Nationalpark Mols Bjerge bestyrelsesreferat Møde 24 den 25. januar 2012, Jagtslottet Godkendt

Transkript

1 Til stede: Erling Post Kirsten Thabasz Zaluski Vibeke Kahl Helge Poulsen Dagmar Brendstrup Jakob Vedsted Mette Foged Jørgen Ivar Mikkelsen Peter Gjelstrup Susanne Bødker Eva Kullberg Jette Sørensen Anne Sophie Gamborg Marianne Aude Peter Brostrøm Formand Friluftsrådet, Østjylland Foreningen af Private Lodsejere i og omkring Mols Bjerge Lodsejerforeningen Mols Bjerge Fredning VisitDenmark Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn Nationalpark Mols Bjerges Venner Djursland Landboforening Danmarks Naturfredningsforening, Syddjurs Sammenslutningen af grundejerforeninger i Syddjurs Kommune SAM Dansk Botanisk Forening Dansk Geologisk Forening Dansk Skovforening Syddjurs Byråd Naturstyrelsen, Kronjylland Fra sekretariatet: Mika Leth Pedersen, Sekretariatsleder Bo Skaarup, Nete Thomsen, referent Dagsorden til bestyrelsesmøde den 25. januar 2012 I dagsordnens punkt 3 er Konsulent Birthe Friis Mortensen fra Leader Pluss indkaldt til at deltage. EP: Birthe kommer kl og vil tale med os om afvikling af 3.3. Vi tager de punkter vi kan nå inden. 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde den 13. december 3. Forberedelse af temadag den 3. marts 2012 med deltagelse af konsulent Birthe Friis Mortensen fra Leader Plus 4. Endelig vedtagelse af plan for Nationalpark Mols Bjerge Retningslinjer for udbetaling af kørselsgodtgørelse 6. Disponering af restbudget 7. Fastansættelse af Bo Skaarup 8. Orientering om aktiviteter siden sidste bestyrelsesmøde aktivitetsoversigt 9. Orientering om nationalparkernes formandsforum og aktiviteter i landets øvrige nationalparker 10. Formidling og aktiviteter i Behandling af ansøgning fra Christian Storgaard om tilskud til produktion af "Fiskefolder Djursland og Mols" 12. Invitation fra Fuglsøcentret 13. Åben for tilføjelser 14. Evt 1 af 17

2 1. Godkendelse af dagsorden Referat og beslutning: Ingen kommentarer Dagsordenen godkendt. 2. Godkendelse af referater Bilag Referat fra bestyrelsesmøde den 13. december 2011 Udkast til referat blev udsendt onsdag den 21. december Fristen på 10 dage for indsendelse af skriftlige kommentarer var forlænget til den 5. januar 2012 på grund af helligdagene. Der indkom bemærkninger til det udsendte udkast fra 2 bestyrelsesmedlemmer. Formanden indstiller, at referatet fra mødet den 13. december 2011 godkendes Referat og beslutning: Ingen kommentarer Referat fra 13. december 2011 godkendt 3. Forberedelse af temadag Bestyrelsen besluttede den 13. december 2011, at der lørdag den 3. marts 2012 skal afholdes en temadag for bestyrelse og råd. På temadagen skal der fastlægges rammer og retningslinjer for 1. Bevillings og udvælgelsesprocedure m.v. for behandling af konkrete enkeltprojekter fra borgere og lodsejere, herunder ansøgningsskemaer (projekt 1). 2. Rådgivning af parter om indgåelse af frivillige aftaler i henhold til Nationalparkloven (Projekt 2). 3. Prioritering af Nationalparkplanens 25 projektbilag og af proces for det videre arbejde. Konsulent Birthe Friis Mortensen fra Leader Plus, der skal afvikle temadagen i samarbejde med sekretariatet, er inviteret til at deltage i behandlingen af punktet. Formanden indstiller, at afviklingen af temadagen aftales. Kommentar til sagsfremstilling, referat og beslutning: Erling: Den 3 marts 2012 er der planlagt temadag, hvor vi bl.a. skal debattere, hvordan vi håndterer projekter og ansøgninger m.v. Der vil også blive fokus på prioritering af de 25 projekter, og hvordan vi arbejder med dem. Vi har bedt Birthe Friis Mortensen fra Leader Pluss hjælpe os med det. Hun har haft forberedende møde med Mika og Erling. Birthe Friis Mortensen fremlagde sit oplæg til temadagen. (Oplæg vedhæftet referatet.) Jørgen Ivar: Det er væsentligt, at du er klar over, at de 25 projekter ikke er konkrete. Det er projekter, vi skal arbejde videre med. Det lyder lidt som projekter, man får tilsendt, og som vi skal tage stilling til, men der er i større udstrækning tale om, at vi skal være de udfarende, og komme med projekter, som vi har fundet ud af, hvor og hvordan kan gennemføres. Som han læser Birthe Friis Mortensens oplæg, udgør punktet kun en lille del af det, der kommer til at foregå. Mika: Pointerede, at der er forskel i processen mellem de projektforslag, vi får ind, og de 25 projekter. 2 af 17

3 Susanne: Det kommer til at lyde nemt. Vi er også med til at forme det, folk går efter, det bliver en større diskussion. Mika: Der skal under dette punkt laves ansøgningsskema og procedure, og senere kommer vi til prioriteringen. Susanne: Der er mere i det. Vibeke: Ytrer tilfredshed med, at Birthe er opmærksom på, at råd og bestyrelse har hver sin rolle. Hun vil meget gerne høre rådets input og holdninger. Samtidig er det vigtigt for hende, at det står klart på mødet, at bestyrelsen har ansvaret for nationalparkfondens arbejde og dermed også har beslutningskompetencen, og at begge dele forbliver hos bestyrelsen. Rådet skal ikke holdes for nar og foregøgles beslutningskompetence, det ikke har. Målet med mødet skal derfor være et oplæg til bestyrelsen til såvel formel som reel beslutning på et senere tidspunkt.. Birthe Friis Mortensen: Er opmærksom på det, og det der kommer ud af temadagen, skal jo behandles og besluttes på det efterfølgende bestyrelsesmøde. Vibeke: Understreger, at det ikke kun er en formel beslutning men også en reel beslutning. Helge: Gjorde opmærksom på, at der i de 25 projekter måske er 150 projekter. Birthe Friis Mortensen: Man kan drøfte, hvornår projekterne er modne nok til at gå igennem. Nogle er klar, som de er, nogle andre skal modnes mere. Den første forudsætning for en prioritering er at skille de modne projekter fra til prioritering. Anne Sophie: Har fokus på, hvordan man får folk igennem med en ansøgning, der svarer til vores beslutningsgrundlag. Mette: Ser ikke, at det handler meget om, hvordan man prioriterer, men på hvilken baggrund, vi prioriterer. Peter B: Det drejer sig om 25 projekter med delprojekter, og at visionen for, hvad der kan realiseres er forskellig for vores medlemmer. Hvordan får vi lavet en fælles strategi for, hvad vi vil tage fat på i første periode. Er der redskaber til dette arbejde, han er ikke meget for gruppearbejde i denne sammenhæng. Birthe Friis Mortensen: Forklarer, at hun ikke ved noget om nationalparkprojekterne, dem har hun ingen mening om, men hun ved, hvordan man klarlægger karakteristika. Jørgen Ivar: Pointerer, at udvælgelsesprocedurer, ansøgningsfrister og vejledning bliver så lille en del af bestyrelsens arbejde. I virkeligheden kommer til at være den anden vej rundt, vi foreslår noget til lodsejere, som så kan tage stilling til, om de vil være med. Der er ikke nogle, der laver ansøgninger til os. Vi er de udfarende. Birthe Friis Mortensen: Spørger, hvordan bestyrelsen vil sikre, at der sker noget, hvis bestyrelsen skal lave alt det. I skal finde et mindstemål, et minimumskrav. Mika: På grundlag af matrix dokumentet over forslag fra den indledende offentlighedsfase blev projekt 1 og 2 lavet, så borgere m.fl. kunne ansøge til de projekter, der ikke er skrevet ind i de 25 projekter. Vi er nødt til at have styr på projekt 1 og 2, før vi går i gang med 3. Erling: Jørgen Ivar har nok ret i, at det måske kun er 10% af projekterne, der kommer ad den vej, men muligheden skal være der. Marianne: Er enig i, at kriterierne skal ind, så vi ikke skal starte fra bunden af ved hver ansøgning. Et af kriterierne er beskrevet, nemlig at hvis et projekt opfylder flere formål i bekendtgørelsen for Nationalpark Mols Bjerge, vil det blive prioriteret højere. Hun mener, at der skal laves et forarebjde med at finde prioriteringskriterier inden seminaret. Jette: Vi er nødt til at have et beslutningsgrundlag for bestyrelsen, det behøver ikke være meget fyldig, men det skal være på plads. Susanne: Spørger om man kan flytte programpunktet fra kl til senere på dagen. Birthe Friis Mortensen: Har overvejet det, men det ligger bedst der, når vi får erfaringer fra prioriteringen, går man tilbage til dette punkt med justeringer. 3 af 17

