RESUME:... 3 KAPITEL 1: INDLEDNING Præsentation og motivation Problemfelt Problemformulering Afgrænsning...

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME:... 3 KAPITEL 1: INDLEDNING... 4 Præsentation og motivation... 4 Problemfelt... 4 Problemformulering... 9 Afgrænsning KAPITEL 2: GENSTANDSFELT At søge asyl i Danmark Behandling af ansøgningen om asyl Ansøgningens afgørelse Præsentation af case - New Times Ekskurs: Kompleksiteter ved Dansk Røde Kors mange roller KAPITEL 3: TEORI Repræsentation og identitet Stuart Hall Betragtninger om asyl Dorthe Staunæs Arbejdets subjektive betydning Salling Olesen & Weber samt Kondrup Videnskabsteori Side 1 af 72

2 KAPITEL 4: METODISKE OVERVEJELSER Interviewform Asylfeltets særlige metodiske overvejelser Etiske overvejelser Udførelse af interview Præsentation af projektets informanter Transskribering KAPITEL 5: ANALYSE Analysestrategi Tid & Rum Tilhørsforhold Arbejde KAPITEL 6: DISKUSSION KAPITEL 7: KONKLUSION LITTERATUR BILAG Side 2 af 72

3 RESUME: The main focus of this project is three asylum seekers, their experience of a life on hold and their involvement in the Red Cross funded asylum-magazine New Times. By interviewing three asylum seekers, the project discusses the essential aspects of identity construction, while seeking asylum, using the theories about representation and identity by Stuart Hall. The analysis focuses on temporal and spatial dimensions of life at an asylum centre. Questioning the role of the Other and how this affects the asylum seekers representations of themselves, the analysis continues by reflecting on the sense of belonging that the three informants represent with regards to ethnicity, age, education and gender. Furthermore the analysis examines the subjective side of work and how the involvement at New Times affects their perception of personal identity. The paper shows that ethnicity, gender and nationality are actively used by the asylum seekers in their construction of identity. The involvement at New Times offers a possibility for them to challenge what is defined by the category asylum seeker and thereby get the chance to tell a different story about themselves. Side 3 af 72

4 KAPITEL 1: INDLEDNING Præsentation og motivation Nærværende projekt omhandler livet som asylansøger i Danmark. Projektet er empirisk funderet i og med, at det tager udgangspunkt i interviews med tre asylansøgere - to mænd og én kvinde. Gruppens tre medlemmer nærer alle interesse for emnet asyl, herunder særligt tilværelsen som asylansøger. Overordnet ligger vores interesse i at få et indblik i marginaliserede menneskers liv, mere specifikt en gruppe mennesker som vi egentligt lever side om side med, men som lever under helt andre omstændigheder end os nogle omstændigheder og et liv der typisk kun skildres udefra. Vi finder det interessant at undersøge, hvordan disse mennesker oplever og fortæller om dette liv. Vores umiddelbare undersøgelsesinteresser på dette område spænder vidt, og i vores søgen efter mulig empiri inden for feltet, fandt vi frem til magasinet New Times. New Times er i vores optik en interessant og speciel case, da der ikke findes lignende projekter i Danmark. New Times er finansieret af Dansk Røde Kors, og magasinets skribenter er asylansøgere, der skriver om emner som asyl, integration og menneskerettigheder. New Times fungerer som en praktikplads for asylansøgere, der venter på at få deres ansøgning behandlet og afgjort. Projektets tre informanter er alle tilknyttet New Times som skribenter og arbejder til dagligt med journalistisk arbejde, hvor de interviewer, debatterer akutelle emner og skriver artikler der muligvis bliver publiceret på magasinets hjemmeside eller i det trykte magasin, som udkommer hvert kvartal. Vores informanter lever hver især på asylcentre på Sjælland, men har deres daglige gang på New Times hovedkontor på Frederiksberg i København. Her har vi mødtes med dem enkeltvist og spurgt ind til deres liv som både asylansøger og skribent. Det er disse fortællinger, som projektet vil dreje sig om. Problemfelt Danmark har en tradition for at hjælpe individer, der er flygtet fra deres hjemland og er kommet til Danmark for at søge asyl. Faktisk er antallet af asylansøgere steget de sidste år: I 2012 søgte om asyl i Danmark. Af dem fik asyl. I 2011 søgte om asyl i Danmark. Af dem fik asyl. I alt fik opholdstilladelse i I 2011 var det tal (Sokoler Side 4 af 72

5 2013). Baggrunden for denne stigning vides ikke med sikkerhed, og der er megen debat omkring asylansøgerne og opholdstilladelse og bølgerne går til tider højt, både i det politiske liv og i den generelle samfundsdebat i medierne. Det fremgår i en artikel i Jyllands-Posten, at stigningen af asylansøgere, der kommer til Danmark, af nogle sættes i forbindelse med Danmarks flygtningepolitik (Sokoler 2013). Katrine Borg Albertsen, ph.d. i migrationsteori, udtaler i denne forbindelse, at det er svært at give en sikker forklaring på, hvorfor antallet af asylansøgere stiger, men hun afviser teorien om, at det er på grund af flygtningepolitikken: De fleste aner ikke, hvad Danmark er, når de tager fra hjemlandet. I det omfang, at asylansøgerne vælger hvilket land, de vil til, så vælger de typisk efter, hvor de har familie eller bekendte (Sokoler 2013). Der er mange holdninger til asyl og debatten herom drejer sig om emner som integration, forholdene på asylcentrene, velfærd, opholdstilladelse og menneskerettigheder. Der høres i denne debat mange stemmer i form af politikere, forskere og medierne, der alle fremstiller asylansøgere på forskellige måder. Asylansøgere bliver ofte portrætteret som sårbare stakler, der lever i en usikker venteposition og flere partier såsom Radikale Venstre og Enhedslisten har kæmpet for bedre forhold på landets asylcentre (Flensburg 2006). Men asylansøgere bliver til tider også forbundet med og kategoriseret som kriminelle svindlere og mennesker, der uden et egentligt asylmotiv prøver at tilstræbe sig en bedre tilværelse: Mange af de mennesker, der foregiver at være asylansøgere, burde snarere kaldes kriminalitetsansøgere (Jespersen & Pittelkow) skrives der for eksempel på netavisen Den korte avis. Uanset hvor man stiller sig i debatten, finder vi stigningen af asylansøgere relevant, da det konkret betyder, at flere personer lever som asylansøgere i landet, og derfor er vi af den overbevisning, at det er aktuelt at se nærmere på livet for asylansøgere. Uanset hvilken holdning man måtte have, er faktum, at disse menneskers liv er blevet vendt op og ned, og at deres fremtid ikke længere er i deres egne hænder. Nogle asylansøgere bor på asylcentre i flere år, mens de venter på at få deres sag behandlet og deres fremtid afgjort af andre. Mange af dem er flygtet fra deres hjemland på grund af krig, tortur eller forfølgelse ( 25 spørgsmål og svar om flygtninge ) og lider som følge heraf af forskellige fysiske såvel som psykiske lidelser, påviser flere undersøgelser ( Asylansøgere i Danmark 2008, Job & Rehabilitering ). Tilværelsen som asylansøger sammenlignes ofte med et liv i venteposition, da asylansøgere, i uvished om fremtiden, venter på at få deres sag behandlet og afgjort, mens de, i mellemtiden, hverken har mulighed for at gå på en uddannelse, arbejde, tjene deres egne penge og derfor har begrænsede muligheder for at integrere sig i samfundet, før de har opnået asyl. Side 5 af 72

6 Asylansøgere lever i uvished om, hvad fremtiden skal bringe. De venter på at få svaret på, om de kan få ophold og blive i det land, hvor de har søgt asyl, eller om de skal rejse tilbage til deres oprindelsesland, hvorfra de er flygtet. Men spørgsmålet er, hvordan asylansøgere oplever sig selv i denne tilværelse. Dorte Staunæs, cand. psych og Ph.d, har forfattet bogen Transitliv Andre perspektiver på unge flygtninge (1998) og sætter heri bl.a. fokus på ventetiden: Det problematiske er ikke ventetiden i sig selv, men snarere ventetidens fordeling, organisering, målløshed og iboende uvished. Uvisheden om hvad ventetiden munder ud i: Liv eller død? [ ]. Det er i midlertidigheden, uden mål, vished eller retning problemerne ligger (Staunæs 1998: 112) 1. Avisen Information har for nylig bragt en reportage omkring netop ventetiden som asylansøger. I forbindelse med dette har de interviewet Yolanda fra Bosnien der, ligesom projektets tre informanter, arbejder på magasinet New Times. Yolanda udtaler i interviewet: Engang tænkte jeg, at det mest ydmygende for et menneske måtte være at leve midt i en krig. Nu ved jeg, at man først når bunden som asylansøger (Nedertoft Jessen 2013). Yolanda fortæller ligeledes til Information, at hun under krigen i Bosnien levede med risikoen for at miste sit liv, men at hun som asylansøger føler, at hun dør lidt hver dag (Nedertoft Jessen 2013). I artiklen Asylansøgere vil gerne arbejde bragt i Jyllands-Posten 2001 udtaler den tidligere forretningskvinde fra Irak, Ibtihaj Alogaili, at hun blev yderligere udfordret og ydmyget som asylansøger i Danmark, da hun blev frataget retten til at arbejde og tjene sin egne penge, og i stedet blot skulle modtage lommepenge og ikke måtte yde noget for dem: Livet giver ingen mening uden et arbejde. Kan man ikke få lov til at arbejde, bliver man deprimeret og ked af det. I asylcentrene sidder man bare og venter, og det bliver man skør af (Ernistved Rasmussen 2001). Senere i artiklen udtaler Alogaili, at hun mener, at alle asylansøgere ønsker at arbejde. Vi lever i dag i et samfund, hvor det i højere grad end før, er op til individet selv, at definere hvem det er, og hvem det vil være. Denne søgen efter hvem man er, sker typisk ved at vælge og fuldføre en uddannelse og senere via det arbejde man får. Det kan med andre ord siges, at vi lever i et samfund, hvor det man laver, ofte sammenlignes med og definerer hvem man er. 1 Vi vil senere i projektets Kapitel 3: Teori argumentere yderligere for, hvordan vi i forholder os til og anvender Staunæs forskning om asylliv. Side 6 af 72

7 Ligeledes udtalte redaktøren på New Times, Robin El-Tanany, under et interview vi havde med ham: [ ] vi identificerer os meget igennem vores job her i Danmark, eller vores uddannelse, altså: 'Hvad laver du?', det er jo noget af det første vi spørger hinanden om (Bilag 4: 17). Vi kan alle nikke genkendende til dette, og vi præsenterer ligeledes os selv først som studerende, når vi spørges; Hvem er du?. I denne forbindelse finder vi det interessant at undersøge, hvordan det påvirker asylansøgere at komme i praktik for magasinet New Times. Fælles for asylansøgerne på New Times er, som nævnt, at de formentlig ikke kan beskæftige sig med det, de har været vant til i deres hjemland, men at de alle har valgt at prøve kræfter med et engagement som skribenter på magasinet. Beskæftigelse af asylansøgere er ikke kun noget, der ligger ansøgerne selv på sinde. Regeringen har som en del af deres regeringsgrundlag som mål at ændre på asylloven. De ønsker at børnene på asylcentrene skal ud i skolerne, samt at asylansøgerne skal have mulighed for at arbejde og bo uden for centrene 2 : På den måde bygges asylansøgere op som mennesker og får flere kompetencer, således at de får lettere ved at integrere sig i Danmark, hvis de får asyl, ligesom det skaber bedre forudsætninger for at reetablere sig i hjemlandet ( Lovforslag nr. L ). Dette bygger altså på en forståelse af, at muligheden for at kunne arbejde og være beskæftiget er godt for mennesket. Blandt andet derfor er der på asylcentrene tilknyttet jobcentre, der skal hjælpe arbejdsvillige ansøgere til at komme ud i praktik rundt omkring på arbejdspladser ( Ekstern praktik for asylansøgere ). Dog mener vi, at det er relevant kort at nævne, at det er tilfældet for mange asylansøgere i Danmark, at de ikke er i stand til at arbejde. Den mangeårige leder for asylcenter Brovst i Jammerbugt Kommune, Thorkild Poulsen udtalte om dette i august 2012: De sidste 20 år har vi haft asylansøgere igennem vores center. Og jeg må sige, at det nok kun er 20 af de , der var i stand til at arbejde. Højst 30. Og det passer også med tallene for landet generelt i Udlændingestyrelsen. Max 1 pct. kan forventes at komme i arbejde [ ] (Kraker 2012). 2 Lovforslaget er i skrivende stund blevet vedtaget og træder i kraft d. 2. maj Denne lovændring vil dog ikke have en indvirkning på nærværende opgave, da vores empiri blev indsamlet, inden lovforslaget blev vedtaget og trådte i kraft. Grundet dette vil vi ikke tage videre stilling til lovændringen i vores behandling og analyse af empirien. Dog vil den komme til at have en påvirkning på både vores informanter og andre asylansøgere fremover. Side 7 af 72

8 Trods det at nogle af asylansøgerne ikke har mulighed for at arbejde, blandt andet grundet deres traumatiserede baggrund, synes det stadig, at beskæftigelse er en fordel for de fleste. Flere humanitære organisationer, såsom Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, arbejder for at hjælpe bl.a. med juridisk bistand samt ved at tale flygtninge og asylansøgeres sag. For eksempel udviklede Dansk Flygtningehjælp i 2007 projektet Job og Rehabilitering sammen med kommunale aktører rundt om i landet for at udvikle metoder til jobaktivering for flygtninge. Projektet løb frem til 2009 og i en rapport over forløbet konkluderes: Psykiske traumer behøver ikke være en hindring for tilknytning til arbejdsmarkedet det har adskillige undersøgelser de senere år påvist. Tværtimod kan beskæftigelse på vilkår, der tager udgangspunkt i den enkelte flygtnings situation og arbejdsevner, ligefrem være en styrkende del af rehabiliteringsprocessen. Regelmæssighed og aktiviteter uden for hjemmet også i form af job har således vist sig at have en positiv effekt på traumatiserede flygtninges symptomer og livskvalitet ( Job og Rehabilitering 2009 ). Netop aktivering og den enkelte asylansøgers mulighed for at arbejde og påvirke sin hverdag er et af formålene med magasinet New Times. New Times, der har eksisteret siden 1995 og som er startet af Dansk Røde Kors, er et eksempel på en instans, der søger at give asylansøgere og flygtninge et alternativ til hverdagen i asylcentrene samt, som de selv formulerer det, at få deres historier frem i lyset. Magasinet fungerer som et praktiksted for asylansøgere, der ønsker at blive aktiveret og de bliver hyppigst tilknyttet magasinet igennem jobcentre på de forskellige asylcentre. Det er således tanken, at en praktikplads på magasinet skal give asylansøgerne noget indhold og aktivering i deres til tider meget trivielle liv som asylansøger (Bilag 4: 9, 10). Det fremgår på Dansk Røde Kors hjemmeside, at Avisen er unik i at give asylansøgere og flygtninge en stemme i den offentlige debat og formidler saglig information og debat om integrationsproblematikker til en bred gruppe af interessenter (Fluxá Rosado). Udover at give asylansøgere som helhed en stemme i den offentlige og politiske debat er formålet, at give skribenterne færdigheder indenfor kommunikation og formidling og at give det danske samfund et indblik i asylansøgernes liv i Danmark. Det er ligeledes formålet at oplyse andre asylansøgere om deres muligheder og rettigheder (Bilag 4: 11). Side 8 af 72

9 Vi undrer os dog især over, hvad asylansøgerne selv oplever at få ud af at skrive for New Times. Hvilken betydning har det for asylansøgere og deres selvforståelse at få et job som skribent på et magasin i et fremmed land, mens deres sag bliver behandlet? Hvad er asylansøgernes egne formål med at skrive og hvilke historier er det, de formidler? Er det for at blive hørt i samfundet, eller er det blot tidsfordriv? Får de noget ud af det rent personligt og har deres tilknytning til magasinet indvirkning på deres identitetsfølelse? Føler skribenterne, at de med deres historier giver asylansøgerne en stemme selv, som blandt andet er Dansk Røde Kors hensigt med magasinet? Kan der være ulemper ved det at blive tilknyttet en arbejdsplads og blive en del af et kollegialt team, som de igen skal forlade, enten hvis de får ophold eller afslag? Som nævnt er det sjældent asylansøgernes egne stemmer, der høres i debatterne om deres situation. Blandt andet herfor og fordi vi mener, at deres fortællinger om og indblik i situationen er både spændende og relevante at undersøge, vil dette projekt koncentrere sig om vores tre informanters syn på ovenstående problematikker og undren. På baggrund af ovenstående ønsker vi at undersøge følgende problemformulering. Problemformulering Hvad tales frem som betydningsfyldt i asylansøgeres identitetskonstruktion under et asylophold og hvilken påvirkning har en tilknytning til et praktiksted herfor? Ovenstående problemformulering søges som nævnt besvaret og konkretiseret ud fra empiri indsamlet fra tre asylansøgere, der er i praktik på magasinet New Times. For at besvare problemformuleringen vil vi opdele analysen ud fra de mest gennemgående temaer i empirien og dermed sammenholde udsagn fra de tre informanter. Da vores konklusioner derfor bliver baseret på baggrund af denne analyse af interviewene med disse tre individer, som har hver deres personlige historie og baggrund, er vi klar over, at vores resultater skal ses i lyset deraf og derfor ikke kan generaliseres over på alle asylansøgere. Vi sammenholder dog udsagnene og repræsentationer fra vores tre informanter med henblik på, at analysere det i sammenhæng med hinanden for på den måde, at kunne spore nogle gennemgående mønstre og nogle af de kompleksiteter, der repræsenteres og tales frem om et asylliv. Side 9 af 72

10 Afgrænsning Et led i projektets udfærdigelse har været valget om at udarbejde projektets analyse ud fra egen indsamlet empiri, nemlig de tre interviews med projektets udvalgte informanter. Vi har valgt at koncentrere os om informanternes egne fortællinger og beskrivelser af oplevelsen af et asylophold og tilknytningen til New Times. Da informanterne som bekendt producerer artikler for New Times, ligger det lige for, at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor disse ikke inddrages i analysen. Vi har valgt at afgrænse os fra artiklerne, da vi i højere grad interesserer os for, hvad informanterne, i interviewsituationen, repræsenterer og taler frem som værende betydningsfuldt for deres identitetskonstruktion under et asylophold. Det er hermed ikke informanternes produkter, vi ser som afgørende, men i højere grad deres tanker om og repræsentationer af virket på New Times og dettes betydning for deres identitet under asylopholdet. Side 10 af 72

11 KAPITEL 2: GENSTANDSFELT At søge asyl i Danmark Formålet med følgende afsnit er at give et overordnet indblik i de processer og regler, der omhandler asylansøgning i Danmark. Lovgivningen på området, både nationalt såvel som internationalt, er vidtspændende og kompleks med mange regler og mange undtagelser, og det synes formålsløst at søge at redegøre fuldstændigt for dette, da vi, med nærværende afsnit, blot ønsker at give et kort oprids af de generelle bestemmelser for asylansøgning i Danmark. Dog skal det understreges, at vi i nærværende opgave ikke har til hensigt at fokusere på vores informanters juridiske og lovmæssige sager, når vi i analysen behandler og analyserer deres udtalelser. Dette afsnit skal derimod ses som en slags rammesætning, der giver os selv og læseren et overblik over, hvad der typisk sker, når individer på flugt søger asyl i Danmark. Afsnittet giver hermed et indblik i de forhold, vores informanter må indrette deres hverdag under. Populært sagt betyder asyl beskyttelse (Asyl 2012). Sådan indledes forklaringen om asyl på hjemmesiden Ny i Danmark, som drives af Udlændingestyrelsen, der ligger under Justitsministeriet, og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, der hører under Beskæftigelsesministeriet. For at opnå asyl skal man opfylde forskellige betingelser, der blandt andet er bestemt af FN s Flygtningekonvention samt Udlændingeloven. Det er således et samspil mellem internationale bestemmelser og nationale love, der afgør om en person kan få asyl i Danmark: Ifølge FN's Flygtningekonvention er en flygtning en person, som nærer en velbegrundet frygt for at blive forfulgt pga. sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en social gruppe eller sine politiske anskuelser, og som befinder sig uden for det land, hvor personen er statsborger. [ ] Der gives således [i Danmark, red.] opholdstilladelse til de asylansøgere, der risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvis de vender tilbage til deres hjemland (Asyl 2012) Side 11 af 72

