Vegetationshistorisk landskabsrekonstruktion af pollenkildernes rumlighed Anne Birgitte Nielsen, GEUS
|
|
- Georg Møller
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vegetationshistorisk landskabsrekonstruktion af pollenkildernes rumlighed Anne Birgitte Nielsen, GEUS
2 Introduktion Resultater af Ph.D. projekt ved GEUS og COGCI, indenfor projektet Agrar 2000: Pollen-based quantitative estimation of land-cover -Relationships between pollen sedimentation in lakes and land cover as seen on historical maps in Denmark AD 1800 (GEUS rapport 2003/57) Vejledere: Bent Odgaard, GEUS (nu Århus Universitet) Thomas Balstrøm, Geografisk Institut, Københavns Universitet Shinya Sugita, EEB, University of Minnesota Tak til POLLANDCAL netværket
3 Hvorfor er kvantitativ landskabs- og vegetations-historie interessant? Landskabs- og naturplanlægning. Beskyttelse og pleje af kulturbetingede naturtyper (såsom hede, overdrev og enge), som er omfattet af Naturbeskyttelsesloven Tidligere arealanvendelse har indflydelse på biodiversiteten Klimaforskning og modellering Vegetationen afhænger af klimaet- kan bruges til at teste modellers rekonstruktioner Vegetationen påvirker klimaet (reflektion, fordampning m.v.)- inputparameter Samspil mellem menneske og landskab gennem tiderne Tværfagligt samarbejde mellem palæoøkologer, arkæologer og historikere
4 Pollen Produceres i store antal Spredes over relativt lange distancer Bevares godt i søsedimenter, moser og visse jordbunde Kan identificeres til forskellige taksonomiske niveauer (f.x. art, slægt eller familie)
5 Mål At kunne rekonstruere den kvantitative sammensætning af fortidens vegetation ud fra subfossile pollenprøver
6 Problemer ved at anvende pollen til kvantitative rekonstruktioner Forskelle i pollenproduktivitet Forskellige plantearter producerer forskellige mængder pollen Arter er over- eller underrepræsenterede i pollendiagrammer Sammenhængen mellem pollen- og vegetationsandel i procent er ikke lineær Pollen-kilde områdets størrelse er vigtigt for tolkningen Afhænger af basin-størrelse Afhænger af landskabsstruktur Afhænger af pollentype Regional pollenregn Pollen som kommer til fra arealer udenfor pollenkildeområdet Kan ændres gennem tiden
7 POLLSCAPE modellen for sammenhængen mellem vegetation og pollendeposition For hver pollentype og ved hvre lokalitet gælder: PD = PP * AVPH + BP PD: Pollen deposition PP: Pollen produktivitet (artsafhængig) AVPH: Afstands vægtet plante hyppinghed BP: Baggrundspollen input PD Afstandvægtningen afhænger af pollentypen, idet lette pollenkorn spredes længere end tunge pollenkorn. Den afhænger desuden af vindhastighed og basinstørrelse BP AVPH PP POLLSCAPE modellen: Prentice, 1985; Sugita, 1993; 1999 Gælder for absolutte værdier! For pollen procent er sammenhængen mere kompliceret: ERV (Extended R-Value model)
8 Den rumlige skala: Det relevante pollenkildeområde Det område, udenfor hvilket korreltationen mellem pollensammensætning og afstandsvægtet plantehyppighed ikke længere forbedres Estimeres for en gruppe af søer ved hjælp af ERV modellen Vegetationen udenfor bidrager med et konstant regionalt baggrunds polleninput til alle søer Vegetationen indenfor reflekteres i forskellen mellem pollensammensætningen i forskellige søer (Sugita, 1994)
9 Lokaliteter Placeringen af 30 kalibrerings-søer opdelt i to grupper, efter arealanvendelsessammensætning samt de 9 test-søer (navne) 3,5-33 ha Lille/intet tilløb Relativt dybe N Skånsø 25 7 Navnsø 20 Kragsø St.Økssø 11 Dallerup Sø Gudme Sø Kilometers Gundsømagle Sø St.Gribsø 18 Avnsø Denmark Calibration sites Group 1 Group 2 Test sites