4 Peter B: Tror det bliver svært og en udfordring. Punktet kl er teknik. Prioriteringsøvelsen er en hel anden. Vi skal tage det, som bidrager mest til planens formål, og vi skal være udfarende gennem sekretariatet. Det er den sidste del, vi har brug for hjælp til at håndtere. Vibeke: Har tillid til processen, men når dagen er omme, har vi ikke et færdigt og endegyldigt resultat, men et godt oplæg. Der skal være plads til efterfølgende drøftelser i bestyrelsen. Birthe Friis Mortensen: Det besluttes jo først på det efterfølgende bestyrelsesmøde, så det bliver der tid til. Der arbejdes ud fra Birthes oplæg, og der udarbejdes forslag til Ansøgningsskemaer Retningslinjer for bistand Prioritering af projekter. Sted: Erling: Hvor vil vi holde seminaret? Det skal helst være inden for Nationalparken. Forslag: Fuglsøcentret, i Ebeltoft, på Hubertuskroen?? Vi spørger Fuglsøcentret først, ellers tager vi Hubertuskroen. 4. Endelig vedtagelse af plan for Nationalpark Mols Bjerge Bilag Forslag til tekstmæssige ændringer i den endelige plan for Nationalpark Mols Bjerge Med en endelig vedtagelse af nationalparkplanen vil Nationalpark Mols Bjerge komme i drift og få en selvstændig bevilling fra finansloven. Forslaget til Nationalparkplan har været i offentlig høring fra den 14. september til den 7. december 2011, og bestyrelsen har i offentlighedsfasen modtaget 59 skriftlige høringssvar. De 59 høringssvar er samlet i et bemærkningsnotat, som indeholder et kort resume af de enkelte høringssvar samt sekretariatets evt. bemærkninger og anbefalinger. Bestyrelsen besluttede på mødet den 13. december at afholde et bestyrelsesmøde den 10. januar 2012 for at drøfte høringssvarene, og som forberedelse til mødet kunne bestyrelsen frem til den 2. januar fremkomme med supplerende tekst i bemærkningsnotatet. Den 4. januar blev det samlet bemærkningsnotat udsendt til den samlede bestyrelse i papirform. På baggrund af bestyrelsesmødet den 10. januar har sekretariatet udarbejdet et notat med forslag til tekstmæssige ændringer i den endelige plan for Nationalpark Mols Bjerge. Formanden indstiller at planen for Nationalpark Mols Bjerge vedtagelse endeligt med de tekstmæssige ændringer, som fremgår af det notat, som er tilknyttet som bilag til sagen. Kommentar til sagsfremstilling, referat og beslutning: Susanne: Synes det er et problem, at dette ikke giver indtryk af, hvordan høringssvarene er behandlet. Erling: Det fremgår bl.a. af referatet, som er sendt ud, alle der har sendt høringssvar kan se det der. Dagmar: Er det et forsinket referat? Det er kun sendt digitalt til bestyrelsesmedlemmerne. Erling: Referatet fra bestyrelsesmødet den 10. januar er udsendt på samme måde som andre bestyrelsesreferater. Det er udsendt, så bestyrelsen kan indsende kommentarer til referatet i løbet af 10 dage fra udsendelsen fra sekretariatet, dvs. senest den 30. januar. Vibeke: Støtter Susanne og har yderligere kommentarer efterfølgende, men hun synes, vi skal gennemgå sekretariatets bilag og lave afstemning til slut. 4 af 17

5 Punkt 1 ændringsforslag: Vibeke: Det kan se ud som om begge lodsejerforeninger var modstandere af nationalparken. Hun mener ikke Lodsejerforeningen Mols Bjerge Fredning var modstandere af nationalparken. Det, begge foreninger var modstandere af, var processen og den manglende inddragelse af de private lodsejere, der sammenlagt skulle lægge jord til ca. 80% af nationalparken. Hun foreslår følgende sætning: På baggrund af kritik af beslutningsprocessen i forbindelse med nationalparkens tilblivelse og udpegning og pga. manglende inddragelse af private lodsejere, der tilsammen ejer ca 80% af nationalparken, besluttede miljøministeren at give plads til to repræsentanter fra lodsejerne i bestyrelsen Jørgen Ivar: Vi er nødt til at lande midt imellem. Vibeke kan ikke skrive som hun gør. Vibeke: Man havde glemt at inddrage lodsejerne. Jørgen Ivar: Det er ikke rigtigt. Anne Sophie: Ikke alle var repræsenteret i processen. Helge: De to foreninger holdt møde med ministeren, og det resulterede i, at han erkendte, at der var noget han skulle se på. Marianne: Der har ikke været manglende inddragelse, det er ikke dokumenteret. Vibeke: Begge lodsejerforeningers høringssvar lagde vægt på, at processen havde været tvivlsom og ikke inddraget private lodsejere. Det var det, der blev gjort gældende overfor ministeren. Og hun antager derfor, at det var det, der havde været af afgørende betydning for ministerens udpegning af de to lodsejerforeninger. Peter B: Foreslår kompromis ved ændring af teksten. Marianne: Der er forskellige opfattelse af manglende lokal inddragelse, nogle mener, at lodsejerne er inviteret, men ikke tog imod invitationen. Anne Sophie: Oplyser, at hun var inviteret til et skinmøde, hun blev ikke hørt Marianne: Kan vi skrive, at der var en oplevelse af manglende. Vibeke: Det var ikke en oplevelse, det var sådan. Jørgen Ivar: Synes det kan rippe op i meget, udlægningen af nationalparker er ikke noget, man behøver spørge om, man kunne have gjort det gennem planloven, men man valgte alligevel at inddrage borgere. Side 7, 1. spalte, sidste afsnit har nedenviste indhold: I henhold til Nationalparkloven fremlagde miljøminister Troels Lund Poulsen en bekendtgørelse om oprettelse af Nationalpark Mols Bjerge i foråret 2009, og den 29. august samme år åbnede Hendes Majestæt Dronning Margrethe II Nationalparken. Afsnittet ændres til følgende: I henhold til Nationalparkloven fremlagde miljøminister Troels Lund Poulsen en bekendtgørelse om oprettelse af Nationalpark Mols Bjerge i foråret Bekendtgørelsen var i 4 måneders offentlig høring, og i høringsfasen rejste der sig en modstand fra en del af lodsejerne på grund af processen og en oplevelse af manglende lokal inddragelse inden for det område, som bekendtgørelsen udlagde til nationalpark. På den baggrund besluttede miljøministeren i forbindelse med bekendtgørelsens vedtagelse at give 2 lokale lodsejerforeninger en plads hver i bestyrelsen. Den 29. august 2009 åbnede Hendes Majestæt Dronning Margrethe II Nationalparken. Afstemning: Ingen stemmer imod, 2 stemte hverken for eller imod. Punkt 2 ændringsforslag: Det blev pointeret, at det var en uheldig udmelding at komme med, at høringssvarene kun har givet anledning til mindre ændringer i planen. Mika: Har foreslået denne tekst (mindre omfang) af hensyn til reglerne for, om planen skal i en ekstra offentlig høring. Jørgen Ivar: Det er os, der beslutter, om det mindre, så det behøver man ikke nævne. Anne Sophie: Foreslog, at der ikke skrives noget om de tekstmæssige ændringer af planen. Formuleringen blev gennemgået. 5 af 17

