Den kommunale byfornyelsesramme til anlæg er på 164 mio. kr. om
|
|
- Erling Thomsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2
3 KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Mette Annelie Rasmussen Politikerspørgsmål om Byfornyelsesmidler Forvaltningen har i forlængelse af budget 2017 forhandlingerne modtaget spørgsmål fra BR-medlem Mette Annelie Rasmussen (B) om byfornyelsesmidler. Spørgsmålene fremgår nedenfor med kursiv efterfulgt af forvaltningens svar Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Marie Juul Baumann 1) Hvordan administreres området? Eg. Hvilke midler tilgår området fra hhv. København og fra Staten? Byfornyelsen består af tre indsatser: Bygningsfornyelser, gårdhaver og områdefornyelser. Der er i Københavns Kommune et stort behov for at løfte boligstandarden, sikre gode friarealer og løfte udsatte byområder. I København er der fortsat boliger uden toilet, 400 karréer mangler gode friarealer ved boligen og segregering mellem bydele er stigende. Byfornyelsen finansieres af en kombination af statslige og kommunale midler og genererer herudover private investeringer og medfinansiering. Københavns Kommune søger årligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om en maksimal ordinær ramme til at gennemføre bygningsfornyelser og gårdhaver i hele byen med statsstøtte. Ligeledes søger kommunenn hvert år yderligere om statslig medfinansiering til at opstarte nye områdefornyelser. Herunder søges ministeriet om en ekstraordinær ramme til at gennemføre bygningsfornyelser og gårdhaver i de pågældende områdefornyelser. Den kommunale byfornyelsesramme til anlæg er på 164 mio. kr. om året. I perioden afholdt kommunen udgifter til aktiviteter inden for byfornyelse for i gennemsnit ca. 235 mio. kr. pr. år. Heraf blev i gennemsnit ca. 115 mio. kr. pr. år finansieret af statslige midler, mens finansiering fra den kommunale nettoramme udgjorde ca. 120 mio. kr. Det resterende beløb udgør den akkumulerede ramme. Borgerrepræsentationen har løbende mulighed for at beslutte at gennemføre byfornyelsesprojekter uden eller med mindre statslig medfinansiering. For at håndtere de faldende statslige rammer, vedtog Borgerrepræsentationen den 28. april 2016 nye principper for finansiering af byfornyelse for Her ændredes forholdet mellem statslig og kommunal finansiering af bygningsfornyelser og gårdhaver fra 50/50 til 30/70. Postboks 339 EAN nummer
4 2) Kan forvaltningen redegøre for om og hvorfor der tilsyneladende har været et underforbrug af byfornyelsesmidler? Og hvor længe det har forholdt sig sådan? Og om det har haft konsekvenser, for antallet af byfornyelsesaktiviteter? Der er tre væsentlige årsager til den manglende udnyttelse af de kommunale byfornyelsesrammer, hvoraf de to kan ses i sammenhæng. Det drejer sig om annullering og forsinkelse, samt faldende statslige rammer. Annullering og forsinkelser af bygningsfornyelser, der udgør en stor del af projektporteføljen i byfornyelse, kan henføres til det forhold, at forvaltningen ikke selv er bygherre og har begrænsede sanktionsmuligheder. Når en bygningsejer har opnået tilsagn om støtte, står det ejer frit for at udskyde projektet. Fx fordi der opstår tvivl om økonomien i forhold til egenfinansieringen, eller fordi ejer vælger at prioritere noget andet (fx opsætning af altaner). Dette kan føre til forsinkelser og i sidste ende annulleringer. Erfaringsmæssigt sker dette med jævne mellemrum. I disse situationer er midlerne bundet/disponeret, mens projektet ligger stille, før de herefter ved annullering går tilbage som akkumulerede midler. I 2014 var rammen derfor fuldt ud disponeret, som følge af mange forsinkede/stilleliggende projekter. Derfor besluttede Borgerrepræsentationen ved møde 21. august 2014 at genindføre stjernemarkering på området med virkning fra 1. september 2014, jf. bilag. Det betyder at midler frigives umiddelbart ved rådighedsbevilling. Herved får forvaltningen mulighed for at indstille flere projekter, end der umiddelbart er midler til, i forventning om, at en andel af projekterne forsinkes/annulleres. Tildelingen af statslige midler har været svingende og er bl.a. afhængig af kommunens andel af forsøgsmidler fra staten samt andel af midlerne, som landets øvrige kommuner ikke har udnyttet. De faldende statslige rammer til byfornyelse indskrænker umiddelbart mulighederne for fuld udnyttelse af de kommunale rammer, idet praksis er, at statslige og kommunale midler almindeligvis matches i et fast forhold (50/50, 70/30 og 67/33). De nævnte forhold har gjort sig gældende i de seneste 4-5 år og har bevirket den konstaterede akkumulering af byfornyelsesmidler. De akkumulerede midler kunne have været anvendt til at skabe et højere aktivitetsniveau uden statslig støtte. Fremadrettet kan midlerne med en politisk beslutning anvendes som en del af finansieringen af byfornyelsesindsatsen og medvirke til at mindske konsekvenserne af faldende statslig medfinansiering. Jf. svar til spørgsmål 4. Side 2 af 4
5 3) Forvaltningen bedes endvidere oplyse, hvordan den 'opsparede' pulje er blevet kommunikeret til politikerne? Og hvorledes det er i harmoni med de gældende regler om under og merforbrug i Kommunen. De akkumulerede midler er kommunikeret dels via indstillinger til Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen på alle konkrete indstillinger om projekter, dels via de kvartalsvise anlægsoversigter, dels i seneste byfornyelsesredegørelse. I indstillingerne fremgår den samlede økonomi (fireårig), inkl. en opgørelse af rådighedsrammen til nye beslutninger (uforbrugte midler) på området af økonomibilagene. I de kvartalsvise anlægsoversigter fremgår fremdriften og forbrug på det enkelte anlægsprojekt i bilaget med den samlede anlægsportefølje. De ledige midler på byfornyelsesrammen (fireårige) fremgår under projektet Byfornyelsesrammen. Der er dog ikke 1:1 sammenhæng mellem beløbet her og den faktisk disponible ledige ramme, da der er tidsforskydninger mellem afrapporteringen og budgetlægning på det enkelte projekt. Med stjernemarkeringen i 2014 fulgte en årlig byfornyelsesredegørelse for de årlige træk på den kommunale nettoramme. Her fremgår ligeledes de ledige midler (fireårige). Af redegørelsen fremgår det, at Den kommunale rådighedsramme anslås til at udgøre 23,6 mio. kr. i 2015 og 96,9 mio. kr. i Rådighedsrammen omfatter midler, som ikke allerede er disponeret til besluttede projekter og derfor kan anvendes til nye. Beløbene er anslået ud fra den forventede statslige støtte i 2015 og 2016 og uddybes i bilag 1 til indstillingen. Teknik- og Miljøudvalget behandlede 29. marts 2016 et forslag om ændret fordelingsnøgle mellem statslig og kommunal medfinansiering af byfornyelsesrammen for Udvalget besluttede en fordeling på 70/30 således, at den kommunale ramme kan udnyttes i indeværende år, jf. bilag. Samtidigt blev det besluttet, at forvaltningen skal fremlægge en ny indstilling for Teknik- og Miljøudvalget i forhold til udnyttelsen af både den statslige og kommunale byfornyelsesramme. Herunder også de akkumulerede midler når de statslige byfornyelsesrammer for de kommende år og konsekvenserne for Københavns Kommune er kendte. Dette senest foråret Side 3 af 4
6 I forbindelse med udvalgsmødet den 2. maj 2016 bad Lars Weiss (A) om svar på om kommunen kan opretholde aktivitetsniveauet på byfornyelsesområdet, og hvad der er opsparet af kapital. Forvaltningens svar til Lars Weiss, med kopi til udvalget, er vedlagt dette svar som bilag. Af svaret fremgik det, at der var akkumuleret 159 mio. kr. I forbindelse med budgetforhandlingerne blev det besluttet at benytte 81,9 mio. kr. fra den kommunale byfornyelsesramme til finansiering af grundkapital til nye almene ungdomsboliger. Dermed er de akkumulerede midler nedskrevet til ca. 77 mio. Dette tal skal kvalificeres i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige byfornyelsesredegørelse til Teknik- og Miljøudvalget her i efteråret. I forhold til spørgsmålet om hvorvidt det er en praksis, der er i harmoni med de gældende regler for under- og merforbrug, kan forvaltningen oplyse, at det er det i kraft af, at byfornyelsesområdet tildeles og arbejder med 4-årige rammer. Det er derfor i overensstemmelse med gældende bevillingsregler at fordele anvendelsen over en flerårig periode. De tidligere nævnte forhold omkring annullering, forsinkelser og svingende statslig støtte er medvirkende årsager til, dels at det er hensigtsmæssigt med flerårige rammer, dels at opretholde en vis mængde akkumulerede midler til at sikre fleksibilitet i planlægningen og disponeringen. 4) Hvad er forvaltningens plan for at nedbringe de tilsyneladende opsparede midler og hvornår kommunikeres denne plan til politikerne? I Borgerrepræsentationens beslutning om finansiering af byfornyelse for 2016 indgik, at forvaltningen senest til foråret 2017, vil fremlægge en ny indstilling for Borgerrepræsentationen. Denne vedrører forslag til principper for fremtidig finansiering af aktiviteter, med henblik på at sikre fuld udnyttelse af de kommunale rammer. Derudover indgår en flerårig økonomiplan, hvor fortsat akkumulering undgås. Forslag til håndtering af de resterende akkumulerede midler vil indgå i denne indstilling. Der er mulighed for, at midlerne vil kunne bringes i anvendelse som en del af den fremadrettede finansiering af byfornyelsesindsatsen, såfremt Borgerrepræsentationen måtte beslutte dette. Anders Møller Serviceområdechef Side 4 af 4
7
8 Side 2
9 Side 3
10 Side 4
11 Side 5
12
13 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byen Fysik NOTAT Bilag 1 Budgetrammeproblematik på byfornyelsesområdet - Løsningsforslag Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) har over en længere periode været i dialog med Økonomiforvaltningen (ØKF) om forskellige løsninger på den budgettekniske udfordring på byfornyelsesområdet. TMF har i denne dialog redegjort for konsekvenserne for byfornyelsesområdet, så vidt der ikke findes en løsning. Dette notat beskriver derfor kort følgende 1. Manglende fleksibilitet i nuværende styringsmodel 2. Redegørelse for løsningsforslag, der vurderes at være indenfor bevillingsreglerne. 1. Manglende fleksibilitet i nuværende styringsmodel TMF og ØKF har siden 2012 analyseret økonomistyringen af byfornyelsesområdet. Analysen viser, at den nuværende styring af byfornyelsesprojekterne ikke giver den nødvendige fleksibilitet i forhold til at kunne sikre maksimal statslig medfinansiering. Der er primært 3 årsager til dette: Ændret anlægsstyring i 2011 Med henblik på at ensrette styringen af alle anlægsprojekter i kommunen blev bevillingen Byfornyelse, anlæg underlagt samme styringsmodel som det ordinære anlægsområde. Det betød, at der ikke længere kunne flyttes budgetmidler fra et forsinket byfornyelsesprojekt til et andet uden politisk godkendelse. Forkortet budgetteringsperiode Det blev i 2012 vedtaget, at periodiseringer af anlægsprojekter fremadrettet maksimalt måtte ske inden for et budget på en fire-årig periode, dvs. indenfor budgetåret og de efterfølgende tre overslagsår, der indgår med det seneste vedtagne budget. Det betød, at forsinkede projekter ikke længere kunne udskydes til budgetter, der lå længere ude i fremtiden. Ny byfornyelsesprocedure Teknik- og Miljøforvaltningen har i 2014 indført en ny procedure for ansøgning og godkendelse af byfornyelsesprojekter. Hensigten med den nye procedure er at øge antallet af kvalificerede ansøgninger samt sikre en bedre kvalitet og en hurtigere eksekvering af byfornyelsesprojekter. Bolig og Byfornyelse Njalsgade København S Telefon Telefax AM4Z@tmf.kk.dk EAN nummer Side 7
14 Denne proces fordrer, at tilsagn kan meddeles i 2. kvartal og ikke som tidligere i 4. kvartal. Byfornyelsesprojekter er kendetegnet ved, at det ikke er Københavns Kommune, der er bygherre på projekterne, men i stedet eksempelvis private ejerforeninger. En række af de byfornyelsesprojekter, som kommunen giver tilsagn til, bliver aldrig gennemført (annulleringsfaktor), mens andre forsinkes betragteligt i forhold til den oprindelige tidsplan (forsinkelsesfaktor). Erfaringsmæssigt er det ca. 20 pct. af projekterne, der enten annulleres eller forsinkes. Teknik- og Miljøforvaltningen har imidlertid ikke mulighed for at forudsige, hvilke byfornyelsesprojekter, der bliver påvirket heraf. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afsætter årligt en pulje til medfinansiering af kommuners udgifter til byfornyelse. Det enkelte byfornyelsesprojekt er derfor finansieret med 50 % medfinansiering fra staten. Historisk har Københavns Kommune været den kommune i landet, der forholdsvis har hjemtaget flest midler til formålet. Tilsagn til statslige midler kan kun søges, såfremt der er afsat et tilsvarende kommunalt budget til at støtte et byfornyelsesprojekt. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har en stor interesse i fortsat at kunne anvende den statslige byfornyelsesramme til relevante byfornyelsesaktiviteter år for år. En stor uforbrugt statslig byfornyelsesramme kan betyde nedskæring af den statslige ramme, da der fra regeringens side allerede er fokus på efterspørgslen. Københavns Kommunes efterspørgsel vurderes derfor at kunne have betydning for den fremtidige udmeldte statslige ramme. Det er derfor vigtigt, at TMF i god tid kender og har det rette økonomiske råderum, for at kunne vurdere hvilke byfornyelsesprojekter der skal indstilles til politisk behandling i forhold til den statslige ramme. Under inddragelse af Intern Revision er der nu fundet en løsning, der via stjernemarkering af bevillingen Byfornyelse, anlæg samt indregning af en annullerings- og forsinkelsesfaktor på pct. sikrer den nødvendige fleksibilitet. 2. Løsningsforslag TMF har i et andet notat gennemgået seks mulige løsningsforslag og skitseret fordele og ulemper ved hvert enkelt løsningsforslag Side 2 af 8 Side 8
15 I dette notat redegøres for det forslag som TMF anbefaler. Kriteriet for anbefalingen er 1) at den aktivt løser problemstillingen, 2) at den kræver minimale administrative ressourcer og 3) at den sker indenfor de gængse bevillingsregler. Forslag om at genindføre en stjernemarkering på Byfornyelse, anlæg og indarbejde en forsinkelsesfaktor Genindføre stjernemarkeringen På TMU den blev punkt 2. Godkendelse af TMU s anlægsramme behandlet. Til indstillingen var vedlagt et bilag 4, der kort beskriver, at ophævelsen af stjernemarkeringen sker i de fremtidige reperiodiseringer, som følge af en aftale mellem Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen 1. Formålet med ophævelsen var et ønske om at gennemsigtiggøre styringen af bevillingen Byfornyelse, anlæg samt at ensrette styringen på forvaltningens anlægsbevillinger. Økonomistyringen af Byfornyelsen er siden ophævelsen af stjernemarkeringen blevet styret som selvstændige anlægsprojekter med hver deres anlægsbevilling. Dette har givet en forbedret økonomistyring, men det har vist sig uhensigtsmæssigt ikke at have den fleksibilitet som en stjernemarkering medfører. Der er i et tekniske notat redegjort for en annullerings- og en forsinkelsesfaktor på ca. 20 %. Af denne udgør forsinkelsesfaktoren ¾ dele og annuleringsfaktoren ¼. Disse forsinkelser og annulleringer kan ikke udnyttes til nye eller andre projekter uden en stjernemarkering. TMF forslår derfor, at stjernemarkeringen genindføres på bevillingen Byfornyelse, anlæg, men at der stadig, i samme grad som i dag, opretholdes en detaljeret økonomistyring på de enkelte byfornyelsesprojekter. Ifølge kommunens bevillingsregler kan visse anlægsprojekter stjernemarkeres, hvorefter der ikke skal indhentes anlægsbevilling før anlægsarbejdet igangsættes. En anlægsbevilling kan gives som en stjernemarkering af flere anlægsprojekter på én gang, hvis anlægsprojekterne er af beløbsmæssige mindre omfang nært beslægtede 1 OgMiljoeudvalget/ /d9ad76b1-7c5b f4-f9c197af0cb0.aspx Side 3 af 8 Side 9
16 enten afsluttes inden for det pågældende budgetår eller udgør veldefinerede projekter Det er Intern Revisions vurdering, at byfornyelsesprojekterne netop opfylder disse krav til stjernemarkerede anlægsprojekter. Fremadrettet Opfølgning på Byfornyelse anlæg For at sikre en den nødvendige fremadrettede opfølgning, vil følgende opfølgning iværksættes: Opfølgningen vil bestå af: Kvartalvise anlægsrapporteringer En årlig redegørelse for Byfornyelsesaktiviteterne og dens økonomi Et forbedret styringsværktøj i form af Byfornyelsesportalen Ny byfornyelsesprocedure Ad) Kvartalvise anlægsrapporteringer Der vil i forbindelse med de kvartalvise opfølgninger følges op på: Projektøkonomi, Beskrivende data Analyse af rådighedsramme Analyse af forsinkelsesfaktor Ad) En årlig redegørelse for Byfornyelsesaktiviteterne og dens økonomi Der vil blive udarbejdet en årlig redegørelse for Byfornyelsens aktivitet og økonomi, hvor der bl.a. redegøres for anvendelsen af statens støtte til byfornyelse (områdefornyelse, bygningsfornyelse og gårdhaver) for det afsluttede regnskabsår samt det næste og de tilhørende overslagsår. I denne redegørelse vil analysen af rådighedsramme og forsinkelsesfaktor også blive behandlet. Ad) Et forbedret styringsværktøj i form af Byfornyelsesportalen Byfornyelsen fik i forbindelse med Effektiviseringsstrategien 2014 midler til at udvikle et IT-system til at understøtte ansøgnings- og sagsbehandlingsprocessen i forbindelse med byfornyelsessager og den løbende administration. Byfornyelsesportalen kommer bl.a til at indeholde følgende funktioner: Understøttelse af nuværende sagsbehandlingsprocesser. Data og informationer er centraliserede og strukturerede og tilgængelige for alle relevante aktører, herunder ansøger og sagsbehandler. De nuværende Excel-regneark til sagsstyring Side 4 af 8 Side 10
17 og renoveringsomkostninger erstattes med strukturerede dokumenter. Sagsrelateret data samles i database. Mulighed for økonomisk overblik, både for alle sager og for økonomien i de enkelte sager elektronisk og struktureret Anlægsoversigt samt beskrivende data. Ad) Ny byfornyelsesprocedure Byfornyelsen har i 2014 indført en ny procedure for ansøgning og godkendelse af byfornyelsesprojekter. Den nye procedure medfører, at ansøgningsprocessen for 2014 ændres fra den 1. marts 2014 til en pre-ansøgning den 1. november 2013 og en kvalificeret ansøgning den 1. februar Hensigten med den nye procedure er at øge antallet af kvalificerede ansøgninger samt sikre en bedre kvalitet og en hurtigere eksekvering af projekter. Konkret skal den nye procedure gøre det lettere for mindre foreninger at søge, samt give mulighed for mere dialog om projekternes indhold og sikre politisk behandling inden sommerferien, hvilket vil reducere forsinkelser af byggeriet pga. vinterperioden. Der indarbejdes en forsinkelsesfaktor Det foreslås, at der oprettes en teknisk modpost på byfornyelseprojekter (annullering/forsinkelsesfaktor). Det bevirker, at projekter, der grundet uforudsete hændelser bliver forsinket udover de tre overslagsår, ikke beslaglægger budget indenfor de tre overslagsår. Budgettet som denne øvelse frigiver, kan bruges til nye byfornyelsesprojekter. Byfornyelsen kan dermed opretholde et aktivitetsniveau på byfornyelsesområde, som sikrer et maksimalt match af de statslige rammer. Side 5 af 8 Side 11
18 Figuren herover viser, at forsinkelsen i 4. overslagsår bruges på nye projekter indenfor de tre overslagsår, så der er ikke skubbes forsinket budget til 4. overslagsår. Øvelsen sikrer at budget, som ligger inden for bevillingen udnyttes optimalt. TMF vurderer at den tekniske modpost, som tager højde for forsinkelses- og annulleringsfaktoren, udgør pct. af budgettet på 3. overslagsår. Overbudgetteringen svarer til det budget, der frigives af den tekniske modpost, således at den samlede bevilling overholdes. Annulleringer Et byfornyelsesprojekt kan annulleres af ansøger og af Københavns Kommune. Hvis et byfornyelsesprojekt annulleres af ansøger, kan det f.eks. skyldes manglende egenfinansiering til projektet. Hvis et byfornyelsesprojekt annulleres af Københavns Kommune, skyldes det en manglende overholdes af aftaler og regler fra ansøgers side, det kan f.eks. være manglende overholdelse af tidsfrister. Når et projekt annulleres placeres det uforbrugte budget på Byfornyelsesramme, bevillingen Byfornyelse, anlæg Den statslige støtte til annullerede projekter går tabt. Side 6 af 8 Side 12
19 Konkret indarbejdning af annullerings og forsinkelsesfaktor Konkret vil annullerings og forsinkelsesfaktoren blive indarbejdet i den kvartalsvise reperiodisering. Den enkelte projektleder indmelder det forventede forbrug og vil altid kun skulle forholde sig til dette. Der indarbejdes derefter en annullerings og forsinkelsesfaktor på ca %, som nedskriver det indmeldte forbrug til det forventede forbrug. Det korrigerede budget vil derefter indeholde annullerings og forsinkelsesfaktoren. Metoden sikrer, at annullerings og forsinkelsesfaktoren styres fra centralt hold og kan derved korrigeres efter aktuel vurdering af projektporteføljen uden en påvirkning på indmeldingen på det forventede forbrug. Fordelen ved denne løsning er, at anlægsstyringen bliver mere dynamisk og der sikres et maksimalt niveau for igangsættelse af nye byfornyelsesprojekter samt match af de statslige rammer. Den øgede rådighedsramme, som skabes i forbindelse med denne løsning, vil blive placeret på Byfornyelsesramme, bevillingen Byfornyelse, anlæg Risikoen ved løsningen er usikkerheden om niveauet for forsinkelsesog annulleringsfaktoren, der udgør den tekniske modpost, hvoraf budgetmidler til nye projekter findes. Ved udsving kan der opstå den situation, hvor der er igangsat flere projekter end der er budgetdækning til. TMF vil håndtere denne risiko, ved at mindske den indregnede forsinkelsesfaktor i forbindelse med at uforbrugt ramme spares op, forudsat at byfornyelsesrammen forbliver uændret. TMF påtager sig det budgetmæssige ansvar for, at den indregnede forsinkelsesfaktor ikke overstiger de reelle forsinkelser og annulleringer. Såfremt den faktiske annullering og forsinkelse et år uventet reduceres væsentligt, vil Teknik- og Miljøforvaltningen mindske den indregnede Side 7 af 8 Side 13
20 forsinkelsesfaktor i efterfølgende overslagsår og dermed sikre budgetoverholdelse. Det er TMFs vurdering, at konsekvenserne for kommunen ved ikke at håndtere problemstillingen og den deraf følgende forsinkelse af byfornyelsesprojekter overstiger de potentielle risici ved øvelsen. TMF forventer, at forsinkelsesfaktoren kan udfases indenfor en kort årrække. Dette skyldes, at den gennemsnitlige statslige ramme ligger under den kommunale ramme samt løbende annulleringer. Dette forhold vil blive taget i betragtning i den nye model, der udarbejdes Løsningen vurderes at ligge indenfor bevillingsreglerne Det er TMF s og Intern Revisions vurdering, at løsningen ligger indenfor bevillingsreglerne, idet bevillingen Byfornyelse, anlæg med en stjernemarkering, kan betragtes som ét budget bestående af de samlede projektbudgetter, hvor indarbejdelsen af en forsinkelsesfaktor dermed vil afspejle et mere retvisende forventet forbrug på den samlede byfornyelsesramme, samtidigt med at den samlede bevilling ikke overskrides. Herved vil TMF ikke risikere at skulle søge om yderligere midler til at løfte udfordringen på byfornyelsen i 2014 og Side 8 af 8 Side 14
21
22 Intern Revision NOTAT Bilag 2 Dato 07. april 2014 Til: Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af løsningsforslag vedrørende budgetstyring på byfornyelsesområdet. Sagsbehandlere: Lars Christoff Andersen Martin Bergmann Pedersen Baggrund TMF har fremsendt et notat benævnt Budgetrammeproblematik på byfornyelsesområdet Løsningsforslag til Intern Revision samt Økonomiforvaltningen. Notatet har edoc sag nr TMF har bedt Intern Revision om at udarbejde en anbefaling på baggrund af notatets indhold. Nedenstående har vi anført Intern Revisions bemærkninger samt anbefaling i henhold til ønsket herom. Overholdelse af bevillingsreglerne TMF foreslår at genindføre stjernemarkering ved Byfornyelse anlæg. Jf. bevillingsreglerne, er der følgende krav til anvendelse af stjernemarkering ved anlægsprojekter. Kravene til anlægsprojekterne er: af beløbsmæssige mindre omfang nært beslægtede enten afsluttes inden for det pågældende budgetår eller udgør veldefinerede projekter. Alle tre betingelser skal være opfyldt, før flere anlægsprojekter kan indeholdes i én anlægsbevilling. Intern Revision afholdt et møde med TMF og ØKF den 1. april 2014, vedrørende anvendelse af stjernemarkering på byfornyelsesområdet. Der var i mødekredsen, jf. vores vurdering, generel enighed om, at Byfornyelse anlæg opfylder alle krav til anvendelse af stjernemarkering. På baggrund af den foreliggende dokumentation samt på baggrund af ovennævnte møde, er det Intern Revisions vurdering, at anvendelse af stjernemarkering ved Byfornyelse anlæg er i overensstemmelse med bevillingsreglerne. Hensigtsmæssig budgetstyring ved Byfornyelse anlæg TMF og ØKF har over en længere periode været i dialog omkring forskellige løsninger på budgettekniske udfordringer på byfornyelsesområdet. Problemstillingen omhandler, jf. vores vurdering, hvorvidt anvendelse af stjernemarkering medfører risiko for at overskride budgettet på området. Intern Revision Farvergade 10, 3. sal 1463 København K Telefon EAN nummer Side 16
23 TMF foreslår at anvende en annulleringsfaktor samt en forsinkelsesfaktor på samlet set 20 % som teknisk modpost ved budgetstyring af området, da der er empirisk belæg herfor, samt da dette vil give TMF mulighed for at udnytte den statslige ramme fuldt ud. Den statslige ramme vurderes ikke at kunne udnyttes fuldt ud, uden den foreslåede tekniske modpost. Den tekniske modpost foreslås indarbejdet ved, at alle enkeltprojekters budget reduceres med 20 % på de tre overslagsår, da dette netop tager højde for annulleringer samt forsinkelser og dermed reelt afspejler budgetrammen. Såfremt den faktiske annullering og forsinkelse et år pludselig og uventet reduceres væsentligt, vil TMF mindske den indregnede forsinkelsesfaktor i efterfølgende overslagsår og dermed sikre budgetoverholdelse. TMF forventer, at forsinkelsesfaktoren kan udfases indenfor en kort årrække. For en vedvarende og god budgetstyring ved Byfornyelse anlæg, er det vores vurdering, at TMF skal sikre sig, at der anvendes de nødvendige ressourcer hertil, således at TMF løbende har et godt overblik over risiko for budgetoverskridelse på området. Herudover skal TMF sikre, at processer, procedurer og relevant viden vedrørende budgetstyring af området er forankret og beskrevet i organisationen, således at den løbende opfølgning og overvågning ikke er afhængig af enkeltpersoner. De af TMF beskrevne forhold vedrørende den fremadrettede opfølgning på Byfornyelse anlæg vurderes umiddelbart at imødekomme ovennævnte forhold. Disse forhold omfatter: Kvartalsvise anlægsrapporteringer En årlig redegørelse for byfornyelsesaktiviteterne og dens økonomi Et forbedret styringsværktøj i form af Byfornyelsesportalen Ny byfornyelsesprocedure. Herudover vil TMF i 2014 udarbejde en analyse af fremtidige styringsmodeller for byfornyelsen, som håndterer en mulig tilbageførsel af uforbrugte midler på området. IR s vurdering Vi anbefaler, at ØKF imødekommer TMF s forslag anført i notatet Budgetrammeproblematik på byfornyelsesområdet - Løsningsforslag dateret den 1. april Side 2 af 2 Side 17
24
25 Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 4 - Notat om Byfornyelsesområdet Bevillingen Byfornyelse, anlæg er indtil 2011 stjernemarkeret. Økonomistyringen af bevillingen har båret præg af lavere gennemsigtighed og uklar budgettering af de enkelte byfornyelsesprojekter Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Philip Holst Der er et klart ønske i forvaltningen om bedre økonomistyring af bevillingen og de enkelte byfornyelsesprojekter. I overensstemmelse med aftale indgået mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen skal bevillingen Byfornyelse, anlæg fra og med budget 2012 styres som bevillingen Ordinær anlæg. Dette betyder, at stjernemarkeringen af bevillingen frafalder, samt at der lægges budget på de enkelte byfornyelsesprojekter og at der følges op på projektniveau. Skiftet i styringsformen af bevillingen er aftalt at skulle ske i forbindelse med reperiodiseringen i august. Reperiodiseringen medfører signifikante overførsler mellem årene, da budgetterne nu fastlåses på projektniveau, i modsætning til tidligere hvor budgetterne blev flyttet indbyrdes mellem projekterne på bevillingen.!!"#$ %%&'' () *+&,-).. (/)) 0&+'!!+++ Side 19
26
27 Side 2
28 Side 3
29 Side 4
30
31 NOTAT Bilag 1 - Økonomiske rammer for byfornyelsesaktiviteter Bilaget indeholder oversigter over fordelingen på statslig hhv. kommunal finansiering af byfornyelsesaktiviteter i Københavns Kommune. Tabel 1 er baseret på regnskabet for 2015, mens tabel 2-4 illustrerer de fremtidige rammer i et repræsentativt år, hvor den statslige ramme er reduceret til ca. 90 mio. kr. Tabel 1. Regnskab mio. kr. - KK-andel Samlede udgifter Indtægter (Staten) Nettoramme (KK) Byfornyelsesramme i alt (50%) 203,5-80,9 122,7 Områdefornyelser (67%) 32,7-16,9 15,8 I alt - 236,3-97,8 138,5 Note: Regnskabet afspejler de udgifter og indtægter, som konkret er bogført i året, og KK's andel af de samlede udgifter kan derfor afvige fra de teoretiske niveauer Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Peter Wieth-Klitgaard Det fremgår af tabel 1, at der i 2015 blev afholdt samlede udgifter til byfornyelsesaktiviteter, herunder områdefornyelser, for i alt 236 mio. kr., og at trækket på de statslige rammer udgjorde 98 mio. kr., svarende til en kommunal rammefinansiering på 138 mio. kr. Regnskabet afspejler de konkrete bogføringer i året, og den kommunale medfinansieringsandel fremstår højere, fordi en række indtægter først forventes modtaget i Tabel 2. Fremadrettet - 50/50-model for Ordinær byfornyelsesramme (status quo) - mio. kr. - KK-andel Samlede udgifter Indtægter (Staten) Nettoramme (KK) Ordinær byfornyelsesramme 50% 76,0-38,0 38,0 Ekstraordinær byfornyelsesramme 50% 63,5-31,8 31,8 Byfornyelsesramme i alt 50% 139,5-69,8 69,8 Områdefornyelser 67% 60,0-20,0 40,0 I alt - 199,5-89,8 109,8 Note: Den ordinære byfornyelsesramme anvendes til bygningsfornyelse og fælles gårdanlæg i hele København. Den ekstraordinære ramme anvendes til bygningsfornyelse og etablering af fælles gårdanlæg i de udpegede områdefornyelser. Tabel 2 viser, at hvis det nugældende 50/50-princip, hvor kommunen matcher statslig finansiering på den ordinære byfornyelsesramme i forholdet 1:1, fastholdes, vil kommunens nettorammetræk falde til 110 mio. kr. og det samlede aktivitetsniveau i byfornyelsen til 200 mio. kr. Tabel 3. Fremadrettet - 30/70-model for Ordinær byfornyelsesramme (indstillet, ny model) - mio. kr. - KK-andel Samlede udgifter Indtægter (Staten) Nettoramme (KK) Ordinær byfornyelsesramme 70% 126,7-38,0 88,7 Ekstraordinær byfornyelsesramme 50% 63,5-31,8 31,8 Byfornyelsesramme i alt - 190,2-69,8 120,4 Områdefornyelser 67% 60,0-20,0 40,0 I alt - 250,2-89,8 160,4 Note: 30/70-modellen vil give mulighed for en samlet aktivitetsniveau på ca. 250 mio. kr. Erfaringer fra tidligere år viser dog, at der i praksis vil være indstillede projekter, som bortfalder, og derfor vil faktisk forbrug ofte være lavere end rammen. Tabel 3 viser effekten af den indstillede 30/70-model for den ordinære byfornyelsesramme, hvor kommunen matcher den statslige finansiering på den ordinære byfornyelsesramme i forholdet 7:3. Det vil medføre, at den kommunale ordinære byfornyelsesramme bliver 50 mio. kr. højere ift. en fastholdt 50/50-model, hvorved der kan Side 6
32 fastholdes et årligt aktivitetsniveau på op til 250 mio. kr. Den samlede nettoramme i 30/70-modellen på 160 mio. kr. er dog fortsat lavere end den tildelte nettoramme på 164 mio. kr., som har været normen de seneste år. Det betyder, at der lægges lidt rum ind for en anderledes udvikling end beregningsmæssigt forudsat, uden at rammen overskrides, og at dette ellers kan føre til et mindre årligt forbrug på rammen. Side 2 af 2 Side 7
33 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Aktivitetsniveauet på byfornyelsesområdet m.v. I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalget møde 2. maj 2016 bad Lars Weiss (A) om svar på, om kommunen kan fastholde aktivitetsniveauet på byfornyelsesområdet samt, hvad der er af opsparet kapital. Fastholdelse af aktivitetsniveau på byfornyelsesområdet Københavns Kommune har gennem den seneste årrække haft et aktivitetsniveau i byfornyelsen på i gennemsnit ca mio. kr. pr. år. Staten har hidtil givet tilskud til bygningsfornyelser og gårdhaver ud fra en fordelingsnøgle, hvor 50% finansieredes af Københavns Kommune og 50% af staten Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Peter Wieth-Klitgaard Staten har i 2016 reduceret sit samlede tilskud til byfornyelsesaktiviteter i Danmark, og som følge heraf forventer forvaltningen, at kommunen vil modtage ca. 30 mio. kr. mindre end i 2015, svarende til ca. 90 mio. kr. for Ved at fastholde den hidtidige 50/50 fordelingsnøgle ville aktivitetsniveauet for byfornyelsen falde til ca. 200 mio. kr. for projekter igangsat på basis af statslige 2016-midler. For at imødegå denne problematik besluttede Teknik- og Miljøudvalget den 29. marts 2016, at fordelingsnøglen mellem stat og kommune for 2016-midler fra den ordinære pulje ændres til 30/70, hvorefter den kommunale andel udgør 70%. For så vidt angår midler fra den ekstraordinære pulje fastholdes det nugældende 50/50 princip, ligesom princippet om minimum 67% kommunal finansiering af områdefornyelser fastholdes. Herved er det samlet set muligt at fastholde et uændret aktivitetsniveau på 250 mio. kr., idet statslige midler for 90 mio. kr. nu kan matches op af kommunale midler for ca. 160 mio. kr. Der pågår en revision af byfornyelseslovgivningen, hvor udmøntning og konsekvenser for Københavns Kommune først vil være kendt i foråret Teknik- og Miljøudvalget vil blive orienteret om eventuelle konsekvenser af revisionen. Opsparet kommunal nettoramme fra tidl. år Bevillingerne fra staten til Byfornyelsesområdet har i flere år været dalende. Det årlige forbrug på den kommunale ramme har derfor været tilsvarende dalende, da den kommunale finansiering matcher statens bidrag med 50%. Der er pr. maj 2016, akkumuleret en uforbrugt ramme på i alt ca. 150 mio. kr. Overvejelser om anvendelse af midlerne vil indgå i den ovenfor nævnte orientering af Teknik- og Miljøud- Sekretariat (Byens Fysik) Islands Brygge 37 Postboks København S Mobil CG4S@tmf.kk.dk EAN nummer
34 valget i forsommeren 2017, når udmøntning og konsekvenser af den ny lovgivning er kendt. Anders Møller Serviceområdechef Byens Fysik Side 2 af 2
1. Manglende fleksibilitet i nuværende styringsmodel 2. Redegørelse for løsningsforslag, der vurderes at være indenfor bevillingsreglerne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byen Fysik NOTAT Bilag 1 Budgetrammeproblematik på byfornyelsesområdet - Løsningsforslag Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) har over en længere periode
Læs mereByfornyelsesredegørelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik BILAG 1 Til Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen Byfornyelsesredegørelse 1. Indledning Byfornyelsesredegørelsen skaber et samlet
Læs mereBilag 2 Begrebs- og bilagsoversigt
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT 15. januar 2018 Bilag 2 Begrebs- og bilagsoversigt Teknik- og Miljøudvalget orienteres fire gange årligt om status på forvaltningens anlægsportefølje,
Læs mereBilag 2 Begrebs- og bilagsoversigt
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT 12. oktober 2018 Bilag 2 Begrebs- og bilagsoversigt Teknik- og Miljøudvalget orienteres fire gange årligt om status på forvaltningens
Læs mereBilag 1 - Baggrundsnotat om behov og scenarier for den fremtidige byfornyelsesindsats i Københavns Kommune. Sagsnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 1 - Baggrundsnotat om behov og scenarier for den fremtidige byfornyelsesindsats i Københavns Kommune Resumé Staten har i 2015 og
Læs mereIndstillingen blev godkendt med 39 stemmer imod 11. Ingen medlemmer undlod at stemme. For stemte: A, B, F, O og Ø. Imod stemte: C, I og V.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT 22. marts 2019 Bilag 1 Overblik over den politiske behandling Beslutninger og orienteringer Sagsnr. 2019-0041852 Dokumentnr. 2019-0041852-9
Læs mereNotat om tilpasning af almene nybyggeriprojekter med henblik på indarbejdelse af små familieboliger målrettet flygtninge
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 8 Notat om tilpasning af almene nybyggeriprojekter med henblik på indarbejdelse af små familieboliger målrettet flygtninge Notatet
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereØkonomiforvaltningen indstillede, at Økonomiudvalget skulle godkende følgende:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT 4. februar 2019 Bilag 1 Oversigt over den politiske behandling Teknik- og Miljøudvalget 8. april 2019 Anlægsmåltal 2020/2021 - styring
Læs mereOpfølgning på driftsprojekter og hensigtserklæringer Q2 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget 1. juni 2018 Opfølgning på driftsprojekter og hensigtserklæringer Q2 2018 Rapportering Økonomiudvalget besluttede den
Læs mereGenerelt sammenholder figurerne det forventede forbrug i perioden (periodiseret budget) med faktisk afholdte udgifter (forbrug).
