PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAL"

Transkript

1 DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER UNIVERSITY COLLEGES DENMARK NY VESTERGADE 17 ST.TV KØBENHAVN K PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAL

2 Udgivet af Danske Professionshøjskoler 2013 Oplag: 300 Ansvarshavende redaktør: Marianne la Cour Sonne, direktør Redaktion & produktion: David Erichsen, kommunikationschef Claus P. B. Hansen, konsulent Birgitte Thomsen, chefkonsulent Gitte Brückner, specialkonsulent Anne Strøh, studentermedhjælp Stine Holm Jensen, studentermedhjælp Tryk: LaserTryk Layout: Nylin Grafik

3 PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAL 2013 Professionshøjskolernes overordnede samfundsopgave er at uddanne til centrale professioner og derigennem at ruste Danmark til fremtiden og bidrage til demokratisk udvikling, vækst og velstand med viden og uddannelse. Vi skal som sektor bidrage til ny viden indenfor de professioner, vi ud dan ner til, og medvirke til en værdiskabende sammen hæng mellem undervisning, videreuddannelse og ny viden, som medvirker til at løse de aktuelle samfundsmæssige udfordringer. I denne publikation præsenteres fakta om og nøgletal for professionshøjskolesektoren, som sektoren ser ud i Når der i publikationen bruges betegnelsen, professionshøjskolerne, er det hele sektoren inklusive Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der henvises til. Den danske samfundsmodel, som vi kender dem, er på mange måder under pres. Der er færre ressourcer at gøre godt med, og en stigende global konkurrence på alle områder stiller krav til nytænkning, innovation og vidensopbygning. Den udvikling mærkes også i uddannelsessektoren, herunder i professionshøjskolerne der beskæres økonomisk i disse år samtidig med, at både krav og forventninger skærpes med fokus på bedre uddannelseskvalitet, på dimittendernes kompetencer og på deres mulighed for at komme i beskæftigelse. Trods vilkårene er denne udvikling af vores samfund også en udfordring, som professionshøjskolerne skal være med til at løfte, og udviklingen i nøgletallene for sektoren viser da også, at professionshøjskolerne håndterer udfordringen. Ifølge nøgletallene for 2013 begynder flere års fokus på at reducere de administrative omkostninger at kunne ses. Tallene viser, at vi imødekommer centrale besparelser i sektoren ved en stadig mere effektiv og professionel administration, som dels bidrager til at sikre flest mulige ressourcer til kerneydelserne, dels bidrager med en professionel understøttelse af kerneopgaven. Den samme udvikling kan ses på bygningsområdet, hvor professionshøjskolerne i takt med, at uddannelserne samles i campusser med større faglige miljøer med mulighed for samarbejde på tværs, synergi og flerfaglige studie- og vidensmiljøer, som en sidegevinst også sparer penge på at vedligeholde og drifte bygninger. Det frigiver flere ressourcer til kerneydelserne. Udover de faktuelle tal beskriver vi i denne publikation også, hvor vi i 2013 som sektor er i det videregående uddannelsesbillede. Man kan derfor også læse om den ny læreruddannelse, den ny pædagoguddannelse, og om, hvordan vi arbejder samlet og systematisk med at øge studieintensiteten med professionshøj skolernes studieaktivitetsmodel. Vi skriver også om sektorens praksisnære forsknings- og udviklingsaktivi teter, om innovation i uddannelserne, og vores internationale aktiviteter. Af tallene i denne publikation kan man se, at mange unge fortsat vælger professionshøjskolernes uddannelser. De tre største videregående uddannelser i Danmark er pædagog-, lærer- og sygeplejerskeuddannelsen. Derudover står professionshøjskolerne for: at optage 33 pct. af optaget på de videregående uddannelser at uddanne 34 pct. af dimittenderne på de videregående uddannelser at modtage 32 pct. af statens midler til offentlige videregående uddannelser Publikationen er udarbejdet af sekretariatet for Danske Professionshøjskoler i sommeren Redaktionen er afsluttet den 20. november God fornøjelse Erik Knudsen Formand for Danske Professionshøjskoler 4 5

4 INDHOLD PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAL PROFESSIONSHØJSKOLESEKTOREN Baggrund og lovgrundlag Det videregående uddannelsesbillede 10 2 SEKTORENS UDDANNELSER Uddannelserne Nye rammer for lærer- og pædagoguddannelsen Øget studieintensitet med studieaktivitetsmodel Forsknings- og udviklingsaktiviteter og videnbasering af uddannelserne International mobilitet 20 3 SEKTORENS DIMENSIONERING, SØGNING, OPTAG OG DIMITTENDER Dimensionering Søgning og optag Dimittender 26 4 SEKTORENS ØKONOMI Den samlede uddannelsesøkonomi Indtægter Udgifter Omsætning og resultat KILDER 34 7

5 1 PROFESSIONSHØJSKOLESEKTOREN 1.1 BAGGRUND OG LOVGRUNDLAG UCSj - Logo UC Nordjylland Professionshøjskolerne blev etableret den 1. januar 2008 ved fusioner af de tidligere CVU er og enkeltstående MVU-institutioner. Professionshøjskolerne udbyder og udvikler praksisnære videregående uddannelser og efterog videreuddannelse på et internationalt fagligt niveau. Der er i Danmark syv professionshøjskoler samt Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der i denne publikation tilsammen benævnes professionshøjskolerne. Se FIGUR 1. Formålet med professionshøjskolerne er at styrke både kvalitet og kapacitet i de videregående uddannelser, da begge dele er en forudsætning for at kunne indfri regeringens uddannelsespolitiske vision med at udbyde flere praksisorienterede videregående uddannelser, så flere dimittender kan virke i og kvalificere praksis. En professionshøjskole skal sikre uddannelsernes videngrundlag og dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser i sit dækningsområde, som kan være en region eller dele af en region. Derudover er det professionshøjskolernes opgave at uddanne kvalificeret arbejdskraft til såvel den private som offentlige sektor indenfor områder som sundhed, pædagogik, det samfundsfaglige, det teknisk- merkantile område, samt medier og kommunikation. For eksempel ved at uddanne lærere, pædagoger, sygeplejersker og diplomingeniører. Professionshøjskoleloven regulerer sektorens institutioner. Forslaget til ændring af professionshøjskoleloven lægger op til en ny arbejdsdeling mellem professionshøjskolerne og erhvervsakademierne om de videregående uddannelser. Der lægges i lovforslaget op til, at erhvervsakademierne skal dække de teknisk/merkantile fagområder, og professionshøjskolerne skal dække alle øvrige områder og fortsætte med at udbyde og udvikle de teknisk/ merkantile uddannelser, der allerede udbydes fra professionshøjskolerne. I lovforslaget beskrives forskningsaktiviteter med udgangs punkt i institutionens uddannelsesudbud som en integreret del af både erhvervsakademiernes og professions højskolernes arbejdsopgaver og som videngrundlag for uddan nelserne. Institutionernes rolle i forhold til at varetage praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter, producere ny viden og bringe den i anvendelse i både den private og den offentlige sektor konsolideres derved. Denne konsolidering er væsentlig i forhold til professionshøjskolernes muligheder for at opbygge kapacitet inden for udvikling og forskning, og er derfor en vigtig forudsætning for, at professionshøjskolerne kan udfylde deres rolle som uddannelsesinstitutioner. VIA UC University College SJÆLLAND FIGUR 1. Geografiske dækningsområder for professionshøjskolerne. Enkelte professionshøjskoler udbyder også uddannelser i andre dækningsområder. Danmarks Medie og Journalisthøjskole i Aarhus og København har hele landet som dækningsområde Kilde: Undervisningsministeriet 8 9 UCC Metropol University College SJÆLLAND UC Lillebælt UC Syddanmark University College UC Sjælland SJÆLLAND XDANMARKSMEDIE-OG JOURNALISTHØJSKOLE Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

