Overvågning af de danske engrosmarkeder for elektricitet og naturgas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvågning af de danske engrosmarkeder for elektricitet og naturgas"

Transkript

1 Overvågning af de danske engrosmarkeder for elektricitet og naturgas Halvårsrapport 2. halvår 213 Sekretariatet for Energitilsynet, marts 214

2 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår 213 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning... 2 Det danske engrosmarked for naturgas 2. Produktion, forbrug og eksport Lager Gaspoint Nordic Day-ahead prisudvikling Ellund Flow i Ellund Afbrud i Ellund To prisregimer Det danske engrosmarked for elektricitet 8. Produktion og forbrug Day-ahead prisudvikling Kapacitet Flaskehalse Markedskobling Redaktionen af markedsrapporten er afsluttet marts 214 Forsidebilleder Avedøreværket og Siri-platformen er lånt af DONG Energy Stenlille gaslager er lånt af Energinet.dk Side 1 af 25

3 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår Sammenfatning 1. Den danske spotpris hos Gaspoint Nordic har i 2. halvår 213 varieret mellem 25,3 29,65 EUR/MWh. Spotprisen har i store træk fulgt prisudviklingen for det nordvesteuropæiske marked, men generelt med en lidt højere spotpris end hos henholdsvis TTF i Holland samt Gaspool og NCG i Tyskland. Der blev handlet 1.16 GWh i september 213 hos den danske gasbørs, Gaspoint Nordic, hvilket er ny rekord for gasbørsen. 2. Første halvår af 213 var præget af lav fyldningsgrad i de danske gaslagre og et presset gasmarked. Ved udgangen af 213 var den samlede fyldningsgrad i gaslagrene over gennemsnitsniveauet og blandt de højeste i Europa. Et mildt efterår i 213 medvirkede til et mere velfyldt gasmarked, men forsyningssituationen i Danmark er fortsat præget af, at produktionen i den danske del af Nordsøen er nedadgående og den tyske eksportside til Danmark endnu ikke er fuldt udbygget. Fra 1. oktober 214 forventes en tysk udvidelse at sikre, at den tyske eksportkapacitet på 31. Nm3/time ændres fra afbrydelig til uafbrydelig kapacitet, hvilket vil bidrage til at forbedre forsyningssikkerheden. 3. Færdiggørelsen af den danske udbygning af gasnettet mod Tyskland i oktober 213 gav Danmark større mulighed for import af naturgas fra Tyskland. Udvidelsen betyder, at den danske importside nu kan modtage 7. Nm3/time på uafbrydelige vilkår. Udbygningen vil sikre kapacitet og færre flaskehalse i fremtiden, et mere velfungerende gasmarked og dermed en højere forsyningssikkerhed for det danske og svenske gasmarked. 4. Der har været større udsving i spotpriserne for elektricitet for Vestdanmark og Østdanmark i 2. halvår 213 med daglige spotpriser varierende mellem -6 EUR/MWh og 59 EUR/MWh. Problemer på atomkraftværker, fluktuerende vindproduktion, vedligeholdelse på udlandsforbindelserne og mindre tilløb til vandmagasinerne i Norden spillede en rolle. Det danske marked oplevede bl.a. negative spotpriser henover helligdagene i julen, hvor der var en høj vindproduktion og samtidig et lavt elforbrug, hvilket i visse timer bevirkede negative priser på markedet. 5. På elmarkedet slog vindproduktionen rekord i december 213, hvor vindkraften for første gang dækkede over halvdelen af det danske elforbrug. I enkelte timer dækkede vindkraften op mod 135,8 pct. af det danske elforbrug. 6. Den nordiske elbørs, Nord Pool Spot, måtte søndag d. 4. august 213 for første gang i sin historie opgive at gennemføre en auktion, da børsens prisberegningsalgoritme ikke kunne beregne day-ahead priserne for auktionen mandag den 5. august 213. Hændelsen havde ikke nogen betydning for elforsyningen til danskerne, men betød en signifikant ændring af flow mellem Danmark og Tyskland, jf. case study Nr1. 7. Handelskapaciteten på grænsen mellem Danmark og Tyskland i sydgående retning var i 2. halvår 213 gennemsnitlig 37 pct. af den samlede kapacitet på transmissionsledningen. Handelskapaciteten på grænsen har over en årrække været faldende. Fra 1. januar 214 er den allokerede kapacitet til årsauktioner på foranledning af den tyske TSO blevet reduceret til. Sekretariatet finder ikke, at det er tilfredsstillende, at handelskapaciteten især i retningen Vestdanmark til Tyskland er så relativ lav sammenlignet med øvrige udlandsforbindelser. Sekretariatet er særligt opmærksom på denne forbindelse og sigter på sammen med Energinet.dk at følge op på situationen på et møde i marts 214 med Bundesnetzagentur og TenneT. Side 2 af 25

4 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår 213 Det danske engrosmarked for naturgas 2. Produktion, forbrug og eksport 8. Den danske produktion af naturgas i Nordsøen har været faldende gennem de seneste år, jf. figur 1. Det har nødvendiggjort en udbygning af både det danske og tyske gassystem således, at det danske marked også kan forsynes med naturgas fra Tyskland. Det forventes, at produktionen i den danske del af Nordsøen igen øges fra 215, hvor en videreudbygning af Tyra Sydøst feltet ventes afsluttet, og det nye Hejre felt ventes at komme i produktion. 9. I 2. halvår 213 har den gennemsnitlige månedlige produktion af naturgas fra de danske felter i Nordsøen været omkring 397 millioner Nm3 per måned, hvilket er et fald på knap 6 pct. i forhold til samme periode året før. I halvåret var det feltet Halfdan, der producerede den største mængde naturgas i den danske del af Nordsøen, jf. figur 1. Produktionen var mellem millioner Nm3 per måned, hvilket svarer til ca. 3 pct. af den samlede danske produktion. Det næststørste felt var Tyra, der omtrent leverede tilsvarende andel af den danske produktion, jf. figur Naturgassen fra Nordsøen transporteres fra felterne Tyra og Syd Arne ind til Nybro nær Esbjerg. Transporten sker gennem rørledninger, som DONG Energy ejer størstedelen af. Der er tredjepartsadgang på rørledningerne, hvorved det er muligt for andre end DONG Energy at transportere naturgas heri. Energiklagenævnet har i oktober 213 stadfæstet Energitilsynets afgørelse om, at tariffen for transport af naturgas i opstrømssystemet Tyra-Nybro har været for høj, og at tarifferne derfor skal sænkes fra 1 øre/m3 til mellem 5 og 7 øre/m3. Energitilsynet blev med Energiklagenævnets afgørelse pålagt at give et præcist bud på tariffen. Tilsynet har i januar 214 afgjort, at tariffen skal sænkes til 5,75 øre/m3 for en månedskontrakt indgået i perioden juli 211 oktober 212. DONG har efterfølgende anket afgørelsen til Energiklagenævnet. Den lavere tarif vil betyde, at gassælgere vil kunne transportere gassen fra Nordsøen billigere ind til det danske marked. Figur 1: Produktion af naturgas i den danske del af Nordsøen Mio Nm Syd Arne Tyra SE Tyra Roar Harald Halfdan Dan Andre Sum 211 Sum 212 Kilde: Energistyrelsen Note: Produktionen af naturgas på danske felter i Nordsøen, 2. halvår 213. Produktionen fra Igor og Sif indgår i Halfdan. Andre: Cecilie, Dagmar, Gorm, Kraka, Lulita, Nini, Regnar, Rolf, Siri, Skjold, Svend og Valdemar. Den aggregerede produktion fra danske felter i årene 211 og 212 indgår som Sum 211 og Sum 212. Side 3 af 25

5 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår Danmark var nettoeksportør af naturgas i 2. halvår 213, jf. figur 2. Nettoeksporten var væsentlig lavere end de seneste år pga. den nedadgående produktion. Det danske og svenske gasmarked suppleres derfor med naturgas fra Tyskland og Norge. Der blev eksporteret nogenlunde samme mængder naturgas til Holland og Sverige, mens der kun blev eksporteret en mindre mængde naturgas til Tyskland i december 213. Den danske import var hovedsagelig fra Tyskland via grænsepunktet Ellund, men der blev ligeledes importeret naturgas fra Norge via det mindre norske gasfelt Trym, der er koblet til det danske offshore system. Figur 2: Produktion, forbrug og nettoeksport Mio. Nm C Produktion Import fra Tyskland Import fra Norge Eksport til Holland Eksport til Sverige Eksport til Tyskland Forbrug Nettoeksport Gennemsnitstemperatur Kilde: Energistyrelsen, DMI Note: Primær akse: Viser produktion, import, eksport, forbrug og nettoeksport i 2. halvår 213, opgjort i mio. Nm3. Negative værdier angiver eksporterende gasmængder fra Danmark til udlandet. Produktion indeholder kun salgsgas. Forbrug er fratrukket eget forbrug og offshore, og består derfor af forbrug i Jylland, på Fyn og Sjælland. Sekundær akse: Viser den månedlige gennemsnitstemperatur for hele Danmark, opgjort i grader celsius. 3. Lager 12. Gasforbruget i Danmark varierer med årstiderne, hvor forbruget er størst i vinterperioden. Om sommeren injiceres overskydende gas i gaslagrene, hvilket udtrækkes og anvendes i vinterperioden, jf. figur halvår 213 var præget af lav fyldningsgrad i de danske gaslagre. Energinet.dk meddelte markedet, at fyldningsgraden var tæt på nødforsyningsniveauet, og markedsaktører blev opfordret til at sende naturgas til det danske gasmarked. Ved slutningen af 1. halvår 213 var den samlede fyldningsgrad for de to danske gaslagre på ca. 27 pct., hvilket er væsentlig lavere end gennemsnitsniveauet for denne periode, der er omkring 67 pct., jf. figur Der blev injiceret mere naturgas end normalt i gaslagrene i 2. halvår 213. Det skyldes bl.a. et mildt efterår, og et deraf følgende relativt lavere gasforbrug. Oktober var generel en mild måned, hvorimod der var faldende temperaturer over store dele af Europa i november med et øget forbrug hos forbrugerne og udtræk af naturgas fra størstedelen af de europæiske gaslagre. I Danmark blev der fortsat - aggregeret set - injiceret i de danske gaslagre gennem måneden, hvor fyldningsgraden endte med at være blandt de højeste i Europa. I november måned nåede den danske fyldningsgrad således gennemsnitsværdien for årstiden baseret på data Side 4 af 25

