Vi går lysere tider i møde

Transkript

1 kanal3b Nyhedsbrev Nyhedsbrev fra Boligforeningen 3B / Februar 2013 til alle medlemmer af afdelingsbestyrelserne, ansatte og samarbejdspartnere Fælleskonferencen 2011 Vi går lysere tider i møde Af Steffen Morild, formand for 3B steffen.morild@3b.dk Februar er min bedste vintermåned: Den er kort, sneen klæder stadig vores boligafdelinger, dagen er tiltaget med 3 timer og 17 minutter og lige om hjørnet venter foråret med masser af spændende arrangementer i 3B. Ses vi til Fælleskonferencen? Et af de første er Fælleskonferencen den 16. og 17. marts. Som tidligere fortalt har organisationsbestyrelsen nedsat tre netværksudvalg, der vil hjælpe med at skabe kontakter og samarbejder på tværs af afdelingsbestyrelserne. Egentlig er det ret enkelt: I og jeres afdelingsbestyrelser har en masse værdifuld viden, som andre i foreningen kan have god gavn og glæde af. Den videndeling kan netop ske i netværk, som mødes med regelmæssige mellemrum. Om ungeindsats. Solceller. Vindenergi. Problemer med regnvand. Mulighederne er mange, og de tre udvalg har simpelthen som deres fornemmeste opgave at give afdelingsbestyrelserne mulighed for at samles efter interesse. Fælleskonferencen er et vigtigt led i den forbindelse, hvor hvert udvalg har et»spor«. Jeg håber derfor, vi ses på LO-Skolen med tid til både at få ny inspiration og tid til den vigtige dialog og udveksling af erfaringer. Lokalinspektører bliver til driftschefer med nye afdelinger Arbejdet med at gøre 3B til boligforeningen med den bedste service fortsætter. Med foråret sker der derfor også en masse nyt faktisk har driften og administrationen gang i hele 39 initiativer som opfølgning på efterårets spørgeundersøgelse. Et af dem er fx, at 1. april»omdøbes«lokalinspektørerne til driftschefer, og samme dag bliver boligafdelingerne fordelt lidt anderledes mellem dem, så arbejdsbyrde, geografisk placering og meget andet går op i en højere enhed. Driftscheferne danner fremover makkerpar, som kan afløse hinanden ved kortere ferier, sygdom og lignende. Der er også gang i digitalisering af alle dokumenter og der arbejdes på at skabe bedre mulighed for selvbetjening på nettet. Følg med i, hvordan det går med projekterne på X3B. Vil du have mere indflydelse? Med foråret kommer også repræsentantskabsmødet den 28. maj med valg til organisationsbestyrelsen. Det er organisationsbestyrelsen, der lægger rammerne for foreningens udvikling, og hvis du ønsker direkte indflydelse på den, kunne du overveje at stille op. Overvejer du at stille op, eller vil du bare vide mere, er du som altid velkommen til at kontakte mig eller en af de andre i organisationsbestyrelsen. Det vigtige budgetarbejde venter Alle afdelinger bør nu have modtaget et bud på en serviceaftale. Og når det vigtige budgetarbejde går i gang i løbet af foråret, er min opfordring, at I bruger aftalen som udgangspunkt for en snak om den service, I ønsker i afdelingen. Er du ny i budgetarbejdet, eller vil du bare gerne vide mere om det, kan jeg anbefale dig at bruge lørdag den 9. marts i selskab med økonomichef Finn Palama Larsen. Husk dog at melde dig til først. Alt i alt glæder jeg mig til et spændende forår, hvor vi sammen fortsætter arbejdet på at gøre 3B til foreningen med den bedste service, de bedste boliger og den mest effektive organisation.

