Overvågning af det danske engrosmarked for naturgas

Transkript

1 Overvågning af det danske engrosmarked for naturgas Halvårsrapport 1. halvår 2014 Sekretariatet for Energitilsynet, oktober 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Produktion, forbrug og eksport Lager Gaspoint Nordic Day-ahead prisudvikling... 9 Case Study I: Ukraine/Rusland-konflikten Ellund Flow i Ellund Afbrud i Ellund To prisregimer Appendiks ordliste Forsidebilleder Avedøreværket og Siri-platformen er lånt af DONG Energy Stenlille gaslager er lånt af Energinet.dk Side 1 af 16

3 1. Sammenfatning 1. Den danske spotpris på Gaspoint Nordic varierede i 1. halvår 2014 mellem 15,5-27,1 EUR/MWh. Priserne har haft en faldende tendens i hele halvåret. En lignende udvikling ses for spotpriserne på TTF i Nederlandene samt NCG og Gaspool i Tyskland. For første gang i børsens historie har der været et fald i den handlede mængde på Gaspoint Nordic. I 1. halvår 2014 er der handlet GWh fordelt på knap handler, og den handlede volumen er faldet med 13,6 pct. relativt til samme tid året forinden. Det skyldes især, at der var ekstra ordinær meget handel på gasbørsen i foråret 2013 på grund af situationerne med early warning. Derudover skyldes det givetvis høje temperaturer i 1. halvår 2014, der har mindsket efterspørgslen efter naturgas. Derudover har de velfyldte gaslagre i Europa efter en mild vinter givetvis ligeledes mindsket interessen for at handle på gasbørsen. Den lavere efterspørgsel efter naturgas samt et øget udbud af naturgas fra Norge til Storbritannien og til det kontinentale Europa via Nederlandene har ligeledes bidraget til de relativt lave priser, som har været realiseret i 1. halvår Gaslagrene har været relativt fyldte. Den samlede fyldningsgrad i de danske gaslagre var gennemsnitligt 68 pct., hvilket er væsentligt højere end gennemsnitsniveauet for denne periode, som er omkring 55 pct. Det er et sammentræf af begivenheder, som er årsag til den høje fyldningsgrad, herunder den milde vinter, konflikten imellem Rusland og Ukraine samt en reaktion på forsyningsusikkerheden i 1. halvår 2013, hvor Energinet.dk blev nødsaget til at udsende to early warnings. 3. Markedskoblingen mellem Danmark og Tyskland har i 1. halvår 2014 været velfungerende og der har ikke været afbrud i grænsepunktet Ellund i 1. halvår Prisdifferencerne imellem spotpriserne på TTF, NCG og Gaspoint Nordic har derfor været begrænsede. 4. Der har været konstateret modsatrettede flow henover grænsepunktet Ellund i en længere periode, hvor der har været eksporteret naturgas fra højprisområdet (Danmark) til lavprisområdet (Tyskland). Sekretariatet har påbegyndt en nærmere undersøgelse af gasflowet mellem Danmark og Tyskland og de dertilhørende spotpriser. 5. Den danske produktion og det danske forbrug af naturgas er fortsat faldende i 1. halvår Et særligt træk ved 1. halvår 2014 er dog, at nettoeksporten af steget det hænger bl.a. sammen med, at der i 1. halvår har været en lav dansk import af naturgas fra Tyskland. Side 2 af 16

4 Det danske engrosmarked for naturgas 2. Produktion, forbrug og eksport 6. Den danske produktion af naturgas i Nordsøen har været faldende gennem de seneste år, jf. figur 1. Det har nødvendiggjort en udbygning af både det danske og tyske gassystem således, at det danske marked også kan forsynes med naturgas fra Tyskland. Det forventes, at produktionen i den danske del af Nordsøen igen øges fra 2015, hvor en videreudbygning af Tyra Sydøst feltet ventes afsluttet, og fra 2017 forventes det nye Hejre felt at komme i produktion. 7. I 1. halvår 2014 har den gennemsnitlige månedlige produktion af naturgas fra de danske felter i Nordsøen været på omkring 381 mio. Nm 3 pr. måned, hvilket er et fald på 2,3 pct. i forhold til samme periode året før. I halvåret var det feltet Tyra, der producerede den største mængde naturgas i den danske del af Nordsøen. Produktionen var i halvåret på 781 mio. Nm 3, jf. figur 1. Det svarer til ca. 34 pct. af den samlede danske produktion. Det næststørste felt er Halfdan, der omtrent leverede tilsvarende andel af den danske produktion, jf. figur 1. Samlet set er den danske produktion af naturgas halveret henover de seneste fem år. 8. Naturgassen fra Nordsøen transporteres fra felterne Tyra og Syd Arne ind til Nybro nær Esbjerg. Transporten sker gennem rørledninger, som DONG Energy ejer. Der er tredjepartsadgang til rørledningerne, hvorved det er muligt for andre end DONG Energy at transportere naturgas heri. Energitilsynet afgjorde i januar 2014, at tariffen skal sænkes til 5,75 øre/m3 for en månedskontrakt indgået i perioden juli 2011 oktober DONG nedsatte pr. 1. april 2014 tariffen til 5,94 øre/m3 (prisindekseret fremskrivning til niveau). DONG ankede desuden Energitilsynets afgørelse til Energiklagenævnet, hvilket blev stadfæstet af Energiklagenævnet i juni Efterfølgende har DONG anket klagenævnets afgørelse til domstolene. Den lavere tarif kan betyde, at gassælgere vil kunne transportere gassen fra Nordsøen billigere ind til det danske marked. Figur 1: Produktion af naturgas i den danske del af Nordsøen, 1. halvår 2014 Mio. Nm Syd Arne Tyra SE Tyra Roar Harald Halfdan Dan Andre Sum 2011 Sum 2012 Sum 2013 Kilde: Energistyrelsen Note: Produktionen af naturgas på danske felter i Nordsøen. Produktionen fra Igor og Sif indgår i Halfdan. Andre: Cecilie, Dagmar, Gorm, Kraka, Lulita, Nini, Regnar, Rolf, Siri, Skjold, Svend og Valdemar. Den aggregerede produktion fra danske felter i 2011, 2012 og 2013 fremgår af kurverne Sum 2011, Sum 2012 og Sum Side 3 af 16

