Baden. Nr De tyske stater del 2: Side 4. Tysk Postautomation Side 26. Spørgekassen: Nye takningsforskelligheder

Transkript

1 Nr OKTOBER 71. ÅRGANG LØSSALG KR. 45,00 Tysk Postautomation Side 26 Spørgekassen: Nye takningsforskelligheder Side 42 De tyske stater del 2: Baden Side 4 Introduktion til DFFs biblioteker Side 48 Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund

2 Nu er det lige så nemt at handle i Norge som i Danmark Pr har vi overtaget Thomas Høiland Online Auktioner. 5 af hans medarbejdere fortsætter deres arbejde i Århus for SKANFIL AUKSJONER. Som sælger kan du dermed enkelt indlevere i Danmark og sælge til vore registrerede kunder. Som køber kan du nemt købe fra Norge med ekstraordinært lave forsendelsesomkostninger (max NOK 100,- indtil 20 kg.) og til gunstige priser uden fortoldningsomkostninger/moms altså kun med vanlig brugtmoms på 5%. KONTAKT I DANMARK: Anker Jensens Vej Åbyhøj Tlf danmark@skanfil.no eller Postboks N-5504 HAUGESUND Søparken 9, Nødebo 3480 Fredensborg Tlf Fax Tlf skanfil@skanfil.no niels@skanfil.no 2 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

3 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2010 DFFs repræsentantskabsmøde Lørdag d. 25/ afholdt DFF, som det sikkert er læserne bekendt, sit repræsentantskabsmøde på Hotel Trinity i Fredericia. Repræsentantskabsmødet, som også kunne kaldes et landsmøde, afholdes hvert andet år. Indkaldt var repræsentanter for DFFs medlemsklubber, og mødet var velbesøgt - ca. 110 personer fra hele landet var tilstede. Formandens beretning Som dirigent valgtes DFFs tidligere formand Erik Vermeij. Den fungerende formand Søren Chr. Jensen aflagde en inspirerende formandsberetning, hvor han fremhævede de mange tiltag DFF havde gang i: hjemmeside, netsalg, DFT, medlemshvervning, medlemskort, samarbejde med Post Danmark Frimærker, Post og Telemuseet og Nordfrim omkring katalogudgivelser oma. Et gennemgående problem var det dog, at arbejdskræfterne ikke altid stod mål med arbejdsopgaverne, så han henstillede til, at der var opbakning i medlemsklubberne til initiativerne. 3 tunge punkter Debatten på mødet var livlig og inspirerende. Der var nogle tunge punkter på dagsordenen: Først en eksklusionssag omkring salg af norske frimærker med falske stempler. Efter en lang debat blev eksklusionen af Erik Kaxe, Hedensted vedtaget med meget stort flertal. Der var skriftlig afstemning. Bestyrelsens forslag om at enkeltmedlemmer kunne være medlem af DFF med samme rettigheder som klubmedlemmer blev efter en lang og interessant debat trukket tilbage af bestyrelsen. Det sidste vigtige punkt var kontingentforhøjelsen som efter en ligeledes grundig debat blev vedtaget som følger: kontingentet blev forhøjet fra 230 til 280 kr. om året med virkning fra 1/7 2011, således at kontingentet stiger med 25 kr. i 2011 og 50 kr. i Stigningen blev besluttet med massivt flertal. Valg til bestyrelsen Der var nyvalg til bestyrelsen på flere poster: Søren Chr. Jensen blev valgt til ny formand for DFF og som nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt Benny Andresen fra Nykøbing Falster Frimærkeklub og Birger Mortensen fra bla. Helsingør og Omegns Frimærkeklub og Perfinklubben. Fra mange sider blev der efterfølgende udtrykt stor tilfredshed med mødets forløb. DFFs nye bestyrelse som valgt på repræsentantskabsmødet 25/9 2010: fra venstre mod højre: Benny Andresen, Nykøbing F, Steffen Madsen, Fredericia, Peter Bech, København, Søren Chr. Jensen, Aalborg- Nørresundby og nyvalgt formand for DFF, Birger Mortensen, Helsingør, Nelly Kristensen, Spejderfrimærkeklubben, København og Mogens Bach Andersen, Thisted Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

4 DE TYSKE STATER DEL 2 Baden Af Hans Rosenfelt Baden - Storhertugdømme med egen postøvrighed frem til 4. maj Gulden = 60 Kreuzer (= 1,71 Mark) Baden det 290 km lange storhertugdømme i den vestlige del af det tyske område var med sine kvadratkilometer det fjerde største forbundsland i det senere tyske kejserrige. Baden oprettede egen postbesørgelse omkring 1811, men først med dannelsen af Det tyskøstrigske postforbund i 1850, åbnedes vejen for udgivelsen af de første frimærker, hvilket skete den 1. maj Baden opretholdt selvstændigt postvæsen frem til dannelsen af det tyske kejserrige i altså en frimærkeperiode på ca. 20 år. Alle mærker fra Baden blev trykt på papir uden vandmærke. Der blev udgivet i alt 25 egentlige frimærker og 3 portomærker, i alt 28 hovednumre. De utakkede mærker, (Mi/AFA nr ) Mærkerne er trykt i ark med en indbyrdes afstand på 1-1,5mm - i nogle tilfælde endnu mindre - og fuldrandede eksemplarer er derfor sjældne. Katalognoteringerne gælder for mærker, der er berørt på 1 (-2) sider og fuldrandede eksemplarer betinger mindst 50% overpris. Mærker som er berørt på 3(- 4) sider handles i Tyskland til maks % af katalogprisen, og mærker som er væsentligt beskåret i mærkebilledet anses generelt for værdiløse. Mærkerne skulle forskriftsmæssigt annulleres med 5-rings nummerstempler der som hovedregel ikke skæmmer mærkerne. Blå og rød stempelfarve forekommer, men er betydelig sjældnere end sort, der var det normale. Der findes i alt omkring 180 forskellige nummerstempler, og mange af disse anses af specialsamlere for meget sjældne, og de handles derfor ofte til høje priser. I Michels specialkataloger til og med 1998, er der en oversigt og en notering for stemplerne. Faren for falske stempler er relativt lille, fordi mærkerne alle er sjældnere i ubrugt stand. Parkombinationer er sjældne og større kombinationer er meget sjældne. Ordinære forsendelser med enkeltfrankeringer er relativt almindelige, medens blandings-frankeringer er sjældnere, specielt hvis de også omfatter mærker fra den senere takkede udgave med våbenmotiv (nr ). Forsendelser med 3-striber eller større kombinationer er ekstremt sjældne Man skal være opmærksom på, at nr. 01 ved en umiddelbar Badens første frimærker fra og 3 Kreuzer - 6 og 9 Kreuzer øverst på næste side 4 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