6 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår 213 for gasårene , jf. figur 3. Ved udgangen af 213 var den summerede fyldningsgrad i de danske gaslagre på 93 pct., hvilket er syv procentpoint højere end gennemsnitsniveauet. 15. En del af fyldningen i de danske gaslagre i efteråret 213 kom fra Energinet.dk, der havde købt en ekstra mængde lagervolumen og injektionskapacitet. Den ekstra lagervolumen blev gradvist fyldt ved brug af den købte injektionskapacitet gennem halvåret. Baggrunden var, at Energinet.dk ikke havde mulighed for at indgå en aftale om at sende naturgas fra Tyra via Syd Arne-ledningen til fastlandet i en eventuel nødforsyningssituation med afbrud på Tyra-Nybro rørledningen. Den ekstra lagervolumen blev derfor købt som kompensation for dette. Figur 3: Udvikling i fyldningsgraden i danske gaslagre Fyldningsgrad 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Gasår 1 Gasår 11 Gasår 12 Gasår 13 Minimum Maksimum Median % Kilde: Energinet.dk Gaslager og DONG Storage Note: Viser den summerede fyldningsgrad for de to danske gaslagre Stenlille og Lille Thorup for gasårene Værdierne minimum, maksimum og median er for gasårene Et gasår går fra 1. oktober N til 3. september N+1. Gasår 212 går eksempelvis fra 1. oktober 212 til 3. september 213. Data er på dagsbasis og opgjort i procent af den maksimale lagerkapacitet. Skuddagen 29. februar er fjernet fra datasættet i de år, hvor der er skudår. Side 5 af 25

7 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår Gaspoint Nordic 16. Den danske gasbørs, Gaspoint Nordic, lukker flere timer før kapacitetsauktionerne på platformen PRIS- MA begynder. Gaspoint Nordic har derfor valgt at undersøge, hvorvidt der vil være et behov for et ekstra handelsvindue hos gasbørsen forlængede åbningstider for bedre at matche åbningstiderne hos PRISMA. Erfaringerne med de fire måneders forsøgsperiode med start d. 1. december 213 vil være med til at afgøre, om der er tilstrækkelig efterspørgsel efter et ekstra handelsvindue fra kl hos gasbørsen. 17. Gaspoint Nordic oplever fortsat en positiv udvikling. Der blev handlet væsentlig større volumener på gasbørsen fra juli til oktober 213 sammenlignet med samme periode året før, jf. figur 4. Handlen på gasbørsen i juli var på ca. 7 GWh, hvilket er en stigning på knap 94 pct. sammenlignet med juli 212. I august 213 var volumen ca. 24 pct. højere, mens den var 13 pct. højere i september 213 sammenlignet med de samme måneder året før. Der blev samlet set handlet 1.16 GWh i september 213, hvilket er ny rekord på gasbørsen. Den større handel på børsen skyldes til dels den lave fyldningsgrad i gaslagrene, og det dertilhørende behov for injektion. Den handlede volumen i november og december 213 var mindre, hvilket kan hænge sammen med den mindre efterspørgsel efter naturgas som følge af det milde efterår. Figur 4: Antal handler og den handlede volumen GWh/handler handler (antal) 213 handler (antal) 212 volumen (GWh) 213 volumen (GWh) 2 Kilde: Gaspoint Nordic Note: Udviklingen i antallet af handler (antal) og handlede volumen i GWh på månedsbasis i 212 og Størstedelen af aktiviteten foregår på day-ahead produktet, jf. figur 5. Gennem halvåret har ca pct. af den handlede volumen været på day-ahead produktet, hvilket er et fald i forhold til tidligere år. Den lavere andel skyldes især, at der handles større volumener på weekend og month produkterne, hvor month produktet i september stod for ca. 42 pct. af den handlede volumen, jf. figur 5. Side 6 af 25

8 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår 213 Figur 5: Handlede volumen allokeret på produkt 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% Month BoM Swap Withinday Weekend Day-ahead 1% % Juli August September Oktober November December Kilde: Gaspoint Nordic Note: Udviklingen i handlet volumen allokeret på produkt 2. halvår 213. Data er opgjort på månedsbasis. Month: Gas til levering den efterfølgende måned. BoM: Gas til levering resten af indeværende måned. Swap: Bytte af naturgas mellem NPTF og Gaspool (Danmark og Tyskland). Kan handles op til tre dage inden levering. Withinday: Gas til levering samme dag som kontrakten indgås. Weekend: Gas til levering lørdag og søndag. Day-ahead: Gas til levering næste dag. Kan handles op til tre dage inden levering. 19. Herfindahl-Hirschmann Indekset, HHI, viser markedskoncentrationen på gasbørsen. En stigning i Herfindahl-Hirschmann Indekset indikerer en øgning i markedskoncentrationen, hvor indeks 1 vil betyde monopol på markedet, og indeks er lig perfekt konkurrence. Er indekset under 1 regnes markedet for et ikkekoncentreret marked. Et indeks mellem 1 18 regnes for et moderat-koncentreret marked, og et indeks over 18 indikerer et koncentreret marked. 2. I 2. halvår 213 har indekset for Gaspoint Nordic været mellem 12 18, hvilket indikerer et moderatkoncentreret marked, hvilket ligeledes har været tilfældet de seneste år, jf. figur 6. I august 213 steg koncentrationen til 18, hvilket altså indikerede en stigning i koncentration på markedet på gasbørsen. Figur 6: Herfindahl-Hirschmann Indeks på Gaspoint Nordic Indeks Kilde: Gaspoint Nordic Note: Herfindahl-Hirschman Indekset på Gaspoint Nordic viser markedskoncentrationen fra Indeks <1: ikke-koncentreret marked, indeks 1 18: moderat-koncentreret marked, indeks >18: koncentreret marked. Side 7 af 25

9 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår Der har månedligt været handlet børskontrakter på Gaspoint Nordic (NPFT) for ca.,5 1,2 TWh i 2. halvår 213, hvor den handlede volumen af OTC-kontrakter på GTF har været 1,2 2,7 TWh, jf. figur 7. Gasbørsens markedsandel var i 2. halvår 213 mellem pct. af det danske forbrug, hvor den højeste markedsandel var i august 213. Markedsandelen er som oftest højest om sommeren, hvor gasforbruget er lavest og den handlede volumen hurtigt udgør en større andel af gasforbruget. 22. Churn rate anvendes som en likviditetsindikator. Indikatoren anvendes for at vurdere om den danske gashub GTF/NPTF er likvid. Churn rate (forbrug) beskriver antallet af gange som gasforbruget i hubbens omkringliggende transmissionssystem handles mellem aktørerne på hubben. Som udgangspunkt betegnes et marked som likvidt, hvis markedet har en churn rate på over 1. Det danske gasforbrug varierer henover året, hvilket som oftest medfører, at churn rate (forbrug) er højere i sommerperioden, jf. figur Churn raten har i 2. halvår 213 været mellem,9 2,, hvilket gennemsnitligt er lavere end samme periode året år. Gennemsnitligt har churn raten for GTF/NPTF været 1,42 i 2. halvår 213. Den danske gashub vil derfor efter ovenstående tommelfingerregel ikke kunne betegnes som likvid. Churn raten har ikke desto mindre været stigende de seneste år, når der renses for sæsonudsving. Figur 7: Udvikling i churn rate (forbrug) på den danske hub GTF/NPTF TWh 6 Churn rate 3, ,5 2, 1,5 1,,5, Handlet volumen NPTF 213 Handlet volumen GTF 213 DK forbrug 213 Churn rate 213 Churn rate 212 Kilde: Energinet.dk, Gaspoint Nordic, SET s beregninger Note: Udvikling i churn rate (forbrug) på den danske gashub GTF/NPTF i 2. halvår 213. Primær akse: Det danske forbrug og den handlede volumen på NPTF og GTF, opgjort i TWh. Sekundær akse: Churn rate (forbrug) = (NPTF + GTF) / DK forbrug. Side 8 af 25

