PsykiatriNyt. Indhold. Januar Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. ABONNÉR GRATIS PÅ PSYKIATRINYT klik ind på

Transkript

1 PsykiatriNyt Indhold Leder Vi skal have flere patienter i behandling...side 2 Neuropsykiatrisk Laboratorium Fra dunkel kælder til hotspot i hjerneforskning...side 3 Flytteplanlægning At flytte sig er ikke noget, man bare gør...side 7 Sundhedsplatformen Det bliver alle anstrengelserne værd...side 9 PS Kort Nyt...Side 10 PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Helen Klingemann (red.) og Line Duelund Nielsen Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@regionh.dk eller Ill.: Philip Drago Jørgensen, Region Hovedstadens Psykiatri, mv. ABONNÉR GRATIS PÅ PSYKIATRINYT klik ind på

2 Leder Vi skal have flere patienter i behandling Ventetiderne til behandling af ikke-psykotiske lidelser i Region Hovedstadens Psykiatri er for lange. Og efterspørgslen på behandling er stigende. Det betyder, at vi fremover skal kunne tilbyde flere patienter behandling. Derfor retter vi nu intensivt fokus på nedbringelse af vores ventetider gennem iværksættelse af forskellige tiltag. Tallet er faldende, men det er stadig for højt. Det store antal ventende patienter er bl.a. et udtryk for, at efterspørgslen på behandling er vokset betydeligt de seneste år. Antallet af henvisninger er siden 2009 steget med 38 %. Andelen af patienter, som venter mere end to måneder på behandling er omkring 23 %. I Region Hovedstadens Psykiatri har vi i takt med den stigende efterspørgsel øget arbejdstempoet, så hospitalet nu har den næsthøjeste produktivitet i Danmark målt ved antal besøg per behandler. Samtidig har vi udvidet vores behandlingsmæssige kapacitet og dermed formået at holde ventetiderne nogenlunde i bero. Det kræver en stor indsats fra alle og betyder forandringer på flere områder. Målet er yderligere nedgang i ventetiderne - med udgangspunkt i at behandlingen skal kunne planlægges og tilpasses, så vi kan bruge mere tid på patienterne og mindre tid på opgaver, der ikke kommer den enkelte patient til gode. Midlet er en systematisk og målrettet indsats på tværs af hospitalet, der skal sørge for, at det kommer til at ske. En indsats med tre fokusområder: Direktør Martin Lund Lean og forbedringskultur Siden 2010 har Region Hovedstadens Psykiatri arbejdet med lean, og i 2013 blev der sat ekstra turbo på arbejdet med at skabe en forbedringskultur ved hjælp af lean-principper under overskriften Flere skal behandles bedre. Fokus på produktivitet Region Hovedstadens Psykiatri har med planlægningen af ambulante aktivitetsbudgetter for 2014 lagt vægt på at skabe en mere gennemsigtig og ambitiøs aktivitetsbudgettering end hidtil, bl.a. ved at kortlægge de ambulante behandlerressourcer og aktivitetskrav per medarbejder og behandlingstilbud. Med de nye aktivitetskrav sikrer vi ens vilkår for alle centre ift. hvor mange patienter den enkelte behandler skal behandle. Bedre kapacitetsstyring I juni 2011 indførte Region Hovedstadens Psykiatri central visitation. Den centrale visitation fordeler patienterne til behandlingsstederne efter, hvor der er ledig kapacitet og hvor ventetiden er kortest. Vi tror på, at vi med en fokuseret indsats kan skabe store forbedringer og kan udvikle og tilpasse Region Hovedstadens Psykiatri i forhold til løbende behov og efterspørgsel. Alt sammen med det for øje at alle patienter i Region Hovedstadens Psykiatri skal tilbydes den behandling, der har bedst effekt, og at behandlingen griber så lidt ind i patientens liv som muligt, så patientens egne ressourcer og recovery-proces står i centrum for forløbet. I dette nummer af PsykiatriNyt kan du læse om fremtidens forskning, om at flytte ind i nybyggeri, og om den kommende Sundhedsplatform alt sammen led i vores bestræbelser på hele tiden at udvikle og forbedre rammer og behandling i Region Hovedstadens Psykiatri. God læselyst! Martin Lund, direktør 2

3 Neuropsykiatrisk Laboratorium Fra dunkel kælder til hotspot i hjerneforskning I kælderen under afdeling O på Psykiatrisk Center København har psykiatere og neurofarmakologer fundet sammen om forskning i dyrs og menneskers hjerner. Laboratorieforskningen har taget et kvantespring siden begyndelsen af 2013, hvor tre nye medarbejdere blev ansat til at styrke forskningen. Af Sybille Hildebrandt, pressekonsulent, Region Hovedstadens Psykiatri Vi skal denne vej. Professor emeritus Tom Bolwig åbner hoveddøren ind til sin arbejdsplads gennem 43 år, Afdeling O på Psykiatrisk Center København. Han styrer hjemmevant op ad trapperne fra hoveddøren til stueetagen og vandrer hen ad hospitalsgangen. Mens vi venter på den elevator, der skal bringe os ned i kælderen til Neuropsykiatrisk Laboratorium, defilerer to ansatte i hvide kitler forbi. Hej Tom, hilser de. Den ældre mand nikker og smiler. Selv om han officielt er gået på pension, arbejder han her stadig - og er værdsat. Jeg er pressekonsulent i Region Hovedstadens Psykiatri, og Tom Bolwig har indvilliget i at vise mig rundt på laboratoriet, der i det forgangne år er begyndt at arbejde på en ny måde. Professor emiritus Tom Bolwig Hvor laboratoriet tidligere var afhængig af at få analyseret prøver fra dyr og mennesker udefra, har vi nu ekspertise i at gøre det selv. Det giver os en enestående mulighed for at bruge vores erfaringer til at designe endnu bedre studier til gavn for mennesker med psykisk sygdom. Pia Wiekop, ph.d i neurofarmakologi I årtier har de fleste af laboratoriets medarbejdere haft kortvarige kontrakter, som man løbende skulle bruge tid på at få fornyet. Nu er langt størstedelen blevet ansat i stillinger, der med en varighed på minimum fem år har givet personalet mere arbejdsro. Takket være det tiltag kan laboratoriet nu i højere grad planlægge langsigtet og følge en strategi. Det er godt, siger Tom Bolwig. Ny analyseenhed flytter laboratoriet et kvantespring Elevatoren har nået kælderen. Vi træder ud og støder ind i ph.d. i neurofarmakologi Pia Weikop, som er Tom Bolwigs kontorfælle. De to forskere guider mig ind på deres kontor, mens de fortæller, at Region Hovedstadens Psykiatri for et år siden styrkede laboratoriet ved at oprette tre faste laborantstillinger og to 5-årige seniorforskerstillinger, hvoraf Pia Weikop fik den ene efter i flere år at måttet lade sig nøjes med korte projektansættelser. Ud over at være primus motor i flere videnskabelige studier har Pia Weikop fået ansvaret for at analysere de mange prøver, som kommer fra laboratoriets prækliniske og kliniske forskning. Øget fokus på analysedelen har været vigtigt for laboratoriet. Hvor laboratoriet tidligere var afhængig af at få analyseret prøver fra dyr og mennesker udefra, har vi nu ekspertise i at gøre det selv. Det giver os en enestående mulighed for at bruge vores erfaringer til at designe endnu bedre studier til gavn for mennesker med psykisk sygdom, siger Pia Weikop. Sensorer overvåger grisehjerner Tom Bolwigs og Pia Weikops kontor er lige så snørklet indrettet som en hjerne. Man skal kante sig rundt mellem borde og skabe dækket af ledninger, computere, maskiner og bøger for at komme hen til en ledig stol. Jeg sætter mig ned og får øje på en ultratynd wire, der ligger på bordet foran mig. Hvad er mon det? Ja, denne her er ret interessant, siger Pia Weikop entusiastisk og griber om 3

4 Sådanne sensorer kan vi placere inde i hjernen på forsøgsgrise eller andre dyr, som er ramt af sygdomme, vi gerne vil vide mere om. Via sensorerne kan vi kortlægge dyrets metabolisme og hjernefunktion. Den slags forskning kan vi jo ikke bedrive på mennesker af etiske grunde, men det kan vi godt tillade os at gøre på dyr, siger hun og slipper wiren igen. Ud over grise skal der fremadrettet også indgå aber i nogle af laboratoriets studier, bl.a. i udforskningen af, hvad der sker i en alkoholiseret hjerne. Forskerne har derfor indledt et samarbejde med en forskningsinstitution på den caribiske ø Saint Kitts, hvor man har specialiseret sig i dels at gøre aber afhængige af alkohol og efterfølgende udforske dyrene og dels følge deres aldring. De danske forskere skal bidrage til denne forskning ved at skanne de alkoholiserede abers hjerner med helt nyt og topavanceret udstyr under ledelse af den anden