5 betragtning kun adskiller sig fra nr. 05 ved papirfarven. Ved nr. 01 er papiret gulligt eller brunligt afhængigt af oplag, medens det ved nr. 05 er hvidt. Da nr. 01 er væsentlig sjældnere, forekommer der mange eksempler på, at eksemplarer af nr. 05 er farvet ved f. eks. dypning i kaffe eller the for at gøre det ud for nr. 01. Der er dog små forskelle i mærkebillederne, lige som papiret ved nr. 05 er tykkere, men hvis man ikke har det nødvendige sammenligningsgrundlag,, bør man her støtte sig til en prøver. Der forekommer officielle nytryk fra 1867 af alle mærkerne. Disse adskiller sig fra originalerne ved såvel afvigende farver som ved papirtykkelse. Faren for at støde på sådanne eksemplarer med falsk stempel er imidlertid relativt lille. Oplagene var små, og hertil kommer, at nytrykkene er meget eftertragtede af specialsamlere og derfor noteres til priser på Euro pr. stk. Der forekommer kun meget få eksempler på helforfalskninger af Badens utakkede mærker. Som et lille kuriosom bør det nævnes, at mærkerne har nogle hemmelige gravørtegn som skulle hjælpe med at afsløre eventuelle datidige forfalskninger til skade for postvæsenet. Disse gravørtegn (som tidligere var omtalt i Michels specialkatalog) er en lille kile, der befinder sig over eller under kredssegmentets berøringspunkt med den inderste cirkel. På 1-Kreuzer befinder den sig til venstre for den venstre nederste udløber af 1-tallet. På 3-Kreuzer er den placeret for oven, ud for midten af 3-tallet og på 6 og 9-Kreuzer til højre for neden næsten ud for tallets punktum Man bør også være opmærksom på, at kredssegmentets bag- Parstykke af 1 Kreuzer fra udgaven Bemærk den lille afstand mellem mærkerne Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

6 grundsmønster er forskelligt for de enkelte værdier, hvilket efter sigende også skulle være for at gøre det svært at forfalske mærkerne. De utakkede mærker var i brug frem til ca. 1860, men de var - som også alle senere udgivelser i Baden - principielt gyldige helt frem til den 31. december Udgaverne med våbenmotiv på skraveret baggrund, (Mi/AFA nr 09-15) Udgaven fra 1860 (nr ) blev takket K 13½. Det viste sig imidlertid, at papiret ikke var egnet til denne forholdsvis fine takning. Michel anfører da også, at de angivne katalognoteringer gælder for mærker med lette takningsfejl, hvilket i praksis må tolkes som nogle få korte takker. Fuldtakkede mærker er langt sjældnere og handles sædvanligvis til priser, der er mindst 75% højere. Den følgende udgave fra 1862 (nr ) blev takket K10 og her kan man stille de sædvanlige krav om en fejlfri takning. For begge udgaver gælder, at lette decentreringer regnes for normal handelskvalitet. Hvis man iøvrigt vil lære disse mærker godt at kende, er det tilstrækkeligt at studere et enkelt fra hver udgave, idet det - bortset fra værditallene - er de samme karakteristika, der går igen på dem alle. Mærkerne i disse udgaver blev som de tidligere anulleret med 5-rings nummerstempler, men i 1861 blev det foreskrevet, at annulleringer fremover skulle ske med stedstempler. Nummerstemplerne fandt dog fortsat anvendelse i større eller mindre omfang og udgik først helt omkring Mærkerne forekommer altså med begge stempeltyper, men hyppigst med nummerstempler. Stedstemplerne, der hyppigst forekommer som 1 og 2-ringsstempler, er normalt rene og klare. Falske stempler er heller ikke ved disse udgaver noget stort problem, fordi noteringerne for ubrugte mærker er højere eller på samme niveau. Man bør dog være opmærksom på, at det grovtakkede 1- Kreuzer mærke skiller sig ud, idet dette er noget sjældnere brugt end ubrugt. Mærket kunne ved udgivelsen i april 1862 anvendes til frankering af almindelige lokalbreve, men portoen blev den 1. oktober samme år forhøjet til 3 Kreuzer, og mærket fandt herefter kun begrænset anvendelse og er af samme grund relativt sjældent som enkeltfrankering. Der forekommer ikke nytryk eller eftertryk af mærkerne fra disse udgaver. Helforfalskninger af de dyreste mærker forekommer, men de er ikke særlig hyppige, måske fordi falsknerne med langt større lyst har bestræbt sig på at eftergøre stemplerne på de senere, højere og sjældnere værdier. Udgaverne med våbenmotiv på hvid baggrund (Mi/AFA nr ) Mærkerne adskiller sig kun fra de foregående to udgivelser ved, Almindeligt brev frankeret med 9 Kreuzer, som var portoen for almindelige breve med en vægt op til 1 lot (ca. 15 g) ved afstande over 20 mil. Mærket er forskriftsmæssigt annulleret med nummerstempel - her nr. 43 (Freiburg) 6 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