10 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår Day-ahead prisudvikling 24. Den danske spotpris hos Gaspoint Nordic har i 2. halvår 213 varieret mellem 25,3 29,65 EUR/MWh. Den laveste pris var d. 3. august 213. Spotprisen fulgte i store træk prisudviklingen for de tre større gashubs, TTF i Holland og de to tyske gashubs Gaspool og NCG gennem perioden, men den danske spotpris har generelt været lidt højere end spotpriserne hos de tre udenlandske gashubs, jf. figur 8. Der var generelt stigende priser hos de tre gashubs og den danske gasbørs i november og starten af december drevet op af stigende efterspørgsel efter naturgas til opvarmning, da temperaturen faldt til under normalen. 25. Den tyske gashub NCG oplevede højere priser d. 12. oktober og 5. november 213, hvilket umiddelbart ikke påvirkede priserne på Gaspool, TTF eller Gaspoint Nordic. Der var lavere flow fra norske felter pga. vedligeholdelse, hvilket givetvis havde en indflydelse på prisen hos NCG d. 5. november I anden halvdel af december 213 var prisen på den danske gasbørs generelt lavere end hos de tre større gashubs pga. mildere vejr og fyldte gaslagre i Danmark. Der blev i samme periode eksporteret naturgas fra de danske gasmarked til det nordvesteuropæiske marked via grænsepunktet Ellund, jf. figur 9. Figur 8: Prisudvikling for spotprisen hos Gaspoint Nordic og nordvesteuropæiske gashubs EUR/MWh 32, 31, 3, 29, 28, 27, 26, Gaspoint Nordic TTF Gaspool NCG 25, 24, Kilde: Gaspoint Nordic, Gaspool Note: Udviklingen i spotprisen hos Gaspoint Nordic, de tyske gashubs NCG EEX og Gaspool EEX, samt den hollandske gashub TTF APX i 2. halvår 213. Mængderne er opgjort i EUR/MWh og er på dagsbasis. Side 9 af 25

11 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår Ellund 6.1 Flow i Ellund 27. Energinet.dk har i oktober 213 afsluttet en udbygning af gasnettet i Syd- og Sønderjylland, således Danmark kan importere en større mængde naturgas fra Tyskland via grænsepunktet Ellund. Udbygningen er en konsekvens af, at produktionen i den danske del af Nordsøen er nedadgående. Udbygningen består af en rørdublering mellem Ellund ved grænsen og Egtved, samt en kompressorstation ved Egtved. Kompressorstationen har gjort det muligt at øge trykket i gassystemet, hvilket giver en større fleksibilitet i gasmarkedet. Den nye rørledning har til formål at sikre tilstrækkelig ledig kapacitet, så flaskehalse i fremtiden undgås, hvilket ventes at bidrage til et mere velfungerende marked, og endvidere at bidrage til højere forsyningssikkerhed på det danske og svenske marked. 28. Indtil d. 1. oktober 213 kunne den danske importside Ellund Entry importere 2. Nm3/time (svarende til ca kwh/h) på afbrydelig vilkår. Ved indgåelse af en kapacitetsaftale på afbrydelige vilkår kan transportkunden ikke være sikker på at få leveret købt naturgas deraf betegnelsen afbrydelig. Udvidelsen betyder, at den danske importside nu kan modtage 7. Nm3/time (svarende til ca kwh/h) på uafbrydelige vilkår, hvor transportkunden er sikker på sin leverance. Denne udvikling er illustreret i figur 9, som den positive stiplede linje (den hidtidige afbrydelig kapacitet) og den positive massive linje (nuværende uafbrydelige kapacitet). 29. Den tyske eksportside er endnu ikke fuldt udbygget, og kan ikke eksportere samme mængde naturgas til Danmark, som det danske gasmarked er dimensioneret til at modtage fra Tyskland. Den tyske eksportside til Danmark tysk Ellund Exit kan fra d. 1. oktober 213 eksportere 31. Nm3/time (svarende til ca kwh/h) på afbrydelig vilkår. Det er markeret som den positive gråstiplede linje i figur 9. Over dette niveau vil der være en væsentlig højere sandsynlighed for afbrud. Fra 1. oktober 214 forventes en tysk udvidelse af sikre, at kapaciteten ændres fra afbrydelig til uafbrydelig kapacitet, hvilket vil bidrage til at forbedre forsyningssikkerheden. 3. Den danske eksportside til Tyskland Ellund Exit - kan levere ca kwh/time på uafbrydelige vilkår, hvorefter der sælges ca. 68. kwh/time på afbrydelig vilkår. Kontrakter på uafbrydelige vilkår, hvor transportkunden er sikker på sin leverance, bliver solgt op til den maksimale fysiske kapacitet. Yderligere kapacitet sælges på afbrydelige vilkår. Ved indgåelse af en kapacitetsaftale på afbrydelige vilkår vil transportkunden ikke være sikker på sin leverance, da den vil være afhængig af, at andre kunder ikke fuldt ud anvender deres kapacitet eller, at der foregår tilstrækkelig handel den modsatte vej. Til gengæld sælges kontrakter på afbrydelige vilkår billigere. 31. På den tyske importside fra Danmark tysk Ellund Entry sælges ca kwh/time på uafbrydelige vilkår, hvilket er markeret som den negative massive grå linje i figur 9. Herefter sælges der i Tyskland en uendelig mængde afbrydelig kapacitet efter først-til-mølle princippet (First-Come-First-Served). Det giver i princippet en mulighed for at købe mere kapacitet (uendelig mængde) på den tyske importside end det er muligt at købe på den danske eksportside til Tyskland. Der vil være en væsentlig større sandsynlighed for at blive afbrudt på den tyske importside fra Danmark ved at købe afbrydelig kapacitet som den sidste. 32. Det fremgår af figur 9, at Danmark hovedsageligt importerede naturgas fra Tyskland i 2. halvår 213. Dette stemmer overens med tendensen de seneste år. Situationen er med til at illustrere, at grænsepunktet Ellund hovedsageligt forventes at blive anvendt til import af naturgas. Slutningen af december 213 var dog præget af nettoeksport fra Danmark til Tyskland, hvor der var lavere gaspriser i Danmark. Side 1 af 25

12 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår 213 Figur 9: Flow i Ellund MWh/h Flow 213 Uafbrydelig kapacitet Afbrydelig kapacitet Tysk Ellund Exit afbrydelig kapacitet Tysk Ellund Entry uafbrydelig kapacitet Kilde: Energinet.dk. Note: Positive værdier er import og negative værdier er eksport. Sorte linjer viser kapacitet på den danske side, mens grå linjer viser kapacitet på den tyske side. Den grønne linje viser det faktiske flow i Ellund, målt i MWh/h. Importsiden: Dansk Ellund Entry er dimensioneret til at modtage 7. Nm3/h (7,7 mio. kwh/h) fra Tyskland fra 1. oktober 213. Tysk Ellund Exit sælger en afbrydelig kapacitet på 31. Nm3/h (ca. 3,41 mio. kwh/h). Eksportsiden: Dansk Ellund Exit sælger kwh/h på uafbrydelige vilkår og derudover kwh/h på afbrydelig vilkår. Tysk Ellund Entry sælger 1.19,652 kwh/h på uafbrydelige vilkår, hvorefter der sælges uendelig afbrydelig kapacitet. Side 11 af 25

13 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår Afbrud i Ellund 33. Ellund Entry - punktet i Danmark, hvorfra det er muligt at indføre naturgas fra det tyske marked til det danske system - er det eneste punkt i det danske transmissionssystem, hvor der kan forekomme flaskehalse. Flaskehalse og efterfølgende afbrud i gasimporten forekommer oftest i perioder med lav gaseksport i Ellund. Der var en større sandsynlighed for dette indtil d. 1. oktober 213, hvor der var en lav fysisk transportkapacitet i Ellund Entry i forhold til den importerende volumen, der blev efterspurgt af transportkunderne. Udbygningen mod Tyskland har mindsket sandsynligheden for afbrud i leverancerne i Ellund, da det er muligt at importere en større mængde naturgas fra Tyskland. Sandsynligheden for afbrud forventes at blive endnu mindre, når en tysk udvidelse af naturgasnettet fra afbrydelig til uafbrydelig kapacitet forventeligt står klar d. 1. oktober Når den maksimale importkapacitet er nået vil den resterende import fra Tyskland til Danmark ske virtuelt. Importen vil blive fratrukket gaseksporten fra Danmark til Tyskland, hvorved den fysiske eksportmængde reduceres med størrelsen på den virtuelle import, kaldet backhaul import. Den importerende gasmængde vil derfor ikke kunne overstige den fysiske importkapacitet og gaseksporten til Tyskland. Overstiger efterspørgslen på naturgas dette niveau, vil leveringerne i Ellund Entry blive afbrudt. Det danske marked vil hermed blive afskåret fra det tyske marked, og ligevægten mellem udbud og efterspørgsel vil finde sted i det danske transmissionssystem med dertil isolerede danske priser. 35. Der var afbrud i Ellund Entry i august og september 213, jf. figur 1. Der var fysiske afbrud i Ellund Entry d. 27. august og 3. september 213, hvilket hang sammen med kapacitetsbegrænsninger på den tyske side af grænsepunktet Ellund. De efterfølgende afbrud var kommercielle afbrud, hvor transportkunderne efterspurgte mere naturgas, end hvad det fysisk var muligt at levere. Afbruddene havde givetvis betydning for prisforskellen mellem det danske marked og det nordvesteuropæiske marked, jf. figur 1. Figur 1: Afbrud og Gaspoint Nordic/TTF prisforskel MWh EUR/MWh 2 1,5 1, Afbrud Gaspoint Nordic/TTF prisforskel -,5-1 -1,5-2 Kilde: NetConnect Germany, Gaspoint Nordic, Energinet.dk. Note: Viser sammenhængen mellem afbrud i Ellund Entry og prisforskellen mellem Gaspoint Nordic og TTF APX i 2. halvår 213. På primær akse fremgår afbrud i Ellund Entry opgjort i MWh. På sekundær akse vises prisforskellen opgjort i EUR/MWh. Side 12 af 25