6 1.2 DET VIDEREGÅENDE UDDANNELSESBILLEDE Professionshøjskolerne havde i 2013 i alt ca studerende på de ordinære uddannelser og ca ansatte. I 2013 optog institutionerne nye studerende gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Hertil kommer studerende på Åben Uddannelse og korte kurser. TABEL 1 viser optag under Den Koordinerede Tilmelding fordelt på alle landets videregående uddannelsesinstitutioner. I tabellen anvendes de officielle tal fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT pr. 30. juli. I KOT registreres antal tilbudte studiepladser. Dette tal er ikke identisk med tallet for studerende, som reelt starter på de pågældende uddannelser. Herudover skal det særligt bemærkes, at diplomingeniøruddannelserne optager studerende på vinteroptag, som ikke er medtaget i de officielle tal fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT pr. 30. juli. Desuden sker der på ikke-dimensionerede uddannelser et vist optag, der fra 2012 ikke længere bliver registreret af KOT. Det fremgår, at de syv professionshøjskoler er blandt de 14 største videregående uddannelsesinstitutioner målt ud fra antallet af optagne studerende. Kun de to største universiteter, Københavns Universitet og Aarhus Universitet optog i 2012 flere studerende end den største professionshøjskole, VIA University College. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er placeret som nummer 21, og er dermed større end IT-Universitetet, som er det mindste universitet i Danmark. Et mere overordnet billede af sektorerne viser, at professions højskolesektoren udgør 33 pct. af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding. Sektoren er dermed den næststørste sektor for videregående uddannelser, som det fremgår af FIGUR 2. 33% Professionshøjskoler 15% Erhvervsakademier 50% Universiteter 2% Andre institutioner FIGUR 2. Professionshøjskolernes andel af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding Kilde: Den Kordinerede Tilmelding INSTITUTION OPTAG PR ANDEL AF SAMLEDE OPTAG 1. Københavns Universitet ,1% 2. Aarhus Universitet ,4% 3. Professionshøjskolen VIA University College ,4% 4. Syddansk Universitet ,9% 5. Aalborg Universitet ,7% 6. Professionshøjskolen Metropol, University College ,0% 7. Professionshøjskolen University College Nordjylland ,4% 8. Copenhagen Business School Handelshøjskolen ,4% 9. Professionshøjskolen UCC University College Capital ,3% 10. Professionshøjskolen Sjælland University College ,7% 11. Professionshøjskolen Lillebælt University College ,2% 12. Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy ,2% 13. Danmarks Tekniske Universitet ,0% 14. Professionshøjskolen UC Syddanmark ,8% 15. Roskilde Universitet ,7% 16. KEA Københavns Erhvervsakademi ,3% 17. Erhvervsakademi Århus ,3% 18. Erhvervsakademiet Lillebælt ,1% 19. Erhvervsakademi Sjælland ,7% 20. Erhvervsakademi Dania ,6% 21. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 557 0,9% 22. Erhvervsakademi SydVest 514 0,8% 23. Erhvervsakademi Kolding 464 0,7% 24. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 359 0,6% 25. Erhvervsakademi MidtVest 305 0,5% 26. Aarhus Maskinmesterskole 267 0,4% 27. IT-Universitetet i København 226 0,4% 28. Pharmakon 216 0,3% 29. Arkitektskolen Aarhus 156 0,2% 30. Maskinmesterskolen København 122 0,2% 31. Svendborg International Maritime Academy, SIMAC 121 0,2% 32. MARTEC 76 0,1% 33. Den Frie Lærerskole 71 0,1% 34. Fredericia Maskinmesterskole 67 0,1% 35. Designskolen Kolding 62 0,1% 36. Kunstakademiets Designskole, Bornholm 28 0,0% 37. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole 24 0,0% I alt ,0% TABEL 1. Optaget under Den Koordinerede Tilmelding i 2013 fordelt på uddannelsesinstitutioner Kilde: Den Koordinerede Tilmelding 10 11

7 2 SEKTORENS UDDANNELSER 2.1 UDDANNELSERNE Professionshøjskolerne udbyder tilsammen 65 forskellige professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser på fuldtid, se tabel 2 på side 14/15. Blandt disse 65 uddan nelser er der 47 professionsbacheloruddannelser, hvoraf 8 er overbygningsuddannelser, der kræver en bestået erhvervsakademiuddannelse. De resterende 18 er erhvervsakademiuddannelser. I alt 26 uddannelser udbydesogså på engelsk. i det private, se FIGUR 3. Opgjort pr. 1. januar 2013 var 12,1 pct. af dimittendårgangen 2009/2010 ansat indenfor det private arbejdsmarked, mens den tilsvarende andel for 2000/2001-årgangen kun var 8,6 pct. Især finder de yngre dimittender indenfor sundhedsområdet i stigende grad arbejde indenfor det private. Professionshøjskolerne udbyder også en bred vifte af efter- og videre uddannelser fx diplom uddannelse i ledelse, sundhed og indenfor det pædagogiske område. Samfundsfaglig Pædagogisk Sundheds I alt Professionshøjskolerne står samlet for 33 procent af optaget og 34 procent af dimittenderne på det videregående uddannelsesområde. Professionshøjskolernes uddannelser er af meget varierende størrelse, med årlige optag fra 10 til næsten studerende som det fremgår af TABEL 2 på næste side. De største uddannelser er uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer, socialrådgiver og fysioterapeut. Tilsammen står disse fem uddannelser i 2013 for 67 pct. af optaget (KOT) på sektorens institutioner. Se også afsnit 3.2 om optag. Professionshøjskolerne uddanner til en lang række funktioner i både den private og offentlige sektor. Især blandt de yngre årgange finder dimittenderne ansættelse 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% FIGUR 3. Ansatte i private virksomheder pr. 1. januar 2013 Kilde: Databanken (http://uvm.dk/service/statistik/databanken)

8 UDDANNELSE ANTAL AF UDBUDSSTEDER INDENFOR UC-SEKTOREN DIMEN SIONERING OPTAG 2013 INDEN- FOR UC-SEKTOREN PR. 1. OKTOBER OG 1. MARTS. UDBYDES PÅ ENGELSK DE PÆDAGOGISKE UDDANNELSER Læreruddannelsen PB i i diakoni og socialpædagogik PB i kristendom, kultur og kommunikation 2 68 PB i natur- og kulturformidling 1 61 X PB i tekstile fag og formidling Pædagoguddannelsen Tegnsprogs- og MHS tolkeuddannelsen DE SUNDHEDSFAGLIGE UDDANNELSER Bandagist 1 10 Bioanalytikeruddannelsen Ergoterapeutuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen Jordemoderuddannelsen PB i ernæring og sundhed X PB i laboratorie-, fødevare og procesteknologi (O) (Δ) 1 24 Psykomotorikuddannelsen Radiografuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen DE SOCIAL- OG SAMFUNDSFAGLIGE UDDANNELSER Administrationsøkonom* 1 87 PB i offentlig administration Socialrådgiveruddannelsen (x) DE TEKNISKE UDDANNELSER Automationsteknolog * 1 21 X Byggetekniker * ( ) 4 Bygningskonstruktør (Δ) X Designteknolog * 2 $ 567 X Diplomingeniør (x) X Eksportingeniør (x) 2 89 X Energiteknolog * 2 44 X Installatør VVS * 1 32 Installatør Stærkstrøm * 1 0 IT- og elektronikteknolog * 1 43 X Kort- og landmålingstekniker * ( ) 4 Laborant * PB i design og business (O) (Δ) PB i katastrofe- og risikomanagement PB i produktudvikling og teknisk integration (O) (Δ) 2 24 Procesteknolog * 1 36 Produktionsteknolog * 2 83 DE MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSFAGLIGE UDDANNELSER Datamatiker * X Fotojournalist 1 37 Journalist Karakteranimator X Multimediedesigner * X PB i grafisk fortælling X PB i grafisk kommunikation PB i kommunikation PB i medie- og sonokommunikation PB i medieproduktion og ledelse Bachelor in Multiplatform Storytelling & Production X PB i softwareudvikling (O) (Δ) 1 22 X PB i TV- og medietilrettelæggelse PB i visuel kommunikation PB i webudvikling (O) (Δ) 1 25 X DE ØKONOMISK-MERKANTILE UDDANNELSER Bachelor of Value Chain Management 2 66 X PB i e-koncept-udvikling (O) (Δ) 1 52 X Financial Controller* 1 32 Finansøkonom * X International Hospitality Management (o) (Δ) 1 53 X Markedsføringsøkonom * X PB i eksport og teknologi (Δ) 1 33 X PB i erhvervssprog og IT-baseret markedskomm. (x) PB i finans (Δ) 1 79 PB i leisure management X PB i international handel og markedsføring (O) (Δ) X PB i sportsmanagement (O) (Δ) X Seviceøkonom * X (x) angiver, at uddannelsen også udbydes af andre institutioner med lange eller mellemlange uddannelser (O) angiver, at det er en overbygningsuddannelse, hvor der ikke optages gennem KOT (Δ) angiver, at uddannelsen er en professionsbachelorudd. som både udbydes på en profesisonshøjskole og et erhvervsakademi ( ) Optages på uddannelsen til bygningskonstruktør * Angiver at udd. er en erhversakademiudd. som udbydes på en professionshøjskole $ kun dimensioneret på UC Nordjylland TABEL 2. Professionshøjskolernes udbud af grunduddannelser på dansk i Optag i 2013 er Institutionernes indberetning til FIVU. 14 Kilde: FIVU. 15

9 2.2 NYE RAMMER FOR LÆRER- OG PÆDAGOGUDDANNELSEN 2.3 ØGET STUDIEINTENSITET MED STUDIEAKTIVITETSMODEL Professionshøjskolernes uddannelser udvikles løbende i tæt samarbejde med aftagere og andre aktører fra praksisfeltet og med afsæt i ny viden. Aktuelt er der et særligt fokus på at give uddannelserne til lærer og pædagog, som samlet uddanner 47 pct. af de studerende i sektoren, et løft. På de to uddannelser er der blevet eller er der ved at blive gennemført uddannelsesreformer med henblik på at øge uddannelsernes faglige niveau og sikre, at de fremadrettet matcher arbejdsmarkedets behov, og at de hviler på et stærkt videngrundlag. Den nye læreruddannelse havde sit første optag i Formålet med reformen er en fagligt stærkere læreruddannelse, der matcher folkeskolens behov og styrker de studerendes arbejdsmarkedsparathed bl.a. ved, at der er fastlagt kompetencemål med direkte sammenhæng til folkeskolens undervisningsfag. Desuden er uddannelsens grundfaglighed blevet styrket, herunder klasserumsledelse, relationskompetence og kompetencer i forhold til inklusion og identifikation af sociale problemer. En væsentlig ændring er også, at læreruddannelsen, der har været den mest detailregulerede uddannelse, nu reguleres efter principper svarende til de øvrige videregående uddannelser med fokus på de kompetencekrav, den studerende skal opfylde i stedet for på curriculum. Dertil kommer en modulopbygning, der giver den studerende bedre mulighed for at profilere sit studium fx ud fra arbejdsmarkedsbehov. Ved at løfte det faglige niveau skal læreruddannelsen tiltrække dygtige studerende, og der er samtidig indført nye højere adgangskrav. I september 2013 blev der indgået en aftale om en reform af pædagoguddannelsen. I aftalen er der fokus på højere faglighed og kvalitet, stærkere praksisnære handlekompetencer og stærkere tværprofessionelle kompetencer. Kravene til de studerende bliver øget med det formål, at de færdiguddannede pædagoger især bliver styrkede i deres indsats for de mest udsatte og i at varetage deres rolle i fremtidens skole. Ifølge den politiske aftale vil uddannelsen få en specialisering inden for tre retninger: 1) Dagtilbudspædagogik (0-5-årige). 2) Skole- og fritidspædagogik (6-18-årige). 3) Socialog specialpædagogik. Uddannelsen skal desuden styrkes med et tværprofessionelt element, som skal understøtte øget samarbejde mellem blandt andet pædagoger og lærere i folkeskolen samt mellem pædagoger og social-rådgivere, sygeplejersker m.v. De studerende skal evne at drage nytte af en bred vifte af læringstilbud baseret på forskellige undervisnings- og arbejdsformer. De studerende skal endvidere efter endt uddannelse selvstændigt kunne varetage jobfunktioner med et stort ansvar, og de skal derfor også under studiet trænes i at påtage sig og løfte et selvstændigt ansvar, bl.a. gennem studier og opgaveløsninger på egen hånd. Professionshøjskolesektoren har i fællesskab udviklet en såkaldt model (se FIGUR 4), som skal tydeliggøre de forskellige undervisnings- og arbejdsformer, der indgår i uddannelserne for at understøtte, at de studerende kan opnå uddannelsernes kompetencemål om selvstændighed, refleksionsevne og handlekompetence. Modellen viser, hvordan studieaktiviteterne tilsammen udgør et studium på fuldtid. Modellen skal bruges som et redskab til at styrke dialogen og forventningsafstemningen med de studerende om professionshøjskolens læringstilbud og den studerendes selvstændige studieindsats, og derved styrke derved styrke de studerendes udbytte af uddannelsesforløbet. Modellen kan også bidrage til det fremadrettede arbejde med at udvikle og inddrage nye læringsformer bl.a. ved at danne grundlag for dialog herom mellem undervisere og ledelse. Modellen er allerede i 2012 blevet implementeret på pædagoguddannelsen landet over, og i 2013 har professionshøjskolerne påbegyndt en udrulning af modellen på samtlige professionsbacheloruddannelser. Deltagelse af: Underviser og studerende Initieret af: Undervisere Initieret af: Studerende Deltagelse af: Studerende FIGUR 4. Professionshøjskolernes studieaktivitetsmodel, som viser de forskellige kategorier af studieaktiviteter. Også kaldet den blå model

10 2.4 FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSAKTIVITETER OG VIDENBASERING AF UDDANNELSERNE I 2013 åbnede UC Viden, professions højskolernes netportal for professions- og erhvervsrettet forskning og udvikling (www.ucviden.dk). Formålet med UC Viden portalen er at give aftagerne adgang til professions- og erhvervsrettet viden og dermed hjælp til at håndtere nogle af samfundets helt centrale udfordringer. Professionshøjskolerne skal kunne sætte en viden i spil, der kombinerer videnskabelig stringens og evidensbasering med et praksisnært, anvendelsesorienteret og innovativt sigte. Derfor skal den leve op til fælles, nationalt fastsatte kriterier. Med det formål er der udviklet en kvalitetsramme for de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der synliggøres i den nationale UC Viden portal. UC Videns kvalitetsramme er udformet på grundlag af velkendte akademiske kriterier, men også suppleret med de særlige krav, der må stilles til viden, der skal være direkte relevant, innovativ og kunne omsættes i den professionelle hverdag. I 2013 har Danske Professionshøjskoler også prioriteret at følge op på sektorens forskningspolitiske strategi. Der er på flere punkter blevet gennemført eller iværksat et arbejde for at understøtte en sammenhængende indsats i sektoren for at øge kvaliteten i uddannelsernes videnbasering. Satsningen har tydelig fokus på anvendelsesorienteret videnproduktion med afsæt i uddannelserne. Projekt FoU Baseline 2013 blev igangsat for at udvikle en ramme for professionshøjskolesektorens performance på forsknings og udviklingsområdet (FoU). I august 2013 forelå så den færdige rapport, som rammesætter, hvad der kendetegner god forskning og udvikling i sektoren og giver bud på, hvordan denne bedst kan monitoreres. (Rapporten kan læses på Projektet skal imødekomme krav og forventninger i ministeriet og blandt professionshøjskolernes interessenter. Disse blev yderligere aktualiseret af den politiske beslutning om at afsætte en FoU-bevilling på Finansloven for 2013 til sektoren. Bevillingen er væsentlig i forhold til sektorens muligheder for at opbygge kapacitet inden for udvikling og forskning og derfor en vigtig forudsætning for, at professionshøjskolerne kan udfylde sin rolle som uddannelsesinstitutioner, der står på en solid grund af højt kvalificeret viden. I projektet er det indledningsvis blevet analyseret, hvad FoU-begrebet konkret betyder, når der er tale om praksisnær og anvendelsesorienteret videnproduktion og -omsætning. På baggrund af denne grundlæggende udredning har Danske Professionshøjskoler besluttet at etablere en baseline for sektorens FoU-indsats med indikatorer, der dækker såvel FoU-aktiviteter som resultater og omsætning af viden. Det er også besluttet, at der skal udvikles et videnregnskab, der mere udfoldet redegør for sektorens videnproduktion. Baselineindikatorerne vil være en delmængde af indikatorerne i videnregnskabet. Foreningens forskningspolitiske strategi indeholder også en målsætning om opkvalificering af 50 pct. af underviserne i sektoren til ph.d.-niveau over en 10-årig periode. Ph.d.-uddannede udgør i dag ca. 5 pct. af det samlede underviserkorps. Videreuddannelsen af sektorens medarbejdere på ph.d.-niveau og ny-rekruttering af universiteternes ph.d. er skal understøtte og kvalificere professionshøjskolernes videnbehov, uddannelsesog undervisningsfelter. Som det fremgår af TABEL 3 herunder, er der samlet set medarbejdere, der beskæftiger sig med FoU i mindst 5 pct. af deres arbejdstid. Heraf har 198 en ph.d.-grad. INNOVATION I UDDANNELSERNE I ALT For at følge op på ph.d.-strategien igangsatte foreningen i 2013 et ph.d. implementeringsprojekt i sektoren. Projektet skal understøtte en sammenhængende indsats på det strategiske og det operationelle niveau på professionshøjskolerne ved at forsyne ledere og medarbejdere med viden, erfaringer og ideer til opgaveløsning. Det er afgørende for professionshøjskolerne, at både sektorens egne vidensmiljøer og studenterressourcerne bringes i spil i innovations sammenhænge. Derfor er der et stadig øget fokus på at skabe en kultur i undervisningen, der lægger op til entreprenørskab, nytænkning og foretagsomhed, ligesom der er igangsat en række praksisnære innovationsprojekter, hvor studerende og medarbejdere fra professionshøjskolerne sam arbejder med private eller offentlige virksomheder om løsninger af konkrete, praksisbaserede udfordringer. Projekterne er bland andet finansieret af uddannelsesministeriets særlige pulje til innovationsprojekter i virksomheder og uddannelser samt af bevillinger fra Fonden for Entreprenørskab. PERSONER ÅRSVÆRK Heraf med: Ph. d.-uddannelse Personer % Kandidatuddannelse Personer % Uoplyst Personer 107 6% TAP Personer 55 3% TABEL 3. Medarbejdere på professionshøjskolerne, der har brugt mindst 5 pct. af arbejdstiden på FoU Kilde: Institututionenes indberetninger til DST %