7 Den fintakkede 9 Kreuzer med våbenmotivet på skraveret baggrund. Ved siden af den grovtakkede 9 Kreuzer fra 1862 med motivet på hvid baggrund. Bemærk at det sidste mærke er med stedstempel, der nu var foreskrevet at våbenmærket nu er på hvid baggrund, samt at de sidste tre mærker er med den forkortede møntangivelse KR. Alle mærkerne er takket K10, idet dog det første, 3 Kreuzer (nr. 16) er takket K13½. Ved samtlige disse mærker bør man stille krav om fejlfri takning, god centrering og pæne stempler, idet man dog ved den fintakkede 3 Kreuzer må acceptere samme små mangler i takningen som ved nr Netop den fintakkede 3 Kreuzer (nr. 16) er der grund til at skænke særlig opmærksomhed. Mærket udkom i marts 1862, men var kun i brug frem til juli samme år, hvor det blev afløst af en grovtakket udgave (nr. 18). Oplaget af nr. 16 var derfor rel. lille, sandsynligvis kun godt stk. Til sammenligning blev det grovtakkede mærke (nr. 18) udgivet i mere end 26 mil. eksemplarer, og det er da også i dag et meget billigt mærke - det mest almindelige af Badens frimærker - medens det fintakkede absolut hører til i den dyrere ende. Det er værd at bemærke sig, at det fra flere kompetente sider hævdes, at det fintakkede mærke, trods den relativt høje katalognotering, er stærkt undervurderet, og altså er betydelig sjældnere end katalogprisen giver udtryk for. Værdierne 18 og 30 Kreuzer hører til de absolutte sjældenheder - 30 Kreuzer dog kun, når det er stemplet. Dette skyldes, at et stort restoplag af 30 Kreuzer blev solgt til samlerformål, medens restoplaget af 18 Kreuzer blev brændt. Mærkerne blev oprindelig anvendt til frankering af værdi- og udlandsbreve, og det er en væsentlig årsag til de brugte mærkers store sjældenhed. Værdibreve blev som regel sendt i omslag/ kuverter, der oftest blev kastet bort, når indholdet var taget ud, og anvendelsen til udlandsbreve, der jo dengang kun forekom i begrænset omfang, betød, at mærkerne havnede i udlandet og for størstedelens vedkommende forsvandt. Også for disse udgaver gælder det, at større kombinationer er sjældne, og hvis talen er om 18 og 30 Kreuzer er de nærmest ubetalelige, hvis de overhovedet findes. Det siger næsten sig selv, at faren for falske stempler er stor ved værdierne 18 og i særdeleshed ved 30 Kreuzer, og det er indlysende, at gode tilbud, der ikke ledsages af en attest, er en vovet affære. Ved de øvrige værdier, inkl. den fintakkede udgave af 3 Kreuzer, er falske stempler ikke et reelt problem. Helforfalskninger af enkelte mærker forekommer, men er ikke særlig hyppige. Det fintakkede 3 Kreuzer mærke forekommer dog i en forfalsket udgave hvor papiret er groft, tykkere og brunligt, og så er der naturligvis gjort utallige forsøg på at fremstille fintakkede eksemplarer af den grovtakkede udgave. Der forekommer ikke nytryk eller eftertryk ved disse udgaver. Portomærker Der bev udgivet tre portomærker med pålydende værdier 1, 3 og 12 Kreuzer. Mærkerne blev anvendt ved landpostens opkrævning af gebyrer, f. eks. for udbringning eller strafporto og blev oftest påklæbet forsendelsernes bagside. Værdierne 1 og 3 Kreuzer forekommer også på tykkere papir, men disse er langt sjældnere end mærkerne på det tyndere papir. Ved samtlige portomærker regnes en let decentrering som den normale handelskvalitet. Stemplede portomærker er meget sjældne og 12 Kreuzer er på det nærmeste ubetalelig med en katalognotering et godt stykke over hundredetusinde kroner. Det siger sig selv, at alle stemplede enheder af flere mærker er endnu sjældnere. Når talen er om forsendelser er niveauerne tilsvarende høje Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

8 og 12 Kreuzer på brev ligger langt uden for selv velbeslåede samleres rækkevidde. Der er nu ingen grund til at ærgre sig ret meget over det, for selv om man råder over de nødvendige midler, er det tvivlsomt, om man kan opdrive en sådan forsendelse - der eksisterer kun i alt ca. 75 kendte forsendelser med 12 Kreuzer mærker. Portomærker uden attest er som hovedregel med falsk stempel og 12 Kreuzer stemplet uden attest er nærmest til at grine af. De ubrugte 1 og 3 Kreuzer portomærker på tyndere papir er ganske billige og et ubrugt eksemplar af 12 Kreuzer ligger bestemt også inden for den almindelige samlers rækkevidde. Samleren af stemplede mærker bør måske her overveje at gøre en undtagelse, nemlig at indlemme de ubrugte mærker i sin samling. Portomærkerne blev officielt trukket tilbage i december 1870, men der findes dog eksempler på anvendelse helt frem til slutningen af Der forekommer ikke nytryk eller eftertryk af portomærkerne. Fortsættelse følger Område: Baden Mi-nr. AFA-nr. Rand/stikning/takning Stempler Komb. Bemærkninger Berørt på 1(-2) sider: normalt. Berørt på 3-4 sider: maks. 20% Fuldrandet: mindst 50% overpris Væsentligt beskåret: værdiløst Pæne, ikke skæmmende nummerstempler Parstykker er sjældne. Større kombinationer er ekstremt sjældne Pas på kaffefarvet eksemplar af nr. 05, som skal gøre det ud for nr. 01. Nytryk i afvigende farver og papir af alle mærker. Nytryk er også sjældne og og korte takker: normalt Fuldtakket mindst +75% Let decentrering: normalt Pæne ikke skæmmende nummerstempler, alt 1 el.2 kreds stedstempler Sjældne til meget sjældne Pas på omtakkede eksemplarer af nr. 18, som skal gøre det ud for nr. 16. Nytryk og eftertryk forekommer ikke Perfekt takning: Normalt Let decentrering: Normalt Pæne ikke skæmmende nummerstempler, alt. 1 el. 2 kreds stedstempler Sjældne til meget sjældne Pas på falsk stempel på nr. 13. Nr. 13 er sjælden som enkeltfrankering. Nytryk og eftertryk forekommer ikke Perfekt takning/centrering: normalt Pæne 1 el. 2 kreds stedstempler og pæne ikke skæmmende nummerstempler (sjældnere) Nr. 19 og 20: sjældne. Nr. 21 og 22: ekstremt sjældne Pas på falsk stempel ved nr. 21 og 22. Nytryk og eftertryk forekommer ikke P01-03 P01-03 Let decentrering: Normalt Nummer- eller stedstempler (ofte ikke pæne) el. blækannullering Nr. P01 og P02: sjældne. Nr. P01y og 02Y: meget sjældne. Nr. P03: ekstremt sjældne Næsten alle stempler er falske. Katalogisering gælder kun for prøvede eksemplarer. Blækannullerede mærker prøves kun på brev/ forsendelse. Nytryk og eftertryk forekommer ikke 8 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

9 HUSK FRIMÆRKE FORUM november 2010 i Roskilde Hallerne Mød os på stand 26. Vi søger fortsat indleveringer til vore auktioner. Kontakt os for en uforpligtende vurdering. Thomas Høiland Auktioner A/S Frimærker Breve Postkort Mønter Pengesedler Medailler København Rebslagervej København NV Tlf Fax info@tha.dk Århus Muslingevej Egå Frimærker Mønter

10 POSTHISTORIE Kassebreve Af Ib Krarup Rasmussen Jeg er fra flere sider blevet spurgt: Hvad er et kassebrev?. Man møder nemlig sommetider på danske forsendelser stempler, som f.eks. Kassebrev Omkarteringspostkontoret København eller at ordet Kassebrev blot er skrevet på konvolutten. Og man spørger mig: Hvad er det? Den simple forklaring er, at det er et brev, som ikke er indleveret på et posthus, men nedlagt i en postbrevkasse. Men der er jo mange breve, der bliver lagt i brevkasser og Postvæsenet gør jævnligt ved reklameslogans opmærksom på, at man f.eks. ikke må lægge anbefalede breve i brevkasserne - her på omslaget af et 1 kr.s automathæfte fra 1960erne de bliver da ikke allesammen påstemplet eller påskrevet: Kassebrev, så ville postvæsenet jo få rigtigt travlt?! Det er flere kategorier breve, som stemples Kassebrev. Det er for det første breve, som ikke burde være nedlagt i en brevkasse, som f.eks. anbefalede breve, man er nødt til at markerede særligt. Det går man så ved, at skrive kassebrev, eller hvis man Luftpostbrev til Finland brevet er lagt i en brevkasse - måske udenfor København 1, som lå i Holbergsgade 23. Portoen var påskrevet Flygpost men kun frankeret som et almindeligt brev: 15 øre. Luftposttillægstaksten var i denne periode ligeledes 15 øre. Brevet er opdaget ved kassetømningen og taget fra. Der er påskrevet Kassebrev og postfunktionæren har gjort, som han skulle, nemlig anført sin signatur. Der er påsat luftpostvignet, og brevet er sat i porto med dobbelt manglende porto = 30 øre. Dette er så i Finland omregnet til 2,70 finmark. Der er ingen afsender på brevet, og postvæsenet har derfor ikke kunne opfrankere brevet, som de ellers normalt gjorde. Man har jo ikke vidst, hvem man har skullet sende portoregningen til! 10 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

11 Ekspresbrev fra Holbæk 1962 til Tyskland - nedlagt i brevkasse - påstemplet liniestempel - Kassebrev - og formentlig påført expreslabel på postkontoret i Holbæk. Talrige modtagestempler på bagsiden. Taksten var dengang 60 øre i brevporto og 100 øre i ekspresgebyr. er på et større postkontor, så bruge et stempel. Der er ingen særlige regler for udformningen af disse stempler. Ud over anbefalede breve ser man også hyppigt ekspresbreve som kassebreve. Kassetømningerne var før hyppigere end i dag, og det kunne jo også være, at brevet blev lagt i brevkassen udenfor posthusets åbningstider. Breve, der udløste efterporto, kunne også påtegnes kassebrev. En sidste form for kassebreve er uanbringelige forsendelser. Breve som tidligere har været omdelt, men af publikum lægges i brevkassen igen, enten med ny adresse eller med oplysninger som: Ubekendt på adressen eller Flyttes hvorhen vides ikke. Ekspresbrev fra København B 12/ afsenderen er Forenede Danske Motorejere, Vesterbrogade 3B - nedlagt i brevkasse med påskriften Ekspres - frankeret med 80 øre - stemplet Kassebrev København B - ekspresetiket påsat, og brevet er derudover sat i porto med 150 øre, og portomærker for 150 øre er påsat i Århus. Portoudregningen er som følger: brevet har vejet mellem 50 og 250 g - vægtportoen er da 30 øre. Almindeligt ekspresgebyr er 50 øre. Det passer med 80 øre. Men hvorfor brevet er sat i porto er lidt af en gåde. At brevet skulle være overvægtigt er ikke forklaring nok - det vil kun give 50 øre i strafporto. Natudbringning vil kun give 70 øre i efterporto (50 øre plus 20 øre). En forklaring kunne være, at Villa Højlund ligger i ydre ekspresdistrikt - men så skulle efterportoen være øre. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

12 Et par korrespondancekort fra Københavns Overpræsidium med mødeindkaldelser mm. Adressaterne har været ubekendte på adressen eller flyttet. Kortene er blevet lagt i brevkassen igen af modtagerne. Kortene er først ankommet til Omkarteringspostkontoret (og påstemples her Kassebrev) og derefter sendt videre til distriktsbudene i Herlev og på Frederiksberg, som f.eks. påfører Flyttet hvorhen vides ikke. Kortene returneres derefter til afsender. 12 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

13 FrimærkeForum i roskilde Kom og oplev tre dage på Nordeuropas største frimærkemesse Frimærkeforum 2010 Roskilde-Hallerne Møllehusvej Roskilde Åbningstider: 5. november kl november kl november kl Billetpriser: Endagsbillet kr. 40 Partoutkort til alle dage kr. 60 Alle under 16 år Gratis adgang Mød handlere og postvæsener fra 10 lande Find nyt til dine samlinger eller start et nyt samleområde Se de nye frimærker i 2011 Oplev udstilling af spændende, unikke og historiske frimærkesamlinger Gratis: fyld en pose fra et kæmpe bord. Søndag vil der være ekstra chancer for at finde noget specielt Arrangører: Post Greenland, Posta Faroe Islands og Post Danmark Frimærker

14 POSTHISTORIE Et soldater-brevkort og lidt af historien bagved Af Hans Engberg I min samling af kort og kuverter opbevarer jeg det her afbillede Soldater-Brevkort fra juli Kortet er afstemplet med det såkaldte stjernestempel et stempel, der kun anfører afsendelsesstedet men ingen dato. Her: Hammershøj! Ved ankomsten til Viborg, blev posten igen stemplet. Dette da med stempel, der anfører både dato og klokkeslæt. Her mellem 5 og 7 eftermiddag. Brevkortet var en særlig velfærdsforanstaltning og egentlig ganske imponerende set med den tids øjne. For at de mange indkaldte kunne have lidt kontakt med hjemmet, fik korporaler og menige fra 5. september 1914 hver uge udleveret et 10 øres korrespondancekort og et 5 øres brevkort. Portoen var påtrykt kortene og altså betalt. Hæren anvendte almindelige kort, der dog fik trykt påtegningen Soldater ovenover ordet korrespondancekort eller brevkort. Fra august 1917 gik man over til kun at udlevere frimærker. Disse blev påtrykt bogstaverne S og F = soldaterfrimærke. For at få den fulde glæde af teksten anføres denne nedenfor: 10 Batal s Stab. Hammershøj, den 13/6 15. Kære Hr. og Fru Nedergaard. Hermed en hjertelig Tak for Tid jeg var hos Dem i Skive. Naar jeg skal være ærlig, ønsker jeg mig tilbage til Skive igen. Jeg kom straks efter min Tilbagekomst til at være hos Oversergenten. Vi boede i Nørbæk ca. 2 km fra Faarup, og havde det rigtig godt. Sidst i Maj og først i Juni havde jeg igen Orlov og var paa Lolland og i Kjøbenhavn for at more mig. Den 10 ds. blev jeg ansat ved 10 Batl s Stab Hammershøj, hvorfra der er over 1 Mil til St. (Stationen i Fårup). Jeg har nu mindre Frihed, og mere at bestille. Fra den ds. skal vi have store Øvelser syd for Viborg sammen med 29 Batl. Jeg haaber at slippe for det værste, nu jeg er på Kontoret. Venlig Hilsen M. Fredgaard 19 Batl. Stab Hammershøj pr. Viborg. En virkelig hyggelig hilsen til de gode værter i Skive. Årsagen til kortet med TAK var den 14 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

15 simple, at befolkningen rundt om i landet blev pålagt at have soldater fra sikringsstyrken indkvarteret i deres private hjem. M. Fredgaard har været blandt de heldige, der i en periode var indkvarteret i Skive by. Desudenkom han til at bo hos kollektør Nedergaard, der var en kendt og agtet borger i Skive. Han havde et af landets første frimærkehandler og udgav så vidt vides katalog over frimærker til brug for sin handel og for frimærkesamlere. På et tidspunkt klagede borgerne i Skive sig så meget over den påtvungne indkvartering, at borgmester og byråd fik udvirket en flytning af sikringsstyrken. Derfor havnede vor mand i Nørbæk og senere Hammershøj på landevejen mellem Randers og Viborg. Antallet af indkvarterede soldater var afhængig af husets eller gårdens størrelse. Man fik tildelt flere menige, der skulle indkvarteres i fx laden. Desuden skulle der være staldplads til hestene. Fik man tildelt en officer, skulle han indlogeres i et værelse i stuehuset, og til ham skulle der laves speciel forplejning. Selvom værtsfolkene fik en lille økonomisk godtgørelse, var det naturligvis et stort afbræk i de enkle familiers hverdag. Dog var forståelsen for og viljen til at påtage sig opgaven stor i befolkningen. Kortet viser os en person, der har en vis dannelse, bl.a. forstår han at udtrykke sig klart og høfligt, og desuden har han en flot håndskrift. Sådanne faktorer har sikkert været til hans fordel bl.a. med kontor-ordonnans-jobbet. Den lange afstand til Fårup station 1 mil er jo nok et lille luksus-problem set i forhold til mange andre indkaldtes forhold. Her tænker jeg på familieforsørgere, der har måttet forlade både kone, børn og bedrift for at deltage i sikringsstyrken. I den forbindelse kan jeg ikke undlade at lade læreren og forfatteren Martin A. Hansen ( ) fortælle om sin oplevelse ved faderens indkaldelse: De gik forbi, blev ved og blev ved. Var det ikke far derhenne? Nej, min dreng, siger hans mor, og hun har det ondt. Jo!,siger han. Jeg synes det med, siger hans søster. Nej, far er ikke med her, siger hans mor. Jeg synes, jeg så ham, siger han. Og de gik og de gik. Og alle drengene rendte med og sang den sang. Men soldaterne sang ikke. Der var krig i verden.. (Citat fra Bjarne Nielsen Brovst bog: Martin A. Hansen Bondesøn og Digter, Centrum1996) Lykkeligvis blev sikringstyrken ikke indviklet i nogen krig. Styrken blev afviklet med udgangen af marts Hvordan det siden er gået vor høflige soldat, ja, det har jeg ikke kunnet finde noget om. Supplerende oplysninger: Ved 1. verdenskrigs udbrud i juli/august 1914 gjorde Forsvarsministeriet brug af en bemyndigelse givet ved Hærloven af 1909 til genindkaldelse og uddannelse af ekstra mandskab til en sikringstyrke. I august 1914 blev indkaldt i alt 8 årgange til sikring af landets neutralitet. Soldaternes opgaver var primært bevogtnings- og sikringstjeneste ved grænsen i Jylland - Kongeågrænsen nærmere udpegede steder ved kysterne, ved broer og lignende steder af strategisk betydning. Endelig skulle også Københavns befæstning udbygges ved yderligere armeringsopgaver. Derudover anlagdes også en feltbefæstning fra Roskilde fjord til Mosede strand. Denne befæstning blev benævnt Tunestillingen. Først i mobiliseringsperioden var omkring mand under våben. Under krigens forløb reduceredes styrken dog til ca mand og efter freden den 11/ kom styrken ned på ca mand. Med udgangen af marts 1919 blev de resterende hjemsendt og styrken opløst. En kæmpeopgave for det danske samfund, og lad mig citere lidt fra Salomonsens Leksikon 2. udgave: Det siger sig selv, at Sikringsstyrken og de Foranstaltninger, der fulgte med, kostede Landet betydelige pekuniære (økonomiske) Ofre. Udgifterne anslaas i alt til 287½ Mill. Kr. Dog er disse Ofre smaa i Forhold til, hvad en Krig vilde have kostet Landet. (slutter redegørelsen). Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

16 DEBAT Traditionel filateli den tredje vej af Morten Johan Lintrup, AIJP, red. af Nordisk Filatelistisk Tidsskrift Hvorfor? Allerede som ung gjorde jeg den erfaring, at alting er principielt interessant altså lige med undtagelse af svagstrømsteknik, klassisk ballet og jazzmusik. Det er en personlig holdning, og den er kommet til at præge, hvad jeg foretager mig, både professionelt og som frimærkesamler. Også litterært foretrækker jeg som regel bøger med en faglig eller historisk forankring, der prøver at fortælle en stor og bred historie frem for minutiøst at afdække alle detaljer vedrørende noget snævert og specielt. Skønt oprindelig uddannet som bygningsingeniør har jeg efterhånden i en årrække arbejdet som Business Intelligence konsulent det vil sige med IT-understøttet indsamling og formidling af efterretninger om alt muligt, der sker internt i en virksomhed. Og som frimærkesamler finder jeg mig ikke helt godt tilpas som hverken katalogsamler eller specialsamler. Det første forekommer mig for trivielt, og det andet for snævert. Derfor forsøger jeg som frimærkesamler at følge en tredje vej inden for traditionel filateli. For traditionel filateli skal det være for mig. Det er nu engang frimærkerne, som udgør grundsubstansen i min filatelistiske interesse. Bevares, posthistorie er et spændende krydderi, og det bliver der også plads til inden for rammerne af en traditionel samling. Tema-samling, m.v. har jeg også den største respekt for et skuffeprojekt af den karakter har jeg også men jeg savner den postale og æstetiske konsekvens og den logiske udviklingshistorie fra den traditionelle filateli. Forud for HAFNIA 94 udskrev DFF i DFT en artikelkonkurrence, hvortil jeg indsendte et bidrag med titlen Filateliens lange vej en Belgisk rejse i sporet efter postvæsen og frimærkesamlere. Artiklen blev i 1995 trykt over to numre af Nordisk Filatelistisk Tidsskrift (NFT 102. årgang, nr. 2+3, pp og ) Projektet var allerede dengang primært at opdele Belgiens samlede frimærkehistorie (indtil da) i ni perioder med et vist ensartet præg og udpege de væsentlige brud i udviklingen, der markerede overgangen til en ny periode ikke at beskrive et snævert emne så udtømmende som muligt. Det forekommer mig, at den organiserede filateli ofte optræder nærmest selvdestruktivt og sekterisk selvudslettende i stil med den danske folkekirke. - For pokker da, vi samler i bund og grund på et affaldsprodukt (i hvert fald når frimærkerne er brugte) og producerer hverken sportsskader og sygedage eller motorstøj og udstødningsrøg udover til sociale formål. Det er da noget at være stolt over og slå til lyd for i en tid, hvor det er positivt at være grøn! Samtidig har filatelien sin egen kulturhistorie, der er forløbet parallelt med posthistorien, og den kan i grunden være nok så interessant, hvis vi bare tillader den at være det. Hvorfor skal det fx være filatelistisk fint at vide hvilket postbud, der gik en bestemt rute for 100 år siden, men totalt kikset at interessere sig for hvem der på samme tid organiserede tidlige udstillinger og grundlagde den organiserede filateli andet end for at kunne tage sig i agt for provokerede objekter? Jeg kan kun tilslutte mig, at moderne tiders klinisk ensartede og uadresserede førstedagskuverter er bedst egnede til at fyre op med. Men prøv at se bagud til en tid, hvor rigtigt mange førstedagskuverter blev produceret individuelt, og de alle blev befordret med postvæsenet. For mig bærer ikke kun usmittet postale men også mere eller mindre filatelistiske objekter vidnesbyrd om den tid, de stammer fra, og det kan der i mine øjne også ligge en god historie i. Figur 1 viser fx en postalt fejlbehandlet FDC. Og helt undtagelsesvis kan selv en nyere FDC som figur 2 fortælle en sjov postal! historie. Hvis posthistorie er et vigtigt krydderi på min traditionelle samling, så er filateli-historie det i et vist, mindre omfang også. Faktisk kan åbenlyst filatelistiske objekter som skærer lidt i øjnene efter min mening netop af den grund være en hensigtsmæssig måde at markere og demonstrere særlige begivenheder undervejs i samlingen. I min Sverige samling har jeg af samme grund en simpel FDC fra med AFA for dermed tydeligt at markere udfasningen af Stickney trykpressen og ibrugtagningen af den nye Goebel maskine. Lidt provokerende kan man sige, at der i dag er tre grundformer for en traditionel samling: Specialsamling, katalogsamling ( hulsamling ) og (min form for) landesamling. Men er kata- 16 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

17 logsamling og landesamling da ikke det samme. Nej, ikke længere! Lad mig forklare Oprindelig var der kun generalsamleren, som også var katalogsamler, men for længst er uddød, da projektet blev umuligt. Efterhånden kom specialsamleren til, og katalogsamleren blev så til landesamler. Men nu ser vi, at landesamling efter katalog går samme vej som i sin tid generalsamling efter katalog: projektet bliver umuligt, uoverskueligt og ligegyldigt. Konsekvensen er denne gang mere alvorlig for filatelien, for de færreste starter som specialsamlere, og katalogsamling leder kun undtagelsesvis til specialsamling og er i øvrigt en beskæftigelse, der strider mod det moderne samfunds ideal om originalitet. De allerfleste samlere er startet som en form for landesamlere, og historisk har det været det vigtigste led i filateliens fødekæde til mere avancerede samleformer. Personligt har jeg aldrig følt et behov for at forlade landesamlingen, men omvendt ser jeg en stor og spændende udfordring i at være med til at bevare og udvikle denne samleform landesamlingen som filateliens vigtigste ansigt og forbindelsesled til potentielle filatelister uden for hobbyen efterhånden som landesamlingen på katalogform bliver til noget, der kræver autistiske eller masochistiske tilbøjeligheder at fatte en interesse for. Aktuelt har jeg en søn på 8 år og har selvfølgelig overvejet, hvordan han bedst kan samle på frimærker skulle han udvikle interesse derfor. Katalogsamling? Aldrig i livet; ud med fortryksalbummet! Posthistorie? Tjaa, men takster og stempler skal man nu nok mindst være på gymnasienivo for at kunne værdsætte. Og så rummer de desværre ikke den almendannende kulturelle og kunstneriske dimension, som særudgavernes mærkedage og frimærkedesign bidrager med. Mit bedste råd til en mulig ny samler ung som voksen kunne fx være at samle 1 side med 1 forsendelse og lidt frimærker fra flest mulig frimærkeudstedende lande og områder og finde ud af noget om landene samtidig. Skal man gøre det mere udfordrende, kan man stræbe mod objekter fra et særligt år eller forsendelser af en særlig type fx med et klart stempel fra hovedstaden, hvis det skal være lidt nemt. Hvis man synes, USA bliver lidt klemt på den måde og hellere vil gøre noget ud af dette store land, så kan man jo med den samme metode i stedet samle alle USA s 50 stater! Alternativt kunne man begynde at samle Europa-frimærker. Slet ikke dem alle sammen Figur 1 Postalt fejlbehandlet FDC, hvor et tidligere udgivet frimærke har fået samme førstedagsstempel som det nye frimærke. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

18 selvfølgelig du altforbarmende men på en intelligent måde. Fx kunne målet være 1 planche af hver årgang, 1 land, hvis Europa-frimærker er komplet til stede, måske som referencepunkt øverst på siderne, alle lande, der har udgivet Europa-frimærker, skal være repræsenteret undervejs, fx en komplet årgang hvert ca. 25. år. Begge samlemodeller indebærer, at man som i gamle dage - meningsfyldt kan bytte sig til meget, kan udveksle breve og knytte kontakter udenlands og kan opsuge en masse nyttig almenviden mens man hygger sig med verdens bedste hobby. Det var en lang forklaring, om hvorfor jeg mener, det er nødvendigt at lave alt om, for at traditionel filateli kan blive ved med at være hvad den altid har været den bedste og mest spændende måde at samle frimærker på! Hvordan? Men hvad betyder det alt sammen rent praktisk for, hvordan jeg selv samler? Lad mig bruge min landesamling Sverige som eksempel, da det efter Belgien for et par år siden er blevet det område, der interesserer mig mest. Først og fremmest begynder jeg en landesamling med hvad der svarer til en 1-rammesamling om frimærket dengang og nu hvor står vi i dag, og hvor kommer frimærket fra? En ramme er 16 plancher; det vil sige, der skal være 8 plancher (½ ramme) om den tidligste periode, og 8 plancher (½ ramme) om frimærket i den nyeste tid. Dengang i Sverige er for mig perioden før Ringtypen, Nu er for mig den tid, jeg selv har oplevet som samler. Afgrænsningen er gjort ved 15. september 1973, hvor jeg som 10-årig oplevede at den gamle svenske konge døde, og den nuværende kong Carl XVI Gustav tog over. Det er mit valg at gå helt tilbage til skill b:co udgaven, selv om det kræver at visse dyre objekter først skal anskaffes og siden opbevares omtrent permanent i bankboks. Den samlede fortælling ville efter min mening være mindre spændende med en senere begyndelse på samlingen. Men generelt er en af fordelene ved at samle, som jeg gør, at der skal være huller i samlingen i forhold til kataloget. Man er principielt aldrig nødsaget til at anskaffe et dyrt objekt bare for at lukke et hul i katalogmæssig forstand, hvis det ikke bidrager væsentligt til den fortælling, man ønsker at illustrere med samlingen. Men selvfølgelig er gode historier ofte knyttet netop til sjældne frimærker, så de kan næppe alle skrives ud af historien, uden at den taber højde Det er dog vigtigt at være realistisk og kreativ. Yderst få Sverige samlere kan vise et førstedagsstemplet skill b:co frimærke i deres samling. Således heller ikke mig. Men så er det da en gave at 100-års jubilæet blev fejret på dagen den med en serie nytryk i de rigtige farver og med øreværdier 3, 4, 6, 8 og 24 øre til støtte for udstillingen STOCKHOLMIA 55. Der blev ganske vist benyttet galvaniske kopier af nytryksklicheer fra Figur 2 FDC uadresseret men selve kuverten er med provisorisk overtryk og tiltryk og viser, at udgivelsesplanen blev hovsa-ændret, efter kuverten var produceret. Kuverten viser derfor den først planlagte hæftekombination, som aldrig kom til udgivelse. Så vidt mig bekendt kan denne pudsige historie ikke illustreres uden brug af sådan en filatelistisk FDC. 18 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

19 1868, og for purister modsvarer det måske ikke helt kravene til betegnelsen nytryk. Sveriges postvæsen betegnede dog selv udgaven som nytryk, og det er altså godt nok til mig! På den anden side må man jo ikke blive for magelig, men skal Figur 3 til enhver tid foretrække ualmindeumsudgavernelige objekter. Førstedagskuverter, og klip fra samme, kan man få i læssevis; derfor er jeg glad for at kunne vise klip med parstykker også af den 14 dage tidligere udgivne brugsudgave med samme gamle våbentypedesign med udstillingsstempel fra selve 100-årsdagen , se figur 3. Dybt filatelistisk, javel, men ikke desto mindre svært at finde og med en vigtig historie at fortælle. Det samme kan i øvrigt siges om Stockholmia udstillingsudgaven i hele ark på 3x3 mærker. Dybt filatelistisk, javel, men kuriøse og interessante og ikke mindst Sveriges første udgivne miniark. Derfor hører småarkene også hjemme i min samling. Et banalt objekt fra gammel tid er et 12 øre blå Våbentype Stockholmia udstillingsstempel på parstykker af 100 års jubilæ- brev fra Norrköbing , figur 4. Flot, men helt almindeligt lige bortset fra, at brevet er stilet til Ombudsmanden for Stockholm Stads Nævn. Særlig postalt er det måske ikke, men interessant er det i mine øjne, fordi titlen ombudsmand altså allerede dengang var godt kendt på svensk og i dag er optaget direkte i det engelske sprog og udbredt til hele verden med venlig hilsen Sverige! For mig behøver en god historie ikke være 100% postal, og jeg synes, det er sjovt og vigtigt at kunne trække den slags linjer mellem fortid og nutid i min samling. Tilsvarende har jeg helliget en anden planche til historien om Dödarhult/Oskarshamn, figur 5. For badge engineering er et moderne begreb - eller er det: Oskarshamn var den sidste svenske by, der efter otte forgæves ansøgninger i 1856 endelig ved kgl. resolution fik tildelt købstadsrettigheder. Men så skiftede man også bynavnet DÖDERHULTS- VIK ud med OSKARSHAMN efter kongen, Oskar I! - Kong Oskar kom dog aldrig selv på de svenske frimærker. Det gjorde først hans søn, Oskar II. Det skete , samtidig med at brevportoen blev nedsat fra 12 øre til 10 øre og det vises på planchen med et førstedagsstemplet mærke. Det er ganske vist uden for selve perioden , men mærket bidrager i høj grad til den gode historie. Med tiden håber jeg at finde et mere tydeligt stempel Döderhultsvik og et tidligt stempel Oscarshamn (med c ) til at løfte Figur 4 12-øres brev 1864 til Ombudsmanden for Stockholms Stads Nævn. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

20 Figur 5 Döderhult / Oskarshamn planchen. planchen. Pladsen skal tages fra historien om Oskarshamns kendteste søn, træskæreren Axel Pettersson ( ) hans kunstnernavn var minsandten Döderhultarn! der i 1968 fik et frimærkehæfte udgivet til sit minde. I ny tid siden 1973 er en af de vigtigste udgaver hæftet Berømte frimærker fra 1992, da det knytter an tilbage til den just viste tidligste tid. Hæftet demonstrerer mytologien omkring Sveriges tidligste frimærker og omslaget fortæller kortfattet historien om den gule treskilling. Der er i det hele taget mange gode historier at finde på omslagene til svenske frimærkehæfter. I øvrigt består opgaven i på kun 8 plancher at demonstrere de vigtigste udgivelser og begivenheder i Sverige siden Postalt gælder det rabatmærkerne, afskaffelsen af lørdagsbreve, indførelsen af selvklæbende frimærker, o.m.a. I et større perspektiv gælder det nulevende personer (udover kongefamilien) afbildet på frimærker (første gang i 1981), mordet på Olof Palme i 1986 og fodbold-em i Særlig interesse har Danica, som Sverige har udgivet en del af. Et måske overraskende eksempel er mærket til fodbold-vm i 1994, figur 4, AFA 1756, hvorom det svenske postmuseums årbog skriver, at det viser Martin Dahlin og Klas Ingesson i kamp med to danske spillere. Kan DFT s læsere mon hjælpe med at identificere hvem? (Er den ene evt. Søren Busk?) Resten af min landesamling Sverige består også af halv- og helrammes temaer om interessante og væsentlige udviklingstrin fra den mellemliggende periode, der illustrerer vejen fra gammel til ny tid. Ideelt ønsker jeg yderligere 6 halvrammes emner og 4 helrammes emner. Mere må samlingen ikke fylde, uanset om et land har udgivet 1000 eller 7000 frimærker. Resten er der så bare ikke plads til, det må jeg skære fra for at fokusere på det i mine øjne væsentligste. Men en anden samler kunne ud fra de samme principper komme 20 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

21 frem til en meget anderledes måde at sammensætte sin landesamling på. Det ville bare være spændende! Selv vil jeg hellere have flere mindre, men overskuelige landesamlinger end en enkelt vildtvoksende katalogsamling, som svulmer mere og mere op, jo flere uvæsentlige moderne mærker, der skal være plads til, for at den (for)bliver komplet. Lad mig give nogle eksempler fra de mellemliggende perioder på hvad der i mine øjne er væsentligt og skal vises, og hvad der er uvæsentligt og kan udelades. Hele perioden er i mine øjne mindre væsentlig, da den er ude over den klassiske tid, og Sverige bare udgiver kongemærker og våbentyper, som ligner udgaverne fra så mange andre lande. Paradoksalt nok er Landstormsudgaverne for mig det væsentligste i denne periode! Det skyldes, at de er unikke for Sverige, og de knytter sig til 1. verdenskrig og fortæller om krigens påvirkning af Sverige. Det dilemma løser jeg ved at inkludere Landstorm I og III, der er trykt på nytryk af ringtypemærker, sammen med et tema om Ringtypen generelt. Ser man på Berzelius og Linné udgaven fra 1939, AFA , så er de dyreste objekter i kataloget Berzelius 10 øre 3+4 sidet takket. Men det eneste rigtigt vigtige er Linné 15 øre 3+3 sidet takket, da det er det tidligste eksempel på mærker fra en ny type maskinfremstillede hæfter. Ser man på Folkeskolens 100- års jubilæum 1942, AFA , så er især den vandret takkede 10-øre vigtig; igen fordi den repræsenterer et nyt hæfteformat. Hvor og hvornår? Hvor vil jeg hen med min måde at samle på. Ja, i grunden samler jeg bare på den måde, som føles rigtig for mig. Men jeg mener også, den beskrevne måde rummer Figur 6 Danica: Fodbold-VM 1994: Martin Dahlin og Klas Ingesson i kamp med to danske spillere. Kan DFT s læsere mon hjælpe med at identificere hvem? aspekter af en mulig løsning på nogle af de udfordringer, filatelien længe har stået over for med hensyn til at forblive en relevant og attraktiv hobby, der kan tiltrække nye udøvere. Derfor har jeg med stor interesse bemærket, at Vejle Frim 11 den indbyder til eksperimenterende 1-rammes eksponater inden for traditionel filateli også baseret på moderne mærker. Som det fremgår er jeg på forskellig vis allerede i gang. Rammen med frimærkets indførelse for oven og frimærket i nutiden for neden vil være oplagt at udstille. En anden ramme (under udarbejdelse) kombinerer to temaer i form af Cz. Slanias arbejder og hvert års smukkeste svenske frimærker siden 1969 som valgt ved afstemning blandt Postverkets kunder i mange tilfælde et værk af Cz. Slania. Et særligt problem opstår, når et objekt er væsentligt og hører hjemme inden for flere emner og temaer i landesamlingen. I det tilfælde er det nødvendigt at vælge og eventuelt inkludere en henvisning, der hvor objektet ikke vises og kunne synes at mangle. Under ingen omstændigheder indsætter jeg dubletter forskellige steder i samlingen. Mordet på Olof Palme er fx allerede omtalt ovenfor under de generelt vigtigste frimærker i moderne tid. Men det er samtidig et væsentligt værk af Cz. Slania, der blev valgt som årets frimærke i Blandt årets frimærker er det meget atypisk og netop af den grund vigtigt. Eftersom mærket blev udgivet i to værdier med samme design, er det dog i det tilfælde muligt at vise det ene mærke det ene sted og det andet det andet sted. En tredje ramme viser Alfred Nobel og Nobelprisen på svenske frimærker gennem tiden. Ved at fokusere på bestemte udgaver som fx Nobelfrimærkerne destilleres et veldefineret koncentrat af mange års frimærkeproduktion, som ikke blot fortæller om sit emne, men primært viser frimærkeudgivelsernes langsigtede udviklingshistorie i den berørte periode. Arbejdet med Nobel-temaet lærte mig, at der er væsentlig forskel på principperne for den tematiske udstilllingsklasse og et mini-tema inden for rammerne af den skitserede form for landesamling. En fjerde ramme (på idestadiet) skal udnytte min kones interesse for arkæologi og illustrere Sveriges forhistorie med de righoldige svenske frimærkeudgivelser på det område. Vel mødt i Vejle forhåbentlig vil mange andre end mig prøve lykken med at forny den mulige form på en landesamling inden for traditionel filateli! Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

22 Flaskepost anvendt til videnskabeligt formål Af Jan Læby De fleste flaskepostbreve, man i gennem tiderne har hørt eller læst om, har i de fleste tilfælde været kastet i havet af personer på ferie, for at sende en hilsen eller få sig en penneven. Der kendes også flaskepost fra søfolk, der på lange trivielle sørejser, har brugt fritiden på at skrive Flaskepost, der kunne være flot dekoreret og med små digte fra en eller anden ensom sømand. Af disse flasker er der eksempler på at nogle først er blevet fundet mange år efter at flaskeposten er kastet ud, og i visse tilfælde mange hundrede sømil fra stedet Flaskepost fra en skibbruden som er strandet på en øde ø i Stillehavet, som sender et nødråb til omverden, har altid hørt til de mere eksotiske historier som kan sætte fantasien i gang hos de fleste, men de høre mere hjemme i romaner og sørøverhistorier, og har ikke meget hold i virkeligheden. Men flaskepost anvendt til praktiske formål er straks en anden sag, og et næsten ukendt begreb, noget jeg vil prøve at dokumentere med to forskellige flaskepost- brevkort, men som alligevel har en fælles historie. Begge postkort er afsendt fra Hydrografisk Laboratorium (HL) Strandvej 34 B Hellerup. Flaskerne er formentlig udsat af et af søværnets ekspeditionsskibe i Nordsøen i 1930, men kan også være udsat af Fyr og Vejrvæsenet eller andre aktører. Postkort No.1 (se ill.) er fundet i Sverige den og returneret fra Lysen til HL, sat i porto påtegnet T 20= dobb. takst 2x10 øre til korrekt nordisk takst, frankeret med 20 øre porto annulleret Hellerup Postkort No.2 (se ill.) er fundet i England den og returneret fra Grimsby til HL, sat i porto påtegnet 30= dobb. korrekt UPU. takst 2X15 øre, frankeret med øre portomærker annulleret Hellerup De lidt stive postkort præges af at være rullet sammen for at kunne komme i flasken, og finderen har nok knust flasken for at få kortet ud. Begge kort hidrører fra den samme Internationale havundersøgelse i Af havstrømmenes løb i Nordsøen, som var et samarbejde mellem alle berørte lande som havde kyststrækning ud til Nordsøen. Flaskeposterne er fundet med ti dages mellemrum, og på bagsiden af begge kort gives en forklaring på hvad en finder skal foretage sig. Postkort nr. 1 - forside 22 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

23 Postkort nr. 1 - bagside - bemærk nummerringen i alle 4 hjørner Bagside på postkort No. 1 (se ill.) fra Sverige: Opgiv hvor og hvornår dette kort blev fundet, og læg det ufrankeret i nærmeste postkasse. De vil da få meddelelse om, hvor og når flasken blev sat ud. Det er hensigten at finde retningen af strømmen i overfladen i Nordsøen. Bagside på postkort No.2 (se ill.) fra England. Har samme tekst, men her er det hensigten at finde retningen af strømmen i dybet i Nordsøen. Desuden stilles der spørgsmål, om der var en messingtråd Postkort nr. 2 - forside Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr