Digitaliseringsstrategi for dagtilbud og skole Vejen Kommune

Transkript

1 D. 16. april 2013 Digitaliseringsstrategi for dagtilbud og skole Vejen Kommune 1

2 Indhold: Digitaliseringsstrategi for dagtilbud og skole Vejen Kommune... 1 Indledning... 3 Vision... 4 Mål... 4 Temaer på dagtilbudsområdet Infrastruktur It-udstyr... 5 Digitale læremidler... 6 Digitale læreformer... 6 IT til børn med særlige behov Digital kommunikation og videndeling... 7 Ledelse og styring... 7 Kompetenceudvikling... 8 Kultur... 8 Temaer på skoleområdet... 8 Infrastruktur og it-udstyr Infrastruktur It-udstyr... 9 Bring your own device (BYOD) Digitale læremidler Digitale læreformer IT til elever med særlige behov Digital kommunikation og videndeling Ledelse og styring Kompetenceudvikling Kultur Digital parathed

3 Indledning Overskriften for en mere inkluderende kultur i Vejen Kommunes institutioner er en styrkelse af den almene indsats og almenundervisningen ved at arbejde med kvalitetsudvikling af kerneydelsen i dagtilbud og skole. Børnenes læring skal være i centrum for alle aktiviteter i dagtilbuddet og i folkeskolen. Digitaliseringen spiller en afgørende rolle i den proces, da de er med til at skabe forandringer i den måde man tilrettelægger og udvikler læring og undervisningen. I dagtilbuddet skal digitaliseringen være med til at udvikle børnenes læring, og gøre dem fortrolige med digitale medier og udtryksformer. De digitale medier anvendes som redskaber, der understøtter den pædagogiske praksis. Barnet i dagpleje, vuggestue og børnehave oplever de digitale læremidler som udviklings og læringsredskaber på lige fod med andre pædagogiske redskaber, der stimulerer barnets nysgerrighed, udvikling og læring. Pædagoger kan ved hjælp af digitale medier udvikle nye udviklings- og læringsrum, som skaber nye veje til børnenes læringsmål. Digitale medier anvendes i forbindelse med aktivitet og bevægelse, såvel inde - som ude. Digitale medier kan anvendes som redskaber til at få øje på børn med behov for individuelle indsatser. I dagtilbuddet skal digitaliseringen være med til at udvikle børnenes læring, og gøre dem fortrolige med digitale medier og udtryksformer. I skolen skal udviklingen af digitale læremidler og digitale læreformer understøtte den fortsatte udvikling af skolen, ved at tilbyde en større bredde i undervisnings- og læringsformer. Og ved at inddrage mange forskellige medier og typer af enheder i undervisningen. It og medier og projektarbejde betyder, at både lærer og elev er på banen som didaktiske designere. Det er stærkt motiverende, når eleverne oplever, at deres viden og kompetencer inddrages i læringsmiljøer. Men samtidigt er digitaliseringen en løbende og foranderlig proces, som stiller krav til alle deltagere om udvikling og forandring. Vi kan ikke bare tænke på digitaliseringen af undervisningen som et skift fra A til B. For når vi som kommune når til B, er udviklingen allerede nået videre til C eller D (Claus Svold, direktør for børn og unge Vejle kommune) Arbejdsgrupper Digitaliseringsstrategien på skoleområdet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af følgende medlemmer: Jan Asklund, Afdelingsleder - Grønvangskolen Anders Jørgensen, Afdelingsleder - Rødding skole Birgitte Hansgaard, Skoleleder - Føvling skole Allan Søgaard, Afdelingsleder Østerbyskolen Svend Faurholt, Skoleleder Bække skole 3

4 Nanna Søllingvrå Sørensen, Dagtilbud & Skole Kirsten Busk, Dagtilbud & Skole Mads Skuldbøl Nielsen, Dagtilbud & Skole På dagtilbudsområdet bygger strategien på deltagelse i et netværk i KL regi om læring i dagtilbud understøttet at it. Netværket har hen over efteråret 2012 holdt fem møder. De 14 kommuner har deltaget med mellem seks og ti deltagere til hvert møde. Vejen kommune har deltaget med 10 personer bredt repræsenteret af ledelsen for dagtilbuds- og Skoleafdelingen, udviklingskonsulenter, dagplejeleder og områdeledere. Vision Visionen for anvendelsen af teknologi i Vejen Kommune skal sikre en reflekteret og relevant anvendelse af IT og medier i forhold til børnenes læring. Det er vigtigt at have fokus på lærings og udviklingsperspektiverne i teknologien - fremfor teknologien selv. Visioner: Institutionerne anvender teknologi for at øge børnenes/elevernes læring og dermed udvikle mere kompetente børn og unge Alle ledere og medarbejdere har viden om og kompetence til at udnytte teknologi i alle forhold Institutionerne involverer børnenes kompetencer for at sikre øget lyst til læring. Anvendelsen af teknologi er med til at skabe bedre målbare resultater. En øget læring og forandrede læringsformer skaber en øget uddannelsesparathed. Mål På dagtilbudsområdet er de overordnede mål, at styrke videndeling, kommunikation og forældre-samarbejde gennem udbygning af fælles digitale platforme udvikle digitale læringsformer ved at etablere fleksible læringsrum, med adgang til relevant udstyr de digitale læremidler understøtter nytænkningen af arbejdet med de 6 læreplanstemaer, børnemiljøvurderingen og arbejdet med børn med særlige behov På skoleområdet er det overordnede mål implementeringen af Vejen Kommunes og KL s digitaliseringsstrategi. Alle elever har i 2015 adgang til en digital enhed i hele skoletiden. Alle institutioner senest d. 1/ har beskrevet og udarbejdet handleplaner og principper for den digitale indsats. Indsatserne skal implementeres i løbet af Alle institutioner arbejder hen i mod niveau 4 i Det Digitale Råds selvevalueringsværktøj 1 på de 5 områder i Se afsnit om digital parathed 4

5 Temaer på dagtilbudsområdet De nedenstående temaer tager afsæt i det notat, der blev udarbejdet i det KL netværk, vi deltog i efteråret I dette notat formuleres følgende overordnede mål for digitaliseringsindsatsen i dagtilbud: At børn i dagtilbud udvikler kompetencer indenfor informationssøgning, kritisk sans, analyse, formidling og samarbejde, så de i højere grad får mulighed for at blive producenter frem for konsumenter af digitale medier. Ved at fokusere på udvikling af disse kompetencer bygges bro til børnenes skolestart, idet samme kompetencer videreudvikles i skolen. At digitale medier kan være med til at videreudvikle og nytænke arbejdet med de 6 læreplanstemaer, børnemiljøvurderingen og arbejdet med børn med særlige behov. At vi eksperimenterer, så vi får ny viden om, hvordan vi kan indrette læringsmiljøer, så børnene udvikler digitale mediekompetencer på en naturlig og integreret måde i hverdagen. At de digitale medier kan udvide vores faglige redskaber og vores måde at reflektere over praksis på. Temaerne er beskrevet og efterfulgt af refleksionsspørsmål, som danner udgangspunkt for institutionernes arbejde med konkrete handleplaner. 1. Infrastruktur Udbygningen af det trådløse netværk bliver sendt i udbud medio 2013 og arbejdet bliver i gangsat fra sommeren 2013 og forventes afsluttet senest i starten af Konkret indrettes It infrastrukturen på følgende måde i dagtilbuddet i Vejen Kommune jf. Kommunernes Landsforenings anbefalinger 2 (uddrag): 1. Trådløse net er etableret i alle kommunens dagtilbud 2. Egne digitale enheder: børn, forældre, pædagogiske medarbejdere og ledelsers egne digitale enheder samt de fælles digitale enheder i dagtilbuddet skal kunne logges på de trådløse netværk. It arkitekturen tager hensyn til de forskellige typer udstyr. 3. Fleksibel kapacitet: Der er adgang til det trådløse netværk i dagtilbuddet, og brugerne af netværket skal kunne bevæge sig rundt uden at miste netadgangen. Der er fokus på, at der kan være fysiske områder i dagtilbuddet, hvor der samles flere personer ad gangen, og derfor er behov for yderligere netkapacitet. 4. Adgangen fra dagtilbuddet til internettet må ikke være en flaskehals, da der skal kunne anvendes, sendes og hentes levende billeder til didaktisk og pædagogisk brug. 5. Print: Brugere har adgang til print indenfor et begrænset omfang. 2. It-udstyr Tablets Anvendelsen af tablets (ipad) er i stærkt vækst i daginstitutioner også i Vejen Kommunes Dagtilbud. Mange af Vejen Kommunes Dagtilbud har anskaffet tablets til både børne- og voksenbrug. 2 Notat: Anbefalinger til It infrastruktur i folkeskolen. Kommunernes Landsforening d. 2. juli

