BORGERRETTET FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - status og udfordringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BORGERRETTET FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - status og udfordringer"

Transkript

1 BORGERRETTET FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - status og udfordringer 2006 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af COWI, maj 2006

2 Borgerrettet forebyggelse i kommunerne status og udfordringer Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af COWI Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Borgerrettet forebyggelse, sundhedsfremme, sundhedspolitik, risikofaktorer og kommuner Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 16. maj 2006 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, maj 2006 Borgerrettet forebyggelse i kommunerne status og udfordringer 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Resumé af undersøgelsen 4 2 Indledning Baggrund og formål Tilgang, metode og datagrundlag Rapportens opbygning 9 3 Baggrund Baggrunden for projektet Formål 11 4 Status og udfordringer Status Udfordringer 16 5 Bilagsfortegnelse 21 Borgerrettet forebyggelse i kommunerne status og udfordringer 3

4 1 Resumé af undersøgelsen Formål og metode Sundhedsstyrelsen ønsker at etablere en rådgivningsfunktion, der skal bistå kommunerne i forhold til deres nye opgaver vedrørende den borgerrettede forebyggelse. COWI er i denne forbindelse blevet bedt om at gennemføre en undersøgelse, der bl.a. skal give et billede af, hvad Sundhedsstyrelsens rådgivning kan indeholde. Undersøgelsen bygger på en telefoninterviewundersøgelse med 78 (af 98 mulige) kommuner, hvor primært "sundhedschefer" i de nye kommuner, er blevet interviewet. Endvidere er der i 18 udvalgte kommuner gennemført dybdegående interview med en række kommunale chefer samt praktikere inden for sundhedsområdet. Overordnet konklusion Undersøgelsen viser, at kommunerne er interesserede i, at Sundhedsstyrelsen etablerer en rådgivningsfunktion, der skal hjælpe dem i relation til den borgerrettede forebyggelse. Cirka 70 procent af kommunerne tilkendegiver således, at der vil være et behov og/eller interesse for en rådgivningsfunktion. Kommunerne tilkendegiver dog samtidig, at deres interesse i en rådgivningsfunktion afhænger af, hvordan denne udformes og hvilke ydelser, den vil tilbyde kommunerne. Med hensyn til rådgivningens indhold og metoder viser undersøgelsen, at kommunerne i høj grad efterspørger vidensopsamling og -formidling fra Sundhedsstyrelsen. I det følgende gengives de mere specifikke konklusioner, som vi har fundet i forbindelse med denne undersøgelse Status og udfordringer Sundhedspolitikker og sundhedsprofiler Undersøgelsen viser, at cirka 2/3 af de "nye" kommuner har udarbejdet eller er i færd med at udarbejde en sundhedspolitik, mens cirka 1/3 af de "nye" kommuner endnu ikke er påbegyndt udarbejdelsen af en sundhedspolitik. Langt hovedparten af de 2/3 kommuner er midt i processen med at udarbejde en sundhedspolitik. Det vil sige, at de endnu ikke har udvalgt de fremtidige indsatsområder, endsige er påbegyndt arbejdet med disse. Dette betyder, som flere kommuner også har peget på, at det er vanskeligt for dem på nuværende tidspunkt præcist at tilkendegive i hvilket omfang de vil få behov for rådgivning samt hvilken rådgivning, der vil være mest relevant for dem. Vores undersøgelse viser endvidere, at 2/3 af kommunernes sundhedspolitikker formuleres med udgangspunkt i en sundhedsprofil. Der er dog stor variation i forståelsen og dermed af indholdet og karakteren af sundhedsprofilerne kommunerne imellem, ligesom der er forskel på i hvilket omfang sundhedsprofilerne inddrages i udarbejdelsen af kommunernes sundhedspolitik. Borgerrettet forebyggelse i kommunerne status og udfordringer 4

5 Organisering af sundhedsområdet og sundhedscentre De fleste kommuner har valgt at organisere sundhedsområdet som en mellemform mellem enhedsforvaltning, hvor sundhedsområdet samles i én enhed, og decentralisering i fagforvaltninger, hvor sundhedsområdet decentraliseres ud i de enkelte fagforvaltninger, fx en i Børne- og Ungeforvaltning, Ældre- og Omsorgsforvaltning mv. Organiseringen af sundhedsområdet hænger i flere kommuner tæt sammen med etableringen af et sundhedscenter. Vores undersøgelse viser, at cirka 60 procent af kommunernes enten har etableret - eller har planer om - at etablere et sundhedscenter. Mange af de resterende kommuner, som på nuværende tidspunkt ikke har planer om at etablere et sundhedscenter, giver udtryk for, at de overvejer at etablere et sundhedscenter på et senere tidspunkt. Det skal dog også nævnes, at der i kommunerne er meget forskellige opfattelser af, hvad et sundhedscenter er. Udfordringer I kommunerne er der blandede signaler angående prioriteringen af sundhedsområdet: På den ene side er der en række forhold som peger på, at kommunerne generelt har valgt at prioritere området højt. For det første tiltrækker området sig stor opmærksomhed, herunder politisk opmærksomhed. For det andet får sundhedsområdet mange steder sin egen afdeling og "kommunale chef". For det tredje arbejdes der i en række kommuner med at gøre "sundhed" til et fast punkt på dagsordenen i forbindelse med byrådenes behandling af sager. På den anden side er der også indikationer på, at det særligt er den patientrettede forebyggelse, der vil blive prioriteret i kommunerne - og at denne prioritering vil ske på bekostning af den borgerrettede forebyggelse. Dette skyldes, at kommunerne ser den borgerrettede forebyggelse som en "kan-opgave" i modsætning til den patientrettede forebyggelse, der er en "skal-opgave". Herudover skyldes det, at det er nemmere at dokumentere indsatsen, sikre evidens og påvise eventuelle besparelsesmuligheder i forbindelse med den patientrettede forebyggelse. Med hensyn til målgrupper giver flere kommuner udtryk for, at en særlig udfordring for dem er, hvordan de får fat på den store målgruppe af "arbejdende danskere", herunder hvordan de skal håndtere arbejdspladsen som arena for forebyggelse og sundhedsfremme. Vi har spurgt kommuner om deres styrker henholdsvis svagheder i forhold til at varetage den borgerrettede forebyggelsesopgave. Hovedparten af kommunerne peger på følgende forhold som styrker/svagheder: Kommunestørrelse (både en styrke og svaghed), nærhed til borgerne (en styrke), organisation (både en styrke og svaghed), tværgående opgaveløsning (både en styrke og svaghed), økonomi (en svaghed), medarbejdernes kompetencer og rekruttering (en svaghed) og tidligere erfaringer på området (fx regionalt eller fra Sund-By Netværket) (en styrke). Borgerrettet forebyggelse i kommunerne status og udfordringer 5