12 Man inddeler overordnet asylansøgere i fem kategorier; konventionsflygtninge, flygtninge med beskyttelsesstatus, kvoteflygtninge, flygtninge der får humanitær opholdstilladelse og uledsagede børn og unge. Behandling af ansøgningen om asyl Når en asylansøger ankommer til Danmark, er det i første omgang op til Rigspolitiet at tage sig af personen ( Spørgsmål og Svar om Asyl 2013 ). Asylansøgeren afhøres for blandt andet at få afklaret identitet og udspørges herfor om rejserute, navn, alder og nationalitet, hvorefter der tages fingeraftryk og billeder. Herefter undersøger politiet oplysningerne, der skal afgøre, om asylsagen skal behandles i Danmark eller i et andet EU-land (jf. Dublin-forordningen der foreskriver, at en ansøger kun kan få behandlet sin sag i ét land): Hvis ansøgningen skal behandles i Danmark, får asylansøgeren hjælp til at udfylde et asylansøgningsskema og bliver indkaldt til en samtale med Udlændingestyrelsen, som derefter tager stilling til, om ansøgeren er berettiget til asyl eller ej ( Spørgsmål og Svar om Asyl 2013 ). Politiets undersøgelse af dette kan tage op til seks måneder og asylansøgeren er i denne periode i det, der kaldes fase 1 (Mørch et al. 2011: 34). Hvis Danmark skal behandle asylsagen, skal ansøgeren udfylde et omfattende spørgeskema og interviewes af Udlændingestyrelsen omkring, hvad der er sket i ansøgerens hjemland og hvorfor, der søges om asyl. Udlændingestyrelsen tjekker derefter, om det oplyste om hjemlandet er sandsynligt (Mørch et al. 2011: 34). De danske myndigheder må dog ikke kontakte hjemlandets myndigheder, da det kan bringe asylansøgeren i fare (Mørch et al. 2011: 34). Selve sagsbehandlingen varer normalt op til et halvt år og denne periode af ansøgningen kaldes for 2. fase i ansøgerens sag. Asylansøgerens vilkår Udover Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet er der to store humanitære organisationer i Danmark, der tager del i processen for asylansøgning. Dansk Flygtningehjælp er som før nævnt med til at vurdere sager, hvor Udlændingestyrelsen mener, at ansøgeren skal have afslag. Derudover er Dansk Flygtningehjælp til rådighed med individuel rådgivning for de enkelte asylansøgere og flygtninge ( Om Dansk Flygtningehjælps asylrådgivning ). Derudover har Dansk Røde Kors bl.a. siden 1984 stået for driften af hovedparten af landets asylcentre: Side 12 af 72

13 Vi arbejder for at give asylansøgere i Danmark en tryg, meningsfuld og værdig ventetid mens de venter på, at myndighederne behandler deres asylansøgning. Røde Kors står for undervisnings- og aktiveringstilbud, sundhedstilbud og den psykosociale indsats for beboerne på centrene. [ ] Vi forsøger løbende blandt andet igennem daglig dialog med myndighederne og politiet at påvirke udviklingen, så livet i asylcentrene kan foregå på en værdig og acceptabel måde ( Røde Kors og arbejdet med asyl ). I Danmark er der omtrent 6500 pladser fordelt på seks hovedcentre, 11 understøttende centre og tre børneindkvarteringscentre. Ligeledes findes herunder tre kombinerede modtageudrejsecentre, samt ét specialcenter for kvinder og ét omsorgscenter ( Hvor ligger centrene? 2013 ). Asylansøgere skal som hovedregel bo på et af disse asylcentre, mens deres sag bliver behandlet. Det kan dog i nogle tilfælde være muligt for ansøgerne at bo udenfor centrene, i såkaldte private indkvarteringer, der typisk er for familier eller personer med tungtvejende sundhedsmæssige eller psykosociale problemer ( Hvor kan asylansøgerne bo? 2013 ). Den private indkvartering sker enten hos bekendte eller familie, eller i visse tilfælde i små lejligheder uden for centret ( Hvor kan asylansøgerne bo? 2013 ). Når en asylansøger opholder sig i Danmark, er det normalt Udlændingestyrelsen, der dækker udgifterne for ansøgerens ophold, hvis personen ikke er gift med en, der har opholdstilladelse. Dette gælder ydelser såsom kost, indkvartering, sundhedsbehandling, undervisning og aktivering samt transport ( Asylansøgeres vilkår 2013 ). Asylansøgere over 18 år der bor på et asylcenter skal lave en aftale i form af en kontrakt, hvor det fremgår, hvilken undervisning og aktivering ansøgeren skal deltage i og hvilke arbejdsopgaver, ansøgeren skal udføre på centeret. Overholder asylansøgeren ikke den kontraktaftale kan Udlændingestyrelsen nedsætte ansøgerens kontante ydelser, eksempelvis ydelsen til kost ( Asylansøgeres vilkår 2013 ). Asylansøgere der er fyldt 18 år skal deltage i undervisning på eller tilknyttet asylcentret og undervisningen dækker fra at omhandle kurser i asylansøgning, modersmåls- og sprogundervisning, læren om dansk kultur- og samfundsforhold, til undervisning der skal ruste og forberede ansøgeren i at vende tilbage til sit hjemland. Sidstnævnte skyldes, at en stor del af ansøgerne får afslag på deres ansøgning om asyl og der prøves med denne forberedende undervisning at give ansøgeren bedre muligheder, jobmæssigt, for at klare sig i hjemlandet ( Asylansøgeres vilkår 2013 ). En asylansøger må som før nævnt ikke arbejde og tjene penge, hvis personen ikke har fået opholdstilladelse. Dog må ansøgeren, hvis hans sag skal behandles i Danmark, udøve ulønnet praktik i en virksom udenfor centret Side 13 af 72

14 ( Asylansøgeres vilkår 2013 ), som det er tilfældet med vores tre informanter, der er i praktik på New Times. Ansøgningens afgørelse Hvis Udlændingestyrelsen afslår asyl, sendes sagen i de fleste tilfælde videre til Flygtningenævnet, der tager stilling til sagen og oplysningerne igen. Flygtningenævnet består af en dommer, et medlem indstillet af Integrationsministeriet og et medlem indstillet af Advokatrådet (Mørch et al. 2011: 34). En advokat skal nu føre asylansøgerens sag i Flygtningenævnet og ansøgeren er i denne periode stadig i det, der kaldes fase 2 i ansøgningsperioden. Opnår ansøgeren asyl, bliver han anerkendt som flygtning og bliver flyttet til en kommune, som Flygtningenævnet vælger. Dansk Røde Kors samarbejder nu med den pågældende kommune ved at sende papirer og informationer om flygtningen efter hans samtykke (Mørch et al. 2011: 34). Asylansøgere der får afslag på asyl samt på humanitær opholdstilladelse skal frivilligt rejse tilbage til hjemlandet med det samme. Dette aftales med politiet og hvis ansøgeren ikke ønsker at forlade landet, kan politiet i yderste konsekvens skulle eskortere personen til hjemlandet. Denne periode, hvorfra ansøgeren får afslag på ansøgningen om asyl kaldes fase 3 (Mørch et al. 2011: 34). Præsentation af case - New Times Dette afsnit har til formål at introducere læseren til magasinet New Times. New Times er det magasin vores tre informanter er tilknyttet og som derfor er den case, nærværende projekt tager udgangspunkt i. Vi vil i afsnittet tage udgangspunkt i et interview med Robin El-Tanany, som er redaktør og daglig leder på New Times samt artiklen Happy Birthday Sweet Fifteen i New Times 15 års jubilæumsudgave fra december 2010 (Bilag 8: 67). Artiklen er skrevet af to skribenter fra New Times og tager udgangspunkt i et interview med Karen-Inger Thorsen, som er magasinets tidligere chefredaktør, der fortæller om New Times og hvordan det hele startede. New Times så i 1995 dagens lys som et nyhedsbrev på Sandholm asylcenter. Skrevet af og til asylansøgere havde New Times til formål at informere om aktiviteter og hændelser på Side 14 af 72

15 Sandholm. Efter at have fungeret på dette plan i et stykke tid, forslog daværende chef for asylafdelingen i Røde Kors, Jørgen Chemnitz, at lade det udvikle sig: [ ] New Times should be a newspaper for people all over the country who were interested in hearing about asylum seekers (Bilag 8: 67). I takt med at New Times udviklede sig, udviklede formålet og organiseringen sig ligeså. I juni 2012 blev Robin ansat som daglig leder på fuld tid. Om New Times formål og funktion i dag udtaler han: [ ] det er praktisk information om asylcenteret og asylcenterlivet til asylansøgere, det er også en form for vagthund overfor, eller for asylansøgerne, hvor New Times kan gå hen og stille nogle kritiske spørgsmål til systemet, og det kan være den ene og den anden ende, det kan være internt i Røde Kors, og det kan være hos Udlændingestyrelsen og advokater og hvad har vi nu. Plus at det så også er et vindue til danskere og politikere for at få et indblik i asylsituationen (Bilag 4: 6). New Times har hermed både asylansøgere, Dansk Røde Kors, retssystemet og den brede offentlighed som modtagere. Magasinet får økonomiske midler fra Røde Kors og European Commission Progress Program 3. Magasinet udgives fire gange årligt som magasin i papirform samt online og der skrives ligeledes løbende artikler til New Times hjemmeside. På daglig basis har New Times 13 asylansøgere tilknyttet. Asylansøgeren foreslås en praktikplads på magasinet af jobcentre på asylcentrene, hvis de vurderes som havende de fornødne sproglige egenskaber. Herefter følger en samtale med Robin, hvor der ses på: [ ] om de er gode nok i det engelske, både det skrevne og det mundtligt, og så også for at få en fornemmelse af deres nysgerrighed, altså, om de har mod på at gå ud og snakke med andre mennesker, og sådan i det hele taget har en interesse i samfundet omkring sig. Og så, hvis der er plads på holdet kommer de til at starte, rimeligt hurtigt (Bilag 4: 8). 3 European Commission Progress Program er en finansiel instans, der støtter udviklingen og koordineringen af EU- politik indenfor for områderne: beskæftigelse, social inklusion og social beskyttelse, arbejdsvilkår, antidiskrimination og ligestilling. Læs mere via linket: Side 15 af 72

16 Såfremt asylansøgerne findes velegnede, møder de typisk på New Times kontor fire dage om ugen i fire til fem timer ad gangen, med mulighed for at arbejde online andetsteds hvis de har adgang til en computer. Der kræves dog som minimum, at asylansøgerne bruger ti timer om ugen på at arbejde for magasinet. Asylansøgeren binder sig ikke for en specifik periode, da der ifølge Robin er tale om [ ] en åben praktik [ ] (Bilag 4: 9). De temaer der skrives ud fra bestemmes i samråd med skribenterne eller i nogle tilfælde af de ansvarshavende redaktører, såfremt et særligt emne synes aktuelt. Artiklernes typer varierer fra interviews med asylansøgere, politikere og Dansk Røde Kors ansatte til stemningsrapporter fra asylcentre og begivenheder i dette regi samt debatindlæg om emner såsom menneskerettigheder og asylpolitik. Ekskurs: Kompleksiteter ved Dansk Røde Kors mange roller Nærværende afsnit er medtaget i opgaven af flere årsager. Vi har valgt at supplere med denne ekskurs, da det grundlæggende ikke er til for at besvare opgavens problemformulering. Alligevel mener vi, at denne ekskurs har stor relevans, da vi her vil diskutere Dansk Røde Kors flertallige roller. Dette er et emne, vi ikke mener, vi kan lukke øjnene for, da diskussionerne herom er gennemgående for flere af de områder, vi i opgaven arbejder indenfor. Det skal dog påpeges, at ekskursen ikke vil blive anvendt som et led i analysen. Afsnittet er en undren over mulige problematikker og ambivalenser, som kan ses i forlængelse af Dansk Røde Kors roller. Afsnittet fungerer altså både som overvejelser omkring rammesætningen om vores empiri og som en mindre ekskurs fra opgavens egentlige fokus på identitetskonstruktion. Vores undren består i den mulige problematik, der ligger i, at Dansk Røde Kors bestrider flere roller i asylarbejdet. Dette tema italesætter Staunæs i udbredt grad og hun skriver, at Centret kan beskrives som en social hybrid mellem beboelse og professionel praksis [ ] (Staunæs 1998: 110). Der kan ligeledes i nærværende projekt stilles spørgsmål om, hvorvidt Dansk Røde Kors medarbejdernes flertallige roller udgør et problematisk aspekt, set fra asylansøgernes perspektiv. Personalet kommer for det første tæt på asylansøgernes liv, da de dagligt arbejder med asylansøgerne og dermed får indsigt i de personlige forhold ( Røde Kors og arbejdet med asyl ). Personalet repræsenterer ligeledes en kontrollerende instans. Som opretholdere af asylcentret som institution, står personalet for udøvelsen og opretholdelsen af den daglige gang. Også på et lovmæssigt plan kan der stilles spørgsmål ved, at Dansk Røde Kors besidder flere Side 16 af 72

17 roller. På deres hjemmeside skriver de, at de igennem daglig dialog og samarbejde med den lovudøvende instans, såsom politi og andre myndigheder, forsøger at påvirke udviklingen af lovgivningen, for at gøre livet på centrene så værdige for ansøgerne som muligt ( Røde Kors og arbejdet med asyl ). Man kan derfor også i denne forbindelse påpege mulige modsætningsfyldte roller hos Dansk Røde Kors og at dette ligeledes kan forestilles at være kompliceret for asylansøgeren at forholde sig til. Asylfeltet kan hermed siges at rumme en vis kompleksitet og mange nuancer. Rammen for vores empiri rummer derfor mange forskellige aspekter, der alle sammen er med til at skabe den kontekst, hvori informanterne udtaler sig fra. Man kan gøre sig overvejelser omkring, hvordan denne kompleksitet opleves fra asylansøgerens perspektiv. Opleves der eventuelt en vis ambivalens i, hvordan asylansøgeren skal forholde sig til Dansk Røde Kors medarbejdernes skiftende roller? Kan asylansøgeren føle at have tillid til medarbejderne eller forstår asylansøgeren i højere grad medarbejderne som repræsentanter for et system, der afgør hans eller hendes fremtid? Hvis vi vender blikket mod New Times og forstår det som indlejret i det ovenfornævnte komplekse felt, er der også mulighed for undren over eventuelle ambivalenser her. For eksempel er magasinet finansieret af blandt andre Dansk Røde Kors (Bilag 4: 7). Samtidigt fortæller redaktør Robin El-Tanany om ét af bladets formål: [ ] det er også en form for vagthund overfor, eller for asylansøgerne, hvor NT kan gå hen og stille nogle kritiske spørgsmål til systemet, og det kan være den ene og den anden ende, det kan være internt i Røde Kors, og det kan være hos Udlændingestyrelsen og advokater og hvad har vi nu (Bilag 4: 6). Asylansøgerne, der fungerer som skribenter, har altså mulighed for at stille kritiske spørgsmål om for eksempel Dansk Røde Kors igennem magasinet. Vi overvejer i denne forbindelse, om der eventuelt kan peges på en problematik eller ambivalens hos asylansøgeren, hvis hun eller han ønsker at forholde sig kritisk til Dansk Røde Kors, og skal gøre dette i et magasin, der er finansieret af Dansk Røde Kors, som ligeledes også fungerer som den styrende instans i deres hverdag på asylcentrene. Ligeledes er det den ansvarshavende redaktør, som er ansat af Dansk Røde Kors, der har retten og muligheden for at have det sidste ord i forhold til, hvad der bliver skrevet i magasinet (Bilag 4: 14). Vi overvejer, om der kan eksistere en mulig diskrepans heri, idet at New Times benytter Side 17 af 72

18 sig af en såkaldt disclaimer, der fastslår, at: [ ] the opinions expressed are those of the authors and the persons interviewed and not unless stated clearly the opinion of the Red Cross ( About New Times ). Som redaktøren Robin formulerer det, er New Times [ ] asylansøgernes magasin [ ] (Bilag 4: 14). Dog består redaktørens rolle ligeså i at være sparringspartner med henblik på at skabe et nuanceret blik i skribenternes artikler: Og der hvor den ansvarshavende redaktør har været inde over det har været noget med for eksempel, hvis der nogle historier som redaktøren har syntes at det var sådan lige ensidigt nok, for eksempel en kritik af et eller andet i systemet, politiske beslutninger eller noget der er sket i Røde Kors systemet, så bliver der sagt Jamen kunne vi ikke prøve at få den anden side med. Så vi er meget bevidste om at vi ikke vil censurere asylansøgernes historier [ ]. Så det er asylansøgernes magasin. Så det eneste vi går ind og ændrer på hvis vi ændrer noget, det er nok med at få den anden side med (Bilag 4: 14). Med ovenstående eksempel stiller vi os undrende overfor, om der i artiklerne så alligevel ikke kan findes udtryk for Dansk Røde Kors holdninger, gennem deres tætte arbejde med skribenterne på artiklerne. Side 18 af 72

19 KAPITEL 3: TEORI Hensigten med følgende afsnit er at præsentere og operationalisere projektets mest anvendte teori fra henholdsvis Stuart Hall, Dorthe Staunæs samt forskning fra Henning Salling Olesen & Kirsten Weber og Sissel Kondrup. Halls teori om repræsentation og identitet uddybes her i særlig grad, da den fungerer som projektets overordnede optik; de resterende præsenteres i forlængelse af deres anvendelse i analysen. Afsnittet sigter mod at reflektere over og redegøre for de individuelle teorier og begrebers anvendelighed på projektets specifikke case og empiri og samtidig se på hvordan, de udvalgte teorier spiller sammen i en behandling af projektets problemformulering vedrørende asylansøgerens identitetskonstruktion i en venteposition, samt en praktikplads betydning herfor. Repræsentation og identitet Stuart Hall I ønsket om at kunne belyse og analysere, hvordan vores tre informanter identificerer sig selv i situationen som asylansøgere, vil vi i vores analyse gøre brug af sociologen Stuart Hall og hans teori om repræsentation og identitet. Stuart Hall er en jamaicansk teoretiker, bosiddende i England, og anses for at være en af de store figurer indenfor den engelske variant af Cultural Studies, hvor han især har bidraget med studier og refleksioner om etnicitet, identitet og multikulturalisme (Davis 2004: 160). Vi finder Halls betragtninger herom relevante for nærværende projekt og dets undersøgelsesspørgsmål, da de kan fungere som analytiske greb på empiriens analysekategorier gennem fokus på, hvordan individet igennem repræsentation og i relationen til den Anden skaber mening om sig selv og verden, og da de ligeledes medtænker aspekter som kultur og etnicitet. Ifølge Hall er repræsentation og identitet en gensidig del af hinanden, hvorfor vi først vil redegøre for hans teori om repræsentation, da denne er en forudsætning for at forstå hans teori om identitet. Repræsentation Begrebet repræsentation er et nøglebegreb indenfor Cultural Studies, idet repræsentationer siges at producere kultur igennem mening og sprog. Helt generelt kan repræsentation karakteriseres som en stor del af den proces, hvori mening, og herunder også identitet, produceres og Side 19 af 72