6 Udgangspunktet er, at tablets skal ikke overtage andre former for leg og læring. Tablets er et pædagogisk supplement i børnenes hverdag. Her bliver børnene introduceret til tablets, de får mulighed for at afkode brugen af mediet, øve sig, blive fortrolige dermed og derigennem udvikle digitale kompetencer. Med tablets lærer børnene samtidig at forholde sig til it. IT-kasser Vejen kommune har indkøbt 2 IT-kasser med forskellige medier. Kasserne kan lånes via pædagogisk central. Kasserne indeholder bl.a. tablets (ipad) 2, Tuff-Cam 2 børnecamera, Easy-speak børn/voksen, Easi-scope 2 mikroscop, Kamera, Mini stativ, Mini projektor, Talking Photo Album. Digitale læremidler Hvilket udstyr skal være til rådighed for at kunne anvende digitale medier? Hvordan vurderes digitale medier, når der skal indkøbes nyt? Hvordan understøttes implementeringen af digitale medier i det daglige arbejde med f.eks. læreplaner og børnemiljøvurderinger? Digitale læreformer Hvordan sætter vi gang i udviklingen af læreformer, som understøtter de digitale muligheder? Hvordan arbejder vi med digitale læringsmål? Se Fig. 1, s. 12 IT til børn med særlige behov. Digitale læremidler er som udviklings - og læringsværktøjer for børn og unge med særlige behov essentielle i det pædagogiske arbejde. Digitale læremidler anvendes derfor bredt i det daglige pædagogiske arbejde. De digitale medier gør en forskel for børn og unge med specialpædagogiske behov i dagtilbuddet, da de gradvist kan fremme barnet mulighed for øget selvhjulpenhed med højere livskvalitet som følge. Digitale medier som kompenseringsværktøj forekommer eksempelvis som struktureringsværktøj i forhold til dagens program. De motiverer til kreative læringsprocesser, hvor anvendelse af levende billeder og lyd giver børnene mulighed for at udforme læringsprodukter på lige fod 6

