Eksempler på beregning af forskellige tilskudsmodeller

Transkript

1 Lederhåndbg Bilag Eksempler på beregning af frskellige tilskudsmdeller Mdel A: "Den nye" Lønsum (KL: "det maksimale løntilskud") De fleste kmmuner har fastsat en tilskudsmdel svarende til den af KL freslåede. Det maksimale løntilskud beregnes med udgangspunkt i den lønsum, sm sklen fx har afhldt det seneste kendte år. Det er altså ikke det løntilskud sm sklen har fået, men det tilskud sm den ville kunne få, hvis kmmunens ramme havde været str nk. Eksempel på beregning af det maksimale løntilskud: Sklen har i 2003 afhldt undervisning g fredrag således: Almen undervisning g studiekredse: kr. Undervisning af handicappede: kr. Instrumentalundervisning: kr. Fredrag: kr. Sklens "maksimale løntilskud" kan herefter beregnes sm 1/3 af kr. = kr. 8/9 af kr. = kr. 5/7 af kr. = kr. 1/3 af kr. = kr kr. Det maksimale løntilskud fr sklen vil altså være kr. uanset størrelsen af den rammebevilling sklen har haft til rådighed. Ved frdeling af rammebevillingen til sklerne indgår hver skles maksimale løntilskud sm den pågældende skles frhldsmæssige andel af den samlede bevilling i kmmunen. Eksempel på frdeling i frhld til det "maksimale løntilskud" Kmmunens bevilling til den flkeplysende vksenundervisning er på i alt kr. Skle X's maksimale løntilskud udgør: kr. Skle Y's maksimale løntilskud udgør: kr. Skle Z's maksimale løntilskud udgør: kr kr. Sklernes andele beregnes således: Skle X: ( : x ) kr. Skle Y: ( : x ) kr. Skle Z: ( : x ) kr. Ved afregning skal de 10% af de enkelte bevillinger afregnes efter reglerne m 10%-debatarrangementer, medens de 90% skal afregnes med de af kmmunalbestyrelsen fastsatte prcentsatser til undervisning g fredrag. Bemærk, at selv m det samlede maksimale løntilskud kun udgør kr. g rammebevillingen er på kr. betyder det ikke, at rammebevillingen er fr str. Reelt burde det maksimale løntilskud tillægges 10% inden frdelingen, hvrefter det maksimale løntilskud ville være : 90 x 100 = kr., men da der er tale m en frhldsmæssig frdeling, vil resultatet blive det samme.

2 Lederhåndbg Bilag Da det maksimale løntilskud i eksemplet er fastsat i frhld til lønudgifterne i 2001, ville det være rimeligt at tage højde fr lønstigningerne i det kmmende år ved fastsættelsen af kmmunens samlede bevilling til mrådet. Uanset mdel er det i lighed med tidligere kmmunen, der suverænt bestemmer rammebevillingens størrelse. Mdel B: "Den plitiske" Undervisningslektiner x lønsats En anden måde at beregne det maksimale løntilskud på, er at bruge antallet af undervisningslektiner, sm er afhldt i den peride, der danner grundlag fr frdelingen. Ved at multiplicere den enkelte skles timetal inden fr de frskellige tilrettelæggelsesfrmer med en aktuel timelønsats inkl. lederhnrar g arbejdsmarkedsbestemte ydelser kmmer man frem til den frventede maksimale lønsum. Herefter er prceduren sm beskrevet venfr under mdel A: "det maksimale løntilskud". Benyttes denne metde vil det være hensigtsmæssigt at fremskrive lønsatsen med den frventede lønstigning fr Eksempel på frdeling i frhld til undervisningslektiner x lønsats: Sklen har i 2003 gennemført følgende lektiner g fredrag: lektiner undervisning g studiekredse 325 lektiner undervisning g studiekredse fr handicappede 250 lektiner instrumentalundervisning 20 fredrag Fr at finde den maksimale løntilskud multipliceres antallet af lektiner med en beregnet lønsats fr Lønsatsen pr. lektin kan fx beregnes således: Lærerløn inkl. feriepenge pr. 1. april 2004 = Lederløn incl. feriepenge 13 % = pr. lektin Inkl. frventet lønstigning i 2004 på 1,5 % = 257,47 kr. 33,47 kr. 290,94 kr. 295,30 kr. Dertil lægges frventede udgifter til ATP, sygedagpenge, miljøafgift, betaling af første g anden ledighedsdag fx 2-3 kr. pr. lektin*, således at beregningslønsatsen fastsættes til 298 kr. *Beløbet til ATP m.v. kan beregnes pr. undervisningslektin ud fra indberetningerne m hvr str udgiften har været tidligere år. Sats fr fredrag kan fx sættes til 6 x 290,94 = 1.745,63 kr. Sklens maksimale løntilskud kan herefter beregnes til: lektiner à 298 kr. x 1/3 = kr. 325 lektiner á 298 kr. x 8/9 = kr. 250 lektiner á 298 kr. x 5/7 = kr. 20 fredrag á 1745,63 x 1/3 = kr kr. Dertil kmmer 10%-puljen, hvrefter sklens tilskudsbehv vil være ( kr *100/90 =) kr.