6 2 Indledning Denne rapport gengiver resultaterne af en undersøgelse vedrørende kommunernes ønsker og forventninger til indholdet af en rådgivningsfunktion på forebyggelsesområdet, der påtænkes etableret i regi af Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen er gennemført af COWI A/S for Sundhedsstyrelsen i perioden fra februar til maj Baggrund og formål Ny forebyggelses- opgave Som følge af strukturreformen får kommunerne ansvaret for væsentlige nye opgaver på sundhedsområdet. Med vedtagelsen af den nye sundhedslov har kommunerne således frem over et klart formuleret ansvar for, at skabe rammer for en sund levevis ved varetagelse af deres opgaver i forhold til borgerne. Et af formålene hermed er at sikre, at kommunerne - der er nær på borgerne - frem over indtænker forebyggelse og sundhedsfremme i alle forhold, der har betydning for sundheden (dvs. for eksempel miljø, trafik, beskæftigelse, og fritid samt det helt oplagte socialområde). I den forbindelse skelnes overordnet mellem to typer af forebyggelse: Den borgerrettede forebyggelse, som er den indsats, der forebygger, at sygdom og ulykker opstår. Den patientrettede forebyggelse, som er den indsats, der skal forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og begrænse dens evt. komplikationer. Kommunerne får alene hovedansvaret for den borgerrettede forebyggelse. 1 På denne baggrund har Sundhedsstyrelsen "som målsætning at styrke samarbejdet med kommunerne, og at kommunerne kender styrelsen som en relevant part, der kan understøtte og vejlede dem i opgaveløsningen på forebyggelses-området". 2 Etablering af opsøgende konsulentfunktion Med henblik på at realisere denne målsætning vil Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, etablere en rådgivningsfunktion, der gennem en tre-årig periode skal "sætte den borgerrettede forebyggelse på dagsordenen og tegne linierne for en hensigtsmæssig forebyggelsesindsats i kommunerne". 3 Den rådgivnings-funktion skal i løbet af den tre-årige projekt-periode have bidraget til at udvikle en hensigtsmæssig platform for Sundhedsstyrelsens rådgivning af kommunerne. 1 Det er mere præcist den forebyggelse, der ikke foregår i forbindelse med patientbehandling i sygehusvæsenet og i almen praksis, der frem over skal varetages af kommunerne. 2 Jf. Sundhedsstyrelsens anmodning i brev af 20. januar 2006 om tilbud på undersøgelse vedrørende en rådgivningsfunktion (konsulentfunktion). 3 Jf. Sundhedsstyrelsens brev af 20. januar Borgerrettet forebyggelse i kommunerne status og udfordringer 6

7 Formål Det overordnede formål med undersøgelsen er - med Sundhedsstyrelsens egne ord - at få skabt "et billede af, hvad Sundhedsstyrelsens rådgivningsfunktion skal indeholde." 4 4 Undersøgelsen skal således afdække: status for kommunernes evne til/forberedelse på (organisatorisk) at kunne varetage de kommende nye opgaver på forebyggelsesområdet interesse og behov hos kommunerne for en rådgivningsfunktion på forebyggelsesområdet, herunder det mere konkrete behov for rådgivning forventninger - kommunernes egen opfattelse af/forventninger til deres rolle i forbindelse med den borgerrettede forebyggelse, samt mere generelt kommunernes forventninger til Sundhedsstyrelsen 2.2 Tilgang, metode og datagrundlag Undersøgelsens faser Undersøgelsen har været opdelt i fire faser: 1) opstart og eksplorative interview, 2) telefoninterviewundersøgelse (spørgeskema), 3) dybdegående interview og 4) afrapportering. Opstart I opstartsfasen er designet af undersøgelsen blevet drøftet mellem Sundhedsstyrelsen og konsulenten. Der er gennemført en række eksplorative interview med kommuner og udvalgte interessenter. På baggrund af disse interview har konsulenten udarbejdet spørgeguides for henholdsvis den telefoniske interviewundersøgelse og den dybdegående interviewundersøgelse. Udkast til interviewguides er herefter drøftet med Sundhedsstyrelsen og justeret efter styrelsens bemærkninger. Telefoninterview-undersøgelse Telefoninterviewundersøgelsen er gennemført på baggrund af en fast spørge-guide (spørgeskema), der er vedlagt i bilag 1. Formålet med undersøgelsen har været at indhente information fra så mange af de 98 "nye" kommuner som muligt om behov og ønsker i relation til den rådgivningsfunktion samt status for varetagelsen af den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse i kommunerne. Et centralt metodisk problem i forbindelse med undersøgelsen har været udvælgelse af respondenter. Vi har valgt at målrette undersøgelsen mod de nye "sundhedschefer" i kommunerne. Kommunernes forskelligartede organisering betyder imidlertid, at "sundhedschefen" ikke er et entydigt begreb. Der kan være tale om en sundhedschef, en social- og sundhedschef, en børne- og ungechef eller andet afhængigt af, hvordan den enkelte kommune har valgt at organisere sig. Såfremt der ikke har været en "sundhedschef", har vi søgt at identificere den person, som har ansvaret for kommunens borgerrettede forebyggelsesindsats. 4 Jf. Sundhedsstyrelsens brev af 20. januar Borgerrettet forebyggelse i kommunerne status og udfordringer 7