2 Nyt fra organisationsbestyrelsen Af Anette Hertz, kommunikationschef Her kan du læse om de vigtigste sager, organisationsbestyrelsen har haft på dagsordenen, men du kan som altid læse de fulde referater fra organisationsbestyrelsens møder på 3b.dk under fanen»beboerdemokrati«. Siden sidste udgave af Kanal 3B i december har organisationsbestyrelsen holdt et enkelt møde, nemlig den 21. januar Mødet den 21. januar 2013 Beboerundersøgelser Mødet startede med en drøftelse af, hvilken form for beboerundersøgelse 3B skal benytte sig af. Administrationen forelagde tre forskellige metoder og anbefalede, at man valgte en kombination. Organisationsbestyrelsen valgte på den baggrund at kombinere en generel beboerundersøgelse med uddybende undersøgelser som fokusgrupper, paneler og lignende. Den generelle vil også indeholde nogle mere værdibaserede spørgsmål, som rækker længere frem i tiden. Den generelle undersøgelse vil blive gennemført første gang i år, og bestyrelsen tager derfor allerede stilling til selve spørgeskemaet i løbet af foråret. Fordeling af afdelinger mellem lokalinspektørerne Næste punkt på dagsordenen var en fortsat drøftelse af fordeling af boligafdelinger mellem lokalinspektørerne samt de kriterier, der ligger til grund for fordelingen. Organisationsbestyrelsen tilsluttede sig fordelingen, som efterfølgende blev præsenteret på formandsmødet den 30. januar og som kan ses på X3B. Den nye fordeling træder i kraft den 1. april, og overgangen vil ske glidende og samtidig med, at der indføres en makkerordning mellem lokalinspektørerne. De skifter i øvrigt navn i samme omgang til driftschefer. Bestyrelsesakademi De største boligorganisationer er gået sammen om at stifte et bestyrelsesakademi, der blandt andet skal stå for en professionel uddannelse af bestyrelsesmedlemmerne i organisationsbestyrelserne af de største organisationer i den almene sektor. Akademiet vil derudover stå for to-tre større arrangementer om året. Organisationsbestyrelsen besluttede at melde sig ind i Akademiet og at sende de to FU-medlemmer Iris Gausbo og Anders Brøgger af sted på det første kursus, der går i gang her i starten af året. Digital politik I arbejdet for at være en effektiv organisation har 3B brug for at kunne tilbyde mulighed for at kommunikere digitalt med både nuværende og kommende beboere, afdelingsbestyrelser og samarbejdspartnere. På samme vis vil 3B udnytte de digitale muligheder i det daglige arbejde. Organisationsbestyrelsen godkendte i den forbindelse en indstilling fra demokrati- og kommunikationsudvalget om»politik for digitalisering«. På de næste møder vil bestyrelsen så tage stilling til de planlagte og igangsatte digitaliseringsprojekter. Politikken kan ses på 3b.dk under Om 3B. Læs også næste side. Digitalt beboerdemokrati Organisationsbestyrelsen har tidligere bevilget penge til et forsøg med digitalt beboerdemokrati. Forsøget startede i Hjortegården, men blev efterfølgende videreført i Brohuset i Ørestad City, hvor det sluttede med gennemførelse af digital afstemning i efteråret og efterfølgende udarbejdelse af evalueringsrapport. Demokrati- og kommunikationsudvalget havde behandlet evalueringsrapporten og på den baggrund udarbejdet indstilling til bestyrelsen. Bestyrelsen så den digitale debatmulighed som fornuftig, men ønsker, at det skal være muligt at fravælge den digitale afstemning. Der blev udtrykt bekymring for de beboere, der ikke færdes hjemmevant på nettet, og for, om man mister muligheden for at uddybe, argumentere og supplere i forbindelse med fremsættelsen af forslag. Organisationsbestyrelsen besluttede, at Brohuset kan fortsætte med digitalt beboerdemokrati, hvis de ønsker det og at andre, lignende afdelinger kan benytte sig af samme løsning, hvis de ønsker det. Tilbuddet vil rent praktisk fremgå af det kommende priskatalog. Byggesager I forbindelse med opførelsen af plejecenteret Egelunden i Egedalsvænge i Kokkedal har der været en overskridelse i forhold til den oprindelige model for finansiering. Det skyldes dels problemer med at få hjemtaget de støttede lån, dels større renteudgift end forventet. Bestyrelsen bevilgede derfor et merforbrug på kr. via dispositionsfonden til ældreboligerne, samt at administrationen sørger for at finansiere de kr. til erhvervsarealet på bedst mulig måde helst ved lån fra dispositionsfonden. Næste møde i organisationsbestyrelsen er den 21. februar

