beskæftigelsesniveauet blandt lokalområdets beboere, men det store spørgsmål er, hvordan? Ved Erhvervsnetværk9220 ligger således uforløste potentialer for lokal jobskabelse, praktikker og beskæftigelse for lokalområdets beboere. Det, der mangler, er udvikling og implementering af en eller flere løsningsmodeller, der gør det nemt, billigt, smart og hurtigt for virksomhederne at løfte et ansvar, og som bliver win-win-win for virksomhederne, beboerne og myndighederne. Med hjælp fra medarbejdere i AaB af 1885 faciliterer konsulent i Center for Samskabelse processer omkring jobskabelse og praktikpladsmuligheder blandt medlemsvirksomhederne i Erhvervsnetværk9220. Arbejdsgruppen er omdrejningspunktet for udviklingsarbejdet og er garant for, at der udvikles implementerbare løsninger. Der udvikles modeller i et samspil mellem kortlægning af arbejdskraftbehov og beskæftigelsesmuligheder blandt netværkets medlemsvirksomheder, muligheder for lokal arbejdskraft, og hvad der rent lovgivningsmæssigt og i praksis er muligt. Center for Samskabelse forestår løbende kortlægning og faciliterer i denne sammenhæng workshops og aktiviteter, der inspirerer medlemsvirksomhederne til praktik- og jobåbninger i egen virksomhed og på tværs af medlemsvirksomheder. Praktik- og jobåbninger udvikles med hovedfokus på målgruppen af unge og dernæst øvrige lokale beboere. Arbejdsgruppen skal under udarbejdelse af model kortlægge og konkretisere behov for indsats i erhvervsnetværket i forhold til ungegruppen og dermed også konkretisere målgruppe og indsats. Der sigtes herudover mod udvikling af en jobpulje, hvor virksomheder nemt og hurtigt kan rekruttere lokal arbejdskraft. Boligforening og kommune ønsker med en sådan pulje bl.a. at hjælpe beboere omfattet af 225 timers reglen til optjening af timer og dermed hjælpe dem tættere på arbejdsmarkedet. Udviklingsarbejdet kan resultere i en eller flere modeller for lokal jobskabelse, hvor der bl.a. også kan tænkes i modeller, der bygger på principperne for socialøkonomisk virksomhed. Center for Samskabelse forestår implementering af modeller i samarbejde med arbejdsgruppen. I forbindelse med etablering af erhvervsboliger på Fyrkildevej (i 2019) vil der med indsatsen også blive sat fokus på iværksætteri. Forud for etablering af erhvervsboligerne gennemføres iværksætterforløb for lokale beboere, som skal gøre interesserede beboere klogere på, hvordan man bliver iværksætter generelt, og hvordan man konkret kan etablere virksomhed i erhvervsboligerne. Konsulent fra Center for Samskabelse står for rekrutteringsarbejdet til forløbet og søger samarbejde med konsulent fra Business Aalborg omkring tilrettelæggelse og gennemførelse af forløb. Formål: 13

14 - At optimere unges vej lokalt til uddannelse og beskæftigelse - At kvalificere og modne lokale beboere til praktikker og beskæftigelse i det private erhvervsliv - At optimere, udvikle og koordinere lokale løsninger, der hjælper lokale beboere tættere på uddannelse og arbejdsmarked og/eller i uddannelse og beskæftigelse - At styrke erhvervsnetværkets potentiale og position som forandringsmarkør i forhold til at øge uddannelses- og beskæftigelsesniveauet blandt lokalområdets beboere - At koordinere og samskabe løsninger, der gør det nemt, billigt, smart og hurtigt for medlemsvirksomhederne at løfte et ansvar, og som bliver win-win-win for virksomhederne, beboerne og myndighederne - At beboere på kontanthjælp og omfattet af 225 timers reglen får lettere adgang til at optjene timer Aktiviteten bidrager til at indfri indsatsområdets overordnede målsætning om at styrke lokal jobskabelse, lokale praktikmuligheder samt helt overordnet at øge uddannelses- og beskæftigelsesniveauet blandt områdets beboere. Målgruppe(r): 1) Lokale beboere under 30 år, som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse 2) Øvrige lokale beboere uden for arbejdsmarkedet på 30 år og derover Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Der er altid minimum 5 lokale beboere i lokale praktikker. UU og jobcenter henviser hvert år minimum 20 lokale beboere til fremskudt lokal beskæftigelses- og uddannelsesindsats i Aalborg Øst. Hvert år oplever min. 5 lokale beboere, som har deltaget i lokale praktikker, progression i forhold til uddannelse og beskæftigelse - enten ved at blive optaget på uddannelse, at få læreplads, timelønnet arbejde eller ordinær ansættelse. Første model er udarbejdet for samarbejde, koordinering, lokal jobskabelse og rekruttering i Erhvervsnetværk9220, januar Lokale beboere, som har profiteret af indsatsen i Datakilde: Konsulent i Center for Samskabelse indhenter måltal ved hvert koordineringsmøde. Konsulent i Center for Samskabelse indhenter hvert år pr. 1. januar måltal hos UU og jobcenter. Konsulent i Center for Samskabelse indhenter hvert år pr. 1. januar måltal hos områdets aktører. Modelbeskrivelse er udfærdiget af konsulent i Center for Samskabelse og er godkendt af Erhvervsnetværk9220 og Jobcenter Aalborg. Konsulent i Center for Samskabelse fører logbog 14