nyansatte seniorforsker på Neuropsykiatrisk Laboratorium, Maurice Ptito. Håbet er, at studierne kan give et større indblik i, hvad alkoholisme er og hvordan sygdommen kan bekæmpes. Samarbejdet er en win-win-situation Maurice Ptito har fået sin daglige gang på laboratoriet, men er tilknyttet en forskergruppe ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, der bl.a. favner institutleder og professor i neurobiologi og farmakologi Albert Gjedde. Det er en forskergruppe, som Neuropsykiatrisk Laboratorium har haft et mangeårigt og meget frugtbart samarbejde med, pointerer Tom Bolwig, mens vi forlader laboratoriet og passerer gennem centrets behandlingsafsnit. Med Maurices ansættelse bliver samarbejdet mellem den kliniske psykiatri og basalforskningen på Københavns Universitet yderligere styrket, siger Tom Bolwig. Der er gjort mange fine opdagelser, der giver en indikation om, hvilke biologiske mekanismer, der kan være med til at udløse sygdomme som f.eks. angst, depression og skizofreni. Men den egentlige forklaring på sygdommene mangler man stadig at finde, og det gør det svært at udvikle nye og bedre behandlingsmetoder, Professor Anders Fink-Jensen Det slår mig, hvor tæt kontakt bl.a. Maurice Ptitos og Albert Gjeddes forskergruppe nu får til patienterne. Patienternes individuelle sygdomsforløb og personlige livshistorier vil inspirere forskerne til at udforske sygdommene på nye måder. Forskningen drejer sig om at hjælpe disse syge mennesker. Det er sikkert og vist. Der arbejdes intenst for, at mennesker med psykisk sygdom kan få en bedre fremtid. Samarbejdet gavner begge parter: Gruppen opnår et tættere samspil med de psykiatriske patienter, der får behandling på Afdeling O, mens centrets psykiatere bliver oplært i at bruge de teknikker og metoder, som neurofarmakologerne på Københavns Universitet er eksperter i, siger Tom Bolwig og hidkalder atter elevatoren. Morgenmøde genererer morgenluft Denne gang løfter elevatoren os op i lyset på 3. sal, hvor laboratoriets leder, professor Anders Fink-Jensen, har kontor. Han har lige nu besøg af Albert Gjedde for at diskutere laboratoriets strategi. Planerne er endnu hemmelige, mærker man, men motivationen for samarbejdet fortæller d herrer gerne om over en kop kaffe. Der er gjort mange fine opdagelser, der giver en indikation om, hvilke biologiske mekanismer, der kan være med til at udløse sygdomme som f.eks. angst, depression og skizofreni. Men den egentlige forklaring på sygdommene mangler man stadig at finde, og det gør det svært at udvikle nye og bedre behandlingsmetoder, siger professor Anders Fink-Jensen og uddyber, at chancen for at få de helt store gennembrud er større, hvis forskellige slags specialister begynder at grave i det samme område. Det viser tidligere erfaringer. Hvem skulle f.eks. have troet, at læger, der behandlede patienter, der led af Den Spanske Syge, via deres arbejde i klinikken ville komme på sporet af, hvad der er årsagen til Parkinsons sygdom? 4

5 Der skal så at sige være mere end én turban lige neden under appelsinen. Når man kigger på et organ i sin helhed og lader forskere med forskellige ekspertiser arbejde sammen om det, er der meget større chance for, at vi rent faktisk fanger appelsinen. Det gør forskningen mere produktiv. Albert Gjeddde Institutleder og professor i neurobiologi og farmakologi Mange turbaner skal fange appelsinen I det hele taget er forskning på Neuropsykiatrisk Laboratorium de seneste år blevet mere holistisk og helhedsorienteret. Hvor man tidligere gjorde en dyd ud af at udvælge nogle få områder af hjernen i sin forskning, forsøger man i dag at udforske hjernen i sin helhed. For er der sygdom i ét område af hjernen, vil det med stor sandsynlighed skabe ubalancer i andre dele af kroppens mest vitale organ, da processer og områder er forbundet med hinanden. I det arbejde giver det ikke nogen mening at lade psykiatere og biologer granske hjernen hver for sig. De bliver nødt til at snakke sammen. Der skal så at sige være mere end én turban lige neden under appelsinen. Når man kigger på et organ i sin helhed og lader forskere med