3 Politik for digitalisering godkendt Af Maj Sørensen, kommunikationsmedarbejder På bestyrelsesmødet den 21. januar 2013 vedtog organisationsbestyrelsen 3B s politik for digitalisering. Politikken lægger en vigtig ramme for administrationen og driftens arbejde med at nå vores mål i Strategi 2015 om at yde den bedste service, have de bedste boliger og være en effektiv organisation. Et af de digitale tiltag, som bidrager til et højere serviceniveau, er den digitale selvbetjening, som 3B hele tiden arbejder på at gøre mere brugervenlig. Administrationen er blandt andet i gang med at sørge for, at beboerne og de boligsøgende kan benytte sig af et langt bredere udvalg af betalingskort i forbindelse med opnotering, betaling af gebyrer og lignende. Set i et lidt større perspektiv er det 3B s mål at skabe en enkelt platform, som alle målgrupper kan tilgå fra de mest udbredte medier. Det betyder, at alt i fremtiden skal arkiveres digitalt, hvilket skal bidrage til et effektivt digitalt informationsflow i 3B, idet data langt mere logisk kan benyttes på tværs af organisationen. Helt konkret er to integrerede digitale portaler på vej, hvor afdelingsbestyrelser såvel som almindelige beboere kan Fra kælder til tastatur Af Camilla Gregers-Høegh, kommunikationsmedarbejder cgh@3b.dk tilgå en nem og overskuelig selvbetjeningsløsning. Beboerne vil kunne se relevant information om eget lejemål, og afdelingsbestyrelserne får digital adgang til oplysninger og bilag, de kan bruge i deres bestyrelsesarbejde. Inden længe ruller de første elektroniske nyhedsbreve ud, så interesserede og relevante modtagere løbende får information. Alt i alt glæder medarbejderne sig til at bære 3B ind i den moderne digitale verden og få skabt endnu bedre kontakt til og mellem beboerdemokrater, boligsøgende og samarbejdspartnere. Også på X3B Vidste du, at du kan finde BL informerer på X3B? Og at afdelingsbestyrelsen kan lægge de dokumenter, de skal bruge til møderne på deres eget, lukkede område? Er du i tvivl om hvordan, så send en mail til 3b@3b.dk. 3B vil være papirløse, og det skal være nemt at finde dokumenter elektronisk det er hovedtanken bag digitaliseringsprojektet, der blandt andet omfatter den store opgave at omdanne det store papirarkiv i K14 til et moderne elektronisk arkiv. I kælderen i K14 står række efter række af mapper fyldt med diverse papirer, der strækker sig fra gamle husordener til beboersager, byggesager plus alt det løse. I det daglige tager selve arkiveringsprocessen en del tid for medarbejderne for ikke at tale om at skulle finde enkelte sager frem fra dyngerne. Der er orden i sagerne, javist men det stemmer ikke overens med vores moderne samfund, hvor alt efterhånden kan søges frem elektronisk. Sparer arkivplads Siden foråret 2012 har en gruppe medarbejdere derfor arbejdet frem mod en løsning, der skal sikre 3B en plads i det moderne, papirløse samfund. Frem til administrationens flytning til Havneholmen i foråret 2014 skal en stor mængde papir i arkivet i K14 derfor scannes ind, så det fremover kan søges frem elektronisk, mens en mindre mængde gemmes på et fjernarkiv, hvorfra dokumenterne kan hentes af opbevaringsfirmaet og bringes til 3B på ganske få timer. Projektet tager meget tid, men i sidste ende er det givet godt ud, da medarbejderne fremover blot behøver taste nogle søgeord i det elektroniske sagshåndteringssystem for at få adgang til dokumenterne. Turen i kælderen er sparet og det samme er udgiften til store mængder papir, der hver dag bliver printet. Og når vi i 2014 flytter til Havneholmen, kan vi glæde os over, at vi ikke har brugt penge på at lave arkivplads. 3