14 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår To prisregimer 36. Gasprisen følger enten et olieindeks eller et naturgasindeks alt afhængig af kontrakttypen. Er gasprisen baseret på et olieindeks bestemmes prisen af olieprisen og eksogene faktorer på oliemarkedet. Følger gasprisen en markedsbaseret prisdannelse vil prisen bestemmes af udbud og efterspørgsel på gashubs. 37. Spotpriserne på den tyske gashub NCG og den hollandske gashub TTF anvendes til at repræsentere prisen på markedsbaseret prisdannelse, hvilket sammenlignes med BAFA-indekset, jf. figur 11. BAFAindekset indeholder den faktiske pris på gasimport til Tyskland, og anvendes til at repræsentere prisen på olieindekseret naturgas, da den tyske import generelt har været baseret på olieindekserede Take-or-Pay kontrakter. En større og større del af den tyske import af naturgas bliver nu indekseret i forhold til gashubs, og indekset begynder så småt at bevæge sig fra olieindekseret prisdannelse til markedsbaseret prisdannelse, hvilket kan være med til at forklare den højere korrelation mellem BAFA-indekset og spotpriserne. 38. Den gennemsnitlige tyske importpris for naturgas BAFA var i flere tilfælde lavere end spotpriserne i både september, november og december 213, jf. figur 11. Det lavere BAFA-indeks skyldes især, at tyske virksomheder i større grad var succesfulde med at genforhandle eksisterende olieindekserede langsigtskontrakter, jf. energinyhedsbrevet ICIS Heren. Derudover var der usikkerhed om leverancerne henover sommeren, hvilket bl.a. førte til stigende efterspørgsel og dertil stigende spotpriser i september. Der var stigende priser på spotmarkederne i november og starten af december 213, hvilket blev drevet af stigende efterspørgsel efter naturgas til opvarmning, da temperaturen var lavere end normen. Figur 11: Udvikling i spotpriser og olieindekserede priser på gasmarkedet EUR/MWh 34, 32, 3, BAFA NCG TTF 28, 26, 24, 22, 2, Kilde: NetConnect Germany, Bundesamt für Wirtschaft und Ausfuhrkontrolle (BAFA) Note: Udviklingen i spotpriser og olieindekserede priser på gasmarkedet i 2. halvår 213. BAFA indekset indgår på månedsbasis, og spotpriserne for NCG og TTF indgår på dagsbasis. Side 13 af 25

15 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår 213 Det danske engrosmarked for elektricitet 8. Produktion og forbrug 39. Forbruget af elektricitet varierer med årstiderne, hvor der er et større forbrug om vinteren pga. anvendelse af el til opvarmning. Produktionen af elektricitet har generelt været højere i 2. halvår 213 sammenlignet med samme periode i 211 og 212. Der var stigende forbrug henover perioden modsvarende den faldende temperatur om efteråret. 4. Danmark var nettoimportør af elektricitet fra juli til september 213, hvor der især blev importeret elektricitet fra det tyske marked. Fra oktober til december 213 var Danmark nettoeksportør af elektricitet til især det svenske marked, jf. figur 12. Figur 12: Produktion, forbrug og nettoeksport GWh Produktion Import Tyskland Import Sverige Import Norge Eksport Tyskland Eksport Sverige Eksport Norge Forbrug (brutto) Nettoeksport Kilde: Energinet.dk, Energistyrelsen Note: Summen af produktion i Danmark samt import og eksport af elektricitet. Negative værdier angiver eksport fra Danmark til nabolande. Produktion: Summen af centrale værker, decentrale værker og vindproduktion i Danmark. Centrale værker er f.eks. Skærbækværket, Studstrupværket, Herningværket. Decentrale værker er f.eks. mindre fjernvarmeanlæg, gartnerier o.l. Vindproduktionen er inklusiv havmøller. Bruttoforbrug: Summen af forbruget i Vestdanmark og Østdanmark inklusiv transmissionstab. Nettoeksport: Sum af import og eksport. 41. De centrale værker stod for størstedelen af produktionen i 2. halvår 213. De centrale værker stod i gennemsnit for ca. 49 pct. af produktionen i 2. halvår, hvor de decentrale værker stod for 13 pct. og vindproduktionen stod for 38 pct. af produktionen og den estimerede solcelleproduktion var på langt mindre end 1 pct. 42. I enkelte perioder udgjorde vindkraften op imod 74 pct. af den daglige danske produktion, mens den andre dage udgjorde 2 pct. af produktionen, jf. figur 13. Der var blandt andet særligt lave spotpriser i Vestdanmark d. 27. oktober, hvor vindproduktionen stod for omkring 8 pct. af produktionen i Vestdanmark. 43. Spotpriserne i Vestdanmark og Østdanmark var lavere på dage med meget vindproduktion, jf. figur 13. Det bemærkes, at spotprisen i Vestdanmark som oftest har været lavere end spotprisen i Østdanmark ved høj vindproduktion i Danmark. Det skyldes blandt andet, at størstedelen af den danske vindproduktion er placeret i Jylland. Side 14 af 25

16 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår Energinet.dk har oplyst, at vindproduktionen slog rekord i december 213, hvor vindkraften for første gang dækkede over halvdelen af det danske elforbrug (55 pct.). Set over hele året dækkede vindproduktionen 33,2 pct. af det danske elforbrug. I enkelte timer var andelen endnu højere, som f.eks. om morgenen d. 1. december, hvor vindkraften dækkede 136 pct. af det danske elforbrug. Figur 13: Udviklingen i produktionstyper og spotpriser 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % EUR/MWh 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, -1, Solceller (estimeret) Centrale værker Decentrale værker Vindproduktion Spotpris Vestdanmark Spotpris Østdanmark Kilde: Energinet.dk Note: Primær akse: Forholdet mellem produktion af elektricitet fra centrale værker, decentrale værker og vindproduktion (offshore og onshore) og solceller (estimeret produktion) i Danmark i 2. halvår 213. Centrale værker er f.eks. Skærbækværket, Studstrupværket, Herningværket. Decentrale værker er f.eks. mindre fjernvarmeanlæg, gartnerier o.l. Vindproduktionen er inklusive havmøller. Sekundær akse: Daglig udvikling i spotpriserne for Vestdanmark (Jylland/Fyn) og Østdanmark (Sjælland). 45. Ved indgangen til 2. halvår 213 var beholdningen i de norske og svenske vandmagasiner lidt under normalen, jf. figur 14. Vandstanden i de skandinaviske reservoirer steg i de efterfølgende måneder, men ikke i samme grad som i et normalt år. Et mildt vejr lagde en dæmper på det nordiske forbrug af elektricitet, hvilket bidrog til stigningen i vandstanden. Vandstanden var ikke desto mindre fortsat lavere end normalen, hvilket først og fremmest skyldes mindre nedbør og mindre tilløb til vandmagasinerne. Ved udgangen af 3. kvartal 213 var fyldningsgraden ca. 1 procentpoint under normalen, jf. figur De fortsatte milde temperaturer medvirkede til, at vandstanden hen mod afslutningen af året ikke faldt i samme grad som for et normalt år. Ved udgangen af 213 var fyldningsgraden nær niveauet for et normalt år, jf. figur 14. Side 15 af 25

17 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår 213 Figur 14: Magasinfyldning, Procent Minimum Median Maksimum kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Kilde: Nord Pool Spot Note: Magasinfyldning af vandreservoirs i Norden (Norge, Sverige og Finland) fra Værdierne minimum, maksimum og median er for perioden Data er på ugebasis og er opgjort i procent af det maksimale niveau. 9. Day-ahead prisudvikling 47. Spotpriserne på elektricitet i Vestdanmark og Østdanmark er ofte forskellige, og som oftest er prisniveauet højest i Østdanmark. Spotprisen i Østdanmark følger i højere grad udviklingen på det svenske og tyske marked, hvorimod Vestdanmark har en større andel vindproduktion, samt mulighed for import af elektricitet fra Norge. Begge faktorer medvirker til en afvigende - og lavere - udvikling i priserne i Vestdanmark end i Østdanmark. 48. Der har været større udsving i spotpriserne i Danmark gennem 2. halvår af 213 med daglige spotpriser varierende mellem -6 EUR/MWh og 59 EUR/MWh, jf. figur 15. Sveriges største atomkraftværk Oskarshamn var lukket ned i store dele af september og oktober 213. Atomkraftværket havde uplanlagte stop af forskellige årsager i store dele af september, hvilket betød et driftsstop af reaktor 3 med en kapacitet på 1.4 MW. I forvejen var reaktor 1 og 2 ude af drift på atomkraftværket pga. henholdsvis eftersyn og modernisering. Efter en reparation var atomkraftværkets reaktor 3 klar til at yde 1.4 MW i slutningen af september, men efter et par timers drift måtte reaktoren lukkes ned igen. Store mængder vandmænd var kommet ind i systemet og havde gjort det umuligt at nedkøle reaktoren. Atomkraftværket var påvirket af hændelserne indtil slutningen af oktober Hændelserne på det svenske atomkraftværk Oskarshamn kombineret med mindre nedbør og mindre tilløb til vandmagasinerne og manglende kapacitet på flere af udlandsforbindelserne betød store prisstigninger og prisudsving for de danske spotpriser gennem september og oktober 213, jf. figur 15. Der var desuden høje spotpriser i Tyskland i september og oktober 213, hvilket især var på grund af problemer med franske atomkraftværker, der påvirkede det tyske marked. 5. Vestdanmark oplevede negative priser i enkelte timer i starten af oktober 213 pga. en høj vindproduktion og reparationer på overførselsforbindelserne til henholdsvis Tyskland og Norge. Uge Side 16 af 25

18 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår De laveste danske spotpriser var at finde i slutningen af december 213, hvor spotpriserne i både Vestdanmark, Østdanmark og Tyskland var negative, jf. figur 15. Der var i juledagene en stor vindproduktion, der i flere perioder dækkede hele elforbruget i Danmark. Elforbruget var samtidigt lavt i morgen- og nattetimer på helligdagene, hvor det private forbrug er lavt, og hvor industriproduktionen er stærkt begrænset. Det bevirkede i visse timer til negative priser, dvs. at el-producenterne må betale deres kunder for at komme af med den producerede elektricitet. Figur 15: Prisudvikling i Norden og Tyskland EUR/MWh 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1, Vestdanmark Østdanmark Systempris Tyskland, -1, Kilde: Nord Pool Spot, Energinet.dk Note: Prisudvikling på spotmarkedet for Vestdanmark og Østdanmark, det tyske spotmarked og den nordiske systempris i 2. halvår 213. Data er på dagsbasis og opgjort i EUR/MWh. Systemprisen er den ubegrænsede ligevægtspris på det nordiske elmarked, hvor der ikke tages hensyn til kapacitetsbegrænsninger. Case study Nr1: Manglende prisdannelse på Nord Pool Spot for mandag den 5. august 213 Nord Pool Spot havde søndag den 4. august 213 tekniske problemer med beregning af day-ahead priserne for auktionen mandag den 5. august. Nord Pool Spot måtte d. 4. august opgive prisberegninger af mandagens elproduktion og annullere den normale el-auktion, idet prisberegningsalgoritmen ikke leverede et resultat tids nok til, at auktionen kunne gennemføres som normalt. Det var første gang i Nord Pool Spots historie, at det ikke var muligt at gennemføre en auktion. Nord Pool Spot fulgte den foreliggende procedure i denne type nødsituationer og anvendte de seneste beregnede priser for en hverdag, dvs. priserne for fredag den 2. august. Der blev således anvendt ikke retvisende priser. Den mislykkede prisberegning skyldtes IT-problemer i forbindelse med algoritmens håndtering af fleksible timebud. Et fleksibelt timebud er et salgsbud med en mængde og en pris som normalt, men uden en specifik timeangivelse (aktørerne melder en pris ind, som de er villige til at producere til, men det specificeres ikke, hvilken time det er). Efter hændelsen valgte Nord Pool Spot at suspendere brugen af fleksible timebud, indtil der ville være sik- Side 17 af 25

19 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår 213 kerhed for, at prisberegningsalgoritmen igen kunne håndtere fleksible timebud på en tilfredsstillende måde. Elbørsen oplyste desuden, at deres højeste prioritet ville være at sikre troværdige priser, og hændelsen derfor havde været meget beklagelig. Nord Pool Spot har på foranledning af hændelsen valgt at gennemgå børsens regelbog om anvendelse af backup systems ved manglende prisdannelse. Denne gennemgang blev foretaget i samarbejde med TSO ere og stakeholders. Derudover har Nord Pool Spot oplyst, at de vil foretage periodiske stresstest af algoritmen, da markedet og aktørernes ageren på markedet løbende ændrer sig. Energinet.dk har oplyst, at hændelsen ikke havde nogen betydning for elforsyningen til danskerne, men at den gav store udfordringer i forhold til at sikre balancen mellem udbud og efterspørgsel i elsystemet. Energinet.dk oplyste på deres hjemmeside, at udbuddet af solenergi for mandag den 5. august var mindre end for fredag den 2. august, hvilket gav en betydelig ubalance. Energinet.dk måtte som følge af ubalancen købe produktion i Danmark og Norden for at udligne forskellen. Hændelsen indebar en signifikant ændring af flow mellem Danmark og Tyskland mellem fredag d. 2. august og mandag d. 5. august 213. Mens Danmark importerede elektricitet fra Tyskland om fredagen, viste volumenkoblingen, der håndteres af European Market Coupling Company (EMCC), eksport fra Danmark til Tyskland om mandagen. EMCC måtte derfor handle større ubalancer i intraday markedet for Vestdanmark (DK1) og Østdanmark (DK2). EMCC sammenkobler bl.a. det nordiske og tyske marked på de to forbindelser til Tyskland fra henholdsvis Jylland (DK1-DE) og Sjælland (Kontek). 1. Kapacitet 52. Et væsentligt element i funktionen af elmarkedet på tværs af landene er den transmissionskapacitet, der er til rådighed mellem landene. Den tilgængelige kapacitet har betydning for prisforskellene mellem landene (eller de forskellige prisområder i landene) og antallet af timer med prisforskelle. 53. Den nominelle transmissionskapacitet er den kapacitet, der maksimalt kan udveksles mellem to prisområder. Den tilgængelige kapacitet for spotmarkedet, benævnt handelskapacitet, er ofte lavere end den nominelle transmissionskapacitet. Det kan hænge sammen med tilbageholdelse af reserver, revision, havari eller administration af forbindelsen. Den nominelle transmissionskapacitet er forskellig for de enkelte overførselsforbindelser, jf. tabel 1. Tabel 1: Nominel transmissionskapacitet Forbindelse Retning Nominel transmissionskapacitet Den elektriske Storebæltsforbindelse Skagerrak-forbindelsen Kontiskan-forbindelsen Øresundsforbindelsen Forbindelse mellem Vestdanmark og Tyskland Kontek-forbindelsen Vestdanmark Østdanmark Østdanmark Vestdanmark Vestdanmark Norge (NO2) Norge (NO2) Vestdanmark Vestdanmark Sverige (SE3) Sverige (SE3) Vestdanmark Østdanmark Sverige (SE4) Sverige (SE4) Østdanmark Vestdanmark Tyskland Tyskland Vestdanmark Østdanmark Tyskland Tyskland Østdanmark 59 MW 6 MW 1. MW 1. MW 74 MW 68 MW 1.7 MW 1.3 MW 1.78 MW 1.5 MW 585 MW 6 MW Kilde: Energinet.dk, Nord Pool Spot. Note: Nominel transmissionskapacitet er den kapacitet, der maksimalt kan udveksles.. Handelskapacitet er den kapacitet, der stilles til rådighed for spotmarkedet. Side 18 af 25

20 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår På de danske udlandsforbindelser til Sverige har der især været begrænsninger i handelskapaciteten i retningen fra Danmark til Sverige, jf. figur På Kontiskan-forbindelsen (DK1-SE3) var ca. 64 pct. af den samlede kapacitet i 2. halvår 213 tilgængelig fra Danmark til Sverige, mens ca. 8 pct. var tilgængelig i modsat retning. Der var en halvering af kapaciteten på Kontiskan-forbindelsen fra slutningen af august til slutningen af oktober pga. et længerevarende havari. 56. På Øresundsforbindelsen (DK2-SE4) var gennemsnitlig 72 pct. af kapaciteten tilgængelig til Sverige, mens ca. 85 pct. var tilgængelig i den modsatte retning. Figur 16: Udvikling i handelskapaciteterne på danske udlandsforbindelser til Sverige MWh Handelskapacitet: Østdanmark --> Sverige Handelskapacitet: Sverige --> Østdanmark Handelskapacitet: Sverige --> Vestdanmark Handelskapacitet: Vestdanmark --> Sverige Nominel transmissionskapacitet Kilde: Energinet.dk, Nord Pool Spot, Sekretariatet for Energitilsynet Note: Gennemsnitlig daglig udvikling i handelskapaciteterne mellem Vestdanmark og Sverige (SE3) og Østdanmark og Sverige (SE4). De røde og blå kurver viser handelskapaciteten, hvilket er den kapacitet, der stilles til rådighed for spotmarkedet. De sorte kurver viser den nominelle transmissionskapacitet, hvilket er den kapacitet, der maksimalt kan udveksles. Værdien af handelskapaciteterne og de nominelle transmissionskapaciteter fra Danmark til Sverige er multipliceret med (-1), således at de vokser i negativ retning. 57. På den elektriske Storebæltsforbindelse har den maksimale kapacitet i størstedelen af halvåret været til rådighed for markedet, jf. figur pct. af kapaciteten var i gennemsnit til rådighed for markedet. 58. På Skagerrakforbindelsen (DK1-NO2) var ca. 8 pct. af kapaciteten tilgængelig fra Danmark til Norge, mens ca. 74 pct. var tilgængelig i den modsatte retning, jf. figur 17. I 1. halvår 213 var niveauet omkring 94 pct. Den lavere andel i 2. halvår 213 skyldes især eftersyn af kablerne i Norge. 59. Danmark og Norge udbygger i fællesskab en fjerde elforbindelse (Skagerrak 4) på 7 MW mellem Vestdanmark og Tyskland, der forventes idriftsat ultimo 214. I foråret 213 udmeldte det norske transmissionsselskab Statnett, at der er udfordringer i det norske eltransmissionsnet, hvorfor det i nogle timer ikke vil være muligt at udnytte kablet fuldt ud. Det betyder, at der ikke i fuld udstrækning kan ventes at blive eksporteret elektricitet til både Danmark (via Skagerrak-forbindelserne) og Holland (via NorNed-forbindelsen) samtidigt. Begrænsningerne i det norske elnet vil ikke få betydning for muligheden for eksport fra Danmark Side 19 af 25

21 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår 213 til Norge, jf. Statnett. Det forventes, at Statnett vil udbygge det norske net, således at kablet kan udnyttes fuldt ud i 218. Figur 17: Udvikling i handelskapaciteten til Norge og på Storebæltsforbindelsen MWh Handelskapacitet: Vestdanmark --> Norge Handelskapacitet: Norge --> Vestdanmark Handelskapaictet: Vestdanmark --> Østdanmark Handelskapacitet: Østdanmark --> Vestdanmark Nominel transmissionskapacitet Kilde: Energinet.dk, Nord Pool Spot, Sekretariatet for Energitilsynet Note: Gennemsnitlig daglig udvikling i handelskapaciteterne mellem Vestdanmark og Norge (NO2) og for den elektriske Storebæltsforbindelse (Vestdanmark og Østdanmark). De røde og blå kurver viser handelskapaciteten, hvilket er den kapacitet, der stilles til rådighed for spotmarkedet. De sorte kurver viser den nominelle transmissionskapacitet, hvilket er den kapacitet, der maksimalt kan udveksles.værdien af handelskapaciteterne og de nominelle transmissionskapaciteter fra Vestdanmark til Norge og Østdanmark til Vestdanmark er multipliceret med (-1), således at de vokser i negativ retning. 6. Handelskapaciteten på forbindelsen Vestdanmark-Tyskland har over en årrække været faldende. I 2. halvår 213 har handelskapaciteten haft et varierende omfang, hvor der ofte har været begrænset kapacitet til rådighed for markedet, jf. figur pct. af kapaciteten var i gennemsnit tilgængelig for markedet i retningen fra Danmark til Tyskland, mens ca. 58 pct. af kapaciteten var tilgængelig for markedet i den modsatte retning. 61. Fra 1. januar 214 er den allokerede kapacitet til årsauktioner på foranledning af tysk TSO blevet reduceret til. Den store udbygning af vind- og solenergi i Nordtyskland sammenholdt med udbygning og vedligeholdelse af elnettet har betydet, at det ikke længere er muligt at garantere årskontrakter på forbindelsen mellem Jylland og Tyskland. 62. Sekretariatet finder ikke, at det er tilfredsstillende, at handelskapaciteten især i retningen Vestdanmark til Tyskland fortsat er så relativ lav sammenlignet med øvrige udlandsforbindelser. Sekretariatet har sammen med Energinet.dk løbende været i dialog med Bundesnetzagentur og den tyske TSO, TenneT. Transmissionsselskaberne arbejder på at skabe muligheder for at øge den månedlige kapacitet i løbet af 214. Sekretariatet påregner at følge op på situationen med den vestdanske-tyske forbindelse på et møde i marts 214 med Bundesnetzagentur og TenneT. Side 2 af 25

22 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår 213 Figur 18: Udvikling i handelskapaciteten mellem Vestdanmark og Tyskland MWh Handelskapacitet: Tyskland --> Vestdanmark Handelskapacitet: Vestdanmark --> Tyskland Nominel transmissionskapacitet Kilde: Energinet.dk, Nord Pool Spot, Sekretariatet for Energitilsynet Note: Gennemsnitlig daglig udvikling i handelskapaciteterne mellem Vestdanmark (Jylland og Fyn) og Tyskland. De røde og blå kurver viser handelskapaciteten, hvilket er den kapacitet, der stilles til rådighed for spotmarkedet. De sorte kurver viser den nominelle transmissionskapacitet, hvilket er den kapacitet, der maksimalt kan udveksles. Værdien af handelskapaciteten og den nominelle transmissionskapacitet fra Vestdanmark til Tyskland er multipliceret med (-1), således at de vokser i negativ retning. 63. På Kontek-forbindelsen (Østdanmark og Tyskland) var en betydelig højere andel af kapaciteten til rådighed for markedet, end det har været tilfældet for forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland. I 2. halvår 213 har der kun været få perioder med begrænset kapacitet mellem Østdanmark og Tyskland. 98 pct. af den maksimale kapacitet var således i gennemsnit til rådighed for markedet i begge retninger, jf. figur 19. Figur 19: Udvikling i handelskapaciteten mellem Østdanmark og Tyskland MWh Handelskapacitet: Tyskland --> Østdanmark Handelskapacitet: Østdanmark --> Tyskland Nominel transmissionskapacitet -6-8 Kilde: Energinet.dk, Nord Pool Spot, Sekretariatet for Energitilsynet Note: Gennemsnitlig daglig udvikling i handelskapaciteterne mellem Østdanmark (Sjælland) og Tyskland. De røde og blå kurver viser handelskapaciteten, hvilket er den kapacitet, der stilles til rådighed for spotmarkedet. De sorte kurver viser den nominelle transmissionskapacitet, hvilket er den kapacitet, der maksimalt kan udveksles. Værdien af handelskapaciteten og den nominelle transmissionskapacitet fra Østdanmark til Tyskland er multipliceret med (-1), således at de vokser i negativ retning. Side 21 af 25

23 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår Flaskehalse 64. Der har været færrest flaskehalse på Øresundsforbindelsen i 2. halvår 213, jf. figur 2. Varighedskurven viser, at prisen i Østdanmark var højere end spotprisen i Sverige (prisområde 4) i 393 timer, mens prisen var højere i Sverige i 554 timer af halvåret. I den resterende tid (3.469 timer, hvilket svarer til 79 pct. af tiden) var der ens priser mellem Østdanmark og Sveriges prisområde I prisområderne Vestdanmark (DK1) og Østdanmark (DK2), som den elektriske Storebæltsforbindelse forbinder, var prisen ens i 61 pct. af tiden, mens spotprisen var højere i Østdanmark i 38 pct. af tiden. Prisen var højere i Vestdanmark i 1 pct. af tiden, jf. figur På Skagerrakforbindelsen (DK1-NO2) var der ens priser 34 pct. af tiden i 2. halvår 213, hvor prisen hovedsageligt var højest i Vestdanmark den resterende tid, jf. figur 2. Den lave andel af ens spotpriser skyldes bl.a. udfordringer i det norske eltransmissionsnet og eftersyn af kablerne i Norge, hvilket har betydet en lavere kapacitet på forbindelsen end normalt. 67. På Kontiskan-forbindelsen (DK1-SE3) har der været ens priser 47 pct. af tiden, hvor prisen hovedsageligt var højest i Vestdanmark i den resterende tid, jf. figur Der er fortsat en lav grad af ens spotpriser mellem Danmark og Tyskland. Der var flest flaskehalse på udlandsforbindelsen mellem Østdanmark og Tyskland, hvor spotpriserne gennemsnitligt var ens i 32 pct. af tiden. I den resterende tid var spotprisen hovedsageligt højest i Tyskland, jf. figur 2. På forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland var spotpriserne ens i gennemsnitlig 41 pct. af halvåret. I den resterende tid var spotprisen højest i Vestdanmark i 3 pct. af tiden. I 28 pct. af tiden var den tyske spotpris højest. Figur 2: Varighedskurve for flaskehalse mellem prisområder EUR/MWh 1, 8, 6, 4, 2,, -2, -4, -6, -8, -1, Timer Vestdanmark- Østdanmark Vestdanmark- Norge Vestdanmark- Sverge Østdanmark- Sverige Vestdanmark- Tyskland Østdanmark- Tyskland Kilde: Energinet.dk, Sekretariatet for Energitilsynet Note: Varighedskurve for flaskehalse mellem prisområderne for 2. halvår 213, opgjort i EUR/MWh. Eksempel på aflæsning: I 1823 timer har spotprisen været højere i Vestdanmark (DK1) i forhold til Norge (NO2). I 155 timer har prisen været ens i begge prisområder. I 188 timer har spotprisen været lavere i Vestdanmark. 69. TSO erne opnår flaskehalsindtægter ved transport af elektricitet gennem transmissionsforbindelser med flaskehalse. Flaskehalsindtægterne bestemmes ved at multiplicere prisforskellen mellem to områder med den Side 22 af 25

Overvågning af de danske engrosmarkeder for elektricitet og gas

Overvågning af de danske engrosmarkeder for elektricitet og gas Overvågning af de danske engrosmarkeder for elektricitet og gas Halvårsrapport 1. halvår 213 Sekretariatet for Energitilsynet Sekretariatet for Energitilsynet 1. halvår 213 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering...

