Vindmøller ved Aalestrup. Miljørapport VVM-redegørelse og miljøvurdering Juni 2010

Transkript

1 Vindmøller ved Aalestrup Miljørapport VVM-redegørelse og miljøvurdering Juni 2010

2 Vindmøller ved Aalestrup Miljørapport VVM-redegørelse og miljøvurdering Juni 2010 Udgiver: Udarbejdet af: Redaktion: Layout: Kort: Fotos: Grundkort: Ortofotos: Copyright: Vesthimmerlands Kommune COWI A/S Henrik Skovgaard, COWI A/S og Bo Schøler, EUROWIND Energy A/S Lone Jensen, COWI A/S COWI A/S COWI A/S, Jan Fischer Rasmussen Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen. DDO land 2008, COWI A/S Vesthimmerlands Kommune Dato: Juni 2010

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Ikke-teknisk Resumé Projektbeskrivelse Temaer i miljørapporten Baggrund Projektet Kort om kommune plantillæggets indhold Miljøvurderingen principper og lovgrundlag Resultat af debatfasen Teknisk beskrivelse af anlægget Mølletypen Anlægsfasen Driftsfasen Planforhold Metode og forudsætninger International lovgivning National lovgivning Kommunale planforhold Visualiseringer Metode og forudsætninger Gennemgang af visualiseringer Mennesker, sundhed og samfund Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Landskab, kulturhistorie og rekreative forhold Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Natur Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Vandmiljø Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Støj Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Lys, skygger og blink Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Luftforurening og klima Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Råstoffer, affald og forurenet jord Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Manglende viden Referencer...78 Bilag Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 3

4 1 Indledning Vesthimmerlands Kommune har på baggrund af en konkret henvendelse fra Eurowind Energy A/S igangsat planlægningen af et nyt vindmølleområde på et areal sydøst for Aalestrup. Eurowind Energy A/S ønsker at opstille 4 vindmøller med en totalhøjde på 125 meter eksklusiv fundament. Antallet af møller og den ønskede totalhøjde betyder, at projektet er VVMpligtigt. VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Virkningerne på miljøet skal vurderes for projekter med vindmøller, der har en totalhøjde på mere end 80 meter eller grupper af møller med flere end 3 møller, jf. VVM bekendtgørelsen (BEK nr af 06/12/2006). Formålet med VVM-redegørelsen er at vurdere og om muligt undgå, mindske eller kompensere for miljømæssige konsekvenser ved projektet. Redegørelsen skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. Sideløbende med VVM en skal der udarbejdes både forslag til kommuneplantillæg, forslag til lokalplan samt tilhørende miljøvurdering iht. reglerne i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. VVM-redegørelsen og miljøvurderingen er sammenfaldende på en lang række områder og er derfor integreret i én samlet miljørapport. Denne miljørapport skal sammen med kommuneplantillæg og lokalplan i offentlig høring, inden kommunen eventuelt kan vedtage kommuneplantillæg og lokalplan samt meddele endelig tilladelse til opstilling af møllerne. Der har i perioden fra 10. marts til 7. april 2010 været en indledende debatfase, hvor alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og andre myndigheder har haft mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i miljøvurderingen. VVM-redegørelsen fremlægges nu sammen med forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan i 8 ugers offentlig høring, hvor borgerne igen får mulighed for at komme med bemærkninger til projektet. Indkomne bemærkninger vil indgå i den afsluttende myndighedsbehandling af projektet. Den endelige vedtagelse forventes at foreligge ultimo Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

5 2 Ikke-teknisk Resumé Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport. Rapporten indeholder en VVM-redegørelse for vindmølleprojektet og en miljøvurdering af de tilhørende forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstilling af vindmøller ved Aalestrup. 2.1 Projektbeskrivelse Vesthimmerlands Kommune har på baggrund af en konkret ansøgning fra Eurowind Energy A/S igangsat planlægningen af et nyt vindmølleområde på et areal sydøst for Aalestrup. Eurowind Energy A/S ønsker at opstille 4 vindmøller i et område, der i kommuneplanen er udlagt til vindmøller, se figur 2-1. Projektet er VVM-pligtigt. VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Formålet med VVM er at vurdere og om muligt undgå, mindske eller kompensere for miljømæssige konsekvenser ved projektet. VVM skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen, og grundlaget er denne miljørapport. Sideløbende med VVM skal der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg med retningslinjer for projektet og en lokalplan med detaljer om arealudnyttelsen. Miljørapporten skal samme med kommuneplantillæg og lokalplan i offentlig høring, inden kommunen eventuelt kan give tilladelse til opstilling af møllerne. Møllerne er Vestas V 90 typen. De vil med et vingespænd på 90 meter og en tårnhøjde på 80 meter få en totalhøjde på 125 meter eksklusiv fundament. Hver mølle har en effekt på 3,0 MW. Møllerne kan mindske Danmarks årlige CO 2 -udledning med ca ton og bidrager dermed til at øge andelen af vedvarende energikilder i Danmark. Møllerne kan dække strømforbruget i 7000 boliger. Alle møller skal have et ensartet udseende med samme vingespænd, og de placeres på en lige linje. Vejadgang til de 4 møller skal ske fra Rute 13 (hovedvejen mellem Viborg og Aalborg) via Lille Restrupvej til en ny adgangsvej med stikveje til de enkelte møller. Veje til lastvogne og kraner skal anlægges med en bredde på 5,0 meter med en belægning af grus. Veje og vendepladser samt arbejdsarealer udføres med mindst muligt arealforbrug, og kun i det omfang de er nødvendige for driften af vindmøllerne. Selve anlægsfasen vil vare 3-6 måneder. I denne periode kan der forekomme støj fra tung trafik, etablering af fundament, kranpladser og adgangsveje. Møllerne vil være automatisk betjente og fjernovervågede, men der vil være behov for serviceeftersyn 1-2 gange årligt. Der vil derfor være ubetydelig trafik og støj forbundet med drift og vedligeholdelse, når møllerne først er opstillet. Landbrugsdriften i området vil fortsætte uden for selve møllefundamentet- og vejområdet. Møllerne har en levetid på år. Når driften indstilles, skal møllerne og de tilhørende anlæg fjernes og materialerne genbruges. 2.2 Temaer i miljørapporten Der har i perioden fra 10. marts til 7. april 2010 været en indledende debatfase, hvor alle interesserede har haft mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i miljørapporten. Der kom høringssvar fra Vejdirektoratet om trafiksikkerheden på Rute 13 og fra Forsvaret angående afmærkning af møllerne med lys af hensyn til flysikkerheden. Vesthimmerlands Kommune har desuden vurderet, at særlig relevante emner i miljørapporten er landskab, støj- og skyggeeffekter, forhold til naboer, kulturarv og natur. Til vurderingerne er der lavet visualiseringer, hvor de 4 møller er placeret på fotos taget omkring projektområdet. På den måde bliver det lettere at forestille sig effekten på f.eks. landskabet. Støj- og skyggeeffekter er vurderet i forhold til nabobeboelser, Aalestrup by, Rute 13, eksisterende møller m.m. Dyre- og plantelivet i området er blevet undersøgt. Miljørapporten forholder sig til de gældende internationale, nationale, regionale og lokale planfor- Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 5

6 Aalestrup 102 Aalestrup 101 Aalestrup Aalestrup Aalestrup Aalestrup q Aalestrup 7 Aalestrup 2 q 114 Aalestrup q 3 q Grundkort: Kort & Matrikelstyrelsen Forslag til vindmølle placering q Montagevej og permanent adgangsvej Lokalplanområde med nummer Værdifuldt landskab km Vindmølleområde Regional cykelrute Byzone Fremtidig byvækst Figur 2-1 Oversigtskort med Vesthimmerland Kommunes planområde for vindmøller ved Aalestrup, mølleplaceringer og vejadgange. Møllernes placering er midten af møllesignaturen 6 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

7 hold og anden lovgivning, der gælder i området Landskab I den sydøstlige udkant af Aalestrup vil udsigten ud i det åbne land være domineret af møllerne. Fra denne del af byen er der lidt over 1 km til mølle 1. Fra den vestlige del af Simested ud mod Hovedvej 561vil møllerne være dominerende, hvis man kigger mod sydvest, da terrænet herfra falder ned mod Simested Å og møllerne står på den sydlige side af åen. Elledningen i forgrunden og de mere markante højspændingsmaster bag møllerne giver Figur 2-3 De fire møller med adgangsveje og kranpladser Figur 2-2 Luftfoto med møllernes placering i landskabet sydøst for Aalestrup. Til højre ses Rute 13 og tæt på mølle 3 ses Himmerlandsstien Ll. Restrupvej Gl. Gl. Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Bydamsvej Forslag til vindmølle placering m Kranplads Vejudlæg 6.50 m Lokalplangrænse Kommunegrænse Grundkort: copyright Kort & Matrikelstyrelsen. Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 7

8 samlet set en udsigt, hvor tekniske anlæg dominerer. Lille Restrup Hovedgård ligger lidt under 1 km fra mølle 1. Møllerne vil ikke være synlige, når man er tæt på beplantninger og driftsbygningerne. Møllerne vil kunne ses tydeligt fra vejen ned mod Lille Restrup Hovedgård. Beboelsesejendommene omkring Agerdiget umiddelbart syd for Aalestrup på den sydlige side af Simested Å ligger ca. 1,5 km fra mølle 4. Udsigten mod øst herfra vil være domineret af udsynet til alle fire møller. Rosenparken i Aalestrup ligger ca. 1,5 km fra mølle 3, men herfra vil møllerne være skjult bag den tætte beplantning. Ca. 2 km fra mølle 4 på Rute 13 i den nordlige retning er vindmøllerne og højspændingsledningerne dominerende i det åbne land. De vil være dominerende, da trafikanter på vej mod nord vil se direkte ind mod rotorerne på de to til tre sydligste møller. De to nordligste møller vil til dels være skjult bag beplantning særligt i sommerhalvåret, hvor der er blade på træerne. De mange vejskilte og færdselstavler i området vurderes dog at være mere iøjnefaldende og fange bilisternes opmærksomhed. Den østlige del af Fjelsø, som ligger ca. 6 km sydvest for vindmølleområdet, vil mod nordøst have udsigt til møllerne. Men de vil ikke dominere udsigten. Der vil være en fjernvirkning, hvor kun møllevingerne er synlige. Det er herfra også muligt at skimte en eksisterende gruppe vindmøller nær Testrup bag beplantningerne samt højspændingsmasterne i horisonten. Ca. 4 km nordøst for mølle 1 vest for Torup er udsigten til møllerne ikke dominerende. Det vil flere steder ikke være muligt at se møllerne i sommerhalvåret, hvor der er blade på træerne. Ved Hverrestrup Bakker, som ligger ca. 3,5 km nord for vindmølleområdet, vil møllerne være synlige fra udsigtspunktet der vender mod syd og sydvest. På trods af at møllerne er langt væk, bliver møllerne synlige, fordi Hverrestrup Bakker ligger ca. 60 m over det omkringliggende landskab. Øvrige tekniske anlæg i denne udsigt er højspændingsmaster, der løber foran møllerne, men gittermasterne er ikke så dominerende og høje som de lyse vindmølletårne Befolkningen I forbindelse med vurderingen af virkningen er det særligt gener for naboer, der skal belyses. Vindmøllecirkulæret fastsætter et krav om, at afstanden mellem møller og nabobeboelser skal være minimum 4 gange møllens totalhøjde. I dette projekt svarer det til 500 meter (4 gange 125 m). Bestemmelsen er fastsat for at forbygge, at nabobeboelser påvirkes væsentligt. Den 8 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

9 Figur 2-4 Visualisering af møllerne baseret på foto 1 taget i den sydøstlige del af Aalestrup for enden af Dalvangen Figur 2-5 Visualisering af møllerne baseret på foto 7 taget ved Hverrestrup Bakker Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 9

10 nærmeste bolig ligger 516 meter fra nærmeste mølle. Beregningerne viser, at grænseværdierne for støj er overholdt ved samtlige nabobeboelser. Derfor påvirker projektet ikke naboer væsentligt med støj. Den samlede effekt af støjen fra vindmøller og fra Rute 13 gør dog, at enkelte naboer kan føle, at den samlede støjpåvirkning i området bliver større. Der vil være én bolig, hvor den vejledende grænse for skyggekast fra møllerne på maksimalt 10 timer årligt overskrides. Denne bolig tilhører lodsejer, som er medvirkende til opstilling af møllerne. Yderligere tre naboer ligger tæt på den vejledende grænse, men i forhold til refleksioner har møllerne så lav en glans, at det vurderes ikke at blive til væsentlig gene for naboerne. Det vurderes ikke, at nabobeboelser bliver påvirket i så væsentligt et omfang, at det får økonomisk betydning. Det vurderes heller ikke, at de visuelle gener omkring Lille Restrup Hovedgård eller Aalestrup campingplads vil få økonomiske konsekvenser for turismeerhvervet. Ifølge Loven om fremme af vedvarende energi skal Eurowind Energy A/S udbyde 20 % af vindmølleprojektet i lokalområdet til netto kostpris. Såfremt de 20% ikke bliver erhvervet indenfor en radius af 4,5 km af møllerne, vil de blive udbudt til hele Vesthimmerlands Kommune. Der vil blive informeret nærmere om dette på et borgermøde i offentlighedsfasen. Ifølge den grønne ordning kan kommunerne på baggrund af gennemførte vindmølleprojekter søge tilskud hos energinet.dk til f.eks. projekter, der 10 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport styrker landskabet og de rekreative muligheder, kultur og informationsaktiviteter. Midlerne kan søges, mens lokalplanforslaget er i offentlig høring. Godkendte projekter får midlerne udbetalt, når vindmøllerne er tilsluttet elnettet. Størrelsen af beløbet afhænger af antallet og størrelsen af de opsatte vindmøller. Det vil være ca. 1. mio. kr. i dette projekt. En ophævelse af landbrugspligten i forbindelse med en udstykning af arealer til fundamenter, arbejdsarealer og evt. tilkørselsveje vil ligeledes kræve Jordbrugskommissionens tilladelse. Det er meget lille areal, der udgår af landbrugsdrift, og det vurderes ikke som et væsentligt tab for landbrugserhvervet. Visualiseringer af møllerne langs Rute 13 viser, at møllerne vil være delvist synlige i kørselsretningen fra syd mod nord omkring Hvam. Vejdirektoratet har haft visualiseringer af vejforholdene i høring og har ikke haft bemærkninger i forhold til trafiksikkerheden. Periodiske slagskygger fra flere møller med roterende vindmøllevinger gennem forruden kan distrahere bilisterne. Skyggekort har været præsenteret for Vejdirektoratet, som har vurderet, at evt. påvirkning af trafikken fra skygge/ blink i under 10 timer årligt som beregnet i projektet, ikke vil være en væsentlig påvirkning af trafiksikkerheden. Så længe en vindmølle er i drift, skal regelmæssig vedligeholdelse og service sikre, at skader af sikkerhedsmæssig betydning begrænses mest muligt. Det er vindmølleejerens pligt at sørge for vedligeholdelse og service af møllen. Service skal foretages af en godkendt virksomhed, der har dokumenteret tilstrækkelig grundlag, erfaringer og ekspertise inden for vedligeholdelse og service af den specifikke mølletype. Risikoen for havari og afkast af is fra møllevingerne vurderes at være meget lille, og møllerne udgør ikke en sikkerhedsrisiko for befolkningen Kulturarv Møllerne er placeret uden for en 100 m beskyttelseszone omkring en gravhøj, men på grund af vingeoverslag fra mølle 2 vil en del af beskyttelseszonen blive berørt. Beskyttelseszonen er en form for landskabsbeskyttelse, som skal sikre landskabsoplevelsen omkring fortidsmindet. Denne oplevelse af fortidsmindet i det åbne landbrugslandskab vil blive påvirket væsentligt, men møllerne vil ikke skade gravhøjen fysisk. Himmerlandsstien (nedlagt jernbane) går gennem området. Ved særlige vindforhold, når vinden er i nordvest og sydøst, vil der forekomme vingeoverslag med 5 meter fra mølle 3 over Himmerlandsstien. Det vil i disse perioder være en væsentlig lokal påvirkning af stien, men uden fare for offentligheden. Den permanente adgangsvej kommer til at krydse Himmerlandsstien. Udover de visuelle gener ved en 5 meter bred vej vil der være en minimal påvirkning ca. to gange om året, hvor møllerne skal tilses. Fra Lille Restrup Hovedgård vil man fra visse positioner kunne skimte møllerne, men de vigtigste rekreative områder ligger ned mod åen og i retning væk fra møllerne. Det vurderes, at projektet ikke får en negativ påvirkning af oplevelsen af hovedgården, da de historiske bygninger ligger i umiddelbar nærhed til driftsbygninger og skov, som skjuler udsigten til møllerne.

11 q1 2q 3 q 4 q Grundkort: Kort & Matrikelstyrelsen. q Forslag til vindmølle placering Montagevej og permanent adgangsvej DKC-punkt Kirkebyggelinje km Fredet fortidsminde Kirkeomgivelse Fortidsmindebeskyttelseslinje Kommunegrænse Beskyttet sten- og jorddige Kulturarvsareal DKC-areal Figur 2-6 Kort der viser kulturhistoriske interesser. Møllernes placering er midten af møllesignaturen Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 11

12 2.2.4 Natur og vandmiljø Ca. 200 m nord-vest for vindmøllerne ligger EU-habitatområde nr. 30 med Simested Å. Inden for dette område skal kommunen ved sin planlægning og administration sikre, at der ikke sker ændringer til skade for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for. Naturtyperne og arterne i habitatområdet er dog tilknyttet ferskvand og vil ikke blive påvirket af møllerne. Da møllerne udelukkende opstilles på agerjord, berøres ingen beskyttede naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Heller ingen yngle- og rastelokaliteter for særligt beskyttelseskrævende arter (bilag IV arter) ødelægges. Den nordligste adgangsvej til møllerne fra Lille Restrupvej ligger ca. 3-5 meter indenfor åbeskyttelseslinjen på 150 meter (naturbeskyttelseslovens 16) omkring Simested Å. Ændringen af terrænet ved etablering af en grusvej på landbrugsjord vurderes dog at være minimal. I driftsfasen kan fugle og flagermus kollidere med møllevingerne, omend det sker meget sjældent. Undersøgelser viser, at det kun er ganske få fuglearter, som er i fare for at kollidere med møllerne. Til gengæld kan mølleparkerne begrænse fuglenes muligheder for at søge føde, fordi fuglene undgår vindmøller. Hvis vindmøllerne står på vigtige levesteder for fugle, betyder undvigelsen en indskrænkning i arealet af levested for disse arter. Den aktuelle placering ved Aalestrup er på dyrkede marker med meget be- grænset værdi for fugle. Attraktive områder for fugle i nærheden af vindmølleområdet omfatter engarealer omkring Simested Å og mindre skove ved Lille Restrup Hovedgård, Båndruplund og langs Himmerlandstien. Ved besigtigelse d. 12. april 2010 havde ingen af markerne vinterafgrøder, som kunne være attraktive for f.eks. svaner. Det er først og fremmest engene omkring Simested Å, der er interessante for lokale vandfugle. Når fuglene trækker, vil de oftest følge ådalen, der ligger ca. 200 meter fra nærmeste mølle. Risikoen for kollisioner mellem fugle og vindmøller ved Aalestrup må anses for at være meget lille og mindre end ved mange af de eksisterende vindmølleplaceringer andre steder i landet. De foreslåede mølleplaceringer ligger ikke på en vigtig trækrute eller lignende og vil derfor heller ikke have nogen mærkbar begrænsninger på trækkende fugle. Det vurderes, at forstyrrelsen af lokale fugle vil være meget begrænset, og der er ikke vigtige fuglelokaliteter eller sjældne fugle i området. Der er kun få mulige flyveveje for flagermus i projektområdet. Tre af de planlagte fire møller (de to nordlige og den sydligste) befinder sig fjernt fra mulige flyveveje og giver næppe anledning til problemer. Det skal dog bemærkes, at lejlighedsvise kollisioner med flagermus kan forekomme ved næsten enhver placering af vindmøller. Mølle 3 kan være problematisk, da den befinder sig tæt på et muligt jagtområde langs Himmerlandsstien for flagermus, der måtte holde til i skovområderne eller på nærliggende beboelsesejendomme. Der er almindelige drikkevandsinteresser i projektområdet, men med almindelige forskrifter for service og drift vil der ikke kunne ske spild af olie eller andre væsker, der kan sive ned til grundvandet. Møllerne ligger mindst 200 meter fra beskyttede vandløb og søer og vil ikke kunne påvirke disse Den videre proces Miljørapporten fremlægges nu sammen med forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan i 8 ugers offentlig høring, hvor borgerne igen får mulighed for at komme med bemærkninger til projektet. Der vil endvidere i løbet af høringsperioden blive afholdt et borgermøde. På mødet vil Eurowind orientere om undersøgelsen, og der vil være mulighed for spørgsmål og debat. Høringsperiodens start- og slutdatoer samt tidspunkter og steder for afholdelse af borgermøderne vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt. Indkomne bemærkninger vil indgå i den afsluttende myndighedsbehandling af projektet. Den endelige vedtagelse forventes at foreligge ultimo Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

13 3 Baggrund 3.1 Projektet Hovedforslaget Eurowind Energy A/S ønsker at opstille 4 vindmøller på et afgrænset areal i det åbne land sydøst for Aalestrup og vest for Rute 13 i Vesthimmerlands Kommune tæt på grænsen til Viborg Kommune. Møllerne opstilles på en lige linje på matr. nr. 1ab, 1ay, 1kx og 1u, alle af ejerlavet Ll. Restrup Hgd., Hvam, se figur 3-2. Det er i kommuneplanens vindmølleplanlægning vurderet, at en lineær opstilling belaster det omgivende landskab mindst muligt og sikrer et harmonisk udtryk. Af ansøgningen fremgår dermed ingen alternative opstillingsmønstre, men der er ved udarbejdelsen af miljørapporten løbende sket en tilpasning af opstillingen, så gener ift. naboer, landskab mv. er reduceret mest muligt. Møllerne har en totalhøjde på 125 meter eksklusiv fundament, en rotordiameter på 90 meter og en navhøjde på 80 meter. Hver mølle har en effekt på 3,0 MW. Alle møller skal have et ensartet udseende med samme rotordiameter, og navene skal tilnærmelsesvist være placeret i samme vandrette plan. En mere detaljeret teknisk beskrivelse af vindmøllerne fremgår af afsnit 4. I tilknytning til møllerne kan endvidere opføres en fælles koblingskiosk på maks.15 m 2 og en højde på maks. 3,0 meter. Bygningen vil fremtræde i naturfarver, der falder naturligt ind i omgivelserne. Figur 3-1 KMS oversigtskort, der viser det udlagte planområde i kommuneplanen til vindmøller ved Aalestrup Vejadgang til de 4 møller skal ske fra Rute 13 via Lille Restrupvej til en ny adgangsvej med stikveje til de enkelte møller. Veje skal anlægges med en bredde på 5,0 meter med kørefast belægning. Veje og vendepladser samt arbejdsarealer udføres med mindst muligt arealforbrug og kun i det omfang det er nødvendigt for driften af vindmøllerne eller landbrugsdriften. Arbejdsarealer og lignende ubebyggede arealer befæstes, tilsås eller lignende, hvorimod øvrige ubebyggede arealer fortsat vil blive anvendt til landbrugsmæssig drift. Projektet skal ses i sammenhæng med Vesthimmerlands Kommunes generelle ønske om at fremme produktionen af vindenergi, men sådan at det sker med så få og store vindmøller som muligt af hensyn til landskabspåvirkningen. Initiativet er samtidig i tråd med den nationale målsætning for udbygning med vindenergi herunder en saneringsordning som blev indgået ved en bred energipolitisk aftale i marts 2004 og som senere er forlænget til udgangen af Møllerne ved Aalestrup opstilles dog uafhængigt af saneringsordningen, hvor mindre og gamle eller uheldigt placerede møller erstattes af nye. Projektet ved Aalestrup vil bidrage med ca. 3,5 % af det nationale mål om opsætning af nye store møller med en samlet effekt på 350 MW. Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 13