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Til Økonomiudvalget (aflæggerbordet) Opfølgning på periodiseret budget november 2011 Baggrund Som led i Styr på økonomien version
Læs mereAnsøgning om forlængelse af Københavns Kommunes hjemløsestrategi
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Puljestyring, Socialministeriet Ansøgning om forlængelse af Københavns Kommunes hjemløsestrategi Satspuljepartierne besluttede
Læs mereNotat. Oplæg til ny anlægsstyring
ØKONOMI OG STYRING Dato: 13. november 2018 Revideret: 22.november 2018 Tlf. dir.: 44772209 E-mail: cbd@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid: 00.30.14-A21-1-18 Notat Oplæg til ny anlægsstyring
Læs mereStyring af bruttoanlæg i budget 2020 og Økonomiudvalgets møde den 19. februar 2019
Styring af bruttoanlæg i budget 2020 og 2021 Økonomiudvalgets møde den 19. februar 2019 Indhold Opfølgning på Indkaldelsescirkulæret for budget 2020 Overblik Besluttede anlægsprojekter Overblik Regnskab
Læs mere11. marts Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 11. marts 2019 Bilag 2. Administrationsgrundlag for almene boliger - anvendelse af krav om almene boliger i lokalplaner og udmøntning
Læs mereLokaludvalgenes miljøopgave vejledning til økonomistyring og opfølgning
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Lokaludvalgenes miljøopgave vejledning til økonomistyring og opfølgning Dette notat er tænkt som en vejledning til lokaludvalg og miljøpunkter
Læs mereLandsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger
1 of 5 Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger Sagsnr.: 15/1926 Sagen afgøres i: Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) Resumé Syddjurs Kommune har modtaget andel i Landsbypuljen 2015
Læs merePå Økonomiudvalgets budgetseminar den januar blev der præsenteret et foreløbigt overblik over mulig finansiering til overførselssagen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til ØU 12. marts 2019 Finansieringsnotat til overførselssagen 2018-2019 På Økonomiudvalgets budgetseminar den 22.-23. januar blev der præsenteret
Læs mereTabel 1: Forventede varige effektiviseringer ved tværgående systemer kr p/l Forudsatte effektiviseringer i Kvantum BC
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Koncern IT Bilag 9. Revideret gevinstrealisering på tværgående ved Kvantum Sagsbeskrivelse I business casen for Kvantum er der estimeret et overordnet årligt besparelsespotentiale
Læs merePRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL
PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL DECEMBER 2015 HVAD ER PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Den økonomiske krise og de deraf
Læs mereBilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger
Læs mereLov om byfornyelse og udvikling af byer
Dato 28.02.2013 Lov om byfornyelse Dok.nr. 37507/13 Sagsnr. 13/4641 Ref. KRQV Lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovens hovedformål er at igangsætte udvikling og omdannelse af byområder, der gør dem
Læs mereTM23 Almene familie- og ungdomsboliger
Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM23 Almene familie- og ungdomsboliger 25-03-2014 Sagsbehandlere Jannik Egelund Christian Friis Binzer Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden
Læs mereKøbenhavns Kommune Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen
Redegørelse vedrørende byfornyelsesbudget 2006 til ØU Økonomiudvalget godkendte på møde den 31. maj 2005 følgende at-punkt i forbindelse med behandlingen af udvalgenes budgetbidrag for 2006: beslutter
Læs mereVedrørende: Forventet regnskab budgetopfølgning pr. 28. februar 2015
Vedrørende: Forventet regnskab 2015 - budgetopfølgning pr. 28. februar 2015 Sagsnavn: Budgetopfølgning 2015 Sagsnummer: 00.30.14-S00-1-14 Skrevet af: Susanne Risager Clausen E-mail: susanne.clausen@randers.dk
Læs mereStatus Med rapporteringen for 2. kvartal 2016 indgår følgende tre initiativer i afvigerapporteringen med rød markering:
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget Opfølgning på driftsprojekter og hensigtserklæringer 2. kvartal Rapportering Økonomiudvalget besluttede den 2. februar
Læs mereOpfølgning på driftsprojekter og hensigtserklæringer 3. kvartal
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 26. september 2017 Til Økonomiudvalget Opfølgning på driftsprojekter og hensigtserklæringer 3. kvartal Rapportering Økonomiudvalget besluttede
Læs mereBudgetprocedure
Budgetprocedure 2020-2023 Udkast 20. februar 2019 Budgettet er politikernes vigtigste redskab til at styre den økonomiske udvikling i kommunen. Det er således ved budgetlægningen, at de store beslutninger
Læs mereBYFORNYELSE I KØBENHAVN Teamkoordinatorerne Marie Juul Baumann og Erik Dam
BYFORNYELSE I KØBENHAVN Teamkoordinatorerne Marie Juul Baumann og Erik Dam BYFORNYELSE 1. Hvorfor og hvordan laver vi byfornyelse? 2. Støttemuligheder og støtteomfang 3. Kriterier og prioriteringer 4.
Læs mereBilag 1. Uddybende beskrivelse af grundlaget for Koncernservice indstilling om bevillingsoverførsel på økonomi- og it-området samt fællessystemer.
KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Ledelsessekretariat NOTAT Bilag 1. Uddybende beskrivelse af grundlaget for Koncernservice indstilling om bevillingsoverførsel på økonomi- og it-området samt fællessystemer.
Læs mereTil ØU. Sagsnr Notat om anlægsforbrug 2010 og kapacitet. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Til ØU Notat om anlægsforbrug 2010 og kapacitet 1. Baggrund Som del af indstillingen om anlægsoversigter og fast track pr. marts 2011
Læs mereSOCIALUDVALGET. 1. at Socialudvalget godkender, at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anmodes om et internt lån, jf. økonomiafsnittet.
Bilag 1 SOCIALUDVALGET 4. Optagelse af internt lån ifm. oktoberprognosen (2018-0294250) Resumé Denne sag omhandler behov for optagelse af internt lån til dækning af en mindre del af Socialforvaltningens
Læs mereSagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår
Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en
Læs mereGennemgang af forskellige opgørelsesmetoder vedrørende opbakning til fælles gårdhaver
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik Bilag 3 10-04-2015 Gennemgang af forskellige opgørelsesmetoder vedrørende opbakning til fælles gårdhaver Forvaltningen har undersøgt, hvilke
Læs mereLars Weiss fra Socialdemokraterne har d. 30. oktober 2017 stillet en række spørgsmål til Københavns Kommunes økonomi.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 14. november 217 Svar på politikerspørgsmål fra Lars Weiss vedrørende Københavns Kommunes økonomi Lars Weiss fra Socialdemokraterne har
Læs mereResultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet
GLADSAXE KOMMUNE Budget- og Analyseafdelingen Aftale om justering af udligningssystemet NOTAT Dato: 22. maj 2012 Af: Inge Lene Møller Resultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet
Læs mereBudgetprocedure for budget
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 31. januar 2017 Budgetprocedure for budget 2018-2021 1. Resume Procedureindstillingen beskriver hvordan budgetlægningen for
Læs mereÅbning af parkeringspladser på kommunale institutioner. Åbning af 220 pladser (ud af de 400 besluttede) ved 16 kommunale institutioner.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 4. juli 2018 Bilag 1 Overblik over den politiske behandling Borgerrepræsentationen den 1. oktober 2015 Afstemningsprogram til budgetforslag
Læs mereStatus på skadesudbetalingen fra TRYG i forlængelse af skybruddet i sommeren 2011
KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Ledelsessekretariat NOTAT Til ØU skadesudbetalingen fra TRYG i forlængelse af skybruddet i sommeren 2011 ØU besluttede i juni, at KS skulle udarbejde en status på fremdriften
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationens Sekretariat NOTAT Til forvaltningerne Indledende høring om mødeplan 2018 1. Høring i forvaltningerne BR-Sekr. har udarbejdet et udkast til
Læs mereBORGERREPRÆSENTATIONEN. for mødet den , kl. 16:00 i Borgerrepræsentationens mødesal
BORGERREPRÆSENTATIONEN DAGSORDEN for mødet den 22.06.2017, kl. 16:00 i Borgerrepræsentationens mødesal 53. Mødeplan 2018 for Borgerrepræsentationens ordinære møder (2017-0218764) 2 Side 2 Side 3 Side 4
Læs mereBilag 7 - Afrapportering på overskuds/underskudsmodellen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Byggeri København Bilag 7 Bilag 7 - Afrapportering på overskuds/underskudsmodellen Baggrund Med indstillingen Forslag til styrket styring på anlægsøkonomien, behandlet
Læs mereNotat: Rammepapir for udvikling af anlægsstyringen
Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat: Rammepapir for udvikling af anlægsstyringen Indledning Det følgende notat
Læs mere[Bilag 3] Orientering om udfordringer som følge af budgetaftale 2014
[Bilag 3] Orientering om udfordringer som følge af budgetaftale 2014 I dette notat gennemgås de af Teknik- og Miljøudvalgets indmeldte økonomiske udfordringer, der ikke blev håndteret i budgetaftalen.
Læs mereNOTAT Bilag 2: Oversigt over politiske beslutninger om nyt bycykelsystem. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 2: Oversigt over politiske beslutninger om nyt bycykelsystem 6. juni 2007: Medlemsforslag om bycykler (stillet af Morten Kabell,
Læs mereNotat til ØK den 4. juni 2012
Notat til ØK den 4. juni 2012 Nærværende notat er udarbejdet til Økonomiudvalgets ekstraordinære møde den 4. juni 2012 og indeholder en genvurdering og nye forudsætninger i forhold til det resultat, der
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Juni 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Juni 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereOrienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling
Læs mereBrutto Anlægsbudget og forbrug
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Ressourcer NOTAT Bilag 9 - Anlægseksekvering Dette notat vil forsøge at give en status på Teknik- og Miljøforvaltningens anlægseksekvering efter
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereNOTAT. Demografiregulering med ny model
NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,
Læs mereOmlægning af regnskabsaflæggelse for SBi s finanslovsbevilling
NOTAT Omlægning af regnskabsaflæggelse for SBi s finanslovsbevilling Energistyrelsen har i notat dateret 15. marts 2013 og som drøftet på møde den 30. april 2013 bedt SBi om at omlægge sin praksis for
Læs mereBudgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058
Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række
Læs mereØkonomisk strategi for Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. juni 2018 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: cbd@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid: 00.30.04-P15-1-18 Økonomisk strategi for Ballerup Kommune Formål Formålet med den økonomiske
Læs mereMovias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning
Læs mere3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006
INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at
Læs mereSbsys dagsorden preview
Side 1 af 9 141. Budgetopfølgning pr.31. maj 2015 Sagsnr: 00.30.14-Ø00-2-15 Sagsansvarlig: Gitte Olsen Sagsfremstilling I de vedtagne principper for økonomistyring er det fastlagt, at der foretages 3 årlige
Læs mereBilag 3: Vedtægter for styregruppe Områdefornyelsen Indre Nørrebro
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 3: Vedtægter for styregruppe Områdefornyelsen Indre Nørrebro 1 Baggrund Med overførselssagen 2013 Fremgang i Fællesskab, som blev
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04
RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning
Læs mereSundhedsområdet - anlæg
Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Jane Charlotte Andersen Afdeling: Projektorganisation for sygehusbyggeri E-mail: Jane.Charlotte.Andersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/13156 Telefon: 76631360
Læs mere1. Konkretisering af budgetaftalens konsekvenser for finansiering af Investeringsplan2028 og andre aktiviteter i budgetperioden
Notat Vedrørende: Salgsindtægter, baseline Indledning I forbindelse med aftale om budget 2019-2022 blev Investeringsplan2028 også vedtaget. Med Investeringsplan2028 afsættes samlet 1.160 mio. kr. over
Læs mereØK 22 - Høringssvar vedr. model til forbedring af budgetsikkerheden i frivillige sociale organisationer. Sagsnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT ØK 22 - Høringssvar vedr. model til forbedring af budgetsikkerheden i frivillige sociale organisationer Med vedtagelsen af juni-indstillingen
Læs mereBorgerrepræsentationen den 22. maj 2014, medlemsforslag om arrangementspuljen
Bilag 1 Overblik over den politiske behandling Borgerrepræsentationen den 22. maj 2014, medlemsforslag om arrangementspuljen (Overflytningsbeslutningen) Borgerrepræsentationen besluttede, at udgifterne
Læs mereBilag 1 Gennemgang af finansieringsbehov i budget 2015 og forslag til løsninger
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Budget og Regnskab NOTAT Bilag 1 Gennemgang af finansieringsbehov i budget 2015 og forslag til løsninger Finansieringsbehov Børne- og Ungdomsudvalget skal
Læs mereBilag 2. Udvidet beskrivelse af effektiviseringsstrategi 2013 og nedbringelse af administrationsudgifterne med 500 mio. kr. i 2015.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 2. Udvidet beskrivelse af effektiviseringsstrategi 2013 og nedbringelse af administrationsudgifterne med 500 mio. kr. i 2015.
Læs mereKommunen følger ikke de beslutninger, der er blevet besluttet i BR
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Notat til BR på baggrund af henvendelse fra Bestyrelsen i Nørre Kvarters Beboerforening På baggrund af henvendelsen fra Søren Rud, formand
Læs mereUdkast til kasse- og regnskabsregulativ I Ny Svendborg Kommune
1 Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Kommunalbestyrelsen ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er et-årige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår
Læs mere- To mål videreføres direkte og fire mål videreføres delvist i Fællesskab København.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om videreførelse af mål fra visionerne Miljømetropolen og Metropol for Mennesker til visionen
Læs mereDispensations ansøgninger:
Dispensations ansøgninger: Center for Ældre Konto 5, forventer i 2015 nedenstående resultat: Drift Indenfor selvforvaltning Fælles 20 mio. kr. Indenfor selvforvaltning Virksomheder 1,6 mio. kr. Udenfor
Læs mere1. Administrative konsulentydelser og strategisk rådgivning
Bilag 12 - Anvendelse af administrative konsulentydelser Dette notat er en opgørelse over Teknik- og Miljøforvaltningens anvendelse af konsulentydelser i første halvår af 2013. Med budgetaftalen for 2011
Læs mereREFERAT Udvalget for Kultur og Fritid Onsdag d. 23. maj 2007 Internt mødelokale, Biblioteket - kl Ekstraordinært møde
REFERAT Udvalget for Kultur og Fritid Onsdag d. 23. maj 2007 Internt mødelokale, Biblioteket - kl. 08.00. Ekstraordinært møde 1. Meddelelser 2. Ansøgning fra Musikteatret Holstebro om tilskud til udvidelse
Læs mereBilag 8B. Notat om gårdhaveprojekt i Puggaardsgadekarréen. 3. september Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 8B Notat om gårdhaveprojekt i Puggaardsgadekarréen Nedenfor ses forvaltningens svar på de spørgsmål, som Gudrun Bierregaard stiller
Læs mere26. september Sagsnr Bilag 1 - Fastsættelse af servicemål. Dokumentnr Sagsbehandler Pernille Klemens Orth
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 26. september 2017 Bilag 1 - Fastsættelse af servicemål Lokalplanprocessen ser således ud: Sagsnr. 2017-0196393 Dokumentnr. 2017-0196393-3
Læs mereAfrapportering på initiativer på anlægsområdet besluttet af Økonomiudvalget den 2. september 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget Afrapportering på initiativer på anlægsområdet besluttet af Økonomiudvalget den 2. september 2014 Økonomiudvalget besluttede
Læs mereDer er vedlagt plancher om økonomiaftalen og betydningen heraf for Københavns Kommunes økonomi.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget 17-06-2013 Sagsnr. 2013-91634 KL og Regeringen indgik 13. juni aftale om kommunernes økonomi for 2014. Med økonomiaftalen
Læs mereVE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.
Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet
Læs mereNotat. Bemærkninger fra Borgmesterens Afdeling til magistratsafdelingernes
Notat Til: Magistraten Den 16. oktober 2012 Bemærkninger fra Borgmesterens Afdeling til magistratsafdelingernes høringssvar til indstilling vedr. udmøntning af den statslige medfinansiering 2012 2015 til
Læs mereTemaer i nye regler for økonomistyring
NOTAT Temaer i nye regler for økonomistyring 11. juni 2019 Center for Økonomi, Personale og Politisk betjening (CØPP) har udarbejdet et forslag til nye regler for økonomistyring. Kommunens økonomiske politik
Læs mereNærværende notat forholder sig til status på takstområdet med udgangen af september 2012 og det forventede regnskab.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Bilag 9 - Takstfinansieret drift Baggrund Bevillingen Takstfinansieret drift ligger i 2012 under bevillingstypen Efterspørgselsstyrede
Læs mereTil: Økonomiudvalget. Notat vedrørende KFFs anlægsforbrug Sagsnr Dokumentnr. Sagsbehandler. Dokumentnr.
Til: Økonomiudvalget Notat vedrørende KFFs anlægsforbrug 2010 I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af anlægsoversigten juni 2010 blev det besluttet, at Kultur- og Fritidsforvaltningen skulle udarbejde
Læs mereBilag 2 Effektiviseringsstrategi 2017
Bilag 2 Effektiviseringsstrategi 2017 Borgerrepræsentationen besluttede med budget 2016 at videreføre den flerårige effektiviseringsstrategi. I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af Indkaldelsescirkulæret
Læs mereBilag 2 - Anlægsanalyse Tidligere initiativer på anlægsområder.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT 25-04-2016 Bilag 2 - Anlægsanalyse 2016 - Tidligere initiativer på anlægsområder. TMF har gennem de seneste 5 år arbejdet med og implementeret
Læs mereØkonomivurdering 1. kvartal 2019
Økonomivurdering 1. kvartal 2019 Side 1 af 10 Økonomivurdering pr. 1. kvartal 2019 Samlet Af ovenstående tabel fremgår at, vi forventer merforbrug på 8,2 mio. kr. på drift og et mindreforbrug på 58,1 mio.
Læs mereTil ØU. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Anna Hesseldahl Larsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Koncernservice NOTAT Til ØU ØU aflæggerbord 30/8 2016: Optimering og kvalitetsudvikling på løn- og personaleområdet, finansiering af handlingsplan til sikring af
Læs mereAningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq. Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.:
Inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 20. december 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00089 Orientering
Læs mereVersion 2.0. Bilag 4.2 Bilag til kasse- og regnskabsregulativet omkring Bevillingskontrol
Version 2.0 Bilag 4.2 Bilag til kasse- og regnskabsregulativet omkring Bevillingskontrol Dato Version Beskrivelse af ændring 25.11.2009 1.0 Nyt bilag godkendt 21.10.2014 2.0 Administrativ revision af bilaget
Læs mereAttachments: Budgetopfølgning pr anlæg - Udvalget for plan, udvikling og kultur.pdf
From: Lone Klinge Christensen Sent: 15 Sep 2017 13:00:24 +0200 To: Lone Klinge Christensen Subject: VS: Anlægsregnskab på PUK området Attachments: Budgetopfølgning pr. 30.06.17 - anlæg - Udvalget for plan,
Læs mereI dette bilag beskrives de to typer af byggeprocesser nærmere.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Boligkontoret NOTAT Til Socialudvalget Bilag 1: i byggeproces I dette bilag beskrives de to typer af byggeprocesser nærmere. For de almene byggerier er der anvendt
Læs mereMål- og budgetopfølgning efter første halvår - beslutning
Mål- og budgetopfølgning efter første halvår - beslutning Beslutningstema På baggrund af administrationens oplæg skal det besluttes, at godkende mål- og budgetopfølgningen for første halvår 2014. Kompetence
Læs mereØKONOMIUDVALGET REFERAT. for mødet den , kl. 15:00 i Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal. 6. Frisættelse af institutioner ( ) 1
ØKONOMIUDVALGET REFERAT for mødet den 27.08.2013, kl. 15:00 i Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal 6. Frisættelse af institutioner (2013-83084) 1 ØKONOMIUDVALGET 6. Frisættelse af institutioner (2013-83084)
Læs mereBilag 4 Effektiviseringsstrategi 2017 Overblik
Bilag 4 Effektiviseringsstrategi 2017 Overblik Borgerrepræsentationen besluttede med budget 2016 at videreføre den flerårige effektiviseringsstrategi. I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af Indkaldelsescirkulæret
Læs mereForskellige betragtninger på kommunens kassebeholdning. Center for Økonomi Løn og Indkøb. Fra: April 2018 NOTAT
Forskellige betragtninger på kommunens kassebeholdning Dette notat omhandler regelsættet for kassebeholdningen, hvilke disponeringer der er i Fredensborg Kommunes kassebeholdning og de heraf følgende betragtninger
Læs mereTolv overordnede vilkår eller forudsætninger for budgetlægningen for for Hjørring Kommune
Tolv overordnede vilkår eller forudsætninger for budgetlægningen for 2018-2021 for Hjørring Kommune 1) Statsgaranti I det foreliggende budgetmateriale er der foreløbigt valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik.
Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens
Læs mereTeknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen,
Pkt.nr. 7 Beslutning om bygningsfornyelse for ejendommen matr.nr. 48, Hvidovre By, Hvidovre, beliggende Hvidovrevej 138. Projekt 0783. Bevillingsansøgning. 290301 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller
Læs mereTeknik- og Miljøudvalget 2. maj 2016, Startredegørelse for Postgrunden Teknik- og Miljøudvalget behandlede startredegørelse for Postgrunden.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 17. september 2018 Bilag 1 - Oversigt over den politiske behandling Beslutninger og orienteringer Sagsnr. 2018-0247832 Dokumentnr.
Læs mereEfter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:
Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt
Læs mereNotat om afdækning af den budgetmæssige håndtering af tilsagnsmidler på det regionale udviklingsområde
Enhed Adm.pol. Sagsbehandler HEN Koordineret med Sagsnr. 1207028 Doknr. 1029630 Dato 5. september 2012 Notat om afdækning af den budgetmæssige håndtering af tilsagnsmidler på det regionale udviklingsområde
Læs mereNotat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.
GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede
Læs mereBrutto Anlægsbudget og forbrug
Millioner KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Ressourcer NOTAT Bilag 8 - Anlægseksekvering Dette notat vil forsøge at give en status på Teknik- og Miljøforvaltningens anlægseksekvering
Læs mere