6 Omtalen af puljer blev fjernet. Side 9, 3. spalte, 4 sidste afsnit har nedenviste indhold Planforslaget er udsendt i 3 måneders offentlig høring fra onsdag den 14. september til onsdag den 7. december Planforslaget er sendt til alle lodsejere inden for Nationalparken, og der vil blive afholdt flere offentlige møder, hvor borgerne orienteres om indholdet og kan fremsætte ændringsforslag. Hvis der i offentlighedsfasen indkommer væsentlige ændringsforslag, som bestyrelsen ønsker at indarbejde i den endelige plan, skal det ændrede forslag udsendes til offentlig debat i mindst 8 uger, inden forslaget kan vedtages endeligt. Når planen er vedtaget og Nationalparken er i drift, vil der kunne søges midler fra puljer til forskellige projekttyper inden, for formidling, forskning, natur, kultur, friluftsliv og erhverv i henhold til den overordnede beskrivelse i planen. Efter 6 år skal bestyrelsen revidere Nationalparkplanen, og her vil borgerne igen blive inddraget i arbejdet. Afsnittet ændres til følgende: Planforslaget blev udsendt i 3 måneders offentlig høring fra onsdag den 14. september til onsdag den 7. december I offentlighedsfasen modtog bestyrelsen 59 høringssvar. De mange konkrete forslag til projekter og aktiviteter, som bestyrelsen modtog med høringssvarene er indarbejdet i de 25 konkrete projekter, som bestyrelsen vil arbejde for i planperioden. Efter offentlighedsfasens udløb har bestyrelsen sendt et brev til alle, som har indgivet et høringssvar. Til de personer, lodsejere og foreninger m.v., som i deres høringssvar foreslog konkrete projekter og aktiviteter, har bestyrelsen i besvarelsen oplyst hvilket fremtidigt arbejdsprojekt deres forslag eventuelt kan forventes indarbejdet i. At et konkret forslag, som er modtaget i planens offentlighedsfase tilknyttes et projekt er ikke ensbetydende med, at bestyrelsen har besluttet at realisere forslaget, men det er ensbetydende med, at forslagsstilleren vil blive inddraget når eller hvis det pågældende projekt igangsættes. Når Nationalparken er i drift, vil der kunne søges midler til forskellige projekttyper. Bestyrelsen første og meget vigtige opgave bliver, at fastlægge konkrete retningslinjer for behandling af ansøgninger, samt at fastlægge nogle rammer, inden for hvilket en ansøger vil kunne tilbydes juridisk og teknisk bistand til at indgå en frivillig aftale med bestyrelsen. De personer, lodsejere og foreninger m.v., som i planens offentlighedsfase fremsendte konkrete forslag blev i bestyrelsens besvarelse opfordret til at gøre brug af muligheden for at søge midler. Forslaget godkendt. Punkt 3 ændringsforslag: Side 34, 1. spalte, 3. afsnit, første punkttegn har nedenviste indhold Overnatningsmuligheder lige fra shelters, hytter og lejrpladser til campingpladser, vandrehjem og hoteller. Afsnittet ændres til følgende: Overnatningsmuligheder lige fra shelters, hytter og lejrpladser til campingpladser, vandrehjem, private overnatningsmuligheder og hoteller. Godkendt uden kommentarer. Punkt 4 ændringsforslag: Side 35, 1. spalte, 1 afsnit har nedenviste indhold: Spejderne har aktiviteter mange steder i Nationalparken, og midt i Mols Bjerge ligger den mere end 60 år gamle Toggerbolejr. Afsnittet ændres til følgende: 6 af 17