10 Vedsø, Vestsjælland Feltarbejde Søsediment indsamles Sediment 210 Pb-dateret Niveauet for år 1800 estimeret 1000 pollenkorn talt Søbo sø, Fyn
11 Minorerede sognekort Skala. 1:20000 Tegnet i perioden ca Arealsignaturene baseret på original 1 kort Nogle signaturer (særlig for vådbund) er gået tabt ved reduceringen. For alle sogne indenfor 2,5 km fra søerne digitaliseredes arealanvendelsen (ArcInfo, digitaliseringsbord) Transformeredes til UTM koordinater ved hjælp af TIC-punkter (5-15 pr sogn). Gennemsnitlig RMSE 25.9 m
12 Minorerede sognekort
13 ra kort til afstands-vægtet plantesammensætning ra GIS: Tabel med andel af hver arealvendelse indenfor hver 20 m brede cirkel Buffer zones around Velling Igelsø Udtaget.shp Midtjyl.shp lake protected forest istoriske og økologiske data: bel med artssammensætning af er vegetationstype forest shrub meadow bog fields buildings and gardens heath heath with some trees clay pit shifting sand plantation forest on wet ground ger: Statistik, 1837 (Rømer, pers com) ov: Indberetninger til Rentekammeret, 1805 (Fritzbøger, pers com) vrige: Sammenligning med arealer med ditionelt landbrug I Sydsverige (Broström, 2002) Sandpit bog with some trees Kilomete orenklet analyse med fire grupper: Træer, Græsser, Lyng, Korn abel med arter indenfor hver cirkel egetationen afstandsvægtes ud fra hver pollentypes spredningsfunktion
14 Validering af POLLSCAPE modellen Pollen sedimentation AD 1800 modeleres ud fra vegetations-fordelingen beregnet fra sognekortene Pollen produktivitets estimater fra Sydsverige og Sydnorge (Sugita et al 1999, Broström et al. 2004, Hjelle, 1998) Artsspecifik sprednings model (vindhastighed 2.75 m/s) Resultater vist for forenklet analyse med 4 grupper
15 Resultater For de observerede pollenfrekvenser vises 95% confidensinterval For alle fire grupper er der en signifikant korrelation mellem observerede og simulerede værdier (p<0.01) Observed pollen proportions Trees Calluna Poaceae Cerealia Simulated pollen proportions
16 Træer Alle arter under et, med en gennemsnitlig pollen produktivitet og spredningsevne Nær 1:1 sammenhæng (en outlier) Let at lokalisere træer fra arealsignaturerne på kortene Observed pollen proportions Trees Simulated pollen proportions
17 Græsser Nogen spredning Svære at lokalisere ud fra kortsignaturer- findes I mange arealtyper Søernes bredvegetation kan bidrage med meget græspollen Observed pollen proportions Poaceae Simulated pollen proportions
18 Lyng Calluna Lineær sammenhæng Simuleret > Observeret Let at lokalisere træer fra arealsignaturerne på kortene Pollen productivitets estimater for høje? Andelen af Lyng på hederne (70%) overestimeret? Observed pollen proportions Simulated pollen proportions
19 Kornsorter Nogen spredning Signaturløse områder omfatter foruden ager også nogle græsarealer m.v. Regional variation i afgrødesammensætning og andel af brak Kun ét produktivitets estimat, selvom Rug (Secale) frigiver meget mere pollen end andre kornsorter Observed pollen proportions Cerealia Simulated pollen proportions
20 Den rumlige skala: Det relevante pollenkildeområde Det område, udenfor hvilket korreltationen mellem pollensammensætning og afstandsvægtet plantehyppighed ikke længere forbedres Estimeres for en gruppe af søer ved hjælp af ERV modellen
21 Extended R-Value model (ERV) Relevant Pollenkildeområde (Relevant Source Area of Pollen, RSAP) Likelihood function score Radius af RSAP Afstand fra sø
22 Pollenkildeområde Alle søer, 11 plantegrupper Vindhastighed 2.75 m/s All lakes, 11 taxa Likelihood function score Distance from lake shore
23 ed vindhastigheder mellem m/s og 20 m/s er ollenkildeområdet uændret å ca 1700 m
24 Pollenkildeområde Alle søer, 4 plantegrupper All lakes, 4 taxa Likelihood function score Distance from lake shore
25 Pollenkildeområde Vestjyske søer, 4 plantegrupper Group 2 (west), 4 taxa Likelihood function score Distance from lake shore
26 Pollenkildeområde Østdanske søer, 4 plantegrupper Group 1 (east), 4 taxa Likelihood function score Distance from lake shore
27 Mulige årsager til regional forskel Grupper baseret på forskel i arealanvendelses sammensætning Der er forskel i artssammensætning Samme gennemsnitlige vægt for pollenkorn Sammen gennemsnitlige pollenproduktivitet Avarage landcover within 1800 m of lakes Stor forskel i størelsen på 70 landskabsenheder (arealanvendelses polygoner) Gennemsnit indenfor 2500 m fra søer: % landcover Lake Wood Meadow Bog Arable Heath Gruppe 1: 79 ha 10 Gruppe 2: 33 ha 0 group 2 group 1
28 Simulationer Kunstige landskaber med forskellig patchstørrelse 50x50 km, 25 søer i hvert Pollensedimentation simuleres med POLSCAPE Relevant pollenkildeområde estimeres for hvert landskab
29 Simulationer Pollenkildeområde øges med stigende patch størrelse God overensstemmelse mellem simuleret og empirisk estimeret RSAP ved samme patch størrelse Empirical results Estimated RSAP radius (meter Average patch size 11 pollen taxa 4 pollen taxa All sites 43 ha 1700 > 2300 Western sites 79 ha - > 2300 Eastern sites 33 ha Simulations Land cover and species Patch size equals composition equals (in order of increasing patch size) No 4 Eastern sites Eastern sites No 1 All sites All sites No 2 Western sites Western sites No 3 Western sites x 4 Western sites
30 Rekonstruktioner for test sites Afst. Vgt. Vegetations sammensætning på kort (1700 m) Pollen sammensætning avnsø dallerup grib gudme gundsø krag navn skånsø st.økssø avnsø dallerup grib gudme gundsø krag navn skånsø st.økssø ERV rekonstruction avnsø dallerup grib gudme gundsø krag navn skånsø st.økssø Pollen produktivitet og baggrundspollen estimeres ud fra kalibrerings søerne og anvendes til at etimere afstandsvægtet plantesammensætning omkring testsøerne
31 Konklusioner Resultater af sammenligningen mellem pollensedimentation og kort Validering af POLLSCAPE modellen Mulighed for simuleringer af pollensedimentationen fra forskellige landskaber Belysning af forskellige faktorers betydning Test af hypoteser om fortidens landskab Estimering af det relevant pollenkildeområde Pollendiagrammer fra søer af denne størrelse reflekterer vegetationen indenfor m radius Der er en regional forskel på nogle hundrede meter Størrelsen af pollenkildeområdet afhænger især af størrelsen på vegetationsenhederne i landskabet- kan have ændret sig med tiden Estimater af pollenproduktivitet, der kan anvendes til rekonstruktion af ældre landskaber
Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering
Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering & Pia Frederiksen (DMU) Bent Odgaard (AAU) Jørgen R. Rømer (Hasseris Gymnasium, Aalborg) Agrar 2000 projekt Det agrare
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereKan (for-)historisk arealanvendelse rekonstrueres kvantitativt?