Læs mere

Overvågning af det danske engrosmarked for naturgas

Overvågning af det danske engrosmarked for naturgas Overvågning af det danske engrosmarked for naturgas Halvårsrapport 2. halvår 214 Sekretariatet for Energitilsynet, marts 215 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning... 2 2. Produktion, forbrug og eksport...

Læs mere

Overvågning af det danske engrosmarked for naturgas

Overvågning af det danske engrosmarked for naturgas Overvågning af det danske engrosmarked for naturgas Halvårsrapport 1. halvår 2014 Sekretariatet for Energitilsynet, oktober 2014 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning... 2 2. Produktion, forbrug og eksport...

Læs mere

Sekretariatet for Energitilsynet. Overvågning af de danske engrosmarkeder for elektricitet og naturgas

Sekretariatet for Energitilsynet. Overvågning af de danske engrosmarkeder for elektricitet og naturgas Sekretariatet for Energitilsynet Overvågning af de danske engrosmarkeder for elektricitet og naturgas Kvartalsrapport - 1.kvartal 2012 Indholdsfortegnelse Det danske engrosmarked for naturgas 1. Markedsbeskrivelse...

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

Information om forsyningssituationen 2011-2013

Information om forsyningssituationen 2011-2013 Information om forsyningssituationen 2011-2013 Information om forsyningssituationen 2011-2014 Det danske naturgassystem Roller i Gasmarkedet Forsyningssituationen Udbygning af transmissionsnettet Hvorfor

Læs mere

OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRI- CITET

OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRI- CITET HALVÅRSRAPPORT VINTERHALVÅRET 2014/2015 OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRI- CITET Side 1/30 ENERGITILSYNET OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRICITET INDHOLD 1. SAMMENFATNING...

Læs mere

OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRI- CITET

OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRI- CITET HALVÅRSRAPPORT VINTERHALVÅRET 2015/2016 OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRI- CITET Side 2/36 ENERGITILSYNET OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRICITET INDHOLD 1. SAMMENFATNING...

Læs mere

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser I samarbejde med Grøn Energi har Houmoller Consulting udarbejdet en rapport om systemydelser. Rapporten er Grøn Energis forslag til

Læs mere

ANALYSE: KONKUR RENCEN PÅ DET DANSKE ENGROSMARKED FOR NATURGAS UDKAST KLAUSULERET

ANALYSE: KONKUR RENCEN PÅ DET DANSKE ENGROSMARKED FOR NATURGAS UDKAST KLAUSULERET ANALYSE: KONKUR RENCEN PÅ DET DANSKE ENGROSMARKED FOR NATURGAS UDKAST KLAUSULERET UDKAST KLAUSULERET UDKAST KLAUSULERET ENERGITILSYNET DECEMBER 2015 ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DET DANSKE ENGROSMARKED FOR

Læs mere

Energinet.dk s nye kommercielle balanceringsmodel - metodegodkendelse (naturgas)

Energinet.dk s nye kommercielle balanceringsmodel - metodegodkendelse (naturgas) Punkt 4 Energitilsynets møde den 23. september 2014 23/09/2014 ENGROS 14/03714 /CDY/IHO/HNJ Energinet.dk s nye kommercielle balanceringsmodel - metodegodkendelse (naturgas) Resumé 1. I denne sag skal Energitilsynet

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Priserne på energimarkederne har

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Om Nord Pool Spot Nord Pool Spot er det førende elmarked i Europa Day-ahead og intraday markeder 350 selskaber fra 18 lande

Læs mere

MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER

MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER December 2014 DK1 DK2 Gas CO2 Fortsat høje temperaturer og faldende råvarer giver basis for yderligere prisfald denne måned. Fortsat høje temperaturer og faldende råvarer

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att.: Sisse Carlsen DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

Hvor kommer energiprisen fra?

Hvor kommer energiprisen fra? DONG ENERGY SALES B2B Bliv en bedre energiindkøber Hvor kommer energiprisen fra? Michael Judén 12. maj 2015 Agenda 1 Hvordan dannes prisen på energi? 2 Hvad betaler jeg for som kunde? 3 Hvad kan jeg selv

Læs mere

Vindkraftens markedsværdi

Vindkraftens markedsværdi Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 106 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 151 Offentligt Vindkraftens markedsværdi Danmarks centrale placering

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Hvorfor vil naturgassen ændre sig?

Hvorfor vil naturgassen ændre sig? Hvorfor vil naturgassen ændre sig? Torben Brabo Energinet.dk DGF Gastekniske Dage 2008 Energinet.dk Torben Brabo 1 Agenda for min præsentation Energinet.dk og Naturgas (fokus i organisationen) Naturgas

Læs mere

Højere prisloft i elmarkedet

Højere prisloft i elmarkedet Til Markedsarbejdsgruppen Højere prisloft i elmarkedet Dette notat beskriver formålet med et højere prisloft, principper for at fastlægge prisloft og prisbund samt den videre proces. Energinet.dk vil arbejde

Læs mere

Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen

Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen Sekretariatet for Energitilsynet 8. oktober 2013 MOS Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen Med henvisning til Elforsyningslovens 73a anmoder Energinet.dk hermed Energitilsynet

Læs mere

Input til strategi for systemydelser

Input til strategi for systemydelser Input til strategi for systemydelser FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 26. august 2015 Udarbejdet af: Anders Houmøller Kontrolleret af: Nina Detlefsen Beskrivelse: Notatet indeholder input til strategi for

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Erfa Konference Gasmåling Hindsgavl Slot 30. oktober 2007 v/finn V. Smith

Erfa Konference Gasmåling Hindsgavl Slot 30. oktober 2007 v/finn V. Smith Erfa Konference Gasmåling Hindsgavl Slot 30. oktober 2007 v/finn V. Smith Transmissionssystemet Afsætning: 4.2 mia.m 3 Stenlille Gaslager 0 m Ll. Torup Gaslager Aalborg Dybde (M) 500 X» X» X 1000 m 1000

Læs mere

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Forår 2006 Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Artiklens illustrationer er anbragt bagerst 1. Markedet

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Det Danske Engrosmarked for Naturgas. En analyse af markedets kontrakter, prisdannelse og mulige prisreferencer

Det Danske Engrosmarked for Naturgas. En analyse af markedets kontrakter, prisdannelse og mulige prisreferencer Det Danske Engrosmarked for Naturgas En analyse af markedets kontrakter, prisdannelse og mulige prisreferencer Energitilsynet Det Danske Engrosmarked for Naturgas Side 1 af 51 Konklusioner og resumé......

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 14 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Godkendelse af Energinet.dks køb af DONG Storage A/S fra DONG Energy A/S. 1. Transaktionen. 2. Parterne og deres aktiviteter. 3.

