Master of Public Management (MPM) fra aug til aug på Syddansk Universitet

Transkript

1 Master of Public Management (MPM) fra aug til aug på Syddansk Universitet Organisationsteori Politologi og offentlig administration Socialøkonomi og -politik Ledelse Markedsforståelse og kommunikation Arbejds- og organisationspsykologi Sommeruniversitet og seminar Strategisk ledelse Organisatorisk forandring Retorik Studieophold i udlandet (Stockholm) Metodesamling Masterafhandling 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester

2 Masterafhandlingens omdrejningspunkter: A. Baggrunden for beskæftigelsesindsatsen i Danmark - historien - lovgivningen Den nuværende organisering B. Empiri - studieophold i Stockholm samt interviews Teori - Røvik - Kurt Klaudi Klausen Analyse C. Mine løsningsforslag på baggrund af analysen

3 FN-konventionen: Begrebet handicap er under udvikling. Et handicap er resultatet af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer handicappede i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. I konventionens artikel 27 siges om arbejde og beskæftigelse: - at deltagerstaterne skal sikre og fremme virkeliggørelsen af retten til arbejde også for handicappede, -at såvel den offentlige som den private sektor skal medvirke til at fremme beskæftigelsen af personer med handicap gennem foranstaltninger som fx positiv særbehandling og incitamentsordninger. Artiklen siger også, at der for personer med handicap skal fremmes ordninger for erhvervsmæssig og faglig revalidering og tilbagevenden til arbejde

4 Grundlovens 75 siger: Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

5 Bent Rold Andersen forsker, der tidligt (i 1963) anvendte begrebet Revalidering, som han definerede som foranstaltninger, der tager sigte på at kompensere et fysisk, psykisk eller socialt handicap, således at den handicappede så vidt det er muligt sættes i stand til at klare sig på lige fod med andre, herunder i erhvervsmæssig henseende. Arbejdsmarkedet som helhed Jobmuligheder i forhold til fx uddannelse og bopæl Jobmuligheder i forhold til helbred

6 Arbejdsmarkedet som helhed Den marginaliseredes erhvervsevne For at sikre optimal beskæftigelsesmæssig inklusion bør det fælles område i centrum udvides. Arbejdsmarkedets tilpasning Den marginaliseredes kompetencer Udvidet model vedr. forholdet mellem helbreds- og erhvervsmæssige begrænsninger og arbejdsmarkedets tilpasning

7 Op gennem 1980 erne og 1990 erne omstruktureres den traditionelle social- og arbejdsmarkedspolitik. Man talte om at gå fra en passiv linje til en aktiv linje. Man bevægede man sig fra Welfare (forsørgelse) til Workfare (aktivering)

8 Welfare (forsørgelse) Workfare (aktivering) Grundlag Rettighedsbaseret Rettigheder kombineret med pligter Funktion Socialisering Individualisering Mål Sikre leveniveau og dermed mulighed for reproduktion af arbejdskraften gennem deltagelse i masseforbruget Sikre arbejdsmarkedsintegration og dermed lavere offentlige socialudgifter og mindre pres på arbejdsmarkedet Middel Forholdsvis generøse forsørgelsesydelser Krav om deltagelse i ordninger, der øger de lediges chancer for at få et ordinært job Torfing 2004

9 Central eller decentral beskæftigelsesindsats? Tidligere i Danmark: For dagpengemodtagerne: Statslige AF ansvarlig for besk.indsatsen og opdelt i 14 AF-regioner For kontanthjælpsmodtagerne: De daværende 275 samt Københavns og Frederiksberg kommuner I dag det enstrengede system: For både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere: Kommunal opgave for de 98 kommuner Siden 2002: Mulighed for brug af anden aktør (private jobvirksomheder) I dag i Sverige: Central, statslig styret indsats for alle: Arbetsförmedlingen med lokale kontorer i de 290 kommuner og Samhall

10 I sin fremsættelsestale til det énstrengede system nævnte beskæftigelsesministeren bl.a.: Det foreslås, at det fremtidige beskæftigelsessystem indrettes som et enstrenget kommunalt system med en stærk statslig styring, der sikrer en sammenhængende national beskæftigelsesindsats. Et enstrenget kommunalt system vil gøre det muligt at fokusere beskæftigelsesindsatsen og ressourcerne. Det vil samtidig gøre det lettere for kommunalbestyrelsen og jobcenteret at planlægge og udføre en sammenhængende og målrettet beskæftigelsesindsats over for borgere og virksomheder. Lokalt vil der være én indgang i de kommunale jobcentre. Kommunerne overtager udgifterne til aktivering af forsikrede ledige, og de ledige bevarer deres nuværende rettigheder og pligter.

11 Det udsagn ville jeg undersøge ved hjælp af : 6 interviews: Jan Hendeliowitz, direktør for regionalt beskæftigelsescenter, Henrik Thøgersen, teamleder Jobcenter Guldborgsund, Susan Rostgaard og Birthe Jonassen, jobkonsulenter ansat hos anden aktør (Naesborg), Maarten van Engeland, direktør for ISS Danmark og Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer teoretiske overvejelser om decentraliseringen og hvilke argumenter, der lægges til grund for pr. august 2009 at nedlægge det statslige AF og lade det overgå til kommunale jobcentre teorier om institutionaliserede standarder og hvorledes organisationer opstår og ændres (Røvik) samt beskrivelse af beskæftigelsesindsatsen ud fra strategiske arenaer (Kurt Klaudi Klausen)

12 Nærmest enslydende svar: Det er underordnet om beskæftigelsesindsatsen er central, decentral, offentlig eller privat Blot den kunne blive kvalificeret, sammenhængende og koordineret! Men desværre også denne besvarelse fra respondenterne: Økonomi overstiger og styrer al faglighed

13 Specialiserede evidensbaserede ydelser Ydelser foretaget af generalister Sygehus Kommunens sundhedstilbud Almen praksis Kommunens socialforvaltning Kommunikationscenter Beskæftigelsesindsatsen Rehabilitering Revalidering Indsatser varetaget af henholdsvis specialister og generalister

14 Fem anbefalinger: Beskæftigelsesindsatsen

15 Beskæftigelsesindsats over for ledige med alene ledighed som problem Den generelle beskæftigelsesindsats foreslås uændret Beskæftigelsesindsats over for ledige med problemer udover ledighed Nyt: Specialiseret beskæftigelsesindsats varetaget af taskforcegruppe Forslag 1: Forslag til en fremtidig beskæftigelsesindsats ved hjælp af taskforcegruppe med forløbskoordinator

16 Sygdomsforløbets fase 1 og 2 Kommunens sundhedstilbud Forløbskoo ordinator specialpædagog gisk konsulent Socialforvaltning Kommunikationscenter Jobrekrutterings enhed Socialrådgiver Andre fx talepædagog neuropædagog fysioterapeut Specialiseret beskæftigelsesindsats Taskforcegruppe Specialiseret beskæftigelsesindsats udført ved hjælp af taskforcegruppe og forløbskoordinator

17 Forslag 2: Tværgående kommunikation og sammenhæng Bedre sammenhæng mellem arbejdsmarkedspolitik og socialpolitik Bedre samarbejde mellem virksomheder, fagforeninger og det offentlige. Evt. sociale partnerskaber? Eller OPP?

18 Forslag 3: Etablering af jobportal Sammenlægning af og Hvorved parterne (arbejdsgivere, jobcentre og marginaliserede) lettes i arbejdet med at etablere det bedste match.

19 Forslag 4: Fleksibel lovgivning I dag gælder den samme lovgivning vedrørende aktivering for alle. Dette kunne opfattes som, at alle behandles ens, men i realiteten betyder det, at alle ikke behandles ens. At behandle personer ens er netop at behandle dem forskelligt, når ikke alle har lige muligheder. Derfor: Drop de stive regler om 52 uger og de kravet om statsrefusion på henh. 65% og 35% og andre

20 Forslag 5: Informations- og kommunikationskampagne Inklusionspolitik skal bygge på oplysning og holdningspåvirkning Arbejdsgiveres og medarbejderes bevidsthed skal udvides Der skal skabes synlighed angående de muligheder der måtte være for ansætte marginaliserede medarbejdere.