5 9. Fra februar til maj 2014 har produktionen suppleret med lagertræk og import (positive værdier) og forbruget suppleret med lagerfyldning og eksport (negative værdier) holdt et nogenlunde konstant niveau, jf. figur 2. Det er bemærkelsesværdigt, idet der normalt ses en sæsonbetonet udvikling, hvor forbruget og produktionen er høj om vinteren og falder væsentligt henimod sommeren. Denne normale udvikling ses dog i juni Danmark var nettoeksportør af naturgas i 1. halvår 2014, jf. figur 2. Nettoeksporten steg relativt meget i forhold til 1. halvår 2013, hvilket bl.a. hænger sammen med en lavere dansk import af naturgas fra Tyskland. Helt generelt er der en udvikling, hvor både den danske produktion og det danske forbrug af naturgas falder, og 1. halvår 2014 viser overordnet samme tendens. Figur 2: Produktion, forbrug og nettoeksport Mio. Nm Januar Februar Marts April Maj Juni C Import, Tyskland Import, Norge Produktion Eksport, Holland Eksport, Sverige Eksport, Tyskland Forbrug Lagertræk Nettoeksport Gennemsnitstemperatur Kilde: Energistyrelsen, DMI Note: Primær akse: Viser produktion, import, eksport, forbrug og nettoeksport i 1. halvår 2014, opgjort i mio. Nm3. Negative værdier angiver eksporterende gasmængder fra Danmark til udlandet. Produktion indeholder kun salgsgas. Forbrug er fratrukket eget forbrug og offshore, og består derfor af forbrug i Jylland, på Fyn og Sjælland. Sekundær akse: Viser den månedlige gennemsnitstemperatur for hele Danmark, opgjort i grader celsius. Side 4 af 16

6 3. Lager 11. Gasforbruget i Danmark varierer med årstiderne, hvor forbruget er størst i vinterperioden. Om sommeren injiceres traditionelt overskydende gas i gaslagrene, hvilket udtrækkes og anvendes i vinterperioden, jf. figur I 1. halvår 2014 har fyldningsgraden i de danske gaslagre været relativ høj, jf. figur 3. Den samlede fyldningsgrad i de danske lagre var gennemsnitligt 68 pct., hvilket er væsentligt højere end gennemsnitsniveauet for denne periode, som er omkring 55 pct. 13. Der er flere forskellige årsager til, at fyldningsgraderne har været så høje. Vinteren har været relativt mild, hvorfor efterspørgslen efter naturgas har været lavere end normalt. En medvirkende årsag til den højere fyldningsgrad kan også være, at der i marts og april 2013 var risiko for mangel på naturgas i det danske system, hvilket førte til at Energinet.dk udsendte to early warnings. Der har derfor i gasåret 2013 været større fokus på at opbygge en reserve i form af en øget lagerbeholdning. Som lagerbeholdningen er ultimo 1. halvår 2014, er den danske gasforsyning relativt godt rustet til vinteren. Det skal nævnes, at de europæiske gaslagre generelt har været relativt fyldte i Den relative høje fyldningsgrad er således ikke et isoleret dansk fænomen. Figur 3: Udvikling i fyldningsgraden i danske gaslagre Fyldningsgrad 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Gasår 11 Gasår 12 Gasår 13 Minimum Maksimum Median Kilde: Energinet.dk Gaslager og DONG Storage Note: Viser den summerede fyldningsgrad for de to danske gaslagre Stenlille og Lille Thorup for gasårene Værdierne minimum, maksimum og median er for gasårene Et gasår går fra 1. oktober N til 30. september N+1. Gasår 2013 går eksempelvis fra 1. oktober 2013 til 30. september Data er på dagsbasis og opgjort i procent af den maksimale lagerkapacitet. Skuddagen 29. februar er fjernet fra datasættet i de år, hvor der er skudår. Side 5 af 16

