Notat til møde i Innovationsplatformen for affaldshåndtering af plast den 28. maj, 2013.

Transkript

1 Notat til møde i Innovationsplatformen for affaldshåndtering af plast den 28. maj, Indeværende papir indeholder afrapportering fra innovationsplatformens arbejde samt anbefalinger til det videre forløb. Indhold af notat: 1. Konklusioner fra platformens arbejde. 2. Baggrunden for udbud om sortering af plastaffald fra husholdninger og sammenligneligt erhvervsaffald. 3. Udbud om sortering af plastaffald fra husholdninger og sammenligneligt erhvervsaffald. 1. Konklusioner Er det hensigtsmæssigt at udvikle nye former for affaldshåndtering af plast? Konklusionen på arbejdet på innovationsplatformen for affaldshåndtering af plast er, at der et interessant forretningspotentiale for danske virksomheder, hvis der kan udvikles nye former for affaldshåndtering af plast fra husholdningsaffald i Danmark, idet det er her de store mængder forefindes. Det er samtidig erkendelsen, at selvom der eksisterer et velfungerende marked for returplast fra erhvervs og produktionsvirksomhed, er markedet ikke selv i stand til at fremme sorteringsanlæg, der udsorterer plast fra husholdningsaffald på rentabel vis. Det skyldes manglende udbud af tilstrækkelige mængder af plast fra husholdningsaffald samt manglende sikkerhed for at kunne afsætte den udsorterede og oparbejdede returplast. For at et nye avancerede sorteringsløsninger skal være rentable, må der være en tilstrækkelig sikkerhed for leverancer af de rigtige mængder plastaffald, tilstrækkelig forsyningssikkerhed og kvalitet for aftagere og viderebearbejdere af den sorterede plast. For at fremme udbud og genanvendelse af plast på basis af husholdningsaffald anbefaler innovationsplatformen for affaldshåndtering af plast at: - iværksætte et udbud om sortering af plastaffald fra husholdninger og sammenligneligt erhvervsaffald, hvor sorteringen er af en højere standard end eksisterende sorteringsanlæg, så plasten oparbejdes til en kvalitet, mængde og pris, der er attraktiv for plastbearbejdende virksomheder. Formålet er at indbyde konsortier bestående af virksomheder fra flere led i plastværdikæden. Det kan være virksomheder, der indsamler og sorterer affald, virksomheder der fremstiller sorteringsanlæg og virksomheder der oparbejder plast. Der findes ikke danske virksomheder, der fremstiller sorteringsanlæg til plast, så der må findes udenlandske partnere, som eventuelt kan suppleres med danske leverandører, der kan levere dele og komponenter til avancerede automatiserede sorteringsanlæg. 1

2 Arbejdet på innovationsplatformen har vist den nuværende regulering og indsamling af plast fra husholdningsaffald gør det svært, at opnå tilstrækkelige mængder plast til forretningsmodeller, der tillader en rentabel forrentning af investeringer i sorteringsanlæg. Samtidig gælder det, at ansvaret for - og retten til - at indsamle og sortere de forskellige affaldsfraktioner er fordelt på offentlige og private aktører. For at tilvejebringe det nødvendige ressourcegrundlag for at konsortierne kan formulere tilbud anbefaler innovationsplatformen for affaldshåndtering af plast at: - CCC sikrer, at et tilstrækkeligt antal kommuner, indsamlere af erhvervsaffald, og store virksomheder med meget plastaffald tilkendegiver, at de vil indgå i dialog med de bydende konsortier om de nødvendige leverancer af plastaffald. CCC skal også sikre, at et tilstrækkeligt antal producenter af plastprodukter tilkendegiver, at de vil indgå i dialog med de bydende konsortier om at aftage oparbejdet plast. Arbejdet på innovationsplatformen har vist, at plastforarbejdende virksomheder forventer, at kvaliteten af regranulat på basis af plast fra husholdningsaffald vil være af for ringe og/eller svingende kvalitet til at indgå i produktionen, ligesom virksomhederne stiller spørgsmålstegn ved om de kan regne med den nødvendige forsyningssikkerhed. For at imødekomme plastforarbejdende virksomheders tvivl om forsyningssikkerhed, kvalitet og ensartethed af regranulat på basis af plast fra husholdningsaffald anbefaler innovationsplatformen for affaldshåndtering af plast: - At virksomheder fra hele værdikæden indenfor plast går sammen om at udarbejde en standard eller et kvalitetskodeks for god behandling af plast i hele værdikæden, samt forslag til, hvordan branchen selv kan sikre at virksomhederne lever op til en sådan standard. Ovennævnte initiativer iværksættes under forudsætning af, at innovationsplatformen tilslutter sig forslagene på sit afsluttende møde den 28. maj Baggrunden for udbud om sortering af plastaffald fra husholdninger og sammenligneligt erhvervsaffald Blandet plast fra husholdninger og sammenligneligt erhvervsaffald udgør hovedparten af plastaffaldet i Danmark, hvor det brændes for at producere energi, ligesom en stor del den plast, der indsamles, videreeksporteres til oparbejdning i udlandet. I 2009 gik 96 % af den samlede mængde husholdningsplast til forbrænding, mens det tilsvarende tal for erhvervsaffald var 45 %. Kun omkring 3 % af den samlede mængde plast fra husholdningerne blev genanvendt 1. Ca. 90 % af det plastaffald, der indsamles separat i Danmark - som oftest rene og let tilgængelige plastfraktioner - stammer fra industri- og erhvervsaktivitet 2. Ca. 30 % af den plast der indsamles, eksporteres til markeder og oparbejdes uden for Danmark 3. Udover de oplagte miljømæssige fordele ved en øget udsortering af plast - i form af mindre CO2 udledning ved afbrænding og mindre brug af fossile råstoffer til produktion af ny plast - udgør plasten også en økonomisk ressource, hvis den kan udsorteres og renses på rentabel vis. I den henseende eksisterer der 1 CCC: notat til innovationsplatformsmøde den 21. januar, DAKOFA, 2013: Plastaffaldets vej i Danmark 3 CCC: notat til innovationsplatformsmøde den 21. januar,

3 allerede i dag et velfungerende marked for de nemmest tilgængelige affaldsplastfraktioner, der primært er resultatet af erhvervs- og industriaktivitet. Møderne på innovationsplatformen - og bilaterale møder med virksomheder fra plastværdikæden - har vist, at der er et forretningspotentiale for danske virksomheder, hvis der kan udvikles nye former for indsamling, sortering og oparbejdning af plast fra husholdningsaffald og sammenligneligt erhvervsaffald i Danmark. Der er den gennemgående opfattelse, at nye systemer til økonomisk og miljømæssig bæredygtig sortering af plast må bero på nye tilgange til indsamling og sortering af husholdningsaffald, hvor plasten udsorteres på centrale, mekaniske anlæg eventuelt sammen med andre tørre fraktioner i husholdningsaffaldet 4. Blandt deltagerne er der samtidig en erkendelse af, at selvom der eksisterer et fungerende marked for returplast fra erhvervs og produktionsvirksomheder, er markedet ikke i sig selv i stand til at fremme en bedre og øget udsortering af plast fra husholdningsaffald. Udfordringen består således i at fremme: Sorteringsanlæg, der sikrer en høj kvalitet og kvantitet af udsorteret plast. Udbud/input af plast til sorteringsanlæg, så der er tilstrækkelige plastmængder til at forrente den tekniske løsning Efterspørgsel sikre afsætningsmuligheder for den oparbejdede returplast Sorteringsanlæg, der sikrer en høj kvalitet og kvantitet af udsorteret plast en mulighed for innovation mekanisk sortering og oparbejdning af plast fra husholdningsaffald på centrale sorteringsanlæg foregår i større stil via mere eller mindre fintmaskede sorteringssystemer og anlæg i flere af vores nabolande. Affaldet sorteres ved hjælp af såkaldte MRF 5 anlæg, der skiller flere fraktioner fra hinanden glas, papir, pap, mv. herunder plastfraktionen. Sorteres plasten særskilt fra hos forbrugeren, eller andre led undervejs, kan det transporteres til PRF-anlæg 6, der foretager en yderligere opdeling af plasten i typer, farver mv. PRF-anlæg kan også modtage plastfraktioner fra MRF-anlæg til yderligere finsortering. Fælles for såvel de bredspektrede MRF anlæg og de specialiserede PRF-anlæg er, at en betydelig del af returplasten frasorteres, således at den ikke genbruges, men derimod forbrændes eller deponeres. Effektiviteten af genindvindingen af plast varierer meget fra anlæg til anlæg, ligesom den afhænger meget af input, men bredspektrede MRF anlæg genindvinder ofte kun ca % af plasten til genbrug 7. For de mest avancerede af de specialiserede PRF-anlæg er den tilsvarende procentsats mellem 85 og 75 %, men den vil ofte være lavere og begrænset til bestemte typer af plast 8. Selv i lande med en veludviklet indsamlings- og sorteringssystem brændes 60 % af plasten i dag. Der er således et stort globalt potentiale for nye innovative løsninger, der kan forbedre eksisterende teknologier og metoder til central sortering og genanvendelse af plast fra husholdningsaffald 9. Et 4 Det understreges i Miljøministeriets miljø- og samfundsøkonomiske vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation, hvor analyserne anbefaler kildeopdelt indsamling af flere fraktioner samlet med efterfølgende sortering på centrale sorteringsanlæg. Kilde: Miljøprojekt nr. 1458, Material Recovery Facilities 6 Plastic Recovery Facilities 7 F.eks Veolia LPU, Hamburg, ARA Leistungsreport Saubermacher, Graz, Biffa polymers, Recar, UK; Häusle GMBH, Lustenau, AU; DK Raastoffer, Fredericia 9 Grønbog om en europæisk strategi for plasticaffald i miljøet, COM(2013) 123 final 3

4 kommende udbud om sortering af plastaffald kan i den henseende formuleres, så der lægges vægt på innovative tilgange og forbedringer i forbindelse med bedømmelsen af tilbud. Det vil være op til en kommende tilbudsgiver at redegøre for eventuelle specifikke innovative systemtilpasninger og teknologier, som tilbudsgiveren vil iværksætte for at opnå en høj kvalitet og kvantitet af udsorteret plast. Nedenstående løsninger er derfor udelukkende nævnt som inspiration og udelukker ikke andre innovative og effektfremmende tiltag, der ikke nødvendigvis er af teknologisk karakter, men som også fremmer en høj kvalitet og kvantitet af returplast. Det er en forudsætning at tilbudsgiver er bekendt med eventuelle innovationsinitiativer i udlandet, hvor der arbejdes med lignende løsninger 10 : 1. Bedre sortering af sort plast. Sort plast reflekterer ikke lyset og kan ikke udsorteres af NIR anlæg i samme produktionsproces som de øvrige plastfraktioner. Det er følgelig heller ikke muligt via NIRscanning - at opdele den sorte plast i rene fraktioner af de forskellige plasttyper 11. Derfor ender sort plast i bunken af produktionsspild og blandet plast, hvor den forbrændes eller indgår i et granulatprodukt af lavere lødighed. Det skal ses i lyset af at den sorte plast udgør 10 % af den 10 Den engelske organisation WRAP er eksempelvis langt fremme i bestræbelserne på at finde metoder, der tillader udsortering af sort plast på sorteringsanlæg: 11 Man kan udsortere den sorte fraktion ved at indstille NIR-scanneren til at skyde på alt andet end sort plast og lade plastfraktionen køre gennem sorteringsanlægget flere gange, hvilket dog giver højere driftsomkostninger og følgelig øgede procesomkostninger. 4

5 samlede plastmængde og primært består af ellers lettilgængeligt PE, hvorfor eventuelle løsninger ville være et markant bidrag til en øget genanvendelsesprocent. 2. Mindre produktionsspild i forbindelse med NIR-scanning. Udover den sorte plast består en stor del af den plast, som i dag forbrændes, af produktionsspild på NIR-scannere: NIR-teknologier kan max. udsortere 80% af en given plastmængde og -type; alt under 30 mm er for småt til at NIRanlæg kan udsortere det, da luftstrålen ikke kan skyde præcist nok. Herudover kan der i den udsorterede plasttype optræde op til 5% andre plasttyper. Kan man udvikle teknologi, der kan reducere spildkvotienten på NIR-scannere? 3. Bedre arbejdsmiljø på sorteringsanlæg. Mange sorteringsanlæg er baseret på manuel sortering i dele af processen, hvor der ofte er tale om dårlige arbejdsforhold. Kan der inddrages flere tekniske løsninger og/eller foretages en videreudvikling eksempelvis nye robot og sensorteknologier - af de nuværende koncepter, så behovet for manuel sortering minimeres? 4. Udsortering og genbrug af lamineret plast. Fleksible plastlaminater anvendes i stort og stigende - omfang til emballering af fødevarer og består af op til flere lag af forskellige polymerer, sammenføjet med lim. Der eksisterer kun i begrænset omfang metoder til at adskille lamineret plast i de forskellige undertyper, ligesom det også er uafklaret om de er kommercielt bæredygtige i større målestok. Udbud/input af plast til sorteringsanlæg For at et nyt avanceret automatiseret sorteringsanlæg skal være rentabelt, må der være en tilstrækkelig sikkerhed for leverancer af de rigtige mængder plastaffald. For flere affaldsfraktioners vedkommende eksempelvis plast gælder det, at forsyningsgrundlaget må baseres på input fra såvel private som offentlige indsamlere og kilder for at opnå et volumen, der tillader en rentabel drift og forrentning af investeringen i eventuelle indsamlings- og sorteringssystemer. Det skal ses i lyset af, at erfaringer fra europæiske anlæg, der er gearet til at modtage og finsortere returplast fra husholdninger - skal have tilført mindst tons plast for at have et forretningsmæssigt grundlag 13. Arbejdet på innovationsplatformen har vist, at den nuværende regulering og indsamling af plast fra husholdningsaffald - der er indrettet på forbrænding, ligesom indsamlingen er fordelt på mange kommuner med forskellige indsamlingsordninger gør det svært, at opnå tilstrækkelige mængder plast til forretningsmodeller, der tillader en rentabel forrentning af investeringer i sorteringsanlæg. Samtidig gælder det, at ansvaret for - og retten til - at indsamle og sortere de forskellige affaldsfraktioner er fordelt på offentlige og private aktører. Som forudsætning for udbuddet vil CCC sikre, at et tilstrækkeligt antal kommuner, indsamlere af erhvervsaffald, og store virksomheder med meget plastaffald tilkendegiver, at de vil indgå i en tæt og afklarende dialog med de bydende konsortier om de nødvendige leverancer af plastaffald. Dialogen vil også omfatte, hvilke gensidige betingelser og forpligtelser, der skal være opfyldt for at opnå det bedst mulige match mellem indsamling og det efterfølgende sorteringssystem for at producere den højest mulige 12 Interviewdata fra Plastindustrien 13 Det skal ses i relation til at eksempelvis Vestforbrænding, der driver 24 genbrugsstationer for 19 kommuner og indsamler plast fra 4200 husstande, i alt indsamlede 625 tons hård plast og folier i

6 kvantitet og kvalitet af udsorteret plast. I den henseende er en række kommuner allerede i gang med at overveje forskellige former for centrale sorteringsanlæg 14. Efterspørgsel sikre afsætningsmuligheder for den oparbejdede returplast Mange danske virksomheder er meget opmærksomme på, at anvendelsen af regranulat på basis af plast fra husholdningsaffald vil kunne skærpe virksomhedens miljøprofil og udtrykker ønske om at bruge mere regranulat i produktionen. Forudsætningen for en øget anvendelse af regranulat er dog, at den oparbejdede plast er af en kvalitet så den kan indgå i produktionen, ligesom plasten skal kunne leve op til krav og specifikationer fra de kunder, som de plastbearbejdende virksomheder leverer til, ligesom prisen 15 selvfølgelig skal være konkurrencedygtig 16. Arbejdet på innovationsplatformen har vist, at plastforarbejdende virksomheder forventer, at kvaliteten af regranulat på basis af plast fra husholdningsaffald vil være af for ringe og/eller svingende kvalitet til at indgå i produktionen, ligesom virksomhederne stiller spørgsmålstegn ved om de kan regne med den nødvendige forsyningssikkerhed. Bortset fra enkelte nicheprodukter er der således ikke nogen større efterspørgsel i Danmark efter regranulat på basis af husholdningsaffald, hvilket er med til at bremse udviklingen af bedre udsortering af plast fra husholdningsaffald. I lande, hvor man i større stil udsorterer og oparbejder plast fra husholdningsaffald, har lignende problemstillinger ført til frivillige aftaler mellem plastsorteringsanlæg, oparbejdere, plastbearbejdende virksomheder og detailhandlen. Aftalerne har haft til formål at øge efterspørgslen og kendskabet til regranulat ved at etablere kvalitetskrav på tværs af værdikæden og fastlægge frivillige mål for indholdet af regranulat i udvalgte produkter 17. Tilsvarende eksempler kendes fra Danmark, hvor producenter af hårde pvc-byggeprodukter er gået sammen om henholdsvis indsamlings- og genbrugsordninger 18, ligesom den europæiske pvc-industri på tværs af værdikæden - fra producenten af materialet til virksomheden, der 14 Herning Kommune undersøger sammen med 6 andre kommuner - pt. mulighederne for at etablere et sorteringsanlæg i tilknytning til en kildesortering, der består én blandet tør fraktion bestående af papir, plast, pap og glas og én våd/organisk fraktion. Sorteringsanlægget skal sortere den tørre fraktion. En lignende kildesortering ligger til grund for Frederiksberg Kommunes overvejelser om etablering af et sorteringsanlæg i samarbejde med andre kommuner i regionen. Vejle Kommune lægger op til at etablere et sorteringsanlæg i tilknytning til en kildesortering, der består af 4 fraktioner: Én fraktion bestående af papir, én fraktion af karton, plast og metal, én fraktion til organisk affald og én fraktion til restaffald. Københavns Kommune er ved at udrulle en kildesorteringsordning, hvor det overvejes, at plast fra husstandene skal bringes et sorteringsanlæg, der er specifikt gearet til at sortere plast. 15 Prisen på regranulat ligger på % under prisen for nyt granulat alt afhængigt af renhedsgraden. Interviewdata se også CCC- notat til innovationsplatformsmøde den 21. januar, Som en konsekvens af arbejdet på innovationsplatformen har Plastindustrien de plastforarbejdende virksomheders brancheforening udsendt spørgeskemaer til 37 virksomheder, som er blevet bedt om at angive nuværende anvendelse af og eventuelle barrierer for anvendelse af regranulat i produktionen. De væsentligste barrierer er usikkerhed om kvaliteten af regranulat og om den kan leve op til kundekrav, ligesom virksomhederne stiller spørgsmålstegn ved om de kan regne med den nødvendige forsyningssikkerhed. Kilde: Plastindustrien. 17 Den statslige, engelske organisation WRAP har været fødselshjælper for en række frivillige aftaler på tværs af plastværdikæden med henblik på at aktørerne selv fastsætter kvalitetsstandarder og mål for anvendelsen af regranulat. Det har blandt andet ført til at man i dag anvender op mod 30 % HDPE-regranulat i en stor del af de engelske mælkeflasker. Målet er mindst 50 % i WUPPI-samarbejdet har siden 1997 drevet en landsdækkende indsamlings- og genanvendelsesordning for byggeaffald af hård PVC i Danmark. Samarbejdet, som indbefatter den samlede branche af producenter og importører af hårde PVC-byggeprodukter, omfatter i dag over 1000 brugere. Hovedparten af brugerne er private håndværkere, entreprenører o. lign, men også langt de fleste kommuner og affaldsselskaber er med i ordningen. 6

7 sælger det færdige produkt - er gået sammen om frivillige aftaler der skal fremme genanvendelse 19. På den baggrund vil CCC tage to initiativer: 1. CCC vil gerne i samarbejde med Plastindustrien, som er brancheforening for plastbearbejdende virksomheder - tage initiativ til at indsamlings- og sorteringsvirksomheder, plastbearbejdende virksomheder og udvalgte slutbrugere/detailledsrepræsentanter fra hele plastværdikæden i fællesskab udarbejder standarder eller et frivilligt kvalitetskodeks for anvendelse, kvalitetssikring og god behandling af genbrugsplast i hele værdikæden, herunder forslag til hvordan branchen selv kan sikre at virksomhederne lever op til en sådan standard. Der vil blive taget kontakt til andre lande, hvor der også arbejdes med at udvikle nye frivillige standarder, der skal fremme oparbejdning og genanvendelse af returplast. Med henblik på, at sikre afsætningsmuligheder for den oparbejdede plast i forbindelse med et projekt om sortering af plastaffald fra husholdninger og sammenligneligt erhvervsaffald og den bagvedliggende forretningsmodel for de bydende konsortier er det også hensigten at: 2. CCC skal også sikre, at et tilstrækkeligt antal producenter af plastprodukter tilkendegiver, at de vil indgå i dialog med de bydende konsortier om at aftage oparbejdet plast. 3. Udbud af projekt om sortering af plastaffald fra husholdninger og sammenligneligt erhvervsaffald Der skal iværksættes et udbud om sortering af plastaffald fra husholdninger og sammenligneligt erhvervsaffald, hvor sorteringen er af en højere standard end eksisterende sorteringsanlæg, så plasten oparbejdes til en kvalitet, mængde og pris, der er attraktiv for plastbearbejdende virksomheder. Opgaven skal sendes i udbud med henblik på at der dannes konsortier med de fornødne offentlige og private kompetencer og ansvarsområder til at løse opgaven. I det følgende skitseres overvejelser i relation til et udbud under følgende hovedoverskrifter: Valg af udbudsform og proces Udbudsmaterialet Finansiering af udbuddet Valg af udbudsform og proces CCC har i forbindelse med etableringen af andre CCC- innovationsplatforme undersøgt de typer af udbud, som det kan være aktuelt at benytte i forbindelse med et udbud om bedre sortering af plastaffald fra husholdninger og sammenligneligt erhvervsaffald. I denne sammenhæng er det vurderet at udbudsformen konkurrencebaseret dialog vil være mest relevant. 19 Den samlede europæiske PVC-industri gået sammen om at finansiere et omfattende miljøprogram, der hedder VinylPlus. Det særlige ved VinylPlus er, at hele værdikæden - fra producenten af materialet til virksomheden, der sælger det færdige produkt - deltager i miljøprogrammet. Målet er en bæredygtig PVC-industri med fokus på udfordringer om energiforbrug, genanvendelse, fremstilling og substitution af additiver. VinylPlus opfylder de krav som EU-kommissionen stiller til frivillige miljøaftaler, bl.a. opstilling af målbare mål, overvågning og ekstern auditering. 7

8 Den konkurrenceprægede dialog er en procedure, hvor den ordregivende myndighed fører en dialog med de ansøgere, der har fået adgang til at deltage i proceduren, med henblik på at udvikle en eller flere løsninger, der kan opfylde dens behov, og som skal være grundlag for de tilbud, de valgte ansøgere dernæst opfordres til at afgive. Den konkurrenceprægede dialog kan anvendes, når der er tale om indgåelse af særligt komplekse aftaler, jf. udbudsdirektivets art. 29. Hovedformålet med den konkurrenceprægede dialog er, at en kommende bygherre kan få skabt klarhed over, hvilke løsninger, både tekniske, finansielle og juridiske, markedet kan og er villig til at levere. Herudover skal dialogen også bidrage til, at der mellem bestiller og tilbudsgiver skabes en fælles forståelse af de opstillede vilkår, således at tilbudsgiverne i sidste ende indleverer et antal velegnede tilbud, som lader sig evaluere ud fra tildelingskriterierne. Selvom der ikke pt. er udpeget en bygherre vurderes et udbud om bedre sortering af plastaffald fra husholdninger og sammenligneligt erhvervsaffald, at ligge inden for denne definition. Et udbud om bedre sortering af plastaffald vil forventeligt indeholde en række kriterier og betingelser, som tilbudsgiver forventes at drøfte med udbyder med henblik på at imødekomme den konkrete udfordring og samtidig opstille en bæredygtig business case for en eventuel løsning. Den konkurrenceprægede dialog består af en prækvalifikation, som består af en kort beskrivelse af opgaven og en specifikation af, hvilke kompetencer, der lægges vægt på at de bydende konsortier har; en dialogfase med udvalgte konsortier på basis af en foreløbigt tilbud og en udbudsfase, hvor de udvalgte konsortier indbydes til at udfærdige et endeligt tilbud: Processen: i. Oplysningsfase. Alle potentielle aktører informeres om det kommende udbud ii. Prækvalificering. Der stilles krav til kompetencer mm. Klare udvælgelseskriterier opstilles. iii. Dialogfase. Der udvælges minimum tre ansøgere (gerne konsortier), som der efterfølgende føres individuel dialog med på baggrund af et ide-materiale. Alle udvalgte konsortier indsender et tilbud. Det er muligt at give de udvalgte et honorar for deres deltagelse i tilbudsfasen. iv. Endeligt tilbud. På baggrund af dialogfasen udfærdiger tilbudsgiverne et endeligt tilbudsmateriale. v. Der udvælges en vinder. Efter udvælgelsen af en vinder vil det måske være behov for at konkretisere indholdet. I samarbejde med vinderen udarbejdes materiale, der skal danne grundlag for den endelige løsning. Der indgås kontrakt med vinderen. Udbudsmaterialet Det er hensigten med udbuddet, at de deltagende konsortier skal beskrive det sorteringsanlæg, der skal bygges, hvordan leverancer af plastaffald til anlægget skal foregå og hvilken kvalitet, mængde og pris, der sigtes imod at levere. Konsortierne skal endvidere angive, hvilke betingelser der skal opfyldes for at konsortiet vil opføre anlægget og drive det i en nærmere bestemt periode. Betingelserne kan f.eks. være, at der kan indgås bindende aftale om leverance af en bestemt mængde plastaffald, og hvorvidt der ønskes en given medfinansiering til udvikling af sorteringsteknologier med henblik på at opnå den ønskede udsorteringskvalitet og -kvantitet. I den henseende forventes følgende kriterier og betingelser at indgå i udbudsmaterialet og i bedømmelsen af kommende tilbud: 8

9 Kvantitet og kvalitet. Det er en afgørende faktor, at den løsning, der ligger til grund for tilbudsgivers tilbud, vil kunne tage et imod og behandle et stort volumen af returplast og udsortere og oparbejde returplasten til en kvalitet og renhedsgrad, der er attraktiv for plastbearbejdende virksomheder. Generelt forventer udbyder ikke at stille specifikke, kvantitative krav om kvalitet og kvantitet, men vil ved udvælgelsen af et vinderkonsortium gå efter den løsning, der på mest effektiv vis formår at imødekomme begge krav på basis af en bæredygtig forretningsmodel. Bæredygtig forretningsmodel. Det er et væsentligt tildelingskriterium, at der fra første færd sigtes mod at gøre den løsning, som ligger til grund for tilbudsgivers tilbud, til en kommercielt bæredygtig virksomhed, ligesom tilbudsgiver forventes at garantere drift af løsningen i en nærmere defineret periode. Tilbudsgivers garanti for at etablere et sorteringsanlæg og drive det i en nærmere defineret periode kan afhænge af om tilbudsgiver kan få opfyldt en række forudsætninger og betingelser. Tilbudsgiver forventes at redegøre for disse forudsætninger som også kan indgå i bedømmelsen - i sit tilbud. Der kan eksempelvis være tale om: - I hvilket omfang konsortiet på de betalingsvilkår, der er gældende for at modtage affald til behandling, selv er i stand til at drive den tilbudte løsning på kommerciel vis, eller om der behov for en form for risikoafdækning, der kunne indebære et offentligt engagement eller medansvar. - Hvorvidt der ønskes en given offentlig medfinansiering til udvikling af innovative sorteringsteknologier, eller nye kombinationer af kendte teknologier med henblik på at nå målet om sortering af en højere standard end eksisterende sorteringsanlæg. - I hvilket omfang, der er opnået forsyningssikkerhed i form af bindende aftaler om leverancer af bestemte mængder plastaffald fra eksempelvis kommuner, indsamlere af erhvervsplastaffald, og store virksomheder med store mængder returplast. - I hvilket omfang, der eventuelt er indgået aftaler om afsætning af oparbejdet plast til plastbearbejdende virksomheder. Teknologineutralt udbud. Udbuddet forventes at være teknologineutralt, så der ikke er krav om brug af bestemte teknologier eller bestemte komponenter i den løsning, som ligger til grund for tilbudsgivers tilbud, ligesom det står tilbudsgiverne frit for, hvordan det bydende konsortium der eksempelvis kan bestå af indsamlere, fabrikanter af sorteringsanlæg og oparbejdere ønsker at kombinere de indbyrdes kompetencer, ansvarsområder og teknologier med henblik på at opnå højest mulige genanvendelseskvalitet og kvantitet. I forlængelse heraf er det eksempelvis op til tilbudsgiver, om tilbuddets målsætninger for kvalitet og kvantitet tilvejebringes via forskellige grader af kildesortering i kombination med MRF- og/eller PRF-anlæg eller eventuelle andre kombinationer, organisationsmodeller og teknologier. Finansiering af udbud Et af de første skridt er at afklare, hvem der skal finansiere udbuddet om sortering af plastaffald fra husholdninger og sammenligneligt erhvervsaffald. Det har ikke inden etableringen af innovationsplatformen været muligt at udpege en konkret bygherre til projektet. Flere kommuner er dog i færd med at overveje etablering af sorteringsanlæg, ligesom CCC sideløbende med afviklingen af innovationsplatformen har været i kontakt med Miljøministeriet, som i samarbejde med udvalgte regioner - arbejder på at etablere udbud til fremme af automatiske sorteringsanlæg. 9

10 Opgaven og dens organisering Bestyrelsen for Copenhagen Cleantech Cluster besluttede på bestyrelsesmødet den 14. marts 2012 at etablere en Innovationsplatform om affaldshåndtering af plast. Sekretariatet blev oprettet primo september Innovationsplatformen har i løbet af en 6 måneders periode haft til opgave at: 1) Undersøge om det er hensigtsmæssigt at udvikle nye former for affaldshåndtering af plast og i givet fald - komme med forslag til, på hvilke områder nye løsninger skal udvikles, og hvordan der kan laves udbud, så der igangsættes det nødvendige udviklingsarbejde Anders Eldrup har været formand for innovationsplatformen. Sekretariatsfunktionen er varetaget af konsulent Thomas Alstrup i tæt koordination med bestyrelsesmedlem for CCC, Jørgen Rosted. I forbindelse med afdækningsarbejdet har formanden og sekretariatet bl.a.: Udarbejdet kortlægning af materialestrømmen, pengestrømmen og interessenterne inden for plastværdikæden for affaldshåndtering af plast. Se bilag. Været tovholder på konference og workshop for 130 aktører fra hele plastværdikæden om hvor innovation og nytænkning vil have størst effekt, hvis der skal skabes nye forretningsmuligheder inden for håndtering, genanvendelse og minimering af plastaffald. Etableret innovationsplatformen, der omfatter repræsentanter for alle led i værdikæden for affaldshåndtering af plast. Platformen har afholdt 3 møder, hvoraf det sidste afvikles den 28. maj Afholdt ca. 50 bilaterale møder med virksomheder, offentlige myndigheder, eksperter mv. i forbindelse identifikation problemstillinger og mulige innovationstiltag vedr. affaldshåndtering af plast. Undersøgt affaldshåndteringen af plast i de EU-lande, der er længst fremme på området. 10