THE MISSING LINK Fokus på Femernforbindelsen

Transkript

1 UGE 37 * 2017 * 1. kvartal * 4. Årgang ORIENTERING OG DEBAT OM TRANSPORT * LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I EU THE MISSING LINK Fokus på Femernforbindelsen Af chefredaktør Knud Meldgaard Illust. Femern Info Det er svært, at spå om fremtiden, sagde den kloge Storm P., men det afholder ikke enkeltpersoner, virksomheder og organisationer fra, at udtale sig om den kommende Femern-forbindelse. Positivt eller negativt. Disse udtalelser kan være både informative og underholdende, men bærer ofte præg af et ringe kendskab til faktiske forhold i jernindustrien eller måske et stærkt ønske om, at sætte forbindelsen i et dårligt lys. Ingen nævnt, ingen glemt. Det er denne redaktørs klare opfattelse, at interessen for den kommende Femern-forbindelse kan ligge på et meget lille sted hos befolkningen i både Nordtyskland, Sverige (Skåne) og Danmark uagtet, at det netop er befolkningen i disse områder, der vil få størst gavn af forbindelsen og hele den synergi, der ligger implicit i projektet. Den manglende interesse skyldes primært to ting: 1) Politikerne har ikke lagt nogen væsentlig entusiasme for dagen i forhold til projektet, hvilket primært skyldes, at politikere er valgt for fire år ad gangen og hvem interesserer sig for et hul under vandet mellem Lolland og en tysk ø?, som en politiker sagde til undertegnede for år tilbage. 2) At Femern-administrationen selv ikke i tilstrækkelig grad har lagt sig i selen for at sælge projektet til HELE den danske befolkning, men, primært pga. tvivl om datoen for igangsættelse af projektet, mm. har valgt, at ligge lavt. Denne redaktør og redaktionen bag TRANSEUROPA har været med i broprojekter (Storebælt og Øresund) siden midten af 90 erne, hvor vi i fem år frem til 2002 udgav ØRESUNDSMAGASINET på Sjælland og i Skåne,(ØresundsRegionen) og undertegnede huserede også på Tv om Øresundsforbindelsen, så vi mener, i al beskedenhed, at vide en del om forbindelser og vi anser, uden skygge af tvivl, Femernforbindelsen for at være The Missing Link mellem Skandinavien og Sydeuropa. Vi drømmer om, at kunne køre højhastighedstog fra Haparanda, i Nordsverige, til Palermo, på Sicilien, (når italienerne får snøvlet sig til at bygge den bro over Messina-strædet. Et projekt som danske COWI er stærkt involveret i) og vi

2 Adm. direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development ser da gerne Gyllenhammers gamle drøm om at køre Volvoer på tog fra Sverige til kunderne nede i Europa. Femern-forbindelsen er et godt projekt, ikke mindst fordi det er et grønt projekt, og det er jo ikke kun Volvoer, der kan køres på tog, så med en fast forbindelse til kontinentet er der ingen tvivl om at flere vil satse på togtransport, en transportform, der i mange år har ført en noget tilbagetrukket tilværelse fordi politikerne på Christiansbog har udsultet den kollektive trafik, til fordel for mere asfalt. - Kan du ikke lide lastbiler, Meldgaard?, spurgte en stor vognmand mig på en trafikkonference. Jo, det kan jeg da. Ikke mindst fordi den danske lastvognspark bliver mere og mere moderne og dermed også mere miljøvenlig, så ikke et ondt ord om lastbiler, men jeg erkender, at mit hjerte slår for jernbanen, der skranter svært pga.bevidst dårlige politiske beslutninger på Christiansborg. Det er fint med gummihjul Nu vil vi så, i løbet af efteråret, bringe en række artikler under titlen: Fokus på Femern-forbindelsen, hvor vi vil orientere bredt om forbindelsen. Ikke så meget om hvor stor den bliver, hvor lang, bred og høj, men mere om den samfundsmæssige gevinst og hele økonomien i projektet. Vores ankermand og tovholder hos Femern-forbindelsen bliver adm.direktør Stig Rømer Winther fra Fonden Femern Belt Development, der også lægger ud med en artikel i næste udgave af TRANSEUROPA, og ugen efter bringer vi en stor artikel/interview, som undertegnede netop har lavet med Stig Rømer Winther. Senere på året vil vi bringe artikler og interviews med både venner og fjender og, naturligvis, med flere af de politikere og organisationsfolk, der til dagligt beskæftiger sig med projektet. I Den forbindelse er det vigtigt, at understrege, at alle, der føler trang til at ytre sig, positivt eller kritisk, er meget velkomne til at deltage i debatten. Mere gods på tog vil give en bedre økonomi og et bedre miljø

3 Fokus på Femern-forbindelsen: ER SCANDLINES KLAR TIL SALG? Udfordringen fra den kommende Femern-forbindelse kan blive for stor Efter 10 års ejerskab overvejer kapitalfonden 3i nu, at sælge deres aktier i Rederiet Scandlines, det skriver bl.a. hjemmesiden Inside Busines, der også pointerer, at det er afgørende for en salgsproces, at planerne mht. Femern-forbindelsen er udskudt til Netop Femern-forbindelse har været den store hurdle for et evt. salg, men med en forventning om at forbindelsen først åbner i 2028 vurderer 3i, at det vil være en større efterspørgsel på aktierne, hvilket kan medvirke til at presse prisen op på 15 mia. kr., som 3i gerne vil have for Scandlines. Også DFDS har været nævnt som en mulig ny ejer af Scandlines. - Vi har også hørt, at ejerne gør sig tanker om et salg. Vi kiggede senest på Scandlines i Dengang var der nogle interessante ting for os. Den problematik er ikke længere højaktuel, siger DFDS koncernchef, Niels Smedegaard til Inside Business og fortæller videre, at DFDS gav et bud på Scandlines i forbindelse med at 3i s tidligere medinvestor Allianz solgte sine aktier i Vi kigger hele tiden efter opkøb, men i dag står Scandlines ikke helt så højt på ønskelisten, siger koncernchefen til Inside Business Lavere broafgifter indgår i regeringens transportpolitiske udspil til finansloven FOKUS PÅ MOBILITET Bedre og billigere mobilitet med regeringens finanslovsudspil Lavere broafgifter, højere hastigheder hvor det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt og mere plads til bilerne på den Fynske Motorvej. Det er nogle af regeringens vigtigste transportpolitiske udspil til efterårets finanslovsforhandlinger.

4 Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) glæder sig over tiltagene: - Jeg er rigtig glad for, at vi i regeringen nu sætter fokus på mobiliteten og gør det lettere og billigere for danskerne at komme frem. - Det betyder både meget for erhvervslivet og for private, som skal til og fra arbejde, eller som skal besøge familie og venner, at det nu bliver 25 % billigere at krydse Storebælt. - Samtidig vil vi gøre noget ved trængslen på E20 ved at tage nødsporet i brug i myldretiden, indtil vi kan finde pengene til en permanent udvidelse af den vestfynske motorvej, og vi sætter gang i en VVMundersøgelse af en udvidelse af E45 fra Skanderborg Syd til Vejle og fra Aarhus Syd til Aarhus Nord, hvor bilisterne i dag også bruger alt for meget tid på at holde i kø. Regeringens finanslovsudspil på transportområdet indeholder desuden en pulje på 26 mio. kr. til støjbekæmpelse og højere hastighedsgrænser fra 80 til 90 km/t på udvalgte landevejsstrækninger og fra 110 til 130 km/t på udvalgte motorvejsstækninger, hvor det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt. FAKTA: Regeringens udspil til finanslovsforhandlingerne på transportområdet indeholder: Nedsættelse af broafgiften på Storebæltsforbindelsen på 25 % over 3 år / 48 mio. kr. til en VVM-undersøgelse af en udvidelse af E45 fra 4 til 6 spor fra Aarhus Nord til Aarhus Syd og fra Skanderborg Syd til Hornstrup ved Vejle / 231,4 mio. kr. til klargøring og ibrugtagning af nødspor i myldretiden på E20 mellem Nr. Aaby og Odense V / 93,6 mio. kr. til forhøjelse af hastighedsgrænserne på udvalgte landevejs- og motorvejsstrækninger fra 80 til 90 km/ (på landevej) og fra 110 til 130 km/t (på motorvej) Der opsættes autoværn, fjernes faste genstande og etableres rumleriller ind mod midterrabatten på de udvalgte motorveje og landeveje, så det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt at hæve hastighedsgrænserne / 26 mio. kr. til en pulje til støjbekæmpende foranstaltninger. Nu vil Copenhagen Malmö Port CMP) forlænge den nye krydstogtkaj i København for at bygge yderligere en terminal med plads til dobbelt så store fartøjer. Foto: News Øresund KØBENHAVN KAN FÅ DOBBELT SÅ STOR KRYDSTOGTTERMINAL I 2014 blev den nye krydstogtkaj i København indviet med plads til tre store krydstogsfartøjer. Nu vil Copenhagen Malmö Port (CMP) forlænge den for at bygge yderligere en terminal med plads til dobbelt så store fartøjer. Samtidigt satser havnen og turistaktørerne på at lokke krydstogtsgæsterne til at gå fra borde men uden at forstyrre byens beboere. Udviklingen i krydstogtsbranchen peger i retning af større både og priser som gør at mange flere har råd til at tage på krydstogt. Selvom det altså ikke er længe siden den svensk-danske havneoperatør indviede den seneste krydstogtkaj, så er der ifølge CMP behov for en ny terminal allerede nu for at kunne tage imod de største fartøjer. Det er hvad vi tror det vil kræve at den her destination fremover, sagde Ulrika Prytz Rugfelt, kommunikationschef for CMP, ved et netværksmøde med Øresundsinstituttet torsdag. Kilde: News Øresund

5 Folk i farten: NY ADM. DIREKTØR FOR COPENHAGEN MALMÖ PORT Efter dansk-svenske Copenhagen Malmö Ports tidligere adm. direktør Johan Röstin blev udnævnt til ny adm. direktør for HH-Ferries har havneoperatørens bestyrelse nu udnævnt Barbara Scheel Agersnap til ny adm. direktør. Hun blev rekrutteret til CMP som viceadministrerende direktør for to år siden, og har tidligere arbejdet som Executive Director ved Innovation Centre Danmark i Shanghai og har en MBA fra IMD i Lausanne. Samtidig har Copenhagen Malmö Ports finanschef Jonas Arkestad fået udvidet sit ansvar og bliver nu vice administrerende direktør. Kilde: News Øresund Folk i Farten: NY TOPCHEF FOR BLUE WATER SHIPPING Det bliver 51-årige Søren N. Thomsen, der skal afløse firmaets grundlægger og nuværende topchef Kurt Skov Søren N. Thomsen glæder sig naturligvis til at blive topchef for en af Danmarks største transport- og logistikvirksomheder. - Blue Water er en utrolig spændende virksomhed med en unik og stærk kultur. Det er imponerende, hvad Kurt har formået at bygge op fra bunden, og jeg ser det som en ære at få mulighed for at være med til at føre Blue Water videre, siger Søren N. Thomsen, og fortsætter: - Jeg ser frem til et godt samarbejde med en masse kompetente og engagerede kolleger og sammen skabe gode resultater. Jeg håber, jeg kan tilføre stabilitet og yderligere profitabel vækst gennem stærkt samarbejde på tværs af organisationen og medvirke til at styrke holdånden yderligere. Du kan læse hele historien på: hvorfra ovenstående er sakset Dødsfald: Formand for Banebranchen Hanne Nybo Johansen Formand for Banebranchen, civilingeniør Hanne Nybo Johansen (født 1967) er død af en hjerneblødning under ferie i Italien, det skriver ALTINGET. Hanne Nybo Johansen var tillige projektdirektør i Atkins med ansvar for de 50 specialister i Signalafdelingen for togkontrol og hun var kontorchef i Økonomistyrelsen med ansvar for Statens Lønsystem. - Hannes kombination af stærke ledelseskompetencer og store interesse for det faglige har gennem årene betydet, at hun skiftevis har varetaget stillinger som linjeleder og projektleder. Gennem hele sin karriere har Hanne etableret sig et ry som en leder med faglig kapacitet og stort engagement, skriver direktør Johan Stranddorf, direktør for Transportation Systems, Atkins, i et mindeord. I 2013 stillede Hanne Nybo Johansen op til posten som formand for Banebranchen - en post hun bestred, da hun døde 25. august på et hospital under cykelferie-opholdet i Italien med sin mand. - Hanne vil blive savnet og husket som en meget engageret, omsorgsfuld og afholdt kollega, slutter Johan Stranddorf på vegne af kollegerne i Atkins. Kilde: ALTINGET

6 FREMTIDENS VOLLSMOSE Første spadestik til fremtidens Vollsmose er taget, og en letbane skal binde bydelen bedre sammen med det øvrige Odense Af Morten Engelbrecht Med dette store byudviklingsprojekt vil Odense Kommune, boligorganisationerne og beboere gøre det mere attraktivt at bosættes sig og investere i bydelen, der vil få en højklasset infrastruktur. Det første spadestik til det store anlægsprojekt Fremtidens Vollsmose er allerede taget, så første etape kan realiseres i løbet af de næste år. - Med etablering af letbanens etape 2, samt bygade, sivegader og stiforbindelser i Vollsmose er målet at gøre bydelen til en markant del af Odenses byprofil, siger næstformanden for By- og Kulturudvalget i Odense kommune, Anker Boye. Han pointerer desuden, at forandringerne vil gøre Vollsmose mere attraktiv for erhvervslivet og være med til at sikre kvalitetsboliger til nuværende og kommende beboere. På den måde vil bydelen indgå i en naturlig sammenhæng med vækst og udvikling for hele Odense. I bydelen ser man frem til både sociale og fysiske forandringer. - Planen er skabt i et unikt samarbejde mellem kommune, boligorganisationer og politiske beslutninger siger Søren Damsgaard, der er næstformand i boligorganisationen Civicas bestyrelse og beboer i Vollsmose. - Det er ikke nok med sociale helhedsplaner, hvis der skal ske effektive forandringer i Vollsmose, men det er positivt, at vi i byudviklings- og infrastrukturplanen også har fokus på at få flere arbejdspladser til bydelen. Det kan være med til at rykke normerne i bydelen, så flere børn ser voksne gå på arbejde slutter Søren Damsgaard. Udenlandske erfaringer viser, at nye letbaner kan give belastede kvarterer et kvalitetsløft og tiltrække ressource-stærke beboere til området, som det er sket mange steder i Europa. Det har letbaneselskaberne i Danmark allerede noteret sig, og derfor er der planlagt letbaneforbindelser til f.eks. Gellerupparken i Aarhus og Tingbjergområdet i København. Hvis du ikke har læst den første udgave af LETBANEMAGASINET, så hent det her: ORIENTERING OG DEBAT OM TRANSPORT * LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I EU Udgiver: Redstone Communication s.m.b.a. * CVR-nr Ansvarshavende Redaktør & Udgiver: Knud Meldgaard kem@meldgaard.mail.dk / Vil du Afmelde dette Nyhedsbrev, så send os en mail, så Afmeldes du straks