20 forhandles mellem medlemmer af forskellige kulturer (Hall 1997 A: 15). Hall er inspireret af semiotikeren Saussure, idet Hall mener, at repræsentation som praksis indebærer brugen af tegn; ord, lyde og billeder, der alt sammen står for eller repræsenterer noget (Hall 1997 A: 18). Hall definerer repræsentationer som: [ ] the link between concepts and language which enables us to refer to either the real world of objects, people or events, or indeed to imaginary worlds of fictional objects, people and events (Hall 1997 A: 17). Repræsentationer indebærer to systemer. Det første system indebærer, at alle objekter, mennesker og begivenheder er forbundet med nogle mentale repræsentationer eller koncepter der gør, at vi kan forestille os dem. Uden dette system ville vi ikke kunne forstå verden meningsfuldt (Hall 1997 A: 17). Dette system indebærer ikke kun håndgribelige ting som mennesker og materielle objekter men også mere abstrakte og uhåndgribelige ting såsom velfærd, kærlighed og død, som vi ikke på samme måde kan se for os. Selvom vi ikke kan se disse abstrakte ting for os, ved vi, hvad koncepterne om dem indebærer og kan derfor forestille os dem. Disse mange koncepter er ifølge Hall organiseret og arrangeret i relationer med hinanden og den mening de forskellige ting tilskrives, afhænger derfor af forholdet mellem disse koncepter. Hall taler i denne forbindelse om the conceptual map, som er en integreret del af os alle og som er afgørende for, hvordan vi forstår verden. The conceptual map kan forstås som forholdet mellem alle de mentale repræsentationer, vi har af ting i verden. Tilhører man den samme kultur, deler man det samme conceptual map, hvilket betyder, at man forstår verden nogenlunde på samme måde: That is indeed what it means when we say we belong to the same culture. Because we interpret the world in roughly similar ways, we are able to build up a shared culture of meanings and thus construct a social world which we inhabit together (Hall 1997 A: 18). Forudsætningen for at dele disse conceptual maps indebærer repræsentationens andet system; sproget. Sproget er nemlig mediet hvorigennem, repræsentation udtrykkes og det udgøres, som vi tidligere påpegede med henvisning til Saussure, af tegn, der står for ord, billeder eller lyde. Meningsdannelsen bygger således på de to systemer; mentale repræsentationer og sprog. Mening skal hermed ikke forstås som en fast størrelse men som konstant foranderlig, da det konstrueres og produceres indenfor bestemte historiske, kulturelle og diskursive rammer (Hall 1997 A: 44). Repræsentation forstås altså som processen hvori, mening produceres og som en proces, der kontinuerligt producerer kultur. Mening skal ifølge Hall forstås som den måde vi danner Side 20 af 72

21 mening om verden på hvordan vi opfatter og forstår verden, objekter, andre mennesker og os selv. Derfor er repræsentation en essentiel del af identitet, da det er en del af, hvordan vi identificere os selv og andre. Identitet I essayet Who needs Identity (1996) stiller Hall sig kritisk overfor tanken om, at identitet skal forstås som noget man er og foreslår, at man snarere skal tænke identitet som noget, der i samspil med historie og kultur kontinuerligt skabes: [ ] actually identities are about questions of using the resources, history and culture in the process of becoming, rather than being: not who we are or where we came from so much as what me might become (Hall 1996: 4). Derfor skal identitet, i Halls optik, forstås som en foranderlig størrelse, der i en konstant proces, dannes og ændres i relationen til andre og denne udgøres altid igennem repræsentationer: What is more is that identity is always in part a narrative, always in part a kind of representation. It is always within representation. Identity is not something which is formed outside and then we tell stories about it (Hall 1997 B: 49). Denne proces skal dertil forstås ud fra de kontekstuelle, historiske og kulturelle omstændigheders betydninger for de relationer, hvorigennem identitet skabes og fortid og tidligere erfaringer spiller en stor rolle herfor: [ ] we all speak from a particularly place, out of particular history, out of a particularly experience, a particular culture, without being contained with that position [ ] (Davis 2004: 183). Hall mener derfor, at identitet skabes qua de kategoriseringer, som individet mødes af i den givne kontekst og at identitet derfor hele tiden ændrer sig i forhold til den måde, hvorpå individet igennem kategoriseringer bliver repræsenteret i kulturen. Dette kan eksemplificeres med Hall selv, der kommer fra Jamaica til England, hvor han for første gang skal forholde sig til blandt andet at blive kategoriseret som sort og immigrant (Hall 1997 B: 53) og vores informanter, der kommer til Danmark, hvor de ofte bliver kategoriseret som f.eks. asylansøgere eller udlændinge. Identitet konstrueres derfor på baggrund af mere end én situation, hvorfor det er en konstant proces. Det betyder, at vi ud fra Hall kan sige, at det er i alle de sociale relationer, som individet indgår i, at identitetskonstruktionerne sker og at identiteter skabes ud fra alle de kategoriseringer individet møder: It is the politics of recognizing that all of us are composed of multiple social identities, not of one. That we are all complexly constructed through different categories (Hall 1997 B: 57). Det betyder også, at individet ikke eksisterer som en selvstændig identitet, der ændrer sig i mødet og interaktionen med andre identitet bliver nemlig først konstrueret i mødet Side 21 af 72

22 mellem individet og de forskellige sociale kategorier, der ligeledes er foranderlige, da de også skal forstås ud fra de forskellige diskurser, praksisser og positioner de repræsenteres i (Hall 1996: 4). Identifikation, difference 4 og den Anden er tre vigtige begreber i Halls forståelse af identitet. Hall mener nemlig, at identitet konnoterer selve identifikationsprocessen og at en afgrænsning fra den Anden er en vigtig del af denne proces (Hall 1997 B: 47). Identitet skabes således ud fra det, som individet identificerer sig med og det, som det afgrænser sig fra. Disse to elementer i identitetsdannelsen kan ifølge Hall ikke adskilles, da det kun er muligt at definere et tilhørsforhold og en identifikation, hvis man gør det i forhold til noget andet, som man ikke tilhører og dermed afgrænser sig fra (Hall 1997 B: 47-50). Identitet skal således ses ud fra, hvad individet står i modsætning til og hvad det afgrænser sig fra i sin identifikation. Forskel bliver hermed, i Halls teori, centralt for identifikation og betydning i almindelighed, da der uden forskel og differentiering ikke ville være nogen betydning overhovedet (Hall 1997 A: 234). Denne afgrænsnings- og identifikationsproces forstår Hall som repræsenteret i kraft af den Anden. Den Anden skabes i konstruktionen af identitet og som denne identitet, og dermed individet, definerer sig i modsætning til. Forskel er hermed en vigtig del af identitetsforståelsen og indenfor Cultural Studies generelt, da det vil sige, at vi forstår os selv og vores kultur ud fra modsætninger; vi adskiller os fra hinanden kulturelt, sprogligt og udseendemæssigt og det er igennem denne kontrast, at vi forstår os selv: So meaning depends on the difference between opposites (Hall 1997 A: 235). Identitet skal derfor ses som skabt igennem forskel, igennem relationen til den Anden hvilket er en relation til, hvad man ikke er, hvad identiteten mangler og hvad den står i modsætning til, og denne konstruktion skabes indenfor diskurser, hvorfor vi skal forstå identitet som produceret indenfor en specifik historisk og kontekstuel ramme (Hall 1996: 4). Som vi allerede har været lidt inde på, identificerer individet sig med eller afgrænser sig fra sociale kategorier, som det tilhører eller står i modsætning til (Hall 1997 B: 62). Sociale kategorier kan her bl.a. også forstås som etniske kategorier, som individer kan identificere sig med og tage afstand fra, hvorfor Hall også taler om etniske identiteter. Den kulturelle, historiske og politiske ramme eller kontekst spiller også for kategorier en stor rolle, da der f.eks., jævnfør 4 Vi vil fremover bruge det danske ord forskel, når det referer til Halls brug af difference Side 22 af 72

23 tidligere eksemplificering af Halls migration til England, er stor forskel på at være sort på Jamaica og i England. Hall mener i denne forbindelse, at det er i det øjeblik at en kategori, f.eks. kategorien sort, bliver sat i modsætning til en anden kategori, f.eks. kategorien hvid, at kategorien får sin betydning, og det er igen forskellene, der bliver det betydningsgivende (Hall 1997 B: 53). Hall snakker i denne forbindelse om the regime of representation. Magt spiller i denne forbindelse en rolle og skal forstås som et symbolsk eller kulturelt term, der indebærer magten til at repræsentere, markere og klassificere nogen eller noget på en bestemt måde (Hall 1997 A: 259). Grundet disse magtforhold er relationen og modsætningsforholdet mellem kategorier ikke neutral, men tværtimod er der nogle kategorier, der er dominerende og som har magten til at kategoriserer, hvem der er indenfor og hvem der er udenfor kategorien (Hall 1997 B: 62). Ifølge Hall er dette givet, da mening som sagt altid skabes i modsætning til den Anden, men magtforholdet ekspliciteres, når en kategori er underlagt en anden kategoris magt til at definere. Hall eksemplificerer dette med magtforholdet mellem kategorien sort og kategorien hvid, der op igennem historien har været præget af et ulige magtforhold og dermed også en ulig magt til at definere hinanden (Hall 1997 B: 53). Grundet dette magtforhold er kategorien sort blevet skabt som den Anden ud fra kategorien hvid. Dette betyder, at kategorien sort fremstår som den underdanige og er underlagt den hvide kategoris magt til at definere sort, hvormed kategorien sort i mindre grad har mulighed for at forhandle definitionen, og er hermed underlagt den hvides negative definition (Hall: 1997 A: ). Etniske, nationale og sociale kategorier spiller dermed en stor rolle i konstruktionen af identitet og kategorier er ligesom identitet og mening, noget der kontinuerligt skabes i samspil med andre kategorier og individer. Alle kategorier kan have andre kategorier under sig, forstået på den måde, at man både kan identificere sig med kategorien sort og kategorien kvinde på samme tid. Derfor er alle de kategorier vi identificerer os med og afgrænser os fra konstant en del af identitetsskabelsen, der ændrer sig over tid og sted på samme måde, som kategorierne gør. Vi vil i analysen, benytte Halls ovenstående pointer om repræsentation og identitet til at undersøge, hvad informanters taler frem som betydningsfuldt, og hvordan detteindvirkning på deres identitetskonstruktion. Side 23 af 72

24 Betragtninger om asyl Dorthe Staunæs Transitliv Andre perspektiver på unge flygtninge (1998) er skabt på baggrund af et forskningsprojekt, Staunæs udførte i Staunæs opholdte sig her gennem flere måneder på et asylcenter, hvor hun interagerede med de unge beboere, bad dem dokumentere deres hverdag gennem fotografier og bearbejdede informationen, bl.a. med henblik på at fortællingerne kunne [ ] bidrage til nye veje i den politiske samt den pædagogisk-psykologiske praksis vedrørende unge flygtninge (Staunæs 1998: 8). Transitliv centrerer sig om hverdagslivet for en gruppe unge asylansøgere, der lever på et asylcenter og deres møde med det professionelle asylarbejde. Herunder behandles som hovedfokus hvordan, de unge forholder sig til det at leve et asylliv i en venteposition et transitliv. Projektets brug af Staunæs betragtninger adskiller sig i flere henseender fra brugen af Halls teori. Staunæs betragtninger, analyser og begreber forholder sig nemlig specifikt til asylfeltet, og kontekstualiserer hermed teoretiske samt metodologiske aspekter. Vi vil i analysen anvende Staunæs betragtninger om asylansøgeres identitetskonstruktioner blandt andet hendes begreber om at åbne og lukke verden samt hendes begreb om andetliggørelse, som er den proces, hvorved en person gøres til et objekt eller det unormale (Staunæs 1998: 14). Begrebet om andetliggørelse kan ses som stående i relation til Halls brug af begrebet den Anden. I informanternes fortællinger fremtræder temaer om tid; en mistet fornemmelse af fremtid og en herskende midlertidighed. Til dette tema gør vi brug af Staunæs betragtninger og tanker om tidens betydning for identitetskonstruktionen. Ligeledes anvendes Staunæs diskussion af, hvilken rolle aktivt engagement spiller for asylansøgerne som reference i behandlingen af empirien. Arbejdets subjektive betydning Salling Olesen & Weber samt Kondrup Projektets arbejdsbegreb og refleksionerne om dets betydning for subjektet hentes fra Salling Olesen & Weber: Space for Experience and Learning. Theorizing the subjective side of work (2001) samt Kondrup: Livslang læring for alle? En arbejdslivshistorisk undersøgelse af det ufaglærte arbejdsliv som betingelse for livslang læring og opkvalificering (2012). De betragtninger som disse forskere præsenterer, handler om arbejde og især om livslang læring i forhold til arbejde, hvilket som sådan intet har at gøre med vores felt, asylfeltet. Vi har derfor Side 24 af 72

25 valgt at afskrive os fra dette perspektiv, da vores undersøgelsesinteresse koncentrerer sig om arbejdslivet og dets betydning for identitet. Det vi trækker på, og som netop er årsagen til, at vi benytter os af disse forskere, er deres pointer omkring arbejdets betydning for individet. Dette fordi at de, med disse pointer, kan hjælpe os med at udføre en mere dybdegående analyse af arbejdets betydning for vores informanter. Vi vil benytte os af disse betragtninger ud fra og i samspil med Halls teori om repræsentation og identitet ved at undersøge, hvorvidt og hvordan vores informanter repræsenterer deres tilknytning til New Times for dermed at analysere os frem til, hvilken betydning arbejde synes at have for deres identitetskonstruktion. Vi vil dertil supplere med de betragtninger Staunæs har gjort om aktivering under et asylophold, da de siger noget om det specifikke felt, vi arbejder i. Opsamlende ser vi altså Halls teori om identitet og repræsentation som værende det primære teoretiske perspektiv, hvorfra vi anskuer og anvender Staunæs specifikke betragtninger, analyser og begreber i forhold til asylfeltet samt Kondrup og Salling Olesen & Webers forskning om arbejdets betydning for subjektet. Videnskabsteori I følgende afsnit redegør vi for og reflekterer over projektets videnskabsteoretiske dimensioner med udgangspunkt i Halls identitetsforståelse og dennes relation til poststrukturalismen. Ligeledes ser vi på Staunæs identitetsbegreb, da hun, ligesom Hall, kan sættes i forbindelse med poststrukturalismen. Slutteligt inddrages Kondrup, Salling Olesen & Webers kritisk teoretiske identitetsbegreb i relation til dette. Halls identitetsbegreb og poststrukturalismen Hall forstår identitet som en konstant proces, defineret igennem relationer til andre, hvor identifikation, forskel og den Anden spiller en vigtig rolle. Hermed er der mulighed for at se Halls identitetsforståelse i forhold til den poststrukturalistiske: When considering views of the self, poststructuralist orientations reject the idea of an essential or core self that remains the same in all situations. In contrast, emphasis is placed on decentered subjects, where subjectivity is regarded as Side 25 af 72

26 changing, complex, and contradictory. It is always influenced by social relational as well as by biographical forces and by discursively constituted experiences (Fawcett 2008). Med henvisning til Foucault forklarer Staunæs, hvordan subjektet konstrueres; netop i en tosidet, dialektisk proces, hvor det både er handlende indenfor, skabende af samt påvirket af de diskursive rammer (Staunæs 2004: 56). Netop forbindelsen til Foucault, og hans betydning for poststrukturalismen, udgør et vigtigt aspekt i forståelsen af Halls identitetsbegreb og dets afsæt. Hall anvender Foucaults diskursbegreb til at anlægge et diskursivt blik på repræsentation og dennes betydning for identitet altså hvordan repræsentation gennem diskurser skaber mening og viden (Hall 1997 A: 44). Hall forstår som nævnt mening som en størrelse, der er konstant foranderlig, da den konstrueres og produceres indenfor bestemte historiske, kulturelle og diskursive rammer (Hall 1997 A: 44) Her ses igen en tydelig relation til poststrukturalismen og dennes forståelse af, at [...] meaning can never be regarded as being fixed or stable, but has always to be seen as ever changing and fluid. Meaning can be produced and temporarily fixed only in specific contexts (Fawcett 2008). Halls forståelse af identitet og mening ser vi altså som havende en stærk forbindelse til poststrukturalismen. Hvis vi vender blikket mod Staunæs identitetsforståelse og vores brug af denne, anskuer og anvender vi den som spejlende sig i Halls og den poststrukturalistiskes forståelse. Med hendes forståelse af at Subjektivitet og kategorier gøres med udsigt til det Andet. (Staunæs 2004: 66), forstår vi hende som trækkende på Halls forståelse af den Andens essentielle betydning for forståelsen af identitet. I forlængelse af de forståelser om andethed der udtrykkes i Transitliv, videreudvikler Staunæs yderligere i sin senere forskning, dog i en anden kontekst, begrebet om en grænsefigur, der rammesætter hvordan, skoleelever konstruerer deres subjektivitet i distance og relation til konkrete elever samt abstrakte forestillinger, der repræsenterer en andethed det ikke-rigtige (Staunæs 2004: 68-70). Vi forstår ligeledes Staunæs i relation til Hall, idet hun forholder sig til hvordan, sociale kategorier opretholdes gennem repræsentationer; gøren, tænken og sigen (Staunæs 2004: 60). Identitet og arbejde fra et kritisk teoretisk udgangspunkt Projektets forståelser af arbejde er hentet fra Kondrup og Salling Olesen & Weber. I dette ligger et identitetsbegreb, som finder sit udgangspunkt i den kritiske teori. Vi ønsker ikke at overtage Side 26 af 72

27 dette for hele projektet, men i stedet reflektere over, hvordan vi ser det anvendeligt i forhold til Halls forståelser om identitet, som er dominerende for dette projekt. Den kritiske teoris insisteren på at analysere og sætte enkeltfænomenet i relation til den større samfundsmæssige helhed (Nielsen 2010: 340), forstår vi som et muligt skæringspunkt med Halls forståelse af de historiske, kulturelle og diskursive rammers betydning for individet og omvendt. Her ses dialektikken altså som et gennemgående træk for begge. Ifølge den kritiske teori skal sociale og kulturelle fænomener dermed ikke anskues isoleret, men som befindende sig i en større historisk kontekst (Nielsen 2010: 340). Dette gælder ligeledes i den kritiske teoris subjektforståelse, da det ikke er muligt at forstå subjektet og dets omverden uden hinanden de skal forstås i sammenhæng til hinanden, som værende i en dialektisk relation (Kondrup 2012: 141). Individets udvikling sker hermed som et resultat af historisk og social udvikling (Kondrup 2012: 141). Salling Olesen & Weber forstår blandt andet arbejdsidentiteten som en forgrening af og del af en mangesidet og komplekt identitet: When we now speak of work identity, we emphasize the assumption that within each specific social epoch and position identity is ramified, and work is an essential influence on how and why (Salling Olesen & Weber 2001: 41). I forhold til Hall sætter vi fokus på hvordan, og med hvilken rolle, informanternes arbejde på New Times indgår som en del af den repræsentative identitetskonstruktion hos dem. Vi benytter os altså i projektet af teoretikere og forskere, hvis arbejde tager afsæt i forskellige videnskabsteoretiske retninger. Som nævnt er Hall, og den poststrukturalistiske retning, udgangspunktet for nærværende projekts forståelse af hvordan, mening og identitet skabes, hvorfor de andre forskere, og de af deres begreber, vi benytter os af, forstås og læses ud fra Hall og den poststrukturalistiske position. Side 27 af 72

28 KAPITEL 4: METODISKE OVERVEJELSER I følgende kapitel behandles projektets metodiske overvejelser. Først præsenteres projektets interviewtilgang; det semistrukturerede kvalitative interview med henblik på at operationalisere begrebet til det unikke felt. Overvejelser om interviewets interkulturelle og sproglige dimension finder dernæst sted i et forsøg på at klarlægge disses rolle i forhold til hvilken videnskabelse, der finder sted. Ligeledes forholder vi os løbende til, hvordan magtforhold i den givne interviewsituation kan forekomme og hvad dette kan betyde for interviewet. Kapitlets etiske overvejelser centrerer sig om de tre informanters anonymitet og det at fortælle og få adgang til asylhistorier. Yderligere præsenteres de tre informanter og udførslen af interview samt transskribering. Interviewform Projektet stræber som tidligere nævnt efter et empiribaseret grundlag, hvor de tre informanters oplevelser af og udtalelser om samspillet mellem et asylliv og beskæftigelsen på New Times er i centrum. Projektet anlægger en pragmatisk tilgang til metodevalget (Brinkmann & Kvale 2009: 31) i og med, at det kvalitative semistrukturerede livsverden interview er valgt, fordi vi mener, at det skaber de bedste muligheder for adgang til projektets førnævnte fokusområde. Vi forstår denne interviewtilgang som optimal for dette projekt, da den muliggør, at vi som undersøgere kan opsætte nogle rammer for interviewets emner, mens at den samtidig tillader informanten at tale de, for personen, interessante aspekter frem. Dermed fastholdes fortællingerne i en rød tråd samtidig med, at vi har mulighed for at forfølge de fortællinger, der i særlig grad er interessante for projektet. Denne kvalitative tilgang benyttes, da vi ønsker en dybdegående forståelse af informanternes livsverden, som i denne sammenhæng skal forstås ud fra Brinkmann og Kvales definition: Livsverden er verden, som man møder den i dagliglivet, og som den fremtræder i den umiddelbare og middelbare oplevelser [ ] (Brinkmann & Kvale: 2009: 47). I forlængelse af Brinkmann & Kvales fænomenologisk inspireret interview med interesse for informantens Side 28 af 72