Godkendelse af Energinet.dks køb af DONG Storage A/S fra DONG Energy A/S. 1. Transaktionen. 2. Parterne og deres aktiviteter. 3. Dato: 22. december 2014 Sag: BITE-14/10716 Godkendelse af Energinet.dks køb af DONG Storage A/S fra DONG Energy A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 17. december 2014 en anmeldelse af en fusion

Læs mere

Industriforum. 10. September 2014. Dato - Dok.nr. 1

Industriforum. 10. September 2014. Dato - Dok.nr. 1 Industriforum 10. September 2014 Dato - Dok.nr. 1 Program Dato - Dok.nr. 2 Forsyningsbillede 2014-2015 Christian Meiniche Andersen can@energinet.dk Dato - Dok.nr. 3 Forsyningsbilledet Forsyningssikkerheden

Læs mere

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner Til Energitilsynet Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner 10. juli 2015 NFL-ELJ/DGR Energinet.dk sender hermed baggrundsnotat vedrørende overgangen fra fysiske

Læs mere

GMR 2016-06-14. Forsyningssikkerhed for det danske og svenske gasmarked. Christian Meiniche Andersen. Klassificering: 1

GMR 2016-06-14. Forsyningssikkerhed for det danske og svenske gasmarked. Christian Meiniche Andersen. Klassificering: 1 GMR 2016-06-14 Forsyningssikkerhed for det danske og svenske gasmarked Christian Meiniche Andersen Klassificering: 1 Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2015 Torben Brabo, Direktør for Gas, er meget

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

DAGENS MARKEDSKOMMENTAR

DAGENS MARKEDSKOMMENTAR DAGENS MARKEDSKOMMENTAR Aalborg, den 24. januar Anbefaling Vejret driver prisudviklingen på elmarkedet i øjeblikket. Prognoserne i dag forudser, at det kolde vejr fortsætter, hvilket får elpriserne til

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Der har overordnet set været en

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER

PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER 3. KVARTAL 215 PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER Side 1/9 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR FORSYNINGSPLIGTPRODUKTER INDLEDNING Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK,

HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK, Energistyrelsen ens@ens.dk acl.ens.dk cfe@ens.dk HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK, LOV OM NATURGASFORSYNING OG LOV OM ETABLERING OG BENYTTELSE AF RØRLEDNING TIL TRANSPSORT AF

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Transport af gas i Danmark. - kort fortalt. November 2006 Version 6.1

Transport af gas i Danmark. - kort fortalt. November 2006 Version 6.1 Transport af gas i Danmark - kort fortalt November 2006 Version 6.1 Indhold 1. Det danske naturgassystem...2 2. Markedsmodellen for gas...3 3. Aktørerne i det danske naturgassystem...4 4. Optagelse på

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Udvikling af spotmarkedet - priskobling

Udvikling af spotmarkedet - priskobling Udvikling af spotmarkedet - priskobling Mogens Robert Pedersen Europæisk enighed om mål for spotmarked En ekspertgruppe under ledelse af de europæiske regulatorer blev i 2010 enige om en fremtidig model

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

DONG ENERGYS ANMODNING OM OPHÆVELSE AF VPP-TILSAGN

DONG ENERGYS ANMODNING OM OPHÆVELSE AF VPP-TILSAGN 28-5-2014 Sagsnr. 12/11920 /LVS/LR AFGØRELSE DONG ENERGYS ANMODNING OM OPHÆVELSE AF VPP-TILSAGN KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUMÉ... 1 2 AFGØRELSE... 10 3 SAGSFREMSTILLING...

Læs mere

Gassens rolle i det fremtidige energisystem

Gassens rolle i det fremtidige energisystem Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Fremtidens smarte energisystemer

Fremtidens smarte energisystemer Fremtidens smarte energisystemer Præsentation på GreenLab Skive 27. august 2013 Kim Behnke, Sektionschef, F&U, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50 27 august

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 28. februar 2013 MSO 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

METODEGODKENDELSE CMP IMPLEMENTERING I DANMARK

METODEGODKENDELSE CMP IMPLEMENTERING I DANMARK PUNKT 4 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 29. SEPTEMBER 2015 METODEGODKENDELSE CMP IMPLEMENTERING I DANMARK 29. september 2015 Engros & Transmission 15/03882 HNJ RESUMÉ 1. Denne sag er en principel metodesag på

Læs mere

ISBNwww: 978-87-7844-856-9

ISBNwww: 978-87-7844-856-9 Udbygni ngafi nf rast rukt urent i lt ransportaf nat urgasmedhenbl i kpåf remt i di gi mport t i ldanmark Sammenf at ni ngoganbef al i nger ISBNwww: 978-87-7844-856-9 1. Indledning Det danske og svenske

Læs mere

MARKEDSRAPPORT TIL FORBRUGERE

MARKEDSRAPPORT TIL FORBRUGERE MARKEDSRAPPORT TIL FORBRUGERE Februar 2014 DK1 DK2 På trods af stigninger på CO2-markedet holder vejret priserne nede. Vi forventer fortsat faldende priser. På trods af stigninger på CO2-markedet holder

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger Læs om: 2. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger Læs om: 2. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2015 Læs om: > > Elprisen 2 > > Gasprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Energimarkederne har ligget

Læs mere

Forebyggende handlingsplan 2014/2016

Forebyggende handlingsplan 2014/2016 Forebyggende handlingsplan 2014/2016 24. november 2014 HIK/JBJ/MGN 1. Indledning Denne forebyggende handlingsplan er en opfyldelse af artikel 4 i EU Forordning nr. 994/2010 om foranstaltninger til opretholdelse

Læs mere

Referat Energitilsynsmøde den 25. september 2012

Referat Energitilsynsmøde den 25. september 2012 Referat Energitilsynsmøde den 25. september 2012 15-10-2012 Dagsorden: 1. Inhabilitet på møde nr. 135 2. Meddelelser fra formanden 3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra direktøren

Læs mere

Forsyningssikkerhed- Energinet.dks modeller. Dato - Dok.nr. 1

Forsyningssikkerhed- Energinet.dks modeller. Dato - Dok.nr. 1 Forsyningssikkerhed- Energinet.dks modeller Dato - Dok.nr. 1 Agenda Energinet.dk s målsætninger for forsyningssikkerhed Modeller til beregning af forsyningssikkerhed Usikkerhed i forhold til forsyningssikkerhed

Læs mere

Analyse af Elsam A/S og Energi E2 A/S' adfærd på markederne for elspot i 2000 og 2001

Analyse af Elsam A/S og Energi E2 A/S' adfærd på markederne for elspot i 2000 og 2001 Analyse af Elsam A/S og Energi E2 A/S' adfærd på markederne for elspot i 2000 og 2001 Journal nr. 3/1120-0100-0776 og 3/1120-0204-0089/Energi 2/lsu Rådsmøde den 26. marts 2003 Indholdsfortegnelse Resumé

Læs mere

MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK

MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK Dato: 1. november 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse: Analyse af elpriser for 2012 og 2013 Kontakt: www.gronenergi.org 2 1

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Transmissionsrettigheder på den dansk/tyske grænse. Morten Sommer, Markedsudvikling, Energinet.dk

Transmissionsrettigheder på den dansk/tyske grænse. Morten Sommer, Markedsudvikling, Energinet.dk Transmissionsrettigheder på den dansk/tyske grænse Morten Sommer, Markedsudvikling, Energinet.dk 1 Transmissionsrettigheder på den dansk/tyske grænse Fælles pilot-projekt omkring indførsel af finansielle

Læs mere

Temperaturen på det liberaliserede gasmarked

Temperaturen på det liberaliserede gasmarked Temperaturen på det liberaliserede gasmarked - Et udpluk af iagttagelser Præsentation til DGFs målekonference 31. oktober 2007 Christian Meiniche Andersen / Majbritt Astrup, Energinet.dk Dato - Dok.nr.

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Workshop om systemydelser - Opsamling på gruppearbejdet

Workshop om systemydelser - Opsamling på gruppearbejdet Workshop om systemydelser - Opsamling på gruppearbejdet Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Bemærk: Denne præsentation opsummerer vurderinger, forslag og ideer fra aktørernes gruppedrøftelser.

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

ISBNwww: 978-87-7844-855-2

ISBNwww: 978-87-7844-855-2 Udbygni ngafi nf rast rukt urent i lt ransportaf nat urgasmedhenbl i kpåf remt i di gi mport t i ldanmark Baggr undsr appor t-maj2010 ISBNwww: 978-87-7844-855-2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2.

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

Elsam A/S' misbrug af dominerende stilling i form af høje elpriser

Elsam A/S' misbrug af dominerende stilling i form af høje elpriser Elsam A/S' misbrug af dominerende stilling i form af høje elpriser Rådsmødet den 30. november 2005 Journal nr. 3/1120-0204-0150/ISA/LKF/CS Resumé 1. Den 8. august 2003 kontaktede det vestdanske systemansvar,

Læs mere

Evaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen. Workshop den 10. december 2015

Evaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen. Workshop den 10. december 2015 Evaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen Workshop den 10. december 2015 1 Dagsorden 1. Velkomst ved Peter Markussen 2. Resultater fra Energinet.dk evaluering 3. Eventuelt 4. Frokost 2 Velkomst

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

1. At sikre backup for leverance af FRR-A via SK4 2. At forberede det danske marked for FRR-A til fremtidig, international handel

1. At sikre backup for leverance af FRR-A via SK4 2. At forberede det danske marked for FRR-A til fremtidig, international handel Til Energitilsynet Anmeldelse af metode for indkøb af leveringsevne for sekundær reserve (FRR-A) Med henvisning til Elforsyningslovens 73a anmoder Energinet.dk hermed Energitilsynet om godkendelse af metode

Læs mere

M A R K E D S I N D S I G T 6. O K T O B E R 2 0 1 5

M A R K E D S I N D S I G T 6. O K T O B E R 2 0 1 5 M A R K E D S I N D S I G T 6. O K T O B E R 2 0 1 5 ELMARKEDET SVAG UGE I SIDST E UGE, M EN DENNE UGE ER ÅBNET ST ÆRKT, M ED T Ø RRE O G KOLDE VEJRPROGNOSER GASMARKEDET G ASSEN KOM NED I SIDST E UGE,

Læs mere