Delaftale for indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats

Transkript

1 Delaftale for indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Helhedsplan i Aalborg Øst v. Alabu Bolig og Lejerbo Helhedsplan i Aalborg Øst v. Himmerland Boligforening Aftalens parter: Klaus Ringgaard, direktør Alabu Bolig Pia Hesselvig, forretningsfører Lejerbo Ole Nielsen, direktør Himmerland Denise Bakholm, centerleder, ansvarlig for SSP indsats, Center for Tværfaglig Forebyggelse Brian Klitgård, sektorleder, ansvarlig for SSP indsats, Skoleforvaltningen. Diana G. Larsen, leder af nærpolitiet, ansvarlig for SSP indsats, Aalborg Politi Problemkompleks for indsatsområdet: Aalborg Øst har en relativ høj grad af kriminalitet sammenlignet med Aalborg Kommune som helhed. I de ni boligafdelinger, som er omfattet af begge helhedsplaner i Aalborg Øst, er antallet af sigtelser pr personer på omkring 65, hvilket er højt sammenlignet med 23 sigtelser pr personer i Aalborg Kommune som helhed. Både antallet af sigtede pr personer og antallet af afgørelser pr personer ligger også over det kommunale niveau. 1 Personer på 15 år og derover fordelt på kriminalretslige afgørelser og sigtelser Antal pr personer. 2 Himmerland Alabu/Lejerbo Aalborg Kommune Sigtelser 89,2 108,8 76,6 65,1 101,7 128,6 55,5 63,8 25,8 29,3 27,0 23,0 Sigtede 37,3 35,2 40,9 34,1 43,5 42,5 28,4 28,9 11,3 11,6 12,1 10,5 Afgørelser 36,0 27,3 34,4 37,6 45,3 46,1 28,4 25,4 10,6 11,8 12,4 10,9 Ifølge Landsbyggefondens boligsociale data gælder det for alle ni afdelinger, at andelen af årige, som er blevet sigtet for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, har været stigende og udgjorde en andel på 4,2 % pr. 100 unge i aldersklassen i Denne andel er stor sammenlignet med den gennemsnitlige andel i kommunen på 0,8 %. Tallene viser, at der er behov for særligt fokus på denne gruppe. 1 BL-tal 2016, Danmarks Statistik; bearbejdet af Netværkskoordinatorerne, Aalborg Kommune. 2 BL-tal 2016, Danmarks Statistik. 1

2 Andel af de årige, som er sigtet mindst én gang ift. kriminalretslige sigtelser pr. 100 beboere. Angivet i pct Gennemsnit Helhedsplansområder Aalborg Øst 2,7 2,5 4,0 4,2 4 3,4 Aalborg Kommune 1,1 1,0 0,8 0,8 0,9 Almene boligsektor 2,3 2,4 2,1 2,0 2,3 Hele Landet 1,0 1,0 0,9 0,9 1,0 Tal fra Nærpolitiet viser 5, at området i 2015 havde følgende afgørelser (sigtede) inden for disse lovområder: Lov om euforiserende stoffer: 31 personer, heraf var der flest personer mellem år Hærværk: 7 personer, heraf var 5 personer under 17 år Vold: 19 personer, heraf var 5 beboere under 17 år Kerneudfordringen er den relativt høje ungekriminalitet i boligområderne set i forhold til Aalborg Kommune som helhed. Der en relativ stor andel af sårbare familier i Aalborg Øst og dermed også større udfordringer for børn og unge i boligområderne. Særligt i forhold til generel trivsel, skolegang, uddannelsesniveau samt tilknytning til arbejdsmarkedet viser data, at området skiller sig negativt ud i forhold til Aalborg Kommune som helhed. Forskning viser, at det er en risikofaktor for ungdomskriminalitet, hvis den unge ikke får en ungdomsuddannelse, hvis barnet eller den unge har en sag i socialforvaltningen, hvis forældrene er uden arbejde, og hvis familien lever i fattigdom. 6 Fagpersoner fra SSP oplever i relation til de unge i boligområderne i Aalborg Øst, at det primært er drenge inden for målgruppen år, som er særligt udsatte i forhold til at blive inddraget i kriminalitet. Tegnene er ofte, at de er i dårlig trivsel, de er ustabile i skolen, de får generelt lavere karakterer end deres kammerater, og de er ofte børn af enlige forældre. Aalborg Kommune har via Center for Tværfaglig Forebyggelse og SSP-samarbejdet et veludbygget kriminalitetsforebyggende arbejde i Aalborg Øst. Vurderingen er, at en boligsocial indsats kan underbygge dette arbejde via en fortsat facilitering og udvikling af tværgående netværk af aktører i bydelen, der i dagligdagen er i berøring med kriminalitetstruede børn og unge. Dette