8 Den nye kommunale struktur har ikke været endeligt på plads personalemæssigt i alle kommuner, mens vores telefonundersøgelse har stået på. De kommuner, der ikke skal sammenlægges, har været længere fremme end sammenlægningskommunerne og har alle haft udpeget en chef for den borgerrettede forebyggelse. For så vidt angår sammenlægningskommuner har det i enkelte tilfælde været vanskeligt at få fat på den relevante person med ansvar for den borgerrettede forebyggelse. I enkelte kommuner var personen ikke udpeget på undersøgelsestidspunktet. Og i andre kommuner var personen netop ansat og havde ikke endnu det fornødne kendskab til området, hvorfor det ikke gav mening at interviewe vedkommende. I disse - enkeltstående - tilfælde har vi interviewet en anden relevant chef med kendskab til kommunens "nye" opgaver på forebyggelsesområdet. 5 Vi har i forbindelse med telefonundersøgelsen interviewet i alt 78 personer ud af 98 mulige, dvs. at undersøgelsen bygger på en svarprocent på 80 %. Vi anser dette resultat for tilfredsstillende. Ud over det generelle dataudtræk fra telefonundersøgelsen har vi lavet et udtræk på henholdsvis sammenlægnings- og ikke-sammenlægningskommuner men henblik på at kunne belyse eventuelle forskelle i rapporten. Ligeledes har vi lavet udtræk vedrørende små kommuner (mindre end indbyggere), middelstore kommuner (mellem indbyggere) og store kommuner (større end indbyggere). De steder, hvor vi har kunnet konstatere markante forskelle mellem sammenlægnings- og ikke-sammenlægnings-kommuner samt i forhold til kommunestørrelse, er det fremhævet i rapporten. Dybdegående interviewundersøgelse Den dybdegående interviewundersøgelse er gennemført i 18 udvalgte kommuner. Formålet med undersøgelsen har været at tilvejebringe et dækkende og solidt grundlag for at beskrive indholdet af den konsulentbistand, der efterspørges i kommunerne. De 18 kommuner er udvalgt på baggrund af drøftelser med Sundhedsstyrelsen og med afsæt i nedenstående fire kriterier. Tabel 2.1: Fire kriterier for valg af kommuner til dybdegående interview Kriterier Forklaring Kriterium 1 Repræsentation af både sammenlægningskommuner og kommuner, der ikke skal sammenlægges. Kriterium 2 Bred geografisk repræsentation i regionerne, herunder repræsentation af både land- og bykommuner. Kriterium 3 Kommuner, der igennem flere år har arbejdet med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse - og er langt fremme i forberedelserne til at kunne varetage de nye opgaver på området. Kriterium 4 Kommuner, der forventes at står overfor særligt store problemer på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet. Tabellen nedenfor lister kommunerne, der på baggrund af ovennævnte udvælgelsesproces har været udvalgt til at indgå i den dybdegående interviewundersøgelse. 5 Af bilag 1 fremgår de steder, hvor vi har valgt at interviewe en anden respondent (markeret med stjerne). Borgerrettet forebyggelse i kommunerne status og udfordringer 8

9 Tabel 2.2 Vores valg af kommuner til interviewundersøgelsen Regioner Valg af kommuner Region Hovedstaden Gribskov Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Høje-Taastrup Kommune Dragør Kommune Region Sjælland Odsherred Kommune (Lolland Kommune)* (Ny Sorø Kommune)* Ny Næstved Kommune Region Syddanmark Odense Kommune Langeland Kommune Esbjerg Kommune Varde Kommune Region Midtjylland Ny Lemvig Kommune Odder Kommune Århus Kommune Holstebro Kommune Region Nordjylland Thisted Kommune Frederikshavn Kommune Aalborg Kommune Morsø Kommune * Lolland Kommune har ikke ønsket at medvirke, fordi de på undersøgelsestidspunktet var midt i processen med ansættelse af sektorchefer, der bl.a. skal være ansvarlige for sundhedsområdet. Endvidere har Ny Sorø Kommune af tidsmæssige årsager valgt at afstå fra deltagelse i undersøgelsen. Der er gennemført to personlige interview med nøglepersoner i hovedparten af de 18 udvalgte kommuner. Interviewene er gennemført med "sundhedschefen" - eller en anden relevant chef indenfor sundhedsområdet, jf. diskussionen ovenfor. Herudover har vi interviewet en "praktiker", der så vidt muligt har arbejdet med forebyggelsesområdet i kommunen, fx inden for den kommunale sundhedspleje. Afrapportering Resultaterne af undersøgelsen er afrapporteret i nærværende rapport. Undersøgelsens resultater har været drøftet med Sundhedsstyrelsen, der har haft lejlighed til at komme med kommentarer og bemærkninger til undersøgelsen i forbindelse med et møde den 1. maj Rapportens opbygning Foruden resuméet og dette indledende kapitel indeholder rapporten 2 kapitler. Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af baggrunden for styrelsens ønske om at etablere en rådgivningsfunktion, herunder en beskrivelse af rammevilkårene for projektet i form af økonomi, bemanding, tidshorisont mv. Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af status og udfordringer i kommunerne for så vidt angår den borgerrettede forebyggelse. Borgerrettet forebyggelse i kommunerne status og udfordringer 9

