Vi er dog enige i, at det i andet udkast er anført, at revisor kan have en bisidderrolle, også i sager, hvor der antages at foreligge en tvist.

Transkript

1 Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé København Ø Att.: Maria Waring Hendrichsen og Peter Krogslund Jensen Pr oktober 2017 Høringssvar vedrørende Erhvervsstyrelsens udkast til Vejledning om Revisors levering af tilladte skatte- og vurderingsydelser til revisionskunder af interesse for offentligheden Overordnede bemærkninger Vi takker for muligheden for at kommentere på udkastet til Vejledning om Revisors levering af tilladte skatte- og vurderingsydelser til revisionskunder af interesse for offentligheden af 13. oktober Der er grund til at fremhæve det politiske formål med EU-forordningen, nemlig at sikre kvalitet og uafhængighed i revisors ydelser samt et effektivt udbud. De formål kommer til udtryk ved, at der blev indført en lang række skærpelser i reguleringen af forholdet mellem den generalforsamlingsvalgte revisor og virksomhederne: En række absolutte forbud mod, at revisor udfører ikke-revisionsydelser En række begrænsninger på andre ikke-revisionsydelser Et loft (cap) over honorarer for ikke-revisionsydelser i forhold til revisionshonoraret Krav om firmarotation i tillæg til det skærpede krav om partnerrotation Udbudsprocedurer i forbindelse med krav om udbud af revisionsopgaven Særlige regler om rapportering i revisionspåtegning og krav om en revisionsprotokol til virksomhedens revisionsudvalg Skærpelser om revisionsudvalg, herunder i forhold til opgaver om udbudsprocedurer samt overvågning af revisionen Nye sanktionsmuligheder, når medlemmer af revisionsudvalg, bestyrelser samt selve PIE-virksomhederne ikke lever op til deres respektive forpligtelser i henhold til forordningen. De skærpelser er nu en del af det samlede regelsæt og grundlaget for revisors rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant. De nye krav til den rolle respekterer vi naturligvis. Vi er enige i at, udkastet i denne anden udgave i højere grad afspejler, at lovgiver ønskede en minimumsfortolkning. Disse forhold har ført til, at der i det andet udkast er færre situationer, hvor det antages, at der foreligger en tvist i sager for skattemyndighederne: Dette antages nu kun at være tilfældet ved sager for Landsskatteretten og i de sager, som Skatteankestyrelsen forbereder til Lands-

2 skatteretten. Vi er fortsat ikke enige i, at Landsskatteretten skal betragtes på linje med en domstol, idet Landsskatteretten fortsat er en del af det administrative system, hvor officialprincippet er gældende. Side 2 Vi er dog enige i, at det i andet udkast er anført, at revisor kan have en bisidderrolle, også i sager, hvor der antages at foreligge en tvist. Endvidere er vi enige i den bedre afgrænsning af, hvad der ligger i begrebet om anvendelse af skattelovgivningen, hvilket fører til, at rådgivning også kan foretages ved retlig usikkerhed, når denne usikkerhed fremgår af rådgivningen. Endelig fremstår eksemplerne om transfer pricing ydelser nu mere afbalancerede. Helt basalt mener vi dog, at vejledningen indledningsvist bør gøre opmærksom på rækkevidden: At den omfatter danske PIEs og deres danske moder- og datterselskaber, så der ikke opstår tvivl om vejledningens fokus. Der er dog fortsat en række punkter, hvor vejledningen efter vores opfattelse stadig giver udtryk for en for restriktiv og/eller for upræcis fortolkning af de danske tilpasninger. Disse punkter uddybes i høringssvaret og vedrører: 1) Tvistløsning i sammenhæng med skattemyndighederne Karakteristikken af Landsskatteretten og i visse sager Skatteankestyrelsen som tvistløsningsorganer er vi uenige i. Kammeradvokaten mener ganske vist, at denne klassifikation er klar. Vi skal dog igen fremhæve, at professor Torsten Iversen ligeså klart klassificerer organerne som det modsatte: Det vil sige forvaltningsorganer, hvor der hverken foreligger forhandling eller tvistløsning. 2) Begrænsning af optioner ud fra forbuddet mod advokering ved tvistløsning Tages det for pålydende, at der er tale om tvistløsningsorganer, jf. under 1, er vi af den opfattelse, at det er grundlæggende forkert, at forbuddet mod at optræde i en forsvarende rolle ved tvistløsning udstrækkes til at begrænse mulighederne for, hvornår skatteoptionerne om at bistå ved skattekontroller og yde skatterådgivning om anvendelse af skattelovgivningen kan anvendes. Efter vores opfattelse er det ubegrundet og uden hjemmel at konstruere en sådan løsere tilknytning til tvistløsning, som det blev benævnt i kammeradvokatens notat. Vi skal derfor opfordre til, at vejledningen også på dette punkt bør lade forsigtigheden ved retlig usikkerhed råde. 3) Faktuelt baseret skatterådgivning Faktuelt baseret skatterådgivning som udtryk for den danske tilføjelse af, at skatterådgivning skal være om anvendelse af skattelovgivningen er