14 alternativet Der er som nævnt ikke arbejdet med alternative placeringer af vindmøllerne. Udover hovedforslaget vurderes kun det såkaldte 0-alternativ. 0-alternativet er den situation, hvor projektet ikke gennemføres altså en fortsættelse af de eksisterende forhold i området uden vindmøllerne. I situationen med 0-alternativet vil hele det berørte areal sydøst for Aalestrup fortsat blive anvendt til intensiv land- brugsproduktion. En eventuel forskel i miljøpåvirkningen mellem 0-alternativet og hovedforslaget vurderes dog at være marginal, idet landbrugsdriften også forudsættes videreført omkring vindmøllerne og de tilhørende adgangsveje. 3.2 Kort om kommuneplantillæggets indhold Realisering af vindmølleprojektet ved Aalestrup forudsætter, at der udarbejdes en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for området. Kommuneplantillægget vil tage udgangspunkt i de retningslinjer for vindmøller, der allerede foreligger i Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune, se afsnit 5. Ved endelig vedtagelse af kommuneplantillægget skal miljømyndigheden udarbejde en sammenfattende redegørelse for: 1a Ll. Restrupvej 1g 7000a 3k 3f 4b 4h 5r 1kx 1u 3h 7000c Gl. Gl. Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej 5c 3a 3i 4p 5a 7000g 9b 1ab 3m 4q 1ay 3g 3e 9a Bydamsvej 4n 4m 4a 13 4r 11 6a 1am 7k 1an 7b 4s Forslag til vindmølle placering 7000a Lokalplangrænse Kommunegrænse m Grundkort: copyright Kort & Matrikelstyrelsen. Figur 3-2 Lokalplangrænser med adgangsveje, kranpladser og matrikler 14 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

15 Aalestrup 102 Aalestrup 101 Aalestrup Aalestrup Aalestrup Aalestrup q Aalestrup 7 Aalestrup 2 q 114 Aalestrup q 3 q Grundkort: Kort & Matrikelstyrelsen Forslag til vindmølle placering q Montagevej og permanent adgangsvej Lokalplanområde med nummer Værdifuldt landskab km Vindmølleområde Regional cykelrute Byzone Fremtidig byvækst Figur 3-3 Oversigt over vindmølleområde sydøst for Aalestrup. Bemærk, at den rigtige placering af vindmøllerne er midten af vindmøllesignaturen, dvs. at "fundamentet" på signaturen ikke viser den nøjagtige placering af møllerne indenfor planområdet. Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 15

16 Faktaboks: Planloven og VVM Planlovens formål er beskrevet i Bekendtgørelse af Lov om planlægning LBK nr. 937 af 24/09/2009. Heri nævnes, at loven særligt tilsigter at: der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og lands-skabsressource, forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges og offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægnings-arbejdet. VVM bekendtgørelsen - LBK nr af 06/12/2006- uddyber planlovens bestemmelser med regler om gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder samt andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskabet mv. Den danske VVM-bekendtgørelse bygger på EU s VVM-direktiv fra Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag både for en offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. En VVM skal således redegøre for anlæggets påvirkning af: Landskabet befolkningen herunder eventuel sundhedsfare plante- og dyreliv kulturarv, herunder fortidsminder øvrige påvirkninger af miljøet på kort og langt sigt, og samspillet mellem disse faktorer. Desuden skal VVM-redegørelsen gøre rede for, hvilke hensyn der er taget for at miljøoptimere projektet, samt hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at modvirke eller nedbringe uønskede miljø mæssige konsekvenser af projektet. VVM-redegørelsen skal belyse de miljømæssige konsekvenser af eventuelle alternative projektforslag (f.eks. alternativ teknisk udformning, eller alternativ placering af projektet). Ud over hovedforslaget skal der som minimum vurderes et 0-alternativ, dvs. den situation, at projektet ikke realiseres. Andre alternativer, som har været på tale, skal nævnes, og det skal begrundes, hvorfor de er fravalgt. VVM-redegørelsen udgør efter endelig vedtagelse et bilag til kommuneplanen. Derfor følger offentlighedsfaser og indsigelsesmuligheder planlovens regler. hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af eventuelle alternativer, der også har været behandlet, og hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planens realisering. 3.3 Miljøvurderingen principper og lovgrundlag VVM-regler VVM står for Vurdering af visse Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne er en uddybning af planloven. Reglerne sikrer, at etableringen af nye store byggerier og tekniske anlæg, der må antages at medføre en væsentlig påvirkning af miljøet, kun kan gennemføres med baggrund i en VVM-redegørelse Regler om miljøvurdering af planer og programmer Kommuneplantillægget og lokalplanen skal miljøvurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). Der er stor grad af overlap med VVMreglerne, og det er ikke nødvendigt at udarbejde en selvstændig miljøvurdering for kommuneplantillægget og lokalplanen, når der samtidigt udarbejdes en VVM-redegørelse. Kravene til en miljøvurdering af planer og programmer er sammen med kravene til VVM-redegørelsen indarbejdet i denne miljørapport. De særlige krav, der er indeholdt i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, men ikke i VVM-reglerne, omhandler væsentligst: En beskrivelse af planens/programmets formål og forbindelser med andre relevante planer 16 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

17 En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning af planens miljømæssige påvirkninger Krav om direkte høring af berørte myndigheder, hvis områder kan blive berørt af planen både i idéfasen og inden der træffes endelig afgørelse om planen Endvidere er der i Lov om miljøvurdering af planer og programmer mere direkte henvist til, at vurderingerne skal relateres til internationale beskyttelsesmål og -regler, herunder især EF-habitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, der restriktivt beskytter en række naturtyper, plante- og dyrearter, jf. afsnit Resultat af debatfasen Det ansøgte projekt har været offentliggjort med et debatoplæg på Vesthimmerlands Kommunes digitale kommuneplan og kommunens hjemmeside i perioden 10. marts til 7. april 2010 efter annoncering i lokalaviser. I denne første offentlighedsfase har alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og andre myndigheder haft mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i miljørapporten. Der har også været en nærmere præsentation af projektet og processen på Eurowind Energy s hjemmeside www. VindparkAalestrup.dk Vesthimmerlands Kommune har endvidere fremsendt høringsbrev med debatfolderen vedlagt til følgende parter: Miljøcenter Aarhus: post@aar.mim.dk Viborg Kommune: viborg@viborg.dk Rebild Kommune: raadhus@rebild.dk Kulturarvsstyrelsen: post@kulturarv.dk Vejdirektoratet: vd@vd.dk Statens Lufthavnsvæsen: dcaa@slv.dk Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste: fbe@mil.dk Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland: himmerland@sns.dk Museumscenter Aars: mail@museumscenteraars.dk Danmarks Naturfredningsforening, Svend Dahl, svend.dahl@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, Jørgen Grøn, Sjøstrupvej 63, 9600 Aars Dansk Ornitologisk Forening: dof@dof.dk Landbo Midt-øst: lmo@lmo.dk AgriNord: info@agrinord.dk Der kom høringssvar fra følgende parter: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste gør i brev af 23. marts 2010 opmærksom på, at vindmøller med en totalhøjde over 100 meter skal afmærkes med rød, lavintensiv belysning døgnet rundt af hensyn til flysikkerheden. Vesthimmerlands Kommune og Eurowind Energy A/S er opmærksomme på dette generelle krav, der vil blive efterlevet i opstillingen af vindmøllerne. Vejdirektoratet gør i brev af 9. marts 2010 opmærksom på, at ved planlægning af nye vindmøller skal mulige negative indvirkning på overordnede veje vurderes. Placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje, herunder risikoen for nedfald af is samt risikoen for distraktion af trafikanter. Vejdirektoratet forudsætter, at det i efterfølgende VVM/ miljøvurdering godtgøres med visualisering samt skyggediagrammer, at møllerne ikke har visuelle og optiske negative indvirkninger set fra trafikken fra den nærliggende Rute 13. Der har været holdt et møde mellem Vejdirektoratet, COWI, Eurowind Energy A/S og Vesthimmerlands Kommune d. 9. april Her blev der aftalt fotopunkter til visualisering langs Rute 13. Endvidere blev skyggekort præsenteret for Vejdirektoratet, der herefter vurderede, at evt. påvirkning af trafikken fra skygge/blink vil være under 10 timer årligt og dermed ikke en væsentlig påvirkning. Se afsnit 12. Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 17

18 4 Teknisk beskrivelse af anlægget 4.1 Mølletypen Vindmøllerne der sættes op ved Aalestrup er alle Vestas møller af typen V MW. Vestas møllen af typen V MW er en opvindsmølle, der er designet til at yde maksimalt på lokaliteter med vindhastigheder mellem 8,5 og 10,0 m/s. Vindmøllen vil være i drift indenfor temperaturintervallet -20 C til 40 C og ved vindhastigheder mellem 3 m/s og 25 m/s. Vindmøllen har som standard års levetid. Vindmøllen har et hydraulisk pitchreguleringssystem, der sørger for konstant at indstille vinklen på møllens vinger, så de står optimalt i forhold til vinden. Desuden har møllen et system, der tillader rotorens omdrejningshastighed at variere. Det resulterer i optimal effekt under skiftende vindstyrke, samtidig med at det minimerer uønskede udsving på elnettet, støj fra turbinen og belastningerne af konstruktionen. Figur 4 1 Tegning af vindmøllens ydre dimensioner Tårnene er koniske og rørformede med en navhøjde på 80 meter. Tårnene er af stål og vejer i alt 145 ton. Rotoren har tre vinger lavet af glasfiber og kulfiber, der hver har en længde på 44 meter og vejer kg. Rotoren har en samlet diameter på 90 meter. Det betyder at øverste vingespids når op i en højde på 125 meter eksklusiv fundament på maks 0,5 meter over terræn. Rotoren drejer med en statisk hastighed på op til 16,1 omdrejninger/minut. Vingerne bestryger et areal på m 2 og bevæger sig med uret set forfra. På møllen findes et gearsystem der konverterer lavhastigheds rotationen af rotoren til højhastigheds rotation i generatoren. Møllen har aktiv krøjning der drejer rotoren op mod vinden, så den står i en ret vinkel mod denne. Møllehattens (=Nacellens) cover er lavet af fiberglas, mens selve rammen er af støbejern. Nacellen vejer 70 ton. Møllen har flere kølingssystemer: Generator og konverter afkøling, gearbox og hydraulisk afkøling, transformer afkøling samt nacelle afkøling. Transformer- og nacelleafkøling sker med luft fra vifter, mens de øvrige afkølingssystemer bruger afkølende væske der indeholder 50 % glycol. Elektriske systemer Vindmøllens generator er en 3-fase 50 Hz asynkron generator. Generatoren har en effekt på 3,0 MW. På turbinen sidder to ultrasoniske vindsensorer, 18 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

19 som har indbyggede varmelegemer for at mindske forstyrrelser fra sne og is. Hydraulikolie til vingerne og bremsen, 259 liter beskrives nedenfor under driftsfasen, har de alle midlertidig karakter. Turbinens beskyttelsessystemer Turbinens hovedbremse er aerodynamisk, mens der også findes en hydraulisk parkeringsbremse, som kan aktiveres ved tryk på nødstop. Herudover har turbinen et system til at beskytte mod for høj hastighed (VOG- Vestas Overspeed Guard), beskyttelse mod lynnedslag (LPS Lightning Protection System), jordforbindelse (Vestas Earthing System) og beskyttelse mod korrosion. Alle vindmøller der opsættes i Danmark skal være certificerede. Det Norske Veritas har certificeret Vestas V MW vindmøller i februar 2010 i godkendelsesklasse B, og certificeringen er gyldig i et år. Certificeringen attesterer at møllerne overholder DS/EN :2006 som dækker design og fremstilling (bortset fra emner nævnt i appendix 2) og er lavet i henhold til BEK nr. 651 af 26. Juni 2008, Bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller. Indholdsstoffer Der anvendes en række kemikalier i forbindelse med drift af møllen: Væske der forhindrer kølesystemet i at fryse i koldt vejr (50 % glycol), 20 liter Gearolie til smøring af gearboksen, 500 liter Fedt til at smøre lejer, 63 liter + 5 kg (i alt) Diverse rengøringsmidler og kemikalier til vedligeholdelse af turbinen Derudover indeholder tårnet et svingningsdæmpningsmodul, som indeholder 900 liter olie, som dog ikke indgår i driften af møllen og ikke løber rundt i et system. Farver Tårnet, vingerne og nacellen er lysegrå. På Nacellen sidder Vestas logo, og glans er efter ISO Glansen på tårnet er % og modstandsdygtigt overfor UV-lys, mens glansen på vingerne er <20 %. 4.2 Anlægsfasen Kort skitseret består anlægsarbejdet i forbindelse med opstilling af nye møller af følgende hovedelementer: 1 Etablering af adgangsforhold 2 Transport 3 Montering/støbning af fundament 4 Udlægning og indtrækning af kabler i fundament 5 Installation af mølletårn, nacelle og rotor Etablering af adgangsforhold Alle adgangsveje og konstruktionsfaciliteter til vindmøllen vil være færdigbyggede før opstillingen begynder. Ud over de blivende adgangsveje, som Adgangsvejen skal i anlægsfasen, hvor der kører meget store lastbiler med mølleelementer, være fem meter bred på lige stykker, og må maksimalt have en hældning på 8 grader. Vejens længdeprofil vil have radii på mindst 200 meter og en frihøjde på mindst 6,6 meter. Der vil være mødepladser på mindst 50x5 meter for hver kilometer. Ved selve vindmøllens position skal der anlægges en midlertidig kranplatform som er mindst 25x50 meter. Herudover skal der være områder, hvor nacellen og vingerne kan aflades fra lastbiler og områder til parkering af køretøjer. Stedet skal være indenfor kranens operations radius. Disse skal mindst være hhv. 5x50 meter for nacellen og 12x58 m for vingerne. Der skal ligeledes være mindre områder til afladning af øvrige komponenter. Varighed af anlægsfasen Anlæg af fundamenter forventes at vare ca. 2 måneder. Transport Der vil være en betydelig transport på store lastbiler til området i anlægsfasen. Montering/støbning af fundament Fundamentets præcise udseende afhænger af jordbundsforholdene, der hvor vindmøllen opsættes, men vil i terrænniveau. Dette afklares først i en detailfase. Fundamentet vil dog som udgangspunkt være rundt og ca. 18 meter i diameter. Til konstruktion af Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 19

20 det, skal der bruges ca m 3 beton og ca. 40 ton jernarmering. Udlægning og indtrækning af kabler i fundament Kabler leveres fra kabelfabrikken på tromler og nedgraves efter gældende praksis. Installation af mølletårn, nacelle og rotor Inden levering til mølleområdet foretages så stor en del af montagen som muligt. De enkelte møllekomponenter forventes leveret på lastvognstog. Transport frem til byggepladsen sker med blokvogne og lastvognstog. Før mølleinstallationen samles installationskranerne på montagepladsen. Bl.a. skal der langs jorden opbygges en kranbom med en længde i samme størrelsesorden som møllens højde. Til løftet af møllekomponenterne fra blokvognene benyttes yderligere en hjælpekran. For at rejse en mølle er det nødvendigt at foretage 4-5 løft. Først monteres mølletårnssektionerne enkeltvist på fundamentet. Herefter monteres nacelle og til sidst rotor. Når en mølle er rejst, sker slutmontagen inde i selve møllen. Nettilslutning og koblingsanlæg Nettilslutning foretages af det lokale elselskab, der er ansvarlig for at aftage strømmen fra den nærmeste mølle. Der kan blive tale om at opsætte et lille koblingsanlæg såfremt elselskabet vælger dette. samlet areal på mellem 500 og m 2 pr. mølle som permanent areal. Dette forsøges begrænset, således at landbrugsdriften generes så lidt så muligt. Adgangsvejen vil have en permanent bredde på 5 meter. Vindmøller mellem 100 og 150 meter, som vindmøllerne i dette projekt, kan forvente krav om markering med lavintensivt fast lys, der er aktiveret konstant. Dette lys er en luftfartsafmærkning. Der vil i hvert enkelt vindmølleprojekt blive taget stilling til, om der af hensyn til luftfartens sikkerhed vil blive stillet yderligere krav til afmærkning. Under drift vil møllerne være automatisk betjente og fjernovervågede. De enkelte møller skal dog efterses og serviceres. De planlagte serviceeftersyn på møllerne forventes at finde sted med intervaller på 6-12 måneder afhængig af mølleleverandørens anvisning. Udover de planlagte serviceeftersyn kommer udkald til fejlretning, reparation og udførelse af tests. Endelig fastlæggelse af planen for drift og vedligehold af møller skal dog ses i sammenhæng med, at drifts- og vedligeholdelsesmetoderne kan ændres gennem møllernes levetid dels som en konsekvens af, at der udvikles nye og bedre metoder og dels, fordi behovene kan ændre sig gennem møllernes levetid. Behovet for at efterse og vedligeholde kabler og fundamenter vurderes at være minimalt. undtagen under tilsyn. Adgang til toppen sker ved stige eller lift. Under drift kan der ske uheld i forbindelse med sprængte olie- eller hydraulikslanger og -rør samt ødelagte pakninger osv. Møllerne er dog sådan indrettet, at det sikres at eventuelle olielækager opsamles i møllen. Endvidere er der risiko for uheld i forbindelse med servicering af møllen, hvor der kan spildes smøre- og kølemidler. I denne sammenhæng er det afgørende, at have rutiner for servicering samt sikre, at servicekøretøjer er udstyret med det nødvendige udstyr til opsamling af eventuelle spild i det tilfælde, der måtte ske uheld. Der kan også ske uheld i forbindelse med kabelskader. Der anvendes et oliefrit kabel for at forebygge risiko for eventuel forurening. Af hensyn til sikkerheden vil der i anlægsfasen frem til idriftsættelsen blive søgt etableret adgangsforbud for uvedkommende i hele området, hvor anlægsarbejdet er i gang. Den præcise sikkerhedszone fastsættes i samarbejde med de relevante myndigheder, inden anlægsarbejdet påbegyndes. Nedtagning og bortskaffelse/genanvendelse. Ejeren af vindmøllerne er forpligtiget til at genetablere den tidligere tilstand i opstillingsområdet samt afvikle anlægget efter en af Energistyrelsen godkendt afviklingsplan. 4.3 Driftsfasen I forbindelse med møllepladsen og fundamentet, vil der blive inddraget et Sikkerhed og uheld Der er adgang til turbinen gennem en dør ved jorden. Døren vil være aflåst Planen for afvikling af møllerne og kabelforbindelserne mellem møllerne 20 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

21 Ll. Restrupvej Gl. Gl. Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Aalborgvej Bydamsvej Forslag til vindmølle placering m Kranplads Vejudlæg 6.50 m Lokalplangrænse Kommunegrænse Grundkort: copyright Kort & Matrikelstyrelsen. Figur 4-1 Lokalplanområde med permanente veje og kranpladser omkring hver af de 4 møller skal indsendes til Energistyrelsens godkendelse: Senest 2 år inden udløb af tilladelsen til elproduktion 2 år før det tidspunkt, hvor et eller flere anlæg mv. forventes at ville have udtjent deres formål Hvis anlægget ikke vedligeholdes eller ødelægges Vilkårene ikke opfyldes eller overholdes Afviklingsplanen vil indeholde en redegørelse for fjernelse af anlæggene. Afviklingsplanen vil endvidere indeholde en redegørelse for og vurdering af planens miljø- og sikkerhedsmæssige konsekvenser samt en tidsplan for gennemførelsen. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at forudsige, hvilke krav der vil blive stillet på nedtagningstidspunktet til sortering og genbrug af de enkelte komponenter, der indgår i møller, fundamenter m.v. Møllerne vil imidlertid blive etableret, så det er muligt at genetablere den tidligere tilstand og håndtere de enkelte materialer efter de til den tid gældende regler. Møllerne kan nedtages og genanvendes efter brug. Fundamentet kan fjernes, knuses og neddeles og materialerne sorteres, mens kablerne kan tages op, opskæres og sorteres til genanvendelse. Placering af møller og adgangsveje Figur 4-1 viser permanente adgangsveje til møllerne samt arealer omkring møllerne til kranplads. De nærmere betingelser og afgrænsninger fremgår af lokalplanen for området. Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 21

22 5 Planforhold Miljøvurderingen skal forholde sig til de gældende internationale, nationale, regionale og lokale planlægnings- og andre lovgivningsmæssige bindinger, der findes i det område, der bliver berørt. 5.1 Metode og forudsætninger Der er indsamlet informationer om følgende lovmæssige bindinger inden for området: Internationale beskyttelseskonventioner omhandlende arter og naturtyper der er beskyttet under EF habitatog EF fuglebeskyttelsesdirektivet. Nationale beskyttelser, herunder bl.a. miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, museumsloven og skovloven. Gældende lokalplaner og kommuneplan for Vesthimmerlands Kommune f.eks. udpegninger der har til formål at beskytte drikkevandsinteresser, fredede rekreative områder, kulturmiljø og retningslinjer for kommuneplanlægningen. I afsnit 5.2 til 5.4 beskrives de planlægnings- og lovmæssige bindinger, der er relevante i forhold til vindmølleprojektet. 5.2 International lovgivning Natura 2000 områder I Danmark er der udpeget 261 EF-habitat områder og 113 EF-fuglebeskyttelsesområder. EF habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) har til formål at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. EF fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv 79/409 af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer) har til formål at udpege og sikre levesteder for fugle. Områderne betegnes samlet Natura 2000 områder. Ca. 300 m nord-vest for vindmøllerne ligger habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk. Inden for dette område skal kommunen ved sin planlægning og administration sikre, at der ikke sker ændringer til skade for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for. De arter og naturområder, området er udpeget for at beskytte, er beskrevet i afsnit 9, Natur Bilag IV arter Habitatdirektivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i Bilag IV. En række af disse dyrearter forekommer i Danmark. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes føde-, yngle- eller rasteområder. Det skal derfor vurderes, om Bilag IV-arterne bliver påvirket af anlægget, og om der kan opretholdes en gunstig bevaringsstatus for arterne efter etableringen af vindmøllerne. Forekomst af disse arter er beskrevet i afsnit 9, Natur. 5.3 National lovgivning Naturbeskyttelsesloven Beskyttelseslinjer omkring vandløb ( 16) Den nordligste adgangsvej til møllerne fra Lille Restrupvej vil ligge ca. 3-5 meter indenfor åbeskyttelseslinjen på 150 meter (naturbeskyttelseslovens 16) omkring Simested Å. Indenfor åbeskyttelseslinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet. Beskyttelseslinjer til fortidsminder ( 18) Arealer omkring fortidsminder er beskyttet under Naturbeskyttelseslovens 18. Denne præciserer, at der ikke må foretages ændringer af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i Museumsloven (se omtale nedenunder). Inden for de 100 m må der ikke etableres hegn, placeres campingvogne eller lignende, dvs. tilplantes eller foretages terrænændringer. I projektområdet findes 3 gravhøje med beskyttelseslinje. Højene er rundhøje fra oldtiden, fredningsnr , og Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

23 5.3.2 Områder omfattet af skovloven (fredskovpligt) Fredskovpligtige arealer er omfattet af Skovloven (lovbekendtgørelse nr. 793 af 21/06/2007) og reserveret til skovdrift. Fældning i de pågældende områder kræver en dispensation fra fredskovpligten, og der vil blive stillet krav om rejsning af erstatningsskov. Typisk stilles der krav om rejsning af erstatningsskov på et areal, der er dobbelt så stort som det, der fældes. Adgangsvejen til vindmøllerne går gennem et areal der er omfattet af fredskovpligt langs den rekreative banesti. Der fældes ikke skov i forbindelse med projektet Landbrugsloven Brugs- eller lejeaftale om opstilling af en vindmølle på en landbrugsejendom kræver Jordbrugskommissionens tilladelse, dersom møllens grundareal er på over 25 m 2, eller aftalen gælder for et længere tidsrum end 30 år, jf. afsnit 9.5 i Vejledning nr. 37 af 03/06/2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme. En ophævelse af landbrugspligten i forbindelse med en udstykning af arealer til fundamenter, arbejdsarealer og evt. tilkørselsveje vil ligeledes kræve Jordbrugskommissionens tilladelse Museumsloven Beskyttede fortidsminder ( 29e) Ifølge Museumsloven må der ikke foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder. På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Det ansvarlige ministerium kan i særlige tilfælde dispensere fra beskyttelsen. I projektområdet findes 3 gravhøje. Højene er rundhøje fra oldtiden med fredningsnr , og Lov om luftfart Ifølge Lov om luftfart (nr. 731 af 21/06/2007) skal projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 m eller mere, anmeldes til Luftfartsvæsenet. Anlæggene må ikke opføres, før Luftfartsvæsenet har udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed Vandplaner Drikkevandsinteresser Indtil de statslige vandplaner vedtages, videreføres retningslinjerne fra Viborg Amts Regionplan I regionplanerne er der udpeget drikkevandsinteresser. Drikkevandsinteresserne er opdelt i: Begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) Almindelige drikkevandsinteresser (OD) Særlige drikkevandsinteresser (OSD) Områder med særlige drikkevandsinteresser har højeste prioritet for drikkevand. Områder med almindelige drikkevandsinteresser har mellemste prioritet for drikkevand. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser har laveste prioritet for drikkevand. Der er almindelige drikkevandsinteresser i projektområdet. Virkninger på drikkevandsinteresser er behandlet i afsnit Vindmøllecirkulæret Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (nr af 22/05/2009) fastsætter de overordnede hensyn til omgivelserne, der skal varetages ved opstilling af vindmøller på land Bekendtgørelse om støj fra vindmøller Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller (nr af 14/12/2006) fastsætter grænseværdier for den støjbelastning vindmøller må belaste omgivelserne med samt reglerne for måling af støj fra vindmøller. Der er redegjort for de støjmæssige virkninger af projektet i afsnit Kommunale planforhold Kommuneplan Retningslinjer og rammeområder for vindmøller Projektområdet er omfattet af Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune. I kommuneplanen er der fastlagt følgende retningslinjer for vindmølleområder: Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 23

24 3.1.1 Opstilling af vindmøller skal ske i de specifikt udlagte vindmølleområder, bortset fra husstandsmøller, jf. retningslinje Inden for de udlagte vindmølleområder skal vindmøllerne placeres på én ubrudt linje med lige indbyrdes afstand Vindmøllerne i de enkelte vindmølleområder skal være ensartede mht.: -farve (lysegrå), -konstruktion (rørtårn), -være forsynet med 3 vinger, -udformning/størrelsesforholdet (harmonikravet) mellem tårnhøjde og rotordiameter skal være mellem 1:1,1 og 1:1,35, således at rotordiameteren er mellem10 og 35 % større end tårnhøjden, -omløbshastighed og retning (med uret betragtet med vinden) og -møllevinger og tårn skal være refleksfrie Vindmøllerne i de udlagte vindmølleområder må ikke afmærkes, undtaget herfra er afmærkning af hensyn til sø- og luftfart, jf. retningslinje Vindmøllerne må ikke forsynes med iøjnefaldende udsmykning, skilte, tekster mv. Dog må vindmøllefirmaets logo være synligt på vindmøllehuset. Størrelsen af dette må højst udgør 1,5 x 4 m Ledninger og kabler, inden for som uden for vindmølleområdet, som etableres i forbindelse med møllernes drift og nettilslutning, må kun fremføres som jordkabler Vindmøllerne skal vedligeholdes, så de er driftsklare. Hvis de ikke har været i drift i et år, skal de fjernes Inden for vindmølleområderne fastsættes følgende afstandskrav ved opstilling af vindmøller: -Vindmøllerne skal overholde en minimumsafstand på 4 x vindmøllens totalhøjde til nabobeboelse. Hvis afstanden er under 500 m skal der redegøres for placeringen. -Vindmøller må som hovedregel ikke placeres nærmere end 500 m (4 x totalhøjden) fra det overordnede vejnet. -Vindmøller skal som hovedregel placeres i en afstand fra deklarationsarealet for højspændingsledninger på mindst møllens totalhøjde. -Naturgasselskaberne skal orienteres, når vindmøller placeres nærmere end 2 x tårnhøjden fra naturgasledninger. -Vindmøller må ikke placeres nærmere end 1000 m til arealer, der i kommuneplanlægningen er planlagt til boligformål. -Vindmøller skal overholde den vejledende grænse for skyggekast at nabobeboelse ikke udsættes for skygge i mere end 10 timer (realtid) om året. -Vindmøllerne skal overholde Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller i forhold til eksisterende og planlagt arealanvendelse. -Vindmøllerne skal respektere radioog radarkædeforbindelser godkendt af IT og Telestyrelsen, maritime anlæg og forsvarets radioanlæg. Området ligger i rammeområde 321 Tekniske anlæg. Rammeområdet er udlagt til vindmøller, hvor der kan opsættes mindst 3 møller med en totalhøjde på mindst 127 m. Kommuneplantillægget og lokalplanen forventes at indeholde vilkår om en møllehøjde på 125 m. Jordbrugsområder Ved inddragelse af jordbrugsområdet til andet formål skal generne for jordbrugserhvervene begrænses mest muligt. Projektområdet er udlagt til jordbrugsområde. Naturområder (økologiske forbindelser) Ud over Natura 2000-områder og 3-områder er der i Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune udpeget naturområder og økologiske forbindelser. 24 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

25 Området omkring Simested Å, der også er Natura 2000 område, er i kommuneplanen udpeget som økologisk forbindelse. Vurdering af påvirkninger af naturinteresser findes i afsnit 9. Rekreative interesser Den gamle jernbane mellem Løgstør og Viborg er en rekreativ sti- og vandreforbindelse med regional betydning. Stien forløber gennem projektområdet. Vurdering af påvirkninger af rekreative interesser fremgår af afsnit Lokalplaner og byplanvedtægter Projektområdet er ikke lokalplanlagt. Vindmøllebekendtgørelsen fastlægger støjgrænser ved nabobeboelser og støjfølsomme arealanvendelser. Støjfølsomme arealanvendelser er defineret som områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder. Nærmeste støjfølsomme område er et område til boligformål ved Borgergade. Området er omfattet af lokalplan 103 fra Området er udlagt til åben-lav boligbebyggelse. Området er udbygget i overensstemmelse med lokalplanen. Den korteste afstand fra vindmøllerne til boligområdet er ca. 1 km. Vindmøllerne vurderes derfor ikke at være i konflikt med lokale planforhold. Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 25

26 6 Visualiseringer Visualiseringer består af fotos af projektområdet, hvor møllerne indplaceres med den rigtige position og højde i landskabet. Det giver mulighed for at afdække de visuelle konsekvenser af projektet både for i de nære områder og fra områder på større afstand, hvor møllerne stadig vil kunne ses og påvirke oplevelsen af landskabet. Visualiseringer af projektet er også lavet i relation til trafiksikkerheden på især Rute 13, efter ønske fra Vejdirektoratet: Fra syd (evt. fra nord) set i vejens sigtelinje i retning mod møllerne svarende til trafikantens billede af vejens forløb gennem bilens forrude, skal det gennem visualiseringer godtgøres, at der ikke kan forventes at optræde distraktioner og visuel misledning i forhold til vejforløbet. 6.1 Metode og forudsætninger For at kunne lave en korrekt vurdering af synligheden er der opbygget en 3D landskabsmodel af området. Heri er 3D modeller af møllerne placeret. Ud fra kort og koordinater over placeringer af møller er der udvalgt mulige positioner, hvorfra møllerne er visualiseret. Der er valgt punkter, hvor offentligheden normalt færdes og vil kunne se møllerne samt udsigtspunkter med offentlig adgang. 3D landskabsmodellen er brugt til at vurdere synligheden af møllerne fra de valgte punkter i landskabet. På hver af de endeligt valgte fotopositioner blev kameraet sat på stativ og positionen af kameraet indmålet med præcisionsgps. Herudover blev en række kontrolpunkter indmålt med præcisionsgps, så kameraets position, retning og brændvidde kunne overføres præcist til 3D modellen. Derefter blev et billede af møllerne beregnet, overføret til fotoet og indpasset i billedet, under hensyntagen til forhold som lys, skygge, dis og indpasning foran/bagved elementer i terrænet. 6.2 Gennemgang af visualiseringer Der er i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune og Vejdirektoratet udpeget 11 fotopunkter omkring vindmølleområdet ved Aalestrup. Formålet har været at kunne visualisere møllerne ved Aalestrup fra forskellige vinkler og afstande, hvor møllerne vil være synlige for offentligheden. Endvidere har der været et ønske om at kunne vurdere møllerne i forhold til trafiksikkerheden på Rute 13, der passerer møllerne i en afstand på meter. I nærzonen (afstande under 3 km) er der taget 7 fotos og i mellemzonen (afstande 3-10 km) er der taget 3 fotos. Der er lavet én visualisering fra hvert fotopunkt, dvs. i alt 10 visualiseringer i forbindelse med VVM-redegørelsen for vindmøller ved Aalestrup. Foto nr. 1, 2, 3, 5, 8, 10 og 11 ligger i nærzonen og foto nr. 4, 6, 7, 9 i mellemzonen. Der er ikke taget fotos fra fjernzonen (afstande over 10 km), da møllerne enten ikke vil kunne ses i det kuperede landskab eller vanskeligt kan erkendes på en almindelig farvekopi. I virkeligheden vil møllerne dog være synlige fra visse områder i fjernzonen i klart og solrigt vejr, især fra højtliggende, åbne områder uden beplantning. 26 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

27 q1 5 2q 3q 4q Grundkort: Kort & Matrikelstyrelsen. q Forslag til vindmølle placering Vurdering af kumulativ effekt km Montagevej og permanent adgangsvej Kommunegrænse Kameraplacering Fotoretning Figur 6-1 Eksisterende vindmøller Fotopunkter til visualisering. Møllernes placering er midten af møllesignaturen Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 27

28 Foto1 Foto taget i den sydøstlige del af Aalestrup for enden af Dalvangen ca. 1,10 km fra den nærmeste mølle. Visualiseringen viser den nordligste mølle tydeligt, mens to af møllerne er delvis dækket af skov omkring Simested Å. Den sydligste mølle er stort set skjult af skoven og vil ikke kunne ses om sommeren, når der er blade på træerne. Foto 2 Foto taget tæt på Boldrupvej lidt vest for Simested ca. 1,36 km fra den nærmeste mølle. Visualiseringen viser alle 4 møller tydeligt og i sammenhæng med eksisterende højspændingsmaster og Rute 13, hovedlandevej nr. 411 ved broen over Simested Å. Foto 3 Foto taget ved afkørselsvejen fra Rute 13, hovedlandevej nr. 411 til Nordre Ringvej ca. 0,70 km fra den nærmeste mølle. Fotopunktet svarer til bilistens udsyn ved stop før venstre- eller højresving. Her vil møllerne være placeret lige frem, men visualiseringen viser, at kun den nordligste mølle vil være synlig mellem træerne og eksisterende højspændingsledninger. Om sommeren når der er blade på træerne vil møllen være mere skjult. Figur 6-2 Visualisering af møllerne baseret på foto 1 taget i den sydøstlige del af Aalestrup for enden af Dalvangen 28 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

29 Figur 6-3 Visualisering af møllerne baseret på foto 2 taget tæt på Boldrupvej vest for Simested Figur 6-4 Visualisering af møllerne baseret på foto 3 taget ved afkørselsvejen fra Rute 13 ved Nordre Ringvej Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 29

30 Foto 4 Foto taget ved Boldrupvej mellem Thorup og Simested ca. 3,60 km nordøst for den nærmeste mølle. Visualiseringen viser, at alle 4 møller vil være delvist skjult bag et levende hegn. Om sommeren, når der er blade på træerne, vil møllerne formentlig være helt skjult. Hegnet vil formentlig skjule eller sløre møllerne på en længere strækning ind mod Thorup. Foto 5 Foto taget på gårdspladsen på Lille Restrup Hovedgaard ca. 0,83 km fra den nærmeste mølle. Visualiseringen viser, at kun toppen af en af møllerne vil kunne ses (på billedet ved skorsten på staldbygningen). De øvrige møller vil være dækket af skov/have. Det er er dog muligt, at en eller to møller vil kunne skimtes fra andre lokaliteter på ejendommen men aldrig hele møllen eller alle 4 møller samtidigt. Foto 6 Foto taget fra Fjelsøvej i den østlige del af Fjelsø ca. 5,13 km fra den nærmeste mølle. Visualiseringen viser, at alle 4 møller vil kunne ses, men den nederste del af møllerne vil være delvist skjult af krat. Figur 6-5 Visualisering af møllerne baseret på foto 4 taget ved Boldrupvej mellem Thorup og Simested 30 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

31 Figur 6-6 Visualisering af møllerne baseret på foto 5 taget på gårdspladsen på Lille Restrup Hovedgaard Figur 6-7 Visualisering af møllerne baseret på foto 6 taget fra Fjelsøvej i den østlige del af Fjelsø Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 31

32 Foto 7 Foto taget 3,30 km fra den nærmeste mølle ved Hverrestrup Bakke. På grund af de terrænmæssige forhold, vil møllerne være synlige fra udsigtspunktet der vender mod syd og sydvest. Øvrige tekniske anlæg i denne udsigt er højspændingstracéet, der løber foran møllerne, men gittermasterne er ikke så dominerende og høje som de lyse vindmølletårne. Foto 8 Foto taget fra Rute 13, hovedlandevej nr. 411 før krydset ved Hvam (Hannerupvej) ved 25 km stenen, ca. 2,18 km fra nærmeste mølle. De tre af møllerne vil være synlige sammen med de eksisterende højspændingsmaster, mens den nordligste mølle vil være delvist dækket af træer fra denne position. Møllerne ses sammen med adskillige vejskilte, der i højere grad giver fokus for bilisten end møllerne. Dog er det samlede indtryk noget rodet med både mange skilte og møller i forgrunden. Efter krydset, vil også den nordligste mølle være synlig i kørselsretningen, når vejen drejer lidt mod højre. Foto 9 Foto taget fra Rute 13, hovedlandevej nr. 411 ved Tulstrup bag toppen af bakken ca. 3,90 km fra nærmeste mølle. Fra fotopositionen vil kun møllevingerne på de 4 møller være synlige, men efterhånden som man nærmer sig toppen af bakken vil især de to nordligste møller blive gradvist mere synlige i kørselsretningen. Figur 6-8 Visualisering af møllerne baseret på foto 7 taget ved Hverrestrup Bakker 32 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

33 Figur 6-9 Visualisering af møllerne baseret på foto 8 taget på Rute 13 før krydset ved Hvam Figur 6-10 Visualisering af møllerne baseret på foto 9 taget på Rute 13 ved Thulstrup Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 33

34 Foto 10 Foto taget ved Rosenparken i den sydøstlige del af Aalestrup ca. 1,54 km fra den nærmeste mølle. Ingen af møllerne vil være synlige fra denne position på grund af skov. Foto 11 Foto taget ved Agerdiget syd for Aalestrup, ca. 1,62 km fra den nærmeste mølle. Visualiseringen viser, at alle 4 møller vil kunne ses tydeligt. Kun den sydligste mølle vil være lidt dækket af skov. Figur 6-11 Visualisering af møllerne baseret på foto 10 taget i Rosenparken i den sydøstlige del af Aalestrup Figur 6-12 Visualisering af møllerne baseret på foto 11 taget ved Agerdiget syd for Aalestrup 34 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

35 7 Mennesker, sundhed og samfund I VVM-sammenhæng og i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer beskrives den indvirkning på mennesker og samfund, som er afledt af projektets miljøkonsekvenser. Opgaven er her afgrænset til at belyse væsentlige indvirkninger på mennesker og samfund. Herunder erhvervsmæssige og økonomiske konsekvenser for samfundsgrupper i nærområdet, der skønnes at kunne opstå som følge af projektets miljøpåvirkninger. En socio-økonomisk analyse må ikke forveksles med en samfundsøkonomisk analyse, som er mere omfattende. I denne sammenhæng er det kun de direkte miljøpåvirkninger for mennesker, som behandles. Af VVM-vejledningen (12. marts 2009 om VVM i planloven) fremgår, at miljøet eller omgivelserne, der skal indgå i beskrivelsen og VVM-vurderingen, omfatter: Befolkningen, dvs. enhver, hvis tilværelse kan tænkes at blive påvirket væsentligt af anlæggets miljømæssige konsekvenser uanset afstanden fra anlægget. Befolkningen kan således omfatte mennesker, som bor langt fra anlægget, hvis anlægget indebærer væsentlige ændringer af kendte landskaber eller rekreative arealer. Socioøkonomi, dvs. de afledte socioøkonomiske forhold som en mulig følge af miljøpåvirkningen skal beskrives. Ved socioøkonomiske påvirkninger forstås først og fremmest samfundsmæssige eller lokalsamfundsmæssige påvirkninger. Det vil sige grundlaget for et områdes sociale struktur og erhvervsliv, herunder påvirkningen på indtægtsgrundlaget for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger. 7.1 Metode Grundlaget for den socio-økonomiske beskrivelse af de eksisterende forhold er først og fremmest data fra kort og kommuneplaner, der viser og beskriver arealanvendelsen i området og eventuelle planer for området. De eksisterende forhold bygger på besigtigelse af områderne samt foto og visualiseringer. Analysen af indvirkningerne på mennesker og samfund er baseret på miljøkonsekvenserne fra de øvrige kapitler i rapporten. I projektet er det relevant, at undersøge den mulige påvirkning af landbrugsdriften som følge af ændring i arealanvendelsen og inddragelse af landbrugsjord til adgangsveje, kranpladser og møllefundamenterne. De eventuelle rekreative områder eller anlæg, som vurderes at have betydning for det lokale turisme-erhvervsliv, er også undersøgt i forhold til miljøpåvirkninger. Nærpåvirkning af naboer er et af de vigtige emner. Hensynet til naboer er af stor væsentlighed, da vindmøllerne vil kunne ændre naboernes udsyn fra deres hus og kan give støj og skyggeeffekt. Konklusionerne fra de øvrige kapitler om støj og skyggekast ved nærmeste naboer vil blive vurderet, og visualiseringerne vil blive anvendt som eksempler på visuelle gener. En af de primære påvirkninger af mennesker og samfund i nærområdet er de visuelle påvirkninger fra møllerne. Denne påvirkning vil afhænge af afstand fra møllerne samt retningen af rotoren og dermed udsigten til de roterende vinger. 7.2 Eksisterende forhold Den eksisterende arealanvendelse i projektområdet er jordbrug. Helt konkret er det landbrugsjord som inddrages til møllefundament, adgangsveje samt kranpladser. Den nedlagte jernbane Himmerlandsstien løber gennem undersøgelsesområdet. Det er en rekreativ sti med regional betydning. Der er ingen særlige kommercielle aktiviteter tilknyttet stien. Lille Restrup Hovedgård driver turisme i form af overnatninger, selskaber m.m. Hovedgården ligger ca. 1 km fra vindmøllerne. I forbindelse med fiskeri og andre rekreative aktiviteter omkring Simested Å er der ikke direkte tilknyttet erhverv bortset fra campingpladsen ved Aalestrup, som må formodes at have lystfiskere som kunder. Et højspændingstracé løber nord/syd gennem undersøgelsesområder. Som beskrevet i kapitlet om støj ligger vindmølleområdet tæt på Rute 13, med køretøjer pr. dag. Det betyder, at under de eksisterende forhold er der en del støj ved de naboejendomme, der ligger tæt på hovedvejen. Herudover findes ikke andre større tekniske anlæg i nærområdet, som påvirker landskabet visuelt. 7.3 Vurdering af virkninger I forbindelse med vurderingen af virkningen er det særligt gener for naboer, der skal belyses. Vindmøllecirkulæret fastsætter et krav om, at afstanden mellem møller og nabobeboelser skal Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 35

36 være minimum 4 gange møllens totalhøjde. For Aalestrup er det til 4 gange 125 m svarende til 500 m. Bestemmelsen er fastsat for at forbygge, at nabobeboelser påvirkes væsentligt af visuelle gener Anlæg Nærpåvirkning af naboer I anlægsperioden, som vil vare ca. 3-6 måneder, vil der forekomme støj fra tung trafik og etablering af fundament, kranpladser og adgangsveje. Den nærmeste bolig er boligen H (se figur 11-1 i afsnit 11 om støj), som ligger 516 meter fra mølle Drift Nærpåvirkning af naboer Som beskrevet og vist i afsnit 11, er der gennemført støjberegninger, der viser vindmøllestøjens udbredelse ned til et støjniveau på 32 db(a), hvor den laveste støjgrænse er 37 db(a). Beregningerne viser, at grænseværdierne for støj er overholdt ved samtlige naboer, se figur 11-1 og Der er dog to naboer H og F, hvor støjniveauet ligger mindre end 1 db (A) under grænseværdien. Da støjgrænsen er overholdt, påvirker projektet ikke naboer væsentligt med støj. Den kumulative effekt af støjen fra vindmøller og fra Rute 13 gør, at enkelte naboer evt. føler at den samlede støjpåvirkning i området er væsentlig. Karakteren og niveauet af støjen fra vej og møller er dog væsentlig forskellig, ligesom fordelingen af støjen over døgnet er forskellig. Samlet betyder det, at de boliger, der bliver belastet af støj fra både vej og vindmøller får færre stille perioder uden støjbelastning. Der vil være én bolig, hvor den vejledende grænse for skyggekast på 10 ti- 36 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport mer årligt overskrides. Denne bolig tilhører en lodsejer, der medvirker til rejsning af møllerne. Yderligere tre naboer ligger tæt på den vejledende grænse: Bolig E, F og J., se figur 12-1, i forhold til refleksioner har møllerne så lavt et glanstal, at det ikke vurderes, at blive en væsentlig gene fra refleksblink for naboerne. Der vil være ubetydelig trafik og støj forbundet med drift og vedligeholdelse. De visuelle påvirkninger er illustreret fra udvalgte positioner vist i afsnit 6 og beskrevet i afsnit 8 om landskab. Socio-økonomisk indvirkning på landbrug og turisme I forbindelse med møllepladsen og fundamentet, vil der blive inddraget et samlet areal på mellem 500 og m 2 pr mølle som permanent areal. Dette forsøges begrænset mest muligt således, at landbrugsdriften generes så lidt så muligt. Der er tale om små områder som inddrages fra landbrugsdriften, og det vil ikke vil påvirke socio-økonomien i lokalområdet. Ifølge Loven om fremme af vedvarende energi (lov nr af med senere ændringer), skal Eurowind Energy A/S udbyde 20 % af vindmølleprojektet i lokalområdet til netto kostpris. Såfremt de 20% ikke bliver erhvervet indenfor en radius af 4,5 km af møllerne, vil de blive udbudt til hele Vesthimmerlands Kommune. Der vil blive informeret nærmere om dette på et borgermøde i offentlighedsfasen. Vesthimmerlands Kommune kan, med udgangspunkt i kommunens offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg eller forslag til lokalplan om opstilling af nye vindmøller, ansøge Energinet.dk om tilsagn om tilskud til aktiviteter omfattet af 18, stk. 3 i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Ordningen kaldes Grøn Ordning. Når nye vindmøller er nettilsluttet i kommunen bliver der af Energinet.dk beregnet en udbetalingsramme gældende for denne kommune og nye nettilsluttede vindmøller. Energinet.dk beregner såvel tilsagnsramme som udbetalingsramme efter VE-lovens 19, stk. 2 ud fra fuldlasttimer for den nye vindmølle ganget med vindmøllens installerede effekt (fx kw el. 1 MW) og ganget med 0,4 øre/kwh, jf. VE-lovens 18, stk. 1. En ny vindmølle på 1 MW vil således opnå en ramme på ,00 kr. I dette projekt vil det svare til et samlet beløb på ca. 1 mio. kr. Der kan gives tilsagn om tilskud til aktiviteter på bygninger og anlæg, som ejes af kommunen, og bygninger og anlæg, som ejes af en forening eller lignende og benyttes til offentlige formål. Endvidere kan der gives tilsagn om tilskud til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Det er taksationsmyndigheden, der behandler erstatningsspørgsmål. Reglerne om afstandskrav og støj skal beskytte naboejendommene for de gener, der kan opstå fra møllerne. Det er derfor ikke normal procedure, at ejendomme beliggende tæt på møllerne får tilkendt erstatning, når afstandskravene er overholdt. I nogle særlige tilfælde kan de visuelle påvirkninger udløse erstatning, men kun når der er tale om helt direkte udsyn til møllerne fra vigtige udeopholdsarealer omkring ejendommen.