Kan (for-)historisk arealanvendelse rekonstrueres kvantitativt? Bent Odgaard, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Peter Rasmussen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS Abstract Can (pre)historic
Læs mereMultifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer)
Collective Impact, Ådalsgruppen København, d. 15. marts 2016 Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer) Jesper Brandt Institut for Naturvidenskab og
Læs merePilotområdebeskrivelse Aalborg syd
Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereArealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen
Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,
Læs merePilotområdebeskrivelse Norsminde
Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs merePilotområdebeskrivelse - Gjøl
Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereSJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316)
SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316) Pollenanalyse af en prøve fra et mørkt lag i sandede aflejringer på Fanø Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard
Læs merePilotområdebeskrivelse - Lammefjorden
Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereBrug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab
Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab Erik Prins PRINS Engineering Grøn natur og satellit data hvorfor det? Forpligtigelser: Bl.a. Fredninger, EU-N2K, FN-CBD, IPBES og 2020 mål Der
Læs merePilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk
Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs merePilotområdebeskrivelse Varde
Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereKortlægning af arealanvendelse og arealdække i Danmark
Nye tilgange til arealkortlægning og monitering i Danmark 08/06 2012 Kortlægning af arealanvendelse og arealdække i Danmark Martin Rudbeck Jepsen 1 & Gregor Levin 2 1 Institut for geografi og geologi,
Læs merePh.d. titel: Spatiotemporal landskabsdynamik mellem landbrug og naturarealer i Danmark: Geospatiale modeller og geografiske informationssystemer (GIS)
Ph.d. titel: Spatiotemporal landskabsdynamik mellem landbrug og naturarealer i Danmark: Geospatiale modeller og geografiske informationssystemer (GIS) Mette V. Odgaard (4+4 Ph.d.): Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereDanske landskaber i et historisk perspektiv
Danske landskaber i et historisk perspektiv - en præsentation på HisKis-konferencen d. 26.-27. maj 2005 af Lektor Jørgen R. Rømer Hasseris Gymnasium, jr@hasseris-gym.dk + Pia Frederiksen og Bernd Münier,
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereBlue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com
Læs mereKvælstofdeposition og NOVANA
Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er
Læs mereFHM 5312, Elmehøjsager III (FHM 4296/1834)
FHM 5312, Elmehøjsager III (FHM 4296/1834) Pollenanalyse af en prøve fra et vikingetids grubehus Malene Kjærsgaard Sørensen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 38 2016 FHM
Læs mereTeknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse
09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version
Læs mereRemote Sensing til estimering af nedbør og fordampning
Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Mads Olander Rasmussen Remote Sensing & GIS Expert GRAS A/S How can remote sensing assist assessment of hydrological resources? -with special focus
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereOvervågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata. Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet
Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet Aarhus Universitet Bioscience Kalø Silkeborg Økoinformatik & Biodiversitet
Læs mereHypoteser om mere end to stikprøver ANOVA. k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) gælder også for k 2! : i j
Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) H 0 : 1 2... k gælder også for k 2! H 0ij : i j H 0ij : i j simpelt forslag: k k 1 2 t-tests: i j DUER IKKE! Bonferroni!!
Læs mereBESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
Læs mereOversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Oversigt 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt 2 Korrelation 3 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse
Læs mereLuftfartens Risiko ved Vulkansk Aske Meteorologiske Forhold. Jens Havskov Sørensen DMI
Luftfartens Risiko ved Vulkansk Aske Meteorologiske Forhold Jens Havskov Sørensen DMI Luftforureningsmodellering ved DMI DMI s forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende luftforurening støtter de
Læs mereKobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,
Læs mereForelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Dragør Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Dragør Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej
Læs mereOBM 7030, Nordmarksvej (FHM 4296/2109)
OBM 7030, Nordmarksvej (FHM 4296/2109) Pollenanalyse af vådområdelag fra bronzealderen Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 18 2017
Læs mereStatistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable
Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs merePrioritering af indsatser i den danske natur
Prioritering af indsatser i den danske natur Carsten Rahbek Professor og Centerleder Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) SNM, Københavns Universitet Professor Imperial College, London Center
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Allerød Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Allerød Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Randers Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Randers Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej
Læs mereKort, statistik og kilder
Kort, statistik og kilder tolkning og (mis)brug gennem tiderne Morten Stenak Sagerne Koblingen mellem kort og kilder Retro ekskurs: Plovtal og Christian d. V s fraværende kort Oplysningstidens konglomerat
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereHvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes?
Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes? Pia Frederiksen Afdeling for systemanalyse DMU I samarbejde med Vibeke Langer, afdeling for jordbrugsproduktion KVL Hvad er naturkvalitet? diversiteten
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse
Læs mereTo samhørende variable
To samhørende variable Statistik er tal brugt som argumenter. - Leonard Louis Levinsen Antagatviharn observationspar x 1, y 1,, x n,y n. Betragt de to tilsvarende variable x og y. Hvordan måles sammenhængen
Læs mereKapitel 11 Lineær regression
Kapitel 11 Lineær regression Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 / 1 Indledning Vi modellerer en afhængig variabel (responset) på baggrund af en uafhængig variabel (stimulus),
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:
Læs mereEn model for elbilers energiforbrug baseret på GPS-data fra Test en elbil
En model for elbilers energiforbrug baseret på GPS-data fra Test en elbil Gebeyehu Fetene og Stefan L. Mabit Trafikdage, Aalborg d. 24. august 2015 Overblik Motivation Data GPS-data Analyser ECR vs. rækkevidde
Læs mereBestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Læs mereAREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN
AREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN EN STIKPRØVEUNDERSØGELSE BETTINA NYGAARD OG RASMUS EJRNÆS DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, BAGGRUND METODEN Vejledende registrering af beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens
Læs mereKOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE
KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE ENERGIBALANCEN FRA ET DANSK PERSPEKTIV A. K AT H A R I N A P. M E Y E R, P O S T D O C A A L B O R G U N I V E R S I T E T E S B J E R G I N S T I T U T F
Læs mereFHM 4951, Rummelihul I (FHM 4296/606)
FHM 4951, Rummelihul I (FHM 4296/606) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Pollenanalyse af en sedimentprøve Moesgård Museum Malene Kjærsgaard Sørensen AFDELING FOR KONSERVERING OG NATURVIDENSKAB Nr. 13
Læs mereNatur, kultur og forvaltning
HisKIS Konference: Natur, kultur og forvaltning historiske kort i praksis Comwell Roskilde,May2005 Bernd Münier, HisKIS executive committee National Environmental Research Institute - Denmark Department
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:
Læs mereYara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:
Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Sorø Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Sorø Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej 30 9220
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Norddjurs Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Norddjurs Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs mereInformations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark
Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Københavns Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Københavns Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Ringkøbing-Skjern Kommune 2012-2013 Titel: Redaktion: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Ringkøbing-Skjern Kommune Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Jammerbugt Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Jammerbugt Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels
Læs mereKulturhistoriske værdier på overdrevene
Kulturhistoriske værdier på overdrevene Peder Dam (pederdam@hum.ku.dk) Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin Københavns Universitet Formålet med dette oplæg Hvad er de kulturhistoriske
Læs mereNM Sb-nr. 65, Stenkammeret
NM Sb-nr. 65, Stenkammeret Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Pollenanalyse af jordprøver fra højfyld og lerforsegling, NM Sb-nr. 65, Stenkammeret (FHM 4296/542) Renée Enevold KONSERVERINGS-
Læs mereNaturlig dynamik i hedeplejen
Naturlig dynamik i hedeplejen Inger Kappel Schmidt, Rita Buttenschøn, Torben Riis Nielsen, David Bille Byriel, Mathias Just Justesen, Hjalte Ro-Poulsen og Sebastian Kepfer-Rojas (IGN-KU) Rikke Reisner
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels
Læs mereTilskud til Naturpleje
Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 48, 1999 CZARNOWSKO, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg
Læs mereAMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet
AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR Effekter på overdrev, heder og klitter Knud Erik Nielsen ken@dmu.dk Bioscience Aarhus Universitet total NO y Kvælstofnedfald 1980 2007 total NO y 10 kg N /ha total NHx total
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mere1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ
Indhold 1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) 2 1.1 Variation indenfor og mellem grupper.......................... 2 1.2 F-test for ingen
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Frederikssund Kommune 2013-2014 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Frederikssund Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg
Læs mereStatikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression
Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives
Læs mereA multimodel data assimilation framework for hydrology
A multimodel data assimilation framework for hydrology Antoine Thiboult, François Anctil Université Laval June 27 th 2017 What is Data Assimilation? Use observations to improve simulation 2 of 8 What is
Læs mereNaturgenopretning af overdrev
Dias 1 Oplæg af Anne Katrine Dahl-Nielsen Naturgenopretning af overdrev Opgivne agre Nåleplantagerydninger Dias 2 Introduktion Lidt om mig Katrine Dahl-Nielsen Nyuddannet biolog Relevante projekter Speciale
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Syddjurs Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Syddjurs Kommune Redaktion: Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Gribskov Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Gribskov Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs meregrupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen
1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Lyngby-Taarbæk Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Lyngby-Taarbæk Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Viborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Viborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver: Miljøministeriet
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Aarhus Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Aarhus Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej
Læs mereAfdeling for Konservering og Naturvidenskab
Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Manual for udtagning af pollenprøver Hvad er pollenanalyse? Pollenanalysen består i under mikroskop at artsbestemme og tælle pollen, at registrere hyppighedsforholdet
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Frederikshavn Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Frederikshavn Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Køge Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Køge Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver: Miljøministeriet
Læs mereCLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project
CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Vesthimmerlands Kommune 2013 Titel: Redaktion: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Vesthimmerlands Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Næstved Kommune 2011-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Næstved Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereHvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?
Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Skive Kommune 2013-2014 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Skive Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej
Læs mere