4 Aktive og engagerede formænd Af Anette Hertz, kommunikationschef Formandsmødet den 30. januar blev endnu et bevis på, at afdelingsbestyrelserne i 3B både er aktive og engagerede. I alt mødte 70 op for at høre om og debattere fordeling af afdelinger mellem lokalinspektørerne, indsatsområder på baggrund af spørgeskemaundersøgelse, samarbejde mellem ansatte og afdelingsbestyrelser, opfølgningslister, opgradering af kompetencer og meget, meget andet. Steffen Morild, formand for 3B, bød velkommen og understregede, at organisationsbestyrelsen og administrationen er glade for den store tilslutning, der er til de vigtige formandsmøder. Handlingsplan med 39 initiativer Administrerende direktør Bent Frederiksen fortalte herefter, at administrationen og driften har udarbejdet en handlingsplan på baggrund af afdelingsbestyrelsernes svar på spørgeskemaerne. Handlingsplanen indeholder 17 udfordringer, og der er igangsat 39 initiativer store som små, hvor mange af dem handler om at optimere de administrative procedurer. Initiativerne er delt ind i fire overordnede temaer: 1. Den daglige drift (arbejdsgruppe). 2. Vedligehold og projekter (arbejdsgruppe). 3. Nærhed og tilgængelighed (tværfagligt projekt). 4. Makkerordning (løbende ikrafttrædelse). Derudover har 3B specielt fokus på: Digital ejendomsservice. Opkvalificering varmemestre. Puljefinansierede forsøg Innovative veje til effektiv drift. Direktør for drift og kundeservice Peter Juul Andersen gennemgik herefter den fordeling af boligafdelinger mellem lokalinspektører, som organisationsbestyrelsen har godkendt ud fra primært følgende kriterier Boligsociale forhold. Små afdelinger i egne driftsfællesskaber eller fordelt sammen med store afdelinger. Kontinuitet. Bedre udnyttelse af mandskab og maskiner evt. driftsfællesskab. Efter præsentationen af oversigten blev der generelt udtrykt tilfredshed med både forløb og resultat. Der var kom nogle bemærkninger om, at det kunne være svært at gennemskue fx den geografiske fordeling, hvor svaret var, at der lå mange andre kriterier til grund for fordelingen end netop geografi. Der var flere spørgsmål og kommentarer til, hvordan arbejdet fremover fordeles mellem lokalinspektører og varmemestre, og her var svaret, at der skal findes lokale løsninger på, hvornår varmemestrene fx deltager i møder i stedet for lokalinspektørerne. Endelig var der et bredt ønske om, at aktionslister skal udbredes til alle boligafdelinger, hvilket driften allerede er i fuld gang med. Peter Juul Andersen fortalte herefter, at der vil blive sat pilotforsøg i gang med driftsfællesskaber. Han opfordrede interesserede til at melde sig. Han fortalte også kort, at administrationen arbejder på et spørgeskema til beboerne og gerne vil have afdelingsbestyrelsernes input. Send evt. en mail til 3b@3b.dk. De tre netværksudvalg Steffen Morild introducerede herefter kort de tre netværksudvalg, der skal være»fødselshjælpere«for lokale samarbejder. En fra hvert udvalg fortalte om udvalgenes arbejde, som blandt andet kan opleves på Fælleskonferencen. Solceller og vindenergi Mødet sluttede med, at Jens Wenzel Andreasen fortalte om solcelleaftalen, som blev en del anderledes end først antaget. Flemming Løvenhardt redegjorde kort for, hvordan Remisevænget Nord tænker vedvarende energi nu, efter solcelleaftalen er ændret. Afdelingen overvejer husstandsvindmøller og skal ud at se allerede installerede møller. Formanden takkede for et godt møde, før man gik over til hyggelig fællesspisning. Der er måske nye regler på vej for antenneforeninger regler, der kan koste mange penge i den enkelte afdeling. 3B holder øje med udviklingen og vender tilbage, når der er nyt. 4