37 De visuelle gener er beskrevet i kapitlet om landskab. Det vurderes ikke, at naboejendomme bliver påvirket i så væsentligt et omfang, at det får økonomisk betydning. Det vurderes heller ikke, at de visuelle gener omkring Lille Restrup Hovedgård eller Aalestrup campingplads vil få økonomiske konsekvenser for turismeerhvervet. Trafiksikkerhed og nærhed til større veje Fordi møllevingerne bevæger sig, er der risiko for, at de kan distrahere trafikanter. Rute 13, der forbinder Aalborg og Vejle via Viborg, er en vigtig vej med køretøjer pr. døgn. Det er undersøgt om de visuelle gener fra møllerne kan distrahere trafikkanterne på denne vej og dermed påvirke trafiksikkerheden. Visualiseringerne og fotopunkterne er vist i afsnit 6. I krydset mellem Rute 13 og Nordre Ringvej (561) i sydlig retning på Rute 13, er der ikke udsigt til møllerne. Visualiseringen viser, at de vil være svagt synlige om vinteren og efteråret, når der ingen blade er på træerne. Møllerne vil være fuldstændig skjulte bag beplantningerne, som omkranser den bagved liggende ejendom. Direkte syd for vindmølleområdet i den nordlige retning på rute 13 mod Aalborg har møllerne også en fjernvirkning. Visualisering på foto 9, ca. 4 km syd for mølle 4, viser at terrænet skjuler møllerne, så kun vingespidsen er synlig. Efterhånden som man nærmer sig toppen af bakken vil især de to nordligste møller blive gradvist mere synlige i kørselsretningen, som illustreret på visualisering på foto 8. Her er det særligt vingerne, der er synlige på de fleste møller, mens andre er delvist skjult bag beplantning. Flimrende skygger fra roterende vindmøllevinger set af føreren gennem forruden, kan virke distraherende for bilisterne. Skyggediagrammerne har været præsenteret for Vejdirektoratet, som har vurderet, at evt. påvirkning af trafikken fra skygge/blink i under 10 timer årligt ikke vil være en væsentlig påvirkning af trafikken. Vejdirektoratet har haft visualiseringer af vejforholdene i høring og har i brev af d. 4. maj 2010 oplyst, at der ikke er bemærkninger i forhold til trafiksikkerheden. Isafkast Isafkast kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det kan forekomme i perioder, hvor der kan dannes is på vingerne (overisning), og vindmøllen bevæger sig, inden isen er smeltet. Beregningerne viser, at isen ikke kan spredes mere end 322,5 m fra en roterende Vestas V90, hvor rotoren er 90 m. Det er dog ikke sandsynligt, at is, der falder fra møllens vinger, kan ramme beboelser eller biler. Dels er afstanden mere end 500 meter til beboelser eller til offentlige veje, dels falder is lodret ned fra vingerne i forbindelse med møllens opstart, hvor vingerne drejer langsomt rundt. Med denne lille risiko er der ikke tale om en væsentlig påvirkning af mennesker. Det skal bemærkes, at der ikke er lovgivning i Danmark, der regulere forhold omkring isdannelse. Som beskrevet under rekreative forhold, står mølle 3 tæt på Himmerlandsstien og der vil i sjældne tilfælde (kun ved en særlig vindretning) være mulighed for, at der kan være vingeslag på 5 m ind over stien. Dette er en væsentlig visuel påvirkning i disse perioder på netop dette sted på stien. I forhold til sikkerhed er der ingen væsentlig risiko. Den meget lille risiko for isafkast vil desuden være på en tid af året, hvor man må forvente en lille færdsel på stien. Risiko for havari Konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller er omfattet af en teknisk godkendelsesordning for vindmøller i Danmark, som er oprettet af Energistyrelsen. Ordningen har til formål at sikre, at en vindmølle sammen med det anvendte fundament er konstrueret, fremstillet og opstillet i overensstemmelse med fastsatte sikkerhedsmæssige, energimæssige og kvalitetsmæssige krav. Så længe en vindmølle er i drift, skal regelmæssig vedligeholdelse og service sikre, at skader af sikkerhedsmæssig betydning begrænses mest muligt. Det er vindmølleejerens pligt at sørge for vedligeholdelse og service af møllen. Service skal foretages af en godkendt virksomhed, der har dokumenteret tilstrækkelig grundlag, erfaringer og ekspertise inden for vedligeholdelse og service af den specifikke mølletype Skrotning Når vindmøllerne tages ned vil fundamenterne og de permanente adgangsveje bliver fjernet, så arealerne går tilbage til landbrugsdrift Afværgeforanstaltninger I anlægsfasen bør der tages de nødvendige forhold for at sikre at naboer bliver påvirket mindst muligt af støj og støv, som beskrevet under kapitlet om støj Overvågning De generelle regler for støjmålinger er beskrevet i kapitlet om støj. Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 37

38 q1 2 q 3 q 4 q Ortofoto: DDO land2008, COWI A/S. q Forslag til vindmølle placering Montagevej og permanent adgangsvej m Afstand til nabo Kommunegrænse Figur 7-1 Afstandskrav til nabobebyggelser. Møllernes placering er midten af møllesignaturen 38 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

39 8 Landskab, kulturhistorie og rekreative forhold Landskabshensyn omfatter landskabskarakteren, arkæologiske og kulturhistoriske elementer samt rekreative forhold. Indledningsvis er de eksisterende landskabsforhold i projektområdet, herunder landskabsdannelsen, landskabsformer, jordbundstyper og topografi. Herefter er den kulturgeografiske og kulturhistoriske del af landskabet beskrevet, dels i form af arealanvendelse, bebyggelsesmønstre, og kulturhistoriske enkelt elementer som kirker, diger, gravhøje m.m. Afslutningsvis er de rekreative muligheder i området beskrevet. Landskabernes kvalitet og sårbarhed er vurderet på baggrund af områdernes naturgrundlag, kulturgrundlag og rumlige og visuelle fremtoning samt dets rekreative potentialer. 8.1 Metode Undersøgelsen af kulturarv og arkæologiske forhold er baseret på oplysninger fra Danmarks Miljøportal suppleret med Det kulturhistoriske Centralregister (DKC). De rekreative forhold, der kan blive indirekte påvirket af udsynet til vindmøllerne er kortlagt og beskrevet på baggrund af besigtigelser i området, samt de oplysninger om rekreative interesser og faciliteter for friluftslivet, som er tilgængelige på internettet. Landskab og kulturhistorie er beskrevet og kortlagt på grundlag af besigtigelser samt oplysninger indhentet fra bl.a.: Topografiske kort Geomorfologiske kort Jordartskort 4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs kort Flyfotos, ortofotos Udskrifter fra Det Kulturhistoriske Centralregister (DKC) Kommune og fredningsplanlægning Besigtigelser gennemført april Eksisterende forhold Landskab Projektområdet ligger i et storbakket morænelandskab fra sidste istid omgivet af randmoræner (bla. Hverrestrup Bakker). Landskabet er præget af moræneflader med let bølget overfladeform og små højdeforskelle. Moræneflader er landskabselementer, der er opbygget af sedimenter afsat af isen. Aalestrup ligger på kanten af Simested Å. Åen udspringer ved Lindenborg Å ved sydvesthjørnet af Rold Skov og har udløb i Hjarbæk Fjord. Fra udspringet løber åen sydpå i en smal tunneldal, vest for Hobro drejer den mod nordvest og følger frem til Simested en bred smeltevandsdal. Umiddelbart vest for Aalestrup bliver ådalen igen til en smal tunndeldal, som løber mod syd og ud i Hjarbæk Fjord figur 8-1. Projektområdet ligger således ned mod den lidt bredere del af Simested ådal. Området har været dækket af is under sidste istid for ca år siden. Tunneldalene er dannet af smeltevandsfloder under isen, hvor vandet under stort tryk og materialet, der blev transporteret med vandet, har dannet terrænmæssigt markante dale. De ekstramarginale smeltevandssletter er dannet af smeltevand udenfor isen. Vandet har her kunne bevæge sig mere frit og har ikke på samme måde dannet markante dalsystemer. Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 39

40 q q Per Smed, 1982 GO Geografforlaget, 5464 Brenderup 0 5 km Figur 8-1 Geomorfologisk kort over området 40 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

41 Et markant landskabselement i projektområdet er netop Simested ådal. De fire vindmøller skal stå på den sydlige side af Simested Å, hvor terrænet falder ned mod åen. Den sydligste mølle står ca. 1 km. fra åen, ca. 40 moh (meter over havet). Den nordligste mølle er ca. 250 m fra åen og står ca. 25 moh. Terrænet på den nordlige side skråner kraftigere ned mod åen, her falder terrænet ca. 10 m over 250 m. På figur 8-2 kan man fornemme, hvordan terrænet skråner ned imod ådalen forrest i billedet på den sydlige side, og se hvordan det stiger igen på den nordlige side. Billedet er taget lidt nord for placeringen af vindmølle 1, den nordligste mølle. Figur 8-2 Billede taget mod nord fra Ll. Restrupvej, man kan fornemme, at åen ligger skåret ned i terrænet Figur 8-3 er taget mod syd fra Ll. Restrupvej. Man kan skimte den nordligste gravhøj i horisonten og ane højspændingsledningerne ud mod Rute 13. Bag gravhøjen ved træerne i baggrunden af billedet løber Himmerlandsstien (jf. afsnit om rekreative forhold). Det er ikke kun terrænmæssigt, at ådalen er markant i landskabet. Området omkring dalen er karakteriseret ved at bestå af ferskvandsaflejringer. Både tunneldalen og smeltevandsdalen har indeholdt vand så længe, at der er dannet forskellige former for organisk materiale. Den dominerende jordbundstype i ådalene er ferskvands tørv omgivet af smeltevandssand og grus med spredte lommer af moræneler eller -sand se figur 8-4. Figur 8-3 Billede af marken, hvor mølle 1 og 2 er planlagt Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 41

42 Landskabet i undersøgelsesområdet har i umiddelbar nærhed til Simested Å en høj værdi. Som beskrevet i afsnit 5 er Simested ådal i Vesthimmerlands Kommuneplan 2009 udpeget som et område med særlig landskabelig værdi. Det øvrige landskab i undersøgelsesområdet er et typisk morænelandskab med intensivt landbrugsdrift, som landskabeligt ikke har en høj værdi. Landskabet omkring ådalen er også det mest sårbare landskab, primært over for f.eks. skovrejsning eller andet, der vil skjule terrænformerne langs selve ådalen Kulturhistorie Afsnittet om kulturhistorie beskriver dels de arkæologiske kulturinteresser i området, fredninger og fortidsminder samt udviklingen i arealanvendelsen af området. I og omkring Aalestrup er der registreret mange gravhøje. En del af disse gravhøje er formentlig fra stenalderen, men de fleste kan meget vel være fra bronzealderen. Bopladserne har højst sandsynligt ligget tæt på gravhøjene. Området omkring Simested ådal har været et oplagt sted at anlægge en boplads, med fugtige enge med græs til dyrene i vinterhalvåret og højere liggende tørre arealer hhv. nord og syd for ådalen. DKC er Det Kulturhistoriske Centralregister, som er en landsdækkende database over arkæologiske fund og fortidsminder i Danmark. De registrerede arealer og punkter er vist på figur 8-5, enkeltfund er markeret med en brun prik og større fund er illustreret ved et areal, som er en grøn skravering. Ifølge DKC ligger der to små og et større DKC areal nord for Simested Å. Det store af arealerne ved Båndrup illustrerer f.eks. fund af en boplads. Der ligger tre gravhøje tæt på den foreslåede placering af vindmøllerne. De er alle fredede fortidsminder og har en fortidsmindebeskyttelseslinje som er 100 m fra højfoden. Højene er rundhøje fra oldtiden, fredningsnr , og Gravhøjen nordøst for Himmerlandsstien tæt på vindmølle 2 er en lille rund høj, som er forstyrret ved at vestlige højfod er afgravet, og der er huller i siderne. På højen vest for Himmerlandsstien er sydsiden afgravet og bortkørt. Den høj i projektområdet, som ligger længst mod vest, er også en mindre høj, hvor den vestlige højfod er overpløjet, og der findes et tilgroet hul i østsiden. Simested Å er fra Aalestrup og ned til Sønder Borup, omfattet af en fredning på i alt 455 ha, som ligger vest for vindmølleplaceringen og i den vestlige del af projektområdet. Fredningen er foretaget ud fra åens fiskerimæssige, videnskabelige og landskabelige værdier. I Aalestrup er der en fredning omkring kirken, men ingen kirkebyggelinje. Øvrige kirker i nærheden er Simested kirke og kirken i Gammel Hvam. Projektområdet ligger mellem 1,5 til 2,5 km væk fra kirkebyggelinjerne omkring disse to kirker. Lille Restrup Hovedgård ligger mellem Simested Å og Himmerlandsstien tæt på Aalestrup. Det er en gammel adelig sædegård/herregård, hvis navn første gang nævnes i I dag er herregården rammen om overnatningsvirksomhed, festlokaler og kaffestue, se mere under rekreative forhold. Selve Aalestrup ligger ned mod Simested Å og er vokset op som stationsby efter Vindmøllerne er placeret sydøst for byen. I slutningen af 1800-tallet begyndte man at planlægge en jernbane i Himmerland. Da man ikke kunne blive enige om, hvorvidt den skulle gå fra Løgstør til Hobro eller Viborg valgte man at lave en Y bane med knudepunkt i Aalestrup. dvs. én bane mellem Løgstør og Aalestrup og to baner hh. sydvest mod Viborg og øst mod Hobro. I maj måned 1959 ophørte persontrafikken på Viborg-Aalestrup-strækningen, og i maj 1966 ophørte persontrafikken også på Hobro-Aalestrup-Løgstør-banen. I årene fremover blev banen således kun brugt til godstransport. Det sidste tog kørte på banerne i Indtil indvielsen af Himmerlandsstien i 2006 har banen stået ubrugt hen. På det lave målebordsblad (opmålt fra ) figur 8-7 ses jernbanen sydover mod Viborg og en mindre del af jernbanen mod Hobro. Dengang var landskabet præget af landbrugsdriften med spredte gårde. Som de små søer og moser på kortet viser, var den landbrugsmæssige udnyttelse på dette tidspunkt mere ekstensiv end i dag. På kortet ses digerne omkring Holmsgård, som i dag er beskyttede Landskabet i projektområdet bærer også i dag præg af at være et landbrugslandskab med store, intensivt udnyttede arealer. Jernbanen er i dag nedlagt og omdannet til en rekreativ sti. Arealerne ned mod Simested Å bærer præg af at være mere ekstensivt udnyttede. Set i forhold til kulturhistoriske værdier er der enkeltelementer som Lille Restrup Hovedgård, den 42 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

43 q q Grundkort: Kort & Matrikelstyrelsen. Forslag til vindmølle placering 0 5 km q ML - Moræneler DS - Smeltevandssand og -grus MS - Morænesand og -grus DL - Smeltevandsler ES- Flyvesand FS - Ferskvandsdannelser HG - Strandvolde HS - Havaflejringer TS - Ekstramarginale aflejringer SØ - Sø Lavbundsareal Kommunegrænse Figur 8-4 Jordartskort. GEUS Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 43

44 q1 2q 3 q 4 q Grundkort: Kort & Matrikelstyrelsen. q Forslag til vindmølle placering Montagevej og permanent adgangsvej DKC-punkt Kirkebyggelinje km Fredet fortidsminde Kirkeomgivelse Fortidsmindebeskyttelseslinje Kommunegrænse Beskyttet sten- og jorddige Kulturarvsareal DKC-areal Figur 8-5 Kort der viser kulturhistoriske interesser. Møllernes placering er midten af møllesignaturen 44 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

45 tidligere jernbane og de mange gravhøje som har en værdi. Der er ingen større sammenhængende kulturmiljøudpegninger i nærheden af projektområdet Rekreative forhold De primære rekreative oplevelsesmuligheder i projektområdet knytter sig til Simested Å, der som natur- og landskabselement byder på naturoplevelser. Åen er ligeledes en stor attraktion for sportsfiskeri og tiltrækker sportsfiskere til området, som fisker hav- og bækørreder. Der findes fiskehytter ved Simested Å, ejet af Aalestrup lystfisker forening. Det er fire små hytter i relation til klubhuset ca. 2 km vest for projektområdet ved Mosegård. Der er adgang til åen fra en lille sti, der er en halv km nede af Lille Restrupvej samt fra hovedgården længere mod vest. En anden rekreativ oplevelsesmulighed i området knytter sig til den tidligere jernbane, som nu er omdannet til en 69 km lang rekreativ sti, Himmerlandsstien, som løber gennem projektområdet. Det er en natur-, gang- og cykelsti, hvor ridning er tilladt i rabatten. Det er Danmarks længste ubrudte sti af sin art. Da den er anlagt på den nedlagte jernbane, går den gennem de gamle stationsbyer. Der er langs stien overdækkede rastepladser med grill, vand og mulighed for primitiv overnatning, dog ikke inden for undersøgelsesområdet. Campingpladsen ved Aalestrup ligger imellem byen og Simested Å. Fra campingpladsen er der adgang til åen, med fiskemuligheder samt friluftsbad. Jernbanebroen over Simested Å er et af de markante punkter på ruten. Figur 8-6 Lille Restrup Hovedgård Den tredje rekreative oplevelsesmulighed i projektområdet knytter sig til Lille Restrup Hovedgård, som ligger ca. 1 km nordvest for vindmøllerne ned mod Simested Å. Her er der mulighed for at få en anden type oplevelse, som knytter sig til det historiske omkring gården og de faciliteter der findes i form af overnatning, bespisning m.m. Der er desuden gode adgangsmuligheder fra Hovedgården til Simested Å, bl.a. en handicapfiskesti til åen. Der udgår et Spor i landskabet fra Lille Restrup Hovedgård. Sporet er 2 km. langt, starter lige ved P-pladsen ved gården og går ned mod Simested Å, langs fiskestien og tilbage til gården. Omkring 3,5 km nord for vindmølleområdet, udenfor undersøgelsesområdet ligger Hverrestrup Bakker i et randmorænelandskab med dødispræg. Randmorænen giver de karakteristiske bakker, som hæver sig 60 m over det omgivende terræn, som er let kuperede med små søer og moser i tidligere dødishuller. Foruden det landskabsmæssige er området også kulturhistorisk markant, da der her findes op til 40 gravhøje fordelt over en strækning på 3-4 km. Der er en god udsigt fra bakkerne og højene. I den nordvestlige del blev der i 1934 fredet 29 ha, især på grund af gravhøjene og deres fremtrædende placering i landskabet. Der er etableret et Spor i landskabet til området fra Rute 13 mod Aalborg. Af de rekreative oplevelsesmuligheder beskrevet ovenfor har Simested Å og Himmerlandsstien regional værdi, mens Lille Restrup Hovedgård har lokalværdi. Hverrestrup Bakker ligger ca. 3,5 km nord for møllerne. Da området har specielle landskabelige og Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 45

46 q1 4 q 3 q 2 q Lave målebordsblade : Kort & Matrikelstyrelsen. q Forslag til vindmølle placering Montagevej og permanent adgangsvej km Kommunegrænse Figur 8-7 Lavt målebordsblad over undersøgelsesområdet. Møllernes placering er midten af møllesignaturen 46 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

47 rekreative værdier, vil den visuelle påvirkning af Hverrestrup Bakker fra møllerne blive vurderet. 8.3 Vurdering af virkninger Visualiseringerne danner en stor del af grundlaget for vurderingen af påvirkningen af landskab, kulturhistorie samt de rekreative forhold ved opsætningen af de fire møller. Virkningen er set i forhold til 0-alternativet, hvor der ikke opstilles vindmøller i området Anlæg I anlægsfasen skal de ca. 5 meter brede anlægsveje samt kranplads etableres. Dette vil forårsage støj fra anlægsmaskiner, støvgener m.m. Vejen ind over markerne skal følge markskellet mellem de to marker ud mod Rute 13. Herfra fortsætter anlægsvejen i markskel ned mod Himmerlandsstien, som den krydser ved et mindre skovstykke, hvor stien drejer. Her ender stien på marken ved den fjerde og sidste mølle. Figur 8-8 Himmerlandsstien syd for Lille Restrup Hovedgård. Man kan se jernbanekassen med afvandningsgrøfterne på begge sider og jordvoldene som har skærmet banen samt resterne af snebæltet i form af træer langs den tidligere bane Selve anlægsarbejdet kommer til at foregå over en periode på 3-6 måneder og vil primært foregå i det åbne agerland. Der vil dog i forbindelse med anlæggelse af en adgangsvej over Himmerlandstien samt opstillingen af de to sydligste møller blive behov for at lukke stien periodisk i to til tre dage. Det vil påvirke den rekreative udnyttelse af stien i disse perioder. Hvor væsentlig denne påvirkning bliver, afhænger i høj grad af årstiden for anlægsarbejdet, som ikke er endeligt fastlagt endnu. Figur 8-9 Handicap fiskestien ved Lille Restrup Hovedgård Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 47

48 I anlægsfasen skal der foretages anlægsarbejde meget tæt på den fredede gravhøj og 100 m beskyttelseslinjen der ligger rundt om. Det vil i anlægsfasen påvirke indsigten til gravhøjen fra Rute 13 og Himmerlandsstien. Da anlægsperioden er forholdsvis kort, anses det for at være en mindre påvirkning. En af adgangsvejene vil komme tæt på gravhøjen og overskride beskyttelseslinjen. Det vil formentlig kræve en dispensation fra beskyttelsen. Den nordligste adgangsvej til møllerne fra Lille Restrupvej vil ligge ca. 3-5 meter indenfor åbeskyttelseslinjen på 150 meter (naturbeskyttelseslovens 16) omkring Simested Å. Indenfor åbeskyttelseslinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet. Ændringen af terrænet ved etablering af en grusvej på landbrugsjord er få meter og vurderes at være minimal, men hvis Vesthimmerlands Kommune vurderer det som en væsentlig påvirkning, vil det kræve en dispensation fra naturbeskyttelseslovens Drift Den visuelle påvirkning vil blive vurderet i tre zoner, karakteriseret ved: Nærzonen: Hvor møllerne er dominerende mere eller mindre overalt, med mindre man er tæt på beplantning m.m. Det er ikke kun rotoren der er synlig men også tårnet. Mellemzonen: Vindmøllerne er dominerende i det åbne land. Det vil være rotoren der er mest dominerende. Rotorens orientering er afgørende for om vindmøllen er synlig eller næsten usynlig. Fjernzonen: Her fremstår møllerne ikke dominerende i landskabet, det er primært samspillet med andre vindmøller, som er det afgørende. Landskab og visuelle forhold I den sydøstlige udkant af Aalestrup omkring visualisering på foto 1 vil udsigten ud i det åbne land være domineret af møllerne. Fra denne del af byen er der lidt over 1 km til mølle 1. Den vestlige del af Simested ud mod hovedvej nr. 561 omkring visualisering af foto 2 ligger ca.1 km fra mølle 1. Herfra er møllerne også dominerende, hvis man kigger mod sydvest, da terrænet herfra falder ned mod Simested Å og møllerne står på den sydlige side af åen. Elledningen i forgrunden og de mere markante højspændingsmaster bag møllerne giver samlet set en udsigt, hvor tekniske anlæg dominerer. Lille Restrup Hovedgård ligger lidt under 1 km fra mølle 1, som udgangspunkt vil møllerne være dominerende her, men som visualisering på foto 5 viser, vil møllerne ikke være synlige, når man er tæt på beplantninger og driftsbygningerne. Beboelsesejendommene omkring Agerdiget umiddelbart syd for Aalestrup på den sydlige side af Simested Å ligger ca. 1,5 km fra mølle 4. Udsigten mod øst vil herfra være domineret af udsynet til alle fire møller, som vist på visualisering på foto 11 Rosenparken i Aalestrup ligger ca. 1,5 km fra mølle 3, men som visualiseringen på foto 10 viser, er møllerne her skjult bag den tætte beplantning. Ca. 2 km fra mølle 4 på Rute 13, hovedlandevej nr. 411 i den nordlige retning er vindmøllerne og højspændingsledningerne dominerende i det åbne land (foto 8). De vil være dominerende, da alle med retning mod nord vil se direkte ind mod rotorerne på de to til tre sydligste møller. De to nordligste møller vil til dels være skjult bag beplantning, særligt i sommerhalvåret, hvor der er blade på træerne. De mange vejskilte og færdselstavler i områder vurderes dog at være mere iøjnefaldende og fange bilisternes opmærksomhed. Den østlige del af Fjelsø, som ligger ca. 6 km sydvest for vindmølleområdet, vil mod nordøst have udsigt til møllerne. Men som visualisering på foto 6 viser, vil møllerne her ikke dominere. Der vil være en fjernvirkning, hvor det primært er rotorerne der er synlige og ikke hele møllen. De visuelle gener hænger primært sammen med at Fjelsø ligger sydvest for vindmølleområdet, som er den dominerende vindretning i området, hvilket betyder at rotorerne en stor del af tiden vil være synlige herfra. Det er herfra også muligt at skimte to vindmøller nær Testrup bag beplantningerne samt højspændingstracéet i horisonten. Møllerne ligger ca. 2,7 km fra mølle 1 og således nærmere end 28 gange møllehøjden (3,5 km), hvorfor der skal redegøres for den samlede påvirkning af landskabet, den kumulative effekt. Ingen andre møller ligger nærmere end 3,5 km. Møllerne ved Testrup er for- 48 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

49 holdsvis små (150 kw møller) og ligger så langt fra møllerne i dette projekt, at der ikke er nogen kumulativ visuel forstyrrelse af landskabet syd for Aalestrup, hvor møllerne vil kunne opleves samtidigt. Ca. 4 km nordøst for mølle 1 vest for Torup er udsigten til møllerne ikke dominerende, det vil flere steder ikke være muligt at se møllerne i sommerhalvåret, hvor der er blade på træerne som vist på visualisering på foto 4. Ved Hverrestrup Bakker, som ligger ca. 3,5 km nord for vindmølleområdet vil møllerne være synlige fra udsigtspunktet der vender mod syd og sydvest. På trods af at møllerne er langt væk, bliver møllerne synlige som vist på visualisering på foto 7 på grund af de særlige terrænmæssige forhold, hvor Hverrestrup Bakker ligger ca. 60 m over det omkringliggende landskab. Øvrige tekniske anlæg i denne udsigt er højspændingsledningerne der løber foran møllerne, men gittermasterne er ikke så dominerende og høje som de lyse vindmølletårne. Kulturhistorie Vingeoverslag indenfor 100 m beskyttelseszone omkring gravhøj kan være problematisk. Beskyttelseszonen er tredimensionel, hvilket betyder, at den også går 100 meter op i luftrummet over gravhøjen. Mølle 2 vil hermed forstyrre en del af beskyttelseszonen, som er omkring gravhøjen.adgangsvejen til møllerne ligger uden for beskyttelseszonen. Beskyttelseszonen er en form for landskabsbeskyttelse, som kal sikre landskabsoplevelsen omkring fortidsmindet. Denne oplevelse af fortidsmindet i det åbne landbrugslandskab bliver væsentligt påvirket af mølle 2. Jernbanestien bliver også påvirket af nærheden til mølle 3. Stien vurderes ikke som specielt sårbar, og tages alle 69 km sti i betragtning, vurderes dette ikke som en væsentlig påvirkning, selvom der lokalt kan være en stor påvirkning. Den kulturhistoriske påvirkning af Lille Restrup Hovedgård vurderes ikke som væsentlig, da oplevelsen af de historiske bygninger m.m. foregår i umiddelbar nærhed til driftsbygninger m.m. som skjuler udsigten til møllerne. Rekreative forhold Som beskrevet ovenfor vil der være en påvirkning af Himmerlandsstien. Ved særlige vindforhold, når vinden er i nordvest og sydøst, vil der forekomme vingeoverslag med 5 meter fra mølle 3 over Himmerlandsstien. Det vil i disse perioder være en væsentlig lokal påvirkning af stien. Den permanente adgangsvej kommer til at krydse Himmerlandsstien. Udover de visuelle gener ved en 5 meter bred grusvej vil der være en minimal påvirkning ca. to gange om året, hvor møllerne skal tilses. Lille Restrup Hovedgård vil få udsyn til møllerne, men de vigtigste rekreative områder ligger ned mod åen og væk fra møllerne. Det vurderes derfor ikke at give en negativ påvirkning af den rekreative oplevelse af hovedgården. Adgangsvejen til mølle nr. 2 vil gennemskære 100 m zonen omkring en gravhøj. Til gengæld vil offentligheden få en bedre mulighed for at opleve gravhøjen idet der bliver adgang hertil. De kulturhistoriske forhold vil derudover ikke blive påvirket under forudsætning af, at gravhøjene friholdes i anlægs-, drifts- eller skrotningsfasen Skrotning Når vindmøllerne tages ned, vil fundamenterne og de permanente adgangsveje bliver fjernet i henhold til den til den tid gældende lovgivning, og arealerne går formentlig tilbage til landbrugsdrift. Der vil ikke være irreversible påvirkninger af landskabet eller de rekreative forhold Afværgeforanstaltninger Der skal i anlægsfasen foretages anlægstekniske tiltag for at sikre, at gravhøjene i området bliver beskyttet. De må ikke benyttes til arbejdsarealer, oplag o.lign. Anlægsarbejdet skal om muligt foretages udenfor højsommer og ferier, for at lukningen af Himmerlandsstien forstyrrer så få mennesker som muligt Overvågning Der foreslås ikke iværksat særlig overvågning af hensyn til landskab, kulturhistorie og rekreative forhold. Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 49

50 9 Natur Der er udover data fra feltarbejdet benyttet: Oplysninger fra Vesthimmerlands Kommune Faglige rapporter (DMU mv.) Natura 2000 basisanalyser. Online databaser, herunder naturdata.dk og dofbasen. 9.1 Metode Vurderingerne af naturforhold er gennemført på basis af feltundersøgelser af dyre- og plantelivet i projektområdet gennemført 22. april Feltundersøgelser er udført indenfor perioden 15. april til 15. maj for i videst muligt omfang at registrere eventuelle yngleforekomster af padder omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Vurderingen af fugle er foretaget ud fra feltbesigtigelser d. 12. april og 22. april 2010 og litteraturstudier om fugle i forhold til vindmøller. 9.2 Eksisterende forhold Undersøgelsesområdet domineres af dyrkede marker, men rummer også en række småbiotoper med større naturindhold. Vindmøllerne skal udelukkende opstilles på de dyrkede marker. Den planlagte placering af vindmøllerne og naturlokaliteternes beliggenhed i området generelt fremgår af figur 9-1. Det undersøgte område, der potentielt kan blive påvirket af opstilling, drift og skrotning af vindmøller ses i figur 9-2. Områdets afgrænsning svarer nogenlunde til det areal (kommuneplanrammen), som Vesthimmerlands Kommune har reserveret til etablering af vindmøller i kommuneplanen Undersøgte lokaliteter Alle områder med naturpræg, dvs. 3-områder, skove, større træbeplantninger samt større levende hegn og beskyttede diger, er undersøgt i felten. På undersøgelsesområdet findes 2 arealer af naturtyper beskyttet mod tilstandsændringer efter Naturbeskyttelseslovens 3. De beskyttede naturtyper omfatter vandløb, søer, moser, enge, strandenge, overdrev og heder. Det drejer sig om et vandhul, en mose og et overdrev. Vandhullet På arealet er der et 3-vandhul, lokalitet. Vandhullet ligger på en mark. Vandhullet er ikke ret dybt og domineret af pil og dunhammer. I vandkanten er der dog ret lysåbent, hvor vegetationen er lavere med karakter af hængesæk med typiske plantearter som bukkeblad, dyndpadderok og blærestar. På trods af biotopens placering på en intensiv dyrket mark, fandt vi ved undersøgelsen ca. 10 ægklumper af brune frøer. Det kunne ikke med sikkerhed afgøres, om det drejede sig om butsnudet eller spidssnudet frø. Vandhullet er også potentielt levested for salamandre. Lokaliteten ligger ca. 500 meter fra mølleplaceringerne, og bliver dermed ikke påvirket af projektet. Mosen Mod Himmerlandsstien ligger en 3- mose omkranset af vildtager, lokalitet. Mosen rummer en fattigkærshængesæk med veludviklet mosvegetation i form af tørvemosser (Sphagnum), hvor tre forskellige arter blev identificerede, samt flere arter af bladmosser bl.a. Aulacomnium palustre og Polytrichum commune. Urtevegetationen er også veludviklet med dominans af smalbladet kæruld, engviol samt enkelte tuer af tuekæruld. Dog bærer mosen også præg af forurening med næringsstoffer og er i kanten domineret af mere almindelige, relativt næringskrævende arter som næbstar, lav ranunkel og kærtidsel. Der pløjes tæt til mosen, ifølge ejeren med henblik på anlæg af fodermarker til vildtet. Der er ikke planlagt vindmøller eller anlægsveje umiddelbart i eller ved mosen, som derfor ikke vil blive påvirket af projektet. Overdrevet Ved Simested Å findes et område (lokalitet ), som er registreret som 3-overdrev og kortlagt som surt overdrev (habitatnaturtype 6230). Overdrevet befinder sig i udkanten af undersøgelsesområdet. Lokaliteten er i perioder græsset, hvilket giver plads til lave urter som kornet stenbræk, markfrytle og alm. kongepen. Dog er det også påvirket af den nærliggende mark mod syd. Lokaliteten befinder sig i udkanten af planarealet for vindmøller, og der er ikke planlagt opstilling af vindmøller i umiddelbar nærhed af overdrevet. Skov og krat Langs Himmerlandsstien er der på østsiden en egebevoksning, lokalitet, som er fredskov. Krattet er domineret af yngre plantede ege og bøge. Krattet er hævet i forhold til stien, og den 1,5 m høje skrænt er bevokset med forskellige buske som stikkelsbær, rynket rose og pil. Der 50 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

51 q1 4 q 3 q 2 q Grundkort: Kort & Matrikelstyrelsen. q Forslag til vindmølle placering Montagevej og permanent adgangsvej 3 beskyttet eng 3 beskyttet overdrev km EF-habitatområde 3 beskyttet mose Spredningskorridor Skov Fredskov Fredet område 3 beskyttet hede 3 beskyttet sø 3 beskyttet vandløb Kommunegrænse Figur 9-1 Naturområder omkring vindmølleområdet ved Aalestrup. Møllernes placering er midten af møllesignaturen Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 51

52 52 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport Figur 9-2 Undersøgte lokaliteter syd vest for Aalestrup. Møllernes placering er midten af møllesignaturen q q q q m Undersøgte lokaliteter Areal reserveret for vindmøller q Forslag til vindmølle placering Montagevej og permanent adgangsvej Kommunegrænse Ortofoto: DDO land2008, COWI A/S.

53 blev også observeret skovfirben på skrænten, som er lysåben om foråret. Skoven er begrænset i størrelse og naturværdi, men virker sikkert som levested for firben, refugium for vildt, og muligvis som ledelinje for flagermus. På den modsatte siden af Himmerlandsstien, findes to krat, lokaliteterne og, ingen af dem er fredskov. Det nordligste,, er et tæt krat med en blanding af løv- og nåletræer. Der er kun sparsom bundvegetation. Krattet har ikke megen botanisk værdi, men er nok vigtigt for råvildt, ræv og fugle. Det sydligste krat,, er en plantage af skovfyr. Træerne er plantet tæt, og der findes næsten ingen bundvegetation. Denne tætte beplantning giver sandsynligvis god mulighed for skjul til vildt. Der er ikke planlagt vindmøller i disse arealer, så vindmøllerne er ingen trussel for disse skove og krat. Læhegn Der, hvor den sydligste vindmølle forventes opstillet, står et læhegn, lokalitet. Hegnet er domineret af 3-4 meter høje el og eg blandet med mindre buske og træer som dunet gedeblad, hvid kornel, ahorn, hvidtjørn og bærmispel. Læhegnet er smalt og befinder sig mellem to intensivt dyrkede marker. Læhegnet fortsætter i et nyplantet hegn nordpå. Læhegnet bruges nok af vildtet, men er for isoleret mellem marker til at kunne være en vigtig ledelinje for flagermus. Vindmøllen på den østlige side af læhegnet vurderes derfor ikke, at være nogen betydelig trussel for flagermus. Det kan dog ikke afgøres entydigt uden en besigtigelse i sommermånederne Internationale naturbeskyttelsesområder Habitatområder er udpeget for at beskytte og bevare bestemte naturtyper samt arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområderne er en del af Natura I Danmark findes der 261 habitatområder, der er udpeget for at bevare og beskytte arter og /eller naturtyper. Det nærmeste habitatområde, nr. H30: Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad Bæk, befinder sig ca. 0,5 km nord for anlægget. Af arterne på udpegningsgrundlaget er det kun damflagermus, stor vandsalamander, odder og grøn kølleguldsmed, som kræver nøjere undersøgelse for forekomst og mulig påvirkning fra anlægget. Øvrige arter er alle tilknyttet ferskvand eller meget stedbundne og kommer derfor næppe i nærheden af anlægget. De fire nævnte arter er tillige bilag IV-arter og behandles under afsnittet om disse. Der er ingen EF-fuglebeskyttelsesområder eller Ramsarområder i nærheden af projektområdet. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er F24 Hjarbæk Fjord og Simested Fjord med udpegningsgrundlaget vist i tabel 9-1 og 9-2. De to ynglefugle kræver udstrakte rørog starsumpe eller (kun engsnarre) eng med partier af høj vegetation, som ikke findes nær linjeføringerne. For trækfuglene gælder, at de i begrænset antal forventes at passere gennem Simested å-dal. Kun hvis de skulle skære et hjørne af en slyngning på åen ved Aalestrup kan de komme i konflikt med møllerne. De tre af arterne er andefugle, der normalt vil undgå vindmøller. Den fjerde art blishøne indgår i udpegningsgrundlaget som en F4, hvilket betyder at mere end 1% af den samlede bestand af trækket for fuglearten gæster Hjarbæk og Simested Fjord. Randers Fjord huser ikke så store vigtige bestande af Blishøne, og trækket må derfor gå via Limfjorden. Det vurderes samlet, at der ikke er nogen risiko for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Bilag IV arter Habitatdirektivet stiller ikke kun krav om udpegning af særlige bevaringsområder for naturtyper på bilag I og dyre- og plantearter på bilag II, men også om, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der er nævnt i direktivets Bilag IV. De danske regler fremgår af miljøministeriets Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr 408 af 01/05/2007). Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af dyrearternes yngle- eller rasteområder, forstyrrelse herunder fjernelse af individer af dyrearterne samt forbud mod at ødelægge plantearterne i alle deres livsstadier. Det skal derfor vurderes, om der er Bilag IV-arter, der kan blive skadet på de nævnte måder Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 53

54 af opstilling, drift eller skrotning af vindmøller. Følgende strengt beskyttede arter (Bilag IV-arter) vurderes at kunne forekomme indenfor projektområdet: Sydflagermus Odder Markfirben Stor vandsalamander Løgfrø Spidssnudet frø Grøn kølleguldsmed Flagermus For flagermus er følgende forhold generelt vigtige: Bevarelse af potentielle yngle- og rasteområder (herunder overvintringssteder) såsom ældre træer/ hule træer/træer med løs bark, tætte vildnis med slyngplanter, og hvor grene er vokset næsten sammen. Rastested varierer fra art til art, og visse arter raster i huse og på lofter og overvintrer i kældre, miner og lignende. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 30 Lovns bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådale og Skravad Bæk Naturtyper: Arter: Vadeflade (1140) Enekrat (5130) Lagune (1150) Tørt kalksandsoverdrev (6120) Bugt (1160) Kalkoverdrev (6120) Rev (1170) Surt overdrev (6120) Strandvold med enårige planter (1210) Tidvis våd eng (6120) Strandvold med flerårige planter (1220) Urtebræmme (6120) Kystklit/klippe (1230) Nedbrudt højmose (6120) Enårig strandengsvegetation (1310) Hængesæk (6120) Strandeng (1330) Tørvelavning (6120) Klithede (2140) Kildevæld (6120) Søbred med småurter (3130) Rigkær (6120) Kransnålalge-sø (3140) Bøg på mor (6120) Næringsrig sø (3150) Bøg på muld (6120) Brunvandet sø (3160) Ege-blandskov (6120) Vandløb (3260) Stilkege-krat (6120) Våd hede (4010) Skovbevokset tørvemose (6120) Tør hede (4030) Elle- og askeskov (6120) Kildevæld-vindelsnegl (1013) Stor vandsalamander (1166) Grøn kølleguldsmed (1037) Damflagermus (1318) Stor kærguldsmed (1042) Odder (1355) Bæklamret (1096) Spættet sæl (1365) Flodlampret (1099) Blank seglmos (1393) Stavsild (1103) Gul stenbræk (1528) Tabel 9-1 Naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. H 30. At potentielle fødesøgningsområder friholdes for påvirkning. Disse varierer fra art til art og kan være vandflader, lyskegler, skovbryn og andre steder, hvor der er stor koncentration af insekter. Det skal dog bemærkes, at fødesøgningsområder ikke er omfattet af beskyttelsen efter habitatdirektivets artikel 12. I dette projekt er det desuden af betydning, at flagermus er særlig sårbare overfor vindmøller, hvis disse placeres i flagermusenes jagtområder eller på deres trækruter. Selv om flagermus er 54 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport gode til at undgå kollision med vindmøllevinger, viser en canadisk undersøgelse, at 60 % af vindmølleofre er flagermus. Modsat fugle, dør flagermus ikke kun af egentlig kollision med vindmøllevingerne, men især som følge af trykfald omkring vingernes spidser, som forårsager blødninger i flagermusenes lunger. Desuden tiltrækker vindmøller insekter pga. belysning og varme og dermed også flagermus. Der er endda fundet rester af flagermus i havvindmøller ud for Sveriges kyst. Den bedste afværgeforanstaltning er at sikre sig, at vindmøller ikke bliver etableret i nærheden af jagtområder og ledelinjer for flagermus. I Tyskland har man nogle steder flyttet vindmøller af hensyn til flagermus, andre steder har man stillet krav om, at stoppe vindmøllerne når vinden er svag, da det er under sådanne forhold, at flagermus er mest aktive. Endelig kunne man forestille sig, at vælge en belysning af vindmøllerne, der kun i ringe grad tiltrækker insekter, for at undgå at lokke flagermusene til at jage lige omkring møllerne. Det er kendt, at relativt langbølget lys i de gule-røde område (f. eks fra natriumlamper) kun tiltrækker relativt små mængder insekter, men lys i det ultraviolette-blå område (f. eks. kviksølvlamper eller visse

