Afdækning af barrierer og motivationer for affaldssortering i Værebro Park

Transkript

1 Afdækning af barrierer og motivationer for affaldssortering i Værebro Park Undersøgelse lavet på baggrund af dataindsamling udført fra marts - maj 2015 af Social Action ApS Afleveret til Gladsaxe Kommune, 25. juni 2015

2 Indholdsfortegnelse 0. Resumé af resultater (s. 3) 1. Baggrund (s. 5) 2. Opgaven (s. 7) 3. Oversigt over området (s. 9) 4. Begrebsafklaring (s. 11) 5. Metode og rekruttering (s. 15) 6. Oversigt over respondenter (s. 18) 7. Analyse (s. 21) 7.a Indsigter (s. 23) 7.b Observationer (s. 38) Billed-intermezzo (s. 43) 7.c Forståelse af visuel kommunikation (s. 47) 7.d Gadeinterviews (s. 53) 8. Konklusion på analysen (s. 56) 9. Løsningsorienteret midtvejsevaluering (s. 58) 10. Perspektivering (s. 60) 11. Bilag (s. 63)

3 Resumé af resultater - Borgerne i Værebro Park har et ringe engagement i affaldssortering samt en begrænset forståelse for genanvendelse af affald, i forhold til lignende undersøgelser udført af Social Action. - Storskraldsrum foretrækkes af mange til at komme af med blandet genanvendeligt affald, for ikke selv at skulle kildesortere. - Etagebyggeri med affaldsskakt til restaffald får flere til at smide genanvendeligt affald i skakten pga. bekvemmeligheden. - Kommunikation om affaldssortering med billeder via klistermærker kan være problematisk og bør gøres så simpel som muligt. - Klistermærker på affaldscontainere overses i høj grad. - Forkert sortering er synlig for alle og virker demotiverende på lysten til at gøre en indsats. - Der er ikke forskel på motivationen for at sortere på tværs af kulturel baggrund. - Flere med anden etnisk baggrund end dansk forstår ikke kommunikation på dansk. 3

4 1. BAGGRUND 4

5 1. Baggrund Det almene boligbyggeri Værebro Park i Gladsaxe Kommune fik i april 2013 opsat nye sorteringscontainere til plast, metal, pap og papir. Inden dette havde borgerne mulighed for at sortere glas, papir, tøj, batterier, elektronik og storskrald. De gamle sorteringsmuligheder kan stadigvæk benyttes. På trods af en dedikeret indsats fra kommunen for at oplyse og engagere borgerne til at sortere, er kvaliteten af sorteringen så mangelfuld, at der er behov for eftersortering, der er forbundet med betydelige omkostninger for kommunen. Gladsaxe Kommune har i den forbindelse fået bevilget penge fra Miljøstyrelsen til at afdække, hvilke motivationer og barrierer, der findes for korrekt affaldssortering i Værebro Park. I den forbindelse har Social Action udført et etnografisk feltarbejde i området, som denne rapport er skrevet på baggrund af. Her ses en affaldsø, der blev opstillet i april Her er der mulighed for at sortere pap, papir, metal og plastik. 5

6 2. OPGAVEN 6

7 2. Opgaven Formålet med brugerundersøgelsen var at udvikle ny viden om borgernes motivationer og barrierer for at sortere affald korrekt i Værebro Park. Denne nye viden skal bruges til en kommunikationskampagne i Værebro Park af kommunikationsbureauet Rostra. Det forventes også, at denne nye viden kan bruges af andre kommuner med etagebyggeri, som ikke nødvendigvis har samme sociale udfordinger. Den konkrete viden, der er udviklet, henvender sig specielt til boligområder med etagebyggeri med en multikulturel beboersammensætning, lav tilknytning til arbejdsmarkedet og med sproglige udfordringer. Se bilag 1 for statistisk overblik over beboersammensætningen og deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Den nye viden fordeler sig i a) barrierer og motivationer i forhold til at opnå en korrekt sortering af affald, b) barrierer og motivationer i forhold til at flere skal sortere c) muligheder for at få kontakt og kommunikere til beboere i områder som Værebro Park og d) hvilke services der kan tilbydes i fremtiden for at forbedre sorteringen. Social Action er blevet inviteret indenfor i borgernes hjem i Værebro Park, for at tale om affaldsvaner. Under interviewene blev kommunikationsmateriale evalueret. Her er det klistermærkerne fra containerne i området, der bliver talt om. 7

8 3. OVERSIGT OVER OMRÅDET 8

9 Områdeoversigt Blok 8 Blok 7 Blok 6 Blok 5 Blok 4 Blok 3 Blok 2 Blok 1 - Byggeår Blokke, 3 høje og 5 lave Boliger % indvandrere eller efterkommere.* - 51,4% uden uddannelse ud over folkeskolen (over 16 år).* - 51,4% i beskæftigelse (16-64 år).* * Baseret på tal fra rapporten (2012) Styrket social balance i Værebro Park - Kortlægning af aktører og indsatser Bilag 1. 9