5 Ny områdechef i område Herlev Af Camilla Gregers-Høegh, kommunikationsmedarbejder cgh@3b.dk 1. december 2012 tiltrådte område Herlevs nye områdechef, Lars Nørgaard, en mand med fokus på specielt trivsel og kommunikation. Der skal være plads til mangfoldighed og god, gedigen opbakning til lokalinspektørerne. Lars Nørgaard er 42 år, gift og far til fire. Han kommer fra en stilling som driftschef i fsb, hvor han var i lidt over fem år, inden han fik udlængsel og søgte stillingen som områdechef i 3B. Får god brug for sin erfaring Som driftschef i fsb havde Lars Nørgaard en bred stilling, hvor han havde ansvaret for 22 afdelinger, primært på Nørrebro. - Jobbet som driftschef i fsb er anderledes end jobbet som områdechef i 3B. Men der er ingen tvivl om, at jeg får god brug for mine erfaringer fra den tætte kontakt med afdelingsbestyrelserne, ligesom indsigten på det bygningsmæssige og økonomiske også vil komme mig til gode i mit nye job, fortæller Lars, hvis første opgave som ny områdechef er at danne sig et overblik over de aftaler, der er i de forskellige afdelinger, og hvor langt sagerne er. Men også, om vi er gode nok til at følge op på sager. - Jeg har fokus på at få fastlagt informationsrytmen både i de daglige opgaver og i særlige projekter i langtidsplanlægningen. Men jeg har også fokus på, at vi er i kontakt med mange forskellige typer mennesker, fortæller Lars, der også her kan trække på tidligere erfaringer. Som 24-årig blev han uddannet kontorassistent på Nordvang, hvor han blandt andet fungerede som pædagogmedhjælper for aktive og for afvænnede misbrugere. Udvikling i 3B Til spørgsmålet om, hvor han ser muligheder for udvikling af 3B, bliver Lars først lidt tavs. Men efter en kort tænkepause står det klart, at også her har vores nye områdechef meget på hjertet. - Vi skal se på boligmassen generelt, og vi skal være med til at gøre boligerne mere tidssvarende, så de er tilpasset de behov, beboerne har. Overordnet skal vi sikre en form for attraktiv boligsammensætning i 3B, fortæller Lars. I fsb underviste Lars medarbejdere og driftschefer i økonomi. Det er et område, han også gerne vil tage sig af i 3B. - Jeg vil gerne være med til at geare både varmemestre og lokalinspektører til at kunne svare på de spørgsmål, de får fra beboerne og beboervalgte om både økonomi og budgetplanlægning. - Og så skal vi have samlet arbejdsgangene, så de bliver ensartede. I sidste ende skal vi gøre det nemt for os og for vores beboere, slutter Lars Nørgaard. Håndværkerne fejret på Dortheavej Torsdag den 7. februar 2013 var der rejsegilde på Dortheavej, 3B s nyeste AlmenBolig+-afdeling. /ahz 3B s projektleder Ionee Skovgaard bød velkommen og gav ordet videre til Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal: - Jeg kan rigtig godt lide rejsegilder. Murene er oppe, taget er rejst, og man begynder at få en fornemmelse af, at det bliver til boliger, at der inden længe vil være et mylder af liv i og omkring husene, indledte Ayfer Baykal og fortsatte: - Boligerne her er særligt spændende, fordi de er almene boliger, hvor der er plads til at prøve nye ting. Beboerne skal være med til at skabe et attraktivt sted at bo til en rimelig leje. Blandt andet ved at man i fællesskab får området til at fungere både socialt og helt praktisk. Engagement og godt naboskab er et omdrejningspunkt for dem, der skal bo her, sagde hun, før hun sluttede af med at ønske tillykke med de nye boliger. Formand for 3B, Steffen Morild, var næste taler: - Det her er et spændende område. Her er et spillevende kulturliv med koncerter i ungdomshuset, kulturhus og ikke mindst et flot bibliotek, sagde Steffen. Han fortalte tydeligt stolt om de 51 lavenergiboliger med ekstra isolering i vægge og super lavenergivinduer: - Et integreret anlæg sørger for varme i boligen, varmt vand og ventilation. Regnvandet fra taget samles op og bruges til toiletskyl. Selv fliserne fra grunden er bevaret og genbruges i friarealet. Det kan vi godt være stolte af, sagde Steffen Morild, før han takkede håndværkerne for det flotte arbejde, og både de og byggeriet fik et trefoldigt leve med på v e j e n. 5

6 Fremtidssikring for alvor sat i gang Af Maj Sørensen, kommunikationsmedarbejder maj@3b.dk Fremtidssikringen af Egedalsvænge i Kokkedal tager for alvor fart efter en lidt hård afslutning på Helt kort fortalt skal facaderne på bebyggelserne i hele afdelingen skiftes ud, alle beboere skal have nye vinduer, nye forhaver og nye farver samt mere lys i opgangene. Derfor går beboerne nu en tid i møde, hvor de ikke blot skal vælge, hvordan deres egne lejligheder skal se ud, men de er også med til at bestemme, hvordan deres opgange og forhaver skal se ud. Var det ikke for beboernes deltagelse, så kom det hele til at ligne hinanden men formålet er netop at få skabt et varieret og levende udtryk, når man bevæger sig rundt i gårdmiljøet i Egedalsvænge. De første fire opgange har allerede på et møde i oktober 2012 truffet valg om opgangsfarver og forhaver, og i midten af marts skal de vælge, hvilke vinduer og karnapper de vil have til at pryde deres egne boliger. De kan vælge mellem flere forskellige vinduer og karnapper, og de individuelle valg bidrager også til et nyt og mere varieret udtryk i bebyggelsen. Man kan allerede nu se eksempler på nogle af de valgmuligheder, beboerne har. For i en tom lejlighed i nr. 29 er der sat en flot rund karnap, en fransk altan og nogle store nye vinduer i, ligesom facaden ud mod bagsiden er ved at få en kærlig hånd og en anden farve end den grå beton, der i dag kendetegner Egedalsvænge. Det er spændende proces, der længe har været på tegnebrættet, men som nu for alvor begynder at tage form. /maj 6

7 Energimærkning Af Brian Raahauge, energi- og miljøkonsulent Boligforeningen 3B har nu gennemført den lovpligtige energimærkning af alle afdelinger. Afdelingerne er gennemgået af en energikonsulent, som har set på klimaskærmen (tag, facader, gavle og vinduer) og tekniske installationer relateret til el og varme. Alle disse data munder ud i en karakter på en skala fra A-G, som dækker afdelingens energiforbrug. Energimærkets formål Energimærket har til formål at vise de energibesparende foranstaltninger, som fx kan sænke afdelingens energiforbrug og derved gøre karakteren højere. Eksempel: Afdeling X har en karakter D på deres nuværende energimærke, men gennemfører efterfølgende udskiftning af fx varmepumper, belysning og ventilationsmotorer, som medfører en besparelse af afdelingens årlige energiudgift. Når afdelingen skal have fornyet det lovpligtige energimærke, vil karakteren stige til fx C. Hvordan læses energibesparelserne i energimærket? Mange steder gentager de samme energibesparende foranstaltninger sig i forskellige afdelingers mærke. Der er fokus på dem, der har en tilbagebetalingstid fra 0 til 10 år. Det er typisk udskiftninger af varmepumper, ændringer i belysninger i opgange og kældre samt udskiftning af ventilationsmotorer. I skemaet til højre ses et eksempel på, hvordan den oprindelige installation er beskrevet, samt hvad der kan optimeres. I kolonnerne til højre i skemaet er investering og årlig besparelse noteret. Udover de energibesparende foranstaltninger, som kan betale sig her og nu, bliver der samtidig beskrevet en række forslag til forbedringer, som kan betale sig at kigge på ved større renoveringer. Det vil typisk være efterisoleringer af facader og udskiftninger af vinduer og døre. Projekter, som har en stor investering og meget længere tilbagebetalingstid, men også giver store besparelser og løfter bygningers standard væsentligt. Et eksempel ses i skemaet herunder. Hvad skal energimærket efterfølgende bruges til? I de mange energimærker, der er udført, er der rigtig mange besparelsesforslag, som er ens for flere afdelinger. De bliver samlet sammen for at opnå mængderabat. Et eksempel kan være udskiftning af ældre ventilationsanlæg, som ofte har rigtig hurtig tilbagebetalingstid. En god idé vil være at se på, om flere afdelingerne har brug for denne optimering og derved opnå en bedre pris for de enkelte afdelinger. I energimærker er der også beskrevet, hvad der kan spares af kwh årligt. Denne besparelse er der samtidig mulighed for at sælge til energiselskaberne. Her kan det betale sig at se på, om optimeringer med fordel kan laves i flere afdelinger samtidig, da energiselskaberne som minimum skal modtage en besparelse på kwh, før det vil være aktuelt. Når forsyningsselskabet kan modtage en besparelse, giver de et tilskud til afdelingen, som enten kan sætte nye projekter i gang eller være med til at finansiere andre energibesparende foranstaltninger. Stor forskel i rentable besparelsesforslag Der er ofte en stor forskel i antallet af rentable besparelsesforslag i de forskellige mærker. Det behøver dog ikke være dårligt. Tværtimod har det ofte noget at gøre med, hvornår bygningen er opført, da kravene i bygningsreglementer er blevet strammet gennem tiderne. Dernæst har det også stor betydning, hvordan bygningen er vedligeholdt gennem årene. Derfor ses det ofte, at vedligeholdte bygninger har færre rentable besparelsesforslag, da bygningen løbende er»ajourført«. 7

8 Tur til Arbejdermuseet! Af Skipper, Lønstrupgård Få op til 30 % rabat på HTH Køkkener Den 2. august var vi 14 personer, der tog Metroen til Arbejdermuseet. Vi var 3 voksne (Marianne, Camille og Skipper) samt 11 børn. Målet med turen var, at børnene skulle indvies i noget danmarkshistorie. Turen var en succes alle børnene var meget nysgerrige og forundret over at opleve den hverdag, som var en gang. Der blev stillet utallige spørgsmål om alt, hvad vi så og vi voksne havde travlt med at besvare dem alle. Børneafdelingen i Arbejdermuseet var specielt et hit. Her kunne børnene prøve gammelt tøj og træsko, og alle blev klædt ud til stor morskab. Vi tog også en masse billeder af børnene. Senere tog vi et hvil i Festsalen, hvor vi fik serveret gammeldags citronvand og kiksekage. Vi sluttede af i museets butik, hvor børnene købte små ting med hjem. På vejen hjem igen i Metroen gik snakken lystigt om det, vi havde set og oplevet, og alle syntes, det havde været en sjov og spændende tur. Nu kan 3B s beboere få op til 30% rabat hos HTH. 3B s indkøber, Anne Løvgreen, har nemlig fået en attraktiv aftale i hus med HTH Køkkener i Glostrup, der omfatter rabatter på både elementer, bordplader, vaske og garderober m.m. Alle beboere, der skifter køkken i henhold til de individuelle råderetsregler, har mulighed for at gøre brug af den nye aftale. Derfor er det vigtigt først at tage kontakt til ejendomskontoret og få godkendt arbejdet, før man laver aftale med HTH. Når arbejdet er godkendt tager man kontakt til HTH Øst A/S i Glostrup, som så stiller en konsulent til rådighed til at måle op og komme med forslag til indretning. Når indretning, materialer og priser er godkendt, skriver man under på tilbuddet, der så skal sendes til 3B s områdekontor. I næste nummer af 3B s beboerblad, der udkommer til maj, kan du læse meget mere om indkøbsaftalerne, ligesom du kan følge med på 3b.dk, hvor vi opdaterer løbende, når der kommer nye aftaler. Kanal 3B Kanal 3B udgives af Boligforeningen 3B / Kronprinsessegade 14 / 1306 København K Telefon / 3b@3b.dk / Redaktion Bent Frederiksen, ansv., Steffen Morild, Anders Brøgger, Iris Gausbo, Anette Hertz (DJ), Camilla Gregers-Høegh, Maj Sørensen Layout Mette Zeb Egemose Nielsen Sendes til alle afdelingsbestyrelses medlemmer i 3B, samarbejdspartnere og alle ansatte Oplag 700 eget tryk. Næste nummer er april NB: Deadline er den 4. april 2013