29 livsverden; verden som den bliver oplevet af informanten, lader vi os inspirere af Kirsten Hastrups antropologiske metode i forhold til kulturstudier (1992). I Hastrups værk Det Antropologsike Projekt om forbløffelse (1992) italesættes hvordan, det [ ] antropologiske projekt omfatter den dobbelte opgave at søge konkret indsigt i andre verdener og vise, hvordan indsigt overhovedet bliver til (Hastrup 1992: 8). Den første opgave indebærer at forsøge at tilegne sig et andet blik på feltet at lære at se med nye øjne (Hastrup 1992: 45). Der ses her en forbindelse til det førnævnte livsverden begreb: Vores interesse har at gøre med en tilegnelse af de teorier, den viden, de moralske overvejelser og den praksis, der findes i den konkrete verden, der studeres (Hastrup 1992: 45). Men hvilken verden er det så, vi forsøger at få indsigt i og knytter der sig nogle særlige metodiske problematikker hertil? Dette spørgsmål vil vi behandle i det følgende. Asylfeltets særlige metodiske overvejelser Til asylfeltet som projektet centrerer sig om, mener vi, at der hører nogle specifikke metodiske udfordringer til. Brinkmann og Kvale bemærker, at det i en interviewsituation hvor de implicerede parter repræsenterer kulturelle forskelle, lignende vores, kan være svært at få en fornemmelse for kulturelle faktorers indvirkning (Brinkmann & Kvale 2009: 164). Kulturelt indlejrede verbale udtryk kan fornemmes som havende en implicit selvfølgelighed over sig. Hermed menes, at hvis vi som interviewere bruger hverdagsformulerede talemåder knyttet til det danske sprog, kan der opstå forståelsesvanskeligheder, når f.eks. en engelsktalende afrikaner sidder på den anden side af bordet. Ligeledes kan der forekomme fysiske handlinger såsom gestikulationer, der rummer forskellige kulturelle betydninger. Disse aspekter er i høj grad aktuelle i vores interviewsituation. Som det senere i kapitlet vil blive kommer de tre informanter fra ikke-vestlige lande. Interviewet foregår altså på tværs af nationalitet, etnicitet og sprog og det kan hermed forekomme, at alle parter forstår tingene på forskellige måder, hvorfor der er risiko for fejltolkning af det, der fortælles eller spørges om (Brinkmann & Kvale 2009: 164), jævnfør conceptual map -begrebet. I forlængelse af Brinkmann og Kvale forstår vi os selv som besiddende en medskabende rolle i interviewet: Det at interviewe er en aktiv proces, hvor intervieweren og den interviewede Side 29 af 72

30 producerer viden gennem deres relation. Interviewviden produceres i en samtalerelation; den er kontekstuel, sproglig, narrativ og pragmatisk (Brinkmann & Kvale 2009: 34). Et aspekt af interviewsituationen og vores medskabende karakter er, hvilke forståelser og forforståelser, vi som undersøgere bringer med ind i mødet med informanten, og hvordan disse påvirker denne aktuelle vidensproduktion. I Hastrups forståelse står dette som et centralt element italesat igennem erfaring og refleksivitet (Hastrup 1992). Hastrup mener, at dette er en uomtvistelig betingelse: Vi gør os store anstrengelser for at aflære vores forestillinger om verdens indretning i forsøget på at lære andre verdener at kende, og dog undslipper den nøgne virkelighed os stedse. [ ] antropologer er underlagt det menneskelige grundvilkår, der ikke længere tillader os skarpt at adskille verden fra vores forestillinger om den (Hastrup 1992: 56). Disse forestillinger om verden forstår vi, som indlejret i en form for kulturel viden et aspekt der ifølge Hastrup kan være svært at øjne, idet [ ] ens kultur normalt ikke er noget, man taler om, men en position, man taler fra. Det er med andre ord noget, man ser med, snarere end det, man ser (Hastrup 1992: 41). De kulturelt indlejrede forforståelser kan med andre ord forstås som værende de briller, hvormed vi går til interviewsituationen og beskuer informanterne. Som interviewere mener vi altså ikke at kunne se på os selv som 'tabula rasa' i interviewsituationen vi vil unægtelig trække på forforståelser og commonsenses i mødet med informanterne. Vi bestræber os derfor aktivt på at arbejde med vores forforståelser løbende i opgaven i stedet for ureflekteret at lade dem lede os. Indledningsvist har vi i gruppen diskuteret og stillet spørgsmålstegn ved vores forforståelser om asylansøgere. Disse forforståelser indebærer blandt andet asylansøgere som værende sårbare mennesker med traumatiserende oplevelser i baggagen, ensomme mennesker, der er langt væk fra familie, venner og vante omgivelser samt mennesker, søger efter et bedre liv. Derudover var vores umiddelbare forforståelse, at de var individer, der sandsynligvis ikke havde megen uddannelse, og sikkert ikke ville kunne fortælle så godt på engelsk. Samtidigt har refleksioner om informanternes nationale baggrund og hermed mulige religiøse overbevisning affødt diskussioner om vores køn og påklædning i interviewsituationen. For gruppens kvindelige medlemmer betød dette en forholdsvis neutral påklædning for at undgå at virke udfordrende eller tildrage sig unødvendig opmærksomhed. Derudover har vi gjort os overvejelser omkring, hvem der skulle lede hvilke interviews for på forhånd at imødekomme Side 30 af 72

31 eventuelle problematikker. Blandt andet ledte gruppens mandlige medlem interviewet med irakiske Yusuf, den ældste informant, da vi forestillede os, at han muligvis ville anse dette for at være en mere ligeværdig samtale en forståelse der udspringer af en forforståelse om den irakiske kultur som mandsdomineret. Det ekspliciteres her, hvor dybt de kulturelle forforståelser og stereotypiseringer ligger forankret i os. Vi lader altså til at være underlagt disse kulturelle stereotyper, selvom vi netop prøver at forholde os kritisk til dem. Stuart Hall behandler netop dette tema med udgangspunkt i Richard Dyer, forsker i Cultural Studies. I vores hverdagsforståelser mødes vi og konfronteres vi konstant af utallige indtryk. For at kunne overskue, forstå og agere i dette komplekse indtrykskaos, har vi brug for kategorier eller typer: [ ] We are always making sense of things in terms of some wider categories (Hall 1997 A: 257). Individers meningsdannelse, ifølge Hall, er altså afhængig af, at der er kategorier og typer til rådighed. I en sådan proces tilskriver vi eksempelvis en person til en bestemt gruppering af mennesker, klassificeret efter eksempelvis køn, social klasse, etnicitet, seksualitet eller andet. I nærværende projekt anerkender vi i høj grad kategoriernes rolle i meningsdannelse. Hermed forstås, at kategorien asylansøger står centralt i vores møde med de tre informanter. Kategorien asylansøger har som nævnt allerede før mødet affødt forståelser og forventninger, som bringes med ind i mødet. I forlængelse af begrebet om typificering, eller i Halls terminologi kategorisering, præsenterer Hall, ligeledes med udgangspunkt i Dyer, tanker om stereotypificering; dens væsen og funktion i sociale processer (Hall 1997 A: 257). Vi inddrager dette perspektiv, da det i vores analyse muliggør en indgangsvinkel til at forstå, både hvordan vi skaber viden om de tre informanter som asylansøgere men i lige så høj grad hvordan, informanterne forholder sig til det at blive indlemmet under stereotypen asylansøger, med særligt henblik på deres tilknytning til New Times. Kort sagt fungerer stereotypificeringen ved at hæfte sig ved enkelte karakteristika hos en person som eksempelvis tilhører kategorien asylansøger, herved lades disse enkelte karakteristika repræsentere en forenklet udgave af personen. Herefter overdrives disse, så en konkret version af personen fremtræder. I vores tilfælde betyder det, at vi har fokuseret på enkelte sider af vores informanters situation og historie før vi mødte dem og muligvis netop her har været reproducerende af nogle af de selv samme kategorier, vi ønskede at nuancere og overskride. For at kunne gå til et komplekst og facetteret felt som vi mener, at asylfeltet er, har vi dog som nævnt måttet trække på nogle stereotypificerede forforståelser. Disse forforståelser Side 31 af 72

32 forstår vi med Hastrups ord om kultur, som noget man ser med, som værende produceret kulturelt, blandt andet gennem mediernes til tider stereotypificerede fremstillinger af asylansøgere. Vores forforståelser af asylansøgere blev dog udfordret allerede inden vi gik ind i interviewsituationen, og i interviewsituationen blev flere af disse stereotype forforståelser afkræftet. Selvom vores tre informanter alle bærer på foruroligende oplevelser og valgte at dele nogle af disse med os, oplevede vi samtidigt at tale med to yderst velformulerede tidligere universitetsstuderende. Vi oplevede at én informant var tidligere succesfuld erhvervsdrivende og frivillig på et andet asylcenter, én var politisk aktivist, far og husbond, og én havde en hang til at læse alt, hvad hun kunne komme i nærheden af; tre individer med flere nuancer end vores umiddelbare forforståelse bød os. I forlængelse af refleksionerne over mødet med informanterne står overvejelser om magtforhold i interviewsituation. Et fænomenologisk inspireret kvalitativt interview kan med dets interesse for informantens oplevelser synes som et frit og ligeværdigt foretagende. Dog kan der ifølge Brinkmann og Kvale (2009) anskues flere asymmetriske magtforhold i en interviewsituation et aspekt der også er at finde i nærværende projekt. Intervieweren definerer interviewsituationen på flere planer (Brinkmann & Kvale 2009: 51). Lige fra udvælgelsen af emnet for interviewet til hvilke spørgsmål, der stilles eller følges op med. Interviewet besidder altså en karakter af envejsdialog; intervieweren spørger hvorefter informanten svarer. I den efterfølgende behandling af empirien er det ligeledes intervieweren, der har eneret på fortolkningen af informantens udsagn. På flere planer eksisterer der altså et asymmetrisk magtforhold interviewer og informant imellem, som man dog ikke nødvendigvis skal forsøge at undsige sig: Hvis magt er en fast bestanddel af menneskelig samtale og relationer, er pointen ikke, at magt nødvendigvis skal elimineres fra forskningsinterviewet, men snarere at interviewere bør reflektere over den rolle, magt spiller i produktionen af interviewviden (Brinkmann & Kvale 2009: 52). Lignende refleksioner følger og bearbejdes i det kommende afsnit. Side 32 af 72

33 Etiske overvejelser Når enkeltindividers personlige fortællinger hives frem, undersøges og publiceres offentligt, er der flere væsentlige etiske aspekter at tage højde for. I nærværende projekt kan disse aspekter siges at være essentielle, da informanterne som asylansøgere som nævnt formodes at besidde en dramatisk og følelsesladet fortælling. Vi skal i det følgende gøre os overvejelser om, hvordan vi præsenterer projektets formål for informanterne samt spørgsmål om anonymitet og fortrolighed og slutteligt det at repræsentere asylfortællinger. Disse overvejelser kan udgøre, hvad Brinkmann og Kvale betegner som en etisk protokol (Brinkmann & Kvale 2009: 82). Flere af de etiske problemstillinger er som sagt knyttet til asylfeltet og de tidligere beskrevne love herom. Behandlingen af den enkelte asylansøgers sag afgøres blandt andet af asylansøgerens fortælling om årsag til flugt og oprindelsessted. Asylansøgeren skal hermed som tidligere påpeget overfor Udlændingestyrelsen bevise [ ] at de er flygtninge i forhold til en dansk politisk og ideologisk definition af, hvad det er rimeligt og ikke bare bekvemt at flygte fra (Staunæs 1998: 27). Som tidligere nævnt kan informationer om f.eks. hjemland og årsag til flugt have konsekvens for asylansøgerens sag. Flere af vores informanter var i perioden op til interviewet til samtaler hos politiet i forhold til behandling af deres sag. Dele af de fortællinger vi får adgang til, har informanterne hermed formentligt fortalt før, og denne erfaring kan muligvis påvirke historierne mod en vis automatisering i forhold til fortælleindhold, da de som asylansøgere muligvis har været bevidste om, hvordan de fortalte deres sag, med det bestemte formål netop at få godkendt deres asylsag. Staunæs bemærker som supplement herfor, at historien om en selv fungerer som handlestrategi for asylansøgeren (Staunæs 1998: 28). En lignende problematik nævner New Times redaktør og daglige leder Robin El-Tanany: Jeg har også en del fra Iran, og en del i det hele taget som kommer her som er meget sådan 'Ah, kunne man få lov at skrive under pseudonym', så vil de egentligt helst det, fordi de er bange for at myndighederne, hvis de har en fornemmelse af at den her asylansøger er kritisk overfor det danske asylsystem, så får de afslag [Interviewer 3: okay]. Det er en frygt der er udbredt, så det er også noget jeg arbejder med, at sige: Jamen det er ikke sådan at det fungerer i Danmark. Og det er jo en kæmpe stor tillid man skal have når man kommer fra et andet univers [Interviewer 1: ja] (Bilag 4: 14). Side 33 af 72

34 Projektets interviews omhandler, trods vores primære fokus på asylansøgerens engagement på New Times, samtidig emner såsom hjemland, årsag til flugt samt ophold på asylcentrene, hvis asylansøgeren selv indvilliger i at fortælle om dette. For vores tre informanter kan der muligvis herske tvivl om, hvem vi repræsenterer: Er det Roskilde Universitet eller kunne det eventuelt være Udlændingestyrelsen? Og hvem kommer til at læse det? I forlængelse af ovenstående overvejelser om magtforhold, kan vi her bemærke flere interessante aspekter. For vores informanter kan vi som interviewere, forskere, muligvis misforstås som repræsentanter for en magtfuld autoritet i asylsystemet. Som nævnt tidligere kunne dette bevirke mere lukkede forbeholdne fortællinger. Vi forsøger at modvirke en sådan udvikling på flere måder. Det første led i dette omhandler at få indhentet et informeret samtykke; hvor [ ] forskningsdeltagerne informeres om undersøgelsens overordnede formål og om hovedtrækkene i designet [ ]. (Brinkmann & Kvale 2009: 89) og efterfølgende samtykker på dette. Ligeledes klarlægges informanternes frivillighed og ret til når som helst at trække sig ud af undersøgelsen. Da informanterne, som tidligere nævnt, muligvis deler personfølsomme oplysninger er det essentielt, at introduktionen til og klarlæggelsen af interviewet er tydelig og skaber så trygge omstændigheder som muligt. I nærværende projekt ekspliciteres den netop nævnte proces om informeret samtykke i interviewguiden (Bilag 1: 1). Informanterne blev ved et fælles opstartsmøde informeret om, at de bliver anonymiseret, men dog også om det faktum, at New Times er et ganske unikt projekt uden sidestykke, og at det derfor ikke er muligt for os at anonymisere magasinet. Derfor vil der også være mulighed for delvis identificering gennem magasinet. Vi sørgede i forlængelse heraf for, at informanterne var indforståede med og accepterede dette element af potentiel genkendelighed. Informanterne blev ligeledes spurgt før interviewets start, om de kunne acceptere, at projektet blev udgivet offentligt gennem Roskilde Universitet Biblioteks arkiver, eller om det kun skulle læses af gruppen, eksaminator og censor alle fire godkendte en offentlig udgivelse. Opsamlende for de etiske overvejelser står spørgsmålet om, hvorvidt risikoen for at problematisere de tre informanters asylsag opvejes af den potentielle videns mulige nytteværdi for os som forskere og andre, der muligvis læser projektet (Brinkmann & Kvale 2009: 92). Med informanternes mulighed for selv at vælge til og fra i forhold til, hvad de vil svare på i interviewsituationen, deres førnævnte godkendelse af projektets publikation, samt vores anonymisering af deres navne og de asylcentre hvorpå de er eller har været tilknyttet in mente, Side 34 af 72

35 anser vi det for værende etisk forsvarligt at skrive et projekt som dette. Vi vil argumentere for, at projektet er relevant da det, blandt andet, kan give læsere indblik i asylansøgernes oplevelse af tid, tilhørsforhold og arbejde under et asylophold og disses betydning for identitetsfølelsen. Udførelse af interview Alle fire interviews er foregået på magasinets hovedkontor på Frederiksberg. Det første interview med redaktør Robin fungerede som et slags pilotinterview, hvorpå vi kunne få indblik i New Times og stille konkrete praktiske spørgsmål omkring vores informanter. Denne viden fungerede som refleksionsgrundlag for, hvordan vi gik ind til de resterende tre interviews f.eks. i forhold til hvor de skulle afholdes. Vi valgte at afholde de tre interviews i aflukkede tilstødende lokaler til New Times kontor. I tilfælde af at nogle af informanterne på nogen måde skulle have et ambivalent forhold til New Times, kan man pege på en mulig risiko for, at det, fordi interviewet foregik på samme sted, kunne påvirke deres lyst til at fortælle om disse og dermed påvirke interviewet. Dette kunne eventuelt undgås ved at udføre interviewene et mere neutralt sted, men vi valgte alligevel at udføre dem på New Times. Dette valg blev truffet på baggrund af vores samtale med Robin og i ønsket om at udføre interviewene et, for informanterne, trygt sted. Vi mente dertil, at det var mest hensigtsmæssigt for dem da de i forvejen var derinde. Ovenstående mulige risiko var dog ikke noget, vi bemærkede som havende nogen betydning under interviewsituationen. Udvælgelsen af de tre informanter var forholdsvis tilfældig. Vi spurgte redaktør Robin under en indledende mailkorrespondance, om han kunne forestille sig, at det var muligt, at vi kunne komme til at interviewe tre af skribenterne, hvorefter han sendte os navne og kontaktoplysninger på tre mænd, Yusuf, Clifton samt Karim. Vi spurgte under interviewet med Robin, hvorfor han netop havde udvalgt disse tre til at medvirke i interviews, hvortil han blot svarede: [ ] det var dem der kunne, og lige var der og var med på den. (Bilag 4: 15), samt at de tre var ret stærke i engelsk og ikke generte. Dog skulle det vise sig ikke at være uden udfordringer at få en aftale om interview i hus med informanterne. Dagen hvorpå vi have aftalt at interviewe Yusuf, en aftale der både var bekræftet, da vi mødte ham under Robins interview samt via sms, var Yusuf alligevel ikke klar til interviewet. Han følte sig ikke oplagt, og ville også gerne læse Side 35 af 72