10 3 Baggrund I dette kapitel beskrives i korte træk baggrunden for Sundhedsstyrelsens ønske om at etablere en rådgivningsfunktion. 3.1 Baggrunden for projektet Fokus på fysisk aktivitet Det er alene den borgerrettede forebyggelse, der er i fokus i projektet "Kommuner i bevægelse". Herudover er Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, bundet af, at en vis andel af midlerne til den rådgivningsfunktion skal anvendes til rådgivning og vejledning vedrørende fysisk aktivitet. Når fysisk aktivitet er særlig i fokus skyldes det bl.a. senere års erkendelse af, at fysisk inaktivitet er en selvstændig risikofaktor for udvikling af sygdom samt for tidlig død med negative konsekvenser for folkesundheden. 6 Bevillingsmæssig baggrund Indenrigs- og sundhedsministeriet anmodede i foråret 2005 om tilslutning til at afholde merudgifter på ca. 40 mio. kr. til målrettede initiativer inden for forebyggelse. Heraf blev ca. 15 mio. kr. afsat til forebyggelse og behandling af overvægt hos børn og unge, herunder 2 mio. kr. til "et bevægelsesrejsehold, der skal rejse rundt i landet og give råd til institutioner om, hvordan leg og bevægelse kan blive en naturlig del af hverdagen for børn og unge". 7 Denne bevilling på 2 mio. kr. udgør en del af det økonomiske grundlag for etableringen af en rådgivningsfunktion. Herudover har Sundhedsstyrelsen yderligere ca. 5,5 mio. kr. til rådighed til den rådgivningsfunktion fra forskellige puljer. Sammenhæng med andre initiativer Ud over etablering af en rådgivningsfunktion igangsættes i 2006 en række andre indsatser vedrørende fysisk aktivitet i kommunerne. 8 I den forbindelse skal projektet Kampagnen 60 minutter om dagen i 2006 fremhæves, der ligesom den rådgivningsfunktion skal bidrage til målsætningen om at styrke samarbejdet med kommunerne. Dette kampagneprojekt er samtidig en del af en flerårig kampagnestrategi, der sigter mod at formidle Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet og skabe en platform for en national indsats for at fremme fysisk aktivitet, herunder at øge kommunernes fokus på fysisk aktivitet i deres planlægning og udførende arbejde. Som del af satspuljeforligene for 2005 til 2008 er der endvidere afsat 73 mio. kr. til en kommunal indsats omkring forebyggelse og behandling af svær overvægt hos børn og unge. Midlerne er afsat med det formål, dels at gennemføre en struktureret forebyggelsesindsats i et antal kommuner, dels sikre en resultatopsamling, der kan anvendes i en national implementering. 6 Jf. projektbeskrivelse for projekt "Rejsehold" af 17. januar Jf. projektbeskrivelse for projekt "Rejsehold" af 17. januar Jf. notatet "FYSISK AKTIVITET 2006", af 2. marts 2006, Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse. Borgerrettet forebyggelse i kommunerne status og udfordringer 10

11 Ud over disse initiativer, som er særlig målrettet kommunerne, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet udnævnt 2007 til at være året for fysisk aktivitet et initiativ kaldet Gang i Danmark. Projektet skal støtte decentrale aktiviteter og styrke lokal netværksdannelse gennem bl.a. kommunale initiativer, fx ved at anvise samarbejdsmuligheder mellem kommunale institutioner, lokale organisationer, foreninger og uddannelsesinstitutioner og inspirere disse til at iværksætte aktiviteter omkring fysisk aktivitet og sundhed. Endelig er det Sundhedsstyrelsens mål, at fysisk aktivitet skal have en central plads i sundhedssektoren som en væsentlig faktor i forebyggelse og behandling. I den forbindelse har Sundhedsstyrelsen bl.a. iværksat et projekt om "Inddragelse af fysisk inaktivitet og uhensigtsmæssig kost som risikofaktorer i patient-registreringen" (PRIK), samt et projekt omkring Fysisk aktivitet i psykiatrien. Etablering af Sundhedsstyrelsens rådgivningsfunktion - og dennes fokus på fysisk aktivitet - skal ses i sammenhæng med alle disse ovennævnte initiativer. 3.2 Formål Formål Med Center for Forebyggelse's egen formulering er formålet med etablering af den rådgivningsfunktion at: 9 "Understøtte kommunerne i at opbygge en effektiv og vidensbaseret borgerrettet forebyggelsesindsats indenfor fysisk aktivitet Udvikle en model for hvordan Sundhedsstyrelsen via en udgående funktion kan understøtte den borgerrettede forebyggelsesindsats Understøtte den kommunale sundhedspolitik hvor fysisk aktivitet prioriteres som en risikofaktor" Sundhedsstyrelsen planlægger, at den rådgivningsfunktion skal forankres i styrelsen med tilknyttede konsulenter, som tager ud i kommunerne. 9 Jf. af 2. marts 2006 fra Sundhedsstyrelsen. Borgerrettet forebyggelse i kommunerne status og udfordringer 11

12 4 Status og udfordringer I dette kapitel vurderes status for kommunernes forberedelser til at varetage den borgerrettede forebyggelsesopgave i forhold til: a) at udarbejde en sundhedspolitik og sundhedsprofil og b) den organisatoriske opbygning og forankring af den borgerrettede forebyggelse. Herudover undersøger vi i kapitlet, hvilke udfordringer kommunerne finder, at de står overfor på området. 4.1 Status Status vedrørende sundhedspolitik og sundhedsprofiler Hvad er en sundhedspolitik? En central del af kommunernes forberedelse til at kunne varetage sundhedsopgaven er formuleringen af en sundhedspolitik. KL har anbefalet, at alle kommuner formulerer en sådan politik: KL anbefaler, som den første og vigtigste del af den langsigtede planlægning af sundhedsopgaverne, at kommunerne vedtager en sundhedspolitik med tilknyttede klare mål, strategier, handlingsplaner og evalueringsprocedure. [ ] En sundhedspolitik bør indeholde en beskrivelse af, på hvilken måde kommunerne løfter sundhedsopgaven ved en sammenhængende vifte af lokale sundhedstilbud i lokalområdet. 10 Sundhedspolitikken skal således udgøre fundamentet for kommunernes varetagelse af sundhedsopgaverne. Den vil ofte indeholde kommunens målsætninger på sundhedsområdet, samt fortælle hvilke områder kommunen har valgt at prioritere (og dermed også de områder, som ikke er prioriteret). Herudover kan den indeholde strategi og handlingsplaner for, hvordan målsætningerne skal nås. Stor forskel på kommunerne Vores interviewundersøgelser viser, at der er stor forskel på, hvor langt kommunerne er kommet i forhold til at formulere en sundhedspolitik. Tabel 4.1: "Hvor langt er jeres nye kommune med hensyn til udarbejdelsen af en sundhedspolitik for (sammenlægnings-)kommunen? Antal kommuner Procent Ej påbegyndt % Under udarbejdelse % Ligger til politisk godkendelse 2 3 % Vedtaget 5 6 % Kilde. COWIs telefoninterviewundersøgelse. Anm.: N=77 Det ses af tabellen, at 25 kommuner endnu ikke har påbegyndt udarbejdelsen af en sundhedspolitik, mens 44 kommuner er i gang med at udarbejde en politik på sundhedsområdet. Endelig er der 2 kommuner, hvor sundhedspolitikken ligger til 10 "Temaguide om sundhedsområdet", august 2005, KL, side 48. Borgerrettet forebyggelse i kommunerne status og udfordringer 12

13 politisk godkendelse og 5 kommuner, som allerede har en færdig formuleret sundhedspolitik. Undersøgelsen viser endvidere, at der er forskel på, hvor langt sammenlægningskommuner henholdsvis ikke-sammenlægningskommuner er med udarbejdelsen af en sundhedspolitik. Det er primært ikke-sammenlægnings-kommunerne, der er langt fremme med hensyn til at udarbejde en sundhedspolitik, idet kun 10 % af ikke-sammenlægningskommunerne endnu ikke har påbegyndt udarbejdelsen af sundhedspolitikken, mens næsten halvdelen af sammenlægningskommunerne endnu ikke har påbegyndt arbejdet. Sundhedsprofil Vores interviewundersøgelse viser endvidere, at langt den overvejende del af kommunernes sundhedspolitikker vil blive/er formuleret med udgangspunkt i en sundhedsprofil (cirka 2/3 af kommunerne). Undersøgelsen viser endvidere, at det især er i sammenlægningskommuner, at man endnu ikke ved, om sundhedspolitikken vil tage udgangspunkt i en sundhedsprofil. Endvidere tyder vores undersøgelse på, at større kommuners sundhedspolitik oftere tager udgangspunkt i en sundhedsprofil. Der er dog ikke en entydig opfattelse af, hvad en sundhedsprofil er samt indholdet heraf. Der er derfor stor variation af karakteren af sundhedsprofilerne kommunerne imellem. I nogle kommuner tages udgangspunkt i data om kommunens borgere, som kommunen selv har indhentet. Andre steder tages udgangspunkt i amtsligt udarbejdede sundhedsprofiler eller i data fra embedslægen og/eller nationale data, eller blot andre eksisterende og tilgængelige data over fx sygdomsforekomster, indlæggelser og lignende vedrørende kommunens borgere. Der er forskel på i hvilket omfang sundhedsprofilerne inddrages i udarbejdelsen af kommunernes sundhedspolitik. Nogle kommuner udarbejder deres sundhedspolitik med udgangspunkt i en "færdig" sundhedsprofil, mens andre kører et parallelt forløb, hvor sundhedsprofil og sundhedspolitik udarbejdes sideløbende. En enkelt kommune har valgt "at gå den anden vej rundt - først udarbejder vi en sundhedspolitik, og dernæst en sundhedsprofil" Status vedrørende organisatorisk opbygning og forankring Organisation - to hovedmodeller Der kan tegnes to overordnede modeller for, hvordan kommunerne kan organisere sundhedsområdet. I den ene model samler kommunerne alle sundhedsopgaver i en forvaltning og skaber en samlet sundhedsafdeling - typisk under ledelse af en sundhedschef COWIs telefoninterviewundersøgelse. 12 Det er kun i to af de allerstørste kommuner - Københavns Kommune og Aalborg Kommune - at sundhedsområdet er organiseret som selvstændigt forvaltningsområde. I hoved-parten af kommunerne "deler" sundhedsafdelingen forvaltning med fx socialområdet, børneområdet, omsorgsområdet eller andet. Borgerrettet forebyggelse i kommunerne status og udfordringer 13

14 I den anden model decentraliseres sundhedsopgaverne til andre fagforvaltninger. Det vil sige, at en række fagforvaltninger varetager sundhedsopgaverne som et led i deres almindelige opgavevaretagelse. Som eksempel kan nævnes, at en børne- og ungeforvaltning varetager opgaver vedrørende sundhedspleje og forebyggelse mv. i relation til børn og unge gruppen. Figur 4.1: To hovedmodeller for kommunal organisering af sundhedsområdet og en lang række mellemformer Anm.: Angivelsen af hvor mange procent af kommunerne, som har valgt en given organisationsform er baseret på et skøn med baggrund i telefoninterviewundersøgelse og den dybdegående interviewundersøgelse. Vores interviewundersøgelse viser, at hovedparten af kommunerne har valgt at organisere sig i en række mellemformer i relation til de to hovedmodeller med henholdsvis enhedsforvaltning og decentralisering af sundhedsområdet. Et eksempel på en sådan mellemform er fx Ny Næstved Kommune og Morsø Kommune, hvor der etableres en særlig sundhedsafdeling, der kommer til at høre under Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen. Dette trækker i retning af enhedsforvaltningsmodellen. Men fx Ny Næstved Kommune har ikke planer om at samle alle sundhedsopgaverne i sundhedsafdelingen. Nogle opgaver på ældre-, handicapog børneområdet placeres i andre forvaltninger. I kommunens plan for udviklingen af en sundhedspolitik hedder det: "Borgerne skal opleve et sammenhængende sundhedsvæsen - fokus på sammenhængskraft i det kommunale sundhedsvæsen mellem 1) sundhedsafdelingen, 2) sundhedsaktiviteter på ældre og handicapområdet samt 3) den kommunale børnesundhedstjeneste [ ]." 13 Et andet eksempel kan hentes fra Høje-Taastrup kommune, der har etableret en særlig sundhedsafdeling - her også kaldet et sundhedscenter - under ledelse af en sundheds- og forebyggelseschef (som refererer til en direktør for et samlet social- 13 "Plan for udvikling af Ny Næstved Kommunes Sundhedspolitik", arbejdspapir, maj 2006 Borgerrettet forebyggelse i kommunerne status og udfordringer 14