3 afgrænset meget bedre end i den tidligere version. Efter vores opfattelse er der dog stadig et par forhold, der kunne forbedres. Side 3 4) Udarbejdelse af skatteblanketter Det er stadig ikke tilstrækkeligt præciseret, i hvilket omfang revisor kan bistå med udarbejdelse af underliggende bilag til skatteblanketter. 5) Rækkevidden af forbuddet mod finansieringsydelser Det er nødvendigt nærmere at redegøre herfor i vejledningen. 6) Uklarheder i afsnit om TP 7) Betingelser for at levere visse skatte- og vurderingsydelser 8) Øvrige væsentlige bemærkninger FSR danske revisorer deltager meget gerne i en nærmere drøftelse af vejledningen. Med venlig hilsen Charlotte Jepsen Adm. direktør FSR danske revisorer Peter Gath Bestyrelsesformand FSR danske revisorer

4 Side 4 1) Tvistløsning i sammenhæng med skattemyndighederne Revisor må i medfør af artikel 5, litra g (iii), ikke levere juridiske ydelser i forbindelse med tvistløsning i en forsvarende rolle. Der må således foreligge en tvist, for at der kan foreligge en tvistløsning. Vi er enige med Erhvervsstyrelsens vejledningsudkast, bortset fra klassifikationen af Landsskatteretten og i visse sager Skatteankestyrelsen som tvistløsningsorganer, jf. vejledningsudkastets side Vi henviser til den juridiske analyse, der var vedhæftet vores høringssvar til vejledningen i første version, udarbejdet af Torsten Iversen om rækkevidden af artikel 5, stk. 1, litra g, nr. 2 og 3, herunder hvornår der er tale om en tvist. Det er derfor uændret vores opfattelse, at der hverken er tale om repræsentation i en forsvarende rolle eller advokering på klagers vegne ved Skatteankestyrelsen, Skatterådet, ankenævnene eller i Landsskatteretten. Begrundelserne er, at: 1) Der ikke er tale om en tvist. 2) Det er myndighedernes, herunder Landsskatterettens, ansvar at oplyse en sag, herunder inddrage de saglige retlige forhold, som er relevante for at kunne træffe den korrekte afgørelse. 3) Revisor således ikke har en forsvarende rolle. Der er således usikkerhed om klassifikationen af Landsskatteret og Skatteankestyrelse. Vi skal således opfordre til, at vejledningen udarbejdes ud fra et forsigtighedsprincip, som det er tilfældet på andre områder. 2) Begrænsning af optioner ud fra forbuddet mod advokering ved tvistløsning Tages det for pålydende, at Landsskatteretten og i visse sager Skatteankestyrelsen er tvistløsningsorganer, jf. under 1, er vi af den opfattelse, at det er grundlæggende forkert, at forbuddet mod at optræde i en forsvarende rolle ved tvistløsning udvides til at begrænse mulighederne for, hvornår skatteoptionerne om at bistå ved skattekontroller og yde skatterådgivning om anvendelse af skattelovgivningen kan anvendes. Efter vores opfattelse er det ubegrundet at konstruere en sådan løsere tilknytning til tvistløsning, som det blev benævnt i kammeradvokatens notat. Forrang for forbuddet mod juridiske ydelser, jf. forrangsdiskussionen i Notat om vejledning om revisors levering af visse skatte- og vurderingsydelser til revisionskunder af interesse for offentligheden, siderne 1-4, betyder, at revisor heller

5 ikke inden for skatteoptionerne kan være generel rådgiver, forhandle på vegne af virksomheden eller optræde ved tvistløsning i en forsvarende rolle. Det betyder imidlertid ikke, at disse afgrænsede roller skal bredes ud og gøres gældende på de tilladte ydelser ved en ubegrundet udvidende fortolkning. Side 5 Skatterådgivning om anvendelse af skattelovgivningen og bistand ved skattekontroller inden for det normalt tilladte forekommer hertil uproblematisk, når en anden part varetager partsrepræsentation over for de pågældende skattemyndigheder. Det er således svært at se nogen reel begrundelse for afsmitning fra forbuddet mod den konkrete juridiske ydelse til optionerne om skatteydelser. Efter vores opfattelse forsynder vejledningen sig ved denne ubegrundede udvidelse af forbuddet til at omfatte en løsere tilknytning til tvistløsning mod fortolkningsprincippet på vejledningens side 12, hvorefter muligheden for skatteydelser alene begrænses af andre forbud i forhold til situationer, hvor det er klart eller højst sandsynligt, at de er omfattet af forbuddet. Det er netop ikke klart, at andet end den specifikke nævnte partsrepræsentation er forbudt. Det er det, der fremgår direkte af forordningens ordlyd og bestemmelsen har sin baggrund i, at revisor ikke i sin fremtoning vil fremstå uafhængig, hvis han repræsenterer sin klient. Men hvoraf følger det, at revisor ikke må levere juridiske ydelser? Hvoraf følger det, at revisor ikke i sin bisidderrolle må levere juridiske ydelser og skatterådgivning som bisidder, mens en anden præsenterer synspunkterne ved en tvist? Og hvorledes med et til tvistløsningen forberedende møde eller i en pause under tvistløsningen, hvor revisor slet ikke vil fremtone som afhængig? (Steder, hvor tekst bør ændres: Side 15 Revisor må endvidere gerne levere andre ydelser i forbindelse med tvistløsning, herunder afklare faktiske forhold. Ved faktiske forhold forstås i denne sammenhæng, at revisor medvirker til oplysning af sagen, herunder f.eks. indsamling af information, opstilling af dokumentation og andre former for behandling af data med henblik på at redegøre for nogle faktiske sammenhænge. Side 24: I disse situationer kan revisor alene medvirke til afklaring af faktiske forhold. Ved faktiske forhold forstås i denne sammenhæng, at revisor medvirker til oplysning af sagen, herunder f.eks. indsamling af information, opstilling af dokumentation og andre former for behandling af data med henblik på at redegøre for nogle faktiske sammenhænge. Revisor er derimod afskåret fra at argumentere for, at de faktiske forhold skal have bestemte juridiske konsekvenser (subsumption), herunder at fremlægge juridiske argumenter (anbringender). Det antages, at der eksisterer en nedre grænse for, hvilke juridiske ydelser der er omfattet af forbuddet. Helt bagatelagtig juridisk rådgivning må derfor antages at falde uden for.

6 Fastlæggelsen af denne bagatelgrænse må foretages konkret fra sag til sag. Side 6 Side 25: Revisor kan dog ikke foretage en sådan analyse og vurdering, når der er tale om skattesager mellem revisionskunden og Skatteankestyrelsen i de sager, som vedrører forberedelse af sager og indstillinger for Landsskatteretten eller sager, der behandles i Landsskatteretten. Undtaget er dog analyser og vurderinger, der alene har til formål at oplyse sagen. Side 25/26 tabel (ikke tilladt) assisterer med subsumption og anbringender i forbindelse med sagsfremstilling i sager mellem revisionskunden og Skatteankestyrelsen for så vidt angår forberedelse af sager og indstillinger til Landsskatteretten, eller sager der behandles i Landsskatteretten, da dette anses for omfattet af forbuddet mod ydelser i forbindelse med tvistløsning i en forsvarende rolle udarbejder analyser og vurderinger vedrørende sager mellem revisionskunden og Skatteankestyrelsen for så vidt angår forberedelse af sager og indstillinger til Landsskatteretten, eller sager der behandles i Landsskatteretten, da dette anses for omfattet af forbuddet mod ydelser i forbindelse med tvistløsning i en forsvarende rolle, medmindre disse alene har til formål at oplyse sagen.) 3) Faktuelt baseret skatterådgivning Faktuelt baseret skatterådgivning er afgrænset meget bedre end i den tidligere version. Efter vores opfattelse er der dog stadig et par mindre forhold, der kunne forbedres. Vi mener særligt det bør tydeliggøres, at der ikke generelt er tale om aggressiv skatterådgivning, men tværtimod god rådgiverskik, hvis revisor i sin skatterådgivning om anvendelse af skattelovgivningen gør opmærksom på, at skattelovgivning og praksis på et område er uklart, og herunder opfordrer virksomheden til at søge denne usikkerhed afklaret evt. gennem et bindende svar. Vi er naturligvis enige i, at sådanne tydeliggørelser af uklarheder eller usikkerhed fra revisors side ikke kan ske som led i aggressiv skatterådgivning, men alene for at give virksomhedens ledelse det bedst mulige beslutningsgrundlag. Vi mener, at formuleringen side 15 (der går igen i utallige sammenhænge) om, at revisor inddrager alle relevante fakta med henblik på, at sikre et fuldt oplyst grundlag for såvel kunden som eventuelle andre involverede parter, bør modereres til, at revisor inddrager alle kendte relevante fakta. Formuleringen forekommer for bombastisk, idet den nærmest forudsætter alvidenhed. Det må herefter være en konkret afgørelse, om revisor har opført sig som en bonus pater rådgiver i sin afsøgning af de relevante retskilder. At revisors rådgivning ikke omfatter skattemæssige løsninger, som tidligere er underkendt af skattemyndighederne bør tilføjes under lignende omstændigheder, sådan som det i øvrigt konkret er gjort flere steder.

7 4) Udarbejdelse af skatteblanketter Det er stadig ikke tilstrækkeligt præciseret, i hvilket omfang revisor kan bistå med udarbejdelse af underliggende bilag til skatteblanketter. Side 7 I teksten side 17 er det således tilladt at udarbejde bilag på baggrund af en af virksomheden udarbejdet opgørelse. I skemaet side 18 er formuleringen derimod på baggrund af tal opgjort af ledelsen eller på baggrund af oplysninger tilvejebragt af ledelsen, hvilket synes noget bredere end opgørelser. Vi mener, at den brede formulering er velbegrundet, især henset til, at der er tale om en opgave, der tidsmæssigt ligger efter revisionen, hvor talgrundlaget derfor er not subject to audit. 5) Rækkevidden af forbuddet mod finansieringsydelser Det er nødvendigt nærmere at redegøre for afgrænsningen af forbuddet mod finansieringsydelser i vejledningen. Det bør fremgå, at der ofte vil kunne leveres delydelser om konkrete skattemæssige forhold i sammenhæng med en samlet finansieringsplan, når sådanne ydelser kan separeres. Det er også vigtigt, at investeringsstrategi etc. ikke fortolkes udvidende. Eksempelvis vil en skattemæssig vurdering af en allerede besluttet investeringsstrategi ikke være en ydelse om investeringsstrategien. Hertil bør det fremgå, at hele ydelsen ikke rammes af, at et underordnet delelement heraf er omfattet af forbuddet. Generelt bør fortolkningsprincippet på vejledningens side 12 lægges til grund, således at muligheden for skatteydelser alene begrænses af andre forbud i forhold til situationer, hvor det er klart eller højst sandsynligt, at de er omfattet af forbuddet. 6) Uklarheder om TP dokumentation Foruden den fortsatte tvivl om, hvorvidt revisor må udarbejde bilag til selvangivelse (som nævnt under punkt 4 ovenfor), synes der i version 2 af vejledningen også at være skabt tvivl om assistance med udarbejdelse af TP dokumentation. På side 33 står; "Revisor kan derimod godt assistere virksomheden med at udarbejde dokumentationen " og på side 38 indeholder "forbudt" kolonnen fortsat følgende " udarbejder virksomhedens transfer pricing dokumentation". Her ser vi gerne en tydeliggørelse. Tilsvarende uklarhed side 38 under "Bistand med udarbejdelse af transfer pricing dokumenter". Her bør sidste punkt i tilladt kolonnen; " foretager løbende review af indholdet " slettes. Det skaber forvirring til " løbende gennemgår virksomhe-

8 dens udkast samt til det efterfølgende punkt "Review af transfer pricing documentation". Side 8 Hertil foreslår vi forbuddet i tabellen side 39 ændret eller helt slettet. Det er for unuanceret at forbyde, at revisor påtager sig ansvaret for fastlæggelsen af datagrundlaget for sammenlignelighedsanalyser, da dette anses for omfattet af forbuddet mod at spille en rolle i virksomhedens ledelse eller beslutningstagning. Revisor påtager sig aldrig ansvaret, men beder selskabets ledelse bekræfte, at de er enige mv., inden revisor sender noget som helst til SKAT. Revisor kan efter vores opfattelse godt foretage den økonomiske sammenlignelighedsanalyse efter at have foretaget grundige undersøgelser af selskabet. Det er således ikke udøvelse af ledelseskompetence at udsøge sammenlignelige selskaber i en kommerciel database ud fra grundige kvalitative interviews af personer i selskabet samt øvrige interne og eksterne informationer (årsregnskaber mv.), dvs. med baggrund i funktionsanalysen af selskabet. 7) Betingelser for at levere visse skatte- og vurderingsydelser Efter vores opfattelse er afsnit 5.1 om indvirkning på det reviderede regnskab enten for detaljeret eller ikke dækkende. For detaljeret for en ikkerevisionskyndig, der næppe vil blive særligt meget klogere. Eller ikke dækkende, hvis det skulle fungere som en vejledning for revisor og revisionsudvalg. Afsnittet kunne med fordel placeres i vejledningens indledning i en helt kort form. Generelt er det vores opfattelse, at vejledningen skal afholde sig fra at fortolke forhold, der klart ligger inden for forordningens generelle indhold, og som derfor bør fortolkes på EU-niveau. Hvis der er behov for en fortolkning, kunne der på et senere tidspunkt udarbejdes en særskilt dækkende vejledning herom på EUniveau. Det gælder ikke mindst afsnittet om væsentlighed i afsnit 5.1, der på den baggrund forekommer overflødigt. 8) Øvrige væsentlige bemærkninger Anvendelsesområde Vi er uenige i, at vejledningen kun er relevant for et umiddelbart overliggende dansk moderselskab. Hvis der er flere overliggende modervirksomheder indenfor EU, gælder de generelle forbud i forordningens artikel 5 for alle disse. Det fremgår eksempelvis af ECG FAQ appendix 6, at der er tale om EU parent companies. Fejlkonklusionen opstår formentlig fordi en EU PIE naturligvis kun kan have en direkte modervirksomhed (der kun er én virksomhed der kan have direkte kontrol). Det udelukker imidlertid ikke, at der kan være flere overliggende, indirekte modervirksomheder. Samme fortolkning må lægges til grund for nationalt udnyttede optioner i tilfælde, hvor der er flere overliggende danske moderselskaber. Skatteincitamenter Betegnelsen på side 22 i udkastet som ligger uden for virksomhedens normale forretningsområde" anvendes i vejledningen til at angive områder, revisor ikke

9 må rådgive om, idet det så betegnes som aggressiv skatterådgivning. Vi foreslår, at det tydeliggøres, ved at tilføje, "som omfatter kunstige eller usædvanlige transaktioner eller organisationsformer, som medfører en aggressiv skattetænkning". Side 9 God revisionsskik I afsnit om God revisionsskik på side 10 anføres: Der eksisterer ikke skatteydelser, som er en integreret del af revisionsydelsen, og som derfor ikke er omfattet af uafhængighedsreglerne. Det er noget unuanceret og kategorisk, og det fremgår også længere nede i teksten, at forbedringsforslag mv er en integreret del af revisionen. Det anbefales derfor i stedet at skrive følgende i indledningen til afsnit: Revisionen omfatter også revisors stillingtagen til processer og kontroller vedrørende væsentlige skatteaktiver og forpligtelser, samt indregning i regnskabet. Revisor skal derfor som del af revisionen kommentere kontroller og processer vedrørende indregning af skatter, moms og afgifter. Dette udgør ikke særskilte skatteydelser, som er omfattet af 24a. Skatteydelser derudover er omfattet af 24a. Det anføres videre, at følgende ikke anses som omfattet af revisionen: Hvor revisionskunden anmoder revisor om assistance med at berigtige regnskabet, så det overholder lovgivningen, og virksomheden betaler særskilt for denne assistance, vil assistancen ikke kunne anses som en del af overholdelse af god revisorskik, men skal ses som en ikke-revisionsydelse, der skal opfylde kravene i forordningen og revisorloven Det er jo ikke anderledes, end hvis virksomheden ikke har tid eller kompetencer til at udarbejde nødvendig dokumentation for f.eks. pensionsforpligtelser eller lignende. I så fald vil revisionen tage ekstra tid, som faktureres særskilt. F.eks. vil en manglende afstemning af bevægelser på udskudt skat medføre et øget tidsforbrug til revision af skatter i årsregnskabet, som faktureres ud over aftalt (fast) revisionshonorar. Derfor foreslås følgende tilføjelse: Ydelser, der indebærer en udvidelse af de handlinger, som er nødvendige for at udføre en revision i henhold til god revisionsskik, vil ikke blive anset for at svække uafhængigheden over for erklæringskunden, forudsat at revisionsfirmaets el-

10 ler netværksfirmaets personale ikke handler eller synes at handle i en funktion svarende til et medlem af erklæringskundens ledelse (Samme tekst indgår allerede i den gældende uafhængighedsvejledning) Side 10 Eksempler på forbudte ydelser En række af de eksempler, der anføres på forbudte ydelser, er indlysende og ret beset overflødige og noget langt fra god rådgivning og det at varetage rollen som offentlighedens tillidsrepræsentant. Eksempler herpå: Side 20: Revisor må imidlertid ikke bevidst udelade dokumentation, som kan have betydning for tilskudsgivers vurdering af, om tilskudsbetingelserne er opfyldt. Side 24 Revisor må dog ikke medvirke til sagsfremstilling i strid med fakta eller til bevidst udeladelse af relevante oplysninger eller bilag. Tabel side 26 medvirker til bevidst udeladelse af relevante fakta, da rådgivningen ikke anses at opfylde kravet til faktuel baseret rådgivning. Side 28 Revisor kan derimod ikke rådgive om løsningsmuligheder, som revisor er bevidst om tidligere er underkendt af skattemyndighederne, eller løsninger som revisor ikke med rimelig sandsynlighed forventer, at skattemyndighederne vil acceptere. Side 35 Revisor må således ikke medvirke til bevidst udeladelse af oplysninger eller til afgivelse af oplysninger i strid med fakta. Tabel side 39 medvirker til bevidst udeladelse af relevante fakta, da rådgivningen ikke anses at opfylde kravet til faktuel baseret rådgivning.