11 2.5 INTERNATIONAL MOBILITET 2006/ / / / / /2012 Universitetsuddannelser Professionsbacheloruddannelser Erhvervsakademiuddannelser Kunstneriske uddannelser I alt Internationalisering af uddannelse får øget fokus på landsplan gennem regeringens internationaliseringsudspil Øget indsigt gennem globalt udsyn og på institutionsplan som en vigtig bestanddel af institutionernes strategi. Målet er dels at give de studerende internationale kompetencer gennem udvekslingsaktiviteter, og dels at tiltrække udenlandske studerende på hele uddannelser med henblik på, at de skal bidrage til den danske arbejdsstyrke. Yderligere er der mere og mere fokus på uddannelse som eksportvare til lande uden for EU med henblik på indtjening. Professionsbachelorstuderendes mobilitet på tværs af landegrænserne er steget de seneste år. Udvekslingsstuderende defineres af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering som studerende, der tager på et meritgivende studieophold i udlandet af minimum tre måneders varighed. Opholdet foregår oftest inden for et program eller en udvekslingsaftale, men kan også være arrangeret af den studerende selv. Alle institutioner, der udbyder professionsbacheloruddannelser, arbejder med både ind- og udgående mobilitet i regi af udvekslingsaftaler. Som det fremgår af TABEL 4 har antallet af danske professionsbachelorstuderende, der tager til udlandet som en del af deres uddannelse, været stigende de år, som opgørelsen viser. Andelen af professionsbachelorer på udvekslingsophold udgjorde i 2011/12 ca. 20 pct. af det samlede antal danske udvekslingsstuderende fra alle videregående uddannelser. Som det fremgår af TABEL 5 og TABEL 6 har antallet af professionsbachelorstuderende, der tager til Danmark også været stigende de år, som opgørelsen viser. Andelen af internationale professionsbachelorer på udvekslingsophold i Danmark udgjorde i 2011/12 ca. 30 pct. af det samlede antal internationale udvekslingsstuderende. Antallet af danske studerende, der læser hele uddannelser med SU-støtte i udlandet, har været støt faldende over en årrække. Fra 2008, hvor udlandsstipendieordningen blev indført, har antallet dog været stigende igen. Udlandsstipendieordning er attraktiv for de studerende, da det giver dem muligheden for at læse på et udenlandsk universitet, som kræver betaling. Udlandsstipendieordning er imidlertid ikke med i ovennævnte balanceregnskab for udvekslingsstuderende, hvilket medfører, at tallet for den udgående mobilitet er vanskelig at øge betydeligt. Det har den konsekvens, at institutionerne reducerer den indgående mobilitet for at opretholde balancen. De fleste danske studerende, der vælger at læse i udlandet, tager til et andet EU/EØS land primært for at læse samfundsvidenskab eller humaniora. Knap 2/3 af de internationale professionsbachelor studerende i Danmark kommer fra et andet EU/EØS-land; andelen af studerende på en professionsbacheloruddannelse fra de nordiske lande er, som det fremgår af FIGUR 5, ca 22 pct. TABEL 4. Danske studerende på studieophold fordelt på sektorer Kilder: Uddannelsesministeriet Note: I tabellen er medregnet alle danske studerende på studieophold med udlandsstipendium med en varighed på tre måneder eller derover. De kunstneriske uddannelser er inklusiv uddannelser under Kulturministeriets ressort. 2006/ / / / / /2012 Universitetsuddannelser Professionsbacheloruddannelser Erhvervsakademiuddannelser Kunstneriske uddannelser I alt TABEL 5. Internationale studerende på studieophold i Danmark fordelt på sektorer Kilde: Uddannelsesministeriet Universitetsuddannelser Professionsbacheloruddannelser Erhvervsakademiuddannelser Ph.d I alt TABEL 6. Internationale studerende på en hel videregående uddannelse i Danmark, fordelt på uddannelsesniveauer Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks data Øvrige Europa Norden Asien og Oceanien Uoplyst/ukendt Afrika Latinamerika Nordamerika FIGUR 5. Internationale studerende på en professionsbacheloruddannelse i Danmark, fordelt på de studerendes hjemlande. Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks data

12 3 SEKTORENS DIMENSIONERING, SØGNING, OPTAG OG DIMITTENDER 3.1 DIMENSIONERING For studieåret 2013/2014 er i alt 27 videregående uddannelser og ét speciale (klinisk diætist) dimensioneret på professionshøjskolerne (TABEL 2 side 14-15). På disse uddannelser kan antallet af studiepladser således ikke forøges uden tilladelse fra uddannelsesministeren. Inden for de store velfærdsuddannelser på det pædagogiske og det sundhedsfaglige område er næsten alle uddannelser dimensioneret. Desuden er de fleste medie- og kommunikationsfaglige uddannelser dimensioneret. Nye tekniske og merkantile uddannelser bliver ofte dimensioneret ved oprettelsen, ligesom særlige uddannelsesspecialer i visse tilfælde dimensioneres. Generelt dimensioneres nye uddannelser ud fra et forsigtighedsprincip, da praktikplads- og beskæftigelsessituationen ofte ikke er kendt. Det frie optag betyder, at institutionerne selv fastsætter deres kapacitet under hensyntagen til muligheden for at sikre en forsvarlig undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrækkelig bygningskapacitet. At en uddannelse er dimensioneret betyder, at Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser fastsætter det maksimale optagelsestal på hver enkelt institution. Dimensioneringen sker primært af hensyn til antallet af praktikpladser og beskæftigelsesmulighederne for færdiguddannede, men kan også have til formål at sikre en regional fordeling af uddannelsespladserne. Dimensioneringen sker i forhold til den enkelte institution, men en given uddannelse er ikke nødvendigvis dimensioneret på alle institutioner med samme udbud. Dimensioneringen kan også være begrundet i, at uddannelserne er meget udstyrstunge eller stiller særlige krav til faciliteterne, der gør, at uddannelserne enten er meget omkostningstunge eller kun kan udbydes med en begrænset kapacitet. 23