7 Spejderne har aktiviteter mange steder i Nationalparken, og midt i Mols Bjerge ligger den mere end 60 år gamle Toggerbolejr og ved Bogens Strand ligger den mere end 100 år gamle Bogensholmlejr. Godkendt uden kommentarer. Punkt 5 ændringsforslag: Side 35, 2. spalte, 3. afsnit har nedenviste indhold: Hav og kystområderne i og omkring Nationalparken udgør et godt farvand til udøvelse af sejlsport. Nationalparken har 3 lystbådehavne: Nappedam Bådelaug, Ebeltoft Lystbådehavn og Øer Maritime Ferieby med samlet over 800 bådpladser og omkring personovernatinger om året. Der ses i de nære farvande omkring Nationalparken mange sejlsportsaktivitet gennem hele sæsonen, og mange gæstesejlere fra nær og fjern besøger området i sommerhalvåret. Afsnittet ændres til følgende: Hav og kystområderne i og omkring Nationalparken udgør et godt farvand til udøvelse af sejlsport. Nationalparken har 3 lystbådehavne: Nappedam Bådelaug, Ebeltoft Skudehavn og Øer Maritime Ferieby med samlet over 800 bådpladser og omkring personovernatinger om året. Der ses i de nære farvande omkring Nationalparken mange sejlsportsaktivitet gennem hele sæsonen, og mange gæstesejlere fra nær og fjern besøger området i sommerhalvåret. Godkendt uden kommentarer. Punkt 6 ændringsforslag: Vibeke: Peter Brostrøm har været så venlig at belyse fredningskendelsen i landskabsfredningen for hende. Hun har ikke selv haft mulighed for at få adgang til den. Det var rart med denne afklaring, for det står derfor nu klokkeklart, hvad vi taler om. Nemlig adgangsforhold for en lille del af nationalparken, hvor der oven i købet gælder ganske særlige forhold. Vibeke fastholder, at det er irrelevant at eksponere, hvad der gælder helt undtagelsesvist og specielt for adgangsforhold for en meget lille del af nationalparken. Det skaber forvirring og er formidlingsmæssigt uhensigtsmæssigt. Man kunne i så fald lige så godt have nævnt, hvad der gælder ved Stubbe Sø. Peter B: Det du siger, er at folk ikke kan læse. Afsnittet handler om Mols Bjerge. Det er der udtrykkeligt gjort opmærksom på. Hvis folk læser det i sammenhæng, kan de forstå det. Det er faktuelt korrekte oplysninger om adgangsregler på privatejede arealer inden for Mols Bjerge Fredningen. Teksten gennemgås. Helge synes det er et godt ændringsforslag, det første vi skal er at sætte små skilte op, for det er i Mols Bjerge vi har problemet. Vibeke: Vi overlader problemet og forklaringerne til private lodsejere, der skal forklare besøgende andre steder i nationalparken, at adgangsforholdene på private jorde der, kan være stik modsat. Det er formidlingsmæssigt dumt. Det kan godt være, at en forstkandidat med lokalkendskab kan læse det, der står i nationalparkplanen, men man skal være godt kendt i området for at vide, at det der står om adgangsforhold kun er specifikt rettet mod landskabsfredningen i Mols Bjerge som følge af en helt konkret fredningskendelse for præcis dette område. Anne Sophie: Det er som om adgangsreglerne kun gælder specifikt for Mols Bjerge. Peter B: Det er centralt i Nationalparken Kirsten: Vedr. landskabsfredningen, så har ejere indvilget i det, det er en fredning. Peter B: Det er en kendelse, og der er givet kompensation. Peter G: Foreslår, at det adskilles til særskilt afsnit. Peter B: Det gælder alle fredninger. Vibeke: Overskriften er tilgængelighed til naturen. Altså adgang til naturen i nationalparken. Men vi beskriver tilgængeligheden for en ganske lille del, der oven i købet er helt undtagelsesvis og speciel som følge af kendelsen. Hvad med andre steder, hvor der er fredet, uden at det har givet adgangsret, eller hvad med regler for adgang til Stubbe Sø. Sandsynligheden for at teksten misforstås er stor. Og nu lægger vi formidlingsproblemet over på lodsejerne. 7 af 17

8 Teksten gennemgås og tilpasses med ændringen På privatejede arealer inden for Mols Bjerge Fredning er der udlagt nogle få. Der indsættes ordet nogle foran handicappede i næstsidste afsnit, 2. linie Mette: Spørger til om Her vil blive opsat.. ikke skal i handlingsafsnittet. Det er jo en handling. Dagmar: Enig Helge: Ønsker at den bliver stående, for at signalere at der gøres noget. Side 36, 3. spalte, har nedenviste indhold: TILGÆNGELIGHED TIL NATUREN Der findes i kerneområderne Mols Bjerge og Ebeltoft by et veludbygget stinet til friluftsaktiviteter. På offentlige og private arealer i Mols Bjerge er store områder landskabsfredet, og her er der ofte hegnet grundet naturpleje og græsning. Det er muligt til fods at krydse arealerne via låger eller stenter. I særlige tilfælde kan der dog være hegnet rundt om voksesteder for beskyttede arter såsom hyldegøgeurt. I tilfælde af adgangsbegrænsning på offentlige arealer, er der som oftest opstillet forklarende informationstavler. Handicapadgang er mulig på de større grusveje og i begrænset omfang ved de væsentligste seværdigheder i Mols Bjerge. Offentlig bustransport er mulig på de kommunale veje rundt i Nationalparken. Dog er den offentlige transport de senere år beskåret i antallet af afgange. Der er parkeringspladser ved nogle indfaldsveje til selve Mols Bjerge området. Disse muliggør parkering af privat køretøj og videre befordring til fods eller på medbragt cykel. Tilgængeligheden for friluftsudøveren må således betegnes som god for så vidt angår gående eller cyklende friluftsudøvere. Da grænserne mellem private og offentlige arealer ikke er umiddelbart synlige i Nationalparken, skabes der ofte usikkerhed om, hvor publikum lovligt kan færdes uden for vej og sti. Afsnittet ændres til følgende: TILGÆNGELIGHED TIL NATUREN Tilgængeligheden til naturen reguleres af kapitel 4 i Naturbeskyttelsesloven, og reglerne er ikke anderledes inden for en nationalpark end udenfor. Reglerne for offentlig adgang og færdsel er meget forskellige mellem private og offentlige arealer, og herudover kan der være specielle adgangsregler på private arealer, som er omfattet af landskabsfredninger. Der findes i kerneområderne i Mols Bjerge og ved Ebeltoft by et veludbygget stinet til friluftsaktiviteter. Offentlig bustransport er mulig på de kommunale veje rundt i Nationalparken. Dog er den offentlige transport de senere år beskåret i antallet af afgange. Der er parkeringspladser ved nogle indfaldsveje til selve Mols Bjerge området. Disse muliggør parkering af privat køretøj og videre befordring til fods eller på medbragt cykel. I Mols Bjerge er der endvidere ridestier, som Naturstyrelsen har fået midler til at udbygge med selvstændige tracerer og parkeringsfaciliteter til hestetrailere. Handicapadgang er mulig på de større grusveje og i begrænset omfang ved de væsentligste seværdigheder i Mols Bjerge og for nogle handicappede kan ridning endvidere være en meget berigende måde at færdes i naturen på. På offentlige arealer i Mols Bjerge er store områder landskabsfredet, og her er der ofte hegnet grundet naturpleje ved græsning. Det er muligt til fods at krydse arealerne via låger eller stenter. På privatejede arealer inden for Mols Bjerge Fredningen er der udlagt nogle få vandreruter. Hvis disse ruter går ind over hegnede arealer, vil der være opsat stenter eller låger. Da grænserne mellem private og offentlige arealer ikke er umiddelbart synlige i Nationalparken, skabes der ofte usikkerhed om, hvor publikum lovligt kan færdes uden for vej og sti. Her vil blive opsat skilte eller på anden måde blive oplyst om adgangsreglerne, således at man kan færdes trygt og roligt. 8 af 17