10 4. BEGREBS- AFKLARING 10

11 Begrebsafklaring Nedenunder er vist hvor de forskellige containere er placeret ved blok 2 =Affaldscontainerne som blev implementeret i 2013, med fraktionerne pap, papir, metal og plast. Disse bliver benævnt som affaldsøerne. Enkelte containere i affaldsøerne bliver blot benævnt containerne eller fx. papcontaineren = Storskraldsrummet. Dette benævnes som storskraldsrummet = Vestforbrændings containere med glas, papir og batterier. Disse benævnes Vestforbrændings containere 11

12 Begrebsafklaring Der blev fra kommunens side sendt en pjece ud på forskellige sprog ved indfasningen af de nye containere. Nedenfor er pjecen på dansk vist. Pjecen på arabisk og tyrkisk sprog findes i bilag 7. pla st fr a r du dit genbrugspapir, fø beh olde r. Tak Sm n) id tio IKK va Ed eno it alm agr indelige skrald (d e mm ko i be hold eren. Tak m er de t sk al i e Sm d id er IKK old Ed beh ine p izzabakker i denne id en ne FJ ER N ak de.t na en) lmi tion nde ova lige s kraldespand (dagren SK YL om dit uk rd sna, fø vsed e plast i koldt vand rd et m er de t i be hold eren. Tak t. ib las eho il p nt lder ere en sm hold id plasten i be k Ta I rapporten refereres der til fy-klistermærker, som er klistermærker, der blev sat på containerne i affaldsøerne som et forsøg på at mindske fejlsortering. Klistermærkerne er opsat forud for og uafhængigt af feltarbejdet til denne rapport. Nedenfor vises de klistermærker, der sidder på containerne i Værebro Park. SK m YL ko dit du sna ør d, f vsed e metal i koldt van de nn eb eho lder er IK KE din e ka r toner Tak ld. det skal til storskra. n) de ne ska tio lid ova en a ren lmind (dag elige skraldespand Ta k Sm id ld ho be nne i de til fødevarer Sm id IKK Ed it ele k og tronik, ledninger de en lign i 12

13 Begrebsafklaring På affaldsøernes containere er der også ja- og nej-tak skilte på hver fraktion. Her ses metal og og plast. Der er i løbet af feltarbejdet blevet observeret flere containere der mangler disse klistermærker. 13

14 5. METODE OG REKRUTTERING 14

15 5. Metode og rekruttering Feltarbejdet kan opdeles i tre dele: 1) 11 kvalitative interviews. 2) 16 timers observation. 3) 18 gadeinterviews. 1) De kvalitative interviews havde til formål at skabe et nuanceret og dybdegående indblik i borgernes hverdagslige håndtering og opfattelse af affald. Disse interviews har fungeret som det primære empiriske grundlag for rapporten. For at hverve informanter til interviews, bevægede Social Action sig rundt i området, samt benyttede sig af lokale eksperter og netværk i området. Endvidere blev der hvervet informanter til danskundervisning i Værebro Park efter aftale med underviseren. Interviewene er udført i folks egne lejligheder og har varet mellem min. Afholdelse af interviews i informantens eget hjem skaber en større tryghed og åbenhed hos informanten. Derudover skaber interviews i informantens eget hjem en mulighed for at tale ud fra de konkrete omgivelser, hvori affaldet produceres, sorteres og bringes med ud. Derudover kan vi observere respondenternes sorteringspraksis Efter alle interviews blev borgernes affald foto-dokumenteret. Her ses en pose restaffald, som næsten alle informanter har placeret under køkkenvasken. 15

16 og dokumentere, om det de siger, også er det, de gør (også kaldet kognitiv dissonans). 6 af disse 11 kvalitative interviews foregik på et andet sprog end dansk (3 på engelsk, 3 med tolk - 2 på urdu og 1 på somali). Når der i rapporten citeres fra et tolket interview, bliver informanten omtalt i tredjeperson, eftersom det er tolken, der er citeret. Citater på engelsk er blevet oversat til dansk i rapporten, men fremgår i original tilstand i bilag 2. Interviewguiden er bilag 4. 2) Observationerne er foretaget for at finde ud af, hvem der går ned med affaldet, hvornår de gør det og hvordan de bruger de sorteringsmuligheder, der er. Observationerne er foretaget over 16 timer, hvor der er observeret 35 personer, der afleverede affald i hhv. affaldsøer, storskraldsrum og Vestforbrændingens containere. 3) Gadeinterviewene foregik tirsdag den 5. maj 2015 fra 12:00-17:00 og igen torsdag den 7. maj i samme tidsrum. Social Action havde to medarbejdere i felten samtidigt og stod ved to blokke; en høj (blok 1) og en lav (blok 6). Under gadeinterviewene blev beboere ved containerne stillet en række korte og direkte spørgsmål. Dette blev gjort for at få en øget viden om de beboere, der bruger containerne. Spørgsmålene rettede sig imod brugen af containerne, samt muligheden for at kommunikere til brugerne. Det lykkedes at interviewe 18 respondenter. Et eksempel på kognitiv dissonans. Denne borger fortæller at pap altid sorteres fra, men i restaffald ligger denne pap-æske. 16

17 6. OVERSIGT OVER RESPONDENTER 17

18 Beboersammensætning, hjemme-interviews Informanter fra kvalitative interviews, talt på personer Høj blok Lav blok Dansk etnicitet Dansk etnicitet Mand, 50 Kvinde, 51 Mand, 43 Kvinde, 53 Mand, 74 Kvinde, 65 Anden etnicitet end dansk Anden etnicitet end dansk Kvinde, 60, Pakistan Kvinde, 72, Pakistan Mand, 71, Pakistan Kvinde, 33, Zambia Kvinde, 31, Indien Mand, 29, Indien Kvinde, 30, Tanzania Mand, 58, Somalia Mand, 32, Indien Kvinde, 30, Indien 18

19 Beboersammensætning, gadeinterviews Høj blok Lav blok Dansk etnicitet Dansk etnicitet Mand Kvinde Mand Mand Mand Mand Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Kvinde Kvinde Anden etnicitet end dansk Anden etnicitet end dansk Kvinde, Makedonien Kvinde, Afghanistan Mand, Pakistan Mand, Tyrkiet 19

20 7. ANALYSE 20

21 8. Analysen Analysens hensigt er at afdække, hvilke motivationer og barrierer, der findes i Værebro Park for at sortere affald, samt at sortere korrekt. Afslutningsvis bruges denne viden til at komme med gode råd til kommunen for, hvilke løsninger, der kan implementeres for at hæve kvaliteten af sorteringen, samt at få flere til at sortere. Analysen er bygget op således: 1: Indsigter: Først præsenteres 7 generelle indsigter, der baseres på Social Actions feltarbejde og tilstedeværelse i felten. Dernæst kommer 6 konkrete indsigter, der er udarbejdet direkte efter udsagn fra informanter. 2: Feltobservationer: Her præsenteres og analyseres de feltobservationer, der er foretaget i området, for at afdække hvordan folk bruger containerne, hvem der gør det og hvornår de gør det. 3: Forståelse af visuel kommunikation: Her afdækkes borgernes forståelse af kommunikation igennem klistermærker med fotografier af affald, samt om borgerne ser denne kommunikation. 4: Resultater af gadeinterviews: På baggrund af en analyse af indholdet i containere fra hhv. høj og lav blok, er der udarbejdet en interviewguide, der skal søge svar på, hvordan containerne (mis)bruges. Derudover søges der ny viden om, igennem hvilke kanaler man kan kommunikere til borgerne vedrørende affald. Denne borger prioriterer ikke at sortere affald, da det er for besværligt, og fordi der ikke er plads. Der bruges dog meget plads på at opbevare pant på altanen. Dette tyder på, at borgeren motiveres af et økonomisk incitament. 21

22 7.a. ANALYSE: Indsigter 22

23 7.a Analyse: Indsigter På baggrund af feltarbejdet er der udviklet 13 indsigter. Først præsenteres 7 generelle indsigter der baseres på den forståelse af borgerne som Social Action har skabt gennem kvalitative interviews, observationer, gadeinterviews og tilstedeværelse i felten. Dernæst kommer 6 konkrete indsigter der er baseret direkte på citater på tværs af flere kvalitative interviews. Indsigterne på de næste sider er ikke nævnt i prioriteret rækkefølge. 23

24 7.a Analysen: Indsigter #1 Der er generelt et ringe engagement i affaldssorteringen i området. Dette udmønter sig ofte i mangelfuld eller forkert sortering. Selv folk, der hævder at gå op i affaldssortering, sorterer ofte affald forkert. Miljø og klima er ikke en vigtig motivationsfaktor for beboerne, og der opsøges i ringe grad information om sortering på egen hånd. To husstande skiller sig ud ved at være særligt motiverede på baggrund af klima og miljø. Disse to husstande var de eneste i undersøgelsen, der havde en videregående uddannelse. 24

25 7.a Analysen: Indsigter #2 Der er en mangelfuld viden omkring genanvendelse af affald i området. Denne mangelfulde viden gør det svært at formidle komplicerede budskaber om affaldssortering. Dette kommer til udtryk i afsnit 7.c, hvor det afdækkes, hvordan borgerne har haft svært ved at forstå den visuelle kommunikation, der har været tilstede i området. 25

26 7.a Analysen: Indsigter #3 Et fåtal sorterer affald indendørs, hvilket forringer sorteringen. Størstedelen af informanterne sorterer ikke systematisk i lejligheden. I lejlighederne er kun opsat en affaldsløsning til dagrenovation. Dette kan medføre, at der allerede ved affaldskilden i hjemmet ikke bliver sorteret korrekt. 26

27 7.a Analysen: Indsigter #4 Klistermærker på skraldespande og kommunikation fra kommunen overses eller glemmes hurtigt. Den uddelte informationspjece husker få at have set, og ingen havde gemt den. Hovedparten af informanterne hævder, at de aldrig har set fyklistermærkerne før, og de misforstår dem i høj grad. De giver ikke den tilsigtede mening, medmindre teksten nærlæses, hvilket beboerne sjældent gør. 27

28 7.a Analysen: Indsigter #5 Flere beboere med anden etnisk baggrund kan ikke forstå dansk. Dermed når kommunikation på dansk ikke ud til denne gruppe. Dette kan føre til, at beboere gætter sig frem til betydningen. F.eks. fortæller en informant med indisk baggrund, at pap må betyde paper, hvilket er forkert. 28

29 7.a Analysen: Indsigter #6 Der er ingen nævneværdig forskel i evnen og motivationen til at sortere på tværs af kulturel baggrund. Det kunne ikke dokumenteres, at kulturel baggrund har særlig indflydelse på sorteringen. Uddannelsesniveau og overskud i hverdagen synes at være de væsentligste faktorer. Dog nævnes det ofte - både af informanter med dansk og anden etnisk baggrund - at der findes en gruppe af indvandrere, der er særlig dårlige til at sortere. 29

30 7.a Analysen: Indsigter #7 Mange ser storskraldsrummet som den nemme løsning. Storskraldsrummet misbruges til affald, der burde komme i affaldsøernes containere. Især pap kommer herind, eftersom det er bekvemt ikke at folde det sammen. Endvidere var storskraldsrummet der, hvor man afleverede pap inden affaldsøerne kom. Det nævnes af flere informanter, at tvivlsgenstande ender i storskraldsrummet. 30

31 7.a Analysen: Indsigter #8 Det er demotiverende at se at andre har sorteret forkert. De fleste af dem, der sorterer, bemærker om andre har sorteret korrekt. Andres forkerte sortering kan virke demotiverende for nogle, mens det for andre beboere bliver en undskyldning for at lade være med at sortere eller interessere sig for det. Mange af beboerne giver derfor andre skylden for deres egen manglende sortering grundet f.eks., at andre har sorteret forkert eller at andre ikke gider. Så står der f.eks., at det er til pap eller metal, og så har du en pizzabakke, som du vil smide i, og så ser du, at naboerne har smidt noget andet i, og så har du selv lyst til at smide noget andet i. - Mand, somalisk baggrund (lav blok) Enhver, der smider sådan noget beskidt lort ned må da vide, at det ikke kan bruges til noget. Det mindste man kan gøre er, at skylle det af. Og måske også bruge lidt varmt vand. Så forsvinder det sgu helt. Men det er der ingen, der gør. Men de smider glædeligt det hele ned, det er ligesom at smide det ned i skakten. - Mand, dansk baggrund, (lav blok) 31

32 7.a Analysen: Indsigter #9 Det opfattes som meget beværligt at gå ned med affald fra et etagebyggeri, selv om der er elevator. Mange benytter derfor skakten til deres affald. For nogle føles det som en for stor indsats at skulle gå ned med affaldet, da det er et etagebyggeri. Nogle bruger af ren dovenskab bevidst skakten til genanvendeligt affald, mens et fåtal (3 ud af 11 informanter) får dårlig samvittighed, når de tager denne nemme løsning og smider affald, der burde sorteres, ned i skakten. Men vi er her på tredje sal, så vi bliver nødt til at gå hele vejen ned hvis man kunne lave huller, hvor vi kunne putte skraldet i heroppefra, ville det være dejligt. Der bor også gamle mennesker her, så... [Pap og emballage] ryger for det meste også bare med i skakten. Hvilket hun har det lidt skidt med. - Kvinde, pakistansk baggrund (høj blok) - Mand, dansk baggrund (høj blok) 32

33 7.a Analysen: Indsigter #10 Opdelingen af beholdere i Værebro Park opleves som forvirrende for beboerne. Det er forvirrende, at der både er containere ved blokken, ved storskraldsrummet og ved selve storskraldsrummet. For nogle er det uforståeligt, at man f.eks. ikke kan aflevere glas ved affaldsøen. I forhold til Værebroparken er affaldssorteringen meget forvirrende, for ikke nok med at de har lavet fire store containere her ude foran, de har også tre kæmpe store rum på parkeringspladsen med storskrald og en masse skraldespande rundt omkring. Så de har ikke gjort det nemt for beboerne at sortere. Man burde jo også have glascontainere nede ved de andre containere. Nu skal man jo over ved netto eller busstoppestedet. Mand, dansk baggrund (lav blok) - Mand, somalisk baggrund (lav blok) 33

34 7.a Analysen: Indsigter #11 Nogle tror ikke, at sorteringen gavner noget. Myter om at det ikke nytter at sortere, da alt affaldet alligevel bliver blandet sammen, lever stadig og virker demotiverende på sorteringen. [...] Så hører man nogle gange i fjernsynet, at det er spild af tid, fordi de bare smider det hele sammen - Kvinde, dansk baggrund (lav blok) Man hører jo, at der kommer en stor bil en gang imellem, og containerne bliver tømt. Men om det hele bliver tømt op i den samme, det ved jeg ikke hvordan fungerer. Der skulle komme fire store biler og hente fire ting. - Mand, dansk baggrund (lav blok) 34

35 7.a Analysen: Indsigter #12 Affald af flere typer materiale opleves som en tvivlssag. En genstand som mælkekartonen er for mange en tvivlsgenstand, idet den både er af plastik og pap. Flere fremhæver den som noget, de sorterer korrekt, selvom de sorterer den forkert. Mange sorterer efter deres egen intuition, hvor mælkekartonen ofte bliver dømt til at skulle i pap. Hvis du f.eks. tager mælkekartoner, er det jo en ting af hård pap, det er lidt forvirrende - Mand, indisk baggrund (høj blok) Ud fra egen erfaring siger han, at for det meste er det affald, som består af forskellige ting [som han er i tvivl om, hvordan skal sorteres], som f.eks. består af metal og plastik på samme tid, for der er både noget til plastik og noget til metal. Så hvor skal jeg smide det i? Det er oftest i børnelegetøj eller ting fra IKEA. - Mand, somalisk baggrund (lav blok) 35

36 7.a Analysen: Indsigter #13 Indvandrerne i Værebro Park havde ikke nogen betydelig viden vedrørende genanvendelse eller sortering af affald med sig fra deres hjemland. Man kan derfor ikke forvente, at nyligt tilkomne indvandrere har en forståelse for genanvendelse af affald. De indvandrere vi kom i kontakt med var fra hhv. Indien, Pakistan, Somalia, Tanzania og Zambia. Så man skal vaske dem først ikke? I [danskere] skal ikke bare sige, at vi skal vaske dem og så bruge dem igen, ligesom i Afrika. Det er ulækkert. I er ikke så fattige, at I er nødt til det (griner). - Kvinde, tanzaniansk baggrund (høj blok) Vi ved lidt om sortering fra Sverige [informanten har studeret i Sverige]. I Indien lærer man ikke om sortering. Men på grund af kulturen her har vi lært det. - Mand, indisk baggrund (lav blok) 36

37 7.b. ANALYSE: Observationer 37

38 7.b Observationer. Observationerne er foretaget i Værebro Park over 16 timer. Størstedelen af disse observationer blev foretaget ved blok 2, en høj blok, fredag den fra 7:30-20:30, hvor der blev observeret 35 personer, der afleverede affald i henholdsvis kommunens affaldsøer, storskraldsrum og Vestforbrændingens containere. Observationerne er foretaget for at finde ud af, hvem der går ned med affaldet, hvornår de gør det og hvordan de bruger de sorteringsmuligheder, der er til rådighed. Under observationerne blev det observeret, hvordan en borger efterlod disse papkasser ovenpå containerne til metal og plastik. 38

39 7.b Observationer. I forhold til hvem, der sorterede, så blev der observeret en overvægt af ældre etniske danskere, men ingen nævneværdig forskel i sorteringsevner på tværs af etnicitet. Nedenunder er demografiske data på de observerede informanter, der er blevet til gennem et skøn fra den observerende. 1 ud af 35 er et barn (under 18) 18 ud af 35 er ældre (50+) 24 ud af 35 er etnisk danske 11 ud af 35 er af anden etnicitet 18 ud af 35 er mænd 17 ud af 35 er kvinder. Det blev observeret, at mange borgere brugte storskraldsrummet til pap. Der blev afleveret mange kasser som denne, med en blanding af hovedsageligt pap. Som det ses på billedet, kommer der dog også andre ting end pap med. Alle disse ting kunne godt komme i de opstillede affaldscontainere, men bliver istedet smidt i storskrald. 39

40 Hvornår bruger flest containerne? Tidsrummet observationernene blev foretaget i var 7:30-20:30, ved blok 2. Aktiviteten var meget varieret, men dog var der flest om eftermiddagen. I tidsrummet 19:05-20:30 var der ingen brugere overhovedet. Nedenstående er en oversigt over hvornår flest bruger containeren 40

41 Observation Sorteringsmuligheder, der blev benyttet den Jo tykkere pile, jo flere brugere. Langt de fleste benytter storskraldsrummet fremfor affaldsøerne, dette på trods af at der er længere at gå end til containerne. 1 Benyttes affaldsøerne, er det oftest pap- eller papircontainerne, der bruges. Halvdelen af de observerede sorterede deres affald på vej videre mod noget andet, f.eks. på vej til bilen. 1 Tidligere skulle beboerne dog også sortere pap i storskrald, hvilket kan være forklaring på, hvorfor der er så meget pap i storskrald, samt hvorfor så mange går forbi containerne. Vanens magt er stærk. 41

42 BILLED INTERMEZZO 42

43 Storskraldsrummet som alt-muligt-rum Borgerne afleverer en bred vifte af affald i storskraldsrummet, som burde komme i containerne. Det er ofte ting, der tydeligt er sorteret fra den almindelige dagrenovation. På disse billeder ser vi f.eks. en papæske til kakaopulver, en vinkarton og resterne af en toiletrulle. Dette er små ting, der kunne være endt i dagrenovation, men som alligevel er blevet sorteret fra. 43

44 Det ringe engagement er synligt Det er ikke svært at få øje på den dårlige sortering i området. Dette er synligt ved, at folk stiller affald ved siden af containere, samt hvis man kigger ned i dem. Billedet til højre er af metal-containeren, men indeholder både pap, glas og plastik. 44

45 Klistermærkerne der bliver overset På trods af tilstedeværelsen af klistermærkerne på de låg, der skal åbnes for at komme af med affaldet, bliver de overset. Dette viser, at der er store udfordringer med at få borgerne til at tage imod information i selve situationen, hvor affaldet afleveres. 45

46 7.c. ANALYSE: Forståelse af visuel kommunikation 46

47 7.c Analysen: Forståelse af visuel kommunikation Fy-klistermærkerne er udviklet af Gladsaxe Kommune for at fortælle borgerne, hvad der ikke må komme i containeren. For at undersøge om disse klistermærker kunne forstås af borgerne, blev de medbragt til de kvalitative interviews. Metoden var: - At fremvise alle klistermærkerne samtidigt og spørge informanterne, om de havde set dem før. - At fremhæve konkrete klistermærker, fortælle hvilken container de sad på og spørge hvad informanterne forstod ved dem. Overordnet set kan det konkluderes, at klistermærkerne i ringe grad kommunikerer det tilsigtede budskab, idet de fleste informanter misforstår dem. Det er samtidigt overraskende få, der kan huske at have set klistermærkerne. Det er især klistermærker, der indeholder et mere komplekst budskab, der bliver misforstået. Dette kunne f.eks. være budskabet om, at affald skal skylles eller at plastik skal fjernes fra magasiner/reklamer, inden det kommes i papir. Klistermærkerne fremvises her til et par med indisk baggrund, der ikke taler dansk. Det var særligt interessant at høre, om de kunne forstå det kommunikerede budskab udelukkende igennem billeder. 47

48 Papir-emballage-klistermærket Især dette klistermærke var svært for beboerne at forstå. Der blev fortalt, at klistermærket sad på papir-containeren, og spurgt til, hvad klistermærket betød. Informanterne svarede f.eks.: Det er kulørte blade, der må ikke komme sådan noget i. Det er kun til aviser. - Kvinde, dansk baggrund (høj blok) Hun [Informanten] mener, at det må være en fejl, at der er et kryds på. Når det er papir, må man vel smide papir deri. - Kvinde, pakistansk baggrund (høj blok) Hvis han [informanten] bare så den sådan her, så ville han bare tro, at det var til aviser, han ville ikke kunne forstå, at det omhandlede plastikken. - Mand, somalisk baggrund (lav blok) 48

49 Det var især svært for informanterne at få øje på plastemballagen. Derfor troede de, at der var tale om, at bestemte typer af papir ikke måtte komme i som f.eks. kulørte blade. I nogle interviews valgte vi at fortælle, hvad den tilsigtede mening var, efter at de havde fortalt, hvordan de selv forstod det: Vi må ikke komme reklamer i eller magasiner. - Mand, indisk baggrund (høj blok) Interviewer: Faktisk står der, at man skal fjerne plastikken først er det forvirrende? Ja hvis denne her er på papir-beholderen, er det meget forvirrende, men nu da du fortæller mig det, kan jeg godt ane, at der er noget der [plastik], men det er meget svært at se. - Mand, indisk baggrund (høj blok) komme i, ikke dåser. Der bør være en container til dåser, fordi det ikke er rigtigt metal. - Mand, pakistansk baggrund (høj blok) Misforståelserne kommer ofte på grund af at teksten på klistermærkerne overses. Dermed skaber informanten selv en idé om, hvad meningen er, som kan være fejlagtig afhængig af vedkomnes generelle vidensniveau om affaldssortering. På følgende side illustreres det, hvordan klistermærkerne består af flere kommunikative lag, som borgeren skal kunne aflæse for at forstå klistermærket korrekt. Dette gælder dog kun for klistermærkerne med komplekse budskaber om skylning af affald eller fjernelse af folie. Det var ikke kun klistermærket med papir, der voldte problemer. Et andet eksempel på et klistermærke, der misforstås, er det med beskidte metaldåser: [klistermærke med beskidte dåser vises] Det er ikke rigtigt metal. Stabilt/robust metal kan 49

50 4 lag information i ét fy-klistermærke Krydset fortæller: Dette er forkert Billeder af magasiner Billedet fortæller: Det på billedet må du ikke komme i på grund af krydset Tekst om affald fortæller: Det på billedet må du i virkeligheden gerne komme i, hvis du gør noget først. FJERN plast fra dit genbrugspapir, før du kommer det i beholderen Dette er dog meget svært at læse, hvilket gør at fy-klistermærkerne misforstås Smid plasten i beholderen til plast. Tak. Tekst om affald fortæller yderligere: Og husk forresten at smide plasten i plastbeholderen. 50

51 Konklusion Brugen af billeder kan være problematisk til at formidle budskaber med flere lag. Med flere lag forstås f.eks. budskabet om, at man skal fjerne plastemballage fra magasiner, inden de afleveres. Hvis man ikke er klar over at plastemballage kan være et problem, lægger man ikke mærke til det på billedet. Derimod kan man få den opfattelse, at den type af affald ikke må afleveres der. På denne måde kan klistermærker, der forsøger at formidle komplicerede budskaber, ende med at gøre sorteringen dårligere. På affaldsskakterne sad der klistermærker, hvor affaldet var tegnet som figurer istedet. Disse fungerede generelt bedre, da borgerne ikke misforstod dem i samme grad. Det kan derfor konkluderes, at der ved brug af fotografier eller andet grafisk materiale til kommunikation om affaldssortering, bør gøres en indsats for at holde det så simpelt som muligt. Billeder, der kræver at en fototekst læses for at forstå budskabet, bør undgås. 51

52 7d. ANALYSE: Gadeinterviews 52

53 7d. Resultater af gadeinterviews Gladsaxe kommune har fået foretaget en affaldsanalyse af Econet, der kortlægger indholdet af affald i containere fra henholdsvis en høj og en lav blok i Værebro Park. Tallene viser, at der er betydelige fejlsorteringer/dumpning af affald. Overordnet viser analysen at: - Der er meget fejlsortering generelt i containerne. - Der var meget papir i pap containeren. - Der var meget dagrenovation i containerne. - Der var meget storskrald i containerne. - Der var markant mere henkastet affald i de høje blokke. Vi foretog, på baggrund af disse data, 18 gadeinterviews for at forstå årsagen til disse fejlsorteringer, samt at afdække mulighederne for at kommunikere til beboerne. Alle kvantitative data fra gadeinterviewene, samt den anvendte interviewguide, er vedlagt som bilag nummer 3 og 4. Her ses affaldsanalysen, der har kortlagt indholdet i affaldsøerne i henholdsvis høje og lave blokke. Interviewguiden til gadeinterviewene er blevet til på baggrund af disse data. 53

54 På baggrund af resultaterne fra de 18 gadeinterviews kan vi konkludere følgende: Mange har jævnligt kontakt til gårdmændene i Værebro Park. En fællesnævner er, at gårdmændene er vellidte af dem, men de fleste hilser blot på dem. Gårdmændene roses for deres gode arbejde, men man snakker ikke med dem om f.eks. tvivlsspørgsmål vedrørende affald - eller om affald generelt. Der er få, der tvivler. Som dokumenteret i de kvalitative interviews, er dette ikke udtryk for at, beboerne er gode til at sortere. Flere sorterer i god tro - bl.a. mælkekartonen i pap - fordi de tror, det er rigtigt. De vil derfor ikke sige, at de er i tvivl, selvom de sorterer forkert. Hvis man ikke ved, man gør det forkert, kan det være svært at lære. Ejendomskontoret anvendes til praktiske gøremål. Ejendomskontoret benyttes primært, hvis man har problemer i lejligheden, f.eks. hvis der skal skiftes vinduer, laves reparationer o. lign. Halvdelen af respondenterne er der hver tredje måned eller oftere. Her ses indholdet af pap-containeren. Der er både plastikposer, en dåse, tetrapak og en pizzabakke, der er fejlsorteret i beholderen. 54

55 8. KONKLUSION PÅ ANALYSEN 55

56 Konklusion på analysen Analysen har afdækket, hvilke barrierer og motivationer, der findes i Værebro Park, for at sortere affald korrekt. Motivationerne for at sortere affald er meget begrænsede blandt beboerne i Værebro Park. Der ses flere tegn på elementer, der kan virke demotiverende - såsom andres fejlsortering og placeringen af affaldscontainerne. Ved at begrænse elementer, der er demotiverende, kan motivationen øges. De barrierer, der er tilstede i Værebro Park, som leder til en mangelfuld affaldssortering, er grupperet i bløde og hårde barrierer. Med bløde forstås barrierer i form af en bestemt adfærd, sproglige og kulturelle udfordringer samt holdninger. De hårde barrierer dækker over fysiske rammer, så som indretning af affaldsøer, brug af klistermærker og etagebyggeriets indflydelse. Bløde barrierer er beskrevet i indsigterne: #1, #2, #5, #6, #7, #8, #11 og #13 De væsentligste bløde barrierer, der er tilstede for at opnå en korrekt sortering, er dels et generelt manglende engagement i sorteringen, en begrænset viden omkring genanvendelse, samt en afmagt grundet andres manglende indsats. Specielt andres indsats fremhæves ofte og bliver af beboerne brugt til at definere egen indsats ud fra. Hvis man mener alle andre er dårlige til at sortere, er det nemt at overbevise sig selv om, at man er god, selvom man ikke selv har engageret sig synderligt. Hårde barrierer er beskrevet i indsigterne: #3, #4, #9, #10 og #12 De væsentligste hårde barrierer, der er tilstede, består dels i at beboere ikke har indrettet deres egne køkkener til at sortere affald, hvilket gør det mere besværligt at sortere affald generelt. Flere oplever også højden i etagebyggeriet som en barriere, og bruger derfor affaldsskakten til genanvendeligt affald. Derudover oplever nogen det som forvirrende, at der er en opdeling imellem affaldsøerne og Vestforbrændings containerne. Flere af disse barrierer fungerer procyklisk og påvirker sorteringen negativt, idet dårlig sortering avler mere dårlig sortering. Ved at bekæmpe disse barrierer kan udviklingen forhåbentlig vendes fra at være procyklisk negativ til at være procyklisk positiv. 56

57 9. LØSNINGSORIENTERET MIDTVEJSEVALUERING 57

58 9. Løsningsorienteret midtvejsevaluering På baggrund af den viden, der er blevet genereret med brugerundersøgelsen har Social Action, Rostra og Gladsaxe Kommune undervejs i forløbet holdt en midtvejsevaluering, hvor der i fællesskab blev udviklet en række løsningsforslag med de overordnede formål: a. at opnå en mere korrekt affaldssortering blandt dem, der allerede bruger containerne b. at opnå at flere bruger containerne i stedet for affaldsskakten Løsningsforslagene ligger i bilag 6 og opdeles i kategorierne: kommunikative, fysiske og systemiske. Afslutningsvis ses en oversigt over, hvilke indisgter hver løsning er blevet til på baggrund af. 58

59 10. PERSPEKTIVERING 59

60 10. Perspektivering Fra lignende brugerundersøgelser, som Social Action har udført, vides det, at projekter der kræver en øget kildesortering af borgerne ofte mødes med modstand i begyndelsen. Sorteringen opleves som besværlig, tidskrævende eller unødvendig. Ofte bliver sorteringen dog hurtigt en rutine, som giver mening for de fleste, fordi de kan se en miljømæssig gevinst ved deres indsats og får gjort sorteringen til en vane. Dette skift fra et startende negativt syn på sortering, til et senere positivt syn, er tilsyneladende fraværende i Værebro Park. De tidligere undersøgelser, Social Action har lavet, har fundet sted i villakvarterer og rækkehuse i Taastrup, Vallensbæk, Ishøj, Hvidovre, Hillerød, Bornholm og Gribskov. I modsætning til disse undersøgelser, bærer beboersammensætningen i Værebro Park præg af en lav tilknytning til arbejdsmarkedet og en høj andel af indvandrere og efterkommere, som ikke har gennemgået en videregående uddannelse. Da der både er store mentale og fysiske barrierer i Værebro Park, kan det anbefales på sigt at anvende området som eksperiment for større og mere langsigtede affaldseksperimenter. Større eksperimenter er sværere at argumentere for i mindre danske villakvarterer, hvor det især kan være små skub, der skabe en effektiv forskel. I Værebro Park er der derimod mulighed for og grund til at igangsætte store, visionære og systemiske affaldssorterings-projekter, som ikke bare vil kunne skabe genlyd i Danmark, men i hele Europa. 60

61 Rapporten er skrevet af: Ebbe Korsgaard Andersen Simone Pless Tobias Lau 61