13 3.2 SØGNING OG OPTAG Generelt har professionshøjskolerne de sidste 5 år oplevet en stigning i søgningen til uddannelserne. Antallet af ansøgere med 1. prioritet steg i 2013 til ansøgere, hvilket er en stigning på 9.9 pct. i forhold til året før. Professionshøjskolernes andel af alle 1. prioritetsansøgere under Den Koordinerede Tilmelding faldt fra 35,6 pct. i 2012 til 35,5 pct. i Som det fremgår af FIGUR 6 er det største hovedområde målt på søgning det sundhedsfaglige med ansøgere i 2013, svarende til 35,5 pct. af det samlede antal ansøgere i professionshøjskolerne. Den største faktiske stigning ses på radiografuddannelsen, hvor 441 søgte ind med 1. prioritet, hvilket er 90 ansøgere eller 25,6 pct. flere end i Pædagoguddannelsen er den mest søgte i landet efterfulgt af uddannelserne til sygeplejerske og folkeskolelærer. Antallet af 1. prioritetsansøgere steg mest på det samfundsfaglige område med 23 pct. til i alt ansøgere. Her er den største relative stigning fra 2012 til 2013 sket på uddannelsen Professionsbachelor i offentlig administration, hvor 280 pct. flere søgte ind. Ifølge Den Koordinerede Tilmelding steg professions højskolernes optag fra 2012 til 2013 med 0,5 pct. til i alt personer (se FIGUR 7). Professionshøjskolernes andel af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding udgør 32,8 pct. i 2013, hvilket er en tilbagegang fra 35,1 pct. i Dette skyldes, at der på professionshøjskolerne er fyldt op på de fleste dimensionerede uddannelser, hvorved stigningen i søgning ikke medfører en stigning i optaget. Til sammenligning har de fleste uddannelser på universiteterne og erhvervsakademierne frit optag. Oversigterne fra Den Koordinerede Tilmelding viser, at det pædagogiske område gik tilbage med 6,6 pct. Nedgangen er forårsaget af en nedgang på læreruddannelsen på 26 pct. I 2013 blev der indført skærpede adgangskrav på den ny læreruddannelse. Ansøgere til læreruddannesen skal have enten 7 i snit for at kunne søge om optagelse gennem kvote 1., eller skal til optagelsessamtale ved at søge ind gennem kvote 2. Uddannelsen professionsbachelor i medie- og sonokommunikation, som handler om lyd og musik til digitale medier, steg med 67 pct. Det bidrog til, at det det medie- og kommunikationsfaglige område steg mest med 16,2 pct. Til trods for faldet på det pædagogiske område til personer, er området stadig det største og udgør 39,6 pct. af professionshøjskolernes samlede optag. Sektorens største uddannelser er uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer, socialrådgiver og fysioterapeut. Tilsammen står disse fem uddannelser i 2013 for 67 pct. af optaget på sektorens institutioner. Det svarer til ca. 22 pct. af de optagne på de videregående uddannelser under Den Koordinerede Tilmelding Det medie- og kommunikation sfaglige område Det pædagogiske område FIGUR 6. Antal 1. prioritetsansøger fordelt på hovedområder Kilde: Den Koordinerede Tilmelding Det medie- og kommunikation sfaglige område Det pædagogiske område FIGUR 7. Antal optagne fordelt på hovedområder Kilde: Den Koordinerede Tilmelding Det samfundsfaglige område- Det samfundsfaglige område- Det sundhedsfaglige område Det sundhedsfaglige område Det tekniske område Det tekniske område Det økonomiskmerkantile område Det økonomiskmerkantile område 24 25

14 3.3 DIMITTENDER I 2012 dimitterede personer fra professionshøjskolerne. Det er 146 personer mindre end i Samlet for professionshøjskolerne, erhvervs akademier og universiteter (kandidater) dimitterede i 2012, hvilket er flere end året før. Udviklingen i de tre sektorer fremgår af FIGUR 8. Professionshøjskolernes andel af dimittender er fra 2009 til 2012 faldet fra 41,9 pct. til 34,2 pct, hvor erhvervsakademiernes andel er steget fra 13,1 pct. til 20,7 pct. Se sektorens andel af dimettender i 2012 på FIGUR 9. Som det fremgår af FIGUR 10 har gennemsnitsalderen for studenterbestand, efter et jævnt fald siden 2006 været uændret fra 2011 til 2012, mens gennemsnitsalderen for dimittender har været konstant faldende de sidste år. Den fra 2006 til 2011 stadig faldende gennemsnitsalder for bestanden slår igennem med nogle års forsinkelse på gennemsnitsalderen for dimittender, hvorfor denne må forventes at falde yderligere de kommende år. Indenfor de største af sektorens uddannelser faldt antallet af ledige i forhold til antallet af forsikrede i 2013 (målt pr. august) efter nogle år med stigende andel ledige. Se FTFs ledighedsstatistik i TABEL 11. Undtagelsen er fysioterapeuter, hvor andelen af ledige steg. Bortset fra ledigheden for sygeplejersker, som konstant er meget lav, har de store uddannelser en ledighed, der er højere end FTF-området samlet. Det er dog stadigvæk lavere end AC-området, der har en ledighed på 4,8 pct. (Akademikerne, og i forhold til den generelle ledighed på 5,0 pct. (Danmarks Statistik). (Akademikerne, og alle områder som helhed med 5,0 pct. (Danmarks Statistik) Professionshøjskoler FIGUR 8. Antal dimittender fordelt på sektorer. Kilde: Danmarks Statistik Universiteter Erhvervsakademier FIGUR 9. Sektorenes andel af dimittender i 2012 Kilde: Danmarks Statistik FIGUR 10. Gennemsnitsalder for studerende og dimittender i professionshøjskolerne. Kilde: Databanken (http://uvm.dk/service/statistik/databanken) 2006 Dimittender % Professionshøjskoler 21% Erhvervsakademier 45% Universiteter Studerende ,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0 Fysioterapeuter Socialrådgivere Folkeskolelærer FTF i alt Pædagoger Sygeplejersker TABEL 11. Antal ledige i procent af antal forsikrede, august (fuldtid). Kilde: FTF ledighedsstatistik

15 4 SEKTORENS ØKONOMI 4.1 DEN SAMLEDE UDDANNELSESØKONOMI Økonomien i uddannelsesinstitutionerne under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser baserer sig hovedsageligt på tilskud fra staten. Dette gælder også professionshøjskolernes økonomi, som foruden statstilskud er baseret på deltagerbetaling for uddannelse samt øvrige indtægter. I 2012 modtog professionshøjskolerne 4,1 mia. kr. svarende til 32 pct. af det samlede beløb, staten bruger til videregående uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Se professionshøjskolerne i den samlede uddannelsesøkonomi på FIGUR % Professionshøjskoler 54% Universiteter 8% Erhvervsakademier 4% Kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner 0% Øvrige MVU'er 2% Maritime Uddannelsesinstitutioner FIGUR 12. Professionshøjskolerne i den samlede uddannelsesøkonomi Kilde: FIVU, Statsregnskaber, Danske Universiteters statistiske beredskab Note: De øvrige MVU'er er Den Frie Lærerskole og Diakonhøjskolen. Universiteters del af figuren viser kun statstilskud til uddannelse og er altså uden bevilling til forskning. Professionshøjskolernes andel af figuren indeholder udover statstilskud til uddannelse også tilskud til Centre for Undervisningsmidler, CFU, institutionstilskud og globaliseringsmidler 29