3 Lederhåndbg Bilag Denne beregningsmåde giver med den indarbejdede lønfremskrivning det mest præcise udtryk fr det samlede bevillingsbehv i kmmunen, g vil derfr gså være et klart indlæg i den plitiske debat m tilskuddets størrelse. Mdel C: "Den nemme" Undervisningslektiner uden lønsum En meget enkel måde at beregne frhldstal på ved frdeling mellem sklerne er blt at bruge antallet af afviklede undervisningslektiner g multiplicere disse med de brøker, der gælder fr tilrettelæggelsesfrmerne. Eksempel på beregning af sklens frhldstal Skle X har i 2003 gennemført følgende lektiner g fredrag: lektiner undervisning g studiekredse 325 lektiner undervisning g studiekredse fr handicappede 250 lektiner instrumentalundervisning 20 fredrag Fr at finde sklens frhldstal til frdelingen af den kmmunale bevillingsramme multipliceres med de gældende brøker i kmmunen således: almen lektiner x 1/3 = 358, handicaplektiner x 8/9 = 288, instrumentallektiner x 5/7 = 178,57 20 fredrag á 6 lektiner x 1/3 = 40,00 et frhldstal på 865,79 Eksempel på frdeling på baggrund af beregnede frhldstal. Kmmunens bevilling til den flkeplysende vksenundervisning udgør kr. Skle X's andel udgør 865,79 Skle Y's andel udgør 750,21 Skle Z's andel udgør 200, ,00 Sklernes andele beregnes således: Skle X: ( x 965,79 : 1.816) Skle Y: ( x 750,21 : 1.816) Skle Z: ( x 200,00 : 1.816) kr kr kr kr. Mdel D: "Den gamle" Deltagertimer Kmmunen kan endelig vælge at bruge samme udgangspunkt fr tilskudsberegningen sm er kendt fra den tidligere lv, nemlig deltagertimer. Afhængigt af kmmunens tilskudsbrøker til de frskellige tilrettelæggelsesfrmer kan det være nødvendigt gså at tilpasse de frskellige faktrer, sm deltagertimerne skal vægtes med. Fx vægtes deltagere i instrumentalundervisning i dag med 3. Det vil sige, at 4 deltagere i 20 timers instrumentalundervisning udløser (4 x 20 x 3) 240 deltagertimer.

4 Lederhåndbg Bilag Deltagere i undervisning særligt tilrettelagt fr handicappede vægtes i dag med 3,5. Det vil sige, at 6 handicappede deltagere i 30 timers undervisning fr handicappede udløser (6 x 30 x 3,5) 630 deltagertimer. Deltagere i fredrag vægtes med 3 dg maksimalt 150 deltagertimer pr. fredrag. Det vil sige at 45 deltagere i ét fredrag udløser: (45 x 1 x 3) 135 deltagertimer. Skle X har gennemført deltagertimer Skle Y har gennem ført deltagertimer Skle Z har gennemført deltagertimer Herefter frdeles den kmmunale pulje med den frhldsmæssige andel fr hver skle. Vægtning Kmmunen kan beslutte at vægte tilskuddet til bestemte fag, der henregnes under det samlede tilskud på 1/3. Fx kunne kmmunen beslutte at give fx 50% tilskud til sundhedskurser, men kun 10% tilskud til edb. Tilskuddet kan ikke sættes til 0% fr flkeplysende virksmhed. Det vil være sandsynligt, at der vil kmme flere deltagere til hld med højt tilskud end til hld med lavt tilskud g det vil derfr være umuligt at ramme 1/3-dels lftet både fr den enkelte skle g fr kmmunen sm helhed. Kmmunerne frventes ikke at ville benytte muligheden fr vægtning af fag g emner, da administratinen af rdningen vil være nærmest umulig, når der samtidig skal tages højde fr et lft på 1/3 fr almen hld g 8/9 fr handicaphld. Derfr indehlder venstående eksempler heller ikke vægtning på fag g emner.

5 Lederhåndbg Bilag Checkliste Kmmunen skal i dens regelgrundlag bl.a. fastsætte Hvilken peride der danner grundlag fr tilskudsberegningen (fx seneste år) Hvilket grundlag tilskuddet skal frdeles på (lønsum, undervisningslektiner eller deltagertimer) Hvilke tilskudsbrøker den ønsker at benytte (fx 1/3, 5/7 g 8/9) Gives der særlige g supplerende tilskud (små hld, pensinister m.fl.) Ansøgningsfrist fr tilskud Regler fr nye skler Regler fr regnskab g revisin Frist fr aflæggelse af regnskab NB!! Hvis kmmunalbestyrelsen vælger at give supplerende eller særlige tilskud ud ver 1/3 kan den samtidig bestemme særlige regler fr at give tilskuddet. Fx at der maksimalt må være 8 på små hld etc. Kmmunen kan i dens regelgrundlag desuden fastsætte regler fr 10%-puljen KB kan fastsætte prcentgrænser frud fr tilskudsåret. Prcentsatserne fastsættes af den samlede ramme til bestemte udgiftstyper. Fx PR, administraitn g lederløn. KB kan bestemme, at visse udgiftstyper ikke skal dkumenteres KB kan under hensyntagen til 5 g 6 i Flkeplysningsbekendtgørelsen fastsætte nærmere retningslinjer fr anvendelsen af puljen efter indstilling fra flkeplysningsudvalget (hvis kmmunen har et sådant)