PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAL

Transkript

1 DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER UNIVERSITY COLLEGES DENMARK NY VESTERGADE 17 ST.TV KØBENHAVN K UC-DK@UC-DK.DK PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAL

2 Udgivet af Danske Professionshøjskoler 2013 Oplag: 300 Ansvarshavende redaktør: Marianne la Cour Sonne, direktør Redaktion & produktion: David Erichsen, kommunikationschef Claus P. B. Hansen, konsulent Birgitte Thomsen, chefkonsulent Gitte Brückner, specialkonsulent Anne Strøh, studentermedhjælp Stine Holm Jensen, studentermedhjælp Tryk: LaserTryk Layout: Nylin Grafik

3 PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAL 2013 Professionshøjskolernes overordnede samfundsopgave er at uddanne til centrale professioner og derigennem at ruste Danmark til fremtiden og bidrage til demokratisk udvikling, vækst og velstand med viden og uddannelse. Vi skal som sektor bidrage til ny viden indenfor de professioner, vi ud dan ner til, og medvirke til en værdiskabende sammen hæng mellem undervisning, videreuddannelse og ny viden, som medvirker til at løse de aktuelle samfundsmæssige udfordringer. I denne publikation præsenteres fakta om og nøgletal for professionshøjskolesektoren, som sektoren ser ud i Når der i publikationen bruges betegnelsen, professionshøjskolerne, er det hele sektoren inklusive Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der henvises til. Den danske samfundsmodel, som vi kender dem, er på mange måder under pres. Der er færre ressourcer at gøre godt med, og en stigende global konkurrence på alle områder stiller krav til nytænkning, innovation og vidensopbygning. Den udvikling mærkes også i uddannelsessektoren, herunder i professionshøjskolerne der beskæres økonomisk i disse år samtidig med, at både krav og forventninger skærpes med fokus på bedre uddannelseskvalitet, på dimittendernes kompetencer og på deres mulighed for at komme i beskæftigelse. Trods vilkårene er denne udvikling af vores samfund også en udfordring, som professionshøjskolerne skal være med til at løfte, og udviklingen i nøgletallene for sektoren viser da også, at professionshøjskolerne håndterer udfordringen. Ifølge nøgletallene for 2013 begynder flere års fokus på at reducere de administrative omkostninger at kunne ses. Tallene viser, at vi imødekommer centrale besparelser i sektoren ved en stadig mere effektiv og professionel administration, som dels bidrager til at sikre flest mulige ressourcer til kerneydelserne, dels bidrager med en professionel understøttelse af kerneopgaven. Den samme udvikling kan ses på bygningsområdet, hvor professionshøjskolerne i takt med, at uddannelserne samles i campusser med større faglige miljøer med mulighed for samarbejde på tværs, synergi og flerfaglige studie- og vidensmiljøer, som en sidegevinst også sparer penge på at vedligeholde og drifte bygninger. Det frigiver flere ressourcer til kerneydelserne. Udover de faktuelle tal beskriver vi i denne publikation også, hvor vi i 2013 som sektor er i det videregående uddannelsesbillede. Man kan derfor også læse om den ny læreruddannelse, den ny pædagoguddannelse, og om, hvordan vi arbejder samlet og systematisk med at øge studieintensiteten med professionshøj skolernes studieaktivitetsmodel. Vi skriver også om sektorens praksisnære forsknings- og udviklingsaktivi teter, om innovation i uddannelserne, og vores internationale aktiviteter. Af tallene i denne publikation kan man se, at mange unge fortsat vælger professionshøjskolernes uddannelser. De tre største videregående uddannelser i Danmark er pædagog-, lærer- og sygeplejerskeuddannelsen. Derudover står professionshøjskolerne for: at optage 33 pct. af optaget på de videregående uddannelser at uddanne 34 pct. af dimittenderne på de videregående uddannelser at modtage 32 pct. af statens midler til offentlige videregående uddannelser Publikationen er udarbejdet af sekretariatet for Danske Professionshøjskoler i sommeren Redaktionen er afsluttet den 20. november God fornøjelse Erik Knudsen Formand for Danske Professionshøjskoler 4 5

4 INDHOLD PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAL PROFESSIONSHØJSKOLESEKTOREN Baggrund og lovgrundlag Det videregående uddannelsesbillede 10 2 SEKTORENS UDDANNELSER Uddannelserne Nye rammer for lærer- og pædagoguddannelsen Øget studieintensitet med studieaktivitetsmodel Forsknings- og udviklingsaktiviteter og videnbasering af uddannelserne International mobilitet 20 3 SEKTORENS DIMENSIONERING, SØGNING, OPTAG OG DIMITTENDER Dimensionering Søgning og optag Dimittender 26 4 SEKTORENS ØKONOMI Den samlede uddannelsesøkonomi Indtægter Udgifter Omsætning og resultat KILDER 34 7

5 1 PROFESSIONSHØJSKOLESEKTOREN 1.1 BAGGRUND OG LOVGRUNDLAG UCSj - Logo UC Nordjylland Professionshøjskolerne blev etableret den 1. januar 2008 ved fusioner af de tidligere CVU er og enkeltstående MVU-institutioner. Professionshøjskolerne udbyder og udvikler praksisnære videregående uddannelser og efterog videreuddannelse på et internationalt fagligt niveau. Der er i Danmark syv professionshøjskoler samt Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der i denne publikation tilsammen benævnes professionshøjskolerne. Se FIGUR 1. Formålet med professionshøjskolerne er at styrke både kvalitet og kapacitet i de videregående uddannelser, da begge dele er en forudsætning for at kunne indfri regeringens uddannelsespolitiske vision med at udbyde flere praksisorienterede videregående uddannelser, så flere dimittender kan virke i og kvalificere praksis. En professionshøjskole skal sikre uddannelsernes videngrundlag og dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser i sit dækningsområde, som kan være en region eller dele af en region. Derudover er det professionshøjskolernes opgave at uddanne kvalificeret arbejdskraft til såvel den private som offentlige sektor indenfor områder som sundhed, pædagogik, det samfundsfaglige, det teknisk- merkantile område, samt medier og kommunikation. For eksempel ved at uddanne lærere, pædagoger, sygeplejersker og diplomingeniører. Professionshøjskoleloven regulerer sektorens institutioner. Forslaget til ændring af professionshøjskoleloven lægger op til en ny arbejdsdeling mellem professionshøjskolerne og erhvervsakademierne om de videregående uddannelser. Der lægges i lovforslaget op til, at erhvervsakademierne skal dække de teknisk/merkantile fagområder, og professionshøjskolerne skal dække alle øvrige områder og fortsætte med at udbyde og udvikle de teknisk/ merkantile uddannelser, der allerede udbydes fra professionshøjskolerne. I lovforslaget beskrives forskningsaktiviteter med udgangs punkt i institutionens uddannelsesudbud som en integreret del af både erhvervsakademiernes og professions højskolernes arbejdsopgaver og som videngrundlag for uddan nelserne. Institutionernes rolle i forhold til at varetage praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter, producere ny viden og bringe den i anvendelse i både den private og den offentlige sektor konsolideres derved. Denne konsolidering er væsentlig i forhold til professionshøjskolernes muligheder for at opbygge kapacitet inden for udvikling og forskning, og er derfor en vigtig forudsætning for, at professionshøjskolerne kan udfylde deres rolle som uddannelsesinstitutioner. VIA UC University College SJÆLLAND FIGUR 1. Geografiske dækningsområder for professionshøjskolerne. Enkelte professionshøjskoler udbyder også uddannelser i andre dækningsområder. Danmarks Medie og Journalisthøjskole i Aarhus og København har hele landet som dækningsområde Kilde: Undervisningsministeriet 8 9 UCC Metropol University College SJÆLLAND UC Lillebælt UC Syddanmark University College UC Sjælland SJÆLLAND XDANMARKSMEDIE-OG JOURNALISTHØJSKOLE Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

6 1.2 DET VIDEREGÅENDE UDDANNELSESBILLEDE Professionshøjskolerne havde i 2013 i alt ca studerende på de ordinære uddannelser og ca ansatte. I 2013 optog institutionerne nye studerende gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Hertil kommer studerende på Åben Uddannelse og korte kurser. TABEL 1 viser optag under Den Koordinerede Tilmelding fordelt på alle landets videregående uddannelsesinstitutioner. I tabellen anvendes de officielle tal fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT pr. 30. juli. I KOT registreres antal tilbudte studiepladser. Dette tal er ikke identisk med tallet for studerende, som reelt starter på de pågældende uddannelser. Herudover skal det særligt bemærkes, at diplomingeniøruddannelserne optager studerende på vinteroptag, som ikke er medtaget i de officielle tal fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT pr. 30. juli. Desuden sker der på ikke-dimensionerede uddannelser et vist optag, der fra 2012 ikke længere bliver registreret af KOT. Det fremgår, at de syv professionshøjskoler er blandt de 14 største videregående uddannelsesinstitutioner målt ud fra antallet af optagne studerende. Kun de to største universiteter, Københavns Universitet og Aarhus Universitet optog i 2012 flere studerende end den største professionshøjskole, VIA University College. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er placeret som nummer 21, og er dermed større end IT-Universitetet, som er det mindste universitet i Danmark. Et mere overordnet billede af sektorerne viser, at professions højskolesektoren udgør 33 pct. af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding. Sektoren er dermed den næststørste sektor for videregående uddannelser, som det fremgår af FIGUR 2. 33% Professionshøjskoler 15% Erhvervsakademier 50% Universiteter 2% Andre institutioner FIGUR 2. Professionshøjskolernes andel af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding Kilde: Den Kordinerede Tilmelding INSTITUTION OPTAG PR ANDEL AF SAMLEDE OPTAG 1. Københavns Universitet ,1% 2. Aarhus Universitet ,4% 3. Professionshøjskolen VIA University College ,4% 4. Syddansk Universitet ,9% 5. Aalborg Universitet ,7% 6. Professionshøjskolen Metropol, University College ,0% 7. Professionshøjskolen University College Nordjylland ,4% 8. Copenhagen Business School Handelshøjskolen ,4% 9. Professionshøjskolen UCC University College Capital ,3% 10. Professionshøjskolen Sjælland University College ,7% 11. Professionshøjskolen Lillebælt University College ,2% 12. Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy ,2% 13. Danmarks Tekniske Universitet ,0% 14. Professionshøjskolen UC Syddanmark ,8% 15. Roskilde Universitet ,7% 16. KEA Københavns Erhvervsakademi ,3% 17. Erhvervsakademi Århus ,3% 18. Erhvervsakademiet Lillebælt ,1% 19. Erhvervsakademi Sjælland ,7% 20. Erhvervsakademi Dania ,6% 21. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 557 0,9% 22. Erhvervsakademi SydVest 514 0,8% 23. Erhvervsakademi Kolding 464 0,7% 24. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 359 0,6% 25. Erhvervsakademi MidtVest 305 0,5% 26. Aarhus Maskinmesterskole 267 0,4% 27. IT-Universitetet i København 226 0,4% 28. Pharmakon 216 0,3% 29. Arkitektskolen Aarhus 156 0,2% 30. Maskinmesterskolen København 122 0,2% 31. Svendborg International Maritime Academy, SIMAC 121 0,2% 32. MARTEC 76 0,1% 33. Den Frie Lærerskole 71 0,1% 34. Fredericia Maskinmesterskole 67 0,1% 35. Designskolen Kolding 62 0,1% 36. Kunstakademiets Designskole, Bornholm 28 0,0% 37. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole 24 0,0% I alt ,0% TABEL 1. Optaget under Den Koordinerede Tilmelding i 2013 fordelt på uddannelsesinstitutioner Kilde: Den Koordinerede Tilmelding 10 11

7 2 SEKTORENS UDDANNELSER 2.1 UDDANNELSERNE Professionshøjskolerne udbyder tilsammen 65 forskellige professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser på fuldtid, se tabel 2 på side 14/15. Blandt disse 65 uddan nelser er der 47 professionsbacheloruddannelser, hvoraf 8 er overbygningsuddannelser, der kræver en bestået erhvervsakademiuddannelse. De resterende 18 er erhvervsakademiuddannelser. I alt 26 uddannelser udbydesogså på engelsk. i det private, se FIGUR 3. Opgjort pr. 1. januar 2013 var 12,1 pct. af dimittendårgangen 2009/2010 ansat indenfor det private arbejdsmarked, mens den tilsvarende andel for 2000/2001-årgangen kun var 8,6 pct. Især finder de yngre dimittender indenfor sundhedsområdet i stigende grad arbejde indenfor det private. Professionshøjskolerne udbyder også en bred vifte af efter- og videre uddannelser fx diplom uddannelse i ledelse, sundhed og indenfor det pædagogiske område. Samfundsfaglig Pædagogisk Sundheds I alt Professionshøjskolerne står samlet for 33 procent af optaget og 34 procent af dimittenderne på det videregående uddannelsesområde. Professionshøjskolernes uddannelser er af meget varierende størrelse, med årlige optag fra 10 til næsten studerende som det fremgår af TABEL 2 på næste side. De største uddannelser er uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer, socialrådgiver og fysioterapeut. Tilsammen står disse fem uddannelser i 2013 for 67 pct. af optaget (KOT) på sektorens institutioner. Se også afsnit 3.2 om optag. Professionshøjskolerne uddanner til en lang række funktioner i både den private og offentlige sektor. Især blandt de yngre årgange finder dimittenderne ansættelse 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% FIGUR 3. Ansatte i private virksomheder pr. 1. januar 2013 Kilde: Databanken (

8 UDDANNELSE ANTAL AF UDBUDSSTEDER INDENFOR UC-SEKTOREN DIMEN SIONERING OPTAG 2013 INDEN- FOR UC-SEKTOREN PR. 1. OKTOBER OG 1. MARTS. UDBYDES PÅ ENGELSK DE PÆDAGOGISKE UDDANNELSER Læreruddannelsen PB i i diakoni og socialpædagogik PB i kristendom, kultur og kommunikation 2 68 PB i natur- og kulturformidling 1 61 X PB i tekstile fag og formidling Pædagoguddannelsen Tegnsprogs- og MHS tolkeuddannelsen DE SUNDHEDSFAGLIGE UDDANNELSER Bandagist 1 10 Bioanalytikeruddannelsen Ergoterapeutuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen Jordemoderuddannelsen PB i ernæring og sundhed X PB i laboratorie-, fødevare og procesteknologi (O) (Δ) 1 24 Psykomotorikuddannelsen Radiografuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen DE SOCIAL- OG SAMFUNDSFAGLIGE UDDANNELSER Administrationsøkonom* 1 87 PB i offentlig administration Socialrådgiveruddannelsen (x) DE TEKNISKE UDDANNELSER Automationsteknolog * 1 21 X Byggetekniker * ( ) 4 Bygningskonstruktør (Δ) X Designteknolog * 2 $ 567 X Diplomingeniør (x) X Eksportingeniør (x) 2 89 X Energiteknolog * 2 44 X Installatør VVS * 1 32 Installatør Stærkstrøm * 1 0 IT- og elektronikteknolog * 1 43 X Kort- og landmålingstekniker * ( ) 4 Laborant * PB i design og business (O) (Δ) PB i katastrofe- og risikomanagement PB i produktudvikling og teknisk integration (O) (Δ) 2 24 Procesteknolog * 1 36 Produktionsteknolog * 2 83 DE MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSFAGLIGE UDDANNELSER Datamatiker * X Fotojournalist 1 37 Journalist Karakteranimator X Multimediedesigner * X PB i grafisk fortælling X PB i grafisk kommunikation PB i kommunikation PB i medie- og sonokommunikation PB i medieproduktion og ledelse Bachelor in Multiplatform Storytelling & Production X PB i softwareudvikling (O) (Δ) 1 22 X PB i TV- og medietilrettelæggelse PB i visuel kommunikation PB i webudvikling (O) (Δ) 1 25 X DE ØKONOMISK-MERKANTILE UDDANNELSER Bachelor of Value Chain Management 2 66 X PB i e-koncept-udvikling (O) (Δ) 1 52 X Financial Controller* 1 32 Finansøkonom * X International Hospitality Management (o) (Δ) 1 53 X Markedsføringsøkonom * X PB i eksport og teknologi (Δ) 1 33 X PB i erhvervssprog og IT-baseret markedskomm. (x) PB i finans (Δ) 1 79 PB i leisure management X PB i international handel og markedsføring (O) (Δ) X PB i sportsmanagement (O) (Δ) X Seviceøkonom * X (x) angiver, at uddannelsen også udbydes af andre institutioner med lange eller mellemlange uddannelser (O) angiver, at det er en overbygningsuddannelse, hvor der ikke optages gennem KOT (Δ) angiver, at uddannelsen er en professionsbachelorudd. som både udbydes på en profesisonshøjskole og et erhvervsakademi ( ) Optages på uddannelsen til bygningskonstruktør * Angiver at udd. er en erhversakademiudd. som udbydes på en professionshøjskole $ kun dimensioneret på UC Nordjylland TABEL 2. Professionshøjskolernes udbud af grunduddannelser på dansk i Optag i 2013 er Institutionernes indberetning til FIVU. 14 Kilde: FIVU. 15

9 2.2 NYE RAMMER FOR LÆRER- OG PÆDAGOGUDDANNELSEN 2.3 ØGET STUDIEINTENSITET MED STUDIEAKTIVITETSMODEL Professionshøjskolernes uddannelser udvikles løbende i tæt samarbejde med aftagere og andre aktører fra praksisfeltet og med afsæt i ny viden. Aktuelt er der et særligt fokus på at give uddannelserne til lærer og pædagog, som samlet uddanner 47 pct. af de studerende i sektoren, et løft. På de to uddannelser er der blevet eller er der ved at blive gennemført uddannelsesreformer med henblik på at øge uddannelsernes faglige niveau og sikre, at de fremadrettet matcher arbejdsmarkedets behov, og at de hviler på et stærkt videngrundlag. Den nye læreruddannelse havde sit første optag i Formålet med reformen er en fagligt stærkere læreruddannelse, der matcher folkeskolens behov og styrker de studerendes arbejdsmarkedsparathed bl.a. ved, at der er fastlagt kompetencemål med direkte sammenhæng til folkeskolens undervisningsfag. Desuden er uddannelsens grundfaglighed blevet styrket, herunder klasserumsledelse, relationskompetence og kompetencer i forhold til inklusion og identifikation af sociale problemer. En væsentlig ændring er også, at læreruddannelsen, der har været den mest detailregulerede uddannelse, nu reguleres efter principper svarende til de øvrige videregående uddannelser med fokus på de kompetencekrav, den studerende skal opfylde i stedet for på curriculum. Dertil kommer en modulopbygning, der giver den studerende bedre mulighed for at profilere sit studium fx ud fra arbejdsmarkedsbehov. Ved at løfte det faglige niveau skal læreruddannelsen tiltrække dygtige studerende, og der er samtidig indført nye højere adgangskrav. I september 2013 blev der indgået en aftale om en reform af pædagoguddannelsen. I aftalen er der fokus på højere faglighed og kvalitet, stærkere praksisnære handlekompetencer og stærkere tværprofessionelle kompetencer. Kravene til de studerende bliver øget med det formål, at de færdiguddannede pædagoger især bliver styrkede i deres indsats for de mest udsatte og i at varetage deres rolle i fremtidens skole. Ifølge den politiske aftale vil uddannelsen få en specialisering inden for tre retninger: 1) Dagtilbudspædagogik (0-5-årige). 2) Skole- og fritidspædagogik (6-18-årige). 3) Socialog specialpædagogik. Uddannelsen skal desuden styrkes med et tværprofessionelt element, som skal understøtte øget samarbejde mellem blandt andet pædagoger og lærere i folkeskolen samt mellem pædagoger og social-rådgivere, sygeplejersker m.v. De studerende skal evne at drage nytte af en bred vifte af læringstilbud baseret på forskellige undervisnings- og arbejdsformer. De studerende skal endvidere efter endt uddannelse selvstændigt kunne varetage jobfunktioner med et stort ansvar, og de skal derfor også under studiet trænes i at påtage sig og løfte et selvstændigt ansvar, bl.a. gennem studier og opgaveløsninger på egen hånd. Professionshøjskolesektoren har i fællesskab udviklet en såkaldt model (se FIGUR 4), som skal tydeliggøre de forskellige undervisnings- og arbejdsformer, der indgår i uddannelserne for at understøtte, at de studerende kan opnå uddannelsernes kompetencemål om selvstændighed, refleksionsevne og handlekompetence. Modellen viser, hvordan studieaktiviteterne tilsammen udgør et studium på fuldtid. Modellen skal bruges som et redskab til at styrke dialogen og forventningsafstemningen med de studerende om professionshøjskolens læringstilbud og den studerendes selvstændige studieindsats, og derved styrke derved styrke de studerendes udbytte af uddannelsesforløbet. Modellen kan også bidrage til det fremadrettede arbejde med at udvikle og inddrage nye læringsformer bl.a. ved at danne grundlag for dialog herom mellem undervisere og ledelse. Modellen er allerede i 2012 blevet implementeret på pædagoguddannelsen landet over, og i 2013 har professionshøjskolerne påbegyndt en udrulning af modellen på samtlige professionsbacheloruddannelser. Deltagelse af: Underviser og studerende Initieret af: Undervisere Initieret af: Studerende Deltagelse af: Studerende FIGUR 4. Professionshøjskolernes studieaktivitetsmodel, som viser de forskellige kategorier af studieaktiviteter. Også kaldet den blå model

10 2.4 FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSAKTIVITETER OG VIDENBASERING AF UDDANNELSERNE I 2013 åbnede UC Viden, professions højskolernes netportal for professions- og erhvervsrettet forskning og udvikling ( Formålet med UC Viden portalen er at give aftagerne adgang til professions- og erhvervsrettet viden og dermed hjælp til at håndtere nogle af samfundets helt centrale udfordringer. Professionshøjskolerne skal kunne sætte en viden i spil, der kombinerer videnskabelig stringens og evidensbasering med et praksisnært, anvendelsesorienteret og innovativt sigte. Derfor skal den leve op til fælles, nationalt fastsatte kriterier. Med det formål er der udviklet en kvalitetsramme for de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der synliggøres i den nationale UC Viden portal. UC Videns kvalitetsramme er udformet på grundlag af velkendte akademiske kriterier, men også suppleret med de særlige krav, der må stilles til viden, der skal være direkte relevant, innovativ og kunne omsættes i den professionelle hverdag. I 2013 har Danske Professionshøjskoler også prioriteret at følge op på sektorens forskningspolitiske strategi. Der er på flere punkter blevet gennemført eller iværksat et arbejde for at understøtte en sammenhængende indsats i sektoren for at øge kvaliteten i uddannelsernes videnbasering. Satsningen har tydelig fokus på anvendelsesorienteret videnproduktion med afsæt i uddannelserne. Projekt FoU Baseline 2013 blev igangsat for at udvikle en ramme for professionshøjskolesektorens performance på forsknings og udviklingsområdet (FoU). I august 2013 forelå så den færdige rapport, som rammesætter, hvad der kendetegner god forskning og udvikling i sektoren og giver bud på, hvordan denne bedst kan monitoreres. (Rapporten kan læses på Projektet skal imødekomme krav og forventninger i ministeriet og blandt professionshøjskolernes interessenter. Disse blev yderligere aktualiseret af den politiske beslutning om at afsætte en FoU-bevilling på Finansloven for 2013 til sektoren. Bevillingen er væsentlig i forhold til sektorens muligheder for at opbygge kapacitet inden for udvikling og forskning og derfor en vigtig forudsætning for, at professionshøjskolerne kan udfylde sin rolle som uddannelsesinstitutioner, der står på en solid grund af højt kvalificeret viden. I projektet er det indledningsvis blevet analyseret, hvad FoU-begrebet konkret betyder, når der er tale om praksisnær og anvendelsesorienteret videnproduktion og -omsætning. På baggrund af denne grundlæggende udredning har Danske Professionshøjskoler besluttet at etablere en baseline for sektorens FoU-indsats med indikatorer, der dækker såvel FoU-aktiviteter som resultater og omsætning af viden. Det er også besluttet, at der skal udvikles et videnregnskab, der mere udfoldet redegør for sektorens videnproduktion. Baselineindikatorerne vil være en delmængde af indikatorerne i videnregnskabet. Foreningens forskningspolitiske strategi indeholder også en målsætning om opkvalificering af 50 pct. af underviserne i sektoren til ph.d.-niveau over en 10-årig periode. Ph.d.-uddannede udgør i dag ca. 5 pct. af det samlede underviserkorps. Videreuddannelsen af sektorens medarbejdere på ph.d.-niveau og ny-rekruttering af universiteternes ph.d. er skal understøtte og kvalificere professionshøjskolernes videnbehov, uddannelsesog undervisningsfelter. Som det fremgår af TABEL 3 herunder, er der samlet set medarbejdere, der beskæftiger sig med FoU i mindst 5 pct. af deres arbejdstid. Heraf har 198 en ph.d.-grad. INNOVATION I UDDANNELSERNE I ALT For at følge op på ph.d.-strategien igangsatte foreningen i 2013 et ph.d. implementeringsprojekt i sektoren. Projektet skal understøtte en sammenhængende indsats på det strategiske og det operationelle niveau på professionshøjskolerne ved at forsyne ledere og medarbejdere med viden, erfaringer og ideer til opgaveløsning. Det er afgørende for professionshøjskolerne, at både sektorens egne vidensmiljøer og studenterressourcerne bringes i spil i innovations sammenhænge. Derfor er der et stadig øget fokus på at skabe en kultur i undervisningen, der lægger op til entreprenørskab, nytænkning og foretagsomhed, ligesom der er igangsat en række praksisnære innovationsprojekter, hvor studerende og medarbejdere fra professionshøjskolerne sam arbejder med private eller offentlige virksomheder om løsninger af konkrete, praksisbaserede udfordringer. Projekterne er bland andet finansieret af uddannelsesministeriets særlige pulje til innovationsprojekter i virksomheder og uddannelser samt af bevillinger fra Fonden for Entreprenørskab. PERSONER ÅRSVÆRK Heraf med: Ph. d.-uddannelse Personer % Kandidatuddannelse Personer % Uoplyst Personer 107 6% TAP Personer 55 3% TABEL 3. Medarbejdere på professionshøjskolerne, der har brugt mindst 5 pct. af arbejdstiden på FoU Kilde: Institututionenes indberetninger til DST %

11 2.5 INTERNATIONAL MOBILITET 2006/ / / / / /2012 Universitetsuddannelser Professionsbacheloruddannelser Erhvervsakademiuddannelser Kunstneriske uddannelser I alt Internationalisering af uddannelse får øget fokus på landsplan gennem regeringens internationaliseringsudspil Øget indsigt gennem globalt udsyn og på institutionsplan som en vigtig bestanddel af institutionernes strategi. Målet er dels at give de studerende internationale kompetencer gennem udvekslingsaktiviteter, og dels at tiltrække udenlandske studerende på hele uddannelser med henblik på, at de skal bidrage til den danske arbejdsstyrke. Yderligere er der mere og mere fokus på uddannelse som eksportvare til lande uden for EU med henblik på indtjening. Professionsbachelorstuderendes mobilitet på tværs af landegrænserne er steget de seneste år. Udvekslingsstuderende defineres af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering som studerende, der tager på et meritgivende studieophold i udlandet af minimum tre måneders varighed. Opholdet foregår oftest inden for et program eller en udvekslingsaftale, men kan også være arrangeret af den studerende selv. Alle institutioner, der udbyder professionsbacheloruddannelser, arbejder med både ind- og udgående mobilitet i regi af udvekslingsaftaler. Som det fremgår af TABEL 4 har antallet af danske professionsbachelorstuderende, der tager til udlandet som en del af deres uddannelse, været stigende de år, som opgørelsen viser. Andelen af professionsbachelorer på udvekslingsophold udgjorde i 2011/12 ca. 20 pct. af det samlede antal danske udvekslingsstuderende fra alle videregående uddannelser. Som det fremgår af TABEL 5 og TABEL 6 har antallet af professionsbachelorstuderende, der tager til Danmark også været stigende de år, som opgørelsen viser. Andelen af internationale professionsbachelorer på udvekslingsophold i Danmark udgjorde i 2011/12 ca. 30 pct. af det samlede antal internationale udvekslingsstuderende. Antallet af danske studerende, der læser hele uddannelser med SU-støtte i udlandet, har været støt faldende over en årrække. Fra 2008, hvor udlandsstipendieordningen blev indført, har antallet dog været stigende igen. Udlandsstipendieordning er attraktiv for de studerende, da det giver dem muligheden for at læse på et udenlandsk universitet, som kræver betaling. Udlandsstipendieordning er imidlertid ikke med i ovennævnte balanceregnskab for udvekslingsstuderende, hvilket medfører, at tallet for den udgående mobilitet er vanskelig at øge betydeligt. Det har den konsekvens, at institutionerne reducerer den indgående mobilitet for at opretholde balancen. De fleste danske studerende, der vælger at læse i udlandet, tager til et andet EU/EØS land primært for at læse samfundsvidenskab eller humaniora. Knap 2/3 af de internationale professionsbachelor studerende i Danmark kommer fra et andet EU/EØS-land; andelen af studerende på en professionsbacheloruddannelse fra de nordiske lande er, som det fremgår af FIGUR 5, ca 22 pct. TABEL 4. Danske studerende på studieophold fordelt på sektorer Kilder: Uddannelsesministeriet Note: I tabellen er medregnet alle danske studerende på studieophold med udlandsstipendium med en varighed på tre måneder eller derover. De kunstneriske uddannelser er inklusiv uddannelser under Kulturministeriets ressort. 2006/ / / / / /2012 Universitetsuddannelser Professionsbacheloruddannelser Erhvervsakademiuddannelser Kunstneriske uddannelser I alt TABEL 5. Internationale studerende på studieophold i Danmark fordelt på sektorer Kilde: Uddannelsesministeriet Universitetsuddannelser Professionsbacheloruddannelser Erhvervsakademiuddannelser Ph.d I alt TABEL 6. Internationale studerende på en hel videregående uddannelse i Danmark, fordelt på uddannelsesniveauer Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks data Øvrige Europa Norden Asien og Oceanien Uoplyst/ukendt Afrika Latinamerika Nordamerika FIGUR 5. Internationale studerende på en professionsbacheloruddannelse i Danmark, fordelt på de studerendes hjemlande. Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks data

12 3 SEKTORENS DIMENSIONERING, SØGNING, OPTAG OG DIMITTENDER 3.1 DIMENSIONERING For studieåret 2013/2014 er i alt 27 videregående uddannelser og ét speciale (klinisk diætist) dimensioneret på professionshøjskolerne (TABEL 2 side 14-15). På disse uddannelser kan antallet af studiepladser således ikke forøges uden tilladelse fra uddannelsesministeren. Inden for de store velfærdsuddannelser på det pædagogiske og det sundhedsfaglige område er næsten alle uddannelser dimensioneret. Desuden er de fleste medie- og kommunikationsfaglige uddannelser dimensioneret. Nye tekniske og merkantile uddannelser bliver ofte dimensioneret ved oprettelsen, ligesom særlige uddannelsesspecialer i visse tilfælde dimensioneres. Generelt dimensioneres nye uddannelser ud fra et forsigtighedsprincip, da praktikplads- og beskæftigelsessituationen ofte ikke er kendt. Det frie optag betyder, at institutionerne selv fastsætter deres kapacitet under hensyntagen til muligheden for at sikre en forsvarlig undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrækkelig bygningskapacitet. At en uddannelse er dimensioneret betyder, at Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser fastsætter det maksimale optagelsestal på hver enkelt institution. Dimensioneringen sker primært af hensyn til antallet af praktikpladser og beskæftigelsesmulighederne for færdiguddannede, men kan også have til formål at sikre en regional fordeling af uddannelsespladserne. Dimensioneringen sker i forhold til den enkelte institution, men en given uddannelse er ikke nødvendigvis dimensioneret på alle institutioner med samme udbud. Dimensioneringen kan også være begrundet i, at uddannelserne er meget udstyrstunge eller stiller særlige krav til faciliteterne, der gør, at uddannelserne enten er meget omkostningstunge eller kun kan udbydes med en begrænset kapacitet. 23

13 3.2 SØGNING OG OPTAG Generelt har professionshøjskolerne de sidste 5 år oplevet en stigning i søgningen til uddannelserne. Antallet af ansøgere med 1. prioritet steg i 2013 til ansøgere, hvilket er en stigning på 9.9 pct. i forhold til året før. Professionshøjskolernes andel af alle 1. prioritetsansøgere under Den Koordinerede Tilmelding faldt fra 35,6 pct. i 2012 til 35,5 pct. i Som det fremgår af FIGUR 6 er det største hovedområde målt på søgning det sundhedsfaglige med ansøgere i 2013, svarende til 35,5 pct. af det samlede antal ansøgere i professionshøjskolerne. Den største faktiske stigning ses på radiografuddannelsen, hvor 441 søgte ind med 1. prioritet, hvilket er 90 ansøgere eller 25,6 pct. flere end i Pædagoguddannelsen er den mest søgte i landet efterfulgt af uddannelserne til sygeplejerske og folkeskolelærer. Antallet af 1. prioritetsansøgere steg mest på det samfundsfaglige område med 23 pct. til i alt ansøgere. Her er den største relative stigning fra 2012 til 2013 sket på uddannelsen Professionsbachelor i offentlig administration, hvor 280 pct. flere søgte ind. Ifølge Den Koordinerede Tilmelding steg professions højskolernes optag fra 2012 til 2013 med 0,5 pct. til i alt personer (se FIGUR 7). Professionshøjskolernes andel af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding udgør 32,8 pct. i 2013, hvilket er en tilbagegang fra 35,1 pct. i Dette skyldes, at der på professionshøjskolerne er fyldt op på de fleste dimensionerede uddannelser, hvorved stigningen i søgning ikke medfører en stigning i optaget. Til sammenligning har de fleste uddannelser på universiteterne og erhvervsakademierne frit optag. Oversigterne fra Den Koordinerede Tilmelding viser, at det pædagogiske område gik tilbage med 6,6 pct. Nedgangen er forårsaget af en nedgang på læreruddannelsen på 26 pct. I 2013 blev der indført skærpede adgangskrav på den ny læreruddannelse. Ansøgere til læreruddannesen skal have enten 7 i snit for at kunne søge om optagelse gennem kvote 1., eller skal til optagelsessamtale ved at søge ind gennem kvote 2. Uddannelsen professionsbachelor i medie- og sonokommunikation, som handler om lyd og musik til digitale medier, steg med 67 pct. Det bidrog til, at det det medie- og kommunikationsfaglige område steg mest med 16,2 pct. Til trods for faldet på det pædagogiske område til personer, er området stadig det største og udgør 39,6 pct. af professionshøjskolernes samlede optag. Sektorens største uddannelser er uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer, socialrådgiver og fysioterapeut. Tilsammen står disse fem uddannelser i 2013 for 67 pct. af optaget på sektorens institutioner. Det svarer til ca. 22 pct. af de optagne på de videregående uddannelser under Den Koordinerede Tilmelding Det medie- og kommunikation sfaglige område Det pædagogiske område FIGUR 6. Antal 1. prioritetsansøger fordelt på hovedområder Kilde: Den Koordinerede Tilmelding Det medie- og kommunikation sfaglige område Det pædagogiske område FIGUR 7. Antal optagne fordelt på hovedområder Kilde: Den Koordinerede Tilmelding Det samfundsfaglige område- Det samfundsfaglige område- Det sundhedsfaglige område Det sundhedsfaglige område Det tekniske område Det tekniske område Det økonomiskmerkantile område Det økonomiskmerkantile område 24 25

14 3.3 DIMITTENDER I 2012 dimitterede personer fra professionshøjskolerne. Det er 146 personer mindre end i Samlet for professionshøjskolerne, erhvervs akademier og universiteter (kandidater) dimitterede i 2012, hvilket er flere end året før. Udviklingen i de tre sektorer fremgår af FIGUR 8. Professionshøjskolernes andel af dimittender er fra 2009 til 2012 faldet fra 41,9 pct. til 34,2 pct, hvor erhvervsakademiernes andel er steget fra 13,1 pct. til 20,7 pct. Se sektorens andel af dimettender i 2012 på FIGUR 9. Som det fremgår af FIGUR 10 har gennemsnitsalderen for studenterbestand, efter et jævnt fald siden 2006 været uændret fra 2011 til 2012, mens gennemsnitsalderen for dimittender har været konstant faldende de sidste år. Den fra 2006 til 2011 stadig faldende gennemsnitsalder for bestanden slår igennem med nogle års forsinkelse på gennemsnitsalderen for dimittender, hvorfor denne må forventes at falde yderligere de kommende år. Indenfor de største af sektorens uddannelser faldt antallet af ledige i forhold til antallet af forsikrede i 2013 (målt pr. august) efter nogle år med stigende andel ledige. Se FTFs ledighedsstatistik i TABEL 11. Undtagelsen er fysioterapeuter, hvor andelen af ledige steg. Bortset fra ledigheden for sygeplejersker, som konstant er meget lav, har de store uddannelser en ledighed, der er højere end FTF-området samlet. Det er dog stadigvæk lavere end AC-området, der har en ledighed på 4,8 pct. (Akademikerne, og i forhold til den generelle ledighed på 5,0 pct. (Danmarks Statistik). (Akademikerne, og alle områder som helhed med 5,0 pct. (Danmarks Statistik) Professionshøjskoler FIGUR 8. Antal dimittender fordelt på sektorer. Kilde: Danmarks Statistik Universiteter Erhvervsakademier FIGUR 9. Sektorenes andel af dimittender i 2012 Kilde: Danmarks Statistik FIGUR 10. Gennemsnitsalder for studerende og dimittender i professionshøjskolerne. Kilde: Databanken ( Dimittender % Professionshøjskoler 21% Erhvervsakademier 45% Universiteter Studerende ,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0 Fysioterapeuter Socialrådgivere Folkeskolelærer FTF i alt Pædagoger Sygeplejersker TABEL 11. Antal ledige i procent af antal forsikrede, august (fuldtid). Kilde: FTF ledighedsstatistik

15 4 SEKTORENS ØKONOMI 4.1 DEN SAMLEDE UDDANNELSESØKONOMI Økonomien i uddannelsesinstitutionerne under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser baserer sig hovedsageligt på tilskud fra staten. Dette gælder også professionshøjskolernes økonomi, som foruden statstilskud er baseret på deltagerbetaling for uddannelse samt øvrige indtægter. I 2012 modtog professionshøjskolerne 4,1 mia. kr. svarende til 32 pct. af det samlede beløb, staten bruger til videregående uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Se professionshøjskolerne i den samlede uddannelsesøkonomi på FIGUR % Professionshøjskoler 54% Universiteter 8% Erhvervsakademier 4% Kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner 0% Øvrige MVU'er 2% Maritime Uddannelsesinstitutioner FIGUR 12. Professionshøjskolerne i den samlede uddannelsesøkonomi Kilde: FIVU, Statsregnskaber, Danske Universiteters statistiske beredskab Note: De øvrige MVU'er er Den Frie Lærerskole og Diakonhøjskolen. Universiteters del af figuren viser kun statstilskud til uddannelse og er altså uden bevilling til forskning. Professionshøjskolernes andel af figuren indeholder udover statstilskud til uddannelse også tilskud til Centre for Undervisningsmidler, CFU, institutionstilskud og globaliseringsmidler 29

16 4.2 INDTÆGTER I FIGUR 13 er vist, hvorledes sektorens indtægter fordeler sig. Siden 2010 har det samlede statstilskud, som sektoren har modtaget til at finansiere uddannelserne med, været 2014 forventes forlænget til 2016, kan ses som erstatning for de globaliseringsmidler, der udløb med 2012; dog er beløbet 30 mio.kr. lavere end globaliseringsmidlerne, som 52% Undervisningstaxameter 9% Fællesudgiftstilskud 7% Bygningstaxameter 2% Øvrige driftsindtægter 6% Særlige tilskud 11% Deltagerbetaling, uddannelse 5% Anden ekstern rekvirentbetaling 8% Andre indtægter 86% Universiteter 3% Professionshøjskoler 1% Erhvervsakademierne 5% Øvrige: uddannelsesinstitutioner Arkitektskolen, musikkonservatorier, CBS, ITU mv. 5% Andet: Miljøundersøgelser, forskningsbaseret myndighedsbetjening, centre, projekter mv. stort set uændret, som det fremgår af FIGUR 15. Dette dækker over, at tilskuddet per studerende er faldet, mens i 2012 udgjorde 298 mio. kr. Se udviklingen af de politiske prioriterede midler til sektoren i TABEL 9. FIGUR 13. Relativ fordeling af sektorens indtægter i 2012 Kilde: Regnskabsportalen, FIGUR 14. Finanslovsbevillinger 2013 til forskning og udvikling Kilde: Danmarks Statistik antallet af studerende er steget. Sættes det samlede uændrede statstilskud i forhold til, at antallet af studerende Bevillingen gives dels til en generel styrkelse af udviklings- der har udløst tilskud (STÅ) er steget over 10 pct. i perioden , svarer dette til en gennemsnitlig nedgang på kr./stå fra og evidensbasering på professionshøjskolerne, dels til styrkelse af videngrundlaget for professionsfagene på professionshøjskolerne. 6 mia. 5 mia. Statstilskud Øvrig omsætning CFU IDV Besparelserne følges af et krav om øget kvalitet på Bevillingen til forskning og udvikling har givet 4 mia professionshøjskolernes uddannelser og et ønske om, at professionshøjskolerne en ny platform, da midlerne er 3 mia underviserne tilbringer mere tid med de studerende. anerkendte forskningsmidler jf. OECDs Frascati manual og 2 mia Aktiviteten steg fra 2011 til 2012 med 10,8 pct. på de ordinære fuldtidsuddannelser og faldt med 5,8 pct. på åben uddannelse. Se FIGUR 16. en del af de offentlige forskningsbevillinger, der er målsat til at udgøre 1 pct. af BNP. Bevillingen på 268 mio.kr. udgør, som det fremgår af FIGUR 14., i alt 3. pct. af statens samlede forskningsbudget i mia. 0 mia STÅ ÅE På trods af det faldende statstilskud er der alligevel en mindre stigning i indtægter i forhold til 2011, hvilket skyldes øgede indtægter i forbindelse med deltagerbetalinger, projekttilskud, gevinster ved ejendomssalg mv, som det fremgår af "øvrig omsætning" i FIGUR 15. I 2013 fik professionshøjskolerne som noget nyt bevilget forsknings- og udviklingsmidler svarende til 268 mio. årligt frem til og med Midlerne, der med finanslov FIGUR 15. Udvikling i fordeling af indtægter (2013 priser) Kilde: Deloitte Analyse af professionshøjskolerne FIGUR 16. Studenterårsværk (STÅ) på ordinære uddannelser samt årselever (ÅE) på åben uddannelse Kilde: Regnskabsportalen, PRISER (MIO.KR.) Globaliseringsmidler FoU midler Andre politisk prioriterede midler I alt TABEL 9. Udviklingen i politisk prioriterede midler til sektoren. Kilder: Aftaler om fordeling af globaliseringspuljen, trepartsaftalen, diverse finanslove og udmeldebreve til institutionerne fra Ministeriet for Børn og Undervisning samt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

17 4.3 UDGIFTER 4.4 OMSÆTNING OG RESULTAT FIGUR 17 viser den relative fordeling af udgifterne i Andelen af udgifter til undervisning er steget fra 58 til 61 pct. fra Det skal dog bemærkes, at der kan være forskelle i konteringspraksis professions højskolerne imellem. I 2012 blev der beskæftiget ca årsværk i sektoren, hvilket er ca. 40 færre end i 2011, og ca. 130 færre end i De beskæftigede i sektoren fordeler sig med to tredjedele til undervisningens gennemførsel og en tredjedel til ledelse og administration. Sektoren har i 2012 samlet set reduceret antallet af medarbejder årsværk pr. 100 STÅ med 0,73 i forhold til Se oversigt over årsværk pr. 100 STÅ i FIGUR 18. Reduktionen skal findes på øvrige årsværk og er udtryk for det generelle fokus der har været på at reducere de administrative omkostninger. Som det fremgår af FIGUR 19 tilfalder 76 pct. af professions højskolernes STÅ de fem største uddannelser: FIGUR 17. Relativ fordeling af udgifter i 2012 Kilde: Regnskabsportalen, 61% Undervisning 2% Markedsføring 12% Ledelse & administration 14% Bygningsdrift 11% Særlige aktiviteter 0% Adm Fællesskaber Pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver og fysioterapeut. Øvrige uddannelser er i FIGUR 19 grupperet i faggrupper Undervisning Øvrige FIGUR 18. Årsværk pr. 100 STÅ Kilde: Deloitte Analyse af professionshøjskolerne. Analysen omfatter de syv professionshøjskoler FIGUR 19. Fordeling i STÅ Kilde: Deloitte Analyse af professionshøjskolerne. Analysen omfatter de syv professionshøjskoler Total 28% Pædagog 19% Lærer 16% Sygeplejerske 9% Teknologi 7% Sundhed 7% Socialrådgiver 6% Fysioterapeut 4% Business/finance 3% Ernæring og sundhed 1% Andet Sektorens omsætning nåede i 2012 op på godt 5,35 mia. kr., hvilket er en stigning på 2,3 pct. i forhold til 2011 og 20 pct. i forhold til sektorens etablering i Som TABEL 7 viser udgjorde årets resultat for den samlede sektor i alt 154 mio. kr. i 2012 mod 84 mio. kr. i 2011, blandt andet som følge af gevinst ved salg af ejendomme på ca. 62. mio. kr. Egenkapitalen er således stedet med 8,3 pct. til ca. 1,6 mia. kr. fra 2011 til Overskuddet ifølge regnskaberne for 2012 er primært begrundet i et behov for at generere økonomisk rum for nybyggerier, som hænger sammen med det store fokus der er på tilpasning, bedre udnyttelse af bygningsmassen TABEL 7. Driftsresultat samlet for sektoren Kilde: Regnskabsportalen, TABEL 8. Udvikling i bygningsmasse og -udnyttelse Kilde: Indsamlede data og prognoser fra de syv professionshøjskoler og øget energieffektivitet. En bedre udnyttelse opnås ved at samle udbud på fælles adresser i campus og dermed reducere antal m 2 samtidig med, at der optages flere studerende. I perioden forventes således et fald i bygningskapaciteten på 35 pct. for sektoren samlet set. Se oversigt over udvikling i bygningsmasse i TABEL 8. Campusserne er vigtige for professionshøjskolerne, da de skaber de nødvendige rammer for at udvikle viden og uddannelser i større faglige miljøer, der samarbejder på tværs og skaber synergi i studie- og vidensaktiviteterne. Den bedre udnyttelse af bygningsmassen frigiver derudover ressourcer til kerneydelserne. NØGLETAL (MIO. KR., ÅRETS PRISER) Omsætning i alt Finansielle poster i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster i alt Årets resultat BYGNINGSKAPACITET ÆNDRING ÆNDRING Antal adresser % -56% Antal m % -20% Antal STÅ % 24% Antal m 2 pr. STÅ % -35% 32 33

18 5 KILDER Aftaler om fordeling af globaliseringspuljen, Diverse finanslove, Udmeldebreve til professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler, Ministeriet for Børn og Undervisning og Ministeriet for Forskning, innovation og Videregående Uddannelser. Hovedtal 2013, Den Koordinerede Tilmelding Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2011/12, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Regnskabsportalen, Statsregnskab, Takstkatalog 2009, Takstkatalog 2010, Takstkatalog 2011, Takstkatalog 2012, Takstkatalog 2013, Trepartsaftalen, Danmarks Statistik Analyse af professionshøjskolerne 2012, Deloitte