16 4.2 INDTÆGTER I FIGUR 13 er vist, hvorledes sektorens indtægter fordeler sig. Siden 2010 har det samlede statstilskud, som sektoren har modtaget til at finansiere uddannelserne med, været 2014 forventes forlænget til 2016, kan ses som erstatning for de globaliseringsmidler, der udløb med 2012; dog er beløbet 30 mio.kr. lavere end globaliseringsmidlerne, som 52% Undervisningstaxameter 9% Fællesudgiftstilskud 7% Bygningstaxameter 2% Øvrige driftsindtægter 6% Særlige tilskud 11% Deltagerbetaling, uddannelse 5% Anden ekstern rekvirentbetaling 8% Andre indtægter 86% Universiteter 3% Professionshøjskoler 1% Erhvervsakademierne 5% Øvrige: uddannelsesinstitutioner Arkitektskolen, musikkonservatorier, CBS, ITU mv. 5% Andet: Miljøundersøgelser, forskningsbaseret myndighedsbetjening, centre, projekter mv. stort set uændret, som det fremgår af FIGUR 15. Dette dækker over, at tilskuddet per studerende er faldet, mens i 2012 udgjorde 298 mio. kr. Se udviklingen af de politiske prioriterede midler til sektoren i TABEL 9. FIGUR 13. Relativ fordeling af sektorens indtægter i 2012 Kilde: Regnskabsportalen, FIGUR 14. Finanslovsbevillinger 2013 til forskning og udvikling Kilde: Danmarks Statistik antallet af studerende er steget. Sættes det samlede uændrede statstilskud i forhold til, at antallet af studerende Bevillingen gives dels til en generel styrkelse af udviklings- der har udløst tilskud (STÅ) er steget over 10 pct. i perioden , svarer dette til en gennemsnitlig nedgang på kr./stå fra og evidensbasering på professionshøjskolerne, dels til styrkelse af videngrundlaget for professionsfagene på professionshøjskolerne. 6 mia. 5 mia. Statstilskud Øvrig omsætning CFU IDV Besparelserne følges af et krav om øget kvalitet på Bevillingen til forskning og udvikling har givet 4 mia professionshøjskolernes uddannelser og et ønske om, at professionshøjskolerne en ny platform, da midlerne er 3 mia underviserne tilbringer mere tid med de studerende. anerkendte forskningsmidler jf. OECDs Frascati manual og 2 mia Aktiviteten steg fra 2011 til 2012 med 10,8 pct. på de ordinære fuldtidsuddannelser og faldt med 5,8 pct. på åben uddannelse. Se FIGUR 16. en del af de offentlige forskningsbevillinger, der er målsat til at udgøre 1 pct. af BNP. Bevillingen på 268 mio.kr. udgør, som det fremgår af FIGUR 14., i alt 3. pct. af statens samlede forskningsbudget i mia. 0 mia STÅ ÅE På trods af det faldende statstilskud er der alligevel en mindre stigning i indtægter i forhold til 2011, hvilket skyldes øgede indtægter i forbindelse med deltagerbetalinger, projekttilskud, gevinster ved ejendomssalg mv, som det fremgår af "øvrig omsætning" i FIGUR 15. I 2013 fik professionshøjskolerne som noget nyt bevilget forsknings- og udviklingsmidler svarende til 268 mio. årligt frem til og med Midlerne, der med finanslov FIGUR 15. Udvikling i fordeling af indtægter (2013 priser) Kilde: Deloitte Analyse af professionshøjskolerne FIGUR 16. Studenterårsværk (STÅ) på ordinære uddannelser samt årselever (ÅE) på åben uddannelse Kilde: Regnskabsportalen, PRISER (MIO.KR.) Globaliseringsmidler FoU midler Andre politisk prioriterede midler I alt TABEL 9. Udviklingen i politisk prioriterede midler til sektoren. Kilder: Aftaler om fordeling af globaliseringspuljen, trepartsaftalen, diverse finanslove og udmeldebreve til institutionerne fra Ministeriet for Børn og Undervisning samt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

17 4.3 UDGIFTER 4.4 OMSÆTNING OG RESULTAT FIGUR 17 viser den relative fordeling af udgifterne i Andelen af udgifter til undervisning er steget fra 58 til 61 pct. fra Det skal dog bemærkes, at der kan være forskelle i konteringspraksis professions højskolerne imellem. I 2012 blev der beskæftiget ca årsværk i sektoren, hvilket er ca. 40 færre end i 2011, og ca. 130 færre end i De beskæftigede i sektoren fordeler sig med to tredjedele til undervisningens gennemførsel og en tredjedel til ledelse og administration. Sektoren har i 2012 samlet set reduceret antallet af medarbejder årsværk pr. 100 STÅ med 0,73 i forhold til Se oversigt over årsværk pr. 100 STÅ i FIGUR 18. Reduktionen skal findes på øvrige årsværk og er udtryk for det generelle fokus der har været på at reducere de administrative omkostninger. Som det fremgår af FIGUR 19 tilfalder 76 pct. af professions højskolernes STÅ de fem største uddannelser: FIGUR 17. Relativ fordeling af udgifter i 2012 Kilde: Regnskabsportalen, 61% Undervisning 2% Markedsføring 12% Ledelse & administration 14% Bygningsdrift 11% Særlige aktiviteter 0% Adm Fællesskaber Pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver og fysioterapeut. Øvrige uddannelser er i FIGUR 19 grupperet i faggrupper Undervisning Øvrige FIGUR 18. Årsværk pr. 100 STÅ Kilde: Deloitte Analyse af professionshøjskolerne. Analysen omfatter de syv professionshøjskoler FIGUR 19. Fordeling i STÅ Kilde: Deloitte Analyse af professionshøjskolerne. Analysen omfatter de syv professionshøjskoler Total 28% Pædagog 19% Lærer 16% Sygeplejerske 9% Teknologi 7% Sundhed 7% Socialrådgiver 6% Fysioterapeut 4% Business/finance 3% Ernæring og sundhed 1% Andet Sektorens omsætning nåede i 2012 op på godt 5,35 mia. kr., hvilket er en stigning på 2,3 pct. i forhold til 2011 og 20 pct. i forhold til sektorens etablering i Som TABEL 7 viser udgjorde årets resultat for den samlede sektor i alt 154 mio. kr. i 2012 mod 84 mio. kr. i 2011, blandt andet som følge af gevinst ved salg af ejendomme på ca. 62. mio. kr. Egenkapitalen er således stedet med 8,3 pct. til ca. 1,6 mia. kr. fra 2011 til Overskuddet ifølge regnskaberne for 2012 er primært begrundet i et behov for at generere økonomisk rum for nybyggerier, som hænger sammen med det store fokus der er på tilpasning, bedre udnyttelse af bygningsmassen TABEL 7. Driftsresultat samlet for sektoren Kilde: Regnskabsportalen, TABEL 8. Udvikling i bygningsmasse og -udnyttelse Kilde: Indsamlede data og prognoser fra de syv professionshøjskoler og øget energieffektivitet. En bedre udnyttelse opnås ved at samle udbud på fælles adresser i campus og dermed reducere antal m 2 samtidig med, at der optages flere studerende. I perioden forventes således et fald i bygningskapaciteten på 35 pct. for sektoren samlet set. Se oversigt over udvikling i bygningsmasse i TABEL 8. Campusserne er vigtige for professionshøjskolerne, da de skaber de nødvendige rammer for at udvikle viden og uddannelser i større faglige miljøer, der samarbejder på tværs og skaber synergi i studie- og vidensaktiviteterne. Den bedre udnyttelse af bygningsmassen frigiver derudover ressourcer til kerneydelserne. NØGLETAL (MIO. KR., ÅRETS PRISER) Omsætning i alt Finansielle poster i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster i alt Årets resultat BYGNINGSKAPACITET ÆNDRING ÆNDRING Antal adresser % -56% Antal m % -20% Antal STÅ % 24% Antal m 2 pr. STÅ % -35% 32 33

18 5 KILDER Aftaler om fordeling af globaliseringspuljen, Diverse finanslove, Udmeldebreve til professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler, Ministeriet for Børn og Undervisning og Ministeriet for Forskning, innovation og Videregående Uddannelser. Hovedtal 2013, Den Koordinerede Tilmelding Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2011/12, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Regnskabsportalen, Statsregnskab, Takstkatalog 2009, Takstkatalog 2010, Takstkatalog 2011, Takstkatalog 2012, Takstkatalog 2013, Trepartsaftalen, Danmarks Statistik Analyse af professionshøjskolerne 2012, Deloitte