55 lysstofrør) område tiltrækker mange flere insekter ikke mindst natsværmere, der er vigtige byttedyr for flagermusene. De røde lys som forventes opsat af hensyn til flysikkerheden, vurderes ikke at tiltrække flagermus. I området er registreret sydflagermus. Arten er i Danmark helt knyttet til menneskeskabte levesteder. Den yngler og overvintrer i parcelhuse og bygninger på landet. Arten fouragerer ofte på insekter der tiltrækkes af vejbelysning. Sydflagermus er den hyppigste art af danske flagermus, men mangler dog i det nordligste af Jylland og Sjælland. Den vurderes at have en positiv bestandsudvikling. Sydflagermus observeres ofte i haver og parker, dels på grund af gode jagtmuligheder, og dels fordi artens rasteområder er huse. Den prioriterede art damflagermus, der er omfattet af både bilag II og bilag IV, er opført på udpegningsgrundlaget for det nærliggende habitatområde (H30, se tabel 9-2), men den er ikke registreret nær projektområdet. Det bemærkes, at andre arter af flagermus muligvis kan forekomme i området men på grund af tidspunktet for undersøgelsen har det ikke været muligt at undersøge artssammensætningen. Art på bilag I, artkel 4, stk 1 Art på bilag I, artkel 4, stk 2 Ynglende Træk- eller vintergæst Rørdrum Y F3 Sangsvane T F2, F4 Engsnarre Y F1 Klyde T F4 Hjejle T F6 Taffeland T F4 Troldand T F4 Hvinand T F4 Blishøne T F4 Tabel 9-2 Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F24. Y betyder Ynglefugl, T er træk- og vintergæster, F er kriterier for udpegningen, se nærmere information på under Natura Odderen vil kunne påføres forstyrrelseseffekter fra vindmøller både under anlægs-, og drifts- og skrotningsfasen i tilfælde af, at vindmøllerne er placeret tæt på odderens levested ved vandløbssystemer. Det er dog ikke sandsynligt, at der yngler eller raster oddere i selve vindmølleområdet. Markfirben Markfirben er almindeligt udbredt i det meste af Danmark med undtagelse af dele af Midtjylland, Midt- og Sydsjælland, Langeland, Lolland og Falster. Bestanden af markfirben menes nu at være stabil efter en tilbagegang på ca. 30 % i perioden ca Markfirben lever ikke jævnt fordelt på egnede steder, men derimod i kolonier med mindst 4-6 dyr. Arten lever typisk i områder som skovbryn, diger, markskel, gamle råstofgrave og andre tørre områder med bar jord eller sparsom vegetation, men kan også forekomme på tuer i moser. Der skal også være spredte buske på markfirbenets levesteder; så firbenet kan søge skygge på særligt varme dage. Markfirben er Odder Odderen lever i tilknytning til vådområder. Den findes såvel i stillestående som rindende vand, i både saltvand og ferskvand, i Danmark dog overvejende i ferskvand og ved brakke fjorde. Søer og moser med store rørskove er især velegnede levesteder. Menneskeskabte mortalitetsfaktorer som rusedrukning og trafikdrab udgør den væsentligste trussel. Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 55

56 fremme fra april til september; i resten af perioden er de gået i dvale, typisk i sydvendte skrænter. Hunnerne kommer ud senere end hannerne, og de voksne dyr går i dvale længe inden ungerne. Det er derfor en meget kort periode midt-sidst på sommeren, hvor alle dyr er fremme. Der er ikke i forbindelse med feltarbejdet 2010 lavet undersøgelser af markfirbens forekomst. I følge Håndbog over dyrearter på habitatdirektivets bilag IV findes arten i det mindste nær projektområdet og under feltarbejdet sås mulige om end langtfra optimale levesteder for arten langs Himmerlandsstien (hvor der dog kun blev konstateret skovfirben) og på overdrevet ved Simested Å. Projektet påvirker dog hverken Himmerlandsstien eller overdrevet ved Simested Å, og da adgangsveje og mølleplaceringer på marker i omdrift ikke er egnede levesteder for markfirben vurderes det, at projektet ikke vil berøre egnede yngle-, raste- eller fourageringslokaliteter. Stor vandsalamander Stor vandsalamander er vidt udbredt og temmelig almindelig i det østlige Danmark, hvor den findes i % af vandhullerne, mens den forekommer mere sparsomt vest for israndslinjen. Den kræver rene, fiskefri, solbeskinnede vandhuller og indfinder sig hurtigt i nye vandhuller. Den stiller ikke samme krav til vandhullets omgivelser som spidssnudet frø. Etablering af nye vandhuller begunstiger arten. Stor vandsalamander vil under vandring til og fra ynglevandhullerne og eventuelt under overvintring benytte skovområder. Arten kan vandre forholdsvist langt (flere kilometer) og kan kolonisere nye, velegnede områder. Oftest holder den sig dog indenfor en af- 56 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport stand af få hundrede meter fra ynglevandhullet. Den kan også træffes i kældre og udhuse uden for ynglesæsonen. Stor vandsalamander er i princippet sårbar over for anlæg af vindmøller, som kan udgøre en direkte trussel ved ødelæggelse af yngle-, raste- og overvintringsområder, eller ved gravearbejde under anlægsarbejdet. Dette vil dog ikke være tilfældet her, da der kun sker anlægsarbejde på jord i omdrift. Der er i forbindelse med feltarbejdet i 2010 lavet undersøgelse af vandhullet i det nordøstlige hjørne at arealet med hensyn til egnethed som ynglevandhul for padder. Ifølge Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV findes arten nær projektområdet. Selvom der ikke er fundet egnede ynglevandhuller i nærheden, kan det ikke udelukkes at stor vandsalamander benytter sig af skov og krat som rasteområde. Disse arealer bliver dog ikke direkte berørt af projektet. Løgfrø Løgfrøen er en sjælden art i Danmark, men findes spredt i de fleste landsdele bortset fra Fyn, Bornholm og mange mindre øer. Arten stiller krav om en god vandkvalitet på ynglestederne og fri solindstråling til vandhullet, da den kræver en ret høj vandtemperatur for at kunne fuldføre sin larveudvikling. Ynglestederne har oftest naturligt næringsrigt vand og veludviklet undervandsvegetation. Vande med fisk eller opdræt af ænder er normalt ikke egnede for arten. Den er i højere grad end de fleste andre padder afhængig af, at vandhullerne ikke tørrer for tidligt ud, da forvandlingen først foregår fra noget ind i juli til langt hen i september. Udenfor yngletiden opholder den sig på steder med løs jord som jorddiger, brakmarker, kartoffelmarker, sandede overdrev, råstofgrave, hvor den let kan grave sig ned. Løgfrøen fouragerer næsten udelukkende om natten. Ifølge data fra Vesthimmerlands Kommune har løgfrø været registreret i relativ nærhed af projektområdet. Dog er den præcise placering af fundet ukendt. Det vurderes, at arten ikke vil blive påvirket af projektet, idet der hverken berøres egnede ynglevandhuller eller raste- og fourageringslokaliteter.

57 Spidssnudet frø Spidssnudet frø er udbredt i Danmark og findes i alle landsdele undtagen Bornholm. Den trives bedst, hvor der i umiddelbar nærhed af velegnede ynglevandhuller findes gode raste- og fourageringshabitater i form af moser, enge eller fugtige heder. Spidssnudet frø yngler ligesom andre padder med størst succes i lavvandede fiskefri og rene vandhuller, der skal være lysåbne og gerne må tørre ud efter Sankt Hans i hvert fald nogle år, så de vedbliver at være fiskefrie. I større søer med fisk, kan arten undertiden yngle i mindre omfang i afsnørede, vegetationsfyldte dele, eller hvor rørskov beskytter mod fiskeprædation. Arten er ret almindelig, og nær projektområdet findes ved Simested Å meget gode rastelokaliteter for arten. Det vurderes, at arten ikke vil blive påvirket af projektet, idet der hverken berøres egnede ynglevandhuller eller raste- og fourageringslokaliteter. Grøn kølleguldsmed Grøn kølleguldsmed lever som larve i åer med god vandkvalitet, og de kønsmodne guldsmede holder til tæt ved vandløbet. I perioden (cirka 2 uger) fra guldsmedene forvandles, til de som kønsmodne søger tilbage til åen, strejfer de mere omkring og tager ophold i skovlysninger eller andre steder med sol og læ. Arten findes i Simested Å og dermed nær projektområdet. Guldsmedene kan tænkes at strejfe til projektområdet i modningsperioden mellem forvandling og kønsmodenhed, men det vurderes, at arten ikke vil blive påvirket af projektet i forhold til yngle-, rasteeller fourageringslokaliteter. Fugle Følgende fugle omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I må formodes at passere eller opholde sig omkring opstillingsområdet ved Aalestrup. Rørdrum Pibesvane Sangsvane Bramgås Hvepsevåge Rød glente Havørn Rørhøg Blå kærhøg Fiskeørn Trane Hjejle Tinksmed Isfugl Rødrygget tornskade De større fugle er allerede vurderet i forhold til generelle erfaringer med vindmøller og den aktuelle vindmølleplacering. De vurderes ikke at blive påvirket af vindmølleplaceringen. Bilag I-arter som Hjejle, Tinksmed, Isfugl og Rødrygget Tornskade behøver nærmere omtale. Vadefuglene Tinksmed og især Hjejle ville kunne optræde nær vindmøllerne, men her gælder, at der findes langt mere attraktive fødesøgningssteder inden for få kilometer af vindmøllerne og det er derfor ikke sandsynligt, at disse arter kommer nær møllerne. Isfugl forekommer ved Simested Å. Arten er meget nært knyttet til vand og flyver i meget lav højde over vandløb. Det er derfor meget usandsynligt at den vil kunne komme i konflikt med vindmøllerne. Rødrygget tornskade yngler i åbent land med spredte buske helst overdrev og skovlysninger. Der er ikke oplagte ynglesteder, men den kan eventuelt forekomme i lysåbne arealer ved krattene. Arten er meget stedbunden til sit territorium, når den er ankommet, og risikoen for kollisioner er minimal. Samlet vurderes det, at den foreslåede vindmølle placering ikke vil have negativ betydning for fugle omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I Fugle og vindmøller generelt Fugle påvirkes på forskellige måder af opstilling og drift af vindmøller herunder: Kollision og barriereeffekt Forstyrrelse og tab af levested Fugle flyver i meget varierende højde, men flere arter flyver i hvert fald i perioder i rotorhøjde og er derfor i fare for at kollidere med møllevingerne. Generelt gælder, at mindre spurvefugle uden for træktiden normalt vil flyve under rotorhøjden, mens de i træktiden flyver meget højere og flere arter desuden om natten. Jo større fuglene er, des højere vil de generelt flyve. Krager, duer ænder mm flyver højt nok til at kunne kollidere med møllevinger (men også ofte over rotorhøjde). Det der afgør risikoen for kollisioner er derfor fuglenes evne til at undgå kollisioner og deres foretrukne flyveveje. Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 57

58 Art eller naturtype Anlægsfasen Driftsfasen Skrotningsfasen Kortlagte habitatnaturtyper (6230 og 7140 henholdsvis surt overdrev og hængesæk) i habitatområde H30 Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt 3-naturtyper Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Flagermus Ingen effekt Lejlighedsvise døde individer, eventuelt større effekt af næstsydligste mølle Odder Støj kan i alle faser være forstyrrende, men på grund af afstanden til Simested Å må effekten anses for helt ubetydelig Støj kan i alle faser være forstyrrende, men på grund af afstanden til Simested Å må effekten anses for helt ubetydelig Ingen effekt Markfirben Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Stor vandsalamander Løgfrø Spidssnudet frø Der er en (lille) risiko for tab af vandrende individer Der er en (lille) risiko for tab af vandrende individer Der er en (lille) risiko for tab af vandrende individer Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Grøn kølleguldsmed Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Fugle generelt Ingen effekt. Evt. kortvarig forstyrrelse, hvor lokale fugle flytter sig lidt væk fra anlægsområdet Sjældent tab af fugle ved kollision. Ligger ikke på vigtige trækruter eller i vigtige fugleområder. Støj kan i alle faser være forstyrrende, men på grund af afstanden til Simested Å må effekten anses for helt ubetydelig Der er en (lille) risiko for tab af vandrende individer Der er en (lille) risiko for tab af vandrende individer Der er en (lille) risiko for tab af vandrende individer Ingen effekt Tabel 9-3 Opsummering af mulige påvirkninger af naturtyper og arter Fugle bliver regelmæssigt dræbt af møllevinger, men en omfattende undersøgelse af havfugles adfærd i forhold til en større havvindmøllepark på Horns Rev viste, at flere arter effektivt (især om dagen) undgik at flyve ind imellem vindmøllerne (om natten er reaktionsafstanden noget kortere). Arter som sølvmåge og skarv var upåvirkede og fløj rundt mellem møllerne. I en sammenfatning af erfaringer fra fugleundersøgelserne ved vindmølleparkerne ved Horns Rev og ved Nysted skriver Energistyrelsen (2006), at risikoen for kollisioner med vindmøllerne er meget lav. Ud af edderfugle, der passerer Nysted hvert efterår var den beregnede kollisionsrate 0,02 % (45 fugle). Denne lave rate blev underbygget af det forhold, at ingen 58 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport edderfuglekollisioner blev registreret af det infrarøde overvågningsudstyr. Når mange fugle prøver at undgå at flyve tæt på vindmøllerne, betyder det også at en række vindmøller kan komme til at virke som en barriere. Det er et særligt problem, hvis mølleparken ligger på en trækrute med begrænset mulighed for at søge uden om møllerne (f.eks. på et næs eller en odde). Fuglene flyver målrettet gennem landskabet, ikke kun i træktiden. Mange arter flyver også dagligt mellem rasteog fødesøgningsområder. Det daglige småtræk udgør en betydeligt større risiko for kollisioner end fuglenes egentlige træk, fordi fuglene kan passere den samme vindmøllepark flere hundrede gange frem for én eller to gange om året (nogle fugle følger ikke helt de samme trækruter forår og efterår). Derudover følger fuglene markante landskabselementer som ådale, større naturområder mm. under trækket. Fødesøgningsområder, der kan have særlig betydning i forhold til vindmøller, er enge samt marker med vinterdækkende afgrøder som græs, kløver og navnlig vinterraps, der er meget populære blandt de store vandfugle som svaner og gæs. Desuden tiltrækker større vanddækkede arealer flere af de større fuglearter, der er særligt udsatte for kollisionsrisiko Rødlistede arter Der blev ikke under feltarbejdet konstateret rødlistede arter. Der er heller

59 ikke andre registrerede forekomster af sådanne inden for området. Det er dog sandsynligt, at enkelte rødlistearter findes (f.eks. hare), men meget usandsynligt, at de i så fald påvirkes negativt af projektet. 9.3 Vurdering af virkninger Anlæg, drift og sluttelig skrotning af vindmøller kan potentielt skade beskyttede arter eller naturtyper. I det følgende gennemgås mulige skadevirkninger som følge af det aktuelle projekt Anlægsfasen Da møllerne udelukkende opstilles på agerjord i omdrift, berøres ingen beskyttede naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, ligesom ingen yngle- og rastelokaliteter for arter omfattet af bilag IV ødelægges. Der kan i meget begrænset omfang ske tab af padder omfattet af bilag IV som følge af arbejdskørsel, men derudover forudses ingen effekter Driftsfasen I driftsfasen er der en begrænset risiko for at fugle og flagermus kan kollidere med møllevingerne. Dette vurderes dog ikke at have væsentlig betydning for bestandene. Vindmøller i drift udsender støj, og rotorens bevægelse er især under særlige lysforhold meget synlig. Begge forhold kan påvirke fugle i møllernes nærhed, og det vil ofte anbefales, at der ikke opstilles vindmøller i umiddelbar nærhed af vigtige ynglepladser for fugle eller vigtige fødesøgningslokaliteter. Hvis vindmøllerne står på vigtige levesteder for fugle, betyder undvigelsen en indskrænkning i arealet af levested for disse arter. Dette er dog ikke tilfældet ved dette projekt. Den aktuelle placering ved Aalestrup sker i marker i omdrift med meget begrænset værdi som levested for fugle. Attraktive områder for fugle i nærheden af vindmølleområdet omfatter engarealer omkring Simested Å og mindre skove ved Lille Restrup Hovedgård, Båndruplund og langs Himmerlandstien. Ved besigtigelse d. 12. april 2010 havde ingen af markerne vinterafgrøder, som kunne være attraktive for f.eks. vandfugle. Det er derfor først og fremmest engene omkring Simested Å, der er interessante for lokale vandfugle. Risikoen for kollisioner mellem fugle og vindmøller ved Aalestrup må anses for at være meget lille og mindre end ved mange af de eksisterende vindmølleplaceringer andre steder i landet. De foreslåede mølleplaceringer ligger ikke på en vigtig trækrute eller lignende og vil derfor heller ikke have nogen mærkbar barriereeffekt. Det vurderes, at forstyrrelsen af lokale fugle vil være meget begrænset, da der ikke er vigtige fuglelokaliteter i området. Der er kun få mulige ledelinjer for flagermus i projektområdet. Tre af de planlagte fire møller (de to nordlige og den sydligste) befinder sig fjernt fra mulige ledelinjer og giver næppe anledning til problemer. Det skal dog bemærkes, at lejlighedsvise tab af flagermus kan forekomme ved næsten enhver placering af vindmøller. Mølle 3 kan tænkes at være mere problematisk, da den befinder sig tæt på mulige fourageringsområder for flagermus langs Himmerlandsstien. Området kan også tænkes at fungere som flyverute, men er næppe af den helt store betydning som sådan, da den synes at ende blindt mod syd. De nærmeste spredningsveje for dyrene findes langs Simested Å, hvor der er et lille overlap på få meter mellem anlægsvejen og spredningsvejene. Det må forventes, at dyrene først og fremmest anvender selve ådalen som spredningsvej, og den vil ikke blive påvirket af projektet Skrotningsfasen Effekter i skrotningsfasen forudses, at være ligeså begrænsede som og identiske med effekterne i anlægsfasen Samlet vurdering af virkninger I nedenstående tabel 9-3 er der lavet en samlet vurdering af påvirkningen af naturtyper og arter i henholdsvis anlægsfasen, driftsfasen og skrotningsfasen Mulige afværgeforanstaltninger Omfanget af døde padder i anlægsog skrotningsfase forventes at være lavt, og opsætning af paddehegn skønnes unødvendig. Hvis man ønsker at begrænse risikoen yderligere fra det forventede lave niveau, kan man stille vilkår, om at arbejdskørsel i forbindelse med anlægsarbejdet og nedtagningen ikke finder sted efter solnedgang i hvert fald i marts-april, hvor dyrene vandrer til ynglevandhullerne Overvågning Der skønnes ikke behov for systematisk overvågning. Evt. dræbte flagermus og fugle kan dog registreres i forbindelse med servicering af møllerne. Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 59

60 10 Vandmiljø Vandmiljøet omfatter overfladevand som vandløb og søer, grundvand og vådområder på lavbund Metode Der er foretaget en generel beskrivelse af vandmiljøet og en mulig direkte og indirekte påvirkning fra projektområdet. Dyrelivet tilknyttet vandløb og vandhuller er beskrevet i afsnit Eksisterende forhold På figur 10-1 ses målsætningerne for overfladevand og grundvand. Nærmeste vandløb er Simested Å, der ligger knap 200 meter nord for den nordligste mølle. Vandløbet har en B2 målsætning (opvækst- og opholdsvand for ørred og andre laksefisk), hvilket kræver en god vandkvalitet og gode fysiske forhold. Målsætningen fra regionplan 2005 for Viborg Amt er gældende som landsplandirektiv, indtil den erstattes af den statslige vandplan for Limfjorden. Ca. 1½ km syd for vindmølleområdet findes et vandløb med en B1 målsætning (gydeområde for ørred og andre laksefisk). Der ligger ingen søer indenfor planområdet i kommuneplanen men et vandhul omfattet af naturbeskyttelsesloven, som er nærmere beskrevet i afsnit 9. Planområdet ligger ovenpå et grundvandsmagasin med drikkevandsinteresser og knap 2 km fra et større område med særlige drikkevandsinteresser (OSD område), hvor der er særlige skrappe krav i forhold til anlægsprojekter, der kan forurene drikkevandet Vurdering af virkninger I forbindelse med støbning af fundament til vindmøller kan det være nødvendigt at sænke grundstanden lokalt i anlægsperioden. Det gælder dog først og fremmest i lavbundsarealer, hvor grundvandet står højt, men det er ikke tilfældet i dette projekt. Møllerne placeres på højbundsjord. Der skal således ikke ske oppumpning af grundvand eller afledning til vandløb. I forbindelse med anlægsfasen og i driftsfasen under normale forhold vil der ikke være en påvirkning af hverken overfladevand eller grundvand. Under drift kan der ske uheld i forbindelse med sprængte olie eller hydraulikslanger og rør samt ødelagte pakninger osv. Møllerne er dog sådan indrettet, at det sikres at eventuelle olielækager opsamles i møllen, så der ikke sker forurening af grundvandet. Eventuel spild af hydraulikolie, der ikke opsamles i møllen, informeres der om via det elektroniske overvågningssystem. Herefter afgraves det forurenede jord, så det ikke siver til grundvandet. Endvidere er der risiko for uheld i forbindelse med servicering af møllen, hvor der kan spildes smøre og kølemidler. I denne sammenhæng er det afgørende, at have rutiner for servicering samt sikre, at servicekøretøjer er udstyret med det nødvendige udstyr til opsamling af eventuelle spild i det tilfælde, der måtte ske uheld. Der kan også ske uheld i forbindelse med kabelskader. Der anvendes et oliefrit kabel for at forebygge risiko for eventuel forurening. I forbindelse med skrotning bør afviklingsplanen indeholde vilkår om sikring mod tab af væsker, der kan forurene jord og grundvand Afværgeforanstaltninger Ingen yderligere behov Overvågning Ingen behov 60 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

61 q1 4 q 3 q 2 q Grundkort: Kort & Matrikelstyrelsen. q Forslag til vindmølle placering Montagevej og permanent adgangsvej Vandløbsmålsætning: Særligt værdifuldt vandløb (A) Gydevandløb for ørreder og andre laksefisk (B1) Vandløb for ørreder og andre laksefisk (B2) Område med særlige drikkevandsinteresser Område med drikkevandsinteresser Kommunegrænse Figur 10-1 Oversigtskort over målsat overfladevand og grundvand. Møllernes placering er midten af møllesignaturen 1 km Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 61

62 11 Støj Støj fra vindmøller opstår ved drift af møllens gear og generator samt fra vingernes bevægelse gennem luften. Støjniveauet afhænger af afstanden til vindmøllerne og af klimatiske forhold som vindretning og -hastighed, temperatur, lufttryk og -fugtighed samt af de tekniske forhold ved vindmøllen. Støjen fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, men med høje vindhastigheder over 8 m/s vil baggrundsstøjen overdøve vindmøllestøjen. Der er fastsat støjgrænser for vindhastighederne 6 og 8 m/s. Støj vil kunne forekomme i anlægsfasen under transport af byggematerialer og anlægsarbejderne i forbindelse med opstilling af vindmøllerne Metode Der er gennemført en vurdering af støjpåvirkningen i driftsfasen ved beboelser, udendørs opholdsarealer og rekreative områder. Støjbelastningen i driftsfasen er beregnet ud fra de i Miljøministeriets Bekendtgørelse om støj fra vindmøller foreskrevne tilfælde og holdt op imod de heri forskrevne krav. Beregninger er udført i WindPro Eksisterende forhold Øst for projektområdet ligger Rute 13, hvor trafikken i 2009 var køretøjer pr. døgn. Med en trafik i denne størrelsesorden vurderes det, at støjen langs vejen i afstande ud til ca. 40 m vil overstige 55 db(a) angivet som døgnækvivalent støjniveau. 55 db(a) er den vejledende grænseværdi for trafikstøj. Der er ingen eksisterende vindmøller i umiddelbar nærhed af projektområdet. De nærmeste er to små møller på 150 kw nord for Aalestrup, og ud over trafikstøj vurderes området ikke at være belastet af andre væsentlige støjkilder Vurdering af virkninger Anlæg I anlægsfasen vil støjbelastningen komme fra tung trafik, gravning, betonstøbning og kraner. Belastningen af de nærmeste boliger afhænger af afstanden til møllerne, placering af montageveje og anlægsperiodens længde. Det forventes ikke, at der skal pælefunderes. Anlægsperiodens længde vil være 3-6 måneder. Før vindmøllerne kan opstilles, skal der etableres montageveje. I projektet etableres montageveje i samme trace som de fremtidige permanente adgangsveje til vindmøllerne. Adgangsvejene er beskrevet i kapitel 4 Teknisk beskrivelse af anlægget. Adgangsvejen etableres, så der bliver mindst 300 m til nærmeste bolig. Den nabobeboelse, der ligger nærmest vindmøllerne, er H, hvor afstanden til mølle 3 er 568 m og afstanden til mølle Nabobeboelser i det åbne land (1) Områder til støjfølsom arealanvendelse (2) Vindhastighed 8 m/s 4 er 516 m. H er samtidig den bolig, der ligger tættest på adgangsvejene. Med en støjbelastning på ca. 40 db(a) i afstanden 300 m fra en typisk entreprenørmaskine vurderes støjen fra anlægsarbejderne ikke at give anledning til gener for nærliggende boliger. Den vejledende støjgrænse for boliger i landzone er 55 db(a) for støj fra virksomheder. Normalt anvendes lempeligere støjkrav for anlægsarbejder pga. den relative korte varighed Drift De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14/ om støj fra vindmøller. Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen ikke overstige følgende grænseværdier: 1 Nabobeboelser i det åbne land er al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse. Grænseværdien gælder i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelser i det åbne land. 2 Områder til støjfølsom arealanvendelse er områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller rekreative områder. Vindhastighed 6 m/s 44 db(a) 42 db(a) 39 db(a) 37 db(a) 62 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

63 Støjens genevirkning afhænger ikke alene af det målte eller beregnede støjniveau. Hvis en vindmølle udsender en tydelig hørbar tone rentone, vil det være mere generende. Hvis der måles rentoner fra en vindmølle, skal støjberegningen tillægges yderligere 5 db(a). Der må ikke være rentoner fra en ny vindmølle, men de kan evt. opstå senere, når møllen bliver ældre. De beregnede støjniveauer kan ses på figur 11-1 og Beregningerne er udført efter retningslinjerne i støjbekendtgørelsen og udført i programmet WindPRO version Beregningerne er udført for 4 vindmøller af typen Vestas V90. Kildestyrken (lydeffektniveauet LwA i db) for hver vindmølle er Forskellen på kildestyrken for mølle nr. 2 ved 8 m/s skyldes, at de 4 møller ikke kører i samme støjmodus. Mølle nr. 1, 3 og 4 kører i modus 1, dvs de er støjbegrænsede af hensyn til overholdelse af støjgrænser, mens mølle nr. 2 kører i modus 0 uden støjbegrænsning. Støjbegrænsningen medfører en mindre reduktion af energiproduktionen. De beregnede støjniveauer ligger alle under grænseværdierne både ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s, og kravene i bekendtgørelsen er overholdt ved samtlige naboer. De højeste støjniveauer er beregnet ved H og F. H er et fritliggende enfamiliehus på adressen 183 og F er en landbrugsejendom på adressen Gl. Aalborgvej 11. Ved disse Mølle nr Vindhastighed 6 m/s 104,2 104,2 104,2 104,2 Vindhastighed 8/ms 105,9 107,1 105,9 105,9 2 boliger ligger støjniveauerne mindre end 1 db(a) under grænseværdierne. også af andre støjende anlæg i området, herunder andre vindmøller og trafik. Lavfrekvent støj og infralyd Støj fra vindmøller omfatter til en vis grad også lavfrekvent støj og infralyd. Grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd er fastsat i Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997 om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer. Der er ingen møller i umiddelbar nærhed af projektområdet. De nærmeste møller ligger ved Testrup, ca. 2,7 km fra mølle 1 og således nærmere end 28 gange møllehøjden (3,5 km), hvorfor der skal redegøres for den samlede påvirkning af landskabet, den kumulative Lavfrekvent støj er dybe lyde med lav frekvens under 160 Hertz (antal svingninger pr. sekund). Der er gennemført undersøgelser af lavfrekvent støj fra vindmøller, og ingen af disse undersøgelser tyder på, at der er særlige problemer med lavfrekvent støj fra vindmøller. Miljøstyrelsen vurderer, at vindmøller, effekt. Ingen andre møller lig- ger nærmere end 3,5 km. De to møller ved Testrup er forholdsvis små (150 kw møller) og ligger så langt fra møllerne i dette projekt. Møllene vil ikke kunne høres samtidig og der er ingen kumulativ støjpåvirkning med andre møller i området. der overholder grænserne for almindelig støj, ikke giver højere lavfrekvent støj end den anbefalede grænse på 20 db. Boligerne ved D, F, H og I ligger relativt tæt på Rute 13 og der vil forekomme en væsentlig støjbelastning fra vejen. F og H er samtidig de boliger, Infralyd er den dybeste del af lavfrekvensområder med lyde i en frekvens, hvor det beregnede støjniveau fra vindmøllerne er højest. der er lavere end 20 Hertz. Miljøstyrelsen anbefaler en grænseværdi der er 10 db lavere end høretærsklen. Moderne vindmøller udsender ikke infralyd af betydning for omgivelserne, da Karakteren og niveauet af støjen fra vej og møller er dog væsentlig forskellig og genemæssigt reguleres de to støjtyper af forskellige støjgrænser. den er meget svagere end Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdi. For de øvrige boliger, der bliver berørt af vindmøllestøjen, vurderes der ikke Kumulative virkninger at være andre betydende støjkilder. Genevirkningen af den fremtidige støjbelastning i området afhænger ikke kun af støjen fra vindmøllerne, men Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 63

64 DECIBEL - Kort 6,0 m/s Beregning: 4 x V90-80m nav støj/skygge optimeret Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernesvej 10 DK-9220 Aalborg Ø Per Nielsen, pn@emd.dk Beregnet: :05/ m Kort: Kort _6320_ _500, Udskriftsmålestok 1:40.000, Kortcentrum UTM ED50 Område: 32 Øst: Nord: Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 6,0 m/s Ny mølle Støjfølsomt område Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt 32,0 db(a) 37,0 db(a) 42,0 db(a) 47,0 db(a) 52,0 db(a) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk Figur 11-1 Beregnede støjniveauer ved vindhastighed på 6 m/s 64 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

65 DECIBEL - Kort 8,0 m/s Beregning: 4 x V90-80m nav støj/skygge optimeret Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernesvej 10 DK-9220 Aalborg Ø Per Nielsen, pn@emd.dk Beregnet: :05/ m Kort: Kort _6320_ _500, Udskriftsmålestok 1:40.000, Kortcentrum UTM ED50 Område: 32 Øst: Nord: Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 8,0 m/s Ny mølle Støjfølsomt område Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt 34,0 db(a) 39,0 db(a) 44,0 db(a) 49,0 db(a) 54,0 db(a) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk Figur 11-2 Beregnede støjniveauer ved vindhastighed på 8 m/s Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 65

66 Skrotning Når vindmøllerne tages ud af drift, skal de fjernes og den tidligere tilstand i området skal genoprettes. Nedtagning og bortskaffelse skal ske efter en afviklingsplan godkendt af Energistyrelsen. De fremtidige krav til nedtagningen er ikke kendt, men belastningen i forbindelse med nedtagning af vindmøllerne vil som for anlægsfasen afhænge af afstanden til møllerne og adgangsveje samt nedtagningsperiodens længde Afværgeforanstaltninger Anlægs- og nedtagningsfasen Midlertidige aktiviteter, herunder støveller støjfrembringende bygge- og anlægsarbejder skal anmeldes til Byrådet, før aktiviteterne igangsættes. Anmeldelsen skal redegøre for driftsperiodens længde og de foranstaltninger, som den ansvarlige har foretaget eller agter at foretage for at forebygge eller afhjælpe forurening eller gener for omgivelserne, herunder driftstidens fordeling på dag-, aften- og nattetimer. På baggrund af anmeldelsen kan Byrådet fastsætte vilkår for aktiviteterne. Nabo A Boligområde i Aalestrup, lokalplan 103 Beregnet støjniveau db(a) Grænseværdi db(a) 8 m/s 6 m/s 8 m/s 6 m/s 38,1 35, B Bolig i det åbne land 39,1 36, C Ejer 41,3 39,1 D Bolig i det åbne land 39,5 37, E Bolig i det åbne land 41,2 38, F Bolig i det åbne land 43,7 41, G Bolig i det åbne land 41,0 38, H Bolig i det åbne land , I Bolig i det åbne land 42,1 40, J Ejer 42,2 40,2 K Bolig i det åbne land 39,9 37, L Bolig i det åbne land 37,2 35, M Bolig i det åbne land 33,6 31, N Bolig i det åbne land 35,5 33, O Bolig i det åbne land 34,4 32, P Bolig i det åbne land 40,2 37, Tabel 11-1 Oversigt over beregnede støjnivauer Anvendelse Beboelsesrum, herunder børneinstitutioner og lign. Tabel 11-2 Grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd Lavfrekvent støj A-vægtet lydtryksniveau ( Hz), db Infralyd G-vægtet infralydniveau, db Aften/nat kl Dag kl Driftfasen Bliver det efter møllernes opstilling konstateret, at de alligevel ikke overholder de fastsatte støjkrav, kan støjen dæmpes ved at regulere møllerne. Når vindmøllerne bliver ældre, kan der opstå rentoner fra møllens gear og lejer, som skal udbedres Overvågning Anlægs- og nedtagningsfasen Evt. overvågning af støj i anlægsfasen kan fastsættes af Byrådet i forbindelse med anmeldelse af anlægsarbejderne. Driftsfasen Byrådet kan efter reglerne i bekendtgørelse om støj fra vindmøller kræve, at ejeren af en vindmølle for egen regning udfører støjmålinger. Støjmålinger kan kræves når: 1. en anmeldt mølle sættes i drift 2. i forbindelse med almindeligt tilsyn efter loven, dog højst en gang årligt eller 3. i forbindelse med behandlingen af naboklager over støj, når Byrådet anser dette for nødvendigt. 66 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

67 12 Lys, skygger og blink En vindmølle kaster skygge når solen skinner. I blæsevejr med solskin vil et areal i omgivelserne blive ramt af roterende skygger fra vingerne. Generne fra skyggekast opstår ved hurtige skift mellem direkte lys og korte glimt af skygge fra vingerne. Gener fra vindmøller som følge af skyggekast fra vingerne afhænger af de meteorologiske forhold, for så vidt angår sol og vind. Derudover afhænger generne af antallet af møller i en gruppe og deres placering i forhold til nabobeboelserne samt af de topografiske forhold og møllernes rotordiameter. Vindmøllernes refleksion af sollys især fra møllevingerne kan under særlige vejrforhold være til gene for naboer til vindmøller. Reflekser opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Vindmøllevingerne skal have en glat overflade for at producere optimalt og for at afvise snavs. Den glatte overflade kan give refleksioner. Det skal derfor tilstræbes, at glansen på vingerne bliver så lav som mulig Metode Skyggekast Miljøministeriets vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at det ved planlægningen sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid efter WindPRO, Shadow-programmet eller et tilsvarende program. EMD A/S har på vegne af Eurowind Energy A/S gennemført beregninger i WindPRO shadow, version Generne vurderes ligesom støjgener i forhold til både beboelse, udendørs opholdsarealer og rekreative områder. Reflekser I forbindelse med typegodkendelse af vindmøller skal vindmøllevingernes refleksforhold angives, og vingerne vil normalt være overfladebehandlet for at opnå et lavt glanstal. Omfanget af refleksgener vurderes ud fra vindmøllevingernes glanstal Eksisterende forhold Det vurderes ikke, at der er andre kilder til skygge og reflektionsgener i området Vurdering af virkninger Anlæg Skygge- og refleksgener opstår når møllerne er i drift. Der er ikke gener i anlægsfasen Drift Skyggekast fra møllevinger Skyggekast er beregnet som reel skyggetid, hvor påvirkningen ved skyggekast opgøres som det samlede årlige antal timer en nabo udsættes for skyggekast og vil variere med de vejrmæssige årstidsvariationer. Beregningerne er udført ud fra den forventede normalfordeling af møllernes driftstimer og solskinstimer i løbet af året. Solskinssandsynligheden, der er den andel af tiden fra solopgang til solnedgang for solen skinner er vist i tabel De beregnede skyggetimer pr. år er vist i figur Vurdering Der er ikke fastsat danske grænseværdier for generne fra skyggekast, men i Miljøministeriets vejledning nr om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefales det, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid efter WindPRO Shadow programmet eller et tilsvarende program. I Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune er der fastsat retningslinjer for vindmøller, herunder at Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 0,13 0,22 0,32 0,40 0,42 0,46 0,42 0,49 0,39 0,29 0,18 0,10 Tabel 12-1 Andel af tiden med solskin, fordelt over året Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 67

68 SHADOW - Kort Beregning: 4 x V90, 80m nav støj/skygge optimeret Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernesvej 10 DK-9220 Aalborg Ø Per Nielsen, pn@emd.dk Beregnet: :02/ m Kort: Kort _6320_ _500, Udskriftsmålestok 1:20.000, Kortcentrum UTM ED50 Område: 32 Øst: Nord: Ny mølle Skyggemodtager Isolinier viser skygge i Timer per år, reelt tilfælde WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 68 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport Figur 12-1 Beregnede skyggetimer pr. år

69 vindmøller skal overholde den vejledende grænse for skyggekast. Beregningerne viser, at grænsen på 10 timer pr. år kun overskrides et sted ved ejendom J, som er tilhører en lodsejers private bolig, der medvirker til rejsning af møllerne. Der gælder ikke de samme grænseværdier for ejer af en mølle. For de øvrige naboer findes de højeste værdier øst for vindmøllerne, hvor der ved E, F og H er beregnet skyggetimer mellem 9 og 10 timer pr. år. Lysafmærkning Vindmøller med en totalhøjde fra 100 m indtil 150 meter skal afmærkes i det omfang Statens Luftfartsvæsen finder det påkrævet. Statens Luftfartvæsen har oplyst, at der for vindmøller højere end 100 m men lavere end 150 m som hovedregel kan forventes krav om markering med lavintensivt, fast, rødt lys, der er aktiveret konstant. Statens Luftfartsvæsen har ikke taget stilling til, om det konkrete vindmølleprojekt kræver yderligere afmærkning. Det vurderes, at afmærkning med lavintensivt, rødt lys ikke vil være væsentligt generende. Genevirkning fra evt. yderligere afmærkning kan ikke vurderes. Refleksioner Vindmøllernes refleksion af sollys især fra møllevingerne er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være til gene for naboer til vindmøller. Refleksioner opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Den glatte overflade på møllevingerne kan give refleksioner. Det skal derfor tilstræbes, at glansen på vingerne bliver så lav som mulig. Glanstal er et udtryk for, i hvilken grad en overflade reflekterer lys. En mat overflade betegnes med et lavt glanstal og en blank overflade med et højt glanstal. Normalt regnes et glanstal på under 30 tilstrækkeligt lavt til at reflekser fra vindmøller ikke anses for et problem. Vestas vindmøllerne har et glanstal på mindre end 20. Det vurderes derfor, at refleksioner fra vindmøllerne ikke vil medføre væsentlige gener ved naboerne Skrotning Skygge- og refleksgener opstår når møllerne er i drift. Der vil ikke være skygge- og refleksgener ved nedtagning af møllerne Afværgeforanstaltninger Hvis skyggekast fra vindmøller giver gener, der er uacceptabelt høje, kan der installeres overvågning, som gør det muligt at afbryde driften på de møller som forårsager generne. Da antallet af skyggetimer, bortset fra ved ejerens ejendom, ligger under 10 timer/år i reel skyggetid, vurderes der ikke at være behov for afværgeforanstaltninger. Nabo Skyggetimer pr. år A 3:04 B 2:37 C ejer 1:57 D 3:09 E 9:46 F 9:21 G 6:46 H 9:26 I 0:00 J ejer 17:20 K 2:39 L 7:45 M 1:34 N 2:08 O 1:28 P 4:34 Tabel 12-2 Oversigt over beregnede skyggetimer pr. år i reel skyggetid Med et glanstal på under 20 er møllevingerne overflade behandlet, så reflekser begrænses mest muligt. Der vurderes ikke at være behov for yderligere afværgeforanstaltninger Overvågning Der er ikke behov for overvågning af vindmøllernes skyggekast og refleksioner. Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 69

70 13 Luftforurening og klima I dette afsnit vurderes kumulative effekter af projektet f.eks. i forhold til klimaændring og luftkvalitet Metode Energiproduktion Der er udført forskellige beregninger for den forventede energiproduktion fra vindmøllerne i Aalestrup. Beregning erne viser, at møllerne på årsbasis vil være i stand til at producere lidt under MWh. Produktionen vil være meget afhængig af de givne vindforhold, møllernes højde og størrelse samt deres præcise placering på arealet. Energiproduktionen er beregnet af EMD ved hjælp af et simuleringsprogram WindPRO, der tager hensyn til disse forhold. Beregningerne er udført for en højde på 50 meter over terræn, vindenergi på 2,266 kwh/m 2, middelhastighed på 6,0 m/s samt en ækvivalent ruhed på 2,1. Det gennemsnitlige elforbrug pr. år for et parcel hus uden el-opvarmning er lige under kwh i henhold til Dansk elforsynings statistik for 2008, dvs. vindmøllerne kan dække el-forbruget i ca boliger. Det er ikke muligt entydigt at fastsætte hvilken elproduktion nye vindmøller vil erstatte, da det vil variere afhængig af tilgængelighed og markedsprisen for elproduktionen fra de forskellige øvrige producenter og brændselstyper. Det fremgår af Energistyrelsens tal, at der siden 1994 har været en tendens til en nedgang i kul og olie baseret energiproduktion til fordel for energi produceret ved hjælp af vedvarende kilder dvs. vand, vind, sol og biomasse. I Energistyrelsens nyeste fremskrivninger forudsiges en forsat nedgang i forbruget af kul, olie og naturgas til el- og fjernvarme produktion. Herudover synes kondensproduktionen til en vis grad at være modsat rettet el-produktionen fra vindmøller. Det vil sige, når elproduktionen på vindmøller stiger, så falder el-produktionen fra de kondensbaserede værker og vice versa. På det grundlag vurderes det i forhold til CO 2 -udledning, at el-produktionen på møllerne vil erstatte en tilsvarende el-produktion produceret via den marginale danske kondensproduktion. Luftkvalitet Partikler (PM) dannes ved forbrænding og giver anledning til alvorlige sundhedseffekter. Det gælder både langtidseffekter som cancer og hjertekar-sygdomme og akutte effekter, som f.eks. allergi eller irritation af øjne, næse eller hals. Vindmølleenergi kan bidrage til at nedbringe udslippet af partikler. Mange undersøgelser tyder på at de ultrafine partikler, er de mest skadelige dels i kraft af deres størrelse dels fordi de har en række andre egenskaber, som menes at have betydning for skadevirkningen, f.eks. kemisk sammensætning, fysiske egenskaber, overfladeegenskaber etc. Der er fastsat grænseværdier for, hvor meget PM 10 og PM 2,5 der må være i luften. Kvælstofoxider (NO X ) dannes ved forbrænding og er en blanding af kvælstofoxider, som hovedsageligt består af NO men også NO 2. NO 2 er sundhedsskadeligt, og der er fastsat grænseværdier for det, mens der ikke findes grænseværdier for NO alene. Imidlertid sker der i atmosfæren en kemisk omdannelse, hvorved NO hurtigt omdannes til NO 2 ved reaktion med ozon Mængden af NO 2 i luften vil således være afhængig af tilstedeværelsen af ozon i luften. NO 2 kan ved kemisk omdannelse i atmosfæren dels danne salpetersyre (HNO 3 ) dels nitrat (NO 3 ), hvilke begge kan medvirke til kvælstofbelastning ved afsætning på land og vand. Svovldioxid (SO 2 ) dannes ligeledes ved afbrænding af fossilt brændstof. Mængden vil afhænge af svovlindholdet i brændslet. SO 2 omdannes til svovlsyre og sulfat i løbet af omkring et døgn. Omdannelseshastigheden er meget afhængig af temperatur og luftfugtighed. Svovlsyre er en medvirkende årsag til syreregn, herudover kan svovldioxid give anledning til luftvejsproblemer. Der er derfor fastsat grænseværdier for, hvor meget SO 2 der må 1 Ved kondensproduktion forstås en produktionsform hvor overskudsvarmen bortkøles og der kun produceres el. 2 Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen 70 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

71 Energitype TJ i 2008 Fordeling % Kul Naturgas Olie Vedvarende energi Affald I alt Tabel 13-1 Fordeling af den danske energiproduktion i 2008 på brændselstyper være i luften samt til hvor meget svovl der må være i forskellige brændsel. forbruget, ser fordelingen lidt anderledes ud, da der både sker en eksport og en import af elektricitet, hvilket afspejler de skiftende markedsforhold gennem året og forskellene mellem de europæiske elpriser. I 2008 udgjorde vindmøllernes andel af elforbruget 19 %, hvilket forventes at blive øget til ca. 31 % i Herefter forventes andelen at være nogenlunde konstant frem til 2018, hvorefter den falder en smule som følge af at mange vindmøller har nået deres levetid på 20 år Vurdering af virkninger CO 2 -udledning Baseret på en fremskrivning af emissionskoefficienterne for den marginale danske kondens produktion er nedenstående beregninger af sparet udledning af CO 2 ækvivalenter (inkl. CH 4 og NO 2 ) lavet. Det viser en besparelse på omkring ton pr. år eller ton i løbet af vindmøllernes levetid (20 år). Dette svarer til omkring gennemsnitsdanskeres udledning i 20 år Eksisterende forhold CO 2 -udledning Vindmøller er en vedvarende energikilde uden udledning af drivhusgasser under energiproduktionen, og såfremt energien fra vindmøllerne erstatter energi produceret på kul, olie eller naturgas, kan der spares udledning af drivhusgasser svarende til den, som udledes ved forbrænding af fossile brændsler ved samme el-produktion. Fordelingen af Danmarks el-produktion på brændsler i 2008 fremgår af nedenstående tabel. Som det fremgår udgør kulbaseret el-produktion knap 50 % af den samlede el-produktion. Det er de store centrale kraftværker, der producerer hovedparten små 60 % af elektriciteten. Tre fjerdedele af deres brændsel er kul. Når der ses på År CO 2 ækvivalenter fra dansk Sparet CO 2 ækv (ton) kondens produktion kg/mwh I alt Tabel 13-2 Beregnet årlige samt total sparet udledning af CO 2 ækvivalenter (ton) ved opstilling af vindmøller ved Aalestrup Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 71

72 År SO 2 -emission fra dansk kondensproduktion g/mwh 2 Sparet SO 2 - emission (ton) NO X -emission fra dansk kondensproduktion g/mwh 2 Sparet NO X - emission (ton) Partikel emission fra dansk kondensproduktion g/mwh 3 Sparet partikelemission (ton) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,8 I alt Tabel 13-3 Beregnet årlige samt total sparede udledninger af SO 2, NO X og partikler (ton) ved opstilling af vindmøller ved Aalestrup. 1 Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen April Grønt regnskab fra Stigsnæsværket PDF/Groenne_regnskaber_2008/Groent_regnskab_2008_Stigsnaesvaerket.pdf 72 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