15 og sundhedsområde). Fra sundhedscentret skal der ske en overordnet udvikling og koordinering samt initiering af aktiviteter på forebyggelsesområdet, mens det er meningen at konkrete aktiviteter og/eller driftsopgaver på forebyggelsesområdet så vidt muligt skal forankres og drives af de enkelte drifts-områder, lige fra ældreområdet over børn og unge til teknik og miljø samt fysisk planlægning. Der er i den forbindelse etableret samarbejdsfora, som skal medvirke til at sikre en koordinering. Høje-Taastrup kommune er samtidig et af flere eksempler på en kommune, der organisatorisk er gået bort fra en traditionel forvaltningsmodel til en såkaldt virksomhedsmodel, hvor kommunen organiseres i et antal (typisk 10-15) selvstændige driftsområder med egne fagchefer, som varetager den daglige drift, men med reference til en direktør for det pågældende (og flere beslægtede) områder, der arbejder på et mere overordnet og strategisk niveau og som er medlem af en direktion (på typisk 3-5 medlemmer). Forankring I vores interviewundersøgelse har vi spurgt kommunerne om, hvor i forvaltningen den borgerrettede forebyggelse vil blive forankret. Cirka 1/3 af kommunerne svarer, at den borgerrettede forebyggelse bliver forankret i Social- og Sundhedsforvaltningen, mens de øvrige svarer, at den forankres et andet sted. Sundhedsudvalg En række kommuner har valgt at etablere et egentligt sundhedsudvalg, mens andre kommuner ikke har valgt at gøre dette. Etableringen af et sundhedsudvalg kan ses som et udtryk for, at politikerne vælger at give høj prioritet til sundhedsområdet. Sundhedscentre Organiseringen af sundhedsområdet hænger i nogle kommuner tæt sammen med etableringen af et sundhedscenter. Vi har i vores interviewundersøgelse spurgt om, hvad status er for kommunernes planer om at etablere sundheds-centre. Tabel 4.2: Har I etableret eller haft planer om at etablere et sundhedscenter? Antal kommuner Procent Sundhedscenter etableret % Sundhedscenter under etablering % Projektbeskrivelse under udarbejdelse % Ingen aktuelle planer om etablering af sundhedscenter % Kilde. COWIs telefoninterviewundersøgelse. Anm.: N=77 Det fremgår af tabellen, at godt 20 % af kommunerne har etableret et sundhedscenter, mens godt 15 % af kommunerne er ved at etablere et sundhedscenter. I godt 20 % af kommunerne er en projektbeskrivelse af et sundhedscenter under udarbejdelse. Endelig er der 40 % af kommunerne, som ikke har aktuelle planer om at etablere et sundhedscenter. Vores undersøgelse viser, at små kommuner (under indbyggere) i mindre grad har aktuelle planer om at etablere et sundheds- Borgerrettet forebyggelse i kommunerne status og udfordringer 15

16 center, mens store kommuner (over indbyggere) er længere i processen vedr. etablering af et sundhedscenter. Mange af de kommuner, som på nuværende tidspunkt ikke har planer om at etablere et sundhedscenter, nævner, at de gør sig tanker om at lave et sundhedscenter på et senere tidspunkt. Det skal ligeledes nævnes, at der i kommunerne er forskellige opfattelser af, hvad et sundhedscenter er. Eksempelvis omtales følgende som et sundhedscenter: "Forebyggelsescenter", "Trænings- og rehabiliteringscenter", "Ældrecenter" og "Virtuelt/murstensløst sundhedscenter". I de kommuner, hvor man har fået del i Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje på 100 mio. kr. til sundhedscentre, er der er sat ekstra skub i udviklingen af sundhedsområdet. Puljen har også haft en afsmittende effekt i forhold til den borgerrettede forebyggelse, hvor kommuner som har etableret eller planlægger at etablere et sundhedscenter er længere fremme i overvejelserne om, hvordan den borgerrettede forebyggelse skal håndteres Særligt om fysisk aktivitet I vores interviewundersøgelse har vi spurgt kommunerne om, hvorvidt de har udvalgt særlige indsatsområder indenfor den borgerrettede forebyggelse, som de vil fokusere på indenfor de næste par år. Undersøgelsen viser, at næsten halvdelen af kommunerne endnu ikke har besluttet, hvilke indsatsområder de vil fokusere på. I de kommuner, der allerede har udvalgt indsatsområder, vil kommunerne primært fokusere på fysisk aktivitet (38 %), rygning og rygestop (36 %), børnefedme (35 %) samt alkohol (32 %). Aktiviteter At mange kommuner vil fokusere på fysisk aktivitet de næste par år er i tråd med, at cirka 3/4 af kommunerne har iværksat eller forventer at iværksætte aktiviteter vedr. fysisk aktivitet. Aktiviteterne vedr. fysisk aktivitet i kommunerne er meget forskelligartede og rammer forskellige målgrupper. Eksempelvis kan følgende aktiviteter nævnes: "Børn i bevægelse", "Aktiv skole", "Uge 36", "Ældre fitness", "Motion for livet", "Fysisk træning og dagpenge", stavgang, særlig indsats for kommunalt ansatte, etablering af motionsstier, aktiviteter for overvægtige, gravide og sindslidende. Forankring I cirka 40 % af kommuner er eller vil aktiviteterne vedr. fysisk aktivitet blive forankret indenfor sundhedsområdet. Herudover viser vores undersøgelse, at aktiviteterne vil blive forankret bredt indenfor kommunens øvrige forvaltninger og områder. 4.2 Udfordringer Blandede signaler Vores interviewundersøgelse viser, at der er blandede signaler, når det gælder de kommunale embedsmænds forventninger til kommunernes varetagelse af de nye opgaver på forebyggelsesområdet. På den ene side er der en række forhold, der peger på, at kommunerne har valgt at sætte sundhedsområdet generelt højt op på den politiske dagsorden. Det gælder i relation til den vægt, som området har fået i den Borgerrettet forebyggelse i kommunerne status og udfordringer 16