7 med almengruppen af børn, og som et adaptivt træningsværktøj, der i spilform motiverer barnet til yderligere læringsaktiviteter. Endvidere rummer de digitale medier mulighed for sprogstimuleringsaktiviteter for de flersprogede børn. En systematisk anvendelse af kompenserende IT værktøjer vil styrke inklusionen af børnene. Det er derfor vigtigt, at der er en bred pallette af IT hjælpemidler til rådighed i det specialpædagogiske tilbud. Hvilke øvrige digitale redskaber kræves der til elever med særlige behov? Hvordan giver vi medarbejderne mulighed for at tilegne sig de nødvendige særlige kompetencer til området? Hvordan sikrer vi et godt overblik over de mange IT muligheder der er på området til børn med særlige behov? Digital kommunikation og videndeling Der etableres en digital platform / forældreintra. Udbudsmateriale er under udarbejdelse og det forventes at bliver sendt i udbud medio 2013 med efterfølgende opstart efterår/vinter Forældreintra kan også anvendes til at løse en del af de administrative opgaver i hverdagen, f.eks. kan forældrene selv melde tilbage om barnets komme/gå tider, sygdom og ferie, og personalet kan give besked om aktiviteter i børnehaven. På sigt kan it-værktøjer gøre det muligt for pædagogisk personale på tværs af dagtilbud at deltage i netværk og dele pædagogiske aktiviteter. Hvilke krav skal vi stille til den (eller de) fælles platform(e), vi skal anvende? Hvordan understøtter vi videndeling fra medarbejder til medarbejder? Hvordan understøtter vi videndeling mellem institutionerne? o På medarbejderniveau o På ledelsesniveau Ledelse og styring Ledelser i dagtilbuddet er ansvarlige for det strategiske arbejde med at forandre/forankre den didaktiske kultur og implementere en it didaktisk udviklings- og læringskultur i dagtilbuddet. Ledelsens engagement og involvering er væsentlige i implementeringen af it. Det er derfor vigtigt at ledelsen går forrest og fastsætter mål for arbejdet med it i dagtilbuddene. For at lederne kan gå forrest, skal de regelmæssigt opdateres og have den nyeste viden om mulighederne ved brugen af it. Anbefalinger 1. Dagtilbudsledelsen fastsætter mål for brug af it i pædagogiske aktiviteter 7

8 2. Dagtilbudsledelsen fastsætter mål for kompetenceudviklingen 3. Dagtilbudsledelsen evaluerer og følger op på anvendelsen af it i de pædagogiske aktiviteter Kompetenceudvikling Det er, mens børnene er små, at deres grundlag for fremtiden bliver skabt. Næsten alle børn i Danmark går i dagtilbud. Det er derfor afgørende, at de voksne i dagtilbud arbejder med børns læring og udvikling, så alle børn bliver rustet til et godt liv i fremtidens samfund. Det er nødvendigt, at de voksne aktivt påvirker børns livsforløb. Alt pædagogisk personale skal derfor have kendskab til og anvende it dagligt. It-udstyr er et pædagogisk redskab, som skal anvendes sammen med børnene og til videndeling. Det pædagogiske personale som i dag ikke er trygge ved anvendelsen af it-udstyr skal gøres fortrolige med udstyret gennem daglig brug. En måde at arbejde med digital kompetenceudvikling på er gennem inspiration og uddannelse af superbrugere. Ved at udnævne digitale forandringsagenter 3 kan udvalgte medarbejdere skabe eksemplariske forløb, som kan vejlede kolleger til at anvende de digitale muligheder. Hvordan giver vi medarbejderne mulighed for at tilegne sig de nødvendige kompetencer? Hvilke krav skal der stilles til alle medarbejderes kompetencer? Hvordan inddrager vi børnenes kompetencer? Hvordan skaber vi inspiration og udvikling på tværs af områderne? Kultur Der er behov for at skabe en kultur, som i langt højere grad er præget af digitale medier. De digitale arbejdsformer skal være en ligeså naturlig del af kulturen som andre arbejdsformer. Hvordan bliver digitale medier en integreret del af dagtilbudskulturen? Hvordan oplever børnene en digital forandring? Hvordan har de enkelte dagtilbud en tydelig it- og mediekultur som en naturlig del af den generelle dagtilbudskultur? Temaer på skoleområdet Nedenstående temaer tager udgangspunkt i punkterne fra KL s digitaliseringsstrategi og områderne i faghæfte 48. Hvert tema er beskrevet og efterfulgt af refleksionsspørgsmål, som danner udgangspunkt for institutionernes arbejde med handleplaner og principper: Infrastruktur og it-udstyr 3 En digital forandringsagent er en medarbejder som er ambassadør for digitaliseringsområdet og som er særligt uddannet til opgaven. (jf. inklusionsagenter osv. ) 8

9 Digitale læremidler Digitale læreformer IT til elever med særlige behov. Digital kommunikation og videndeling Ledelse og styring Kompetenceudvikling Kultur Infrastruktur og it-udstyr Et vigtigt forhold for at kunne digitalisere undervisningen er, at der er en velfungerende IT infrastruktur, og at der er det nødvendige antal digitale enheder til rådighed. Der vil i den kommende periode blive investeret mange ressourcer i infrastruktur og it-udstyr. 1. Infrastruktur Alle elever skal kunne medbringe 2 digitale enheder, som skal have en stabil trådløs adgang til internettet. Derfor vil det trådløse net blive opgraderet, så netværket har den nødvendige kapacitet til at håndtere de øgede krav. Samtidig skal den nuværende infrastruktur gennemgås så det også sikres, at der ikke er problemer med fiberforbindelser eller udstyr, som kan give kapacitetsproblemer på det trådløse netværk. Udbygningen af det trådløse netværk bliver sendt i udbud i foråret 2013, og arbejdet bliver igangsat fra sommeren 2013 og forventes afsluttet senest i starten af Vejen kommunes skoler er forbundet med kommunens eget fibernet og med fælles adgang til servere og internet. Der er ca. tilsluttet 1700 pc er og 200 ipads. Dertil kommer elevernes eget udstyr. 2. It-udstyr Alle elever skal råde over en digital enhed til brug i undervisningen. Denne enhed kan enten være én eleven selv skal medbringe, eller den kan stilles til rådighed af skolen. Dog er der ikke økonomiske ressourcer til, at alle elever kan få stillet udstyr til rådighed af skolen. Så en stor del af eleverne må formodes at kunne medbringe eget udstyr. Det er fortrinsvist de ældste elever, som i dag har eget digitalt udstyr. Der vil derfor være et behov for, at skolerne stiller udstyr til rådighed eleverne i fase 1, og at eleverne i stigende omfang selv medbringer udstyr fra fase 2. I fase 3 må det forventes, at hovedparten af eleverne selv medbringer udstyr. (se afsnittet Bring your own device ) 9

10 Det er også hensigtsmæssigt, at elever, som skal anvende specialpædagogiske hjælpemidler, får stillet IT udstyr til rådighed, da en del af hjælpemidlerne stiller særlige krav til udstyret. Hvordan skal fordelingen mellem skolens udstyr og elevernes eget udstyr være? Hvilke årgange skal opfordres til selv at medbringe udstyr? Hvilket udstyr skal skolerne anskaffe? Hvilke problemstillinger skal håndteres i forbindelse med elevernes eget udstyr? (der laves en central beskrivelse) o Tekniske problemer/ support o Forsikring o Opladning/ strøm o Opbevaring o Programpakker o m.v. Kommunal anbefaling: Det anbefales, at der i fase 1 stilles tablets til rådighed for eleverne. Der udvikles mange læringsapps til tablets, og disse er for største delens vedkommende rettet mod fase 1. I fase 2 og fase 3 vil en kombination af tablets, pc er og elevernes eget udstyr give forskellige muligheder for brug af IT. Dog er der stadig brug for pc er til afvikling af Nationale test og afgangsprøver. Supportopgaven: Der bør ske en fuld opdeling af den pædagogiske og den tekniske IT support. Dette skal ske for både at styrke den pædagogiske og didaktiske IT vejledning, men samtidig også for at sikre, at de nødvendige tekniske ressourcer er til rådighed for skolerne. Der er på flere skoler gode erfaringer med at have tilknyttet teknisk uddannet IT personale. Der skal samtidig sikres, at de nødvendige ressourcer er til stede, for at der kan leveres et realistisk niveau på it supporten Denne problemstilling indgår i den kommunale digitaliseringsstrategi og vil blive beskrevet der. Bring your own device (BYOD) En meget stor del af specielt de ældste elever råder allerede over eget IT udstyr, og det medbringes allerede i et vist omfang på skolerne. Når alle elever skal råde over digitale enheder, er det naturligt, at eleverne ønsker at anvende deres eget udstyr såvel på skoler som derhjemme. Skolens opgave bliver i dette tilfælde at sikre gode forhold for elever, som selv medbringer digtalt udstyr. Det skal båd være nemt og hurtigt at logge sig på skolens netværk, der skal 10

11 være skabe til opbevaring og strømfaciliteter til rådighed, og der skal være adgang til print, drev og skolens øvrige digitale faciliteter i størst muligt omfang. Når eleverne selv medbringer udstyr, bliver det svært for skolen at forudsige, hvilket udstyr der skal anvendes i undervisningen. Det er derfor vigtigt, at der stilles krav til leverandører af digitale læremidler om fuld funktionalitet på tværs at platformene. Alle læremidler skal kunne anvendes ved hjælp af en browser og må ikke være begrænset at forskellige teknologiske muligheder på forskellige enheder. For at få flest mulige elever til selv at medbringe udstyr er det vigtigt, at der etableres en god dialog med forældrene. Skolebestyrelserne skal inddrages i arbejdet og formulere principper for skolens IT anvendelse. Samtidig er det vigtigt, at der er klarhed over, hvilken hjælp elever kan forvente at modtage i forbindelse med det medbragte udstyr. Lærerne kan generelt ikke forventes at kunne afhjælpe tekniske problemer på eleverne eget udstyr. Og det bør derfor indgå i dialogen med forældrene, i hvilket omfang elever kan forvente at få hjælp til tekniske problemstillinger på skolen. Da det ifølge loven skal være gratis at deltage i skolens undervisning, skal der også fortsat være IT udstyr til rådighed til de elever, som ikke selv medbringer udstyr. Digitale læremidler I dag udgør bøger og analoge medier den største del skolernes budgetter til læremidler. Men den øgede anvendelse af digitale medier gør elever og lærere mere fortrolige med digitale arbejdsformer. Denne udvikling vil afspejles i anvendelsen af læremidler, således at der vil ske en øget anvendelse af digitale læremidler. Hvilket udstyr skal være til rådighed for at kunne anvende digitale læremidler? Hvordan vurderes digitale læremidler, når der skal indkøbes nyt? (se modeller på læremiddel.dk) Hvordan understøttes implementeringen af digitale læremidler i undervisningen? Digitale læreformer I takt med at digitaliseringen gør undervisningen mere uafhængig af tid og sted, kan de traditionelle undervisningsformer udvikles og suppleres med f.eks. mere individuelle forløb eller undervisning på tværs af årgange, klasser eller skoler. Der er også et stort behov for at have platforme, som understøtter udviklingen af læreformerne. Hvis undervisninger bliver mere uafhængig af tid og sted, er der behov for at kunne skabe læringsforløb, som kan håndteres af både lærere og elever. Så der er behov for et mere avanceret LMS (learning mangement system) end de faciliteter, som elevintra i dag kan tilbyde. 11

12 Hvordan sætter vi gang i udviklingen af læreformer, som understøtter de digitale muligheder? Hvordan arbejder vi med digitale læringsmål? Fig. 1: IT til elever med særlige behov. De digitale læremidler og digitale læreformer giver gode muligheder for at støtte børn/elever med særlige behov. De mere individualiserede forløb kan tilgodese individuelle behov og være med at skabe en mere tilpasset læring. En systematisk anvendelse af kompenserende IT værktøjer vil styrke inklusionen af eleverne. Også i forhold til elever i specialpædagogiske tilbud skal IT spille en vigtig rolle i forhold til at styrke den enkelte elevs muligheder for læring. Det er derfor vigtigt, at der er en bred pallette af IT hjælpemidler til rådighed i det specialpædagogiske tilbud Hvilke øvrige digitale redskaber kræves der til elever med særlige behov? Hvordan giver vi medarbejderne mulighed for at tilegne sig de nødvendige særlige kompetencer til området? 12