73 I beregningen er udelukkende medtaget udledning som følge af den direkte produktion (forbrænding) og ikke den udledning, som kan henføres til el-produktionens livscyklus f.eks. opgravning af kul, raffinering af olie, bygning af vindmøller og bortskaffelse af affald. Der er ikke taget hensyn til den indflydelse kvotemarkedet har på den samlede udledning af CO 2 fra de europæiske virksomheder omfattet af kvotesystemet. Ses der på el-produktion fra vindmøller i et livscyklusperspektiv (LCA), vil der være udledning af CO 2 til produktion af møllerne. Vestas har i en livscyklus analyse (LCA) af en V90 3MW mølle beregnet, at en landbaseret mølle udleder 4,64 g CO 2 / kwh igennem sin levetid. For møllerne i Aalestrup betyder det en udledning på omkring ton CO 2 i løbet af møllernes levetid på 20 år. Det er kun ca. 0,5 % af den sparede CO 2 -udledning. Til sammenligning har Energinet.dk beregnet at produktion af 1 kwh el i Vestdanmark i 2009 i gennemsnit betyder en udledning på 445 g CO 2 ækvivalenter dvs. ca. en faktor 100 mere (uden indregning af produktion og transport af brændsler). Møllerne ved Aalestrup kan således reducere Danmarks årlige CO 2 -udledning med ca ton, og kan dermed være en medvirkende faktor til, at Danmark kan yde sit bidrag til at nå EU s samlede mål omkring reduktion af drivhusgasser med 20 % inden 2020 ( i forhold til 1990). Projektet vil bidrage til at nå det nationale mål omkring at øge andelen af vedvarende energikilder til 30% inden Luftkvalitet Såfremt energiproduktionen fra vindmøllerne erstatter el-produktion baseret på forbrænding af fossile brændsler, affald eller halm vil de give anledning til en reduktion af forbrændingsrelaterede forureningskomponenter. Under antagelse af at vindmøllerne at erstatter el baseret på kondensproduktion, hvor brændslet er kul er sparet udledning af NO X, SO 2 og partikler beregnet. Da der ikke foreligger fremskrevne data for partikler er en emission pr. kwh for 2008 anvendt i alle år. Såfremt vindmøllerne i Aalestrup erstatter el produceret på kul baseret kondensproduktion, vil der kunne spares en emission på 134 ton SO 2, 345 ton NO X og 18 ton partikler i vindmøllernes levetid. De vil hermed være medvirkende til en forbedret luftkvalitet både lokalt i nærheden af kraftværket samt regionalt. Det skal dog tilføjes at vindmøllerne ved deres produktion vil give anledning til luftforurening lokalt ved produktionsstederne. Denne forurening vurderes, at være uvæsentligt i forhold til den sparede luftforurening de vil medføre i kraft af sparet el-produktion på et værk, som baserer sig på forbrænding Afværgeforanstaltninger Ingen behov Overvågning Ingen behov. Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 73

74 14 Råstoffer, affald og forurenet jord 14.1 Metode Forurenet jord For at beskrive den eksisterende jordforurening, er der indhentet oplysninger om V1 og V2 kortlagte områder samt områder der er områdeklassificerede (f.eks. områder i byzone). Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1(= V1), hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2 (= V2), hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Herudover er potentielle øvrige kilder til lokal jordforurening beskrevet. Råstoffer og affald Oplysningerne tager udgangspunkt i den tekniske beskrivelse og er derfor generelle Eksisterende forhold Forurenet jord Der er ikke kendte ejendomme med kortlagt jordforurening i henhold til Lov om forurenet jord i det område, hvor møllerne skal rejses. Nærmeste område med en jordforurening kortlagt på vidensniveau 1 (jordforurening, V1) ligger på den modsatte side af Rute 13, mere end 500 meter fra vindmøllerne. Udover den kortlagte forurening kan der findes jordforurening, som der i dag ikke er kendskab til. Det kan være forurening som stammer fra nedgravning af olietønder og lignende punktkilder. Der er dog ikke fundet tegn på dette i forbindelse med feltbesigtigelser i området. Endelig vil der generelt findes en mindre jordforurening langs motorveje og jernbaner. Langs Rute 13, som ligger knap 500 meter fra mølleområdet, kan der være tale om at overfladejorden er forurenet af bly, fossile brændstoffer som benzin og diesel samt polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH er), der tilføres som støv, stænk og fra afvanding. Koncentrationen af disse stoffer afhænger bl.a. af Rute 13 s alder. Himmerlandsstien krydser rækken af vindmøller og en af adgangsvejene, men ligger i nogen afstand (ca. 50 m) fra selve vindmøllernes fundament. Stien var jernbane indtil Der kan derfor findes forurening fra pesticider, oliespild, samt tungmetaller, som cadmium, kobber og bly. Herudover diffus forurening med PAH er, benzapyrener fra fossile brændstoffer. Dette er dog især tilfældet i nærheden af stationsområder. Herudover kan der findes forurening som følge af brugen af andre midler til ukrudtsbekæmpelse, som er blevet anvendt langs banen. Råstoffer og affald Ikke relevant 14.3 Vurdering af virkninger Forurenet jord Anlæg Der er, som nævnt, ingen eksisterende viden om forurenet jord eller potentielt forurenet jord i projektområdet. Hvis der i forbindelse med gravearbejde i anlægsfasen findes forurenet jord skal arbejdet stoppes og kommunen underrettes for afgørelse om videre tiltag vedrørende forureningen. Dette er et krav i henhold til jordforureningslovens 71. Der er også krav om, at arbejdet ikke må genoptages, før tilsynsmyndigheden har accepteret dette. Uforurenet jord, der ikke stammer fra kortlagte arealer, offentlig vej eller arealer i byzone, må flyttes uden anmeldelse i Vesthimmerlands Kommune. Grus der anvendes til anlægsveje og driftsveje er ikke forurenet jord, der ikke medfører jordforurening eller forurening af grundvandet. Drift Der sker ingen jordarbejder i driftsfasen, og der skal dermed ikke tages hensyn til forurenet jord. Der vil ikke være jordforurening fra møllerne Råstoffer Anlæg Vindmøllers energibalance i deres samlede levetid vurderes gennem en 74 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

75 livscyklusanalyse (LCA), der omfatter energiforbrug og anden påvirkning ved produktion, opstilling, løbende drift og bortskaffelse, når vindmøllen ikke kan eller skal producere længere. I en sådan analyse indgår råvarer til vindmøllens komponenter samt energiforbrug ved produktion, transport, drift og bortskaffelse som en negativ påvirkning af miljøet. På den positive side tæller vindmøllens samlede elproduktion og de genanvendelige materialer. Fremstilling af råvarer til vindmøllen og produktion af møllen påvirker miljøet negativt. Møllens produktion af energi og den store procentdel af møllen, der kan genanvendes (80 % for en V90-3,0 MW mølle på et 80-meter tårn), har derimod en positiv indvirkning på miljøet. Vindmøllen vil i løbet af de år typisk producere mere end 35 gange den energiproduktion, der medgår til fremstilling og drift m.v. af vindmøllen. En moderne MW-vindmølle vil typisk være ca. syv måneder om at producere den energi, der i alt anvendes til fremstilling, opstilling, drift og bortskaffelse. Der vil være behov for betydelige mængder råstoffer i anlægsfasen til konstruktion af de fire vindmøller samt adgangsveje til disse, både de permanente og de midlertidige. Møllekomponenter som mølletårn, nacelle og rotor består hovedsageligt af stål. Rotoren, der udover navet består af 3 vinger, indeholder også glasfiber. Vindmøllen indeholder desuden forskellige typer af olie. Mængderne af Tabel 14-1 Materialeforbrug til 1 Vestas mølle og i alt for de fire møller olie afhænger af mølletypen, Vindmøllerne placeres på et fundament af armeret beton. Permanente adgangsveje etableres med en belægning af stabilgrus. Til hver af de fire møller skal der bruges ca. 145 ton stål til tårnet, 6,7 ton glas- og kulfiber til hver af de tre vinger, 70 ton glasfiber og stål til nacellen, 600 m 3 beton og 40 ton armering til fundamentet samt 8,85 ton støbejern til navet. Hertil komme yderligere materialeforbrug til de forskellige elektroniske dele samt kabler og øvrige komponenter i møllen. Alle adgangsvejene skal minimum være grusveje. Gruset skal have en maksimal partikelstørrelse på 32 mm. Der skal bruges grus til ca meter vej som er den samlede længde af adgangsvejene til de fire vindmøller på lokaliteten. Herudover skal der bruges materialer til at lave en kranplatform og oplagspladser til f.eks. nacellen og vingerne. Det samlede anslåede materialeforbrug kan ses i mølle I alt Stål 145 ton 580 ton Fiberglas 90,1 ton 160,4 ton Beton 600 m m 3 Armering 40 ton 160 ton Støbejern 8,85 ton 35,4 ton Grus og sand Til 2800 m vej Materialeforbruget til projektet vurderes at være væsentligt men skal ses i sammenhæng med, at grus og sand er en råvare i rigelig mængde og en stor del af møllen kan genbruges ved skrotning. Møllerne erstatter på længere sigt et forbrug af materialer til andre energiformer (f.eks. anlæg til afbrænding af fossile brændstoffer), som belaster miljøet mere generelt. Drift Der er ikke behov for råstoffer i driftsfasen Affald Anlæg Der vil blive produceret affald i forbindelse med produktion af de enkelte mølleelementer. Det er ikke muligt nærmere at kvantificere eller definere denne mængde. Drift I driftsfasen vil der være spildolie og andet fedt affald. Der vil ikke blive produceret affald i driftsfasen. Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 75

76 Skrotning Vindmøllerne har en forventet levetid på år. Efter endt levetid nedtages møllerne og materialerne genanvendes. Materialer der ikke umiddelbart kan genanvendes, skal bortskaffes efter de til den tid gældende regler. I forbindelse med nedtagning af møllerne vil der blive lavet en afviklingsplan som beskrevet i den tekniske beskrivelse. Fundamentet kan fjernes, knuses og neddeles og materialerne sorteres, mens kablerne kan tages op, opskæres og sorteres til genanvendelse. Grus fra adgangsveje kan genanvendes til veje andre steder. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at forudsige, hvilke krav der vil blive stillet på nedtagningstidspunktet til sortering og genbrug af de enkelte komponenter, der indgår i møller, fundamenter m.v. 76 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

77 15 Manglende viden Dette afsnit indeholder en oversigt over punkter, hvor datagrundlaget er usikkert, eller hvor der mangler viden til at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne. Det er svært at forudsige, præcis hvor mange dage/timer vindretningen vil være i nordvest og sydøst, som betyder at der kommer et vingeoverslag på 5 meter ind over Himmerlandstien. Det er uvist, hvor mange flagermus, der benytter området, dette kan undersøges i felten i perioden ultimo maj til ultimo august, særligt for at få afklaret den eventuelle vigtighed af området langs Himmerlandsstien. Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 77

78 16 Referencer Bekendtgørelse nr. 651 af 28. juni 2008 om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling vedligeholdelse og service af vindmøller. Baagøe & Secher Jensen, Dansk Pattedyratlas Danmarks Energifremskrivning, Energistyrelsen April 2010 Dansk Elforsyning Statistik 2008 DONG Energy Avedøre Holme Vindmøller. Vurdering af virkninger på miljøet. VVM redegørelse Juni Energistatistik 2008, Energistyrelsen Energistyrelsen Vindmøller i Danmark. publikationer/vedvarende%20energi/2009/html/ Vindm%F8ller%20i%20Danmark/index.htm himmerlandsstien/himmerlandsstien.htm himmerlandsstien/himmerlandsstien.htm htm htm Høringssvar, Statens Luftfartsvæsen, 02/03/2010 Klima og energiministeriets hjemmeside Energistyrelsen vejledning til bekendtgørelse 651 om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller, udkast den 3. december 2008 Kommuneplan 2009 for Vesthimmerland Kommune Lokalplan nr. 103 For område til boligformål ved Borgergade Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen April 2010 Overfredningsnævnet, Fredning vedrører: Simested Å, Overfredningsnævnet, Fredning vedrører: Simested Å, dk/?himmerlandsbanerne dk/?himmerlandsbanerne Retsinformation Jordforureningsloven. LBK nr af 04/12/2009 Bekendtgørelse af lov om forurenet jord Søgaard & Asferg, Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV Tech-Wise Livscyklusvurdering af vindmøller PSO hornsrev.dk/nyheder/nyh_dec_01/n488bhha.pdf 78 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

79 Trafikkens geografiske fordeling, Årsdøgntrafik i Vestas Road, Crane Pad and Hardstand Specifications for Vestas MW Turbines Vestas General SpecificationV MW VCS 50 Hz. Vestas. Hjemmeside. Siden besøgt i april Viborg Stiftsmuseum, bygherre rapport nr. 5 Teglværksvej Bygum en boplads fra ældre bronzealder. Viborg Stiftsmuseum, bygherre rapport nr. 5 Teglværksvej Bygum en boplads fra ældre bronzealder. Vindmøller i Danmark, Energistyrelsen Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport 79

80 Bilag 1 80 Vindmøller ved Aalestrup, Miljørapport

81 Projekt: Ålestrup DECIBEL - Hovedresultat Beregning: 4 x V90-80m nav støj/skygge optimeret WindPRO version Apr 2010 Udskrevet/Side :05 / 1 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernesvej 10 DK-9220 Aalborg Ø Per Nielsen, pn@emd.dk Beregnet: :05/ DANSKE REGLER FOR STØJBEREGNING. Beregningen er baseret på "Bekendtgørelse nr af 14. dec 2006" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Hvis een mølle har rentoner i støjemissionen, øges støjen ved modtageren med 5 db. Vindmøller Ny mølle Målestok 1: Støjfølsomt område UTM ED50 Område: 32 Mølletype Støjdata Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner Oktavdata nominel af vindhastighed vindhastighed UTM ED50 Område: 32 [m] [kw] [m] [m] [m/s] [db(a)] [m/s] [db(a)] , ,0 80,0 104,2 105, VESTAS V90-LL !O! nav: 80,0 m (12...Ja VESTAS V90-LL USER Mode db(a) PRELIMINARY 6,0 8,0 Nej Ja ,2 VESTAS V90-LL !O! nav: 80,0 m (12...Ja VESTAS V90-LL ,0 80,0 USER Mode0-107 db(a) PRELIMINARY 6,0 104,2 8,0 107,1 Nej Ja ,7 VESTAS V90-LL !O! nav: 80,0 m (12...Ja VESTAS V90-LL ,0 80,0 USER Mode db(a) PRELIMINARY 6,0 104,2 8,0 105,9 Nej Ja ,0 VESTAS V90-LL !O! nav: 80,0 m (12...Ja VESTAS V90-LL ,0 80,0 USER Mode db(a) PRELIMINARY 6,0 104,2 8,0 105,9 Nej Ja Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område UTM ED50 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Afstand Fra møller Støj Afstand Alle [m] [m] [m/s] [db(a)] [m] [db(a)] A Noise sensitive area: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (1) ,6 1,5 6,0 37, ,8 Ja Ja Ja A 8,0 39, ,1 Ja Ja B Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (2) ,0 1,5 6,0 42, ,8 Ja Ja Ja B 8,0 44, ,1 Ja Ja C Ejer ,9 1,5 6,0 42, ,1 Ja Ja Ja C 8,0 44, ,3 Ja Ja D Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (4) ,0 1,5 6,0 42, ,3 Ja Ja Ja D 8,0 44, ,5 Ja Ja E Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (5) ,0 1,5 6,0 42, ,9 Ja Ja Ja E 8,0 44, ,2 Ja Ja F Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (6) ,0 1,5 6,0 42, ,4 Ja Ja Ja F 8,0 44, ,7 Ja Ja G Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (7) ,0 1,5 6,0 42, ,7 Ja Ja Ja G 8,0 44, ,0 Ja Ja H Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (8) ,0 1,5 6,0 42, ,6 Ja Ja Ja H 8,0 44, ,6 Ja Ja I Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (9) ,0 1,5 6,0 42, ,1 Ja Ja Ja I 8,0 44, ,1 Ja Ja J Ejer ,4 1,5 6,0 42, ,2 Ja Ja Ja J 8,0 44, ,2 Ja Ja K Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (11) ,3 1,5 6,0 42, ,9 Ja Ja Ja K 8,0 44, ,9 Ja Ja L Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (12) ,0 1,5 6,0 42, ,1 Ja Ja Ja L 8,0 44, ,2 Ja Ja M Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (13) ,0 1,5 6,0 42, ,4 Ja Ja Ja M 8,0 44, ,6 Ja Ja N Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (14) ,0 1,5 6,0 42, ,3 Ja Ja Ja N 8,0 44, ,5 Ja Ja O Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (15) ,6 1,5 6,0 42, ,1 Ja Ja Ja O 8,0 44, ,4 Ja Ja P Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (16) ,5 1,5 6,0 42, ,9 Ja Ja Ja P 8,0 44, ,2 Ja Ja Q Gravhøj ,0 1,5 6,0 100, ,8 Ja Ja Ja Q 8,0 100, ,5 Ja Ja R Gravhøj ,0 1,5 6,0 100, ,6 Ja Ja Ja R 8,0 100, ,4 Ja Ja WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk

82 Projekt: Ålestrup DECIBEL - Hovedresultat Beregning: 4 x V90-80m nav støj/skygge optimeret WindPRO version Apr 2010 Udskrevet/Side :05 / 2 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernesvej 10 DK-9220 Aalborg Ø Per Nielsen, pn@emd.dk Beregnet: :05/ Afstande (m) Vindmølle SFO A B C D E F G H I J K L M N O P Q R WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk

83 Projekt: Ålestrup DECIBEL - Kort 6,0 m/s Beregning: 4 x V90-80m nav støj/skygge optimeret WindPRO version Apr 2010 Udskrevet/Side :05 / 3 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernesvej 10 DK-9220 Aalborg Ø Per Nielsen, pn@emd.dk Beregnet: :05/ m Kort: Kort _6320_ _500, Udskriftsmålestok 1:40.000, Kortcentrum UTM ED50 Område: 32 Øst: Nord: Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 6,0 m/s Ny mølle Støjfølsomt område Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt 32,0 db(a) 37,0 db(a) 42,0 db(a) 47,0 db(a) 52,0 db(a) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk

84 WindPRO version Apr 2010 Projekt: Udskrevet/Side Ålestrup :05 / 4 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernesvej 10 DK-9220 Aalborg Ø Per Nielsen, pn@emd.dk Beregnet: :05/ DECIBEL - Kort 8,0 m/s Beregning: 4 x V90-80m nav støj/skygge optimeret m Kort: Kort _6320_ _500, Udskriftsmålestok 1:40.000, Kortcentrum UTM ED50 Område: 32 Øst: Nord: Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 8,0 m/s Ny mølle Støjfølsomt område Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt 34,0 db(a) 39,0 db(a) 44,0 db(a) 49,0 db(a) 54,0 db(a) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk

85 Projekt: Ålestrup SHADOW - Hovedresultat Beregning: 4 x V90, 80m nav støj/skygge optimeret Forudsætninger for skyggeberegning Maksimal afstand for påvirkning Medtag kun hvis mere end 20 % af solen er dækket af vingen Se venligst mølletabellen WindPRO version Apr 2010 Udskrevet/Side :07 / 1 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernesvej 10 DK-9220 Aalborg Ø Per Nielsen, pn@emd.dk Beregnet: :02/ Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 Dagstep for beregning 1 dage Tidsskridt til beregning 1 minutter Solskinssandsynlighed S/S0 (andel af tid fra solopgang til solnedgang hvor solen skinner) [] Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 0,13 0,22 0,32 0,40 0,42 0,46 0,42 0,49 0,39 0,29 0,18 0,10 Driftstimer beregnes fra de valgte møller med følgende vindfordeling: Terræn data 12 sektorer; Radius: m (1) Driftstid N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt Vindhastighed ved tomgangsstart: Opstartsvindhastighed fra effektkurve For at undgå skyggekast fra ikke synlig møller laves der en ZVI beregning før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende forudsætninger Højdelinier anvendt: Højdekonturer: E500n200.wpo (1) Lægivere anvendt i beregning Betragterhøjde: 1,5 m Netopløsning: 10 m Vindmøller Ny mølle Målestok 1: Skyggemodtager UTM ED50 Område: 32 Mølletype Skyggedata Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Beregningsafstand Omdr nominel UTM ED50 Område: 32 [m] [kw] [m] [m] [m] [Omdr] ,9 VESTAS V90-LL Ja VESTAS V90-LL ,0 80, , ,2 VESTAS V90-LL Ja VESTAS V90-LL ,0 80, , ,7 VESTAS V90-LL Ja VESTAS V90-LL ,0 80, , ,0 VESTAS V90-LL Ja VESTAS V90-LL ,0 80, ,0 Skyggemodtager-Inddata UTM ED50 Område: 32 Nr. Navn Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] A ,8 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" B ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" C Ejer ,9 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" D ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" E ,2 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" F ,1 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" G ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" H ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" I ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" J Ejer ,4 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" K ,3 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" L ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" M ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" N ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" O ,6 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" P ,4 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand" WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk

86 Projekt: Ålestrup SHADOW - Hovedresultat Beregning: 4 x V90, 80m nav støj/skygge optimeret Beregningsresultater Skyggemodtager Skygge, worst case Skygge, forventede værdier Nr. Navn Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år pr. år timer pr dag [h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år] A 33: :22 3:04 B 28: :25 2:37 C Ejer 33: :40 1:57 D 40: :34 3:09 E 45: :35 9:46 F 43: :37 9:21 G 29: :28 6:46 H 41: :42 9:26 I 0:00 0 0:00 0:00 J Ejer 66: :41 17:20 K 9: :23 2:39 L 28: :25 7:45 M 6: :15 1:34 N 10: :18 2:08 O 8: :16 1:28 P 38: :26 4:34 WindPRO version Apr 2010 Udskrevet/Side :07 / 2 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernesvej 10 DK-9220 Aalborg Ø Per Nielsen, pn@emd.dk Beregnet: :02/ Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt mølle Nr. Navn Værste scenarie Forventet [h/år] [h/år] 1 VESTAS V90-LL !O! nav: 80,0 m (12.1) 125:58 15:44 2 VESTAS V90-LL !O! nav: 80,0 m (12.2) 113:47 19:19 3 VESTAS V90-LL !O! nav: 80,0 m (12.3) 110:48 19:48 4 VESTAS V90-LL !O! nav: 80,0 m (12.4) 122:19 28:01 WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk

87 Projekt: Ålestrup SHADOW - Kort Beregning: 4 x V90, 80m nav støj/skygge optimeret WindPRO version Apr 2010 Udskrevet/Side :07 / 3 Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernesvej 10 DK-9220 Aalborg Ø Per Nielsen, pn@emd.dk Beregnet: :02/ m Kort: Kort _6320_ _500, Udskriftsmålestok 1:20.000, Kortcentrum UTM ED50 Område: 32 Øst: Nord: Ny mølle Skyggemodtager Isolinier viser skygge i Timer per år, reelt tilfælde WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk