PROFESSIONS HØJSKOLER I TAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROFESSIONS HØJSKOLER I TAL"

Transkript

1 PROFESSIONS HØJSKOLER I TAL

2 INDHOLD PROFESSIONSHØJSKOLERNE I PROFESSIONSHØJSKOLESEKTOREN Baggrund og lovgrundlag Det videregående uddannelsesbillede 10 UDGIVET AF Danske Professionshøjskoler 2014 OPLAG 300 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Marianne la Cour Sonne, direktør REDAKTION & PRODUKTION Claus P.B. Hansen, administrator David Erichsen, kommunikationschef Gitte Brückner, specialkonsulent Hanne Bech, chefkonsulent Iben Hollænder Schmidt, studentermedhjælp Mette Thorsen, projektleder UC Effektivisering FOTOGRAF Carsten Lundager Foto er fra professionshøjskolernes to fælles oplysningskampagner i 2014 for hhv. ny læreruddannelse og ny pædagoguddannelse. 2 SEKTORENS UDDANNELSER Uddannelserne Forsknings - og udviklingsaktiviteter og videnbasering af uddannelserne International mobilitet 19 3 SEKTORENS DIMENSIONERING, SØGNING, OPTAG OG DIMITTENDER Dimensionering Søgning og optag Dimittender 26 4 SAMARBEJDE I SEKTOREN Effektivisering af administration Partnerskabsaftaler 30 5 SEKTORENS ØKONOMI Omsætning Omkostninger Resultat 37 KILDER 38 LAYOUT Nylin Grafik TRYK Lasertryk 3

3 PROFESSIONSHØJSKOLERNE I 2014 Professionshøjskolernes overordnede samfundsopgave er skal deltage i forskning, og på længere sigt skal 50 pct. af et andet eksempel, hvor professionshøjskolerne har læreruddannelsen, men størstedelen af faldet skyldes, at uddanne til centrale professioner og erhverv, og deri- sektorens undervisere ifølge sektorens målsætning have en formuleret fælles mål inden for kvalitet i uddannelserne, at en række af sektorens uddannelser er dimensioneret gennem bidrage til udvikling, vækst og velstand med viden ph.d-grad. sammenhæng og samarbejde, social mobilitet, forsknings- og derfor har et loft over, hvor mange der kan optages. og uddannelse. Vi skal som sektor bidrage med forsk- og udviklingsbasering og kapacitetsopbygning. nings- og udviklingsaktiviteter inden for de professioner, vi De ambitioner rækker omfanget af de nuværende bevillin- De tre største videregående uddannelser i Danmark uddanner til, og dermed til en værdiskabende sammen- ger ikke til, og derfor er det også en af professionshøjsko- Derudover har professionshøjskolerne som sektor i 2014 er pædagog -, lærer - og sygeplejerskeuddannelsen. hæng mellem grund-, efter- og videreuddannelse samt ny lernes mærkesager at få en højere og permanent bevilling indgået to partnerskabsaftaler med ministerier, Danmarks Derudover står professionshøjskolerne for: viden, som medvirker til at løse de aktuelle samfundsmæs- til udviklings- og forskningsaktiviteter. Ifølge nøgletallene for Evalueringsinstitut (EVA) og Det Nationale Forskningscen- sige udfordringer modtager professionshøjskolerne beskedne 3 pct. af ter for Velfærd (SFI). Den ene skal bidrage til realisering af at optage 32 pct. af de studerende på de videre- det samlede forskningsbudget til uddannelsesinstitutioner, folkeskolereformen med fokus på de r, som profes- gående uddannelser Professionshøjskolerne fik med lovændringen i december mens vi uddanner 38 pct. af dimittenderne på de videregå- sionshøjskolerne har en særlig ekspertise indenfor. at uddanne 38 pct. af dimittenderne på de videre den formelle ret og pligt til at udføre forsknings- og ende uddannelser. Den anden handler om at styrke samarbejdet om udvikling gående uddannelser udviklingsaktiviteter. Det er positivt for samfundet, da vejen af de socialfaglige uddannelser og pædagoguddannelsen at modtage 30 pct. af statens midler til offentlige dermed er banet for, at professionshøjskolerne med afsæt Et afgørende element i forhold til at øge uddannelsernes og sikre borgerne sociale indsatser af høj kvalitet. videregående uddannelser i deres mangeårige tætte samarbejde og partnerskaber videnbasering er, at indsatsen sker sammenhængende i med både offentlige og private aftagere kan skabe og levere sektoren. Derfor fremlagde professionshøjskolerne i 2014 I denne publikation præsenteres fakta om og nøgletal for anvendelsesorienteret forskning på r, der ellers ikke deres første samlede videnregnskab med afsæt i en fælles professionshøjskolesektoren, som sektoren ser ud Publikationen er udarbejdet af sekretariatet for er forskningsmæssigt prioriterede. Det kommer til at spille ramme for performance på forsknings- og udviklingsom- i Når der i publikationen bruges betegnelsen, Danske Professionshøjskoler i efteråret en central rolle i den nødvendige fornyelse og innovation i de rådet. En del af dette videnregnskab præsenteres i denne professionshøjskolerne, er det hele sektoren inklusive Redaktionen er afsluttet den 5. december store erhverv og professioner, som sektoren uddanner til. publikation i afsnittet om forsknings- og udviklingsaktiviteter Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der henvises til. og videnbasering af uddannelser. For at professionshøjskolerne kan løfte den afgørende Af tallene i denne publikation kan man se, at mange unge God fornøjelse! samfundsopgave, det er at udbyde uddannelser og skabe I det hele taget er det en kendetegnende styrke for profes- fortsat vælger professionshøjskolernes uddannelser. de bedst mulige rammer for mange tusinde studerende, sionshøjskolerne, at vi samarbejder på sektorniveau om I 2014 var der en samlet stigning på 6 pct. i ansøgere med skal undervisningen baseres på den nyeste teknologi og fælles sektorpolitiske mål. Det gælder eksempelvis UC 1. prioritet i forhold til Denne stigning afspejles ikke forskning. Formålet er at styrke videngrundlaget i uddan- effektiviseringsprojektet, hvor vi er i gang med at udvikle direkte i det samlede antal af optagne studerende, hvor nelserne, og i den praksis forskningen omhandler. Derfor fælles effektiviseringsløsninger inden for administration og der var et fald på 1,6 pct. i forhold til En lille del af Harald Mikkelsen skal uddannelsesmiljøerne være videnmiljøer, underviserne studieadministration. Udviklingskontrakterne for er dette fald kan tilskrives de skærpede krav til optagelse på Formand for Danske Professionshøjskoler 4 PROFESSIONSHØJSKOLERNE I

4 1 PROFESSIONSHØJSKOLESEKTOREN

5 1.1 BAGGRUND OG LOVGRUNDLAG Professionshøjskolerne blev etableret den 1. januar 2008 ved fusioner af de tidligere CVU er og enkeltstående MVUinstitutioner. Professionshøjskolerne udbyder og udvikler praksisnære videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse på et internationalt fagligt niveau. Der er i Danmark syv professionshøjskoler samt Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der i denne publikation til sammen benævnes professionshøjskolerne. Se FIGUR 1. Ifølge loven er formålet med professionshøjskolerne at udbyde og udvikle videregående uddannelser og at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forskningsog udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor. Derudover at styrke både kvalitet og kapacitet i de videregående uddannelser, da begge dele er en forudsætning for at kunne indfri regeringens uddannelsespolitiske vision med at udbyde praksisorienterede videregående uddannelser, så flere dimittender kan virke i og kvalificere praksis. Professionshøjskolerne skal derfor både fastholde og videreudvikle kvaliteten i de nuværende uddannelser samt udvikle nye. En professionshøjskole skal sikre, at uddannelserne