DANSK VJTIDSSKRIFT. Jens Villadsens Fabriker 15. AARGANG. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG A/s KØBENHAVN V.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK VJTIDSSKRIFT. Jens Villadsens Fabriker 15. AARGANG. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG A/s KØBENHAVN V."

Transkript

1 DANSK VJTIDSSKRIFT Professor ved den joigtekniske Læreanstalt A. II. Christensen (ansv.). I?EDAKTIO: Amtmand P. Chr. v. Stemann. Kontorchef i Ministeriet for offentlige Arbejder S. Garde. April fledaktinn: Ç)stervoldgade 6 C, Opg. G., Kjøbenhavn K. Palæ Ekspeditlon Vestre Boulevard 4, KjØbenhavn v. Nr. 2. Jens Villadsens Fabriker 15. AARGANG FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG A/s KØBENHAVN V.

2 Tagpapfabriken,,Phønix A/ Welen, VeJ(dc1ingen. Fabriker: Vejen. Frederikssund, Odense. Kolding, K0l)enhaVfl. Telefoner: Vejen: 1 og 222. Frederikssund: 303. Odense 673. Kbhvn.: Cenir I i Vesterbrogade, Fredeicla. Belægning 3 cnl Bhtugranit 2110 og 2 cm Pbonix Staalslaggcr 0j3. P11ONIX SJAALSLAGG[ll BITUGRANIT I BITUGRANIT II BITUGRUS Belægning til Gader og Veje. Belægning til Gader og Veje. til Fortove, Cykle- og Gang stier 111. V. I3ilnniinost Aldæknings niateriale. Egne Fabriker i Kolding, Odense, København. Mexas Phønix Vejtjære Phønix Bitumen Tjære.

3 DØD Ekspedition: Vestre Boulevard 4, Kjøbenhavn V. Nr. 2. AMTMAND, KAMMERHERRE KNUD VALLØE A Redaklion: Qstervoldgade 6 C, Opg. G., Kjøbenhavn IC. Palæ DANSK VEJTIDSSKRIFT FOI1T DEN 25. AUGUST 1807 Ris DA 1 TION: rtintiiiand I. Chr. u. S(enza,m. Kontorchef i Ministeriet for offentlige Art,ejcler S. Garde. DEN 25. JUNI 1937 I Professor 10(1 (lejl pol q is ke Lwi eans talt A R. Christensen (Ons v.)

4 40, ).\. N 8 l V E J 1 I Ii 8 S k II I 1 r 1938 OVERSIGT OVER LANDEVEJENES KØREBANEBEF ÆSTELSEH DEN 1. C1 L 4 Amtsraadskrods - i c4s 2 4 Bornholm København Roskilde Frederiksborg Holbæk Sorø Præstø Maribo Odense Assens Svendborg Hjørring Aalborg Randers Aa,hus Skanderborg Vejle Viborg Thisted Ringkøbing Ribe Haderslev Aabenraa Sønderborg [ ø n der Danmerk Pr. / 937 Danmark pr. /4 1936,,,, ,, ,, km km km km km km km km kn 0,065 20, l0 52,847 21,354 0,641 31,14S 0,624 0,3131) 11,540 0,949 12,176 0,072r) 20,689 6,796 2,204 0,231 12,181 34,514 42,78.1 0,573 14,882 72,249 30,501 14,259 0,262 28,254 29,286 23,934 1,226 25,092 6,191 2,706 0,925 36,257 5, , ,867 1,300 2,816 10,113 0,450 0,500 4,223 1,100 5, ,657 19,591 7,379 5,519 6,919 0,515 3, ,726 1,681 1,994 4,337 30,713 6,896 17,974 7,038 3,859 0,800 5,013 5,259 47,208 33, : ,915 0,552 0, ,937 7,776 1,542 1, ,540 4,500 43,716 28,770 1,100 0,326 1,100 10,997 1,925 3,658 0,895d) 4,22$ 46,775 2,134 0,6V 1,2( 14, , ,745 ) ,100 19,4k : , , ,460 3, , ,464 1,100 18,31 7, ,899 48, ,198 3,478 83, , ,41 8, ,305 h39,119 3,993 42, ,608 1,700 20,2C 8, ,889 7, ,216,028 25,081 88,161 1,700 28,84 9, ,715 6, ,267 6,559 22,081 65, ,04 9, ,113 3, ,581 14,538 47,459 2,458 43,14 10, ,821 3,238 99,489 1,381 2,707 2,458 37,33, : 11, , ,566 0,383 28,557 2,458 17,99 11, ,23S 73, ,92 11, , , ,814269,957 2, ,503 0,90 18, ,637 24,177 21,356 0,90 13, ,451) 0,518 2,500 18,475 0,90 12, ,214 0,340 16,933 0,90

5 3,858 km 0,600 km 176,401 km Stoheasfalt Asfaitheton Dammann- (9 e) d) l jæremakadani. falthrosten. faltbrosten. brolægning. lakadan, 2O3,613 I3, , ,039 Ingsfyldt og OVe! l jærebeton, top - i Længde af: II,nd ri km km km km kml km km gader ejs Ialt - I Lande COtill!1 }S - E - RIL LÆNGDEN AF LANDEVE,JE OG LANDEVEJSGADER 19:48 DANSK VEJ TIDSSKIIIF T 1, , , , ,037 11, ,935 82,392 1, , , , ,401 12, ,551 37,241 1, ,612 :1302, , ,746 12, ,692 1, , , ,89 I 7587,423 12, , ,223 0, , ,163 5, I 9,345] 411, ,711 2,587 1, [20010O4 477, ,065 12, , , ,327 30S,327 20, , , ,558 40, , ,429 2,712 93, ,306; 128,128 1,967 : ,565 ;,962 I3395, , , ,286 10, , ,068, ,457 0, , , I 275, , ,542 28, , , ,912 1,500 ), , ,18110t5, ,737 12, ,879 1, , , , ,873 12, ,8 19 1, S $S 315, ,01512, ,961, , , ,469 1,854 [ , , , ,118 12, ,260,752 44,275 17,316 11, , ,328, ,972 3, ( ,616,2S4 257,231 9,80$ ,231 27,724,874 (50,318] 41,788 39, , , ,432 i , , , , ,659 7,53$ , ,692 6, , ,688 i 332,688 1,991,821 24,956 II 111, ,963 39, , , I 325,156 2, ,032 2, , , ,590 10, , ,613, , ,675 10,125! 7S2$O 359.OS5Hf) ,212 0, ,043 1, ,154 4, , , ,204 37, ,932 0, ,402 0, ,468 47, , , , , , , , ,946 12, , , , , ,620 13, ,296 -, eje.,.,., b) Heraf 110 ni Træ e) Heraf 50 ni Aa a) Heraf 340 m As des, at en Del Tæppebekegnin ger lejl agtig hai 0 adebe handlet ger omfatter lui gende Grupper Nedgangen skyl været opfort i denne Kolonne. Disse llclægnin asfalt 1:39,129 km Cutbackasfalt Staalslagge Emulsions beton 32,435 km beton (i,532 km 1)iverse 0,130 km Uden Opgivelse

6 48 DANSK VEJTIDSSRHIFT 138 OM FASTSÆTTELSEN AF EJENDOMSAFSTAAELSE rjj ERSTATNINGEN FOR VEJANLÆG*) Af Arntsraadssekretær, cand, jur. E. A. Abitz. Den stærkt fremskudte Plads, som Vejvæsenet i de senere Aar er kommet til at indtage i de kommunale Myndigheders Arbejde, har paa mange Maader stillet disse overfor nye Vanskeligheder og givet allerede tilstedeværende Problemer et hidtil ukendt Omfang, saaledes at de Krav, der stilles til disse Myndigheders Indsigt og Dygtighed ogsaa dette Omraade er vokset betydeligt og tiden nied en saadan Hast, at det kan være forbundet med Van skelighed for dem at bevare Overblikket over de mangesidige SpØrgsmaal, som staar i Forl)indelse med deres Virksomhed paa dette Omraade. Et af de SpØrgsmaal inden for Vejvæsenet, der under den skete Udvikling er kommet til at indtage en ikke helt ringe Plads i mange Kommunalfoiks Arbejde, er Afgørelsen af alle de SpØrgsmaal, der knytter sig til Fastsættelsen af Erstatningerne for Ejendomsaf stanelse i Forbindelse med Vejanlæg. Tidligere var den rette gørelse af disse uden væsentlig Indflydelse paa Kommunernes Økonomi, allerede fordi Vejvæsenets vigtigste Opgaver laa i Ved ligeholdelsen af Vejene og Forbedringen af de eksisterenden Vejba ner, medens selve Vejnettet og Vejenes Omfang (let store og hele ikke var underkastet større Forandringer. Nu optager derimod Vejvæsenet i de fleste Kommuner en betydelig Plads i Budgettet, Anlæget af nye Veje, Udvidelse og Ændringen af selve VejfØringen ved de eksisterende er vel de fleste Steder Vejvæsenets Hovedvirksomhed, og med de stigende Grundpriser og den tætte Bebyg gelse er de Beløb, som skal betales i Erstatning til Lodsejere blevet san store Beløb, at det er ikke helt ubetydelige Værdier, der staar paa Spil for mange Kommuner pan denne Konto. Hertil kommer yderligere, at Tilskudene fra Vej fondene som bekendt kun gives i Forhold til de budgetterede I3eløb, og da det erfaringsmæssigt er vanskeligst Forhaand at anslaa den Del af Udgifterne som skal gaa til Erstatninger, vil (let ofte være Over skridelser netop stammende fra denne Post, der kommer til at foraarsage (le Merudgifter, som saalecles i dette Tilfælde kommer til at hvile dobbelt haardt pan vedkommende Kommune. I alle fælde skal Lodsejerne selvfølgelig have den fuldstændige under Af Til Erstat *) Den i Artiklen omtalte Retspi aksis vil i Hovedsagen fremgaa af de i nær værende Tidsskrift under Afsnittet,Fra Domstolene gengivne Domme.

7 eksisterende Lovgivning. Og endelig hviler en Del at denne paa et undertiden kun mangelfuldt indarbejder sine Fornyelser i den forhold, der er vidt forskellige fra de nuværende, medens de yngre Hvis man imidlertid vil søge at danne sig et Overblik over 1938 DANSK\T1EJTIDSSK1IIF T 49 Forstaaelse, og til sidst ender i en Henvisning tit >nle i Vor Reso lution 13. Juni 1787 allernaadigst hifalclte Grundsætninger<, hvilke Grundsætninger ganske vist var udtrykt i tie af Allerhøjestsamme ning, som tie har Krav paa, men Myndighederne har paa den an den Side Pligt til at sørge for, at der ikke i Anledning af Ekspro System af indbyrdes Henvisninger, der vanskeliggør den samlende rende Lovsamlinger eller pan anden for almindelige Mennesker til velser, men som, saa vidt vides, hverken findes trykt i de eksiste gængelig Muade. Erstatning ved Anlæg af Veje, vil man konstatere, at Lovgivningen offentlige at udrede i denne Forbindelse. kun de BelØb betales i Erstatning, som det virkelig paahviler det priationen sker nogen Udnyttelse af det offentlige og paase, at dansk Rets Bestemmelser om, hvornaar og hvordan der skal gives under bemeldte I)ato til Amtmæacleae paa Sjælland udsendte Skri til Vejanlæg; men idet Hovedvægten derfor vil blive lagt paa Om handlings Ramme vilde søge at gøre Rede for alle de Regler, der af andre Grunde ikke er lovhjemlet til vore Dage, og hvoraf de ældre gaar ud fra Samfunds dende. Den findes i en Række forskellige Love, der spænder fra herom med et mildt Udtryk er spredt, uensartet og lidet vejle er særlige for de forskellige tænkelige Former for Ekspropriationer visse af de særlige Bestemmelser, der er fastsat i de grundlæggende Love for Ekspropriationer til Landeveje og til de almindelige Bi talen af de almindelige Rctsregler, der gælder for al Ekspropriation, veje, nemlig Forordning af 13. December 1793 og de Love, der vil der dog, for at give en l3aggrund i korte Træk blive omtalt prierer til Landevej ene. Medens nemlig tie sidstnævnte i Hoved slutter sig til den, samt Loven af 20. Angust 1853 om Jords Af givelse til offentlige Biveje. sagen selv kan afgøre, hvordan de vil iværksætte deres Beshitnin til at beslutte Ekspropriation som Amtsraadene, naar de ekspro er tilstrækkelig motiveret eller Kommunalbestyrelsens Beslutning ger om Ekspropriation, skal Sogneraadene give Lodsejerne Un sidesætte Beslutningen, hvis Vejanlæget efter dettes Mening ikke derretning om Beslutningen om Ekspropriationen, og disse har da i 4 Uger Adgang til at klage til Amtsraadet, der saa kan til Det vilde derfor føre for vidt, hvis man inden for denne Af Sogneraadene har ved Anlæg at Bivej ene ikke saa stor Frihed

8 .Jord til andre F ormaal vil deres l3esl u [ninger kunne underkendes Øvelse 1. Ek s. ved under Pansk 11(1 a f Vej udvid else at ekspropriere administrative Myncligheder. Navnlig er deres Afgørelse af, at Al overskrider de af Loven satte Grænser for deres Mviidighedsud l3esi utninger forsuavidt angaar Landevejene ikke æn(lres af andre nem Amtet panklages [ii Ministeriet for offentlige Arbejder, der menvellet kræver et Pantænkt Vejanlæg, inappellabel, selv om Paa samme Maacle kan Byraadenes Beslutninger herom gen kan tilsidesætte dem, medens derimod Amtsraadenes tilsvarende spektøren eller Ministeriet for offentlige Arbejder. Kun hvis de ganske vist (le egentlige Vejplaner skal godkendes al Overvejin Maade end ved Domstolene. ikke antage, at nogen Domstol vil modsætte sig en f. Ek s. med (le tionstoven er paalagt de ekspr )l)rieren(le Myndigheder al søge at særlig Saglumdskab ved visse at Vurderingerne. lader de Jorder der skal afstaas, vurdere uden foru(lgaaende For Beslutninger om Vejanlæg, herunder hvorledes (le vil sætte sig i Forbindelse med de Ej ere, der beroresaf Ekspropriationernc. kunne være interesseret i f. Eks., hvis Lodsejerne l Forhaand nævnte Hensyn til Ensartethed motiveret Paastand om Udmeldelse forhandle sig til Rette med Lodsejerne, forinden (le gaar til Eks artet. l)et er i dét hele taget et Spørgsiiiaal 0111 man maaske ikke rænt at Retten, overfor hvem Parterne kun kan fremsætte Forslag; propriation el ler Tak sa Lion, vil (ler ikke være noget til Hinder for, handlinger om Erstatnin geli. Dette vil Ekspropri anten undertiden upartiske, og san selvfølgelig have cii vis Sagkundskab, kan man vides at være uvillig indstillet, eller hvis (ler er Grund til at antage. at Erstatningsfastsættelse tam anden Miade vilde blive for uens veje Myndighederne frit for, hvorledes (le vil iværksætte deres den anden Ejendom, næsi en un ndgaaelig maa føre lii meget for Hvem der skal udmeldes [ii Taksationsmand, bes[emmes suve men da der kun kræves, at Mændene skal være uvildige, altsaa i et vist Omfang burde søge ad denne Vej at ol)naa større Ensartet ved Taksa[ion ved Mænd, (ler ofte er forskellige fra den ene til Men herudover staar (let saavel ve(t Landeveje som ved Bi at Vejvæsenet, saasnar[ i3eslutning om Ekspropriation er taget, hed i Erstatningerne, da den nu oftest brugte Fremgangsmaade, ad ininistrativ Myndighed ikke antages al (lette kan ske l)a anden iien det kan i Mangel al positive Bestemmelser om Appel til højere Da del, ikke ved Vej lovene som I. Eks. ved Jernbaneekspropria at lade Størstedelen af disse fastsætte ved Forhandling og Resten skel ligartede Vurdcri uger. al de samme to Mænd til alle Sager, hvis (ler da ikke er Brug for DANSK\TlJTIDSSlI11 T

9 1938 DANSK VEJTIDSSKLIIFT 51 Selv om man imidlertid forsøger at forhandle sig til Rette med Lodsejerne først, bør man altid eksproprlere Lille de nødvendige Arealer enlen, før man forhandler eller maaske endnu bedre, ef ter at man har gjort dette, saaledes at det kun er Fastsættelsen af Erstatningen for disse, der er Genstand for Forhandling mellem Parterne. Nar Vejvæsenet sualedes ensidigt fastsætter, hvad At staaelsen omfatter, bliver dets Rettigheder og I det hele Retsforho det mellem Parterne langt klarere bestemt, se saaledes den i nær værende Tidsskrift forrige Aargang gengivne Dom. Og der opnaas paa flere Punkter større Simpelhed I Fremgangsmaaden. I visse Tilfælde er en Ejer bundet af offentligretlige Indskrænk ninger I sin Ejendomsret som f. Eks. Fredsskovforpligtelsen; han kan da Ikke ved Salg frigøre sin Ejendom ror denne uden særlig TiUadelse, medens den Kommune, der eksproprierer Arealet, maa kunne benytte det til sit Formaal, uanset Fredskovbestemmel serne. Endelig skal det nævnes, at Eksprolrlatlonsbeslutningen er stempelfri, og at Fremgangsinaaden ved Tinglysning at Rettig heder erhvervet ved Ekspropriation er langl simplere, Idet en Er klæring fra den eksproprierende Myndighed er tilstrækkeligt Grundlag for Tinglysningen, medens man, hvis Arealerne er over draget ved Overenskomster med Ejerne, maa kræve Dokumenter underskrevet at samtlige Ejere fremsendt til Tinglysnlngsdom meren. I enkelle særlige Tilfælde, hvor det drejer sig om Overtagelse af en hel Ejendom, der maaske kun delvis skal benyltes til Vej anlæget, eller hvor det er af Betydning at paabegynde et Arbejde, f. Eks. Nedrivningen at en Bygning, før Eksproprlatlon kan ske, vil det dog kunne være hensigtsmæssigt at erhven e egentlig Skøde irna en Ejendom, men dette vil normalt være Undtagelserne. Endnu før der er truffet Beslutning, om et vist Areal skal eks proprieres, er Lodsejerne pligtige at taale, at Kommunen lader pantænkte Gade- og Vejanlæg udstikke og kendeliggere pan deres Jord. ttdtrykkeligl er denne Regel fastsat i Loven om Gader og Veje i KØbenhavn, den forudsættes i Jernbaneekspropriationsloven, men den maa sikkert ogsaa gælde ved alle Vej anlæg uden for KØ benhavn. Derimod er det ndget mere tvivlsomt, om den blotte Beslutning om Ekspropriation giver Eksproprlanten Ret til at sætte sig i Be siddelse af Jorden, forinden ErsLatningen er fastsat, selv om over vejende praktiske Grunde taler for at &ve Eksproprlanten denne Ret, i alle Tilfælde, hvor der ikke gøres Indsigelse mod selve Ekspro priatlonens Retmæssighed. I modsat Fald vil omfattende offentlige

10 52 DANSK EITIDSSK11IFT 1938 Foranstaltninger kunne forhales meget betydeligt, og Ejeren kan vanskeligt tænkes at have nogen virkelig Interesse i at modsætte sig, at Raadlgheden over Jorden overgaur til Vejvæsenet, naar der blot uopholdelig træffes Foranstaltninger til Fastsættelsen af Erstatningen. At Taksationamændene vil lade enhver Usikkerhed i Vurderingen, som skyldes det paabegyndte Arbejde, gna ud over Eksproprlanten, kan man sikkert rolig gaa ud fra, og det vil alle rede af denne Grund kun være I særlige Tilfælde, at han vilde gaa I Gang med Arbejdet, før Erstatningen er fastsat. Hvis Ejeren modsætter sig Ekspropriantens Besiddelsestagen, er den korrekte Fremgangsmaade, uanset om Ejeren er uberet tiget hertil, at Eksproprlnnten søger Fogedens Assistance til at faa Adgang til Ejendommen ved en umiddelbar Fogedforretning; men selv om Vejvæsenet skulde gaa i Gang med Arbejdet paa egen Haand, vil Ejeren paa den anden Side dog ikke kunne faa Fogeden til at nedlægge Forbud heriinod, da dette er udelukket overfor Stat og KQmlnune, naar de ikke optræder I rent l)rivate Rets forhold. I alle Tilfælde vil det dog vist høre til Sjældenhederne, at der skulde opstaa Uenighed mellem Lodsejer og Eksproprlant om disse I og for sig ret formelle SpØrgsmaal, men begge Parter vil ofre deres Hovedopniærksomhed irna det een Irale Punkt, selve Erstat ningsfastsættelsen. Her maa Udgangspunktet stadig være dette, at Ejeren skal have fuldstændig Erstatning for det Økonomiske Tab, hun lider, ved Ind grebet i hans Ejendom, og det vil normalt volde nogen større Van skelighed at fastsætte denne, naur det drejer sig om Afstaaelse at hele Ejendommen. Det er Ejendommens Pris I den fri Handel, som det drejer sig om at fastslan, og altsaa hverken den mindre Pris, som Ejeren kunde faia, hvis den skulde realiseres ved Tvangs salg, eller den større Pris, som han kunde have opnaaet, hvis der havde vist sig en særlig Interesseret KØber. Fastsættelsen heraf er I Hovedsagen en praktisk Erfaringssag, og der maa her bygges paa foreliggende Oplysninger om faktisk stedfundne Salg. SkØnnet bliver sualedes analogt med det, der udøves, naar Ejendommenes Værdi ansættes ved Skattevurderingerne, og det maa derfor I nogen Grad undre, hvor stor Forskellen i hvert Fald i visse Dele at Landet kan blive paa disse to Vurderinger, selv om det selv følgelig er buade rimeligt og berettiget, at Vurderingsmændene I begge Tilfælde I et vist Omfang lader SkØnnets Usikkerhed komme Ejeren til Gode overfor det offentlige. Imod Overdrivelsen at dette Hensyn findes der Imidlertid intet andet Middel end Overtaksa tion, og hvis Parterne ikke udtrykkelig vedtager det, kan det navn-

11 ij3s DANSE VEJTIDSSE[IIFT lig ikke, som f. Eks. al Skønsvirksomhed, der udøves under Rets sager, tilsidesættes ved, at Retten pan Grundlag at Oplysninger fra SkØnsmændene eller andetsteds fra foretager en selvstændig Vur dering al (let foreliggende Emne*). Udover denne Salgspris bør der normalt ikke være rfile om at yde Ejeren Erstatning i Anledning af Ekspropriationen; ogsaa den Ejer, som i den fri Handel sælger sit Hus, har jo Udgifter og Ulem er ved at forlade (lette, og disse Omkostninger maa derfor som Itegel antages at være indbefattet i den almindelige Salgspris. Un (lertiden kan (let (tog, hvis det ved Ekspropriationen forlanges, at Ejeren skal flytte hurtigt eller pl et for ham ugunstigt Tids iunst, være rimeligt og nødvendigt at godtgøre hans Tab i den Anledning. l)erimod har han ikke Ret til yderligere at Ina Erstatning for alle de Ubehageligheder al rent personlig Karakter, som følger ned Ekspropriationen, saasom Ulempen ved at flytte fra en Ejen dom, han holdt af og maaske aldrig af fri Vilje vilde have fraflyt tet, eller fordi han nu maa slaa sig ned et Sted, hvor han ikke sætter sno meget Pris paa at bo. Nogen Vanskelighed vil det undertiden vollc at afgøre, om Ejeren skal have Erstatning for den forøgede Værdi, som knytter sg til Ejendommen, fordi han har oparbjdet sig en Forretning i deime, som med Sikkerhed kan siges at have forhøjet dens Værdi i deri fri Handel, undertiden meget betydeligt. Afgørelsen heraf man, snaledes som der neden for i anden Forbindelse vil blive gjort Rede for, bero paa en i hvert enkelt Tilfælde foretagen Vur dering af, om Afstaaelsen lorhindrer Ejeren ad an(len Vej, f. Eks. ved at købe en Ejen(lom i Nærheden at bevare sin Kun(lekreds hvis dette ikke ei Til fældet, kan han kun fan Erstatning for du Omkostninger, (ler er nødvendige hertil. Ved Vejanlæg vil det imidlertid kun være Undtagelsen, at Ej eii (lummene ekspropricres i deres Helhed ; normalt vil der kun b1iv lorla ngt Afstanelse al en større eller ofte kun ganske ringe Del al (le ælgældelde Ejendomme, og Fastsættelsen al det Tab, som Ej eren lider herved, vil da blive at nogef mere sammensat karakter. Salg al (le Smaastykker, som tit skal bruges til Vejanlæg, er jo i sig selv en forholdsvis sjælden Foreteelse i den frie Handel, og Sammeiiligniiigen mccl disse Tilfælde, hvor Ejeren normalt kun vil sælge, naar Afstanelsen ikke berører hans Ejendom særligt, og SkØnsmamd udnieldi under Redssager er saaledes kun vejledende, medens Eksprnpria tionsloveiies Taksationsmænd selv træffer dcii endelige AfgØrelse.

12 kan 54 D A N S 1( V E J T i D S S IC 11 I F T 1938 Ekspropriationerne, hvor han tvinges til at afstaa Arealer uden Hensyn til deres Betydning for den Øvrige Ejendom, er i Virke ligheden umulig. Man er derfor i Lovgivningen gaaet den Vej at bestemme, at Vurderingen først skal ansætte Jorden for sig efter den gældende Jordpris ved almindelige Ejendomshandler, og dernæst opgøre det Tab, som den tilbageværende Del af Ejendom men lider ved Fraskillelsen. Ved saaledes at udstykke Vurderingen i to Hovedpunkter op naas der et mere sikkert Grundlag for Fastsættelsen af det Tab, som Ejeren i disse Tilfælde lider; men det maa dog paa Grund af denne Udstykning ikke overses, at det er Ejendommens sam lede Tab, der skal fastsættes, og ligesaa vel som Afstaaelsen hvad der selvfølgelig oftest vil være Tilfældet være til Skade for den tilbageværende Ejendom, kan den ogsaa være til Fordel for denne. I saa Fald skal Fordelen fradrages Arealerstatningen; for der kan selvfølgelig aldrig være Tale om, at den endelige Er statning kan overstige Forskellen mellem den samlede Ejendoms Værdi og Værdien af den tilbageværende Ejendom. Som Eksempel kan nævnes det Tilfælde, hvor en Fabrik, der har forringet Værdien af den af samme Ejer ejede Villa med Have, horttages ved Ekspropriation; det skal da eventuelt ved Vurderingen tages i Betragtning, at der ved Fabrikens Afstaaelse tilføjes Villaen en forhøjet Værdi, og den samlede Erstatning maa blive saameget desto mindre. Det samme Synspunkt faar ogsaa Betydning, naar en Vej udvides med Areal fra en Byggegrund. der ligger lige op til denne; betragtet i og for sig er den til Vejen stødende Jord væsentlig dyrere end den dybere liggende, men hvis de Arealer, som før Ekspropriationen laa bagved, ikke da kunne udnyttes som Byggegrund, saa medfører en samlet Betragtning af Ejendommen, at Ejerens Tab kun udgør det mistede Areal til de bagerste Jorders Pris, da disse nu opnaar Værdi som Facadegrunde, og den samlede Ejendom derfor kun har niistet en til de bagerste Arealers Pris svarende Værdi. Om Prisen for det afstaaede skal sættes som l3yggegrnnd, Ha vejord eller Mark og i det hele, hvilken Jordpris, der skal lægges til Grund hører til de rent faktiske Spørgsmaal, om hvilke det er vanskeligt at sige noget almindeligt, og som i Praksis afgøres suverænt af Taksationsmændene, uden at Domstolene kan gribe ind heri. Hvilke Ulemper, der skal gives Erstatning for, er derimod underkastet Domstolenes PrØvelse, saaledes at det er dem, der skal afgøre om en given Ulempe hører til dem, der skal erstattes, medens det saa bliver Taksationsmændenes Sag at sige, om en hvis Ulempe foreligger i det konkrete Tilfælde, og i bekræftende Fald, hvad den skal vurderes til.

13 fastsætte dels gentager og dels supplerer de i Vejloven og visse andre tid an sml tning 1)1 iver nødvendig, pna en uheldig og for dens fremtidige Dyrkning besværlig Maade, der, eller hvilken somheist anden, for disses Drift besværlig For i derne, 2. om den paagældende Ejendoms Jorder i (let hele overskæres»1. om Beliggenliccien af de indtagnc Grundstykker har været Ulempeerstatningen skal tages Hensyn til I denne Bestemmelse hedder det, at der ved Fastsættelsen al ligere Love nævnte Eksempler. Den fyldigste Karakteristik af de Ulemper, der skal tages i Be 1938 DANSK VEJT1DSKH]FT fattes som et almindeligt Udtryk for, hvad (ler skal gives Erstat Jernbaneekspropriationer, er der ingen Tvivl om, at de skal np vis Ejendom, at dennes Værdi derved i Handel og Vandel forøges, den, samt for Beskadigelse af Hegn og Anbringelse af et nyt. i 12 i Loven af 5. Marts 1845 om Jernbaneekspropriationer, der tragtning, naar Ekspropriationserstatningen skal fastsættes, findes saasom en ualmindelig skøn Beliggenhed eller Udsigt og desiige<. navnlig med Hensyn til Engvandings-Anlæg, forhindres, samt om Værdi, dog maa erkendes at udgøre et saadant Agrement ved en til den Pris, Besidderen af blot personlige Grunde eller af en vis nere i Paragrafen,»er det en Selvfølge, at 1-lensyn bør tages, ikke Vandinger enten aldeles ødelægges eller fraskæres pan en Maade, saudan, at derved en forandret Inddeling af de tilbageblevne Jor statning skal ydes for sket Besaaning eller Bearbejdning af Jor den ikke i og for sig betragtet lader sig reducere til en bestemt Forkærlighed maatte sætte pan Ejendommen, men alene til en der hesværliggor deres Benyttelse, men iøvrigt, tilføjes det se Henseende forøvrigt særlig Godtgorclse ved Taksation bliver at i Forhold til den samlede Ejendoms Størrelse, kan medføre en sandan. der af Taksatorerne lader sig anslaa til en Pengeværdi, nyttelsen, at Ejendommen derved stadigen kan anses forringet, og ellers tilstedeværende Forhold medføre saadan Ulempe ved Be navnlig ved en betydelig forlænget Kommunikation mellem tør eller som i alt Fald er at en saadan Beskaffenhed, at den, skont andet Sted vilde, efter de øvrige l3ygningers Beliggenhed, samt maatte vise sig, at Bygningernes Opførelse pan et 4. om det, i Tilfælde af Bygningers Borttageise hvilken skadelig Indflydelse paa dennes Drift i det hele, Og endelig fastsættes det i Slutningen af Bestemmelsen, it Er Selv om disse Bestemmelser udtrykkelig kun er fastsat for 3. om den afgivne Jord er af en snadan Betvdenhed, at den, 5. om Benytlelsen af for Haanclen værende Vandbeholclninger,

14 D À \ S k V E.1 i I I) S S k II I FT 19i3 ning for ved alle Ekspropriationer, og selv om de direkte kun om taler Lanclbrugsforhold, er det selvfølgelig Meningen, at der skal tages tilsvarende Hensyn ved alle andre Erhvervs eller Ejendoms forhold. De maa i det hele taget ses som Udtryk for den Grund sætning, der nu er fastslaaet i Grundloven, at den, hvis Ejendom eksl)ropricres, skal have fuldstanclig Erstatning, og som Eksempler paa, hvad der forstaas herved. Det bliver saaledes klart, at det end ikke kan være en Betin gelse for Ekspropriantens Erstatningspligt, at en vis Ulempe kan sidestilles med noget Eksempel i denne vor Lovgivnings san vidt vides mest detaillerede Opregning, men selv om Erstatningsfor pligtelsen sanledes er og skal være meget omfattende, saa frem gaar det dog al selve denne Bestemmelse, at der findes Tab, for hvilke der ikke tilkommer Ejeren noget Krav pan- Erstatning, san ledes at Erstatningspligten dog ikke er uden enhver (ilænse. Det skal for det første være et Tab, der kan ansættes i Penge, hvad enten denne Værdiansættelse i og for sig skyldes en Egen skab ved Ejendommen, der foroger dens Erhvervsmuligheder, eller det er rent ideelle Egenskaber, der i sig selv ikke er indtwgts given(le, men som dog gør saadanne Ejendomme mere eftertrag tede og følgelig dyrere at erhverve. For Tab af Fordele af rent personlig Art, der ikke kati vurderes økonomisk, skal der derimod ingen Erstatning ydes. Rent teoretisk var der selvfølgelig ganske vist intet til Hinder for, at der ved en >(iodtgorelse< i Penge 1)1ev givet Ejeren et Stirrogat for det Tab, han led paa andre Omraader. men ganske bortset Ira, om det overhovedet vilde blive anset for rimeligt, vilde der sikkert knytte sig sna mangr praktiske Betæn keligheder til en Regel herom, at der ikke kun være Tvivl om, at denne Begrænsning ogsaa vilde gælde, selv om den ikke udtrykke lig fremgik af Loven. Dette er altsaa nærmest en Selvfølge: men dernæst ligger det i Lovens Eksempler, og følger i det hele af, at Vurderingsmnæn (lene maa anlægge en praktisk Gennemsnitsmaalestok, at Ejeren i et vist Omfang maa være underkastet (leres Skøn over Mulighe derne for at afbøde eventuelle Ulemper ved Afstaaelsen, og (ler kan saalcdes ad denne Vej paaførcs Ejeren Tab, naar han ikke kan eller vil opfylde de Forudsætninger, Mændene er gaaet ud fra, ligesom han selvfølgelig, hvad der sikkert oftest vil være Tilfældet, kan tjene paa Ekspropriationen ved at afbøde Ulemperne ille(1 særlig Dygtighed. Rent pm incipielt kan der ikke sættes nogen Grænse for Vurde ringsmnændenes Adgang til sualedes at regne med de efter deres Skøn værende Muligheder for at afbøde eller fori inge Tabet, og

15 Ejer, hvis Ladebygning rives ned, kan faa en Bygmester til at manden, der mister sit Forretningslokale, kan genopføre dette ved Tiden ejer. Lige saa vel som Mændene skal gaa ud fra, at den opføre en anden i Stedet, skal de tage det i Betragtning, hvis Køb Købmanden ikke paany kan erhverve sig det Hus, hvorved han Hvorledes Forholdene ligger i det enkelte Tilfælde maa Vurde opført sin ny Lade. Men i Praksis vil der selvfølgelig tiere forekomme Tilfælde, hvor det kan navnlig ikke være en Betingelse herfor, at der kun skønnes over den Brug Ejeren herved kan gøre af den Ejendom, han for Siden af tiden af den Grund at lide noget Skaar i sin Kundekreds. kati beholde sin Kundekreds, end hvor Landmanden ikke kan faa I93 DXNSk VEJTIDSSKUIFT 57 hvorledes Ejeren skal og kan bære sig ad, er en Selvfølge, og af selve Loven følger den Begrænsning, at de ikke kan regne med følgende Modifikationer maa imidlertid Hovedsynspunktet fast holdes, at Ejerne skal have fuldstændig Erstatning for det Tab, den Mulighed for at afværge eller forrringe Tabet, der udeluk virke hertil. 1)et bestemmes nemlig, at Magelæg kun kan ske, naar kende er afhængig af Dispositioner med en enkelt eller enkelte Personer, dci ikke pan Forhaand vides at være villig til at med Parterne er enige herom, og der maa derfor i alle lignende Til gan med til Mageskifte opnaar en større Ulempeerstatning og der Erstatningsfastsættelsen forhindres, at to Ejere ved at nægte at fælde pan Forhaand skabes Enighed; det kan saaledes ikke ved givningen som Vurderingen lader enhver Usikkerhed i Skønnet pila privat iværksætter Jordhyttet; men dette er jo kun et af de mange Tilfælde, hvor Ejerne kan opnaa Fordele, fordi saavel Lov komme Eksproprianten til Skade. vise Varsomhed ved at opstille alt for mange Beregninger om, riagsmændene afgøre og ansætte Erstatningen herefter. At de skal ved Servitut eller paa anden Maade at have sikret sig denne, kan han lider ved den af Ekspropriationcn bevirkede Afslaaelse, men heller ikke mere end dette; men dernæst maa det erindres, at utallige Ejendomme besidder mange Fordele, som vel i øjeblikket forhojer deres Værdi og derfor skal erstattes, hvis Ejendommen eksproprieres, men som paa den anden Side ikke er beskyttede mod Angreb fra Naboer eller andre, der uden at berøre vedkom Naboejendommen kunne foretage sig de samme Handlinger uden mende Ejendom kan fratage dem disse Fordele, og saaledes ned sætte deres Værdi. I disse Tilfælde vil ogsaa Eksproprianten fra at paadrage sig Erstatningsansvar. Bortset fra disse hovedsagelig af rent praktiske Vanskeligheder Hvis saaledes en Villa har en særlig smuk Beliggenhed uden

16 Side heller ikke større Rettigheder end disse. Ret til at rande over den ved Ekspropriationen erhvervede Jord i Vejvasenet har altsaa uden at ifaldc særlig ErstatningspligL denne Fordel til enhver Tid heroves den, hvis Ejeren af Nabogrunden finder paa at bygge en hoj Bygning, som ødelægger Ud sigten, eller hvis Ejeren af den Skov, hvortil der er Udsigt, lader denne fælde; de tilstødende Ejere kan da ikke med Rimelighed vente at faa Krav paa Erstatning, fordi det var offentlige Myndig beder, der ved Ekspropriation var l)levet Ejere af Nabogrunden eller af Skoven, som foretog sig de samme Handlinger. samme Omfang som andre Ejere, men det har pan den anden udtrykkelig fastsat, at denne Lovs Regler ogsan gælder for Vejarealer, og det kan i denne Forbindelse ogsaa nævnes, at Højeste S[wrkstromsloven i saa Fald paabvder. støjende Virksomhed eller sikrer en Udsigt over Arealet, maa og Ejendomme have Erstatning herfor, selv om (le ikke afgiver Jord. mede Onikostningerne ved den særlige Sikring af Ledningerne, som et Vejanlæg ind under et bestaacndc Hojspandingsanlæg, at ud ret har fastslaaet, at det maa paahvile den Myndighed, der fører lunger hcrimod, idet han i modsat Fald vil ifalcle Erstatnings ansvar efter den almindelige Erstatn ingsregcl. imidlertid ikke saa meget, at der sker en Afstaaelse af Ejernes gaar ud over de for alle Ejere fastsatte Grænser for deres Raadig statningsansvar overfor Loclsejere, (ler ikke har afgivet Jord, mci prieret Grund, og har ogsaa paaført vejanlæggende Kommuner Er Eksproprianten paa det eksproprierede Areal iværksatte Anlæg Men heller ikke de almindelige Grænser for en Ejers Raaden, som saa disse Servituter eksproprieres og Ejerne af de paagælderidc Vejanlæget overskrider dem f. Eks. ved at foretage Udgravninger. Rettigheder ved Ekspropriation, som den Omstændighed, at det at Retssag engang ramt nogle Lokomotivremiser anlagt paa ekspro Naar der i disse Tilfælde skal ydes Erstatning skyldes let Og endelig er det efter (lansk Ret en Grundsætning, at der for Hvis dernæst andre Ejere har Serviluter, der f. Eks. forbyder syn til Naboejerne fastsatte Regler f. Eks. er (let Vandlobslovn som bringer Naboejendommen i Fare, man han træffe Foranstalt boende Ejere, skal betales Erstatning til disse, uanset om Anlæ som ved Vejens Opfyldning havde faaet deres Bygningers Stueetage omdannet til en skummel Kælderetage. Det maa sanledes overholde de i de almindelige Love af Hen selve Naboforholdet sætter, kan en Ekspropriation ophæve; hvis Anlæg, der medfører ganske særlige Ulemper for de omkring gene maa anerkendes som fuldt lovlige. Denne Regel har i en 58 DANSk VEJT1IiSSklIFT l93x

17 1936 DANSK VEJTIDSSKHI.FT 50 hed. Men det er i dansk Retspraksls ofte fremhævet meget bestemt, at det offentlige, hvis det Ikke overskrider disse almindelige for alle gældende Grænser, ikke har nogen Pligt til at betale for de Ulemper, som af selve det Anlæg, som bliver iværksat paa de eksproprierede Arealer, tilføjes de Ejere, som Ikke har maattet afgive Jord til Anlæget. Hvis der derimod paa selve den Jord, som er berøvet en Ejer ved Ekapropriatlonen, bliver Iværksat et Vejanlæg, som virker stærkt forringende paa hans Ejendom, saa er dette Tab, der for andre Ejere kun er en Følge af Anlæget, for denne Ejer en direkte Følge af selve Eksproprlationen, og han vil saaledea kunne faa Erstatning for denne Forringelse. I Modsætning til hans Nabo, der ikke afgher Jord til det værdiforringende Anlæg, nr denne Ejer nemlig for Eksproprlationen sikret mod den Slags Anlæg, fordi han var Ejer af det Areal, pat hvilket det blev anlagt. Reglen udtrykkes undertiden snaledes, at den Ejer der afgiver Jord har Krav paa t lempeerstatning for Ændringer i Vej føringen eller i Vejbanens Hævning eller Forsænkntng; men man maa dog her erindre sig Motiveringen: det er kun for de Ændringer, der sker paa det Areal han selv afstaar: hils han altan f. Eks. at siaar Jord bagved Huset, og Vejen sænkes foran dette uden her at berøre hans Grund, faar han Ingen Ulempeerstatning for denne Ændring, eller hvis det kun er et san ringe Areal han afstaar, at det nr uden nogen reel Indflydelse paa hans Mulighed for at forhindre skadende Anlæg, vil der næppe heller her kunne tllstaas ham særlig Ulempeerstatning. Paa samme Maade maa det afgøres, hvomaar der skal betales Erstatning I de Tilfælde, hvor Ejendommens særlige Værdi netop beror pat, at Ejeren nyder godt af visse at det offentlige skabte særlig gunstige Forhold for hans Ejendom, saasom gunstige Vejforbindelser eller hvor en Beboelsesejendom er opført lige op til et offentligt Parksnlæg. Atter her maa Ejeren, hvis han Ejendom eksproprleres, have Erstatning for den særlige Værdi, som Parken giver den, men hvis Parken nedlægges, maa han selv bære det Tab, som Ejendommen lider herved, llgesaavel som han gratis vilde opnaa den Værdiforhøjelse, der ligger I, at en tidligere gene rende Nabogrund nu bliver anvendt paa en Maade, som medfører særlige Fordele for hans Ejendom. Selv om man nemlig Ikke uden videre kan sidestille den Rita dighed, som Myndighederne har over det offentliges Ejendomme og Anlæg af enhver Art, idet der paahviler dem en særlig Forplig telse til at tage almene Hensyn ved deres Dispositioner over dem, saa maa det imidlertid pan den anden Side antages, at Kontrollen

18 60 DANSE VEJTIDSSKHIF T 1938 med, at de varetager disse Hensyn normalt kun ligger i deres An svar overfor højere Myndigheder eller i de særlige politiske An svarlighedsprinciper, og deres Raadighed over det offentliges Ejen domme maa derfor i Forhold til andre Ejere være ligesaa fri som enhver anden Ejers, saalænge de blot handler inden for deres Myndighedsomraade og ikke lader sig bestemme af uvedkommende Hensyn, saaledcs at de af andre Grunde kommer til at krænke de privates Rettigheder. Den Ejer, der ved Bygningen af sin Ejendom har udnyttet For dele hidrørende fra en offentlig Ejendoms Nærhed, maa derfor i samme Grad som, hvis det var en Privatejendoms Nærhed, der havde bragt ham Fordele, regne med, at disse kan blive ham fra taget, uden at nogen spørger ham eller er forpligtet til at betale ham Erstatning, og han maa til enhver Tid være underkastet de Ændringer, som følger af den Raadighed, de offentlige Myndig heder udøver, som Ejere af det tilstødende Areal. Ud fra et tilsvarende omend ikke ganske analogt Synspunkt fastslog Højesteret, at Ejerne af Villaer, der havde Grund ned til Øresund, ikke kunde faa Erstatning for den Værdiforringelse, der blev paaført deres Ejendomme ved Bygning af en Vej ved en Op fyldning af Forstanden, som herøvede dem denne Fordel, hvor imod en Landsretsdom har tilkendt en Ejer af en Badeanstalt Er statning for det Tab, som han led ved at samme Vejanlæg hin drecie Fortsæt telsen af hans Erhverv ved Drift af denne.*) (Sluttes). FEJL VED VEJBELÆGNINGER ERFARINGER FRA PRAKSIS Foredrag af Ingeniør, cand. polyt. A. M. Jensen ved vej- og kommunaltekniske Kursus (Januar 1938). Fejl ved VejbelægniHger kan være af forskellig Art. Dels kan det være Fejl ved Materiale eller Arbejdets Udførelse, der medfører mindre Holdbarhed af Belægningen, og dels kan man tale om Mang ler ved en Befæstelse, der uden at nedsætte dennes Holdbarhed gi ver Anledning til uheldige Virkninger for Trafiken, f. Eks. Glathed ved de forskellige Belægniuger. I)esuden er det meget ofte, at Fejl ved Fundamentet giver An ledning til Mangler ved selve Dækket, eller at manglende Bæreevne af Undergruncien kan være Aarsag til Ødelæggelse af Vejbelæg n ingerne. ) Denne Landsretsdom er imidlertid nu omstødt af en siden Artiklens Af faltelse afsagt Hdjesteretsdom af 20. April 1938.

19 . føres om Sommeren. kan vente nogen Trafik, at udlægge et Slaggelag, selv hvor Jord bunden tilsyneladende er tilfredsstillende, og selv om Arbejdet ud Dele af Fundamentet, saa at man maa pille Skærver og Bundsten at Leret presses op, og pan denne Maade kan man faa odelagt store Ved Makadamfundamenter er en at de Fejl man ofte begaar Ved Tromling at Bundsten og Skærver sker det ikke saa sjældent. FUNDAMENTER 1938 DANSK VEJTIDSSKIIIHT 61 I ældre Tider brugte man her et Blandingsforhold 1:8 Raa Kisel, der bestaar af en Blanding af Sand og Sten med et ret ringe at bruge en lerfri eller i hvert Fald kun svagt lerholdig Grus til den vendes. Jeg vil tro, at medens Bagharpnlng og leret (hus er der er benyttet i stor Udstrækning i Københavns Kommune. sandblandet Ler, samt, naar det er nødvendigt, sørger for Dræning. ikke at udlægge et Slaggelag, naar Jordbunden bestaar af Ler eller sidste Fyldning af Fugerne, da det ellers er meget vanskeligt at faa Vejen gjort ordentlig ren til den Overfladebehandling ellertoplags Blandingsforhold, der giver en tilstrækkelig stor Bajningstræk udmærket til at fylde ned i Bunden af Fugerne, er det det rigtigste for derved at opnaa en bedre Kornkurve. Samtidig blev ogsaa Tyk kelsen forøget til 23 cm. I de sidste 9- lo Aar har man hoved bliver stærkt nok til at bære Trafiken. op og begynde forfra. Jeg er tilbøjelig til at mene, at man i Reglen ser for optimistisk pan dette Forhold, især naar Arbejdet skal ud fyldning, den i Reglen skal have. hed I Jordbunden. Det bedste vilde sikkert være altid ved Veje, der føres om Efteraaret eller Vinteren, hvor der findes megen Fugtig styrke og samtidig vælge en sudan Tykkelse, at Fundamentet Indhold af Sten. Tykkelsen af Fundamentet var i Reglen 20 etc. Efter at man var garnet bort fra disse Blandingsforhold, anvendtes været nødvendigt for en stor Del at forny disse gamle Fundamenter. har kunnet holde til den stadig stigende Trafik, og det har derfor Det er en Selvfølge, at en saa svag Beton i mange Tilfælde ikke hvor de 6 Dele Sten bestod af 2 Dele Nuddesten og 4 Dele Singels, og fra 1931 er man gaaet over til at købe Betonen efter Styrke, sagelig anvendt færdigblandet Beton til Betonfundament i Gaderne. flere forskellige stærke Blandinger, bl. ci. 1:4 :4 og senere I :4 :6, nemlig 15 kgcm san at Fabriken kun garanterer en bestemt Bøjningstrækstyrke, Et andet vigtigt Spergsinaal er, hvilken Slags Grus der skal an I dette Tilfælde gælder det I første Række om at anvende et Et andet meget anvendt Fundament er uarmerel Cementbeton. 2 efter 14 Degns Hærdning; derimod forlanges in

20 være i 62 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1938 let bestemt Blandingsforhold. l3etonen skal dog leveres i en saadan Konsistens, at den er let at arbejde med ved Udlægningen. Denne Ordning har i de forløbne Aar fungeret tilfredsstillende, og det er yderst sjældent, de senere Aar ikke en Gang hvert Aar at der er en Prøve, der gaar under den garanterede Mini inumsstyrke, og (let aarlige Gennemsnit for Bojningstrækstyrken ligger i de sidste Aar paa kg/cm Denne Beton har givet Fundamenter, (ler i (let store og hele har været udmærket; dog maa man sørge for, at den leverede Beion ikke ci for vaacl, ikke saa meget af Hensyn til Styrken, der selv for en flydende Beton er stor nok, men mere af Hensyn til (let Slamlag, der ellers er tilhøjeligt til at danne sig paa Overfladen, og dette Slamlag kan i hvert Fald efter Asfaltentreprenorernes Mening Skyld i ødelæggelse af Asfaithelægningerne. Det er min Erfaring, at man ofte faar leveret for vaad Beton. og det vil kun være muligt at faa en passende lav Van(ltilsæ Ining, hvis (ler pan hvert Arbejdssted er en kompetent fast Tilsynsførende, som sender den Beton tilbage, der er for vand, og samtidig har san stor Myn(lighed over Arbejderne, at han kan faa dem til at arbejde med denne noget tørre Beton. En an den Fejl, der er endnu værre, er (le Revner, som i Reglen efter kortere eller længere Tids Forløb fremkommer i Betonfun (lamenterne og for det meste gaar igennem Asfalthelægningen, og hvorfra ødelæggelser af denne udgaar. Der er i Aarenes Løb gjort forskellige Forsøg for at undgaa disse Revner eller rettere at undgaa, at de gaar igennem Asfalt belægningen, men endinti tror jeg ikke, man har en Metode, der er sikker og tillige gennemforlig i Praksis. Jeg skal (løg nævne et Par Forsøg. Pan Jagtvej blev der i 1933 ved Udstobning af Betonfun damentet for hver en. 15 m udsparet et Bælte paa en. i m Bredde, og (ler blev sat Forskalling op, saa at (ler fremkom en Not i Kan terne af (le store Felter. De mindre Plader paa en. i m, (ler 1)1ev U(lstøl)t 8 à 14 l)age senere, blev derved laaset sammen med de store Felter. Inden Asfaltbelægningen 1)1ev udlagt, var der flere Steder fremkommet Revner i Støbeskellene. Over Samlingerne blev der, forinden Belægningen blev udført, lagt et Stykke Ca. 30 cm bredt Gulvpap, og man havde pan denne Maade haabet at opnaa en til fred sstil len de Losning. Efterhaanden fremkom der dog en l)el Revner i Asfaithelægningen, selv om man maa sige, at (le ikke er slemme, et Forhold, der dog sikkert i højere Grad skyldes Sammensætningen af Støbeasfalten end den særlige Fremgangsmaade ved Udførelsen af Fundamentet. 2. 4

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for. Frederiksborg Amtsraadsreds.

U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for. Frederiksborg Amtsraadsreds. U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for Frederiksborg Amtsraadsreds. Aar 1943, Mandag den 22.November afsagde Fredningsnævnet for Frederiksborg Amt i Sagen om Fredning af Humlebæk

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11 LOVE FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN i912 F r e d e r i k s b e r g b o g t r y k k e r! Falkonerallé 11 A. F oreningens Form aal, 1. Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Landinspektørforeningen.

Landinspektørforeningen. LOVE for Landinspektørforeningen. & Jehny Lazarus, Ittfbenhay^ V. A. Foreningens Formaal. i- Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke til Gavn for og Sammenhold i Standen,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten Ark No 27/1879 Ansøgninger om Arrestforvarerposten 1. Bager I.F. Kastrup, Kolding 2. Husmand J. Chr. Nielsen, Ammitsbøl Mark 3. Leutnant G.I.F. Gjerding, Aarhus 4. Christen Jeppesen, Kjøbenhavn 5. A. Jespersen,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

I.anledning af at Københavns, kommune ved skøde af. ved Bory.pp,Alle, erklærer herved for nuværende og fremtidige ejere af

I.anledning af at Københavns, kommune ved skøde af. ved Bory.pp,Alle, erklærer herved for nuværende og fremtidige ejere af 'r. nr., ejerlav, sogn: i København kvarter) ler (i de sønderjydske landselej,,bd. og bl. i tingbogen, art. nr., ejerlav, sogn. Gade og, hus nr.: 820 'Utterslev Stempel: kr. øre Akt: Skab C nr. 87 (udfyldes

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Revner i slidlagsbelægning.

Revner i slidlagsbelægning. Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.

Læs mere

00060.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00. Fredningen vedrører: Kanderende Sti. Domme. la ksations kom miss ionen.

00060.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00. Fredningen vedrører: Kanderende Sti. Domme. la ksations kom miss ionen. 00060.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00 Fredningen vedrører: Kanderende Sti Domme la ksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 14-11-1919 Fredningsnævnet 28-07-1919 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen.

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen. 01970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00 Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfred ningsnævnet 28-01-1954 Fredningsnævnet 04-01-1953 Kendelser Deklarationer

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Horsens Gasværk horsens, den

Horsens Gasværk horsens, den Horsens Gasværk horsens, den 9-1 1913 Hrr. Gasværksbestyrer cand. polyt Ing. Th. Kofoed Vejle I besvarelse af Deres Forespørgsel af 30. f.m. skal jeg meddele, at jeg for Ingeniørarbejdet med Ombygningen

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. KØBENHAVN FOR VEDTAGET PAA GENERALFORSAMLINGEN I KØBENHAVN DEN 12. AUGUST 1920.

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. KØBENHAVN FOR VEDTAGET PAA GENERALFORSAMLINGEN I KØBENHAVN DEN 12. AUGUST 1920. LOVE FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN. VEDTAGET PAA GENERALFORSAMLINGEN I KØBENHAVN DEN 12. AUGUST 1920. KØBENHAVN FR. G. KNUDTZONS BOGTRYKKERI (i n d e h a v e r : o s c a r e n e v o l d s e n ) 886 1921

Læs mere

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Skolebakken, Høsterkøb Skole. Domme. Taksations kom missionen.

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Skolebakken, Høsterkøb Skole. Domme. Taksations kom missionen. 00832.00.Afgørelser - Reg. nr.: 00832.00 Fredningen vedrører: Skolebakken, Høsterkøb Skole Domme Taksations kom missionen Naturklagenævnet Overfred nings nævnet. 19-10-1942 fe Fredningsnævnet 07-05-1942

Læs mere

NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN.

NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN. Til grundejerforeninger, vejlaug m.m. Teknisk Forvaltning Park- og Vejafdelingen NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN. BESIGTIGELSE

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 212-1920) Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Færdselen Gader Kørsel Kørsel i Almindelighed Skatter og Afgifter Skatter og Afgifter i Almindelighed Indholdsfortegnelse

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20. august 2012 11/17240 PÅBUD OM STØTTEMUR I breve af 2. november og 16. december 2011 har advokaten på vegne af ejeren af E vej 16 klaget over Kommunens påbud

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk

Læs mere

00365.00. Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00. Fredningen vedrører: Jomfruens Egede. Domme. Taksations kom m iss ionen.

00365.00. Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00. Fredningen vedrører: Jomfruens Egede. Domme. Taksations kom m iss ionen. 00365.00 Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00 Fredningen vedrører: Jomfruens Egede Domme Taksations kom m iss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 03-12-1932 Kendelser Deklarationer FREDNNGSNÆVNET>

Læs mere

Private fællesveje i området bliver administreret efter reglerne i privatvejslovens afsnit III (byreglerne), jf. privatvejslovens 3, stk. 1.

Private fællesveje i området bliver administreret efter reglerne i privatvejslovens afsnit III (byreglerne), jf. privatvejslovens 3, stk. 1. Dato 8. april 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/16754-18 Side 1/6 Spærring af vejadgang til Vestre Strandvej 6 I brev af 20. november 2015 har Landinspektører

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_11-1938) Originalt emne Hospitalernes Funktionærer Lønninger Lønninger i Almindelighed Sygehuse Uddrag fra byrådsmødet den 13. januar 1939 - side 7 Klik her for at

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. maj 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. maj 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. maj 2013 Sag 214/2011 (1. afdeling) Haderslev Andels Boligforening (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Læs mere

Overkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse

Overkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse Overkørsler Regler for udførelse og vedligeholdelse 1 Istandsættelse af overkørsel. Arbejder i forbindelse med eventuel forstærkning og vedligeholdelse skal ejeren udføre hurtigst muligt, dog senest 14

Læs mere

Afgørelse af klage over afslag på opklassificering af Klostervænget kommunens sagsnr. 16/12698

Afgørelse af klage over afslag på opklassificering af Klostervænget kommunens sagsnr. 16/12698 Dato 15. december 2016 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 16/11187-14 Side 1/6 Afgørelse af klage over afslag på opklassificering af Klostervænget kommunens

Læs mere

Yt- V1. ~Jb REG. NR. 'i! U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for Holbæk Amtsraadskreds.

Yt- V1. ~Jb REG. NR. 'i! U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for Holbæk Amtsraadskreds. 00836.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00836.00 Fredningen vedrører: Bognæs Skov Domme Taksations kom m iss ionen Naturklagenævnet Overfred nings nævnet Fredningsnævnet 03-06-1942 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar / x x x

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar / x x x DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2014 13/14833-12 x x x AFGØRELSE I SAGEN OM NEDLÆGGELSE AF DELE AF VEJ Vejdirektoratet har behandlet Os klage af den 15. juli 2013 over, at kommunen

Læs mere

Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, laxegade 19, København K. U.K.J Nr2 7 7.1 o l3 *

Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, laxegade 19, København K. U.K.J Nr2 7 7.1 o l3 * Udvalget til Realisation af Barakiter m.v. CP«Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, Beskæftigelsescentralen,, 9 7 ah n København, den 1047 laxegade 19, København K. U.K.J Nr2 7 7.1 o l3 * Under Dags

Læs mere