7 4. Gaspoint Nordic 14. HMN Gashandel A/S er blevet market-maker på day-ahead kontrakten på Gaspoint Nordic fra d. 2. januar Selskabet har forpligtet sig til dagligt at indmelde 30 MW købs- og salgsordrer imellem kl og med en maksimal prisspredning på 0,5 EUR/MW. I weekenderne sker levering igennem HMN marketmaking på weekend-kontrakter. 15. For første gang siden Gaspoint Nordic blev etableret, er der sket et fald i den handlede volumen og det samlede antal handler. I 1. halvår 2014 er der handlet GWh fordelt på knap handler, og den handlede volumen er således faldet med 13,6 pct. relativt til samme tid året forinden. Som det fremgår af figur 4, er handlen på den danske gasbørs lavere end sidste år i perioden fra januar og indtil april, mens der er sket en stigning i handlen i maj og juni. 16. Faldet i den handlede volumen i 1. halvår 2014 sammenlignet med samme tid året forinden skyldes især de to early warnings i foråret 2013, der betød ekstra ordinær meget handel på Gaspoint Nordic. Derudover har perioden januar til april 2014 i forhold til 2013 været præget af relativt høje temperaturer, og det har givetvis været medvirkende til, at den handlede mængde på Gaspoint Nordic er faldet som følge af lavere efterspørgsel. Herudover vurderes det, at den relativt høje lagerbeholdning har medvirket til at reducere handlen af naturgas på børsen i første halvår Figur 4: Antal handler og den handlede volumen, 1. halvår 2014 Handler/GWh Volumen (GWh) 2014 Volumen (GWh) 2013 Antal handler 2014 Antal handler Januar Februar Marts April Maj Juni Kilde: Gaspoint Nordic Note: Udviklingen i antallet af handler (antal) og handlede volumen i GWh på månedsbasis i 2013 og Størstedelen af aktiviteten foregår på day-ahead produktet, jf. figur 5. Gennem halvåret har ca pct. af den handlede volumen været på day-ahead produktet, hvilket er en lille stigning i forhold til tidligere år. Også weekendproduktet er steget i andel relativt til sidste år, hvorimod månedsproduktet er faldet en smule i omfang. Side 6 af 16

8 Figur 5: Handlede volumen fordelt på produkter, 1. halvår % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Month-ahead BoM Weekend Swap Day-ahead Intraday 10% 0% Januar Februar Marts April Maj Juni Kilde: Gaspoint Nordic Note: Udviklingen i handlet volumen allokeret på produkt 1. halvår Data er opgjort på månedsbasis. Month: Gas til levering den efterfølgende måned. BoM: Gas til levering resten af indeværende måned. Swap: Bytte af naturgas mellem NPTF og Gaspool (Danmark og Tyskland). Kan handles op til tre dage inden levering. Intraday (withinday): Gas til levering samme dag som kontrakten indgås. Weekend: Gas til levering lørdag og søndag. Day-ahead: Gas til levering næste dag. Kan handles op til tre dage inden levering. 18. Herfindahl-Hirschmann Indekset, HHI, viser markedskoncentrationen på gasbørsen. En stigning i HHI indikerer en forøgelse af markedskoncentrationen, hvor indeks betyder monopol på markedet, og indeks 0 er lig perfekt konkurrence. Er indekset under regnes markedet for et ikke-koncentreret marked. Et indeks mellem regnes for et moderat koncentreret marked. Et indeks over indikerer et koncentreret marked. 19. I 1. halvår 2014 har indekset på Gaspoint Nordic været mellem , hvilket indikerer et moderat-koncentreret marked, hvilket ligeledes har været tilfældet de seneste år, jf. figur 6. I marts 2014 steg koncentrationen forbigående til knap Figur 6: Herfindahl-Hirschmann Indeks på Gaspoint Nordic i årene Indeks Januar Februar Marts April Maj Juni Kilde: Gaspoint Nordic Note: Herfindahl-Hirschman Indekset på Gaspoint Nordic viser markedskoncentrationen i årene Indeks <1000: ikke-koncentreret marked, indeks : moderat-koncentreret marked, indeks >1800: koncentreret marked. Side 7 af 16

9 20. Op mod 90 pct. af kontrakterne på det danske engrosmarked for naturgas handles som lange ToPkontrakter, mens den resterende andel handles som mere markedsbaserede kontrakter såsom OTC- og børskontrakt. Børskontrakterne anvendes hovedsageligt af aktørerne til at handle mindre ubalancer med. Energitilsynet sigter på primo 2015 at offentliggøre en analyse af det danske engrosmarked for naturgas med fokus på kontrakter, prisdannelse og prisreferencer for perioden Det sker på baggrund af en analyse af gasindkøbskontrakter. 21. Der har månedligt været handlet børskontrakter på den danske gasbørs virtuelle punkt Exchange Transfer Facility (ETF, tidligere NPTF) for ca. 0,4 0,8 TWh i 1. halvår 2014, hvor den handlede volumen af OTC-kontrakter på GTF har været 1,8 3,3 TWh. Gasbørsens markedsandel var i 1. halvår 2014 mellem pct. af det danske forbrug, hvor den højeste markedsandel var i juni Markedsandelen er som oftest højest om sommeren, hvor gasforbruget er lavest og den handlede volumen derfor hurtigt udgør en større andel af gasforbruget. 22. Churn rate anvendes til at vurdere likviditeten på den danske gashub med de to virtuelle handelspunkter ETF og GTF. Churn rate (forbrug) beskriver antallet af gange, som gasforbruget i hubbens omkringliggende transmissionssystem handles mellem aktørerne på hubben. Som udgangspunkt betegnes et marked som likvidt, hvis markedet har en churn rate på over 10. Det danske gasforbrug varierer henover året, mens den handlede mængde er mere konstant, hvilket som oftest medfører, at churn raten er højere i sommerperioden, jf. figur Churn raten har i 1. halvår 2014 været mellem 0,8 2,0, jf. figur 7. Gennemsnitligt har den samlede churn rate for ETF og GTF været 1,2 i 1. halvår Churn raten er steget med ca. 20 pct. relativt til 1. halvår Ikke desto mindre er den lave churn rate en indikator for, at den danske gashub fortsat ikke kan betegnes som værende likvid. Figur 7: Den samlede churn rate (forbrug) på den danske hub, ETF og GTF, 1. halvår 2014 Antal 2,50 TWh 5,0 4,5 2,00 4,0 1,50 1,00 0,50 0,00 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Churn Rate 2014 Churn Rate Handlet volumen, ETF (h. akse) Handlet volumen, GTF (h. akse) Dansk forbrug (h. akse) Kilde: Energinet.dk, Gaspoint Nordic, SET s beregninger Note: Udvikling i den samlede churn rate (forbrug) på den danske gashub, ETF og GTF i 1. halvår Side 8 af 16

10 5. Day-ahead prisudvikling 24. Det europæiske gasmarked har over en årrække været kendetegnet ved faldende priser. Udviklingen har til dels været drevet af udvindingen af skifergas i USA, hvor adgangen til store mængder, relativ billig gas har fortrængt den amerikanske efterspørgsel efter kul og ført til et nedadgående pres på kulpriserne på det globale marked. De lave kulpriser relativt til gaspriserne, samt den lave CO2-kvotepris i Europa, har ført til substitution fra gas over mod kul i Europa og lavere efterspørgsel efter gas, hvilket har været medvirkende til det nedadgående pres på de europæiske gaspriser. 25. Generelt har spotpriserne været faldende henover 1. halvår Den danske spotpris har i halvåret varieret imellem 15,5-27,1 EUR/MWh. Som det fremgår af figur 8, har der været stor korrelation imellem den danske spotpris og priserne på de større udenlandske gashubs, TTF i Nederlandene samt Gaspool og NCG i Tyskland. Spotprisen på den danske gasbørs har dog gennemsnitligt været en smule højere end spotpriserne på de øvrige Nordvesteuropæiske gashubs. 26. Den generelt faldende pristendens i 1. halvår 2014 kan skyldes, at gaslagrene i Europa er relativt fyldte efter en mild vinter. Samtidig har Norge øget sit udbud af gas, der sendes til Storbritannien og til det kontinentale Europa via Nederlandene. Det øgede udbud og den lavere efterspørgsel presser prisen nedad. 27. Priserne har varieret en del over 1. halvår Dette skyldes dels et større vedligeholdelsesarbejde af den norske gasinfrastruktur, hvilket har medført, at lavere mængder gas periodevis er sendt til Nederlandene. Herudover har Rusland-Ukraine krisen været medvirkende til at skabe volatilitet i markedet, jf. Case Study I: Ukraine/Rusland-konflikten. Spotprisen var lavest d. 7. og 8. juni, hvilket ifølge nyhedsbrevet fra ICIS Heren skulle være som følge af et overudbud af gas fra Norge. Figur 8: Prisudvikling på Gaspoint Nordic og nordvesteuropæiske gashubs, 1. halvår 2014 EUR/MWh 31,00 29,00 27,00 25,00 23,00 21,00 19,00 17,00 Gaspoint Nordic TTF Gaspool NCG 15,00 Kilde: Gaspoint Nordic, Gaspool Note: Udviklingen i spotprisen hos Gaspoint Nordic, de tyske gashubs NCG EEX og Gaspool EEX, samt den hollandske gashub TTF APX i 1. halvår Mængderne er opgjort i EUR/MWh og er på dagsbasis. Side 9 af 16

11 Case Study I: Ukraine/Rusland-konflikten I indeværende halvår har konflikten imellem Ukraine og Rusland været vidt omtalt. Rusland er kilden til ca. 30 pct. af den europæiske gasimport. Omtrent halvdelen af naturgassen, som blev importeret af europæiske lande, passerede Ukraine. Det er derfor åbenlyst, at konflikten potentielt kan være skadelig for forsyningssikkerheden i resten af Europa. Nedenfor vises den tidsmæssige sammenhæng mellem udvalgte hændelsestidspunkter i konflikten mellem Ukraine og Rusland og de nordvesteuropæiske spotpriser på naturgas i samme periode. Hermed fås der en fornemmelse af om hændelserne har haft en umiddelbar effekt på det kortsigtede marked. Konflikten initieres d. 22. februar 2014, da den daværende Ukrainske præsident Viktor Janukovitj forlader Ukraine efter, at det ukrainske parlament afsatte ham ved afstemning. Uroen har givetvis haft en betydning for den kortvarige stigning i naturgaspriserne i de efterfølgende dage, jf. figur A. Spotpriserne steg især på det tyske marked (NCG og GASPOOL), da den russiske gas givetvis har en større betydning på det tyske marked end eksempelvis Nederlandene og Danmark. Figur A. Udviklingen i day-ahead priserne på Nordvesteuropæiske gashub, 22. februar marts EUR/MWh : Præsidenten forlader sin post 01-03: Militære sanktioner godkendes af Dumaen 04:03: Rabat på gas ophæves 06-03: Krim anmoder om at blive en del af Rusland 16-03: Folkeafstemning på Krim 18-03: Traktat underskrives Kilde: Gaspoint Nordic og Gaspool GPN TTF Gaspool NCG Som det endvidere fremgår af figur A, er der efterfølgende relativt stabile spotpriser på markedet, indtil starten af marts, hvor Rusland bebuder, at Ukraine ikke længere kan få rabat på gas. Gasprisen stiger herefter umiddelbart med omkring 1,5 euro/mwh på alle fire gashubs. Tre dage forinden havde den russiske Duma tillige godkendt militære sanktioner overfor Ukraine. EU-Kommissionen lovede Ukraine 11 mia. kr. som et led i en Stabiliseringsplan d. 5. marts 2014, og gasprisen falder umiddelbart derefter. Dagen efter ansøger Det Krimske Parlament om at blive medlem af Den Russiske Føderation. Dette forhold har imidlertid ikke nogen effekt på naturgasprisen, da prisen falder til et niveau lignende det, der sås før gasrabatten ophævedes. I midten af marts er der folkeafstemning på Krim, og Ruslands præsident Vladimir Putin underskriver to dage efter en traktat, der endegyldigt indlemmer Krim under Den Russiske Føderation. Priserne er nedadgående igen og følger den trend, som er set over hele halvåret med generelt faldende priser. Umiddelbart har Ukraine/Rusland konflikten skabt kortvarige prisudsving på de Nordvesteuropæiske gashubs. Konflikten har imidlertid tilsyneladende i 1. halvår 2014 ikke haft afgørende indflydelse på udviklingen på det kortsigtede spotmarked, der har været præget af faldende priser som følge af en mild vinter og fyldte gaslagre i hele Europa. Side 10 af 16

12 6. Ellund 6.1 Flow i Ellund 28. Den danske importside, Ellund Entry, kan importere Nm 3 /h (svarende til ca kwh/h) på uafbrydelige vilkår. I figur 9 er dette illustreret ved en fast sort linje. 29. Den tyske eksportside er endnu ikke fuldt udbygget, og kan ikke eksportere samme mængde naturgas til Danmark, som det danske gasmarked er dimensioneret til at modtage fra Tyskland. Den tyske eksportside til Danmark, tysk Ellund Exit, kan eksportere Nm 3 /h (svarende til ca kwh/h) på afbrydelige vilkår. Det er markeret som den positive gråstiplede linje i figur 9. Over dette niveau vil der være en væsentlig højere sandsynlighed for afbrud. Fra 1. oktober 2014 har den tyske udvidelse sikret, at kapaciteten ændres fra afbrydelig til uafbrydelig kapacitet, hvilket vil bidrage til at forbedre forsyningssikkerheden. 30. Den danske eksportside til Tyskland, Ellund Exit, kan levere ca kwh/h på uafbrydelige vilkår, hvorefter der sælges ca kwh/h på afbrydelig vilkår. Kontrakter på uafbrydelige vilkår, hvor transportkunden er sikker på sin leverance, bliver solgt op til den maksimale fysiske kapacitet. Yderligere kapacitet sælges på afbrydelige vilkår. Ved indgåelse af en kapacitetsaftale på afbrydelige vilkår vil transportkunden ikke være sikker på sin leverance, da den vil være afhængig af, at andre kunder ikke fuldt ud anvender deres kapacitet eller, at der foregår tilstrækkelig handel den modsatte vej (back-haul import). Til gengæld sælges kontrakter på afbrydelige vilkår billigere. 31. På den tyske importside fra Danmark, tysk Ellund Entry, sælges ca kwh/h på uafbrydelige vilkår, hvilket er markeret som den negative massive grå linje i figur 9. Herefter sælges der i Tyskland en uendelig mængde afbrydelig kapacitet efter først-til-mølle princippet (First-Come-First-Served). Det giver i princippet en mulighed for at købe mere kapacitet (uendelig mængde) på den tyske importside, end det er muligt at købe på den danske eksportside til Tyskland. Der vil være en væsentlig større sandsynlighed for at blive afbrudt på den tyske importside fra Danmark ved at købe afbrydelig kapacitet som den sidste. 32. Det fremgår af figur 9, at Danmark hovedsageligt eksporterede naturgas til Tyskland i 1. halvår Slutningen af halvåret var dog præget af en positiv nettoimport. Det forventes på længere sigt, at Danmark vil øge sin import fra Tyskland som følge af udbygningerne mod syd. 33. Det kan konstateres, at der over en længere periode i første halvår 2014 har været eksporteret naturgas fra Danmark til Tyskland, selvom de tyske spotpriser i samme periode umiddelbart har været lavere end den danske spotpris på Gaspoint Nordic. Det vil sige, at der har været eksporteret naturgas fra et højprisområde til et lavprisområde. Sekretariatet har på baggrund heraf iværksat en nærmere undersøgelse af gasflowet mellem Danmark og Tyskland og de dertilhørende spotpriser. Side 11 af 16

13 Figur 9: Flow i Ellund, 1. halvår 2014 MWh/h Flow Uafbrydelig kapacitet Afbrydelig kapacitet Tysk Ellund exit afbrydelig kapacitet Tysk Ellund Entry uafbrydelig kapacitet Kilde: Energinet.dk. Note: Positive værdier er import og negative værdier er eksport. Sorte linjer viser kapacitet på den danske side, mens grå linjer viser kapacitet på den tyske side. Den grønne linje viser det faktiske flow i Ellund, målt i MWh/h. Importsiden: Dansk Ellund Entry er dimensioneret til at modtage Nm3/h (7,7 mio. kwh/h) fra Tyskland fra 1. oktober Tysk Ellund Exit sælger en afbrydelig kapacitet på Nm3/h (ca. 3,41 mio. kwh/h). Eksportsiden: Dansk Ellund Exit sælger kwh/h på uafbrydelige vilkår og derudover kwh/h på afbrydelig vilkår. Tysk Ellund Entry sælger 1.190,652 kwh/h på uafbrydelige vilkår, hvorefter der sælges uendelig afbrydelig kapacitet. 6.2 Afbrud i Ellund 34. I Ellund Entry hænder det, at efterspørgslen efter naturgas overstiger den teknisk mulige kapacitet. Hermed skabes en flaskehals, og gasleverancerne må afbrydes. Problemerne i transporten af gas fra Tyskland og ind i Danmark er nævnt i en nyere rapport 1 fra ACER, der beskæftiger sig med trængsel i gasnettene i hele Europa fra 1. oktober til 31. december Heri konkluderes det, at trængsel og flaskehalse hovedsageligt er et problem i Nordvesteuropa (data er ikke tilstrækkelige til at undersøge Sydeuropa). Problemet er særligt stort i grænsepunkterne imellem Tyskland og Nederlandene (begge veje), men flaskehalse i transporten fra Tyskland ind i Danmark nævnes også eksplicit. 35. Den seneste udbygning af den danske forbindelse mod Tyskland har mindsket sandsynligheden for afbrud i leverancerne i Ellund. Problemet er dog stadig størst i den tyske forbindelse. Det forventes, at sandsynligheden for afbrud vil falde yderligere som følge af den tyske udvidelse af naturgasnettet fra afbrydelig til uafbrydelig kapacitet pr 1. oktober Hvis den maksimale importkapacitet overskrides, vil den resterende import fra Tyskland til Danmark ske ved, at importen fratrækkes den samtidige gaseksport fra Danmark til Tyskland. Dette sker virtuelt og kaldes backhaul import. Således kan den importerede gasmængde ikke overstige den fysiske importkapacitet og gaseksporten til Tyskland. 1 ACER annual report on contractual congestion at interconnection points Period covered: Q4/2013, First Edition, ACER, 2014 Side 12 af 16

14 37. Hvis efterspørgslen er for stor, vil leveringerne i Ellund Entry blive afbrudt, og det danske marked vil blive afskåret fra det tyske. I en sådan situation skal ligevægten imellem udbud og efterspørgsel alene findes i det danske system med isolerede danske priser til følge. 38. Der har ikke været afbrud i grænsepunktet Ellund i 1. halvår 2014, jf. figur 10. Prisforskellene imellem Danmark og det øvrige Nordvesteuropa har derfor været begrænsede og af stokastisk karakter. Figur 10: Afbrud og Gaspoint Nordic/TTF prisforskel, 1. halvår 2014 GWh EUR/MWh Afbrud GPN - TTF (h. akse) Kilde: NetConnect Germany, Gaspoint Nordic, Energinet.dk. Note: Viser sammenhængen mellem afbrud i Ellund Entry og prisforskellen mellem Gaspoint Nordic og TTF APX i 1. halvår På primær akse fremgår afbrud i Ellund Entry opgjort i GWh. På sekundær akse vises prisforskellen opgjort i EUR/MWh. 7. To prisregimer 39. Gasprisen følger enten et olieindeks eller et naturgasindeks alt afhængig af kontrakttypen. Er gasprisen baseret på et olieindeks bestemmes prisen af olieprisen og eksogene faktorer på oliemarkedet. Følger gasprisen en markedsbaseret prisdannelse vil prisen bestemmes af udbud og efterspørgsel på gashubs. 40. Den markedsbaserede spotpris repræsenteres af priserne på den tyske gashub NCG og den hollandske gashub TTF henover 1. halvår Generelt har det tidligere været således, at gaspriserne har været indekseret efter olieprisernes udvikling via længere Take-or-Pay kontrakter (ToP). Der er forskellige typer olie, men Brent-olien er den mest handlede, hvorfor prisen på Brent-olien betragtes som værende den mest likvide oliepris. Denne pris er derfor medtaget i figur 11. Det samme er BAFA-indekset, som er en opgørelse over de tyske importpriser på naturgas, der generelt har været baseret på olieindekserede ToP-kontrakter. 41. Som det fremgår af figur 11, har den gennemsnitlige tyske importpris, BAFA, over hele halvåret været højere end spotpriserne på de to hubs. BAFA har dog ligeledes haft en tendens i retning af lavere priser, hvilket givetvis skal ses i lyset af, at en større og større del af den tyske import af naturgas nu bliver indekseret i forhold til gashubs. Det kan også være med til at forklare den større korrelation mellem BAFA og spotpriserne. Side 13 af 16

15 42. Udviklingen i prisen på Brent-olie er nogenlunde svarende til udviklingen i gaspriserne, men fra april 2014 stiger Brent-prisen uden, at gaspriserne følger med. Dette er formentlig et tegn på, at engroskontrakterne på køb og salg af naturgas bliver stadigt mere uafhængig af olie. ICIS Heren anfører således også i deres nyhedsbrev, at store selskaber såsom eksempelvis E.ON er i gang med at genforhandle deres kontrakter med den russiske gasproducent Gazprom for at reducere olieprisens indflydelse i gaskontrakterne. Der ses generelt en større afkobling mellem olie- og gaspriserne. Figur 11: Udvikling i spotpriser og olieindekserede priser på gasmarkedet EUR/MWh 31 EUR/tønde januar februar marts april maj juni TTF, Spot NCG, Spot BAFA Brent Oil, Spot (h. akse) Kilde: NetConnect Germany, Bundesamt für Wirtschaft und Ausfuhrkontrolle (BAFA), U.S. Government Energy Administration, ECB og SETs beregninger. Note: Udviklingen i spotpriser og olieindekserede priser på gasmarkedet i 1. halvår BAFA indekset indgår på månedsbasis, og spotpriserne for NCG, TTF og brent-olie indgår på dagsbasis. Side 14 af 16

16 8. Appendiks ordliste Begreb Backhaul import BAFA Balance of the Month (BoM) BoM Churn rate (forbrug) Churn rate (physical throughput) Day-ahead Early warning Ellund Ellund Entry Ellund Exit ETF European Energy Exchange (EEX) Exchange Transfer Facility FCFS First-Come-First-Served (FCFS) Flaskehals Fyldningsgrad Fysisk gashub Gas Transfer Facility (GTF) Gashub Forklaring Kan forekomme når den fysiske importkapacitet er nået. Herefter vil den øvrige import ske virtuelt mod den fysiske flowretning. Et indeks over de tyske importpriser på naturgas Produkt med levering af gas hver dag resten af indeværende måned Se Balance of the Month Churn rate (forbrug) beskriver antallet af gange som gasforbruget i hubbens omkringliggende transmissionssystem handles mellem aktørerne på hubben. Værdien skal som minimum være højere end 1 Churn rate (physical throughput) beskriver antallet af gange som den samme mængde fysiske gas handles mellem aktørerne på hubben. Physical throughput benævnes nogle gange physical volumen. Værdien skal som minimum være lig 1 Produkt med levering af gas næste dag. Produktet kan handles flere dage frem. Et markedsbaseret redskab som Energinet.dk kan benytte i en situation, hvor der foreligger konkrete, alvorlige og pålidelige oplysninger om, at der kan indtræffe en hændelse, som formodentlig vil resultere i en betydeligt forringet forsyningssituation, fx produktionsstop på Tyra eller nedbrud af naturgaslagrene. (dansk: varsling) Grænsepunkt, der adskiller det tyske og det danske gastransmissionssystem Entrypunkt, hvor naturgassen kan transporteres ind i Danmark fra Tyskland. Tysk Ellund Entry anvendes som betegnelse for punktet, hvor naturgassen kan transporteres ind i Tyskland fra Danmark. Exitpunkt, hvor naturgassen kan transporteres fra Danmark til Tyskland. Tysk Ellund Exit anvendes som betegnelse for punktet, hvor naturgassen kan transporteres fra Tyskland til Danmark. Se Exchange Transfer Facility Tysk gasbørs hvor gas handles til levering i GASPOOL (GPL) eller NetConnect Germany (NCG) En virtuel gashub i Danmark, hvor gas købt på den danske gasbørs leveres Se First-Come-First-Served Et allokeringsprincip, hvor det er først-til-mølle. Fænomen, som opstår, når kapaciteten i transmissionsystemet begrænser udbuddet i forhold til efterspørgslen. Ved en flaskehals er der således risiko for afbrud Den procentvise andel af gaslagerkapaciteten benyttet En fysisk gashub består af et punkt i transmissionssystemet, hvortil gassen leveres og hentes fra. I Nordvesteuropa findes kun Zebrugge Beach i Belgien. Se også Virtuel gashub En virtuel gashub i Danmark hvor gas købt på OTCkontrakter leveres En gashub er et punkt eller et område, hvor handel med Side 15 af 16

17 Gaslager Gaspoint Nordic Gaspool Gasår GPL GTF ICE-ENDEX Lagerår Ll. Thorup gaslager Market-maker Month-ahead NCG NetConnect Germany Over The Counter kontrakt (OTC) Spotpris Stenlille gaslager gas faciliteres af en (hub)operatør Et lager til lagring af gas. I Danmark findes to gaslagre: Ll. Thorup i Jylland og Stenlille på Sjælland Den danske gasbørs En virtuel gashub i det nordlige Tyskland Er det tidsrum, som begynder den 1. oktober kl. 06:00 i et år og slutter den 1. oktober kl. 06:00 i det efterfølgende år. Gasår 2013 går eksempelvis fra 1. oktober 2013 til 1. oktober Se Gaspool Se Gas Transfer Facility Gasbørs hvor spotmarkedsprodukter handles i relation til det britiske, nederlandske og belgiske gasmarked. Herudover handles derivater i relation til det nederlandske og det tyske marked Er det tidsrum, som begynder den 1. maj kl i et år og slutter den 1. maj kl. 06:00 i det efterfølgende år Underjordisk gaslager beliggende i Jylland og ejet af Energinet.dk. Gassen lagres i syv store hulrum, benævnt kaverner, der er udskyllet i en salthorst En aktør, som forpligter sig dagligt til at indsende købsog salgsbud på et bestemt produkt for at skabe større interesse for produktet Produkt med levering af gas alle dage i næste måned Se NetConnect Germany En virtuel gashub i det sydlige Tyskland Bilateral og ofte standardiseret aftale (kan også indgås via mægler) som bliver aftalt direkte mellem to parter uden opsyn af børs. Vil indeholde en vis modpartsrisiko, da kontrakten først afregnes ved udløb modsat indgåelse af børskontrakter Pris på produkt til levering kort tid efter aftalens indgåelse særligt within-day og day-ahead, som handles på gasbørsen Underjordisk gaslager beliggende på Sjælland og ejet af DONG Energy A/S. Gassen lagres i sandstenslag Swapaftale En aftale mellem to aktører om bytte af gasmængder typisk på to forskellige markeder. Aktørerne får herved adgang til gas i et andet marked uden at skulle transportere gassen derhen. Title Transfer Facility Transportkunde TTF Virtuel gashub Weekend Within-day En virtuel gashub i Nederlandene En kommerciel aktør, typisk en gasleverandør, der varetager engrostransport af gas i transmissionssystemet Se Title Transfer Facility En virtuel gashub består af et afgrænset Entry-exit system, hvor gassen transporteres ind via Entry-punkter og ud via Exit-punkter. I Nordvesteuropa er hovedparten af de eksisterende gashubs virtuelle. Se også Fysisk gashub. Produkt med levering af gas lørdag eller søndag Produkt med levering af gas samme dag som kontrakten indgås Side 16 af 16