17 kommunale organisation, samt at sundhedsområdet står til mange steder at få sit eget politiske udvalg. "Kan-opgave" Når dette er sagt, er der samtidig en række af kommunerne, der eksplicit nævner, at den borgerrettede forebyggelse er en "kan-opgave", hvorfor den ikke vil få højeste prioritet. KL har defineret "skal-opgaver" og "kan-opgaver" således: Kommunernes fremtidige opgaver kan deles op i skal-opgaver (obligatoriske opgaver) og kan-opgaver (frivillige opgaver). Skal-opgaverne er de opgaver, der er lovbestemte. Skal-opgaverne er kommunens nuværende lovbestemte sundhedsopgaver inden for hjemmesygepleje, sundhedspleje, tandpleje, begravelseshjælp, sundhedsberedskab og vedligeholdelsestræning. Skal-opgaverne er endvidere de opgaver, kommunerne, som følge af reformen, overtager fra amterne, dvs. forebyggelse og sundhedsfremme, genoptræning, stof- og alkoholområdet og tandplejen. Kommunerne modtager DUT-kompensation for disse skalopgaver. Kan-opgaverne er de opgaver, som ikke er lovbestemte, men som kommunen alligevel kan vælge at tage op. Den kommunale medfinansiering giver bl.a. kommunerne et incitament til bredt at tænke i at udvikle de kommunale servicetilbud på sundhedsområdet. 14 Den borgerrettede forebyggelse er ikke lovmæssigt reguleret, hvorfor der altså er tale om en "kan-opgave". Som et eksempel på en "kan-opgave" siger KL, at det fx drejer sig om "udbygning af borgerrettede tilbud i forhold til især børn og unge i daginstitutioner og skoler og ældre i kommunen, med henblik på at sætte mere fokus på mere motion og bedre kost i hverdagen." 15 Sikre dokumentation og evidens I en tid med snævre økonomiske rammer for kommuner, herunder skattestop, vil et indsatsområde som den borgerrettede forebyggelse skulle konkurrere med andre indsatsområder om økonomiske midler; og nogle interviewpersoner udtrykker da også direkte bekymring for, at den borgerrettede forebyggelse kan få det svært i en "konkurrence" med den patientrettede forebyggelse. Det tyder på, at kommunerne vælger at prioritere den patientrettede forebyggelse højere end den borgerrettede forebyggelse, da det her er nemmere at dokumentere indsatsen, sikre evidens og påvise eventuelle besparelsesmuligheder, ligesom den økonomiske besparelse her umiddelbart forventes at manifestere sig langt hurtigere. Dette er da også baggrunden for, at mange af kommunerne peger på, at den største udfordring for den borgerrettede forebyggelse er at sikre dokumentation og evidens, således at området kan få de nødvendige økonomiske midler stillet til rådighed. Sundhedsfagligt miljø En anden mere konkret udfordring, som kommunerne står overfor er at sikre et sundhedsfagligt miljø. For de kommuner, som har valgt at samle alle sundhedsopgaverne i én afdeling eller forvaltning, er det ikke noget problem at skabe et sundhedsfagligt miljø, da der typisk i de nye, større kommuner vil være et tilstrækkelig stort medarbejderunderlag til at sikre et sådant miljø. 16 Jo mere kommunerne bevæger sig i retning af en decentralisering af sundhedsområdet i fagforvaltninger 14 "Temaguide om sundhedsområdet", august 2005, KL, side "Temaguide om sundhedsområdet", august 2005, KL, side Undtagelsen er dog de mindste af kommunerne, fx Langeland, Dragør og Vallensbæk Kommuner, som vil have forholdsvis få medarbejdere på sundhedsområdet, selv om de samler opgaverne ét sted. Borgerrettet forebyggelse i kommunerne status og udfordringer 17

18 eller driftsområder, jo større et problem vil de have med hensyn til at skabe et sundhedsfagligt miljø, jf. figur 4.1. "Sundheds konsekvenser" En række kommuner, bl.a. Ny Næstved Kommune, Odsherred, Ny Lemvig Kommune, Ny Frederikshavn og Morsø Kommune, arbejder med at skabe en ordning, hvor fx "sundhedsmæssige konsekvenser", "sundhedsøkonomiske konsekvenser" eller "sundhedsfremme konsekvenser" bliver et fast punkt på dagsordenen i forbindelse med alle byrådsbeslutninger. I dag vurderes de fleste punkter på dagsordenen i byrådene ofte i forhold til økonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser og miljømæssige konsekvenser. Det vil være at stor betydning, hvis kommunerne også "tvinges" til at skulle "tænke sundhed", hver gang de behandler en sag i forbindelse med et byrådsmøde. En måde at anskue et policy-områdes succes på er at søge at måle i hvor høj grad, det er en del af "mainstream". Det vil sige i hvor høj grad, det "per automatik" tænkes ind i og influerer på de dominerende ideer, attituder, praksisser og tendenser, der gør sig gældende i samfundet. 17 Såfremt sundhedsområdet opnår status i kommunerne, som et fast punkt på dagsordenen i forbindelse med alle beslutninger i byrådene, vil dette være et udtryk for en meget høj grad af "mainstreaming". "De arbejdede danskere" Flere kommuner nævner, at det er en særlig udfordring for dem, hvordan de skal få fat på den store målgruppe af "arbejdende danskere", herunder hvordan de skal håndtere arbejdspladsen som arena for forebyggelse og sundhedsfremme. Kommunerne giver udtryk for, at de har godt fat i de traditionelle målgrupper som børn/unge, handicappede/syge og ældre. Disse målgrupper er typisk kendt af forvaltningerne, og kommunerne har en lang tradition for at arbejde med dem. Herudover kan de ofte nås via kommunale institutioner som daginstitutioner, skoler, beskyttede boliger, plejehjem mv. Arbejdspladsen og "de arbejdede danskere" er derimod en arena og målgruppe, som kommunerne ikke er vant til at arbejde med. Og de efterspørger derfor metoder til, hvordan denne arena og målgruppe kan håndteres. Styrker og svagheder Vi har i forbindelse med vores telefoninterviewundersøgelse spurgt kommunerne om den vigtigste styrke og svaghed i forhold til, at kommunen kan vare-tage opgaverne vedrørende borgerrettet forebyggelse. Kommunernes svar handler for langt hovedpartens vedkommende om følgende forhold: Kommunestørrelse (en styrke og svaghed) Nærhed til borgerne (en styrke) Organisation (en styrke og svaghed) Tværgående opgaveløsning (en styrke og svaghed) Økonomi (en svaghed) 17 "Mainstream" og "Mainstreaming" anvendes flittigt i EU sammenhæng, når policy-områders gennemslagskraft skal vurderes. Mainstream kan defineres således: "The main-stream represents the principal, dominant ideas, attitudes, practices or trends. It is where choices are considered and decisions are made that affect economic, social and political options. It is where things happen. The mainstream determines who gets what and provides a rationale for the allocation of resources and oppotunities." Borgerrettet forebyggelse i kommunerne status og udfordringer 18

19 Medarbejdernes kompetencer og rekruttering (en svaghed) Tidligere erfaringer på området (en styrke) Nedenfor er gengivet nogle af de typiske udsagn fra kommunerne, som afspejler emnerne ovenfor. Først nogle eksempler på styrker: Boks 4.1: Udsagn om kommunernes "styrke" m.h.t. at kunne løfte den borgerrettede forebyggelse "Vores kommune har en størrelse, der gør at vi kan løfte opgaven". (kommunestørrelse) "At det nu bliver en større kommune, der dermed får større faglighed, flere ressourcer og større mulighed for en tværfaglig indsats." (kommunestørrelse) "Vi er tætte på borgerne." (nærhed til borgerne) "Vi er tæt på borgernes dagligdag, fx foreninger, skoler og andre institutioner." (nærhed til borgerne) "Det er et lille samfund, så kommunen kan overskue hele lokalsamfundet og sikre, at der ikke gemmer sig problemer." (nærhed til borgerne) "I kommunen har vi valgt at udnævne en direktør for forebyggelsen." (organisation) "At kommunen har organiseret sig således, at hele sundhedsområdet samles i én forvaltning med eget politisk udvalg." (organisation) "Det er en styrke, at der er mulighed for at tænke på tværs af forvaltningen." (tværgående opgaveløsning) "Vores medlemskab af Sund By netværket." (tidligere erfaringer på området) "Vores stærke tradition i Nordjyllands Amt for arbejde med sundhedsfremme." (tidligere erfaringer på området) Kilde: COWIs telefoninterviewundersøgelse Nedenfor er gengivet eksempler på svagheder, som kommunerne har peget på, for så vidt angår deres mulighed for at løfte den borgerrettede forebyggelse. Borgerrettet forebyggelse i kommunerne status og udfordringer 19

20 Boks 4.2: Udsagn om kommunernes "svaghed" m.h.t. at kunne løfte den borgerrettede forebyggelse "Kommunens størrelse." (kommunestørrelse) "Kommunen er ikke særlig stor" (kommunestørrelse) "Kommunen er stor. Og derfor er det svært for os at sikre en samlet, koordineret indsats." (kommunestørrelse, tværgående opgaveløsning) "Jeg er bekymret for, om vi bliver økonomisk gearet til at varetage opgaverne" (økonomi) "Kommunen får ikke nye økonomiske midler til indsatsen." (økonomi) "Eksisterende økonomiske rammer." (økonomi) "Der er ingen penge til forebyggelsesområdet." (økonomi) "Vi mangler folk til den udførende del af opgaven." (medarbejdere) "Vi mangler de fornødne kompetencer og medarbejdere." (medarbejdere) Kilde: COWIs telefoninterviewundersøgelse. Borgerrettet forebyggelse i kommunerne status og udfordringer 20

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Kommunernes Landsforening. Godt i gang. - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008. Oktober 2008

Kommunernes Landsforening. Godt i gang. - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008. Oktober 2008 Kommunernes Landsforening Godt i gang - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008 Oktober 2008 Kommunernes Landsforening Godt i gang - en kvantitativ undersøgelse af den

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning Kapitel 20 Målopfyldelse, e r fa r i n g e r o g k a p a c i t e t s o p b y g n i n g Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning 219 KRAM-kommunernes opgave var at planlægge og gennemføre

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Projektleder på det femkommunale vægtstopprojekt Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Jette Modlock Tlf.: 2698 4094 / 2117 9520 E-mail:

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 2008 BILAG TIL RAPPORT Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007 Bilagsrapport Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer 29. Oktober 2007 Maria Winther Koch: mwk@sst.dk Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen www.sst.dk 1 Disposition Forekomsten af overvægt i Danmark

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune JOBPROFIL Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune 1. Indledning Hillerød Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny Ældre- og Sundhedschef. Jobprofilen er udarbejdet

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Patientrettet forebyggelse i kommunerne Kasper Norman, Marie Bergmann, Micael Mikkelsen, Tina Drud Due og Astrid Blom TrygFondens Forebyggelsescenter Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Indholdsfortegnelse 3

Indholdsfortegnelse 3 HR SURVEY 2015 udvikling, prioritering og udfordringer Executive Summary 2 De kommunale HR opgaver løses primært centralt og HR cheferne forventer i fremtiden, at HR området vil få flere opgaver. Opgaveområder

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Strategi & handleplan for Sundhedspolitikken 2012-2015 Inklusion i dialogbaseret aftalestyring

Strategi & handleplan for Sundhedspolitikken 2012-2015 Inklusion i dialogbaseret aftalestyring Strategi & handleplan for Sundhedspolitikken 2012-2015 Inklusion i dialogbaseret aftalestyring TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning Baggrund for strateginotatet side 3

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management

Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 2008 Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 3. december 2009 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 3. december 2009 til en borger. Statsforvaltningens brev af 3. december 2009 til en borger. Vedr.: Region Syddanmarks markedsføring af navn og eksistens i forbindelse med et cykelløb. Statsforvaltningen har modtaget din mail af 6. august

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE Baggrund for ligestillingspolitikken Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv. Fremme af ligestilling med hensyn til

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

Beskrivelse af KRAM-kommunens og KRAM-enhedens forpligtelser

Beskrivelse af KRAM-kommunens og KRAM-enhedens forpligtelser Beskrivelse af KRAM-kommunens og KRAM-enhedens forpligtelser Ved underskrivelse af KRAM-kommune kontrakten indgås aftale om gennemførelse af KRAMundersøgelsen i den pågældende kommune. I kontrakten vil

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015

Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015 Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015 Tine Curtis, Forskningschef Lars Lund, Konsulent Center for Anvendt Kommunal Sundhedsforskning Hvorfor vil kommunen

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER AKTIVT ÆLDRELIV Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER 0 Aktivt ældreliv - FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED Marselisborg har i samarbejde med Socialministeriet

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. April 2013

Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. April 2013 Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet April 2013 BERETNING OM BORGERRETTET FOREBYGGELSE PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune November 2013. Job- og personprofil. Pædagogisk udviklingschef Center for Uddannelse og Pædagogik

Lyngby-Taarbæk Kommune November 2013. Job- og personprofil. Pædagogisk udviklingschef Center for Uddannelse og Pædagogik Lyngby-Taarbæk Kommune November 2013 Job- og personprofil Pædagogisk udviklingschef Center for Uddannelse og Pædagogik 1. Om Lyngby-Taarbæk Kommune og den nye administrative hovedstruktur Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Indhold. 1. Indledning. Dato: 28-09-2015

Indhold. 1. Indledning. Dato: 28-09-2015 Side 1/5 Vedr.: Aftalegrundlag Dato: 28-09-2015 Indhold 1. Indledning...2 2. Formål...2 3. Navn på den nye kommune...2 4. Organisering...2 5. Administration og politisk betjening...3 6. Borgervendte funktioner...3

Læs mere