forskellige ekspertiser arbejde sammen om det, er der meget større chance for, at vi rent faktisk fanger appelsinen. Det gør forskningen mere produktiv, pointerer Albert Gjedde. Som ledere af hver deres forskerhold har Albert Gjedde og Anders Fink-Jensen kæmpet for at finde måder, hvorpå de kan forene deres kræfter. Et af de tiltag, der allerede er implementeret med stor succes er, at centrets klinikere og laboratoriets forskere hver fredag morgen samles for at diskutere udfordringerne i det daglige. Disse møder har gjort klinikerne mere bevidste om, at der er forskere, som arbejder hårdt for at bringe psykiatrien videre. Og det har gjort, at klinikerne kan overlevere deres erfaringer med medicin og behandling til fagfolk, der kan forbedre metoderne til gavn for patienterne. Bolwigs drømmejob: psykiater på Afdeling O Det er ikke første gang, Neuropsykiatrisk Laboratorium er i forvandling. Det har laboratoriet såmænd været, siden det blev etableret tilbage i 1897, forsikrer Tom Bolwig. Det kendetegnede allerede Afdeling O og dets laboratorium, dengang han var nyuddannet læge tilbage i 1969 og det var det, der tiltrak ham ved stedet. Det var her, han ønskede at arbejde. Det var her, han higede efter at få sin daglige gang for her vidste han, at han ville få nogle ledere, der ikke alene havde et ekstremt fagligt højt niveau, men som også gjorde en dyd ud af at have en god etik. Hvor patienten var i centrum. Bolwig blev især inspireret af centrets leder, Ole J. Rafaelsen, som var vejleder og mentor for de fleste af centrets yngre læger. Rafaelsen arbejdede ud fra den overbevisning, at psykiatrien kun kunne gøre fremskridt hvis der til den kliniske afdeling var knyttet et forskningslaboratorium, så der kunne opstå et tæt samspil mellem de to enheder. Den ene havde den daglige kontakt med patienterne. Den anden forsøgte at forbedre behandlingen af sygdommene på baggrund af de erfaringer, man høstede i praksis. Rafaelsen kæmpede for at bygge bro mellem klinikken og den anvendte grundforskning ud fra en forestilling om, at læger, biokemikere og patienter tilsammen ville udgøre en slagkraftig styrke, som gjorde at biokemikerne blev engageret i at forske i sygdommene, mens klinikerne blev optændt af at medvirke til at undersøge metoderne og til at finde ud af, hvad patienterne fejlede. Det har jeg lært meget af, siger Tom Bolwig. Datidens psykiatere havde aldrig fri Tom Bolwig interesserede sig ikke for at holde ferie og weekend. Han brugte det meste af sin tid sammen med centrets klinikere og biokemikere, som hver dag samlede sig nede i konferencerummet for at diskuterede projekter. På bordet stod en kæmpe tekande, der rummede den næring, som holdt de faglige diskussioner mellem eksperterne kørende. Rafaelsen kom fra Harvard University og havde meget øje idealer om, hvordan man skulle være som læge og hvordan man skulle forske. Hans store indsats blev belønnet med et professorrat i biologisk psykiatri, som blev oprettet til ham på centret i

6 I en allerede etableret seniorforskerstilling har Neuropsykiatrisk Laboratorium ansat farmakolog Ana Molander. Hendes opgave bliver bl.a. at opbygge nye dyremodeller for alkoholafhængighed. Laboratoriet blomstrede op under Refaelsens ledelse, det tiltrak i stor stil dynamiske personer, som forstod at samarbejde. Da Rafaelsen var overbevist om, at psykiatriske sygdomme fortrinsvist skyldtes kemiske forstyrrelser i hjernen, navngav han laboratoriet Psykokemisk Institut og sørgede for, at det fortsat blev finansieret af både Rigshospitalet og Københavns Universitetet for at cementere, at det på én og samme tid var universitært og knyttet til patientbehandling, siger Tom Bolwig og pointerer, at den konstruktion på daværende tidspunkt var unik i Danmark. Psykiatri er mere end kemi Navnet blev bevaret frem til 1987, hvor Rafaelsen i en tragisk ulykke blev kørt over og dræbt af en traktor på Mols. Rafaelsens efterfølgere syntes ikke, at laboratoriets navn var dækkende, da man de seneste år havde erkendt, at der var andet end kemi, der spillede ind i forhold til psykiske sygdomme. Laboratoriet blev derfor omdøbt til Neuropsykiatrisk Laboratorium. Professor Morten Møller og hans forskerhold på Neurofarmakologisk Institut på SUND, KU, flytter også over på Neuropsykiatrisk Laboratorium, bl.a. for bedre at kunne udforske koglekirtlen samt kroppens døgnrytme begge dele har en betydning i forhold til affektive sindslidelser. Laboratoriet har igennem sin levetid haft mange op- og nedture, og Tom Bolwig har været med et pænt stykke af vejen. Laboratoriet har i en årrække været lidt nede i en bølgedal, bl.a. fordi forskningen har været for specialiseret og fordi projekterne har kørt hver deres løb. Nu arbejder forskere og projekter meget bedre sammen, og det samarbejde vil blive yderligere styrket de kommende år i takt med, at vi får den nye strategi ordentligt implementeret. Det bringer laboratoriet på rette spor igen. Medicine is a science, and medicine is an art. Og man kan kun være kunstnerisk og kreativ, hvis man udbygger sin viden med elementer fra andre fagområder. Det er netop det, vi dyrker her på Neuropsykiatisk Laboratorium. Det er et hotspot for nytænkning. Sådan har det altid været, siger han, mens han viser mig ned til udgangen. 6

7 Flytteplanlægning At flytte sig er ikke noget, man bare gør Der bygges, tømres og mures rundt om i Region Hovedstadens Psykiatri. Og i takt med at byggerierne bliver færdige, starter den næste store opgave: At flytte ind i det ny. Det kan være en udfordring både praktisk og mentalt men skaber også nye muligheder. Af Ulf Joel Jensen, freelancejournalist For nylig besøgte sygeplejerske Angela Mather-Crane fra Queen Elisabeth Hospital i Birmingham København for at dele ud af sine erfaringer med flytninger i Sundhedsvæsnet. Et særdeles relevant indlæg i den danske sundhedsdebat i lyset af, at somatiske og psykiatriske hospitaler over hele landet barsler med i dusinvis af byggeprojekter i den høje millionklasse. At få planlagt, finansieret og gennemført byggeprojekterne er så store opgaver hver især, at man kan være tilbøjelig til at overse en anden meget omfattende opgave: Det at flytte ind i de nye bygninger. Fra England lyder erfaringerne bl.a., at de brugte flere år på at forberede personale, patienter, pårørende og befolkning som helhed, da hele senge skulle flyttes fra to gamle hospitaler til et nyt. Det var en særdeles omkostningstung proces med et budget på svimlende 120 mio. kr. afsat til forberedelse og gennemførelse af flytningen alene. Forberedelsen varede som nævnt flere år, hvor en arbejdsgruppe på 25 personer ikke beskæftigede sig med andet end at planlægge, koordinere og slutteligt overvåge flytteprocessen. Mange uforudsete udfordringer Helt så stor skala opererer vi ikke med i Region Hovedstadens Psykiatri. Ikke desto mindre er erfaringerne forbløffende enslydende: I 2012 rykkede personale og patienter ind i nye lokaler på Psykiatrisk Center Ballerup. Dermed fusionerede to store psykiatriske akutmodtagelser og flyttede sammen med et lukket afsnit ind i helt nye omgivelser. Og klinikchef Louise Behrend Rasmussen fra PC Ballerup fortæller, at de i udgangspunkt greb opgaven an på samme måde som de somatiske kolleger fra Birmingham: I god tid inden selve flyttedagen nedsatte vi en arbejdsgruppe, som skulle forberede selve flytningen. I gruppen forsøgte vi at tænke alle scenarier igennem og skabe overblik over, hvilke dele af inventaret, der kunne genanvendes, og hvilke der skulle kasseres. I det hele taget var der en overvældende mængde af detaljer at tage stilling til helt ned til mønsteret i gardinerne, forklarer hun. Af samme årsag understreger Louise Behrend Rasmussen, at man i en sådan situation i realiteten kun kan forberede sig for lidt. Eksempelvis er det en udfordring i sig selv bare at sørge for, at de nye lokaler er indflytnings- og driftsklare til dagen, hvor man skifter bygning. Vel at mærke samtidig med at man opretholder drift og høj kvalitet i behandling og pleje i de gamle bygninger. Det mentale skifte var størst Der er ingen tvivl om, at en flytning af et behandlingsafsnit medfører et væld af praktiske udfordringer og uforudsete knaster. Men i vores tilfælde var den største udfordring mere kulturel eller mental: Der vil ofte og helt forståeligt være en modstand mod forandringer hos mange. At flytte er et stort skifte i hverdagen. Det kan give en fornemmelse af rodløshed, og det skal man som ledelse respektere og forsøge at tage højde for. Det kan være svært, fordi ledelsen ofte vil være præget af iver, entusiasme og forandringslyst, siger Louise Behrend Rasmussen. 7

8 Alligevel er det også netop det mentale skifte, klinikchefen fremhæver som den største positive overraskelse halvandet år efter flytningen: Få af os var forberedt på, hvad det kom til at betyde for vores identitet som akutmodtagelse at flytte ind i noget nyt, gennemtænkt og moderne. Det at være virkelig stolt af vores nye bygninger og gå rundt hver dag i noget, der løfter os i stedet for at trykke: At der er højt til loftet, fine farver, luft og lys og kunst på væggene det betyder rigtigt meget. Nu hvor alle også mentalt er flyttet med herover, er huset blevet vores nye fælles identitet. Det har været en stor overraskelse for mig, hvor meget det har betydet. Og det kan man virkelig unde alle andre afdelinger i psykiatrien og heldigvis kommer det jo også til mange, slutter Louise Behrend Rasmussen. 8

9 Sundhedsplatformen Det bliver alle anstrengelserne værd Martin Lund og Michael Werchmeister, som begge er direktører for psykiatrien i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland, pudser krystalkuglen og giver et bud på, hvad Sundhedsplatformen kommer til at betyde for psykiatrien fra Af Mia Kollits Staunsager, kommunikationskonsulent for Sundhedsplatformen Kontrakten om den nye Sundhedsplatform blev underskrevet med den amerikanske leverandør Epic på en af årets sidste dage i Det nye system vil give en markant forbedret it-understøttelse i psykiatrien, lyder det lovende fra de to direktører, da de blev spurgt om, hvad systemet kommer til at betyde for klinikerne i psykiatrien i de to regioner. Sundhedsplatformen vil blive taget i brug i løbet af 2016 og være fuldt implementeret i Region Sjælland og Region Hovedstaden inden udgangen af Formålet med Sundhedsplatformen er at sikre behandlingskontinuitet og patientsikkerhed, effektivisering af kliniske processer og arbejdsgange samt større patient- og medarbejdertilfredshed. Læs mere - søg på sundhedsplatformen Når Sundhedsplatformen bliver implementeret, vil personalet få et intuitivt og smart system. Det nye system kommer til at matche de kliniske behov med dén moderne teknologi, som vi har vænnet os til gennem vores private forbrug af smartphones og tablets. Det er på tide, at vi får et it-system, som ikke ligner noget fra 80 erne. Det skal fungere så godt i hverdagen, at det ikke er noget, man taler om. Det er en af mine helt klare forventninger til den nye platform, fortæller Michael Werchmeister, direktør for Psykiatrien i Region Sjælland og medlem af styregruppen for Sundhedsplatformen. Region Hovedstadens Psykiatris direktør Martin Lund sidder også i styregruppen for Sundhedsplatformen og har allerede set en flig af, hvad det egentlig er, regionerne har skrevet under på. Som en del af styregruppen har Martin Lund været på besøg på nogle af de amerikanske hospitaler, der har brugt Epics løsning gennem flere år: Det var nogle meget tilfredse klinikere, jeg mødte. De fortalte blandt andet om, hvordan systemet er intuitivt nemt at bruge, og hvordan det giver dem et virkelig godt overblik over patientbehandlingen både på tværs af faggrupper, afdelinger og hospitaler. Vi kan se frem til et stabilt og effektivt system, som vil gøre hverdagen langt mere smidig for os alle. Frugten af fire års forberedelser Sundhedsplatformen gik fra årsskiftet ind i forberedelses- og implementeringsfasen, som kommer til at vare de næste fire år. Ifølge direktørerne bliver det benhårdt arbejde, der undervejs vil kræve en ekstra indsats af alle involverede parter. I første omgang skal vi have allokeret nogle ressourcer fra begge regioner til planlægning og opstart af implementeringen, så vi sikrer os, at Sundhedsplatformen bliver tilpasset den kliniske hverdag i psykiatrien i begge regioner. Når vi nærmer os selve implementeringen i 2017, skal alt personale igennem den vigtige oplæring. Det kommer uundgåeligt til at kræve lidt ekstra af alle, da alt nyt som bekendt er svært, men det er heldigvis kun i begyndelsen, siger Martin Lund. Der er ingen tvivl om, at implementeringen bliver udfordrende. Men jeg er heller ikke i tvivl om, at klinikerne vil opleve en lettelse, så snart de har lært Sundhedsplatformen at kende. Jeg er sikker på, at vi går en god tid i møde med den nye platform, og at det vil være alle anstrengelserne værd, afslutter Michael Werchmeister. 9

10 PS Kort Nyt Anne Hertz: Alle har ret til et sundt og langt liv Vi ved, at mennesker med psykisk sygdom lever år kortere end mennesker uden diagnose. Den ulighed vil vicedirektør Anne Hertz til livs. Hun tilslutter sig derfor korpset af Lighedsambassadører. Helt konkret tilslutter hun sig et Lighedsdogme og går ud i offentligheden med tre klare initiativer. Nøgleordene for psykiatriens initiativer er livskvalitet, sikkerhed og børn i psykiatrien. Sundhedsministeren står i spidsen for den nationale indsats for lighed i sundhed og korpset af lighedsambassadører tæller alle sider af samfundet. Som Lighedsambassadør for Region Hovedstadens Psykiatri vil vicedirektør Anne Hertz sætte psykiatrien på dagsordenen i kampen mod ulighed i sundhed. Psykiatriens målrettede arbejde for at forbedre forholdene for mennesker med psykisk sygdom skal i fokus. Læs mere om Anne Hertz initiativer og Lighedsdogmet på: Projekt Sikker Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri deltager i et nyt landsdækkende projekt, der arbejder med kontinuerlige forbedringer af kvaliteten og patientsikkerheden indenfor psykiatrien ved hjælp af nye metoder. Projektet koncentrer sig om medicinering, somatisk sygdom, selvmordsforebyggelse og mindre anvendelse af tvang. Projektet er døbt Sikker Psykiatri og involverer seks psykiatriske enheder fra landets fem regioner. Psykiatrisk Center Glostrup deltager fra Region Hovedstadens Psykiatri. Centerchef og projektleder, Jan Toftholm Andersen fortæller: - Vi vil gerne afdække, hvor problemerne præcist opstår og afprøve konkrete løsninger. Vi vil hele tiden have skarpt fokus på data, der kan vise, om de forandringer, vi afprøver, reelt også er forbedringer. Gennem godt et år har vi gode erfaringer med at monitorere vores anvendelse af medicin, og vi kan se på data, at medicineringsprocesserne er blevet væsentligt bedre og mere sikre. Det er samme ledelsesnære og databaserede tilgang, vi vil have i projekt Sikker Psykiatri. Boom i henvendelser til PsykInfo Siden en ny kampagne blev skudt i gang ved årsskiftet, har Region Hovedstadens informations- og rådgivningsbutik PsykInfo oplevet et sandt boom i antallet af henvendelser. Hvor der i december 2013 var ca. 75 borgere som henvendte sig til PsykInfo for at få information, råd og vejledning om psykisk sygdom og psykiatri, har der i januar 2014 været knap 280. Det svarer til næsten en firedobling. Det flotte antal henvendelser tilskrives PsykInfos kampagne, der i januar har budt på tv-spots på TV2 Lorry og TV2 Bornholm. Kampagnen fortsætter i de kommende måneder, hvor borgerne vil møde materiale fra PsykInfo hos de praktiserende læger og i kommunernes jobcentre, biblioteker og borgerservicecentre. Også på de psykiatriske centre kan man møde PsykInfos kampagne på infoskærme, plakater og postkort. Ung forsker fra Region Hovedstadens Psykiatri vinder international konkurrence Charlotte Sonne, ph.d.-studerende på Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup, har vundet en international konkurrence for unge forskere. Konkurrencen Young Researchers Award er stiftet af World Psychiatric Association og belønner den bedste artikel skrevet af en yngre forsker indenfor emnet transkulturel psykiatri. Charlotte Sonne har vundet førstepræmien på 1000 Euro for sin artikel Medical treatment of traumatised refugees, som 10

11 er en oversigtsartikel over den tilgængelige viden om psykofarmakologisk behandling af traumerelaterede psykiske lidelser hos flygtninge. Artiklen vil senere i år blive publiceret i et temanummer af tidsskriftet Transcultural Psychiatry sammen med nogle af de øvrige artikler fra konkurrencen. Yngre lægers arbejdsmiljø under lup Region Hovedstadens Psykiatri holder en stor konference om yngre lægers arbejdsmiljø torsdag den 6. februar Konferencen er kulminationen på det seneste års arbejde med at sætte fokus på arbejdsmiljøet blandt yngre læger. Fokusgruppeinterviews og en workshop for yngre læger har bl.a. ført til syv væsentlige temaer om arbejdsmiljø. Alle syv temaer er blevet fulgt op med anbefalinger til forbedringer. Anbefalingerne kommer fra en arbejdsgruppe bestående af yngre læger og Birgitte Welcher, formand for arbejdsgruppen og centerchef på Psykiatrisk Center Hvidovre. Alle læger i Region Hovedstadens Psykiatri er inviteret til konferencen. Tilmelding via Plan2Learn. Politiken besøger retspsykiatrien på Psykiatrisk Center Glostrup Fra den 17. til den 21. februar besøger journalist Anders Legarth Schmidt, det intensive retspsykiatriske døgnafsnit på Psykiatrisk Center Glostrup otte timer dagligt. Hans formål er at skrive en reportage til Politiken i flere kapitler om, hvad der sker på en retspsykiatrisk afdeling. Han vil tale med patienterne om, hvem de er, hvorfor de er der, og hvordan det er at være der. For tre år siden besøgte Anders et intensivt døgnafsnit på Psykiatrisk Center København og var der en uge. Det mundede ud i artikelserien Dagbog fra den lukkede. Ny klinikchef på PC Ballerup Louise Behrend Rasmussen tiltræder som ny klinikchef på Psykiatrisk Center Ballerup. Louise kommer fra en stilling som overlæge i akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Ballerup. Vedligeholdelsesinstruktører i Region Hovedstadens Psykiatri - nu med eksamen Vedligeholdelsesinstruktører fra hele RHP har været til mundtlig eksamen i deeskalerende kommunikation og psyko-fysiske greb. Eksamensresultaterne er flotte, og som den eneste region i landet har vedligeholdelsesinstruktører fra både sengeafsnit og ambulant psykiatri deltaget i et intensivt uddannelsesforløb med afsluttende eksamen. Det betyder, at RHP nu har i alt 89 velkvalificerede instruktører, der alle kan vedligeholde deres kollegers kompetencer i konflikthåndtering, og derved medvirke til at nedbringe brugen af tvang. ABSOLUT SIDSTE CHANCE: 1-årig kognitiv grunduddannelse for tværfagligt voksenpsykiatrisk personale Skolen for Kognitiv Adfærdsterapi starter nu en 1-årig kognitive uddannelse for tværfagligt klinisk personale i voksenpsykiatrien. På uddannelsen vil du lære at arbejde målorienteret med de kognitive adfærdsterapeutiske grundprincipper, inkl.: gennemføre adfærdsobservation indsamle og analysere data lægge behandlingsplaner samarbejde omkring behandlingsprogrammer gennemføre ændringer af tanker, følelser og adfærd anvende forstærkning og udslukning i kontakten omstrukturere kognitivt og øge selvværd kommunikere klart og behandlingsorienteret håndtere negative følelser forstå psykiske tilstande kognitivt. Prisen er kr. ( for eksterne deltagere). Tilmelding snarest via Plan2learn. 11

12 Stop smitten med rene hænder Stop smitten! 30 sekunder kan redde et liv! Sådan lyder det klare budskab i ny kampagne om håndhygiejne, som netop er blevet skudt i gang på alle regionens hospitaler. God håndhygiejne er nemlig en af de vigtigste måder at undgå at sprede smitte på. Det behøver ikke tage mere end 30 sekunder at vaske eller spritte hænder korrekt. Alligevel glemmer mange at gøre det. Nu skal kampagnens varemærke, den karakteristiske pink hånd, minde os om, at alle hænder på regionens hospitaler skal være rene. Den pink hånd med teksten ren? vil springe i øjnene på medarbejdere, patienter og besøgende rundt om på psykiatriens matrikler i de næste tre måneder. Du kan læse mere om kampagnen og prøve regionens e-learning-kursus om håndhygiejne på REGI. IT nyheder Læs IMTs nyhedsbrev på REGI. Her er bl.a. nyt om: OPUS og EPM-nødweb fra It-driftstatusboks på Regi (s. 1) Nyt fra Sundhedsplatformen (s. 2) KISO implementeret på alle hospitaler og i psykiatrien (s. 3) Nu bliver Outlook mere stabil (s. 3) 12