9 Godkendt efter afstemning: 11 stemte for. Vibeke ønsker ført til referat, at hun stemmer imod, fordi sandsynligheden for at det misforstås er stor, og vi lægger problemstillingen over på lodsejerne, der nu får endnu vanskeligere ved at formidle andre adgangsregler andre steder i nationalparken. Punkt 7 ændringsforslag: Side 51 Der indsættes et nyt afsnit mellem afsnit 2 og 3: Personer med fysiske handicap omfatter betydeligt flere grupper end kørerstolsbrugere. Bestyrelsen har fokus på dette forhold, og vil gerne medvirke til at forbedre oplevelsesmulighederne i Nationalparken for flere grupper af handicappede. Det kunne bl.a. dreje sig om projekter, hvor der skabes mulighed for handicapridning for personer med motoriske handicap eller projekter, som forbedrer oplevelsesmulighederne for svagtseende eller hørerhæmmede. Godkendt uden kommentarer. Punkt 8 ændringsforslag: Side 53, 1. spalte, 5. afsnit har nedenviste indhold: I forhold til den motoriserede trafik i bl.a. Mols Bjerge skal gener for fastboende og gæster begrænses ved fx at iværksætte hastighedsdæmpning, etablere støvdæmpning, trafikchikaner, begrænse gennemkørsel samt ved at føre turistbusser uden om landsbyerne. Der kan etableres bedre parkeringsfaciliteter i periferien af bjergene, hvorfra der tilbydes videre færdsel til fods eller med lånecykler eller transport i mere miljøvenlige køretøjer. Afsnittet ændres til følgende: I forhold til den motoriserede trafik i bl.a. Mols Bjerge skal gener for fastboende og gæster begrænses ved fx at iværksætte hastighedsdæmpning, etablere støvdæmpning, begrænse gennemkørsel samt ved at føre turistbusser uden om landsbyerne. Der kan etableres bedre parkeringsfaciliteter i periferien af bjergene, hvorfra der tilbydes videre færdsel til fods eller med lånecykler eller transport i mere miljøvenlige køretøjer. Godkendt uden kommentarer. Punkt 9 ændringsforslag: Susanne: Der var i høringssvarene et ønske om at få defineret, hvad invasive arter er. Peter G: Det er defineret af fagfolk. Jørgen Ivar: Vi skal ikke lave definitioner i Nationalparkens bestyrelse. Side 58, bilagsnr. 6 har nedenviste indhold: Naturpleje og bekæmpelse af invasive arter i Øerområdet Afsnittet ændres til følgende: Naturpleje og bekæmpelse af invasive arter i Nationalparken Godkendt Ekstra punkt ændringsforslag: Jørgen Ivar: Jørgen Ivar efterlyser, med henvisning til høringssvar nr 51 fra Landboforeningen, om det ikke i NP planen, hvor vi beskriver vores intentioner mht. bestyrelsens ønske om kortlægning og beskrivelse af naturtyperne og kortlægning af sjældne plante og dyrearter, burde fremgå, at bestyrelsen er særligt opmærksom på, at disse kortlægninger ikke bliver til gene for landmænd i nærområdet, der ønsker at udvikle deres bedrifter 9 af 17

10 Peter G: Har svært ved at se, at dette projekt skal have særskilt behandling. Jørgen Ivar: Vi skal indikere, at vi er klar over, at problematikken er der. Vi skal have det med i handleplanen. Det skylder vi også høringssvarene. Peter B: Forstår, hvad Jørgen Ivar siger, han henviser til side 46 første spalte sidste afsnit udført i tæt samarbejde med Dækker det ikke? Hvis der skal noget ind, skal det være her. Jørgen Ivar: Det er en specifik problematik, som vi er nødt til at tage seriøst. Det er rigtig vigtigt. Erling: Berørte lodsejere er lodsejere, der kan blive berørt af det, vi foretager os. Marianne: Handler det her ikke mere konsekvens for landmænd end om inddragelse? Jørgen Ivar: Vi skylder at fortælle, at vi er klar over problematikken. Mette: Har diskuteret denne problematik med andre. Det ser ud til, at kommunen i høj grad har mulighed for at give dispensationer, så måske er problemet ikke så stort. Jørgen Ivar: Det, jeg fremfører, er, hvordan det er i praksis. Peter G: Kommunen har ikke fundet sine egne ben endnu. Han har svært ved at forstå, at det er så vigtigt, det kommer jo ind i de enkelte projekter. Jørgen Ivar: Det er en synliggørelse af, hvad vi overvejer. Peter G: Antyder du, at vi ikke gør vores arbejde ordentligt? Følgende tekst sættes ind på side 46 første spalte, efter sidste afsnit: Bestyrelsen er opmærksom på, at det kan have konsekvenser for lodsejerne. Godkendt Generelt: Mika: Konsekvensrettelser som følge af, at planen er endelig, vil blive foretaget. Vibeke: Jeg har lovet at gøre det kort. Høringsprocessen har ikke været i orden. Nogle af mine synspunkter og ankepunkter har været åbent diskuteret pr. mail mellem sekretariat, formand og synligt for bestyrelse og råd Jeg kan ikke indstille planen til ministeren. Jeg har skrevet et brev til bestyrelsen, hvori jeg uddyber mine synspunkter. Brevet vil tilgå som bilag til et brev til ministeren og til pressen om nogle dage. Det bliver lagt frem, så bestyrelsesmedlemmerne kan tage brevet, når de går. Jeg har ikke yderligere at tilføje på nuværende tidspunkt. Mika: Forklarede, at han i over 20 år har arbejdet med høringer og demokratiske processer. Høringsbestemmelserne lavet som en parallel til planloven. Den måde bestyrelsen har arbejdet med høringssvarene lever fuldt op til kravene. Man kan klage til Naturklagenævnet over planens tilvejebringelse, ikke over planens indhold. Han føler sig tryg ved, at vi ikke bliver underkendt. Peter G: Mener Vibeke, at der en retslig proces, der er forkert. Vibeke: Det er en mangelfuld proces, hun er i tvivl om niveauet. Derfor vil hun bede ministeren lægge niveauet. Susanne: Har ikke noget forhold til, om det er lovgivningsmæssigt i orden, men mener, at der har været en lemfældig omgang med høringssvarene, og hun finder det er irrelevant hvad kommunerne kan og skal i forbindelse med høringer og (lokal )planer, fordi kommunerne ind imellem skal bruge planer til at tvinge borgere, og derfor vil der givetvist komme høringssvar, som man ikke kan gøre noget ved. Det er på ingen måde vores situation. Peter B: Alt materiale, der er modtaget er tilgået bestyrelsen, så er det i orden. Helge: Hvordan kan man påstå, at det er lemfældigt, vi har på alle måder behandlet folk ordentligt. Han forstå ikke kritikken. Marianne: Sekretariatet har også har haft materialet i hånden, og hun har intet at udsætte. Erling: Al forberedelse kommer til offentlighedens kendskab, det bliver offentliggjort, også bemærkningsnotatet og projekter. 10 af 17

11 5. Retningslinjer for udbetaling af kørselsgodtgørelse Bilag Afgørelse vedrørende udbetaling af honorar og kørselsgodtgørelse til bestyrelse og råd På bestyrelsens møde den 25. oktober 2011 blev Miljøministeriets besvarelse af 26. september 2011 vedrørende udbetaling af honorar og kørselsgodtgørelse til bestyrelse og råd fremlagt til drøftelse. Af skrivelsen fremgår, at bestyrelsen alene kan træffe beslutning om udbetaling af kørselsgodtgørelse til bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen besluttede, at det på bestyrelsesmødet i januar skulle drøftes 1. om der skal tilbydes udbetaling af kørselsgodtgørelse til bestyrelsesmedlemmer, som ikke kan få udgiften dækket fra den forening m.v. som de repræsenterer 2. hvis det besluttes, at der skal udbetales kørselsgodtgørelse, hvornår skal udbetalingen da beregnes fra? 3. hvis det besluttes, at der skal udbetales kørselsgodtgørelse, skal der da opstilles afstands kriterier? Formanden indstiller, der med virkning fra næste møde kan udbetales kørselsgodtgørelse mellem hjem og mødested til bestyrelses, tema og projektgruppemøder. Beløbet afregnes med en km takster efter statens regler. Med de nuværende bestyrelsesmedlemmer vil det udløse en samlet udgift på lidt over 3000 kr. pr. møde på Jagtslottet. Kommentar til sagsfremstilling, referat og beslutning: Erling foreslår, at det skal organiseres, så det administrativt bliver let at håndtere, fx en gang om året. Kommentarer: Helge ønsker, at det bliver med tilbagevirkende kraft. Vibeke: Enig med Helge, det skal være for alle bestyrelsesmøder. Vi har lagt en stor og frivillig arbejdsindsats i bestyrelsesarbejdet, men det er ikke rimeligt tillige at skulle afholde transportudgifter til møderne. Peter B: Er i tvivl om, om man kan sige, hvor mange møder og hvor mange km. pga dokumentationen, det kan behandle medlemmer forskelligt. Vibeke: Vi har referater med hvem der har været til hvilke møder og hvor de er afholdt. Jørgen Ivar: Man kan vel kun få godtgørelse fra hjem til mødested, så er det jo fast. Marianne: Det skal være de faktiske km til mødet, altid max fra hjem til sted. Erling: Foreslår at vi fra dags dato rapporterer km stand før og efter mødet. Susanne: Enig med Marianne, man skal ikke tjene på det. Vibeke: Fastholder, at det primært bør være fra første bestyrelsesmøde og frem. Sekundært mindst fra marts 2011, hvor forespørgslen er sendt. Den lange sagsbehandlingstid skal ikke komme os til skade. Peter B: Foreslår, at Mika får at vide, om det er tilstrækkelig dokumentation med antal møder x km bagudrettet. Fremadrettet skal der udfyldes en seddel, som man afleverer ½ eller helårligt. Hvis dokumentationen godkendes, gives også kørselsgodtgørelse for tidligere møder, fra start (minimum fra marts 2011) fra første km, ellers gives kørselsgodtgørelse fremover. 6. Disponering af restbudget fra bevilling Bilag Driftsbudget for den resterende del af etableringsfasen i af 17

12 Nationalparkbestyrelsen fik fra Miljøministeriet i 2009 en samlet bevilling på kr. 6 mio. til sin drift frem til den første nationalparkplans vedtagelse. Når planen er vedtaget og parken er i drift, vil Nationalparkens bevilling udgå direkte fra finansloven. Erfaringer fra Thy viser dog, at der går omkring 3 måneder fra planens vedtagelse til ministeriel frigivelse af finanslovsbevillingen. Som det fremgår af det fremlagte budget forventes der ved planens vedtagelse at være et ikke forbrugt beløb på lidt over 1,4 mio kr. Som det ses af driftsbudget for den resterende del af etableringsfasen i 2012 (anslået til 1. kvartal) er forbruget til at drive sekretariatet med de aktiviteter der er igangsat lidt under kr. Således er der ca. kr kr., som kan disponeres til igangsætning af projekter fra etableringsbevillingen. I forbindelse med bestyrelsesmødet den 13. december blev der indkaldt ideer og forslag til disponeringen af restbudgettet og 3 medlemmer har fremsendt forslag. Samlet fra bestyrelse og sekretariat er der følgende forslag: 1. Relevante steder i Nationalparken laves nedslagspunkter med fortælling om stederne med digitale formidlingsformer, APPS, QR koder mv. 2. Midler til bedre vedligeholdelse af udvalgte stier Nationalparken. 3. Opsætning af borde og bænke udvalgte steder og udbygning af P pladsfaciliteter i Nationalparken 4. Støtte til skabelse af lokale netværk, som fremmer Nationalparkens formål. 5. Afsætning af midler til realisering af ét eller flere af de projekter, som ikke kunne opnå tilskud i Friluftsrådets konkurrence. 6. Støvdæmpende behandling af grusveje. 7. Midler til støtte for opsætning af skiltning med adgangsregler. 8. Produktion af tv klip fra Nationalparken. 9. Indkøb af en Nationalpark trailer til transport af formidlingsudstyr ifm. aktiviteter i området. 10. Indkøb af lydanlæg og diaslærred til udendørs formidlingsaktiviteter fx. til Ebelfestival, Nationalparkdag og sommerformidling m.v. Formanden indstiller, at de forskellige forslag drøftes Kommentar til sagsfremstilling, referat og beslutning: Peter G: I forslag 2 skal vi være opmærksomme på, at vi ikke gør noget, som andre skal gøre. Dagmar: Det kan dreje sig om private, hvis der ikke er andre midler på. Dagmar: Har et spørgsmål omkring driftsbudget: Der er ikke afsat porto til udsendelse af den endelige plan. Mika: Den sendes ikke ud til samme personkreds som forslaget. Dagmar: Spørger til, om Bos tidligere bevilgede projekter er med? Mika: De penge, som Bo har fået bevilget, er afsat inden restbudgettet er lavet. Susanne: Indkøb af lærreder hvad så med noget at projektere med. I dagslys er det svært at se, er det meningsfyldt at købe lærred, hvis man ikke har en projektor, som kan klare det. Vedr. digitale formidlingsformer, er vi nødt til at vide, hvad vi vil, før vi giver i kast med det. Erling: Det er vigtigt at sige, at ingenting kommer i gang uden sagsfremstilling og godkendelse i bestyrelsen. Peter G: Bliver forslag til plan udskiftet med den endelige plan på nettet. Mika: Ja, og den trykkes i 2000 eksemplarer, den gælder i 6 år. Vi sender til dem, som har sendt høringssvar Erling: Spørger, om vi skal sende ud til alle? Jakob: Foreslår, at vi via pressen kan skrive at de kan rekvireres. Kirsten: Mener den skal sendes ud til alle. Susanne: Er imod at vi sender ud til alle, det var hun også med forslaget, men vi skal have en læsbar version på nettet. Peter G: Ændringer er få, det skal ikke ud. Vibeke: Kan de ligge på bibliotekerne. Det bekræftes, og muligheden skal også stå på vores hjemmeside. Jørgen Ivar: Nogle af de nævnte forslag i sagsfremstillingen rører ved projekter. Han foreslår noget, der gør os synlige. Kirsten: Støvdæmpende behandling af grusveje. Bør prioriteres. 12 af 17

13 Erling: Det er drift, og det er han betænkelig ved. Peter G: Vi ved ikke, hvilke vi vil satse på, så det er svært. Anne Sophie: Ønsker at prioritere bænke med navn og lokale netværk. Jette: Ønsker at bruge penge på synliggørelse inkl. Tvklip, som et signal til, at nu er vi i gang. Peter G: Kender alle de projekter, som er sendt til Friluftsrådets konkurrence? Bo: Vi holder det lidt tæt på kroppen for at undgå, at man løber ind i problemer. Helge: Fremhæver støvdæmpning, der skal dokumentation til at få kommunen til at gøre noget senere. Har set det på Gotland. Han ønsker også lavet skilte med adgangsregler, så vi ikke får mange forskellige. Mette: Tilslutter sig skilte med reger, lokale netværk. Vibeke: En person fortalte på et offentligt møde om støvdæmpning, kan vi finde ham igen og høre ham. Susanne: Prioriterer støvdæmpning Marianne: Støtter Jette. 1. er oplagt. /tvklip Mika: Hvis man skal lave forsøg med støvdæmpning, kan det ikke laves uden kommunens godkendelse på offentlig vej. Hvis man kan finde privat eller privat fællesvej kan det være et godt projekt for at vise, at det kan lade sig gøre. Kirsten: Støtter indkøb af trailer. Susanne: Spørger, om vi kender nogle, som er gode til at lave netværk. Erling: Der skal være et grundlag for netværk. Susanne: Vi kan ikke bare sætte nogle mennesker sammen og forvente, at der sker noget, der må være nogle med erfaring, som vi kan trække på. Fx metoder når man sætter det i søen. Dagmar: Det er oplagt at professionalisere det. Jørgen Ivar: Det er vigtigt at samle erfaringer, og lære af andres erfaringer. Anne Sophie: Der er et velfungerende netværk i Grenå, de har inviteret folk, det drejer sig om rigtige emner. Peter B: Efter prioriteringsdag skal vi kunne pege på, hvor der kan være netværk, vi vil støtte og promovere det, fx foreninger m.v. Jette: Har deltaget i mange netværk, bedst med tovholder, som får coaching, men det er sekretariatet, der skal facilitere det. Jørgen Ivar: Det må ikke være noget, som man føler man spilder tid på. Der skal laves en sagsfremstilling for hvert at de positivt omtalte projekter med beløb 7. Fastansættelse af Bo Skaarup Bo Skaarup blev tilknyttet sekretariatet som formidlingskonsulent i 1. kvartal Med start fra 1. april blev Bo ansat som Formidlings og projektansvarlig medarbejder i sekretariatet. Ansættelsen skete efter en procedure, hvor han sammen med 3 andre var udpeget til samtale blandt 45 ansøgere. Som følge af, at Nationalparkens drift hviler på en bevilling fra Miljøministeriet, der udløber når bestyrelsens arbejde med nationalparkplanen er afsluttes, blev det besluttet at opslå stillingen som tidsbegrænset frem til 1. april Sekretariatet ønsker, at Bo fastansættes fra 1. april 2012, hvilket efter statens regler kun kan gøres med endnu et stillingsopslag. Da ansættelsen af Bo i april 2011 fulgte de normale ansættelsesprocedurer, hvor han blevet udpeget som den mest kvalificerede, ønsker sekretariatet i stillingsopslaget at begrænse ansøgerfeltet til personer, som har erhvervserfaring fra arbejde i nationalparksekretariater. Formanden indstiller, at der annonceres i henhold til de ovenfor nævnte bemærkninger. Kommentar til sagsfremstilling og referat: Personalesag. Referent forlod mødet sammen med Bo Skaarup 13 af 17

14 8. Orientering om aktiviteter siden sidste bestyrelsesmøde Bilag Aktivitetsoversigt En aktivitetsoversigt opdelt på projekter, møder og oplæg fremlægges til orientering. Kommentar til sagsfremstilling og referat: Jørgen Ivar: Hvor langt er skovhjælperordningen? Erling: Den er kommet blødt i gang. Bo: Skovhjælperordningen kører 2 gange om ugen med assistance fra en frivillig og en fra Naturstyrelsen. Foreløbig er det strandrensning, og de prøver at komme hele vejen rundt og lære hinanden at kende. Erling: Det er et velkørende projekt, og det arbejder på foranledning af en forespørgsel fra Skovly. Mediedækningen kommer senere, de har bedt om gradvis indkøring, de har ikke fået midler til maskiner eller beklædning, det får de først, når de er modne til at gå rigtigt i gang. Jørgen Ivar spørger, om opgaverne kommer gennem Naturstyrelsen Peter B: I starten er det gennem Naturstyrelsen, de private kommer senere, han ser gerne, de private opgaver tager over. Han har fulgt Skovhjælperordningen, og synes det tegner godt. Erling understreger, at de skal have fred, indtil de føler sig sikre. Dagmar: Spørger til status på vejskilte. Bo: Der er møde i næste uge med kommunen. Vedr. statsvejene, har vi har sendt, det vi skal, så vi afventer, det kører som det skal. Helge: Får vi at vide, hvor langt man er med udstilling i Karlsladen og Øvre Strandkær? Peter B: Enten giver jeg eller en anden status senere også vedrørende skilte, fx på det kommende bestyrelsesmøde. Erling: Kan vi få en kort status om de to udstillinger. Peter B: De åbner til påske, begge bygninger er ved at være på plads også med tekniske ændringer. Der arvehdes op højtryk med udstillingerne efter udbudsrunde. Erling: Kan man holde næste bestyrelsesmøde i Molslaboratoriet, så vi kan gå over at se på det, der sker i Øvre Strandkær? Peter B foreslår, at mødet starter kl , og at han fra vil lave en rundvisning Forslaget godkendes. Næste bestyrelsesmøde afholdes onsdag den 21. marts 2012 i Molslaboratoriet kl Rundvisning fra kl Orientering om samarbejde med landets øvrige nationalparker. Bilag Notat om samarbejde med landets øvrige nationalparker Bestyrelsen besluttede på mødet den 25. oktober, at der løbende skal orienteres om samarbejdet med landets øvrige nationalparker. På bestyrelsesmødet den 13. december blev punktet udskudt og et bestyrelsesmedlem anmodede om, at fremstillingen blev skriftlig. Kommentar til sagsfremstilling og referat: Peter G: Spørger, om der er der interne referater fra møderne. Erling: I hvert tilfælde fra mødet i går. Der tages ikke beslutninger, det er orienteringer og erfaringsudvekslinger. Vi er på forskellige stadier. Mika: Vil cleare med de andre, om vi kan sende referatet ud til bestyrelsen. 14 af 17

15 Erling: Der er forsøgt aftalt møde med ministeren den og formandsforum for nationalparkerne. Jørgen Ivar: Det kunne være interessant at høre, om der er områder, hvor man kan lave samarbejde. Erling: Der er der fx på tv siden, hvor vi er vidt forskellige. Mika: Herning Messen og andre markedsføringstiltag er også muligheder, og der drøftes, om vi skal gøre det sammen eller hvordan. I Messen deltager Vadehavet p.t. sammen med deres Destination. Jørgen Ivar: Diskuterer I logo? Erling: Vi har snakket om godkendelse og certificering. Mika: Thy har nedsat et certificeringsudvalg, både i forhold til produkter og formidling. Deres retningslinjer sendes til os andre. Udvalget er et lille udvalg med erhvervsfolk. Det skal vi være obs på. Vibeke: Foreslår at vi inddrager fagfolk, som er vant til certificeringen. F.eks. vil antagelig Dansk Standard være egnet til at lave et sagligt og neutralt grundlag. Mika: Vi har et projekt til det, og der kommer det op igen. Mika clearer med de andre nationalparker, om vi kan sende referatet ud til bestyrelsen. 10. Aktiviteter og Nationalparkformidling i 2012 Bilag Formidlingsaktiviteter Oversigtskema Formidlingsaktiviteter Dokument Nationalpark Mols Bjerge deltog i 2011 i en række formidlingsarrangementer og tog også initiativ til egne. I årets løb var Nationalparken aktiv ved Skovens dag, Europæisk Nationalparkdag, sommerformidling på tre lokaliteter i Nationalparken, Ebelfestival og borgeroplysende nationalparkoplæg i foreninger, skoler m.fl. Desuden gennemførtes en del borgermøder i tilknytning til planprocessen. Formidlingsaktiviteterne i 2012 bør planlægges i god tid, hvorfor der i medfølgende bilag og årsbudget lægges op til en aktivitetsplan, der henvender sig til forskellige målgrupper og fordeler sig jævnt over året. Budgettet er i alt på kr , Formålet med aktiviteterne er at: o skabe lokal forankring af Nationalparken, o synliggøre Nationalparken, o støtte det lokale forenings og erhvervsliv samt o formidle bredt om Nationalparkens formål og virke. Formanden indstiller, at Nationalparken i tillæg til sit generelle formidlings og kommunikationsarbejde deltager i og iværksætter de oplistede aktiviteter med fokus på borgeroplysning og opbakning til det lokale erhvervs og foreningsliv. Kommentar til sagsfremstilling, referat og beslutning: Jørgen Ivar undrer sig over, at vi ikke prioriterer Gl. Estrup i budgettet. Det er vigtigt, fordi det er et skue, som dækker området, og der kommer mange. Det er lidt en fest, og vi skal fortælle, hvad vi laver. Destinationen og kommunen er ikke med mere. Vi var ikke med sidste år, fordi vi skulle noget andet. Erling: Grunden til, at vi ikke var med sidste år var, at vi ikke kunne nå det, det skal med i år. Peter G: Hvor mange kommer der Erling: ca af 17

16 Peter B: Skovens dag bliver ikke afholdt ved Kalø i år, så de kan bruges til Gl. Estrup i stedet for. Vi har tidligere holdt det tre steder, men pga nedskæringer skal vi skifte mellem de tre steder hvert år. Jette: Kan vi selv gøre noget for skovens dag? Erling: Der kommer ikke mange. Anne Sophie: Det kan være vi er heldige, at nogle skovejere melder sig til, og så kan vi måske deltage med noget. Vi kan bede skovforeningen orientere os, om der er nogle meldt til. Erling: Vedr. Barda træf, hvis vi skal deltage skal vi reelt involveres. Det blev i år til, at vi ikke måtte profilere vores nationalpark der. Enten er et ordentligt brag eller ingenting. Jørgen Ivar: Det er ikke nødvendigt, at vi deltager der. Jørgen Ivar: Vedr. foldere: Hvor kommer det beløb fra? Har vi taget stilling til noget som helst? Erling: Vi har nogle foldere, som er taget godt imod, de skal opdateres, måske udvides med et kort. Bo kommer med oplæg til bestyrelsen. Jørgen Ivar: I høringssvarene omtales, at der ønskes information om stier og shelters kan det tages med? Erling: Prisen her er for genoptryk. Vibeke: Vil gerne revurdere formuleringen af adgangsforholdene. Sidste gang var der for kort tid. Der skal være mere tid til at gennemarbejde budskaberne denne gang. Jette: Ønsker også at revurdere og at få et kort. Helge: Hvis der skal laves kort over Nationalparken, så skal man også forholde sig til private og offentlige arealer. Peter G: Opdatering af oversigten over stierne skal tages med. Peter B: En god ide med kort som supplement til foldere. Jørgen Ivar: Genoptryk og kort, så koster det mere. Dagmar: Spørger til, om hotspots er lagt på Google maps Bo: Ikke endnu, og de er heller ikke på mobil apps. Susanne: Mener, at hotspots skal lægges på Google Maps. Det var der enighed om. Bo: Gl. Estrup kommer med, det udleverede skema skal betragtes som oplæg og grundlag for drøftelse Jette og Peter B: Pointerede, at det var rigtig dejligt med det oversigtsdokument, som også kan bruges som et dokument til opfølgningen. Der arbejdes med revurdering af foldere og en folder med kort (private/offentlige, stier, shelters m.v.) Hotspots lægges ind på Google Maps 11. Ansøgning fra Christian Storgaard om tilskud til produktion af "Fiskefolder Djursland og Mols" Bilag Ansøgning til Kystfiskefolder Djursland og Mols Christian Stougaard Olsen, som driver fiskeportalen denmark.dk og er fast skribent på Fiskeavisen, ansøger Nationalpark Mols Bjerge om projektstøtte på kr , til delfinansiering af en lystfisketuristfolder om de 8 bedste kystfiskepladser på Djursland og Mols. Turistbureauet i Ebeltoft meddeler, at en sådan guide vil være en tiltrængt synliggørelse af de lokale fiskekvaliteter især rettet imod områdets tyske gæster. Destinationen har planer om en sådan udgivelse, men er endnu ikke kommet videre i arbejdet. Formanden indstiller, at ansøgningen ikke imødekommes med henvisning, til at kystfolderen ikke omhandler Nationalparken specifikt. Kommentar til sagsfremstilling, referat og beslutning: 16 af 17

17 Jørgen Ivar: Kan vi forvente et kyst fiskeri kort for Nationalparken? Dagmar er enig i indstillingen. Anne Sophie: Kan man indgå samarbejde med Destinationern med begge logoer, så kan vi gøre det. Bo: Der er ikke nævnt noget med Destinationen. Chr. Stougaard er en ildsjæl fra området og er kommet med projektet. Man kan måske gå i dialog med ham, måske nu eller i fremtiden, eller skal vi sige nej? Susanne: Det er ikke meningsfyldt at lave sådan en folder kun for Nationalparken. Vi skal ikke være primær finansieringskilde. Vibeke: Chr. Stougaards forslag er engageret og er måske ved at falde, fordi han ikke gennemskuer konditionerne for Nationalparken. Kunne vi genoptage dialogen og vinkle forslaget anderledes, så vi finder en god løsning, der passer til nationalparkforhold. Vi optager dialog med Chr. Stougaard, og Helge foreslår at vi måske kan tage Flemming Hørsted med. 12. Invitation fra Fuglsøcentret Ejerne af Fuglsøcentret Lauge Dehn og Odd Sinding har henvendt sig til sekretariatet den 16. januar 2012 med en invitation til bestyrelsen om at besigtige Fuglsøcentret. En mødedato kunne eventuelt være den 7. februar 2012 kl. 15. Formanden indstiller, at bestyrelsen besigtiger Fuglsøcentret den 7. februar 2012 kl. 15. Kommentar til sagsfremstilling, referat og beslutning: Erling: Selvom det ikke griber ind i vores debat om besøgscenter, vil vi gerne tage mod invitationen. Vibeke: Passer tidspunktet i forhold til bestyrelsesmedlemmernes arbejdstid? Mika: Vi talte om dato og fandt frem til den 7.2. kl , men vi kan måske få det det senere. Peter B: Kender man Fuglsøcentret, behøver man ikke komme, eller bliver der holdt oplæg? Vibeke: Odd kan nok ikke lade være. Helge: Vi behøver ikke nøjes med en besigtigelse, vi vil gerne høre hans ideer. Mika forsøger at få ændret tidspunktet, kl foreslås. Endvidere skal han bede om et program. 13. Evt. Erling: Konferencen den 30. januar er udskudt til ca 26. marts. Alle er inviteret. Der kommer en invitation igen fra Bo til næste gang. Tilmeldingen og betalingen foretager Bo på vegne af jer, med mindre man ønsker at tilmelde sig gennem sin organisation. Vibeke opfordrede bestyrelsesmedlemmerne til at tage en kopi af hendes brev til bestyrelsesmedlemmerne og minder om, at brevet går til pressen og som bilag til brev til ministeren i løbet af nogle dage. 17 af 17