36 spørgsmålene først. Dette accepterede vi selvfølgelig, gav ham spørgsmålene og lavede en ny aftale med ham halvanden uge senere. Samtidig informerede Robin os om, at Karim var syg, hvilket vi var klar over, da han havde aflyst et interview nogle dage forinden. Robin anbefalede os at finde en mulig erstatning, da han forudså at Karim ville være væk i længere tid. Heldigvis for os sad der på kontoret en ung pige ved navn Daniella og arbejdede og hun indvilligede, efter Robins forespørgsel, i at medvirke i et interview med os med det samme. Dog ønskede hun lige at læse spørgsmålene igennem inden, hvilket vi selvfølgelig sagde ja til. Samtidigt var Clifton på kontoret og han gjorde os opmærksomme på, at han ønskede at få klargjort hvorfor, vi ville interviewe, om hvad samt at læse spørgsmålene, vi ville stille. Disse informationer havde vi forestillet os at præsentere for vores informanter enkeltvis inden selve interviewet fandt sted, hvor vi samtidigt ville klargøre, at de selvfølgelig kunne undlade at svare, samt gennemgå spørgsmålene om anonymitet og publikation. Men da alle tre informanter udtrykte en usikkerhed omkring, hvad der skulle ske samt hvilke spørgsmål, vi ville stille, holdte vi et kort og uformelt introduktionsmøde, for på denne måde at søge at skabe en tryghed omkring de kommende interviewsituationer. Dog havde vi i gruppen ikke overvejet det aspekt at udlevere interviewguiden til informanterne inden interviewet. Dette blev dog en realitet under introduktionsmødet, da informanterne udtrykkeligt efterspurgte en kopi, hvorfor vi selvfølgelig udleverede spørgsmålene. Som tidligere nævnt i kapitlets etiske afsnit, kan det være afgørende for asylansøgeren hvad, og hvordan, denne fortæller om sin situation. Vi udleverede interviewguiden for at udelukke tvivl om, hvad vi som interviewere ville spørge om, for at skabe tryghed samt endnu engang forsikre dem om, at vi ikke har interesse i det juridiske aspekt af deres asylsituation hvilket muligvis skabte en større ro i fortællingerne og asylansøgernes oplevelse herom. Vi påpegede ligeledes igen overfor informanterne, at de på ethvert tidspunkt kunne undlade at svare på spørgsmål, som vedkomne ikke følte sig trygge ved at tale om. Særligt en af informanterne benyttede sig af denne mulighed da hun, som det senere vil fremgå, ikke ønskede at angive sit oprindelsesland. Ligeledes var intentionen med at udlevere interviewguiden, at minimere risikoen for sproglige misforståelser, idet alle tre interviews ville foregå på engelsk, et andetsprog for alle parter. Imidlertid kan beslutningen om at udlevere interviewguiden, siges at have betydning på flere planer fra samtaledynamikken i interviewsituation til hvilken viden, der blev talt frem. Særligt i ét interview skete der en forskydning i det ellers asymmetriske magtforhold, hvor intervieweren typisk skulle være den styrende. Informanten Clifton tog flere gange teten og Side 36 af 72

37 valgte at springe spørgsmål i interviewguiden over for at svare på senere spørgsmål. Ligeledes foretog han sig eksplicitte refleksioner over interviewets form og udvikling, som følgende passage ekspliciterer: We ve talked about writing New Times and what I have told you about, not about money or something like that. What have I not told you about that? How do you feel about writing about subjects like asylum seeking in Denmark? [Interviewer 1: yes]. Okay this one, I think if we take the story, that we have just talked about, or, how I wrote my or how I wrote my article, I think this one is answered or? In some ways!? [Interviewer 1: yes, in some [ways]] [Because] I ve talked about Denmark, I ve talked about refugee here, and also human rights in Kenya. Have I answered all your question? You are like maybe, maybe? [Alle: latter]. (Bilag 7: 60). Ligeledes havde både Clifton og Yusuf haft mulighed for og tid til at forberede sig ved hjælp af spørgsmålene et aspekt der muligvis fratager en vis umiddelbarhed. Trods dette ser vi også en vis chance for, at udleveringen af interviewguiden kunne fordre en endnu dybere refleksion end muligt i interviewøjeblikket. Præsentation af projektets informanter Daniella Daniella er projektets eneste kvindelige informant. Hun var den første informant og trådte, som nævnt i metodeafsnittet, til efter anmodning fra redaktøren Robin, kun 10 minutter inden vi blev enige om at lave interviewet og gøre hende til en del af projektet. Daniella meldte som det første ud, at hendes medvirken var på betingelse af, at hun ikke skulle tale om hendes hjemland eller begrundelsen for hendes flugt. Hun omtalte det under interviewet som my problems (Bilag 5: 25, 32), og nævnte kun enkelte gange vagt det land, hun kun omkring en måned inden havde forladt. Det betyder helt konkret, at vi ikke ved hvilket land, hun kommer fra eller hvorfor, hun flygtede. Daniella er en 25-årig ung kvinde, der studerede til tandlæge på universitetet i hendes hjemland. Daniella flygtede alene og boede på interviewtidspunktet på et asylcenter, hvor hun Side 37 af 72

38 delte værelse med en anden pige. Da vi interviewede Daniella, havde hun kun været i Danmark i en måned, og havde kun været tilknyttet magasinet New Times i tre dage. Yusuf Yusuf er projektets ældste informant, og den med den længste tilknytning til Danmark. Yusuf, der nu er i slutningen af 60 erne, flygtede i 2002 fra Baghdad i Irak hvor han er født og opvokset og har altså været i Danmark i 11 år. Yusuf var forretningsmand i Baghdad og solgte sin møbelfabrik, inden han rejste alene mod Danmark. Her har han siden sin ankomst hertil af flere omgange, boet på fem centre, både på Sjælland og Fyn. Yusuf var i 2009 én af de irakere der søgte asyl i Brorsons kirken på Nørrebro i 3 måneder, og gik efter politiets indgriben under jorden i tre år og tre måneder i København: I know maybe Copenhagen better than you (Bilag 6: 37). Yusuf har flere gange fået afslag på sin asylansøgning, men nægter at rejse tilbage, blandt andet fordi han frygter for sin sikkerhed (Bilag 4: 18). Yusuf har været tilknyttet New Times siden Clifton Clifton er projektets tredje informant. Han er en mand på 35 år fra Nairobi, Kenya og kom til Danmark sidst i marts 2013 kun én måned inden vi mødte ham til interviewet. Clifton var ved at læse en bachelor i Science in Humanity på universitet i Nairobi, da han grundet sit politiske engagement måtte flygte ud af landet - en flugt planlagt af personer fra hans parti for at holde ham i live, og en rejse der fandt sted uden, at han havde mulighed for at informere sin kone, sine tre sønner eller sin mor. Da vi mødte Clifton var hans bosted det tredje asylcenter, han har været på, mens han har været i Danmark. Da interviewet fandt sted, havde Clifton været tilknyttet New Times i omkring 14 dage. Transskribering Som nævnt blev alle interviews optaget med diktafon. De tre interviews varede mellem 40 og 60 minutter. Vi valgte at optage og efterfølgende transskribere interviewene i deres fulde længde af flere årsager. Først og fremmest optog vi interviewene, da vi ønskede at være nærværende i interviewsituationen; vi kunne hermed koncentrere os om den samtale vi sad i, uden at bekymre Side 38 af 72

39 os om at skulle huske alt eller nedfælde samtalen. Transskriberingen af interviewene giver os efterfølgende en mulighed for igen at dykke ned i interviewet og genopleve, hvad der blev sagt, finde temaer og relevante udtalelser. Samtidig giver det en gennemsigtighed for læseren, samt muligheden for at se et citat i dets oprindelige kontekst, hvilket ligeledes er en fordel for os i vores analysearbejde, således vi har det fulde overblik over interviewene. Vi har i projektet vedtaget nogle transskriptionsretningslinjer, der er blevet anvendt i selve transskriberingen og som ligeledes fungerer som en slags læsevejledning, hvilke står udførligt beskrevet i Bilag 3: 5 Transskriberingsretningslinjer. Side 39 af 72

40 KAPITEL 5: ANALYSE Analysestrategi Analysens struktur søges opdelt efter de tre analysekategorier; Tid & Rum, Tilhørsforhold og Arbejde. Vi vælger hermed at lade empirien diktere analysestrukturen i og med, at vi anser disse tre kategorier som gennemgående i informanternes fortællinger. I de tre kategorier forekommer dog tværgående elementer, når forbindelser synes tydelige, hvorfor nogle elementer behandles flere steder. Indenfor hver kategori gør vi brug af specifikke teoretikeres begreber, der i samspil med Halls teori om repræsentation og identitet, sætter os i stand til at analysere og diskutere kategoriens betydning for asylansøgernes identitetskonstruktion. Tid & Rum I denne første del af analysen behandles et gennemgående tema i empirien den tidslige dimensions betydning i informantens identitetskonstruktion under et asylophold. Denne analysekategori er, som de to andre, valgt som følge af dets stærke repræsentation i empirien og tager primært udgangspunkt i informanternes fortællinger om ophold på asylcentre. I analysen af disse fortællinger gøres i afsnittet brug af dele af Staunæs betragtninger samt professor i pædagogik Kenneth Hultqvists samtidsdiagnose med henblik på fremtidens betydning for individet. I empirien fremtræder flertallige refleksioner over det temporale aspekt af et asylophold. Informanternes fortællinger centrerer sig om oplevelser af overflod af nutid, oplevelse af midlertidighed og uvisse fremtidsudsigter. Hvis vi vender blikket mod Staunæs, er det ifølge hende [ ] midlertidigheden, der råder [ ] (Staunæs 1998: 54) i livet på asylcentret. Staunæs taler her om de unge asylansøgeres situation, hvilke hun som nævnt centrerede Transitliv omkring. I forlængelse heraf bruger Staunæs begrebet at lukke verdenen til at beskrive de handle- og forholdemåder, nogle af de unge asylansøgere, som følge heraf, benytter til at begrænse deres forståelse af og handlen i verden (Staunæs 1998: 18). Begrebets relevans for nærværende projekts analyse består i dets udsagn om, at manglen på fremtidsudsigter, kombineret med en overflod af nutid, spiller en stor rolle i denne lukning af verden (Staunæs Side 40 af 72

41 1998: 88). Staunæs italesætter hermed temporalitetens rolle i et asylophold, og hvilken betydning den kan spille for en asylansøgers ageren. So that s how your day goes Nutiden er stærkt tilstede i informanternes fortællinger om livet på et asylcenter. Hermed menes, at der fortælles om overflod af tid her og nu, som synes svær at få brugt. Særligt i Daniellas fortælling findes denne dimension. Daniella forholder sig ganske refleksivt til sin egen situation og bruger flere gange længere passager på at beskrive og forholde sig til asyllivets temporale aspekt. Som universitetsstuderende med en aktiv hverdag før sin flugt til Danmark, italesætter Daniella i følgende passage en oplevelse af kontrasten til dagligdagens monotone karakter på asylcenteret: So that s how your day goes. so once you go for breakfast you, if you have any practicals they give you, they have given you, you go do them and then you go for lunch. Then you may go for a walk if you want to not to go back to your room again. You may go for a walk or you hang out with friends and then, if you have practicals in the afternoon then you go do that and then is it dinnertime and then the nights You know as for me there is nothing social or something I just go to my room you know, or I just talk to my roommates [...] in the centre I have nothing to do and I m not interested in talking [ ] (Bilag 5: 23). Det første der her springer i øjnene, er den skematiserede ordning af dagens aktiviteter, der synes at være bundet op omkring måltiderne. De tre måltider er tidslagte og foregår i selskab med andre asylansøgere, der opholder sig på centret. På det asylcenter, hvor Daniella opholder sig, foregår morgenmad fra , middagsmad fra og aftensmad fra For Daniella bliver mængden af tid gennem dagen overvældende, kun brudt af faste skematiserede gentagelser. Dette bidrager til en lediggang og oplevelse af ikke at have noget at lave et aspekt som synes at påvirke dagligdagen under et asylophold. I forlængelse af Daniellas beskrivelser ovenfor finder vi det relevant at inddrage Erving Goffmans ( ) betragtninger om totale institutioner fra hans bog Asylums: Essays on the social situation of mental patients and other inmates (1961). Som en af den totale institutions hovedkomponenter er, at dagligdagens aktiviteter er [...] tightly scheduled, with one activity leading at a prearranged time into the next [...] (Goffman 1961: 6). En total institution er defineret ved at være et arbejds- og Side 41 af 72

42 beboelsessted, hvor et større antal af individer i samme situation lever et formelt administreret liv, afskåret fra det øvrige samfund (Goffman 1961: xxi). Ud fra Daniellas fortælling er der belæg for, med brug af Goffmans forståelse, at opfatte asylcentret som en total institution her i forhold til den skematiserede dagligdag. Vi skal senere i afsnittet igen vende tilbage til Goffmans betragtninger og sætte dem i forhold til, hvilken rolle den rumlige dimension på et asylcenter spiller for individets identitetskonstruktion med særligt henblik på oplevelsen af autonomi. For nu vender vi dog igen blikket mod empirien i forhold til temporalitet. Kampen mod den netop beskrevne kedsommelighed og gentagelse står som et fremtrædende emne i Cliftons fortælling. Det meste af tiden forsøger han at komme væk fra asylcentret for eksempel til New Times eller det nærliggende bibliotek: Most of the times I don t spend in camp, maybe when I m sleeping, something to do with that, because I like going to the library (Bilag 7: 55). Daniella udtaler ligeledes om dagligdagen for hende er: 99% is the same [...] (Bilag 5: 23). Vi kan i Daniellas fortælling om dagligdagen på asylcentret ane en form for passivitet. Daniella repræsenterer sig selv som et individ, med begrænset handlefrihed som resultat af kontekstens klare retningslinjer. I Daniellas repræsentation af sig selv er der belæg for at påpege, at asyllejrens daglige, lokale organisatoriske passivisering af hende har medført, at hun præges i retningen af at overtage denne forståelse af sig selv et individ med begrænset handlefrihed. For vores tre informanter får New Times en stor rolle at spille i opgøret med denne repræsentation, hvilket vi vil komme mere ind på senere. It s like a train station I de tre informanters fortællinger træder midlertidighed frem som det næste temporale aspekt ved et asylophold. Midlertidigheden består i at befinde sig i et konstant skiftende og foreløbigt miljø. Yusuf kan siges at repræsentere dette aspekt. Efter at have nået Danmark i 2002 og herefter, som beskrevet i afsnittet Præsentation af informanter, at have haft sin sag behandlet flere gange, bl.a. da han har nægtet at rejse ud af landet, bor han nu på endnu et af de fem asylcentre, han af flere omgange er blevet placeret på og flyttet fra. Adspurgt om det sociale liv på asylcenteret svarer Yusuf: What social life you know, because people come and go so [...] we have very little contact you know, I have very few friends [...] (Bilag 6: 39). Passagen italesætter, udover det hektiske liv på asylcentret, Yusufs oplevelse af relationernes midlertidige karakter. I en forholdsvis munter passage fortæller han, hvordan værelsesforholdene hurtigt skifter: Yeah now Side 42 af 72

43 there are four people in my room but only ten days ago or seven days ago I was by myself [Alle: latter] (Bilag 6: 39). Dette samt følgende citat af Daniella demonstrerer, hvordan venskaber har svære kår et sted, hvor personer befinder sig i kort tid: [ ] soon we will be moved also, so it s like, it s a temporary. It s like a train station, you go in there, you see people, you may talk to them you may not. You may make friends in one minute or you may not. And you just leave, you know. It s like a very very superficial (Bilag 5: 22). Flere steder i de tre interviews fortælles det, hvordan venskaber er skabt på centrene, men opløst på grund af flytning til andre centre, afvisning eller godkendelse af asylansøgningen: I got the chance to meet two girls there like me but they were moved [...] (Bilag 5: 24). Vi skal senere i analysekategorien Tilhørsforhold berøre den essentielle rolle som relationer, venskaber eller mangel på samme, spiller for vores tre informanter på centrene. I don t tie my happiness to anything in the future Alle tre informanters fortællinger rummer fremtiden som en dimension. Temaet bringes både i spil af informanterne selv og som svar på interviewguidens afsluttende spørgsmål; om informanterne har nogle håb for fremtiden. Fremtidsperspektivet repræsenteres og forstås forskelligt af de tre informanter. Yusuf har som den ældste befundet sig længst tid i Danmark. 11 års sagsbehandling har ført til, at han har et andet forhold til fremtiden end de to yngre informanter, Clifton og Daniella. Han udtaler således: Well, after all these years I hope I can get, you know, at least, you know like, get the permanent stay here in Denmark yeah, I mean I know a lot about, I ve learned so many things about Denmark, because I know so many people, Danish people and I ve been visiting so many homes and the culture (Bilag 6: 48). Yusuf vil ikke hjemsendes og ser sin fremtid i Danmark. Han har ligeledes danske venner og er engageret som frivillig i flere projekter for andre asylansøgere (Bilag 6: 45). Yusuf ser sig selv som [...] a vintage asylum seeker now, you know I ve been through so many things [ ] (Bilag 6: 43), der nyder at tage sig tid til at opmuntre yngre asylansøgere: [...] I take a break like [...] just to give them some encouragement, just try to change their you know, their outlook to be a little bit positive (Bilag 6: 45). Yusuf fremstår i højere grad afklaret med sine omstændigheder Side 43 af 72

44 end de to andre informanter. Adspurgt om fremtidshåb replicerer Clifton: My hopes for the future being alive. Those are my hopes. [ ]. Being alive, there is nothing important in this world, than being alive (Bilag 7: 66). Cliftons oplevelse af desperation og desillusion medfører fremtidshåb, der er skåret ind til benet; at holde sig i live. For Daniella ses ligeledes et fokus på nutiden i stedet for fremtid: I don t tie my happiness to anything in the future because now it s a life of you know. It s hollow, you feel hollow you know, because all the past is ruined and then for the future. Your life is not in your hands, you know [ ]. I try to keep it, keep my hopes high you know, and that there will be a new life coming, basically that because. But for now, I just live in the moment, like I spend my everyday as if it is my last day, you know [ ] (Bilag 5: 34). Gældende for de tre står fremtiden som et usikkert emne og fokus henledes derfor på nutiden og fortiden, som vi senere skal påvise. Men hvilken rolle spiller fremtiden i en asylansøgers meningsdannelse og identitetskonstruktion? Til at åbne op for dette gør vi brug af Hultqvist. Hultqvist arbejder i Fremtiden som styringsteknologi og det pædagogiske subjekt som konstruktion (2004) med forståelser af samtidsdiagnosticering, hvorunder han ser fremtidens rolle som styringsmekanisme i pædagogiske sammenhænge. Med særligt fokus på fremtidens betydning for nutidens individer, kan han siges at bibringe en mulig måde at forstå de tre informanters beskrivelser af fremtidstanker, som præsenteret ovenfor. Om end Hultqvist taler om en noget anden pædagogisk praksis, grundskolen, mener vi dog herudfra at få et afsæt for at diskutere, hvilken rolle temporalitet, herunder fremtid, spiller i de tre asylansøgeres repræsentation af sig selv med et asylcenter som kontekst. Hultqvist forstår fremtiden som et spatialt begreb samt som en styringsteknologi (Hultqvist 2004: 164). Hermed menes der, at pædagogiske institutioner bruger forestillinger om, hvilke evner der vil blive brug for i fremtiden til at konstruere subjekter, der skal besidde disse evner (Hultqvist 2004: 164, 165). Det interessante for os består ikke i den pædagogiske brug af fremtiden men derimod den store værdi, Hultqvist tillægger på fremtidens betydning for subjektet. At Hultqvist i sin samfundsdiagnose anser fremtiden som værende vigtig for subjekters udvikling, får os til at undre os over, hvordan et individ oplever at stå i en situation, hvor fremtiden har en endnu mere forvirrende og udtalt uvis karakter end normalt. Hermed Side 44 af 72