13 Hvordan sikrer vi et godt overblik over de mange IT muligheder, der er på området til børn med særlige behov? Digital kommunikation og videndeling De digitale platforme på skolerne er allerede meget udbyggede. Skoleintra anvendes i stort omfang til kommunikation og videndeling. Dog er kommunikationen mellem lærerne og mellem lærer og forældre mere udbredt end anvendelsen af elevintra som LMS platform mellem lærere og elever. Der vil fremover være behov for en digital platform, hvor fagteam kan lægge fælles undervisningsforløb, pædagogiske aktiviteter, oplæg, optagelser, m.v. til brug for alle lærere og pædagoger Hvilke krav skal vi stille til den (eller de) fælles platforme vi skal anvende? Hvordan faciliteres arbejdet med digitalisering af fælles undervisningsforløb, pædagogiske aktiviteter, m.v.? Hvordan understøtter vi videndeling fra lærer til lærer? Hvordan understøtter vi videndeling mellem skolerne? o På elevniveau o På lærerniveau o På ledelsesniveau Ledelse og styring Undersøgelser viser, at det er vigtigt med ledelsesfokus på digitaliseringen af undervisningen. IT skal være en vigtig del af læringen, og lærere/ pædagoger skal opleve et positivt udbytte ved anvendelse af IT i undervisningen. Det er derfor vigtigt, at der sikres en optimal udnyttelse af potentialet anvendelsen af IT. Hvordan skaber ledelsen rammerne for en god it-kultur på skolerne? Hvordan sikrer ledelsen en positiv anvendelse af it i undervisningen? Hvilke mål skal fastsættes for it i undervisningen? Kompetenceudvikling Det er vigtigt, at medarbejderne har de nødvendige didaktiske kompetencer for at kunne anvende IT i undervisningen. Udover grundlæggende it- og mediekompetencer skal medarbejdere også kunne tilrettelægge lærings- og udviklingsforløb, som understøttes af digitale læremidler og læreformer. 13

14 En måde at arbejde med digital kompetenceudvikling er gennem inspiration og uddannelse af superbrugere. Ved at udnævne digitale forandringsagenter 4 kan udvalgte medarbejdere skabe eksemplariske forløb, som kan vejlede kolleger til at anvende de digitale muligheder. På samme måde kan elevernes kompetencer udnyttes ved at etablere mediepatruljer på skolerne. De kan styrke videndelingen mellem eleverne og inspirere andre elever og lærere til nye og kreative udnyttelser af digitale læremidler i undervisningen. Hvordan giver vi medarbejderne mulighed for at tilegne sig de nødvendige kompetencer? Hvilke krav skal der stilles til alle medarbejderes kompetencer? Hvordan inddrager vi elevernes kompetencer? Hvordan skaber vi inspiration og udvikling på tværs af skolerne? Kultur Der er behov for at skabe en uddannelseskultur, som i langt højere grad er præget af digitale læremidler og læreformer. De digitale arbejdsformer skal være en ligeså naturlig del af kulturen som andre arbejdsformer. Hvordan bliver digitale læremidler og digitale læreformer en integreret del skolekulturen? Hvordan oplever eleverne en digital forandring? Hvordan har skolerne en tydelig it- og mediekultur, som en naturlig del af den generelle skolekultur? Digital parathed Det digitale råd har udviklet et selvevalueringsværktøj, som kan afdække, i hvilken retning en indsats på en institution bør fokuseres. Indenfor 5 temaer skal der besvares 5 spørgsmål om holdninger og parathed til digitaliseringen af skolen: Ledelse og rammevilkår Skolens ressourcer Undervisning i praksis Elev-perspektiv Organisation Der er mulighed for at sammenligne resultater med andre skoler. 4 En digital forandringsagent er en medarbejder som er ambassadør for digitaliseringsområdet og som er særligt uddannet til opgaven. (jf. inklusionsagenter osv. ) 14

15 Værktøjet kan findes på: selvevaluering.cedi.dk 15