Borgerinddragelse - når stafetten skifter hænder
|
|
- Lars Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Borgerinddragelse - når stafetten skifter hænder KL s sundhedskonference 2015 Supersygehuse hvad betyder det for kommunerne Anne Frølich, overlæge, forskningsleder, PhD, ekstern lektor Forskningsenheden for Kroniske Sygdomme, Bispebjerg og Frederiksberg hospital, Afdeling for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet anne.froelich.01@regionh.dk
2 Brugerinddragelse i eget forløb Individuel brugerinddragelse er patientens (og de pårørendes) inddragelse og indflydelse på eget forløb. Det er videndeling mellem brugeren og den sundhedsprofessionelle, så man sikrer, at brugernes ønsker, behov og kendskab til egen situation bliver afdækket, og at denne viden bliver anvendt i behandlingsforløbet. Desuden dækker denne form for inddragelse over brugerens mulighed for at få indflydelse i beslutninger omkring eget forløb samt mulighed for at kunne handle aktivt i forhold til behandling og håndtering af egen sygdom. Ved inddragelse i eget forløb forstås således, at patienten er involveret i planlægning og beslutninger af betydning for egen sygdomssituation. Beslutningsstøtteværktøjer, som f.eks. shared decision making, hvor den sundhedsprofessionelle og patienten deler viden gennem eksplicit dialog, kan styrke patientens forudsætninger for inddragelse i eget forløb. Involvering af patienten kan også styrkes gennem patientuddannelse og telemedicinsk behandling. For at sikre behandlingsforløb, der afspejler den enkelte patients behov og ønsker, er inddragelse af patienter i eget forløb nødvendigt og meget væsentligt. Brugerstyret kontakt er et konkret eksempel på individuel brugerinddragelse. Ved brugerstyret kontakt er det patienten, der bestemmer, hvornår han eller hun vil til rutinekontrol på hospitalet. Gennem spørgeskemaer svarer patienten løbende på, hvordan han eller hun oplever sin sygdomssituation - og hvilke behov han eller hun har. Hvis klinikeren ikke har nogle bemærkninger til patientens besvarelse, behøver patienten dermed ikke komme til rutinekontrol - men kan altid få en konsultation, hvis der pludselig opstår behov for det. Brugerstyret kontakt bliver blandt andet benyttet af epilepsipatienter. Nogle patienter med epilepsi kan være anfaldsfrie i flere år ad gangen og ønsker derfor ikke at bruge tid på faste kontroller.
3 Hvad ønsker KOL patienter og deres pårørende der følges i et ambulatorium? Resultater fra fokusgruppe interviews Et fleksibelt system der er tilgængeligt når patienten har brug for det Adgang til sundhedsprofessionelle, egen læge, lokalisation af egen læge, ambulatoriet også uden for planlagte tider, udskrivelse Patientinvolvering ikke altid involveret skal kæmpe for det sundhedsydelser skal tilpasses patientens behov, bureaukrati ex. For transport, hjemme-ilt, ydelser der ikke findes ex. Psykolog Initiativ og follow-up Initiativ fra de sundhedsprofessionelle Follow-up Kommunikation og information Empati og samarbejde information Koordination og samarbejde Kompetente sundhedsprofessionelle Fysiske rammer for møde mellem patient og sundhedsprofessionel
4 Fortsat Koordination og samarbejde Koordination Relationel kontinuitet Professionelt samarbejde Forslag fra patienter og pårørende til forbedringer af patientforløb En forløbskoordinator En socialmedarbejder Selvmonitorering Uddannelse af praktiserende læger fra specialister It løsninger
5 Patientens ønsker til behandlingen PACIC spørgeskemaet 1. Inddragelse i behandlingen, vedr. planlægning, muligheder, medicin, skriftligt materiale, tryghed ved behandlingen 2. Min egen deltagelse i mit forløb, hvad gør jeg selv, konkrete mål, deltagelse i patientkursus, sundhedsvaner drøftet 3. Der bliver taget hensyn til mine holdninger og vaner, hjælp til behandlingsplan, hvordan kan jeg leve med min sygdom i mit liv, opfølgende kontakt om hvordan det går 4. Opfodret til at deltage i lokal kurser, forklaret evt. besøg hos speciallæger
6 Health Literay - Sundhedskompetence Sundhedskompetence er knyttet til personers evne til at læse og peger på personens viden, motivation og kompetencer til at anvende, forstå, vurdere og anvende sundhedsinformationer i forhold til at tage beslutninger i hverdagslivet vedrørende sundhed, forebyggelse af sygdom, livsstil og til at forbedre livskvaliteten gennem livet Ref: European Health Literay Consortium 2012
7 The European Health Literacy Measurement Instrument Spørgeskema med 47 spørgsmål i 12 dimensioner Omhandler sundhedsvæsenet, forebyggelse af sygdom og risikofaktorer for sygdom Resultater fra skemaet konkluderer følgende: Sundhedskompetencen er: Ikke-tilstrækkelig Problematisk Tilfredsstillende Særdeles god.
8 Kroniske sygdomme - udfordringer for sundhedsvæsenet Forekomsten af kroniske sygdomme er høj 1,3-1,5 millioner dansker lider af en eller flere kroniske sygdomme 25 % af mennesker med kronisk sygdom har mere end en kronisk sygdom Stigning i andel af mennesker med kroniske sygdomme I 2010 havde (38 %) borgere i Region Hovedstaden en kronisk sygdom og dette tal er stigning på 5,6 % på 3 år fra (37 %) i 2007 Diabetesforekomsten i Danmark tre-doblet over en periode på en periode på mindre end 10 år fra til nu personer i Danmark Sundhedsvæsenet har begrænsede økonomiske ressourcer
9 Kvalitetsbrud af de sundhedsfaglige ydelser til mennesker med kroniske sygdomme Cirka halvdelen af de patienter der lider af en eller flere kroniske sygdomme er ikke-diagnostiserede En stor del af populationen er ikke registrerede i registre og kvaliteten af behandlingen er derfor ikke kendt Vi kan måle den kliniske kvalitet, mens aspekter som patienternes oplevelse af forløbet og livskvalitet samt sammenhæng i forløbene måles ikke rutinemæssigt Rehabilitering er fortsat en meget ny indsats, der kun er ringe udbredt Opfølgning på patientforløb dvs. en proaktiv indsats er fortsat også vældig ny
10 Nogen kalder det en tsunami Multisygdom forekomst og udvikling I Region Hovedstaden lever 14 % med mindst to kroniske sygdomme, svarende til knap borgere Internationalt ligger prævalensen på mellem 15-30% i befolkningen Det forventes at prævalensen vil stige med 1% om året over de næste år Forekomsten stiger markant med alderen især efter 65 års alderen. Blandt årige har hver femte borger multisygdom blandt 80+ årige har hver tredje borger multisygdom Én ud af 13 borgere i regionen, dvs. 8 % lever med mindst to særligt belastende kroniske sygdomme (fx kræft, leddegigt, diabetes, apopleksi, KOL m.fl.) Der er social ulighed i forekomsten af multisygdom. Forekomsten er mere udbredt blandt borgere med lavt uddannelsesniveau.
11 Udfordringer ved multisygdom Dårlig kvalitet i forløbene sammenlignet med andre forløb Højere risiko for utilsigtede hændelser Manglende koordinering og sammenhæng i patientforløbene Det er svært at tage beslutninger i forløbene stor kompleksitet og manglende viden Polyfarmaci - patienterne tager meget og forskellig slags medicin Patienterne har begrænset kapacitet i forhold til egenomsorg Vanskelighederne forværres af at patienterne har hukommelses- og andre kognitive problemer
12 Tværsektorielt samarbejde Rehabilitering på Sundhedscenter Patient Hospital Hjemmepleje, træningscenter Praktiserende læger Apotek
13 Hvad mener vi med sammenhæng i sundhedsvæsenet? 1. Informationskontinuitet: Patienten skal opleve, at der er tilstrækkelige oplysninger om tidligere helbredsmæssige begivenheder, og at disse oplysninger indgår i valget af den aktuelle handling. Der skal både være oplysninger om sygdommen og om patientens ønsker, værdier og behov. 2. Organisationskontinuitet: Patienten skal opleve, at organisationen af sundhedsvæsenets enkelte tiltag har sammenhæng og rettidighed i forhold til tidligere og planlagte fremtidige tiltag, og at de er tilpasset det aktuelle behov. 3. Relationskontinuitet: Patienten skal opleve at have en fagligt orienteret, personlig relation til en eller flere af sundhedsvæsenets aktører. Continuity of care: a multidisciplinary review Jeannie L Haggerty, Robert J Reid, George K Freeman, Barbara H Starfield, Carol E Adair, Rachael McKendry. BMJ 2003: 327
14 Sammenhængende patientforløb Ahgren B, Axelsson R. Evaluating integrated health care: a model for measurement. International Journal of Integrated Care 2005 Aug 31;Vol. 5.
15 Samarbejde og integrering af sammenhængende patientforløb Axelsson R, Bihari Axelsson S (2006). Integration and collaboration in public health a conceptual framework. Int J Health Plann Mgmt 21: 75-88
16 Tovholder Sundhedsstyrelsens beskrivelse: Det anbefales at den praktiserende læge er tovholder gennem hele forløbet af kronisk sygdom, og at indholdet i funktionen indarbejdes i forløbsbeskrivelsen
17 Forløbskoordinator Sundhedsstyrelses beskrivelse: Det anbefales, at der etableres en funktion som case manager, der forestår koordinering, fastholdelse og understøttelse af patienten i de fremskredne sygdomsstadier i definerede tidsperioder. Patienter med dårlig sygdomsforståelse og manglende evne til at fastholde behandling og hensigtsmæssige levevaner kan gennem hele forløbet have behov for en case manager
18 Sundhedsstyrelsen har fokus på organisering ved kroniske sygdomme
19 Nye sundhedsaftaler skal sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet Alle borgere skal opleve et sundhedsvæsen, der hænger sammen, og have tilbud af høj faglig kvalitet, uanset hvor de bor. Det er ambitionen for regeringen. Det skal bl.a. ske ved at nytænke de sundhedsaftaler, som hver af de 5 regioner indgår med kommunerne i den enkelte region. Fremover vil der ikke som i dag være 98 sundhedsaftaler, men fem. "Ingen borger må falde mellem to eller flere stole i sundhedsvæsenet. Vi styrker derfor nu samarbejdet mellem sygehuse, de kommunale sundhedstilbud og praktiserende læger og gør sundhedsaftalerne mere forpligtende. Citater Astrid Krag For at understøtte indsatsområderne har regeringen med økonomiaftalerne for 2014 prioriteret 250 og 300 mio. kr. til indsatser i henholdsvis regioner og kommuner, der bl.a. skal styrke behandlingen af patienter, der typisk har et behandlingsforløb på tværs af sygehusvæsenet, almen praksis og det kommunale sundhedsvæsen. Det gælder blandt andre ældre medicinske patienter og borgere med kroniske sygdomme.
20 Sundhedsvæsenets organisation bliver tydelig ved multisygdom Patienten -fra arbejdsmarkedet til sundhedsvæsenet De fleste mennesker har været aktive på arbejdsmarkedet gennem hele deres liv. En tilfældigt udtaget population af multisyge patienter på Bispebjerg og Frederiksberg hospital viser at nogle mennesker fortsætter de regelmæssige hyppige fremmøder, men nu i sundhedsvæsenet.
21 Barrierer for sammenhæng i patientforløb Tre sektorer Forskellige ledelses-systemer Forskellige fagkulturer Forskellige retningslinjer og mål for behandling Ikke-sammenhængende økonomiske incitamenter IT-systemer hænger ikke sammen
22 Executive summary
23 Baggrund for OECD review af sundhedsvæsener Sundhedsomkostninger stiger fortsat Politikere ønsker viden om sundheds-væsenet leverer value for money Patienter er ikke tilfredse Ønsker højere grad af transparens
24
25
26
27
28 Vidensmæssigt er vi i uopdyrket land og vi har kun få landkort (guidelines) til at vise os vejen for multisyge patienter Behandling og pleje på evidensbaseret grundlag kræver viden - den findes kun sparsomt Guidelines vides at fremme kvaliteten af behandlingen hvis de anvendes! Der findes kun meget få guidelines for multisygdom I et review af diabetes guidelines fandtes i tidsperioden , 28 anvendelige guidelines og af disse omtalte kun 1/3 multimorbiditet og kun sporadisk Svært at måle processer og resultater af de sundhedsfaglige indsatser, hvad skal måles? Definitioner mangler; co-morbiditet, komplekse patienter, svage patienter, vulnerable patienter patientgruppen er karakteriseret ved at være yderst heterogen! Ref: Wyatt KD et al. Out of context: clical practice guidelines and patients with multiple chronic conditions. A systematic review. medicare 2014;52.
29 2012 Det hele sundhedsvæsen Danske Regioner og Det nære sundhedsvæsen KL
30 EU anbefalinger for kronikerområdet 2014 Konferensens konklusioner: Politisk lederskab Adressere kroniske sygdomme Effektiv udnyttelse af ressourcerne Styrke borgernes, patienternes rolle i udviklingen af både sundhedsvæsenet og den sociale sektor Styrke evidensen
31 Effekten af diabetes behandlingen i USA
32 International viden - Kvalitets forbedringer i diabetes behandlingen relateret til en struktureret organiseret behandlingsindsats
33 Patienten i centrum hvordan? Sundhedsvæsen skal organiseres så det imødekommer patienternes behov Maximere patienternes evne til egenomsorg Facilitere forskning der kan udfylde videns-gap for at sikre at patienten er i centrum, sammenhæng i sundhedsydelser Lære af andre sundhedsvæsener Paradigmeskift fra enkeltsygdom til multisygdom
34 2014 IT og telemedicin - Veteran Health Administration (VA) forsikrer cirka 5 millioner amerikanere VA tilbød 120,000 patienter telemedicin i deres hjem i 2012 VA anvender kommercielle produkter til at indsamle data og sender data til egne Informationssystemer VA anvender kommercielle produkter til kroniske hjertepatienter, diabetes, forhøjet blodtryk, overvægtige og depression VA-indsatser styres af specialiserede sygeplejersker 34
35
36 Tak for opmærksomheden Ref.: Ahgren B, Axelsson R. Evaluating integrated health care: a model for measurement. International Journal of Integrated Care 2005 Aug 31;Vol. 5.
37
38 Barrierer for sammenhæng i patientforløb Tre sektorer Forskellige ledelses-systemer Forskellige fagkulturer Forskellige retningslinjer og mål for behandling Ikke-sammenhængende økonomiske incitamenter IT-systemer hænger ikke sammen
39 The Chronic Care Model
40 Sammenhæng i patientforløb organisationsniveau horisontal og vertikal integration Tværsektoriel ledelse kulturer, samme mål, sundhedsfaglige ydelser Forløbsprogammer identiske Fælles beslutning om stratificeringsniveauer Målemetoder og tests identiske Videndelingsmøder, Uddannelsesprogrammer over sektorgrænser Forsøg med delestillinger
41 Grundlæggende principper for stratificering Forbrug af sundhedsydelser Risiko for komplikationer Parathed til ændring Behov for behandling og pleje Flere typer af stratificering
42 Health Literay - Patienters sundhedskompetence omfatter følgende kompetencer 1. Støtte fra sundhedsprofessionelle 2. Har tilstrækkelig information 3. Aktivt kan tage hånd om sin sundheds 4. Har social støtte 5. Kan vurdere den information man får 6. Kan samarbejde aktivt med sundhedsprofessionelle 7. Kan navigere i sundhedssystemet 8. Har evne til at finde relevante informationer om sundhed 9. Kan forstå information om sundhed Ref (Osborne R et al The health literacy questionnaire. Melbourne: Monash university and Deakin University 2012
43 Adapting guideliens to take account of multimorbidity En hypotetisk patient behandles for hypertension, atrieflimren, slidgigt og depression. To behandlinger er præventive medicinske behandlinger. Tabellen viser også Number needed to treat for at forebygge en hændelse. BMJ 2012;345
44 Handleplan for kronikerområdet? Tage udgangspunkt i Regeringsudspillets 4 dimensioner tidligere diagnostik, styrkelse af den praktiserende læge, inddragelse af patienter og pårørende, bedre kvaliteten med synlighed og åbenhed om resultater Elementer i en plan? Forebyggelse på alle niveauer Tidlig opsporing indenfor udvalgte områder og med tidlig behandling Egenomsorg self-management Integration og koordination Evaluering af strategiens effekter
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereBorgerinddragelse - når stafetten skifter hænder
Borgerinddragelse - når stafetten skifter hænder Sundhedsfagligt seminar "Patientens situation styrer forløbet 5-6/3-2015 Bornholms hospital og Regionskommune Anne Frølich, overlæge, forskningsleder, Ph.d.,
Læs mereMilepæle på kronikerområdet de seneste 10 år
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereIndsæt Billede Fra fil her
Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereReel brugerinddragelse Hvordan?
Reel brugerinddragelse Hvordan? Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Oplægget Om Danske Patienter Fremtidens patienter og udfordringer Det brugercentrerede sundhedsvæsen Inddragelse af patienter
Læs mereDet fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.
Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
Læs mereEvaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs merePatienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W
Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst
Læs mereNetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter
NetKOL Brugernes erfaringer Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015 Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH projektet Gravide m. komplikationer
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereKræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18
14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereUdfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv.
Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv. 13.oktober 2013 Ida Götke www.regionmidtjylland.dk Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk
Læs mereKontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereTværsektorielt samarbejde i relation til KOL
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling
Læs mereHealth literacy. Dagens program
Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og
Læs mereKvalitet i regionerne
Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: Patienten som et aktiv den aktive patient En af regionernes store udfordringer er - i langt højere grad end hidtil - at involvere patienterne som brugere
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereSIKS. Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering
SIKS Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering Norsk sykehus- og helsetjenesteforening Carsten Hendriksen Oslo 29. maj 2009 Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereUdvikling af en patientcentreret model ved multisygdom Et samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospital
Udvikling af en patientcentreret model ved multisygdom Et samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospital Ramune Jacobsen Forskningsendhed for Kroniske Sygdomme, Bispebjerg og frederiksberg Hospital
Læs mereMedicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv
Juni 2010 Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Alle patienter efterspørger overordnet: kvalitet, sammenhæng og inddragelse. De medicinske patienter er den dårligst stillede
Læs mereInddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne
Læs mereRegeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?
Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Workshop: Værdige og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet for de ældre medicinske patienter hvad skal der til? DSKS, 14.1.2011 Mirjana
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereLighed i sundhed LÆGEFORENINGEN. - læger kan gøre en forskel
LÆGEFORENINGEN Lighed i sundhed - læger kan gøre en forskel Læger kan øge ligheden i sundhedsvæsenet. Lægeforeningen har samlet en række initiativer og erfaringer om de muligheder, som læger har for direkte
Læs merePatientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012
Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad
Læs mereAnsøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Læs mereTeleCare Nord Resultater og erfaringer
TeleCare Nord Resultater og erfaringer Hvorfor Global udfordring med øget antal kronikere Pilot og forskningsprojekter viste potentiale Kronisk sygdom udgør en stor og stigende del af sundhedsbudgettet
Læs mereTelerehabilitering af hjertepatienter
Telerehabilitering af hjertepatienter Ved Birthe Dinesen, Lektor, Forskningsleder Teledi@log, Leder af Laboratoriet for Telehealth & Telerehabilitering, IN,SMI, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi,
Læs mereIgangsætning af kronikerprogrammer i Region Midtjylland
Strategisk sundhedsledelsesforum Regionshuset Viborg Regionalt sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Igangsætning af kronikerprogrammer
Læs mereIKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007
IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer for det kommunale område FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar
Læs mereDerfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer.
Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision er at sætte dagsorden for, hvordan befolkningen opnår mere sundhed og sikrer fysioterapeuter
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mereDiabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereOplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder
Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder 99% af danske sygeplejersker mener at det er vigtigt at inddrage patienter i pleje
Læs mereSamarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet
Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej
Læs mereHøring over evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K komoko@oim.dk med kopi til khs@oim.dk 8. april 2013 aw@danskepatienter.dk Høring over evalueringen af kommunalreformen Overordnede
Læs mereHvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?
Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider
Læs meresundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.
Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem
Læs mereKronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv
Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv Annette Wandel Seniorkonsulent www.danskepatienter.dk Danske Patienter Paraplyorganisation for 14 (70) patientforeninger med tilsammen ca. 800.000 medlemmer
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereTelemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013
Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013 BRED ENIGHED BLANDT SUNDHEDSPERSONALET: TELEMEDICIN BIDRAGER POSITIVT TIL BEHANDLING AF KOL KOL PATIENTER
Læs mereForløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Læs mereProgram for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)
Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mereForløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen
Forløbsprogram for diabetes EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom Det overordnede projekts formål: At
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens 203-205 samt i Bekendtgørelse nr. 1569
Læs merePROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København
PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie
Læs mereKARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.
»Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereRettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet
Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);
Læs mereAnbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Læs mereSIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006
SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge EPJ Observatoriets Årskonference 2006 Anne Frølich, overlæge H:S Bispebjerg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Læs mereKlinik for Multisygdom og Polyfarmaci
Hospitalsenhed Midt Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci Diagnostisk Center Mon ikke du kender en patient der er multisyge eller en med polyfarmaci? Ugeskrift for læger PROBLEMER Stigende forekomst, også
Læs mereTværsektorielt samarbejde om og med patienten
Tværsektorielt samarbejde om og med patienten TeleCare Nord - storskala Alle nordjyske KOL-patienter, der er meget besværet af KOL, og som kan have gavn af projektets løsning skal have den tilbudt. Uanset:
Læs mereSimple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre
Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede
Læs mereMultisygdom. Tilbud, muligheder og Udfordringer Set fra et kommunalt perspektiv
Multisygdom Tilbud, muligheder og Udfordringer Set fra et kommunalt perspektiv Lene Jensen, Sundhedschef Randers Kommune Multisygdom - september 2011-1 Jordemodercenter Blodprøvetagning Donortapning Mammografi
Læs mereSystematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research
Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?
Læs mereBusiness case model. for. Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune
Dato: Maj 2014 1/8 Business case model for Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune Projektets navn: Akutfunktion Projektets ejer: Projektleder: Afdelingsleder Mariann Mikkelsen
Læs merePopulation Health Management - Hvem vil dele hvilke data med hvem? Sune Borregaard E-sundhedsobservatoriet 2017 Parallelsession C1 11.
Population Health Management - Hvem vil dele hvilke data med hvem? Sune Borregaard E-sundhedsobservatoriet 2017 Parallelsession C1 11. oktober 2017 Agenda Hvem er vi Baggrund for analysen Udfordringer
Læs mereCancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis
Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereVærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken
stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig
Læs mereFORLØBSPROGRAM FOR KRONISK SYGDOM GENERISK MODEL
FORLØBSPROGRAM FOR KRONISK SYGDOM GENERISK MODEL UDKAST TIL HØRING 3. MAJ 2007 Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen HØRINGSUDKAST Forløbsprogram for kronisk sygdom 3. maj 2007. 1 Indhold Forord 3 DEL
Læs mereNOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt
Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs mereMTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3.
MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3. marts 2010 Formålet med denne præsentation at præsentere de centrale resultater
Læs mereHvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber
Læs mereTYPE 2-DIABETES OG ALMEN PRAKSIS
UDSPIL AF PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISA- TION (PLO) OG DIABETESFORENINGEN Type 2-diabetes er en af de hurtigst voksende kroniske sygdomme i Danmark. Antallet af diabetikere i Danmark fordobles på 13 år.
Læs mereBrugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland
Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Brugerne i centrum side 3 Oplevet kvalitet side 3 Mål med brugerinddragelse side 4 Inddragelse af den enkelte borger side 4 Sådan
Læs mereKIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012.
Bilag 2: Revideret protokol 13. nov. 2012. KIH Diabetes Projektbeskrivelse - version 3.0 Indledning: Overordnet er målet med projektet at afprøve ændringen af ambulante behandlings-forløb hvor fysisk fremmøde
Læs mereDanmark har brug for et andet Sundhedsvæsen
Danmark har brug for et andet Sundhedsvæsen Se her hvorfor og hvordan... 1 Udviklingen i samfundet har gjort det nødvendigt, at vi detaljeret gennemgår hele vort sundhedsvæsen i alle hjørner. Vi har brug
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereNotat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereAnsøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:
Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Anne Marie Lyngsø 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Anne Marie Lyngsø Adresse: Klinisk Enhed
Læs merePerspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt
Perspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt Annette Wandel Chefkonsulent www.danskepatienter.dk 17. maj 2011 PARIS Mit indlæg Hvorfor er patientperspektivet
Læs mereTVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE. Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital
TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital HVORFOR SKAL VI HAVE FOKUS PÅ DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE?
Læs mere