for at sikre fælles tråd og indsats i det kriminalitetsforebyggende arbejde over for bydelens børn og unge. De unge kriminelle og kriminalitetstruedes liv beskrives af fagpersoner ved SSP som værende fattig på dannelse og kultur. Ifølge SSP mangler de unge perspektiver, der åbner deres verden med udsyn til positive livskoncepter, som virker som mulige valg for dem. Derfor vurderes det, at muligheden for akut at kunne tilbyde målrettede indsatser til målgruppen af udsatte unge, eksempelvis for at bryde uheldige og uroskabende grupperinger op, har et væsentligt kriminalitetsforebyggende potentiale. SSP peger endvidere på, at forebyggende indsatser som sigter mod at få de unge i målgruppen i uddannelse, samt forebyggende indsatser som retter sig mod forældrene til børn i dårlig trivsel, hvor forældrene har det psykisk svært og mangler viden om dansk kultur og samfund, ligesom de mangler værktøjer til opdragelse, har et væsentligt kriminalitetsforebyggende potentiale, hvorfor helhedsplanernes indsatsområder Uddannelse og beskæftigelse og Forebyggelse og forældreansvar også forventes at bidrage kriminalpræventivt. 3 Boligsociale Data, Landsbyggefonden Indikatorer, punkt 6. 4 Absolutte tal: 24 unge. 5 Data fra Nærpolitiet; bearbejdet af Netværkskoordinatorerne, Aalborg Kommune. 6 Frederiksen et al., 2016: Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser - implementering og virkning af 40 boligsociale aktiviteter støttet af Landsbyggefonden. CFBU Center for Boligsocial Udvikling. 2

3 Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: Formål: Det overordnede formål med indsatsområdet er at forebygge og nedbringe ungekriminalitet. Øvrige indsatsområder understøtter ligeledes dette formål. Forebyggelsesarbejdet handler om at undgå, at børn og unge bliver en del af kriminelle og uroskabende miljøer, og at børn og unge fristes til at frekventere af radikaliserede og ekstremistiske miljøer. Børn og unge skal i stedet være med i positive sociale og faglige fællesskaber og støttes bedst muligt i forhold til aktivt fritidsliv, skolegang og uddannelse (Indsatsområde Uddannelse og Beskæftigelse). Ligeledes sigtes mod øget forældreansvar og viden om kriminalitetsforebyggelse via forældreuddannelse og forældrenetværk (Indsatsområde Forebyggelse og forældreansvar). Indsatsen skal udvikle en bydelsorienteret, kriminalitetsforebyggende indsats. Mål for indsatsen er: - at børn og unge i området ikke bliver kriminelle - at forbygge uroskabende adfærd i området - at børn og unge deltager i organiserede fritidsaktiviteter eller klargøres til job og uddannelse Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: Andelen af de årige, som er blevet sigtet mindst én gang for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, pr. 100 beboere i aldersklassen, er faldet med 25 % i Baseline: 2015 Boligområdet: 4,2 % (24 personer) Kommunen: 0,8 % Antallet af sager med børn/unge fra boligområdet til behandling i den kriminalpræventive indsats i SSP regi er faldet med 20 % i 2020 (Niveau 1 og 2) 7. Baseline for antal sager i SSP-regi: Boligområdet: Kommunen: Baseline kan tidligst etableres 1/ Boligsociale Data Indikatorer, punkt 6. SSP-sekretariatet. 7 Aalborg Kommune har en niveauopdelt indsats overfor børn og unge med kriminalitetsadfærd. Der arbejdes med fire niveauer: Niveau 1: Bekymrende adfærd (f.eks. eleven, der færdes i og omkring miljøer med alkohol, eller som begår simpel førstegangskriminalitet). Niveau 2: Alvorligt bekymrende adfærd og/eller påbegyndt kriminalitet (f.eks. gentagen butiks- og brugstyveri, hærværk, besiddelse af hash, overtrædelse af våbenloven). Niveau 3: Gentagen alvorlig kriminalitet. Niveau 4: Personfarlig kriminalitet. SSP-samarbejdet på den enkelte skole er ansvarlig for, at der sker handling i forhold til de elever, der er omfattet af niveau 1 og 2. Handling på niveau 1 og 2 kan f.eks. være bekymringsbrev eller hjemmebesøg. Niveau 3 og 4 behandles af Familiegrupperne og er således ikke en del af denne indsats. Se evt. mere om samarbejdet på 3

4 At der ved udgangen af 2018 er etableret en samarbejdsmodel for et velfungerende samarbejde mellem boligforeninger, politi og kommunale indsatser om afdelingernes kriminalitetstruede unge, og at denne er forankret ved helhedsplanernes udløb. Helhedsplanen i samarbejde med Center for Tværfaglig Forebyggelse. Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: 1. Kriminalpræventive netværksmøder Der afholdes 6 briefing- og planlægningsmøder om året. I møderne deltager nøglepersoner fra området, samt en medarbejder fra SSP-sekretariatet. Desuden aftales konkrete handle- og projektplaner for ferieperioder. Det skal bl.a. sikres, at der er åbne tilbud til alle målgrupper i området. 2. Målrettede kriminalpræventive aktiviteter for børn og unge Målrettet projektorienteret indsats, som retter sig mod at afhjælpe specifikt observerede problemstillinger blandt de kriminalitetstruede børn og unge, eller med henblik på relationsopbygning mellem projektmedarbejder og/eller SSP-medarbejdere og de kriminalitetstruede børn og unge. 3. Løbende opkvalificering for områdets nøglepersoner Der skabes en fælles platform for opkvalificering og vidensdeling vedrørende relevante kriminalpræventive emner samt forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Medarbejderressourcer indsatsområdet Projektmedarbejder 10 timer pr. uge Andel af projektlederressourcer: 10 % Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: Aalborg Kommune har allerede en bred vifte af kriminalpræventive indsatser, som helhedsplanens forskellige indsatser skal spille sammen med: 1. Strategisk SSP-samarbejde På tværs af Skoleforvaltning, Familie- og Beskæftigelsesforvaltning, ungdomsuddannelser, kriminalforsorgen og politiet er der etableret en styregruppe, ligesom der er etableret et lokalråd med deltagelse af forvaltningsdirektører, fagchefer på området og Lokalpoliti Aalborg, samt et kredsråd, hvor samtlige nordjyske borgmestre mødes med øverste ledelse i Nordjyllands Politi. Tiltagene skal sikre samordning og koordinering og i sidste ende, at der sikres en koordineret forebyggende indsats målrettet børn/unge i Aalborg Kommune. 2. Fritidsjobindsatsen Indsatsen har til formål at give den enkelte unge et løft i forhold til at komme i uddannelse og på arbejdsmarkedet, samt at styrke boligområdets indkomst- og sociale situation. 4

5 3. Tryg Aalborg indsatsen Samarbejde mellem politi og Aalborg Kommune om at skabe en mere tryg kommune, herunder bl.a. forebyggende tiltag ift. unges brug af rusmidler, samt en styrket indsats ift. drop-out elever. 4. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Aalborg Kommune arbejder målrettet med at forebygge radikalisering og ekstremisme, bl.a. via et Dialogambassadørkorps (som går i dialog med de unge), et Mentorkorps (som er målrettet unge i risiko for at blive rekrutteret) og et Forældrecoachkorps (målrettet forældrene, hvis unge er i risikogruppen). Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for indsatsområdet kr kr kr. Konflikthåndtering og underretning: Konflikthåndtering: Konflikter løses hurtigst muligt og på det niveau, hvor den pågældende konflikt hører til. Konflikter med beboere og frivillige og omkring den daglige opgaveløsning er projektledelsen ansvarlig for at håndtere. Er dette ikke muligt, søges der sparring og hjælp i styregruppen. Vedrører konflikten en aktivitet, hvor kommunen er ansvarlig, skal projektlederen håndtere konflikten med den kommunale repræsentant i styregruppen. Vedrører konflikten afdelingsbestyrelser, håndteres denne konflikt i samarbejde med boligforeningens repræsentant i styregruppen. Er uenigheden af principiel karakter, der påvirker den strategiske aftale og dennes udfoldelse, inddrages bestyrelsen for de to boligsociale helhedsplaner i Aalborg Øst. Underretning: Helhedsplanens parter forpligter sig til at underrette hinanden om væsentlige organisatoriske ændringer og forhold, som kan have betydning for samarbejdet og for helhedsplanens gennemførelse og fremdrift. Bestyrelse og styregruppe inddrages og træffer nødvendige beslutninger, hvis der opstår forhold, der har en negativ betydning for helhedsplanens gennemførelse. Beredskabsplanen giver konkrete underretningsanvisninger til håndtering af krisesituationer i området. Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): Løbende monitorering af aktiviteternes fremdrift og resultater af hhv. de to projektledere og den lokale styregruppe. 5

6 De enkelte aktiviteter kan tages op til revision, hvis styregruppen, projektleder eller bestyrelsen påpeger et behov. Mindst en gang om året evalueres der på aktivitetens relevans i forhold til delaftalen. Delaftalen gælder fra: Aktivitetsnavn: Kriminalpræventive netværksmøder Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Der afholdes 6 briefings- og planlægningsmøder om året. I møderne deltager nøglepersoner fra området og projektmedarbejdere fra de to helhedsplaner samt en medarbejder fra SSP-sekretariatet. Møderne er dels af generel karakter, hvor de kriminalpræventive indsatser i området og deres progression drøftes, dels følges områdets udvikling specifikt, og konkrete problemstillinger drøftes, efterhånden som de opstår, eksempelvis nye trends ift. uhensigtsmæssig opførsel blandt de unge, fremkomsten af nye stoffer i området mv. Møderne indeholder aldrig informationer på individniveau. Det drøftes desuden, hvilke konkrete kriminalpræventive aktiviteter der iværksættes, og der aftales konkrete handle- og projektplaner for ferieperioder, hvor der bl.a. sikres, at der er åbne tilbud, eksempelvis fritidstilbud, til alle målgrupper i området. Der drøftes punkter ud fra en fast dagsorden. Formål: Formålet med indsatsen er at skabe et stærkt og koordineret samarbejde mellem områdets nøglepersoner som basis for at etablere en velfungerende samarbejdsmodel mellem boligforeninger, politi og Aalborg Kommune. Herved skal der sikres et fælles vidensgrundlag samt fælles tråd og koordineret indsats i det kriminalitetsforebyggende arbejde over for bydelens børn og unge. Indsatsen skal sikre, at samarbejdspartnere tænker i helheder omkring områdets kriminalitetstruede børn/unge, hvilket på sigt vil have en kriminalitetsforebyggende effekt. Ved at samarbejde mere skabes der et tættere samarbejde med og omkring områdernes sårbare familier. Netværksmøderne sikrer et kontinuerligt hovedfokus på dette tema, også i boligområderne blandt fx ejendomsfunktionærerne, der ofte kan spotte ændret adfærd blandt enkelte unge eller grupper af unge med uhensigtsmæssig adfærd meget tidligt. Målgruppe(r): Målgruppe 1: Områdets nøglepersoner herunder medarbejdere fra SSP-sekretariatet, skoleledere, dagtilbudsledere, udvalgte repræsentanter fra de frivillige i området, repræsentanter fra helhedsplanens sekretariat samt beboerkonsulenter/beboerrådgivere samt ejendomsfunktionærer. Målgruppe 2: Børn og unge i alderen år, samt deres familier. Målgruppen omfatter de kriminalitetstruede børn/unge. 6

7 Succeskriterier og datakilde for aktiviteten:(obs: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Der afholdes 6 møder årligt med deltagelse af områdets nøglepersoner. Der er lagt ferieplan forud for hver skoleferie. Hvert år identificerer netværksmøderne en konkret målgruppe og problemstilling, der vil blive arbejdet videre med som en del af de målrettede kriminalpræventive aktiviteter (aktivitet 2 i indsatsområdet) Datakilde: Dagsordener og referater fra møderne. Projektmedarbejdere har ansvaret for udarbejdelsen af disse. Ferieplaner de to helhedsplaner registrerer. Dagsordener og referater fra møderne. Projektmedarbejdere har ansvaret for udarbejdelsen af disse. Organisering, ansvar og rollefordeling: Det kriminalpræventive netværk udgør indsatsområdets faglige netværk, som afholder møder 6 gange årligt. To gange årligt skal møderne åbnes mere op. Her deltager også beboerkonsulenter/beboerrådgivere samt relevante ejendomsfunktionærer/teamledere. Projektmedarbejderne i de to helhedsplaner faciliterer aktiviteten, og aktiviteten foregår i tæt samarbejde med SSP-indsatsen i Aalborg Kommune. Der er et ligeligt delt ansvar i opgaven De to helhedsplaner skiftes til at være vært. Der udarbejdes referater af møderne. SSP-sekretariatet sikrer koordinering af evt. nye indsatser med andre SSP indsatser. Forankring: Samarbejdsmodel udvikles med sigte på, at netværkssamarbejdet bliver levedygtigt efter helhedsplanernes ophør. Aktivitetsnavn: Målrettede kriminalpræventive aktiviteter for børn og unge (CFBU- Lommepengeprojekt, fritidsjobprojekt, brobygning til foreningsliv) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Der igangsættes særlige kriminalitetsforebyggende aktiviteter i de to helhedsplaner. Aktiviteterne er afhængige af de aktuelle udfordringer, som identificeres af Det kriminalpræventive netværk i de to helhedsplaner men holder sig inden for en fælles ramme med fokus på: En styrket indsats i forhold til etablering af fritidsjob for de udsatte unge i boligområderne 7

8 En styrket indsats i forhold til brobygning til det lokale forenings-og fritidsliv for alle børn og unge i boligområderne En særlig mulighed for med kort varsel at iværksætte kriminalitetsforebyggende aktiviteter for specifikke målgrupper I denne aktivitet vil der i Alabu/Lejerbos helhedsplan være et særligt fokus på lommepengejob for særligt sårbare/kriminalitetstruede unge i alderen år fra boligområdet. Der etableres nye lommepengejobs for målgruppen i boligorganisationerne eller i det lokale netværk. Der er afsat midler til disse lommepengejob i helhedsplanens budget. Projektmedarbejderen eller andre i netværket vil rekruttere de unge. Der kan ligeledes afvikles lokale fritidsjobcafeer i boligområdet. Fritidsjobindsatsen i Aalborg kommune vil varetage et motivationsfremmende udviklingsforløb med de unge omkring CV, personlig fremtoning, mødestabilitet ligesom Fritidsjobindsatsen vil matche de unge og det konkrete job. Fritidsjobindsatsen vil ligeledes servicere arbejdsgiverne omkring ansættelsesvilkår og lignende, ligesom de vil følge op på hvordan ansættelsen forløber. I de tilfælde hvor deltagelse i foreningslivet er mere relevant for den unge vil projektmedarbejderen brobygge til foreningslivet enten direkte eller via beboerrådgiverne i boligområdet. Her brobygges typisk videre til Fritidspas via Fritidscentre, foreninger, eller frivillige organisationer. Projektmedarbejderen vil også have fokus på, at unge der har været i de lokale lommepengejob brobygges videre til ordinære fritidsjob. Her kan der også brobygges til helhedsplanens job-og uddannelsescoach i Alabu/Lejerbo hvis det er relevant. I helhedsplanen v. Himmerland Boligforening vil der ligeledes være fokus på at hjælpe særligt sårbare og kriminalitetstruede børn og unge med brobygning til fritidsjob og foreningsliv. Projektmedarbejderen samkoordinerer indsatsen med kommunens fritidsjobindsats og med den brobyggende indsats under indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse. Rekruttering af unge til brobygning sker via projektmedarbejder og andre i netværket, og projektmedarbejder sørger for kontakt til og inddragelse af de unges forældre i forbindelse med brobygningsarbejdet. Der er afsat midler til lommepengejob i budgettet, og projektmedarbejder hjælper med at etablere lommepengejob i boligområdet, når der er behov. Unge i lommepengejob hjælpes videre til ordinært fritidsjob ved opfølgning og håndholdt indsats. Ligeledes brobygges med håndholdt indsats til foreningslivet, og ved behov hjælper medarbejder også den enkelte unge med fritidspas i tæt dialog med samarbejdspartnerne omkring fritidspasordningen i bydelen. Indsatsen er en målrettet projektorienteret indsats, som retter sig mod at afhjælpe observerede problematikker blandt de kriminalitetstruede børn og unge, eller med henblik på relations opbygning mellem projektmedarbejder og/eller SSP medarbejdere og de kriminalitetstruede børn og unge. De kriminalpræventive aktiviteter skal her være kendetegnet ved en håndholdt indsats. Der er et varieret udbud af aktiviteter i bydelen i forvejen. Udfordringen er at få målgruppen til at tage del i disse aktiviteter. Her skal netværksmøderne være med til at sikre, at der tages hånd om alle. Aktiviteten her har et hovedfokus i forhold til at brobygge de sårbare/kriminalitetstruede unge til foreningslivet og lommepenge/fritidsjob. Der kan i særlige tilfælde iværksættes andre kriminalitetspræventive aktiviteter efter nærmere drøftelser på netværksmøderne. Der kan være tale om skiftende målgrupper, hvorfor aktiviteterne også vil være af forskellig karakter. Eksempler kunne være små afgrænsede forløb for grupper inden for en udvalgt målgruppe af børn/unge, eksempelvis undervisningsforløb, temaforløb eller lignende. Der er fokus på, at disse aktiviteter knytter sig til indsatsens strategiske mål om at styrke de unge i forhold til uddannelse og beskæftigelse og forebygge kriminalitet begået af unge. 8

9 Formål: Formålet med aktiviteten er at samle børn og unge i faglige og sociale fællesskaber med henblik på at forebygge ungekriminalitet samt at forebygge eskalering af barnets eller den unges kriminalitet. Formålet er endvidere at forbedre livschancerne hos de kriminalitetstruede unge ved at skabe rammen for, at de kan indgå i positive fællesskaber med positive rollemodeller, og dermed støtte børnene/de unge socialt og kulturelt i forhold til skolegang, uddannelse, fritidsjob, foreningsliv mv., og derigennem øge deres uddannelsesparathed og på sigt nedbringe ungdomskriminaliteten som en effekt heraf. Målgruppe(r): Kriminalitetstruede børn og unge i boligområderne. Børn og unge hvor der kan spottes tidlige tegn på en negativ udvikling. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Der igangsættes hvert år individuelle udviklingsforløb med 20 sårbare/ kriminalitetstruede unge. 50 % af de unge, der opnås kontakt til, forventes at opnå tilknytning til foreningslivet eller fritidsjob. De sårbare eller kriminalitetstruede unge, som deltager i de kriminalpræventive aktiviteter, oplever sig inkluderet i fællesskaber og oplever at have opnået nye sociale/kulturelle/faglige kompetencer. Organisering, ansvar og rollefordeling: Projektmedarbejder i samarbejde med Center for Tværfaglig Forebyggelse. Projektmedarbejder i samarbejde med Center for Tværfaglig Forebyggelse. Center For Tværfaglig Forebyggelse i samarbejde med den/de professionelle, som har været involveret i projektet, foretager fokusgruppeinterview blandt de deltagende unge med henblik på at sikre læring om, hvilke konkrete projekter der virker. Rekruttering af de unge til aktiviteterne foregår via netværksmøderne. Ved observation af bekymrende adfærd blandt sårbare, kriminalitetstruede børn og unge er det et fælles ansvar blandt projektmedarbejdere og de kommunalfaglige nøglepersoner, at den unge informeres om og inddrages i de kriminalitetspræventive aktiviteter, fx lommepengeprojekt eller aktiviteter i fritids-og foreningslivet. På netværksmøderne drøftes opgaverne i forhold til ungegruppen, og ansvaret for opgaven fremadrettet fordeles blandt deltagerne. Helhedsplanens medarbejdere og SSP-sekretariat har sammen ansvar for at inddrage projektmedarbejdere og øvrige nøglepersoner. Projektmedarbejdere og kommunale nøglepersoner har ansvar for, dels at informere om børn og unge med risiko for at komme i en kriminel løbebane, dels at bakke op om og medvirke i indsatserne. På de kriminalpræventive netværksmøder vurderes det ligeledes, hvornår igangsættelse af særlige, akutte tiltag er relevant og nødvendig. Økonomien i denne akutte indsats skal drøftes løbende, idet der kun er afsat få midler i helhedsplanen til de akutte tiltag. 9

10 Forankring: Forankringen sker ved, at der bliver skabt en god praksis for koordinering og afholdelse af kriminalpræventive aktiviteter for børn/unge og familierne i lokalområdet, som kan videreføres efter helhedsplanens ophør. Forankringen sikres endvidere ved, at de frontpersonaler, som er medarbejdende på de forskellige aktiviteter, involveres i beskrivelsen af den konkrete aktivitet (hvad er formålet og hvad ønsker vi at opnå med aktiviteten), samt den efterfølgende evaluering (havde aktiviteten det forventede resultat), da dette sikrer, at den viden, som genereres på baggrund af tiltagene, inkorporeres hos de faggrupper, som til dagligt arbejder med målgruppen i området. Aktivitetsnavn: Løbende opkvalificering af områdets nøglepersoner Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Aktiviteten er (efter)uddannelse af nøglepersoner, herunder medarbejdere fra SSP-sekretariatet, beboerkonsulenter og driftspersonale/ejendomsfunktionærer/blå ressourcer, skoleledere, dagtilbudsledere, strategisk udvalgte ledere blandt de frivillige, repræsentanter fra helhedsplanens sekretariat i boligområdet. Opkvalificeringen kan eksempelvis være ift. phishing (IT kriminalitet) eller forebyggelse af radikalisering og ekstremisme eller andre relevante emner. Efter drøftelse på de kriminalpræventive netværksmøder tager SSP-sekretariatet initiativ til at afholde en årlig temadag. Det kan være oplæg ved intern eller ekstern underviser. Der afholdes ét årligt arrangement, som skal sikre opkvalificering inden for relevante emner. Endvidere skal denne opkvalificering facilitere netværkets fagpersoner og frivillige i området, hvilket kan understøtte den kriminalpræventive opgave. Formål: Det overordnede formål med aktiviteten er, at nøglepersoner i boligområdet opnår (ny) viden om kriminalpræventive indsatser generelt, men også viden om særlige fokusområder, som opstår i forbindelse med udvikling af ny form for kriminalitet. Aktiviteten skal dermed bevirke, at nøglepersonerne får en større og bredere viden om, hvad der virker inden for det kriminalpræventive arbejde, hvormed de bliver bedre rustet til det forebyggende arbejde med de udsatte børn/unge. Yderligere er formålet med aktiviteten, at nøglepersonerne uddannes sammen på tværs af faglighed og funktion, idet dette skaber fælles bevidsthed i den samlede kriminalpræventive indsats, ligesom det styrker samarbejdet mellem nøglepersoner og dermed bidrager til at opfylde formålet om at skabe et velfungerende samarbejde mellem boligforening, politi og kommunale indsatser om afdelingens kriminalitetstruede unge. Målgruppe(r): Målgruppen er medarbejdere fra SSP-sekretariatet, skoleledere, dagtilbudsledere, udvalgte repræsentanter fra de frivillige i området, projektmedarbejdere fra helhedsplanerne, beboerrådgivere/beboerkonsulenter og ejendomsfunktionærer mv. 10

11 Succeskriterier og datakilde for aktiviteten:(obs: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: At der afholdes 1 årligt opkvalificeringsforløb med kriminalpræventive temaer. Der deltager mindst 10 nøglepersoner i hvert arrangement. SSP sikrer, at der uddannes i nyeste viden indenfor SSP området. Datakilde: Projektmedarbejder og SSP udarbejder program for arrangement. Projektmedarbejder udarbejder fremmødelister. Logbog fra SSP sekretariatet. Organisering, ansvar og rollefordeling: Opkvalificeringsforløbet koordineres i samarbejde mellem SSP-sekretariatet og projektmedarbejdere fra helhedsplanerne. Koordineringen af opkvalificeringsforløbet sker sammen med øvrige tiltag i helhedsplanerne og i SSP sekretariatet. Tilbuddet udbydes til deltagerne på De Kriminalpræventive Netværksmøder. Foruden projektmedarbejder og SSP deltager driftspersonale, beboerrådgivere og beboerkonsulenter i denne aktivitet. Forankring: Forankringen sker ved, at der bliver skabt en god praksis for koordinering og afholdelse af temadage og andre arrangementer som kan bidrage til løbende at opkvalificere områdets nøglepersoner, som derved bliver mere kvalificeret til at spotte uhensigtsmæssige (nye) tendenser hos de unge, og handle på dem så hurtigt som muligt. Opkvalificeringen lagres hos områdets nøglepersoner, hvorfor de også vil kunne trække på denne efter helhedsplanens ophør. Endvidere bidrager temadagene/arrangementerne til at faciliterer relationer mellem områdets nøglepersoner som ikke ophører ved helhedsplanens udløb. 11