Professionshøjskolerne i tal

Professionshøjskolerne i tal Professionshøjskolerne i tal 2011 Indhold Side 1. PræSentation af ProfeSSionShøjSkoleSektoren.... 4. 1.1. Institutioner.... 4. 1.2. Professionshøjskolerne.set.i.et.videregående.uddannelsesbillede.... 5

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAL

PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAL 2013 PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAL Udgivet af Danske Professionshøjskoler 2013 Oplag: 300 Ansvarshavende redaktør: Marianne la Cour Sonne, direktør Redaktion & produktion: David Erichsen, kommunikationschef

Læs mere

Professionshøjskolerne i tal

Professionshøjskolerne i tal Professionshøjskolerne i tal 2010 Indhold 1. Præsentation af professionshøjskolesektoren... side 05 1.1 Institutioner... side 05 1.2 Professionshøjskolerne i et videregående uddannelsesbillede... side

Læs mere

Notat om afviste ansøgere til UC-sektoren. 3. august 2012

Notat om afviste ansøgere til UC-sektoren. 3. august 2012 Notat om afviste ansøgere til UC-sektoren. 3. august 2012 I 2012 var der atter stigning i antallet af tilbudte studiepladser inden for UC-sektoren, dvs. de syv professionshøjskoler, Danmarks Medie- og

Læs mere

PROFESSIONS HØJSKOLER I TAL

PROFESSIONS HØJSKOLER I TAL PROFESSIONS HØJSKOLER I TAL INDHOLD PROFESSIONSHØJSKOLERNE I 2014 4 1 PROFESSIONSHØJSKOLESEKTOREN 6 1.1 Baggrund og lovgrundlag 8 1.2 Det videregående uddannelsesbillede 10 UDGIVET AF Danske Professionshøjskoler

Læs mere

OVERSIGT OVER UDBUD AF PROFESSIONSBACHELOR UDDANNELSER OG ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER, AKADEMIUDDANNELSER OG DIPLOMUDDANNELSER

OVERSIGT OVER UDBUD AF PROFESSIONSBACHELOR UDDANNELSER OG ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER, AKADEMIUDDANNELSER OG DIPLOMUDDANNELSER 10. juni 2015 OVERSIGT OVER UDBUD AF PROFESSIONSBACHELOR UDDANNELSER OG ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER, AKADEMIUDDANNELSER OG DIPLOMUDDANNELSER Oversigt over erhvervsakademier og professionshøjskoler UDBUD

Læs mere

Tabel 1. Antal 1. prioritetsansøgninger pr. 15. marts 2011 fordelt efter uddannelseslængde

Tabel 1. Antal 1. prioritetsansøgninger pr. 15. marts 2011 fordelt efter uddannelseslængde Notat 15. marts ansøgninger til videregående uddannelser 2011 15. marts ansøgere til de videregående uddannelser er enten kvote 2-ansøgere, eller ansøgere der har adgangsgrundlag fra udlandet, søger på

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første

Læs mere

Kort 1: Kort over Professionshøjskoler og Ingeniørhøjskolen i Københavns udbudssteder for grunduddannelser 2011

Kort 1: Kort over Professionshøjskoler og Ingeniørhøjskolen i Københavns udbudssteder for grunduddannelser 2011 1/11 Kort 1: Kort over Professionshøjskoler og Ingeniørhøjskolen i Københavns udbudssteder for grund 2011 Storkøbenhavn Bornholm UC Syd 2/11 Oversigt over udviklingen i antallet af optagne fordelt på institutioner

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Studievalg og optagelse. Skole Navn Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og optagelse. Skole Navn Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og optagelse Skole Navn Vejleder Studievalg Nordjylland 3.g / htx /hhx 2.g / htx /hhx Indkredsning 1.g / htx /hhx Information Studievalg og videregående uddannelse Inspiration Studievalgsprocessen

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University

Læs mere

Institution Optagelsesområdenr. Uddannelse Undervisningssprog

Institution Optagelsesområdenr. Uddannelse Undervisningssprog Institution Optagelsesområdenr. Uddannelse Undervisningssprog Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 32010 Designer, København K, Studieretning: Beklædningsdesign,

Læs mere

Statusrapport 2013-14 fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat

Statusrapport 2013-14 fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat Statusrapport 2013-14 fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat v/sekretariatsleder Peter Thode Loft Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev Tlf.: 7266 5160 pc@ucsyd.dk Indledning I det forløbne år har opgaverne

Læs mere

Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange

Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange videregående uddannelser Lægevidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

Erhvervsakademi 2015 Status og fremdrift

Erhvervsakademi 2015 Status og fremdrift Erhvervsakademi 2015 Status og fremdrift 3. Opfølgningsmøde 22. september 2011, Kl. 15.45-17.00 Konferencecenteret Kosmopol, København 1 Program 1. Velkomst 2. Fremdriften i arbejdet med styrkelse af erhvervsakademierne,

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder åben uddannelse. 17. december 2009 Sags nr.: 126.923.

Institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder åben uddannelse. 17. december 2009 Sags nr.: 126.923. Institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder åben uddannelse Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail

Læs mere

Velkommen til. Onsdag d. 22. april

Velkommen til. Onsdag d. 22. april Velkommen til Onsdag d. 22. april Oplæg 1 kl. 12.05-12.50 Oplæg 2 kl. 12.55-13.40 Uddannelsesmesse kl. 13.45-14.30 Evt. fremmøderegistrering fra kl. 14.25 Arrangementet er slut kl. 14.30 Skal du med bus,

Læs mere

Kolding 18020 Informationsvidenskab, it og interaktionsdesign, Kolding, Studiestart: Sommerstart 13 0 44 11 alle optaget, ledige pladser

Kolding 18020 Informationsvidenskab, it og interaktionsdesign, Kolding, Studiestart: Sommerstart 13 0 44 11 alle optaget, ledige pladser Syddansk Universitet Kolding 18005 Bibliotekskundskab og videnskommunikation, Kolding, Studiestart: Sommerstart 16 0 53 17 alle optaget, ledige pladser Kolding 18035 Designkultur, Kolding, Studiestart:

Læs mere

Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (KEA) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3.

Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (KEA) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3. Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (K) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3. Nøgletal 1. GENEREL INSTITUTIONSBESKRIVELSE Institutionsadresse

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af UC Syddanmarks ansøgning om godkendelse af nyt udbud,

Læs mere

Notat om de lovgivningsmæssige rammer for regional uddannelsesdækning

Notat om de lovgivningsmæssige rammer for regional uddannelsesdækning Rådet for uddannelser og Professionsbacheloruddannelser Sekretariatet BILAG 18/10 Rådsmøde 5/10 Tirsdag den 12. oktober 2010 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms

Læs mere

(KPB) Kar., gns (7-tr. m. omr.) Hovedinstitution Udd5 2006/2007 2007/2008 2008/2009 Hovedtotal Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole

(KPB) Kar., gns (7-tr. m. omr.) Hovedinstitution Udd5 2006/2007 2007/2008 2008/2009 Hovedtotal Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole (KPB) Kar., gns (7-tr. m. omr.) Skoleår Hovedinstitution Udd5 2006/2007 2007/2008 2008/2009 Hovedtotal Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Sygeplejerske,prof.bach. 7,13 7,94 6,88 7,35 Bornholms Sundheds-

Læs mere

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015 Uddannelsesudvalg Finans og Økonomi 19. januar 2015 Agenda Velkomst og præsentation Gennemgang af kommissorium v/uddannelseschef Kim Hass Rubin bilag 1 Konstituering v/ Uddannelseschef Kim Hass Rubin Præsentation

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013

Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013 Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept 2. maj 2013 Status Forslag til ny akkrediteringslov forventes vedtaget i maj Bekendtgørelse sendes herefter i høring Lov og bekendtgørelse forventes at træde i kraft

Læs mere

Erhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015

Erhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015 Erhvervsakademi 2015 Interessentkredsmøde 11/4-2012 En midtvejsstatus på EA2015 1 Interessentkredsmøde 11.4.2012 Dagsorden: Status på indsatsområderne fra 2011 Forslag til nye indsatsområder 2012 Erhvervsakademiernes

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Ansøgningen er blevet vurderet af Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU). Vurderingen er vedlagt som bilag.

Ansøgningen er blevet vurderet af Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU). Vurderingen er vedlagt som bilag. Erhvervsakademi Kolding Iba@iba.dk Udkast til afslag på godkendelse Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi Koldings

Læs mere

Frafald, status pr. 31. december 2014. Uddannelser af 3½ og 4 års varighed VIA Pædagogik og Samfund. Studiestart 2008/2009 Studerende

Frafald, status pr. 31. december 2014. Uddannelser af 3½ og 4 års varighed VIA Pædagogik og Samfund. Studiestart 2008/2009 Studerende , status pr. 31. december 2014. r af 3½ og 4 års varighed VIA Pædagogik og Samfund Studiestart 2009/2010 Studiestart 2010/2011 Lærer (4 år) Aarhus 407 107 26 447 110 25 439 114 26 Silkeborg 155 55 35 215

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

KOT HOVEDTAL 2009. Den Koordinerede Tilmelding. Tilmeldingssekretariatet 4. udgave 2009. Den Koordinerede Tilmelding 1977-2009. ansøgere.

KOT HOVEDTAL 2009. Den Koordinerede Tilmelding. Tilmeldingssekretariatet 4. udgave 2009. Den Koordinerede Tilmelding 1977-2009. ansøgere. KOT HOVEDTAL 2009 Den Koordinerede Tilmelding Den Koordinerede Tilmelding 1977-2009 70.000 60.000 ansøgere 50.000 40.000 30.000 20.000 optagne afviste 10.000 0 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne U N V E R S T Y C O L L E G E LLLEBÆLT Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne Oplæg temadag klinisk undervisning 22.08.2012 Jette Rasmussen UNVERSTY

Læs mere

KOT HOVEDTAL 2010. Den Koordinerede Tilmelding. Tilmeldingssekretariatet 1. udgave. Den Koordinerede Tilmelding 1977-2010 80.000 70.000.

KOT HOVEDTAL 2010. Den Koordinerede Tilmelding. Tilmeldingssekretariatet 1. udgave. Den Koordinerede Tilmelding 1977-2010 80.000 70.000. KOT HOVEDTAL 2010 Den Koordinerede Tilmelding Den Koordinerede Tilmelding 1977-2010 80.000 70.000 60.000 ansøgere 50.000 40.000 30.000 optagne 20.000 afviste 10.000 0 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983

Læs mere

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1 Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Regler for optagelse på de videregående uddannelser... 3 3. Nye uddannelser... 4 4. Særlige karakterkrav

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Institutioner, der udbyder professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser mv., herunder åben uddannelse

Institutioner, der udbyder professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser mv., herunder åben uddannelse Institutioner, der udbyder professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser mv., herunder åben uddannelse Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail

Læs mere

Censorsekretariatets. Organisering

Censorsekretariatets. Organisering Censorsekretariatets Organisering Rektorkollegiet Censorsekretariatets bestyrelse FIVU Censorsekretariatet Formandskaberne Censorsekretariatet, Porthusgade 1, 9000 Aalborg, kontakt@censorsekretariatet.dk

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

18. september 2013/GB J. nr. 2013-2.21-0001

18. september 2013/GB J. nr. 2013-2.21-0001 Konsolidering af en stærk udviklingskurs Danske Professionshøjskolers strategiske mål 18. september 2013/GB J. nr. 2013-2.21-0001 Professionshøjskolerne uddanner til en lang række funktioner i vores samfund.

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere

Læs mere

Optag på Erhversakademiet Lillebælt pr. september 2008-2013 Område. EA Lillebælt 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Ændring 08-13 Ændring 12-13

Optag på Erhversakademiet Lillebælt pr. september 2008-2013 Område. EA Lillebælt 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Ændring 08-13 Ændring 12-13 Optag på Erhversakademiet Lillebælt pr. september 2008-2013 Område EA Lillebælt 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Ændring 08-13 Ændring 12-13 Produktion, teknologi og logistik Produktionsteknolog 20 37 30

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger]

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger] Afrapportering på udviklingskontrakt for 2008-2009 [Institutionens navn] Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens

Læs mere

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2014 1

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2014 1 Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Regler for optagelse på de videregående uddannelser... 3 3. Nye uddannelser... 4 4. Særlige karakterkrav

Læs mere

Praktikermøde 9. oktober 2014

Praktikermøde 9. oktober 2014 9. oktober 2014 Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser med en normeret varighed på mindst tre år fremover skal være adgangsgivende til samtlige erhvervsakademiuddannelser.

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Uddannelsespolitik 2 Att.: Kontorchef Jette Søgren Nielsen Bredgade 43 1260 København K Degnevej

Læs mere

BLIV KLOGERE FREMTID EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

BLIV KLOGERE FREMTID EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE VÆLG MELLEM BLIV KLOGERE PÅ DIN PRØV FREMTID EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE 505 UDDANNELSER BLIV STUDERENDE I TRE DAGE EFTERÅRET 2011 DANMARKS VIDEREGÅENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER TILMELDING 14.-21. SEPTEMBER

Læs mere

Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Tryk på language-knappen nedenfor og vælg English hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk next for at fortsætte. Velkommen til Introundersøgelsen // Welcome to the Introduction Survey Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Læs mere

Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser

Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Særligt om krav til ansøgernes kundskaber i dansk og i engelsk... 2 Regler

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Holstebro d. 23. april 2015 Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Under henvisning til brev af 13. april vedr. afslag på Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om udbud af professionsbachelor i International

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

KOT HOVEDTAL 2014. 1. udgave

KOT HOVEDTAL 2014. 1. udgave KOT HOVEDTAL 2014 1. udgave Uddannelses- og Forskningsministeriet. 2014 INDHOLD side 2 Københavns Universitet Copenhagen Business School Handelshøjskolen IT-Universitetet i København Danmarks Tekniske

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Svar til Region Sjælland. Spørgsmål besvaret 20. januar 2014

Svar til Region Sjælland. Spørgsmål besvaret 20. januar 2014 Svar til Region Sjælland Spørgsmål besvaret 20. januar 2014 1. Vil I sende en oversigt over søgetallene til Holbæk Seminarium i skoleåret 2013/2014? Der var i alt 94 ansøgninger til læreruddannelsen i

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af nyt

Læs mere

Videnstærke erhvervsakademier

Videnstærke erhvervsakademier Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2010 side 4

Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2010 side 4 Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2010 side 4 Københavns Universitet Lægevidenskab 555 75 2928 2023 10,8 10,5 Folkesundhedsvidenskab 68 15 258 100 8,8 8,0 Farmaceut 242 15 586 238 6,8 4,0 Odontologi

Læs mere

Oversigt over universiteternes videreuddannelsestilbud til professionsbachelorer

Oversigt over universiteternes videreuddannelsestilbud til professionsbachelorer Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 257 Offentligt Fiolstræde 44, 1. th. 1171 København K Tlf. 33 92 54 05 Fax 33 92 50 75 www.dkuni.dk Oversigt over universiteternes videreuddannelsestilbud

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og

Læs mere

Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2011 side 5

Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2011 side 5 Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2011 side 5 10 Københavns Universitet 20 10110 Lægevidenskab 554 75 2494 1646 10,7 10,1 30 10115 Folkesundhedsvidenskab 70 15 329 153 9,7 9,1 40 10117 Farmaceut 245

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

KOT HOVEDTAL 2013. 1. udgave. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. ansøger e. Optagne. Afviste

KOT HOVEDTAL 2013. 1. udgave. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. ansøger e. Optagne. Afviste KOT HOVEDTAL 2013 Den Koordinerede Tilmelding 1977-2013 100000 90000 80000 ansøger e 70000 60000 50000 40000 Optagne 30000 20000 Afviste 10000 0 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense

Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer:

Læs mere

UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN

UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN KORT OG GODT OM UCC ucc.dk UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN Hos UCC ved vi, at det BÅDE kræver mod og faglighed at arbejde med læring, pædagogik OG sundhed Indhold PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC I 4 professionsbacheloruddannelser

Læs mere