45 menes, at asylansøgerens fremtid står på spil, uden at personen selv har nogen indflydelse på den. Som Daniella formulerer det: Your life is not in your hands, you know It s in the hand of someone who doesn t know anything about you, they try to get to know about your problem, but still they have no clues how many days you spend in that problem [ ] (Bilag 5: 35). Asylansøgerens autonomi kan her siges at lide et knæk. Fremtidens udfald ligger uden for asylansøgerens bestemmelse. Den svenske forsker Jan-Paul Brekke bemærker i sin undersøgelse om asylansøgeres oplevelse af usikkerhed under asylophold Uncertanity and empowerment among asylum-seekers in Sweden (2004), at: The limited timehorizon offered to for example asylum-seekers make the (re)formation of identity different (Brekke 2004: 18). Her kan altså siges at findes en forståelse af identitet som noget, der forandres i konteksten. Hvis vi vender blikket mod Halls forståelse af identitet, som vi gør brug af i projektet, fremstår en lignende forståelse, da identiteten, ifølge ham, konstrueres i de sociale relationer individet indgår i og qua de kategoriseringer, individet mødes af i den givne kontekst. Spørgsmålet der sammenfatter identitetsaspektet og fremtidens uvisse karakter, bliver hvad asylansøgeren vælger at fokusere på, når fremtiden, som vi ovenfor har eksemplificeret, ikke kan fungere som styringsredskab eller referencepunkt. Staunæs er af den opfattelse at: Afskåret fra såvel fortid som fremtid bliver det svært at finde ud af, hvem man er. Man mister adgang til sin historie. Kun øjebliksbilledet af en selv, asylansøgeren, den etniske anden bliver et referencepunkt (Staunæs 1998: 89). Staunæs mener altså, at asylansøgeren knytter sin identitet til den aktuelle situation, ej til tidligere erfaringer i forhold til eksempelvis job eller uddannelse, ej heller til fremtiden, som fremstår usikker. I vores empiri kan vi nogle steder se et lignende billede altså at etnisk andethed bliver essentielt. Informanten Clifton binder i høj grad sin identitet op på dette, herunder hans identitet som kenyaner. Som næste analysekategori Tilhørsforhold skal uddybe, får etnicitet og nationalitet stærk betydning for Cliftons måde at forstå og repræsentere sig selv samt hans forståelse af andre. Flere udtalelser fra interviewsituationen omhandler netop det at komme fra Kenya hans nationale tilhørsfølelse: I don t belong here in Denmark. I belong in Kenya. That Side 45 af 72

46 is where, I planned my life there, and my people are there (Bilag 7: 62). Clifton identificerer sig her stærkt ud fra netop sin kenyanske baggrund, samt sine tidligere planer og forhåbninger om at leve i Kenya. Hvis vi vender vort blik mod Daniella, udfordres Staunæs ovenstående tese dog på nogle punkter, idet Staunæs mener, at asylansøgere knytter deres identitet til nutiden og hvad de er og ikke hvad de har beskæftiget sig med i fortiden (Staunæs 1998: 95). Fortiden, og herunder beskæftigelsen som studerende, kommer nemlig for Daniella, til at fremstå som essentiel for hendes selvforståelse. Som tidligere tandlægestuderende på universitetet beskriver Daniella sig selv således: I was always in university reading, with people, hanging out with people and interested in books in studying. (Bilag 5: 29). I hendes oplevelse og forsøg på at finde sig i den nye og foranderlige situation som asylansøger bliver hendes akademiske interesse et holdepunkt. Hun griber muligheden for at skrive for New Times, da hun ser det som en udfordring og en mulighed [ ] to get back to who I am at least [ ] (Bilag 5: 26). Spørgsmålet om identitet, hvem jeg er, finder således for Daniella sit svar i uddannelse og et akademisk engagement. For Daniella bliver en fastholdelse af fortiden, erhverv og uddannelse blandt andet det punkt, hvorom identitetsfølelsen- og konstruktionen drejer sig. Som vi skal behandle senere i analyse, får nutiden, for Daniella, dog også en stor rolle repræsenteret ved oplevelsen af køns betydning på asylcentret og igennem engagementet på New Times. Yusuf lader til, primært, at forholde sig til nuet. Som tidligere beskrevet, virker en tilbagevenden til hjemlandet urealistisk, efter at han har befundet sig i Danmark i 11 år: [ ] I had an interview with the police and they said, would you like to go home, I said no you know, I ve been here for almost, at the interview it was more than 10 years you know and I, it s impossible for me to go home (Bilag 6: 39). Det synes hermed, at fortidens betydning fremstår mindre afgørende i forhold til hans forståelse af, hvem han er nu og hvordan han ser sin fremtid. They give you what you need that s all I asylcenteret spiller den rumlige organisering ligeledes en rolle for asylansøgerens oplevelse af opholdet, og som vi særligt skal fokusere på i nærværende afsnit, oplevelsen af autonomi. Som tidligere nævnt er det muligt at anse asylcentret som en total institution, forstået ud fra Goffmans Side 46 af 72

47 definition af en sådan (Goffman 1961). En af institutionens karakteristikker, er at [ ] each phase of the member s daily activity is carried on in the immediate company of a large batch of others, all whom are treated alike and required to do the same thing together (Goffman 1961: 6). Selvbestemmelsen kan i en sådan situation have trænge kår, idet individet skal følge resten af gruppen. Hvis vi med Goffman in mente vender os mod empirien, mener vi at kunne se eksempler på at informanterne oplever dette. Et første eksempel på ikke selv at kunne bestemme under opholdet på asylcenteret, findes i forbindelse med madlavning og indkøb. Yusuf forklarer under interviewet, hvordan han ikke modtager nogle penge men i stedet blot får udleveret det absolut nødvendige: A box of frozen food, you know and you use for two month, for two weeks, and some fresh food and you know dry food and a carton box you know with maybe tooth brush and tooth paste and something like that, they give you what you need that s all, yeah (Bilag 6: 40). Daniella forklarer: We get a ticket. Yeah so they cross over the ticket and then you go, you are free to eat at the restaurant or to take it to your room, so that s the options (Bilag 5: 22). Om vigtigheden af et praktisk engagement i huslige opgaver udtrykker Staunæs således: De [to kvindelige informanter, red.] deltager i, har indflydelse på og bidrager til opretholdelsen af deres eget liv (Staunæs 1998: 92). Ifølge Staunæs er denne praksis altså sammenhængende med opretholdelsen af deres eget liv; deres autonomi. Ikke at have mulighed for at lave mad, kan ud fra Staunæs pointer, muligvis have en negativ betydning for individets selvopretholdelse. Her tænker vi for eksempel på de glimt af ligegyldighed, der kan spores i Daniellas fortælling, som tidligere nævnt omhandlede overflod af nutid og kedsommelighed. Et andet perspektiv på den totale institutions udfordring af asylansøgernes autonomi, ser vi ud fra vores empiri i forhold til indlogering, privatliv og opholdet på centrene. Daniella sammenligner, endog lidt tøvende, asylcentret med et fængsel: Basically it s like you, you know have you ever seen these, maybe I just not use this word but, in movies you ve seen these places like in prisons [latter] you know, they keep you in a surrounded place with fences you know, it s like that, you need to. Other either talk to you people, and walk around or go in your room, spend your time in your room or talk to your friends and go and eat. That s it you know? (Bilag 5: 23). Side 47 af 72

48 Oplevelsen af at føle sig omringet af hegn kombineret med brugen af they, som indikerer en tydeligt adskilt gruppering samt et magtforhold mellem asylansøgerne og dem, der er bestemmende i asylsystemet, peger på en oplevelse af begrænset autonomi. Yusuf udtaler ligeledes om det at leve på et asylcenter: Now. I think it s not nice really. Because you don t have privacy [ ] (Bilag 6: 40). Opsamling I denne analysekategori har vi fokuseret på de temporale og rumlige aspekter i de tre informanters fortællinger om livet på asylcentre, samt hvad disse synes at betyde for identitetskonstruktionerne under et asylophold. Oplevelsen af at have nutid i overflod synes at skabe en monoton hverdag, hvilket forstærkes af den totale institutions organisering af livet på et asylcenter. Det kan her bemærkes, at trivialiteten for vores informanter synes udfordrende i forhold til deres mulighed for at finde ud af hvem de selv er, hvilket synes at resultere i en søgen efter alternativer til de få handle- og repræsentationsmuligheder, der er at finde på centre. Vi påviser ligeså, hvordan midlertidigheden kan være en hindring for at indlede og især opretholde venskaber. Fremtidens usikkerhed for informanterne betyder ligeledes, at de revurderer og nedjusterer deres fremtidsdrømme. I mangel på fremtiden som referencepunkt for identifikationen er uddannelse, erfaring, køn og etnicitet stærke faktorer i repræsentationen af dem selv. Tilhørsforhold I projektets empiri er temaer såsom nationalitet, etnicitet, religion, fællesskaber og andre sociale kategorier stærkt fremtrædende i informanternes fortællinger om og oplevelser af asylopholdet. Vi har valgt at samle disse temaer under analysekategorien Tilhørsforhold, og sætter hermed fokus på hvordan, disse (re)konstrueres og repræsenteres i mødet med den Anden og hvilken betydning dette møde har for informantens identitetskonstruktion. I analysen af disse aspekter gøres brug af Staunæs betragtninger om etnicitetens rolle og sociale konstruktioner i en specifik situation på et asylcenter, og ikke mindst etnicitetens funktion som mulig identitetsmarkør og varemærke. I samspil med disse anvendes Halls teori om repræsentation og identitet med særligt fokus på hans pointer om tilhørsforhold, den Anden og disses betydning for hvad individet identificerer sig med og afgrænser sig fra. Side 48 af 72

49 I am different from those people Særligt i én af informanternes fortællinger træder etnicitetens væsen og rolle i identitetskonstruktionen under et asylophold, tydeligt frem. Under interviewet inddrager Clifton ofte uopfordret sin og andres etnicitet. I følgende passage, hvor Clifton svarer på et spørgsmål om hvorvidt, folk på centret er meget alene, reflekterer han over de sociale fællesskabers karakter på asylcentret: I can t say that, because if I am doing so, it is not everybody that is doing so. Because I can see people in groups of five-four, according to where they come from, that is why I say according to the background your coming, and according to religion. I see mostly when Muslims go for prayers, they go together. But I have not seen Christians going together, at any other giving time. So it is according to, all along it is according to, it depends with the background. Maybe religious or where you are coming from, the country. Because me, I am the only Kenyan there, I haven t come across any other Kenyan (Bilag 7: 54). Det fremgår tydeligt i dette citat, at etnicitet såvel som nationalitet og religion spiller en stor rolle for Clifton og hans sociale liv på centret, da det er afgørende for, om de folk der er der, er nogle han identificerer sig med eller ej. Udover at repræsentere sig selv og hvad der er vigtigt for ham, repræsenterer Clifton også det generelle sociale liv og fællesskaberne i det hele taget, som værende opdelt efter etniske kategorier. Anskuer vi dette ud fra Halls teori og hans pointe om, at forskel er essentielt i identitetskonstruktionen, da individet definerer sig ud fra den Anden og de kategorier det står i modsætning til, kan det ses som årsagen til, at Clifton repræsenterer sig selv som kenyaner, da han lægger vægt på, at han er den eneste kenyaner på asylcentret. At Clifton er den eneste fra Kenya, synes netop at være grunden til, at han identificerer sig med dette, fordi det er den fremtrædende forskel mellem ham og de andre, som han står i modsætning til. Dette understøtter Halls pointe om, at etniske kategorier og hvad de indebærer, konstrueres i mødet med det, de står i modsætning til. Dette kan eventuelt belyse hvorfor, Clifton fandt det udfordrende, da han tidligere delte værelse med en muslim, som havde andre skikke og religiøse handlinger, end han selv som romersk katolsk (Bilag 7: 53). Vi finder det i denne forbindelse interessant at dykke nærmere ned i, hvorfor Clifton som den eneste af vores tre informanter, gentagende gange repræsenterer spørgsmålet om etnicitet og nationalitet som både afgørende for og problematisk i sociale Side 49 af 72

50 sammenhænge. Inden vi, med udgangspunkt i Halls teori om identitet og repræsentation, arbejder videre mod en forståelse af dette, ønsker vi først at henvise til Staunæs betragtninger af etnicitet under et asylophold. I Transitliv gør Staunæs sig nemlig ligeledes tanker om etnicitetens betydning for asylansøgere og skriver i denne sammenhæng at: [ ] etniciteten er det punkt, hvorom hele deres livsgrundlag i Danmark er defineret (Staunæs 1998: 87). Dette er formuleret under Staunæs eksempler på de unge asylansøgere der lukker verden, som nævnt i analysekategorien Tid & Rum. Vi finder det interessant at undersøge denne pointe nærmere i og med, at den fastslår, at etnicitet spiller den mest afgørende rolle for en asylansøgers livsgrundlag i Danmark. Som vi også indikerer i analysekategorien Tid & rum, synes betragtningen nemlig umiddelbart at kunne gøre sig gældende i forhold til Cliftons gentagende pointering af sig selv som kenyaner (Bilag 7: 54, 55). Dog stiller vi os samtidigt undrende overfor Staunæs udsagn, af flere årsager. For trods det at Clifton, i sin repræsentation af sig selv, understreger sin etnicitet og nationalitet, taler han samtidig om, hvordan hans uddannelse og hans mulighed for at blive aktiveret i løbet af dagen, er betydningsfulde elementer i hans hverdag, samt hans virke på New Times. Dette vil vi undersøge nærmere i den følgende analysekategori om Arbejde, hvor vi ligeledes inkorporerer Staunæs begreb at åbne verden, som står i modsætning til den førnævnte at lukke verden. Vi undrer os dog stadig over Staunæs betragtning af, at etnicitet er den mest afgørende faktor for hvordan, asylansøgere opfatter sig selv, da Clifton er den eneste af de tre informanter, der gennemgående lægger særlig vægt på etniciteten. Som vi kort var inde på i analysekategorien Tid & rum, nævner Daniella tidligt i interviewet, at hun føler sig anderledes end de andre på asylcenteret. Da intervieweren spørger ind til hvad, hun mener når, hun siger, at hun føler sig anderledes end dem, uddyber hun det således: They don t seem educated or they don t seem. I don t know they don t, you know they don t, they live not clean [ ]. I could say less civilized. Maybe. Different cultures you know, and I feel different because there is no other girl like me there. [ ] There are mostly guys you know, they look like gangs you know, that s why I feel different. Any woman would feel different there [ ] (Bilag 7: 24). Side 50 af 72

51 Passagen afspejler flere forskellige områder, hvorpå Daniella mener, at hun adskiller sig fra de andre asylansøgere på centret: Både i forhold til køn, i forhold til at de kommer fra andre kulturer, hvilket hun dog ikke kommenterer yderligere på, og i forhold til at være civiliseret. I forhold til hendes ophold på asylcentret udtaler hun yderligere omkring hendes position som kvinde: On top of everything, so it already gives you the nervous feeling, you know. [Interviewer 1: yeah ], the anxious. Especially if you are a woman [ ] (Bilag 7: 24). At køn er en vigtig del af Daniellas repræsentation af sig selv og sin situation på asylcentret, kan sættes i forbindelse med Staunæs førnævnte betragtning om, at asylansøgere især identificerer sig ud fra, hvad de er i nuet; etnicitet, religion, nationalitet og som vi vil tilføje, køn, og ikke hvad de beskæftiger sig med (Staunæs 1998: 95), altså det umiddelbare og kropslig markerede. Dette står ligeledes i god relation til Halls pointe om, at individet definerer sig ud fra den kategori, det står i modsætning i Daniellas udtalelse repræsenteret af mand/kvinde. Dog vil der ifølge Hall være ligeså stor sandsynlighed for, at det er hvad individet beskæftiger sig med, der er afgørende for identiteten, hvis det er det, der definerer individets forskel og afgrænsning fra den Anden i Daniellas udtalelse repræsenteret af hendes uddannelse. Køn bliver derfor i denne situation den ene kategori, hvorfra Daniella definerer sig selv, ved tydeligt at afgrænse sig selv fra de grupper af mænd, der dominerer centret. Dog synes, det faktum at hun har været i gang med en uddannelse, at være af ligeså stor betydning for hvordan, hun repræsenterer sig selv, da det især også er dette, hun repræsenterer som stående i modsætning til de andre, som hun repræsenterer som less civilized. Daniella definerer altså sig selv som mere civiliseret end de andre på baggrund af hendes uddannelse og hvad hun beskæftigede sig med, inden hun var asylansøger. Dette strider altså imod Staunæs betragtninger om, at asylansøgere ikke definerer sig ud fra det, de beskæftiger sig med, da Daniellas tidligere beskæftigelse som studerende er ligeså afgørende for hendes repræsentation af sig selv som hendes køn er. I forhold til Daniellas bemærkning om, at de andre på asylcentret ikke er lige så civiliserede, udtaler hun senere, at New Times fungerer som et sted, hvor hun har mulighed for at anvende sine erfaringer, fra da hun var universitetsstuderende: Yes, as for me, because that was all my experience and it helped me to get back to what I was interested in, once upon a time, you know? And also, it helped me to get out of that environment you know, because, you know I was always in Side 51 af 72

52 university reading, with people, hanging out with people and interested in books in studying (Bilag 7: 29). Ligeledes uddyber Daniella, da vi senere spørger hende, om hun føler, at hendes tilknytning til New Times har påvirket, hvordan andre mennesker og det danske samfund opfatter hende, at hun har oplevet at være blevet underlagt, hvad man kunne kalde en etnisk kategorisering : Everyone is like, they think we are very different and things because of the various cultures and because they are coming from, even though they are more or less from third world countries, so there must be similarities but still they are very different and there are major differences, so it s like yeah it has, sometimes I ve been upset because I ve been treated bad by some people they are unfair or something like that, or even with the, the some of the staff there [ ] (Bilag 7: 33). Daniellas frustration og oprevethed synes at bunde i en oplevelse af at være blevet kategoriseret og sat i forbindelse med folk, hun umiddelbart ikke identificerer sig med. Hun kan hermed siges at give et indblik i, hvordan en stereotypificering, som er nævnt i foregående kapitel Metodiske overvejelser, opleves på egen krop. Etnicitet og kulturel baggrund kan hermed alligevel siges, at spille en vis rolle i Daniellas oplevelse af livet som asylansøger, da hun i forlængelse af at understrege køn og uddannelsesbaggrundens vigtighed, yderligere også afgrænser sig i forhold til kategorien asylansøger, da denne, i en stereotypificeret forståelse, indebærer flere forskellige etniciteter, nationale og kulturelle tilhørsforhold. Netop ved at tage afstand fra hvad hun oplever det danske samfund overordnet definerer ved kategorien asylansøger, bliver kategorien betydningsfuld i hendes repræsentation af sig selv, da den indikerer, hvad hun ikke er og dermed også hvad hun er. Denne kategorisering af Daniella med noget hun ikke identificerer sig med, kan sammenlignes og ses ud fra det Hall kalder the regime of representation. Dette omhandler, som nævnt i afsnittet Præsentation og operationalisering af anvendt teori, magten til at repræsentere og kategorisere nogen på en bestemt måde og det er den, i konteksten, dominerende kategori, der har magten til at kategorisere, hvem der er indenfor og hvem der er udenfor en bestemt kategori. Vi kan derfor, ud fra Hall, sige, at Daniella føler sig kategoriseret af den dominerende kategori, danskere uden mulighed for at forhandle definitionen af denne, hvorfor hun, og kategorien asylansøger, er underlagt den danske kategoris negativt klingende definition. Dog Side 52 af 72

53 tager Daniella, i sin repræsentation af denne kategorisering, afstand fra at identificere sig selv med det, der definerer den. Dermed udfordrer og forhandler hun, i mødet med os som interviewere, hvad der definerer kategorien asylansøger. Now look at me Vender vi igen blikket mod Clifton, ser vi som tidligere nævnt, at etnicitet i hans repræsentationer, i højere grad bruges som et aktivt element i identitetskonstruktionen. Som beskrevet inddrager Clifton flere gange sin kenyanske baggrund til at forklare sin egen position i forhold til fællesskaber på asylcentret. Vi kan her, med fordel, benytte os af Staunæs betragtninger om [ ] at omdefinere andetgørelsens stigma til varemærke. [ ]. Man er, hvad man er, og det er man på sin vis stolt af (Staunæs 1998: 138). Den etniske andethed, der ifølge Staunæs konstrueres og opretholdes på danske asylcentre (Staunæs 1998: 14), vælger nogle asylansøgere at omfavne og dermed gøre deres andetliggjorte etnicitet til en stærk identitetsmarkør. Et eksempel på en følelse af andetliggørelse, i tråd med det Daniella i foregående citat udtrykker, finder vi også hos Clifton. Han fortæller om en episode, hvor han i metroen på vej til New Times tildeles en bøde af to kontrollører og reagerer med følgende: Now look at me, I am only one week here in Denmark. I don t know anything to do with this card, so it is better you explain to me, because I am not stealing anyone, anybody s property, because I have the card with me. It is only a matter of going and punching it. Because I don t understand what is written in the card, it is written in Danish (Bilag 7: 56). Clifton forstår episoden som udspringende fra forskellige kulturelle funderede regler om, hvornår man skal stemple sin billet. Ligeledes synes vi at kunne spore, at Clifton udtrykker en følelse af at blive mistænkeliggjort i forhold til hans afrikanske udseende ( now look at me ), og i forhold til at han oplever, at de tror, at han gør noget ulovligt ( I am not stealing ). Denne følelse af mistænkeliggørelse sker til trods for, at billetkontrollørerne i metroen sandsynligvis har tjekket adskillige passageres billetter, men Clifton argumenter sit forsvar som følge af denne følelse af at blive mistænkeliggjort. Det kan diskuteres, om det kan være en hændelse som denne, hvor Clifton oplever sig selv som udenforstående og som den Anden i forhold til det danske, der gør det kenyanske til en fremtrædende identitetsmarkør. Ifølge Halls teori om identitet kan dette meget vel være tilfældet, da det ifølge ham, er i det specifikke øjeblik at to kategorier stilles i Side 53 af 72

54 modsætning til hinanden, f.eks. kategorien sort overfor kategorien hvid, at kategorierne får deres betydning og det ligeledes er disse forskelle, der bliver det betydningsfulde for individets identificering med eller afgrænsning fra kategorien. Derfor er der stor sandsynlighed for, at individer der kommer til en ny kultur eller et nyt land, i højere grad end før identificerer sig med den etniske eller nationale kategori, de tilhører, da kategoriens betydning bliver langt mere fremtrædende i modsætningen til den binære kategori. I denne sammenhæng kan vi ligeledes inddrage endnu et citat af Clifton, der fastslår sit tilhørsforhold til Kenya: It is not good to be somewhere you don t belong. I don t belong here in Denmark. I belong in Kenya (Bilag 7: 62). Clifton italesætter ligeledes hvordan, at det ikke var af egen fri vilje, at han drog til Danmark, men at han var nødt til at forlade sit hjemland af politiske årsager, og Danmark var ikke nødvendigvis ønsket af ham som opholdssted (Bilag 7: 50). Empirien rummer dog også eksempler på fællesskaber på tværs af etnicitet. Her kan vi rette blikket mod Yusuf. Han fortæller i følgende passage om det første døgn på asylcentret og hvordan fællesskaber opstod: I made my bed you know and slept and maybe two hours later a Somali came to the room and in the morning one man from Nigeria anyway. In two days we were about seven [ ] we don t know each other you know like two days ago and we were really good friends, eating together, walking together [latter] because they don t have no one else, only the people in the room and we trusted each other. Yeah (Bilag 7: 42-43). Man kan tolke denne hændelse som udtryk for, at kategorien asylansøger kommer til at fremstå som mere betydningsfuld for deres fællesskabsfølelse end eksempelvis etnisk somalier eller etnisk nigerianer. Den nye og omvæltende situation bevirker, at de syv asylansøgere glemmer de etniske forskelle og i stedet lader det, at de sidder i samme værelse og situation, være vigtigst. I forhold til Hall kan vi forstå dette, som et udtryk for, at de syv asylansøgere forstår sig selv i forhold til den Anden her repræsenteret stærkest af det danske asylsystem. Yusufs oplevelse af fællesskaber på asylcentret afviger fra både Daniella og Clifton. Hvis vi kigger på Daniella er en af de oplevede forskelle kønsbetinget. Som tidligere nævnt føler Daniella sig utryg som kvinde, i forhold til de grupper af mænd, der er dominerende på asylcentrene. Som mand føler Yusuf sig muligvis mere tilpas i forhold til disse grupperinger, Side 54 af 72

55 hvorfor han er i stand til at føle en fællesskabsfølelse med nogle af dem. I forhold til Clifton kan en betingelse for de forskellige oplevelser af fællesskaber på asylcentret muligvis ligge i udviklingen som asylansøger. I Yusufs 11 årige historie som asylansøger er det muligt, at han har tilpasset sig omstændighederne som asylansøger i højere grad end de andre to. Yusuf ser nemlig sig selv som en [ ] vintage asylum seeker [ ] (Bilag 7: 43) et aspekt der, kombineret med hans, i forhold til omstændighederne positive indstilling, muligvis gør, at han danner relationer hurtigere, velvidende om deres midlertidige karakter. Yusuf har i forhold til de to andre informanter ligeledes et større tilhørsforhold til Danmark. Han har været her i lang tid og kender i særlig grad København. Ligeledes ser han sin fremtid i Danmark: Well, after all these years I hope I can get, you know, at least, you know like, get the permanent stay here in Denmark yeah, I mean I know a lot about, I ve learned so many things about Denmark, because I know so many people, Danish people and I ve been visiting so many homes and the culture here (Bilag 7: 48). Opsamling I denne analysekategori er tilhørsforhold bredt definerede af vores informanters repræsentationer om etnicitet, køn samt uddannelse- og arbejdserfaring. Etnicitet og køn gælder som de umiddelbare kategorier, hvormed og hvorudfra informanterne indledningsvist identificerer sig. Som eksempel omfavnes den etniske andethed og gøres til en stærk identitetsmarkør. Dog ser vi, i informanternes repræsentationer af sig selv og asyllivet, ligeledes hvordan, de identificerer sig med og afgrænser sig fra andre kategorier, de tilhører eller står i modsætning til. Disse identifikationer, med andre kategorier, omhandler informanternes personlige interesser og erfaringer såsom arbejde og uddannelse Arbejde Analysekategorien Arbejde er udvalgt af flere årsager. Hovedsageligt da dette er et tema, vi ser som gennemgående i alle interviews. Vi er selvfølgelige opmærksomme på, at vi, grundet Side 55 af 72

56 udførelsen af spørgsmålene til interviewene, der er udformede grundet vores undersøgelsesinteresse for netop New Times som en praktikplads, der giver asylansøgere mulighed for aktivering uden for centrene, har opfordret informanterne til netop at tale om arbejde. Denne opfordring ser vi imidlertid ikke som nogen ulempe, da vores informanters udtalelser herom stadig er deres egne og viser forskellige syn på netop arbejdets indflydelse for deres selvforståelse og opfattelse af deres situation som asylansøgere. Hensigten med denne analysekategori er derfor, at analysere os frem til hvilken betydning arbejde har for vores informanters identitetskonstruktion under deres asylophold. I analysen af dette vil vi, som nævnt i Kapitel 3: Teori, gøre brug af forskerne Henning Salling Olsen & Kirsten Weber samt Sissel Kondrups pointer om arbejdets betydning for individet. Dertil inddrager vi Staunæs betragtninger om asylliv samt Halls teori om repræsentation og identitet, når disse i analysen kan give os yderligere indsigt i informanternes situation. Før vi kan dykke ned i analysen, ønsker vi kort at præsentere den udvalgte forskning om arbejde, som vi vil trække på i denne analysedel, nemlig Henning Salling Olesen & Kirsten Weber samt Sissel Kondrup. Salling Olesen & Weber har skrevet Space for Experiencing and Learning. Theorizing the subjective side of work (2001) 5, som vi blandt andet vil tage udgangspunkt i. Ligeledes vil vi i analysen referere til dele af forsker Sissel Kondrups Ph.d.-afhandling Livslang læring for alle? En arbejdslivshistorisk undersøgelse af det ufaglærte arbejdsliv som betingelse for livslang læring og opkvalificering 6. How you relate to it Vi finder det relevant kort at bemærke, at både Salling Olesen & Weber samt Kondrup opererer med et arbejdsbegreb, der henviser til arbejde som lønarbejde (Kondrup 2012: 147) og at der samtidig peges på en udvikling indenfor arbejdslivet, der bevirker, at individet (arbejderen) om 5 Space for Experience and Learning er et kapitel i antalogien Experience and Discourse. Theorizing Professions and Subjectivity Bogen er udgivet af en forskergruppe, der er en del af et længerevarende forskningsprojekt kaldet Life History Project ved Roskilde Universitet, som arbejder med vigtigheden af hverdagslivet for livslanglæring i forhold til uddannelse af voksne. 6 Kondrup skrev sin Ph.d.-afhandling fra Forskerskolen i Livslang Læring på Roskilde Universitet, Side 56 af 72

57 muligt har fået en endnu mere fremtrædende rolle i lønarbejdet Due to transformation of production technologies, the restructuration of company structures, information and communication technology and economic internalization, human resources on a broad scale have become crucial for the capitalist economy (Olesen & Weber 2001: 29). Kondrup peger yderligere på en udvikling inden for forskningen af sammenhængen mellem arbejde og identitet, der de sidste 30 år har taget en drejning væk fra arbejde og overmod især livsstil som en afgørende faktor (Kondrup 2012: 149). Dog argumenterer hun for, at arbejde stadig skal ses som en bestemmende faktor i forhold til identitet: Arbejdet skal fastholdes som centralt begreb, hvis man vil forstå menneskers identitetsprocesser, og kan ikke fuldstændig erstattes af begreber om kultur eller livsstil, fordi lønarbejdet i stor udstrækning udgør den form, hvorigennem mennesker bidrager til og deltager i den samfundsmæssige og individuelle produktion og reproduktion (Kondrup 2012: 149). I forbindelse hermed refererer Salling Olesen & Weber, som nævnt ovenfor, til en udvikling inden for de fleste sektorer, der bevirker at disse stadig bliver mere afhængige af human services, og af at medarbejdere herfor besidder stadig flere kompetencer. Salling Olesen & Weber argumenterer i denne sammenhæng for et behov for deres forskningsinteresse om livslang læring. Trods dette fokus på læring, som ikke er afgørende i nærværende projekt, er den følgende passage i vores optik relevant for vores interesse for arbejdets betydning for vores informanter: The transformations have also defined new criteria of social inclusion/exclusion. While at the same time wage labour is becoming the prevailing mode of reproduction, [ ], (lack of) work competences and cultural skills have become an increasingly important mechanism of social exclusion especially for adult non-skilled workers, and ethnic/cultural minorities (Salling Olesen & Weber 2001: 29 egen fremhævning). Ovenstående udsagn bringer problematikken om social eksklusion i spil. Denne risiko for social eksklusion fra samfundet argumenterer Salling Olesen & Weber for typisk rammer dem, der ikke besidder de omfattende kompetencer, som arbejdsverdenen i dag efterspørger samt etniske minoritetsgrupper, hvorfor vi ser det som muligt, at en social eksklusion kunne ramme vores informanter, da de netop er etniske minoriteter i Danmark. I denne forbindelse mener vi, at kunne argumentere for, at netop New Times som praktikplads kan fungere som et sted, hvor Side 57 af 72

58 individer, og hermed vores informanter, har mulighed for at udvikle deres kompetencer og derfor til en vis grad at blive inkluderet i samfundet såvel som arbejdslivet, trods deres marginaliserede position som asylansøgere. Skønt ingen af vores informanter får løn eller er uddannede journalister, får de her en mulighed for at arbejde som sådanne og herigennem en mulighed for at inkludere sig i samfundet. Adspurgt om hun oplever sin tilknytning til New Times som havende en indvirkning på hendes dagligdag som asylansøger, udtaler Daniella: Yes, because it helps me. It s like a connection between me and the Danish world maybe, you know this country I don t know anything about [ ], and people who I met here, so they could be giving me an image of how people are [ ].[ ] you will know the difference between your world and their world your culture and their culture you know. So it helps you to realize more facts you know. (Bilag 5: 30). Daniella er bevidst om hendes begrænsede viden om og inklusion i samfundet og ser altså sit virke på New Times som en mulighed for at lære mere om det land, hun befinder sig i. Hun mener ligeledes, at hun både kan karakterisere, det hun gør på New Times som en hobby og som et job (Bilag 5: 26). Noget som Clifton ligeledes påpeger: I can say both [både et arbejde og en hobby, red.]. It is not only that you work for money, is when that you can call it work. You can either call it work, as how you wake up in the morning, how you relate to it [ ]. And this idea of volunteer, I think it is not supposed to be there because, you are working out of, how your feelings are [ ]. Not because of money, but you like to be somewhere doing something, no matter the name, even if it is volunteer, it is just work, but you are satisfied with what you are doing, that is good for me (Bilag 7: 58) Arbejde er altså for Clifton nødvendigvis ikke defineret igennem løn, men derimod igennem den relation, man skaber til det. Definitionen og brugen af begrebet arbejde er hermed, i nærværende opgave, ikke begrænset til det typiske lønarbejde. Kondrup forholder sig til en lignende flertydighed i hendes forskning, da hun mener, at arbejde nemlig både repræsenterer noget samfundsmæssigt og noget personligt. Understående passage, hvor Kondrup citerer fra bogen Arbejde og Subjektivitet (1994), understreger denne flertydighed: [ ] arbejdet har en dobbelt betydning: dels i forhold til den samfundsmæssige produktion og reproduktion (dets samfundsmæssige betydning) og dels i det Side 58 af 72

59 enkelte menneskes liv (den subjektive betydning). Med denne skelnen understreges det, at arbejdet har specifik betydning i den enkeltes liv, og at denne subjektive betydning er noget andet og har en anden karakter end arbejdets samfundsmæssige funktion: Hvordan arbejdet end fremstår som ydre ramme eller krav, eller som subjektiv ambition så er dét at være et arbejdende subjekt, det at have arbejde, det at skabe eller gøre noget alt sammen eksempler på subjektive figurer, der er vigtige for mange mennesker, fordi de er kulturelle standarder og fordi de på godt og ondt har præget socialisationen i barndom, ungdom og voksendom (Nielsen et al 1994: 29) (Kondrup 2012: 150). Trods det at vores informanter ikke er opvokset i denne (vestlige, danske) kultur, der henvises til i ovenstående, synes pointen om, at arbejde trods alt er vigtigt for mange mennesker, at være særdeles aktuel i forhold til projektets informanters udtalelser. Blandt andet fortæller Yusuf, at han tilbage i Baghdad havde en succesfuld forretning, og at han under hans 11 års lange ophold her i Danmark, har kunnet bruge sine kompetencer og erfaringer fra denne forretning til de mange aktiviteter, han har været engageret i: I came to that culture house, they call it, because they have courses and I joined you know, in many courses even sometimes I was like an assistant teacher, like translating to people who speak like Arabic in the course, you know, they don t know like Danish and English and I used to help yeah and sometimes had the teacher, you know, because my job was carpenter and some of the projects has to do with carpentry so I was a good help, you know for the teacher (Bilag 6: 41). Yusufs udtalelse synes at indebærer en vis stolthed over at kunne være til hjælp, en form for anerkendelse af sin egen mulighed for at være med til at undervise og være nyttig i denne situation og det er tydeligt, hvordan han i sin nuværende situation som asylansøger, trækker på sine erfaringer og færdigheder som snedker. Forstår vi dette i forhold til Kondrups førnævnte udtalelse om arbejdets dobbelte betydning, fremstår snedkerarbejdets subjektive betydning for Yusuf tydeligt, da han repræsenterer det som årsagen til hans evne til at hjælpe læreren og de andre på kurset. Ser man dette ud fra Halls teori om repræsentation og identitet, kan vi argumentere for, at Yusuf i sit møde med den Anden, som her er repræsenteret af både det overordnede asylliv, de andre asylansøgere samt læreren, definerer sig ud fra sin afgrænsning til dem. Han kommer nemlig, grundet sine sproglige kundskaber og kompetencer som snedker, til at stå i modsætning til de andre og det er, ifølge Halls teori, netop denne afgrænsning fra det han Side 59 af 72

60 ikke er, der definerer, hvad han er. Derfor er de andre asylansøgere og læreren og deres manglende kompetencer indenfor arabisk eller engelsk samt snedkerarbejde afgørende for og grunden til, at Yusuf repræsenterer og definerer sig selv som en dygtig assistent for læreren. En lignende stolthed mener vi at kunne se i følgende udtalelse fra Daniella, der fortæller om, hvordan hun forstår sin tilknytning til New Times: You feel like you are doing a responsibility that is, you know it s on your shoulders, you are carrying it and then you are relieved when once you do it [ ]. [ ] on behalf of others, writing. I think it s a big favor you know. (Bilag 5: 30). Ved at benytte sig af udtalelser som a responsibility, it s a big favour og it s on your shoulders repræsenterer Daniella arbejdet på New Times og rollen som journalist, som noget, hun finder vigtigt, og meningsfuldt at identificerer sig med. Once you are jobless Selvom Daniella umiddelbart repræsenterer sit arbejde på New Times som noget, der er vigtigt for de andre asylansøgere, ser vi ligeledes tydligt, at arbejdet har en klar subjektiv betydning for hende selv. Salling Olesen & Weber forholder sig til de følger, som individet står overfor, hvis det ikke længere har mulighed for at arbejde: [ ] the relation of unemployed people to work [ ] focuses distinctly on the loss of work in the sense of losing a subjectively important object: if not work, then the idea of having work, the cultural idea of the working man or woman as a dimension of the ego (Salling Olesen & Weber 2001:45). Denne pointe om, at arbejdsløse mister et, for subjektet, vigtigt objekt forstærkes yderligere med Salling Olesen & Webers følgende pointering af, at arbejde er en af de essentielle aktiviteter, hvorfra individets kapaciteter produceres, hvorfor man kan sige, at arbejde er en vigtig del af individets identitetsdannelse: Work is one of the essential activities in which the work capacity as well a the general capacities of the individual is produced, enhanced and developed (Salling Olesen & Weber 2001:47). Som ligeledes berørt i analysekategorien Tid & Rum fortæller Daniella under interviewet, at hun hver dag plejede at vågne op og tænke [ ] oh another day [ ] (Bilag 5: 33) og denne ensformighed som dagene på asylcentret for hende var defineret af, Side 60 af 72

61 medførte yderligere, at hendes tanker blev overvejende negative: [ ] ones you are jobless you start thinking more about negative stuff and you start paying attention more to negative people [ ] because over there it is very challenging [ ] (Bilag 5: 33). Følgende passage, hvor Danielle udtaler sig om at være tilknyttet til New Times understreger ligeledes, at arbejde er en vigtig del af identiteten: And then I thought of, oh that could be more of my type [being at NT, red.], because I read books a lot and. I read and write a lot. So I thought that, that could be helping me to get out of this, you know thoughts and everything, you know it s bad to live there. I could use these words so [latter]. So I just thought that it could be a challenge for me, and for me to get back to who I am at least [latter] you know. And not to forget many things. Because over there you just eat and sleep and that s not my type. You know (Bilag 5: 26). Tilknytningen til New Times, får hende altså til at føle, at hun bliver, den hun plejer at være i og med, at hun hermed får mulighed for at skrive og læse, som er noget hun plejer at identificerer sig med og som fjerner hende fra de negative tanker, opholdet på asylcenteret får hende til at tænke. Også Yusuf fortæller kort at asylcenteret er Not a nice place you know to live for a long time (Bilag 6: 38), hvilket han blandt andet, og som fremgår tidligere i analysen, forklarer ud fra det manglende sociale liv på centeret. I modsætning til både Daniella og Cliftons udtalelser om, at de ser New Times som både en hobby og et arbejde, mener Yusuf dog nærmere, at det for ham handler om at have noget at stå op til: Well me, you know in my age I don t think it is a job. But I see it, you know, as something to do, I don t like sitting, I don t really. (Bilag 6: 45), og han fortæller, at trods det at praktikken på New Times ikke giver ham nogle specielle privilegier som asylansøger, opleves det alligevel som et privilegium at have noget at stå op til: No no, it doesn t give you any privileges, the only privileges is that you are active, like you live, you know like, you don t stay you know in, like the rest they maybe, they stay till 12 o clock you know in bed, and very lazy and they get maybe, you know even their thinking, I, I got up today about seven o clock this morning (Bilag 6: 46). Udtalelsen indebærer samtidig en klar afstandstagen til de personer på asylcenteret, som ikke er aktive som Yusuf. I forlængelse af Halls pointe om, at identiteten konstrueres på baggrund af flere situationer og at det derfor er i de sociale relationer, og ud fra de kategorier individet Side 61 af 72

62 møder, at identiteten konstrueres, kan man argumentere for, at Yusuf med denne repræsentation af sig selv i forhold til de andre på asylcenteret, tydeligt afgrænser fra dem og den sociale kategori asylansøger, han ellers under andre omstændigheder tilhører. I kraft af denne modsætning til de andre identificerer han sig i stedet med at være en, der er aktiv og kan lide at arbejde. Yusufs mulighed for at identificere sig således åbnes blandt andet gennem hans engagement på New Times, hvor han er blevet anerkendt som havende færdighederne til at fungere som journalist. Denne identificering med hans arbejde og virke som journalist understøtter Salling Olesen & Webers pointe om, at arbejde er en vigtig del af identiteten, da arbejde er en essentiel aktivitet, hvorfra individets kapaciteter udvikles. I must do something Staunæs opererer, som nævnt i analysekategorien Tid & Rum, med et begreb hun betegner at lukke verden. Dette begreb har et modstykke, nemlig at åbne verden. I forhold til de unge asylansøgere som Staunæs arbejder med, og ligeledes vores informanter, knytter begge begreber sig til bestemte handlemuligheder- og begrænsninger i asyllivet. At åbne verden definerer Staunæs som måder hvorpå den enkelte [ ] kan erstatte handlingslammelse med aktivitet [...]. Det er måder, hvormed man arbejder sig igennem konformiteten og skaber alternativer til afhængighed, hjælpeløshed og stilstand [ ] (Staunæs 1998: 90). Både det at lukke verden og at åbne verden beskriver Staunæs yderligere som [ ] aktive måder at gå til livet på, og måder, som ændrer verden, eller mere præcist situation og handlekontekst og dermed den enkeltes eget handlerum (Staunæs 1998: 75). Hvis dette ses i forbindelse med vores informanter og deres tilknytning til New Times, kan vi sige, deres handlerum, igennem deres aktive deltagelse på New Times, udvides og at engagementet i New Times dermed åbner deres verden, deres handlemuligheder og dermed giver dem et alternativ til, hvad de kan definere sig i forhold til og med. Dette kan sammenlignes med Daniellas førnævnte udtalelse om, at hendes tilknytning til New Times får hende til at glemme de negative tanker, og at det får hende til at føle sig, som den hun plejede at være. Med hendes engagement i New Times udvides hendes handlemuligheder for at beskæftige sig med det, hun plejer at identificerer sig med. Daniellas brug af handlestrategien at åbne verden medvirker til, at hun igen kan identificere sig selv som stående indenfor kategorien uddannede fordi den, grundet det at hun arbejder og bliver anerkendt på New Times, nu er noget hun identificerer sig med. På Side 62 af 72

63 asylcentret var hendes identifikation med sin uddannelse nemlig bundet op på forskellen mellem hende og de andre ikke uddannede, som hun der tog afstand fra og dermed identificerede sig selv i modsætning til. Gennem samspil med og netop på baggrund af New Times definition af hende som skribent, får hun mulighed for at repræsentere sig selv som et arbejdende individ: [ ] It helped me to get back to what I was interested in [ ] (Bilag 7: 29). Det at være uddannet, som hun før repræsenterede sig selv igennem, bliver altså redefineret og udvidet til også at indeholde det at være aktiv og skrive for New Times. I en lignende forbindelse skriver Staunæs om, hvordan en del af de unge i hendes studie søger at konstruere alternative (selv)billeder, og hvordan asylansøgere herigennem søger at (re)præsentere sig selv: [ ] hvor man som asylansøger er positioneret nederst på rangstien, og hvor man på forhånd er definereret som et problem der kræver professionel assistance, og hvor udbuddet af gøremål og udviklingsopgaver er yderst begrænsede, er der en tendens til, at man definerer sig selv og andre ud fra, hvad man er, og hvordan man fremtræder i nuet, fremfor hvad man beskæftiger sig med, eller hvad man er på vej til at blive (Staunæs 1998: 95 - egen fremhævning). Denne passage fra Transitliv står på nogle punkter i kontrast til de perspektiver, vi mener at have kunnet analysere frem fra vores empiri i de foregående analysekategorier, hvor fortiden til dels blev en stærk faktor i asylansøgernes repræsentationer af dem selv. Dog kan vi i empirien ligeledes se hvordan, nutiden fremtræder som vigtig, har indhold og får mening gennem engagementet i New Times som praktiksted, som arbejdsplads. Vores informanters svar har, selvsagt, været mangfoldige og har spredt sig ud over mange områder og holdninger til New Times som arbejde, men ét aspekt mener vi går igen hos alle tre informanter; at træffe et valg om at gøre noget, hvormed de er blevet tilknyttet New Times. Som Clifton siger det: [ ] I can t sit back, I must do something (Bilag 7: 58). Staunæs argumenterer yderligere, at Udvikling foregår gennem aktiv deltagelse (Staunæs 1998: 74). Som tidligere nævnt mener Daniella, at hun ved at være hos New Times, lærer noget om det danske samfund. Ligeledes forholder Clifton sig specifikt til hvad han mener, at han får ud af sin tilknytning til magasinet og udtaler blandt andet: Side 63 af 72

64 I am not a journalist, I am not a journalist but I am trying to get some good clues about journalism, yeah? [Interviewer 1+2: mmm]. This it is not my career, it is something very different from my career. But you see it is an additional something to my life [ ] (Bilag 7: 62). Og hvad er så dette something, engagementet på New Times kan bidrage med? Et svar kunne være, at deltagelsen i New Times for nogle af informanterne er med til at ændre fortællingen om dem selv. Fra at være passive, ventende asylansøgere på centrene til handlende aktive medarbejdere på New Times. Her kan man ligeledes spore, at vores informanter har tro på sig selv og deres evner. Clifton udtrykker for eksempel, at han har nogle evner, der kan gavne både ham og Røde Kors: Because at job centre I saw, that there is something else that I can do, of more benefit both to me and to the Red Cross. So the job centre manager there told me he would look for something more equivalent to my education, somewhere where I can go, and maybe I ll be happy (Bilag 7: 55). Clifton ser sig selv som veluddannet, og som besiddende nogle ressourcer der ikke skal gå til spilde et aspekt engagementet på New Times kan have en anpart i at bibeholde. Daniella italesætter en lignende oplevelse om engagementet på New Times: I feel useful first of all [ ] (Bilag 5: 34). Opsamling Analysekategorien peger kraftigt på, at vores informanter overordnet engagerer sig i arbejdet på New Times, da de har truffet et aktivt valg om at forholde sig til deres situation som asylansøgere. Engagementet på New Times fungerer for informanterne som en handlemåde at åbne verden på, og giver dem et indhold i deres hverdag og en mulighed for at engagere sig i arbejde, og hermed repræsentere sig selv som værende arbejdende individer, en følelse af at være en del af samfundet, og hermed muligheden for at identificere sig ud fra en anderledes kategori end den passive asylansøger, der ellers er fremtrædende i deres fortællinger om hverdagen på asylcenteret. Side 64 af 72

65 KAPITEL 6: DISKUSSION Vi vil i det følgende diskutere, hvordan de tre analysekategorier spiller sammen og hvad vi ud fra dem synes at kunne udlede og diskutere med henblik på at nærme os en konklusion på projektets problemformulering. Det virker på baggrund af de tre analysekategorier som om, at det umiddelbart er det nutidige, det jeg er, såsom etnicitet, nationalitet, køn og alder, der er fremtrædende i de tre informanters repræsentationer af sig selv, og det kunne derfor tyde på, at det er disse synlige, kropslige kategorier, der er det mest betydningsfulde i deres identitetskonstruktioner under asylopholdet. Dette er ligeledes det, Staunæs peger på med hendes pointe om, at det mest betydningsfulde for asylansøgeres identitet er det, de er i nuet og ikke hvad, de beskæftiger sig med. Disse kropslige markører bliver fremtrædende i og med, at asylansøgerne er i et fremmed land og på et center med andre asylansøgere med forskellige etniske og nationale baggrunde, der i forhold til disse bliver tydelige, hvorfor denne synlige forskel på hudfarve, køn og udseende, synes at være betydningsfuld for deres identifikationskonstruktion. Dog kan man i denne forbindelse diskutere, om dette specifikt har noget at gøre med, at de er asylansøgere eller om det er noget generelt for individers identitetskonstruktion. Vi mener nemlig, at kunne argumentere for, at de fleste individer, der kommer til et fremmed land, i konteksten, sandsynligvis også vil blive kategoriseret som og identificere sig med eller ud fra eksempelvis kategorien turist, kategorierne sort / hvid eller kvinde / mand, da det er disse kategorier, der er i øjenfaldende. Det er dog dertil heller ikke denne nutidighed og hvad jeg er, der synes at være det eneste betydningsfulde i informanternes repræsentationer af sig selv. Man kan nemlig diskutere og sætte spørgsmålstegn ved, om arbejde, beskæftigelse og det de laver, trods deres midlertidige situation, med begrænsede handlemuligheder, ikke spiller en ligeså stor rolle for vores informanters identitetsproces, som vi, i problemfeltet argumenterer for, det gør for de fleste individer i samfundet i dag. Hvad vores informanter repræsenterer sig selv som, er nemlig i ligeså høj grad præget af deres personlige interesser og tidligere beskæftigelser som henholdsvis studerende, politisk aktiv og erhvervsdrivende snedker. Dette kan sammenholdes med Hall, der mener, at individer definerer sig ud fra den, i konteksten, mest fremtrædende kategori de tilhører, men at de samtidig har flere underkategorier, som de repræsenterer sig som og identificerer sig med efterfølgende. Dertil kan det diskuteres, om individet, når det ud fra kategorier der er synlige, identificerer sig med dem, som tilhører samme kategori, ikke også har behov for, at Side 65 af 72

66 identificerer sig med andre kategorier, der fortæller, hvad forskellen på mig og dig er, udover for eksempelvis køn og hudfarve. Som vi for eksempel berører i problemfeltet præsenterer man sig ofte med sin beskæftigelse. Dette er fordi vi, til trods for, at vi godt kan se kønnet eller hudfarven på dem, vi møder, dog stadig har brug for at vide mere om denne person, for at være i stand til at kunne skabe yderligere mening om ham/hende og dermed os selv som stående i forhold til. Det umiddelbart afgørende for vores informanters identifikationsproces kan ud fra ovenstående siges, at være en afgrænsning fra eller identificering med dem, der tilhører samme visuelt fremtrædende kategori. Men individer består nu engang, og ifølge Hall, af mere end dets køn og etnicitet og det tyder på, at det i denne forbindelse også er vigtigt for vores informanter at identificere sig ud fra andet, nemlig deres interesser og beskæftigelser. Som det fremgår i analysen, er det dertil et vigtigt aspekt, at vores informanter, som asylansøgere, er underlagt nogle rammer og begrænsede handlemuligheder. Dette betyder, at de ikke på samme måde, har adgang til beskæftigelse, og derudfra at opretholde deres identifikation med denne, som de havde, før de flygtede fra deres oprindelsesland. Derfor er det op til asylansøgerne selv, ud fra de muligheder, der er, at gøre noget aktivt for på andre måder at få adgang til det, de plejer at identificerer sig med, udover de umiddelbare, synlige kategorier, som de tilhører. I forbindelse med dette fremgår det ligeledes i analysen, at New Times som praktiksted dertil også spiller en rolle i informanternes repræsentationer af sig selv. Eksempelvis udtaler Daniella, at det får hende til at føle sig, som den hun plejede at være, Clifton udtrykker blandt andet sine kompetencer i forbindelse med at skrive artikler og Yusuf omtaler sin viden om asylsystemet og sine sproglige færdigheder. I forhold til dette og ovenstående diskussioner, kan New Times forstås som et sted, der åbner op for mulighederne for, hvad og hvilke fællesskaber vores informanter som asylansøgere kan identificere sig med. Deres aktive deltagelse i New Times kan derfor være med til at ændre mulighederne for, hvordan og hvad de, som asylansøgere, identificerer sig selv med; fra at være passive, ventende asylansøgere på centrene til at være handlende aktive medarbejdere på New Times. Tilknytningen til New Times synes derfor repræsenteret som værende mere betydningsfuld for, hvad informanterne identificerer sig med og hvordan de forholder sig til livet som asylansøger rent praktisk, end at være sat i forbindelse med at fortælle sin egen historie via artikler eller at få en stemme i samfundet. Slutteligt kan man ydermere diskutere og sætte spørgsmålstegn ved, om vores informanter, i lige så høj grad, havde repræsenteret deres tidligere beskæftigelser og interesser som betydningsfulde i deres identitetskonstruktion, hvis ikke de havde været tilknyttet et praktiksted. Da New Times, som før nævnt, åbner op for mulighederne Side 66 af 72

67 for adgang til at beskæftige sig med noget, de plejer at identificere sig med, kan det meget muligt være, at det er årsgagen til, at de repræsenterer deres beskæftigelse, som de gør i forhold til de andre på asylcentret, som de afgrænser sig fra. Havde de ikke været tilknyttet New Times eller et andet praktiksted, kunne det være, at der var andre faktorer, der ville gøre sig gældende i deres identitetskonstruktion. I forbindelse med dette, kan man diskutere om grunden til at vi i langt højere grad end Staunæs, gjorde i sit studie, fandt beskæftigelse og hvad man laver, repræsenteret i informanternes repræsentationer af sig selv, er fordi, at de asylansøgere Staunæs baserer sine studier på, var yngre og derfor ikke var tilknyttet et praktisksted ligesom vores informanter. Side 67 af 72

68 KAPITEL 7: KONKLUSION Vi kan på baggrund af analysen og diskussionen konkluderer, at hvad jeg er ; synlige kropslige markører såsom køn, etnicitet og nationalitet bliver talt frem som vigtige i de tre asylansøgeres identitetskonstruktion. Dertil tales beskæftigelse og hvad man laver ligeledes frem som betydningsfuld for deres identitetskonstruktion under et asylophold. Grundet asyllivets institutionelle og lovmæssige rammer er en praktikplads som New Times i høj grad afgørende for, asylansøgernes muligheder for, gennem beskæftigelse, at identificere sig med det, de plejede, før de var asylansøgere. Asyllivets overflod af nutid, midlertidighed og uvisse fremtidsudsigter henleder asylansøgerne i rastløshed og kedsommelighed. En praktikplads som New Times fungerer som et afbræk fra den trivielle hverdag og er derfor afgørende for, hvordan de tre asylansøger oplever sig selv og livet som asylansøger. En praktikplads som New Times spiller hermed den rolle, at den giver asylansøgerne mulighed for at forhandle og redefinere, hvad kategorien asylansøger indebærer og i forlængelse af dette, hvad asylansøgere repræsenterer som betydningsfuldt i deres identitetskonstruktion af sig selv under et asylophold. Side 68 af 72

69 LITTERATUR Davis, H. (2004): Understanding Stuart Hall. Sage Publications Ltd, London Fawcett, B (2008): The Sage Encyclopedia of Qualitative Research Methods. Redigeret af Lisa M. Given. Udgivet af Online Pub. SAGE Publications, Inc. Link: 8&rfr_id=info%3Asid%2Fsummon.serialssolutions.com&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3A kev%3amtx%3abook&rft.genre=book+item&rft.title=the+sage+encyclopedia+of+qualitati ve+research+methods&rft.atitle=poststructuralism&rft.date= &rft.pub=Sage+Publications&rft.isbn= &rft.externalDocID= d Ernistved Rasmussen, P. 2001: Artikel Asylansøgere vil gerne arbejde bragt på jyllandsposten.dk d , via linket: d Flensburg, T. 2006: Artikel Forhold på asylcentre splitter regeringen bragt på politiken.dk d , under linket: Fluxá Rosado, I.: Information om New Times, Dansk Røde Kors hjemmeside under linket: d Hall, S. (1997) A: Representation Cultural Representation and Signifying Practices. Sage Publications Ltd, London. The Open University Hall, S. (1997) B: "Old and New Identities; Old and New Ethnicities.": In Anthony King, ed. Culture, Globalization and the World-System. Minneapolis: University of Minnesota Press, 1997, Via linket: Hall, S. (1996): Who needs Identity?. I Questions of Cultural Identity. Redigeret af S. Hall & P. Du Gay. Sage Publications Ltd, London. Side 69 af 72

70 Hastrup, K. (1992): Det antropologiske projekt om forbløffelse. Nordisk Forlag A.S., Copenhagen Jespersen & Pittelkow 2013: Artikel Nye choktal for kriminelle asylansøgere bragt i netavisen Den Korte Avis d , under linket: d Kondrup, S. (2012): Livslang læring for alle? En arbejdslivshistorisk undersøgelse af det ufaglærte arbejdsliv som betingelse for livslang læring og opkvalificering. Ph.d.-afhandling fra Forskerskolen i Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet. Via linke: Kraker, A. 2012: Artikel Choktal: Kun én asylansøger ud af 500 kan arbejde bragt på bt.dk d. 1. august 2012, 13:59 Updated: Fredag den 21. september 2012, under linket: d Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009): InterView - Introduktion til et håndværk 2. udgave. Hans Reitzels Forlag Mørch et al. 2011: Dansk Røde Kors årsrapport Dansk Røde Kors Årsrapport for Udgivet af Røde Kors asylafdeling, via linket: Årsberet2011.pdf d Nedertoft Jessen, C. 2013: Artikel Yolanda troede krig var værst bragt på information.dk d under linket: d Nielsen, H. K. 2010: Kritisk teori. I Kvalitative Metoder, 1. udgave 4. oplag, Hans Reitzels Forlag. Sokoler, A. 2013: Artikel "Mange flere søger asyl i Danmark bragt på jyllands-posten.dk d , under linket: - d Salling Olesen, H. & Weber, K. (2001): Space for Experience and Learning. Theorizing the subjective side of work. I Experience and Discourse. Theorizing Professions and Subjectivity red. Kirsten Weber, Adult educaton Reacharc Group Udgivet af Roskilde Universitet, Side 70 af 72

71 Staunæs, D. (1998): Transitliv. Andre perspektiver på unge flygtninge. Forlaget Politisk Revy Staunæs, D. (2004): Køn, etnicitet og skoleliv. Forlaget Samfundslitteratur Websites: 25 spørgsmål og svar om flygtninge: - Viden og Fakta på Dansk Flygtningehjælps hjemmeside, under linket: d About New Times: Information om magasinet New Times på newtimes.dk, under linket: d Asyl 2012: Information om Asyl på hjemmesiden nyidanmark.dk sidst opdateret d , under linket : d Asylansøgere i Danmark 2008: Rapport Asylansøgere i Danmark. En undersøgelse af nyankomne asylansøgeres helbredstilstand og traumatiseringsgrad udfærdiget af Amnesty Internationals Danske Lægegruppe 2008 i samarbejde med Dansk Røde Kors. PDF-fil via linket: rapport_asylhelbred_publikationer.pdf d Asylansøgeres vilkår 2013: Yderligere information om vilkår på hjemmesiden nyidanmark.dk, sidst opdateret , under linket: d Asylansøgning 2013: Information om selve asylansøgningen på hjemmesiden nyidanmark.dk, senest opdateret d , under linket: d Ekstern praktik for asylansøgere: Word-dokument Læs mere om ekstern praktik - Røde Kors via linket: =FORID%3A10%3BNB%3A1&ie=UTF-8&q=jobcenter&sa=S%C3%B8g d Side 71 af 72

72 Job og Rehabilitering 2009: Evaluering projekt Job og Rehabilitering Dansk Flygtningehjælp 2009, af LG Insigt, PDF-fil via linket: rt%20job%20og%20rehabilitering%20%20lg%20insight% pdf d Hvor kan asylansøgerne bo? 2013: Information om forskellige bosættelsesmuligheder for asylansøgere på hjemmesiden nyidanmark.dk, sidst opdateret d , under linket: d Hvor ligger centrene? 2013: Information om asylcentrenes beliggenhed i Danmark, på hjemmesiden nyidanmark.dk, senest opdateret d , under linket: d Kontakt 2013: Information om og opbygningen af hjemmesiden nyidanmark.dk, opdateret d , via linket: d Lovforslag nr. L : Lovforslaget er Fremsat den 30. januar 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) og hedder Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrationsloven. PDF-fil fra Folketingstidende.dk via linket: at.pdf d Om Dansk Flygtningehjælps asylrådgivning: Information om via linket, d Røde Kors og arbejdet med asyl: Om Dansk Røde Kors arbejdet med asyl på deres hjemmeside under linket: d Spørgsmål og Svar om Asyl 2013: Spørgsmål og svar om asylområdet på hjemmesiden nyidanmark.dk, senest opdateret d , under linket: d Side 72 af 72