15 Erhvervsnetværk9220: I perioden 1/ /1 2019: 5 unikke personer I perioden 1/ /1 2020: 10 unikke personer I perioden 1/ /1 2021: 15 unikke personer Arbejdsgruppen har pr. 1/ udviklet model for måling af unges progression i forhold til uddannelse. og præciserer, hvordan beboerne har profiteret af aktiviteten (praktikforløb, ansættelse, læreplads, videre i uddannelse osv.). Arbejdsgruppen. Ansvarlig: UU og Center for Samskabelse. Der er i projektperioden frem til og med 2020 fastholdt en positiv udvikling i unges progression i forhold til uddannelse. Organisering, ansvar og rollefordeling: Konsulent i Center for Samskabelse faciliterer arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra UU, jobcenter, Erhvervsnetværk9220 og AaB af Arbejdsgruppen mødes seks gange om året med henblik på løbende koordinering, vurdering og justering af fremskudt lokal beskæftigelses- og uddannelsesindsats samt udvikling og implementering af modeller for praktik- og jobskabelse i erhvervsnetværket. Arbejdsgruppen har til særlig opgave løbende at klarlægge behov hos ungegruppen med henblik på at målrette indsatsen i forhold hertil, og ved udarbejdelse af model i relation til erhvervsnetværket skal målgruppen blandt unge identificeres, og indsats på ungeområdet i forhold til erhvervsnetværket konkretiseres. Arbejdsgruppen udvides med deltagelse af skolelederne og kommunens praktikcoach på fire møder årligt. Denne gruppe udgør det faglige netværk omkring indsatsområdet og holder fællesmøde med fagligt netværk for samme indsatsområde i anden helhedsplan for herved at koordinere, vidensdele og sikre overensstemmelse mellem indsatserne i de to helhedsplaner. Medarbejdere fra AaB af 1885 indgår som ressource i Center for Samskabelse, og indsatsen placeres med udgangspunkt i Sundheds- og Kvartershuset. Medarbejdere fra AaB og konsulent i Center for Samskabelse forestår lokal praktik- og jobsøgning for og med lokale beboere i tæt samspil med aktuelle vejledere i UU og sagsbehandlere i jobcenter, som henviser beboerne til AaB af 1885 og konsulent i Center for Samskabelse. Vejledere i UU og sagsbehandlere i jobcenter visiterer og udfærdiger papirarbejdet i forbindelse med placeringer af lokale beboere i lokale beskæftigelses- og uddannelsesforløb. Medarbejdere fra AaB af 1885 og konsulent i Center for Samskabelse kan også ved direkte henvendelse fra beboere omvendt rette henvendelse til aktuelle sagsbehandlere og vejledere for herved at aftale opgave- og rollefordeling imellem sig i den konkrete sag. Dog er det altid UU og jobcenter, som visiterer. I hver sag aftales, hvem der følger op, og hvis der er behov for særlig håndholdt indsats aftales, hvem der forestår dette arbejde. Herudover hjælper medarbejdere fra AaB konsulent i Center for Samskabelse i forbindelse med facilitering af processer omkring jobskabelse og praktikpladsmuligheder blandt medlemsvirksomhederne i Erhvervsnetværk9220. Arbejdsgruppen er omdrejningspunktet for udviklingsarbejdet og er garant for, at der udvikles implementerbare løsninger. Center for Samskabelse forestår løbende kortlægning af arbejdskraftbehov og beskæftigelsesmuligheder blandt netværkets medlemsvirksomheder og faciliterer workshops og aktiviteter, der inspirerer medlemsvirksomheder til praktik- og jobåbninger i egen virksomhed og på tværs af medlemsvirksomheder. Konsulent i Center for Samskabelse forestår implementering af modeller i samarbejde med arbejdsgruppen. 15

16 Konsulent fra Center for Samskabelse står for rekruttering af beboere til iværksætterforløb og søger samarbejde med konsulent fra Business Aalborg om tilrettelæggelse og gennemførelse af forløb. 16