bygger på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagr og viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod. Derudover er det vigtigt, at dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser i sit dæknings, som kan være en region eller dele af en region. Derudover er det professionshøjskolernes opgave at uddanne kvalificeret arbejdskraft til såvel den private som offentlige sektor inden for r som sundhed, pædagogik, det samfundsfaglige, det teknisk merkantile, samt medier og kommunikation. For eksempel ved at uddanne lærere, pædagoger, sygeplejersker og diplomingeniører. I december 2013 blev der truffet politisk beslutning om UCSj - Logo en ny arbejdsdeling mellem professionshøjskolerne og erhvervsakademierne om de videregående uddannelser. Erhvervsakademierne skal dække de teknisk/merkantile fagr, og professionshøjskolerne skal dække alle øvrige r og fortsætte med at udbyde og udvikle de teknisk/merkantile uddannelser, der allerede udbydes fra professionshøjskolerne. Med lovændringen i december 2013 fik professions højskoler og erhvervsakademier også formel ret og pligt til at udføre forskningsaktiviteter med udgangspunkt i institutionens uddannelsesudbud, som en integreret del af både erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes arbejdsopgaver og som videngrundlag for uddannelserne. Institutionernes rolle i forhold til at varetage praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter, producere ny viden og bringe den i anvendelse i både den private og den offentlige sektor blev dermed konsolideret. Professionshøjskolerne skal med udgangspunkt i uddannelsesudbuddet varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklings aktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejds marked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund. Forskningsog udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe ny viden og konkrete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddannelser er rettet mod. University College SJÆLLAND University College FIGUR 1. Geografiske dækningsr for professionshøjskolerne. Enkelte professions højskoler udbyder også uddannelser i andre dækningsr. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og København har hele landet som dæknings. SJÆLLAND University College SJÆLLAND XDANMARKSMEDIE-OG JOURNALISTHØJSKOLE 8 1 PROFESSIONSHØJSKOLESEKTOREN 9

6 1.2 DET VIDEREGÅENDE UDDANNELSESBILLEDE Professionshøjskolerne havde i 2013 i alt over studerende på grunduddannelser og ca ansatte. I 2014 optog institutionerne nye studerende gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Hertil kommer studerende på Åben Uddannelse og korte kurser. TABEL 1 viser optag 2014 under Den Koordinerede Tilmelding fordelt på alle landets videregående uddannelsesinstitutioner. I tabellen anvendes de officielle tal fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT pr. 30. juli. I KOT registreres antal tilbudte studiepladser. Dette tal er ikke identisk med tallet for studerende, som reelt starter på de pågældende uddannelser, da der efterfølgende sker forskydninger, når studiepladser skal accepteres og fyldes op gennem efteroptag. Det reelle tal er større. Herudover skal det særligt bemærkes, at flere uddannelser optager studerende på vinteroptag, som ikke er med taget i de officielle tal fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT pr. 30. juli. Desuden sker der på ikke- dimensionerede uddannelser et vist optag, der fra 2012 ikke længere bliver registreret af KOT. Det fremgår, at de syv professionshøjskoler er blandt de 14 største videregående uddannelsesinstitutioner målt ud fra antallet af optagne studerende. Kun de to største universiteter, Københavns Universitet og Aarhus Universitet optog i 2014 flere studerende end den største professionshøjskole, VIA University College. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er placeret som nummer 23 og er dermed større end IT-Universitetet, som er det mindste universitet i Danmark. Et mere overordnet billede af sektorerne viser, at professionshøjskolesektoren i 2014 udgør 32 pct. af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding. Sektoren er dermed den næststørste sektor for videregående uddannelser, som det fremgår af FIGUR 2. FIGUR 2. Professionshøjskolernes andel af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding. Kilde: Den Kordinerede Tilmelding. 32% Professionshøjskoler 49% Universiteter 16% Erhvervsakademier 3% Andre institutioner TABEL 1. Optaget under Den Koordinerede Tilmelding i 2014 fordelt på uddannelsesinstitutioner. INSTITUTION OPTAG PR ANDEL AF SAMLEDE OPTAG 1. Københavns Universitet ,8% 2. Aarhus Universitet ,2% 3. VIA University College ,4% 4. Syddansk Universitet ,3% 5. Aalborg Universitet ,2% 6. Professionshøjskolen Metropol ,9% 7. University College Nordjylland ,6% 8. Copenhagen Business School Handelshøjskolen ,3% 9. Professionshøjskolen UCC ,7% 10. University College Sjælland ,7% 11. Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy ,2% 12. University College Lillebælt ,1% 13. Danmarks Tekniske Universitet ,1% 14. University College Syddanmark ,8% 15. Roskilde Universitet ,7% 16. Erhvervsakademi Århus ,6% 17. KEA Københavns Erhvervsakademi ,4% 18. Erhvervsakademiet Lillebælt ,1% 19. Erhvervsakademi Sjælland ,0% 20. Erhvervsakademi Dania ,7% 21. Erhvervsakademi Kolding 640 1,0% 22. Erhvervsakademi SydVest 613 1,0% 23. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 560 0,9% 24. Erhvervsakademi MidtVest 366 0,6% 25. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 327 0,5% 26. Aarhus Maskinmesterskole 288 0,4% 27. IT-Universitetet i København 256 0,4% 28. Pharmakon 217 0,3% 29. Arkitektskolen Aarhus 159 0,2% 30. Svendborg International Maritime Academy, SIMAC 139 0,2% 31. Maskinmesterskolen København 126 0,2% 32. Fredericia Maskinmesterskole 99 0,2% 33. MARTEC 86 0,1% 34. Designskolen Kolding 72 0,1% 35. Den Frie Lærerskole 64 0,1% 36. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole 34 0,1% Kilde: Den Koordinerede Tilmelding PROFESSIONSHØJSKOLESEKTOREN 11

7 2.1 UDDANNELSERNE 2 SEKTORENS UDDANNELSER Professionshøjskolerne udbyder tilsammen 65 forskellige professions - og erhvervsrettede videregående uddannelser på fuldtid, se TABEL 2 på næste side. Blandt disse 65 uddannelser er der 47 professionsbacheloruddannelser, hvoraf otte er overbygningsuddannelser, der kræver en bestået erhvervsakademiuddannelse. De resterende 18 er erhvervsakademiuddannelser. 26 uddannelser udbydes også på engelsk, og 10 uddannelser udbydes også som e-læring. Professionshøjskolernes uddannelser er af meget varierende størrelse, med årlige optag fra 10 til over studerende, som det fremgår af TABEL 2 på næste side. De største uddannelser er uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer, socialrådgiver og fysioterapeut. Tilsammen står disse fem uddannelser i 2014 for 68 pct. af optaget (KOT) på sektorens institutioner. Se også afsnit 3.2 om optag. Professionshøjskolerne står samlet for 32 pct. af optaget og 38 pct. af dimittenderne på det videregående uddannelses. 2 SEKTORENS UDDANNELSER 13

8 TABEL 2. Professionshøjskolernes udbud af grunduddannelser i Optag i 2014 er Institutionernes indberetning til Uddannelses- og Forskningsministeriet. UDDANNELSE ANTAL AF UDBUDSSTEDER INDENFOR UC-SEKTOREN DIMEN SIONERING OPTAG 2013 INDEN- FOR UC-SEKTOREN PR. 1. OKTOBER OG 1. MARTS. UDBYDES PÅ ENGELSK DE PÆDAGOGISKE UDDANNELSER PB som lærer i folkeskolen 16 X PB ii diakoni og socialpædagogik 1 X 73 PB i kristendom, kultur og kommunikation 2 59 PB i natur- og kulturformidling 2 92 X PB i tekstile fag og formidling 2 X 71 PB som pædagog 27 X PB i dansk tegnsprog og tolkning 2 X 63 DE SUNDHEDSFAGLIGE UDDANNELSER PB som Bandagist 1 10 PB i biomedicinsk laboratorieanalyse 5 X 398 PB i ergoterapi 7 X 632 PB i fysioterapi 10 X PB i jordemoderskab 3 X 189 PB i ernæring og sundhed 4 X 631 X PB i laboratorie-, fødevare og procesteknologi (O) (Δ) 1 12 PB i i afspændingspædagogik og psykomotorik 2 X 139 PB i radiografi 3 X 200 PB i sygepleje 22 X DE SOCIAL- OG SAMFUNDSFAGLIGE UDDANNELSER Administrationsøkonom* 1 95 PB i offentlig administration PB som socialrådgive (x) DE TEKNISKE UDDANNELSER Automationsteknolog * 1 15 X Byggetekniker * ( ) 4 Optages på bygningskonstruktør PB som bygningskonstruktør (Δ) X Designteknolog * 2 X 559 X PB som Diplomingeniør (x) X PB som Eksportingeniør (x) 3 80 X Energiteknolog * 1 58 X Installatør VVS * 1 35 Installatør Stærkstrøm * 1 0 IT- teknolog * 1 42 X Kort- og landmålingstekniker * ( ) 4 Optages på bygningskonstruktør Laborant * 2 X 180 PB i design og business (O) (Δ) PB i katastrofe- og risikomanagement 1 X 70 PB i produktudvikling og teknisk integration (O) (Δ) 2 33 Procesteknolog * 1 48 Produktionsteknolog * 2 90 DE MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSFAGLIGE UDDANNELSER Datamatiker * X PB i fotojournalistik 1 16 PB i journalistik 1 X 251 PB i animation 1 X 53 X Multimediedesigner * X PB i grafisk fortælling 1 X 0 X PB i grafisk kommunikation 1 X 63 PB i kommunikation 2 X 102 PB i medie- og sonokommunikation 1 X 40 PB i medieproduktion og ledelse 1 X 60 PB i Multiplatform Storytelling & Production 1 X 30 X PB i softwareudvikling (O) (Δ) 1 24 X PB i TV- og medietilrettelæggelse 1 X 40 PB i visuel kommunikation 1 X 90 PB i webudvikling (O) (Δ) 1 26 X DE ØKONOMISK-MERKANTILE UDDANNELSER Bachelor of Value Chain Management X PB i e-konceptudvikling (O) (Δ) 1 56 X Financial Controller* 1 48 Finansøkonom * X PB i international Hospitality Management (o)(δ) 1 53 X Markedsføringsøkonom * X PB i eksport og teknologi (Δ) 1 34 X PB i erhvervssprog og IT-baseret markedskomm. (x) 1 X 56 PB i finans (Δ) PB i leisure management X PB i international handel og markedsføring (O) (Δ) X PB i sportsmanagement (O) (Δ) X Seviceøkonom * X (x) angiver, at uddannelsen også udbydes af andre institutioner med lange eller mellemlange uddannelser (O) angiver, at det er en overbygningsuddannelse, hvor der ikke optages gennem KOT (Δ) angiver, at uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, som både udbydes på en profesisonshøjskole og et erhvervsakademi ( ) Optages på uddannelsen til bygningskonstruktør * Angiver, at uddannelsen er en erhversakademiuddannelse, som udbydes på en professionshøjskole Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet SEKTORENS UDDANNELSER 15

9 2.2 FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSAKTIVITETER OG VIDENBASERING AF UDDANNELSER I 2014 har Danske Professionshøjskoler prioriteret at følge op på sektorens forskningspolitiske strategi. Der er på flere punkter blevet gennemført eller iværksat et arbejde for at understøtte en sammenhængende indsats i sektoren med henblik på at øge kvaliteten i uddannelsernes videnbasering. Satsningen har tydeligt fokus på anvendelsesorienteret, praksisnær forskning og udvikling samt omsætning i uddannelserne. Sektorens opbygning af kapacitet inden for forskning og udvikling er en vigtig forudsætning for, at professionshøjskolerne kan udfylde deres rolle som uddannelsesinstitutioner, der står på en solid grund af højt kvalificeret viden. Professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktiviteter er fordelt på de fleste af de faglige r, sektoren uddanner til, og foregår i tæt samarbejde med praksis. Se et mindre udvalg af eksempler på forsknings- og udviklingsprojekter på I 2014 fremlagde Danske Professionshøjskoler sektorens første videnregnskab, som præsenterer nøgletal for professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktiviteter i Regnskabet skal imødekomme krav og forventninger i ministeriet og blandt professionshøjskolernes interessenter samt tjene til sektorens egen, interne videndeling og erfaringsudveksling. Baggrunden for udviklingen af videnregnskabet er FoU Baseline -rapporten fra 2013, der blev igangsat for at udvikle en ramme for professionshøjskolesektorens performance på forsknings- og udviklingst (FoU). Rapporten rammesætter hvilke indikatorer, der kan arbejdes med, og den giver samtidig et bud på, hvordan denne udvikling bedst kan monitoreres (rapporten kan læses på www. uc-dk.dk). Projektet lægger vægt på at benytte og tilpasse allerede eksisterende registreringsrammer. Det vil sige, at data primært trækkes fra UC Viden, som er sektorens fælles videnregistreringssystem, og fra sektorens indrapportering til Danmarks Statistiks nationale forskningsstatistik. Ud over at levere data til sektorens videnregnskab er det UC Viden portalens primære formål at give aftagerne og andre adgang til professions- og erhvervsrettet viden, der adresserer samfundsrelevante udfordringer. Professionshøjskolerne skal kunne sætte en viden i spil, der kombinerer videnskabelig stringens og evidensbasering med et praksisnært, anvendelsesorienteret og innovativt sigte. Derfor skal den leve op til fælles, nationalt fastsatte kriterier. Med det formål er der udviklet en kvalitetsramme for de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der synliggøres i den nationale UC Viden portal. UC Videns kvalitetsramme er udformet på grundlag af velkendte akademiske kriterier, men også suppleret med de særlige krav, der må stilles til viden, som skal være direkte relevant, innovativ og kunne omsættes i en professionel hverdag. Se kvalitetsammen på Som det fremgår af tabellerne herunder, bidrager medarbejdere i sektoren til innovation og videnomsætning i form af f.eks. publiceringer og produkter til undervisningen. Publicering kan være i tidsskrifter eller på forlag, der er angivet på sektorens to anerkendte lister Styrelsen for Forskning og Innovations autoritetsliste og UC Videns liste. Da der er tale om en opbygningsfase på hele FoU-t, er der i tabellerne 3, 4, 5 og 6 på de følgende sider kun vist tal for 2013, hvor der fremadrettet vil være mulighed for at tilføje flere år, så en udvikling kan ses. TABEL 3. Antal publicerende medarbejdere og antal publikationer, der er udgivet i tidsskrifter eller på forlag, som står angivet på Styrelsen for Forskning- og Innovations autoritetsliste. Antal medarbejdere, der i 2013 har publiceret i tidsskrifter eller forlag på autoritetslisten Kilde: UC Viden/Videnregnskab Antal medarbejdere, der i 2013 har publiceret i tidsskrifter eller forlag på UC Videns anerkendte liste Antal lærebøger Antal medarbejdere, der på noget tidspunkt har publiceret i tidsskrifter eller forlag på autoritetslisten Antal artikler i tidsskrifter på autoritetslisten i 2013 Antal bidrag til bøger / antologier på autoritetslisten i 2013 Antal bøger/monografier på autoritetslisten i TABEL 4. Antal publicerende medarbejdere og antal publikationer, der er udgivet i tidsskrifter eller på forlag, som står angivet på UC Viden kvalitetsudvalgs liste over anerkendte tidsskrifter og forlag. Kilde: UC Viden/Videnregnskab Antal medarbejdere, der på noget tidspunkt har publiceret i tidsskrifter eller forlag på UC Videns anerkendte liste Antal artikler i tidsskrifter på UC Videns anerkendte liste i 2013 Bidrag til bøger / antologier på UC Videns anerkendte liste i 2013 Bøger/monografier på UC Videns anerkendte liste i TABEL 5. Antal lærebøger, undervisningsmateriale og bachelorprojekter, der er produceret i løbet af Kilde: UC Viden/Videnregnskab Undervisningsmateriale skriftlige produktioner med studerende på professionshøjskolerne som målgruppe Antal bachelorprojekter, hvis resultater er rekvireret af en ekstern samarbejdspartner SEKTORENS UDDANNELSER 17

10 2.3 INTERNATIONAL MOBILITET Der er behov for at arbejde videre med datakvaliteten skal understøtte og kvalificere professions højskolernes Internationalisering af uddannelse får øget fokus på studerende på udvekslingsophold udgjorde ca. 23 pct. i videnregnskabet, men med Videnregnskab 2013 har videnbehov, uddannelser og under visningsfelter. landsplan gennem regeringens internationaliseringsudspil af det samlede antal danske udvekslingsstuderende fra sektoren fået et grundlag for at sætte konkrete mål og Øget indsigt gennem globalt udsyn og på institutions- alle videregående uddannelser i vurdere udviklingen på FoU-t. Således indgår fire Som det fremgår af TABEL 6, var der i 2013 samlet set plan som en vigtig bestanddel af institutionernes stra- af videnregnskabets nøgletal som sektorfælles målepunk medarbejdere, der beskæftigede sig med FoU i tegi. Målet er dels at give de studerende internationale Som det fremgår af TABEL 8 og TABEL 9 på næste ter i alle professionsionshøjskolernes udviklingskontrakter, mindst 5 pct. af deres arbejdstid. Heraf havde 223 medar- kompetencer gennem udvekslingsaktiviteter, dels at side er antallet af studerende, der tager til Danmark på som er indgået med Uddannelses- og Forskningsmini- bejdere en ph.d-grad. Antal FoU-årsværk udtrykker en tiltrække udenlandske studerende på hele uddannelser udvekslingsophold på en mellemlang videregående steriet for Målepunkterne skal dokumentere det omregning af den forskningstid, som medarbejdere ved med henblik på, at de skal bidrage til den danske arbejds- uddannelse, faldet fra 2012 til Til gengæld har sektorfælles mål om en styrket forsknings- og udviklings- professionshøjskolerne har anvendt i Samlet set styrke. Yderligere er der mere og mere fokus på uddan- antallet af udenlandske studerende på en hel professions- basering og kapacitetsopbygning som centralt led i en anslås det, at der i sektoren var omkring undervisere nelseseksport. uddannelse været stigende siden Andelen af uden- styrkelse og udvikling af professionshøjskolernes uddan- i landske internationale professionsbachelorer i Danmark nelser og udbud. Professionsbachelorstuderendes mobilitet på tværs af udgjorde i 2012 ca. 20 pct. af det samlede antal interna- For at følge op på ph.d-strategien har foreningen igangsat landegrænserne er steget de seneste år. Udvekslings- tionale studerende på en hel uddannelse i Danmark. Foreningens forskningspolitiske strategi indeholder også en et ph.d.-implementeringsprojekt i sektoren. Projektet skal studerende defineres af Uddannelses- og Forskningsmi- målsætning om, at 50 pct. af underviserne i sektoren har understøtte en sammenhængende indsats på det strategi- nisteriet som studerende, der tager på et meritgivende Antallet af danske studerende, der læser hele uddannelser forskningskvalifikationer svarende til ph.d.-niveau i ske og det operationelle niveau på professionshøjskolerne studieophold i udlandet. Opholdet foregår oftest inden for med SU- støtte i udlandet, har været støt faldende over en Videreuddannelsen af sektorens medarbejdere på ph.d.- ved at forsyne ledere og medarbejdere med viden, erfarin- et program eller en udvekslingsaftale, men kan også være årrække. Fra 2008, hvor udlandsstipendieordningen blev niveau og nyrekruttering af universitetsuddannede ph.d. ere ger og ideer til opgaveløsning. arrangeret af den studerende selv. Alle institutioner, der indført, har antallet dog været stigende igen. udbyder professionsbacheloruddannelser, arbejder med både ind- og udgående mobilitet i regi af udvekslingsaftaler. Hvis man ser på uddannelsessektorernes dimittender i 2013 er der en sammenhæng mellem uddannelses- TABEL 7 på næste side viser, at antallet af danske længde og antallet af dimittender, der har været på studerende på mellemlange videregående uddannel- udveks lings ophold i løbet af deres studietid, se FIGUR 3 ser (MVU, herunder professionsbachelor), der tager til på næste side. Næsten hver fjerde kandidat har været TABEL 6. Medarbejdere på professionshøjskolerne, der har brugt mindst 5 pct. af arbejdstiden på FoU i ud landet som en del af deres uddannelse, har været stigende de år, som opgørelsen viser. Andelen af MVU- på udlandsophold i 2013, mens det kun er godt hver tiende professionsbachelor. Antal FoU aktive medarbejdere med Ph.d.-grad Antal FoU aktive medarbejdere i alt Antal FoU årsværk i alt Kilde: Institutionernes indberetninger til Danmarks Statistik /Videnregnskab SEKTORENS UDDANNELSER 19

11 TABEL 7. Danske studerende på studieophold fordelt på sektorer Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser I alt Kilder: Statistikbanken.dk (UDVSTD01). TABEL 8. Internationale studerende på studieophold i Danmark fordelt på sektorer Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser I alt Kilder: Statistikbanken.dk (UDVSTD01). TABEL 9. Internationale studerende på en hel videregående uddannelse i Danmark, fordelt på uddannelsesniveauer Erhvervsakademiuddannelser Professionsbacheloruddannelser Bacheloruddannelser Kandidatuddannelser I alt Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks data. 25% 20% 15% 10% 5% 0% Professionsbacheloruddannelser Kandidatuddannelser Erhvervsakademiuddannelser Alle FIGUR 3. Andel af dimittender i 2013, der har været på udvekslingsophold i løbet af deres studietid. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks data. Note: Omfatter alle udvekslingsophold uanset varighed og kun uddannelser under UFMs ressort. Internationale studerende er ikke medtaget. Kandidater har enten været på udvekslingsophold på bachelor- eller kandidatuddannelsen. 20

12 3.1 DIMENSIONERING For studieåret 2014/2015 er i alt 27 videregående uddannelser og ét speciale (klinisk diætist) dimensioneret på professionshøjskolerne (TABEL 2 side 14). På disse uddannelser kan antallet af studiepladser således ikke forøges uden tilladelse fra uddannelsesministeren. Dimensioneringen kan også være begrundet i, at uddannelserne er meget udstyrstunge eller stiller særlige krav til faciliteterne, der resulterer i, at uddannelserne enten er meget omkostningstunge eller kun kan udbydes med en begrænset kapacitet. 3 SEKTORENS DIMENSIONERING, SØGNING, OPTAG OG DIMITTENDER Inden for de store velfærdsuddannelser på det pædagogiske og det sundhedsfaglige er næsten alle uddannelser dimensioneret. Desuden er de fleste medie- og kommunikationsfaglige uddannelser dimensioneret. At en uddannelse er dimensioneret betyder, at Uddannelses- og Forskningsministeriet fastsætter det maksimale optagelsestal på hver enkelt institution. Dimensioneringen sker primært af hensyn til antallet af praktikpladser og beskæftigelsesmulighederne for færdiguddannede, men kan også have til formål at sikre en regional fordeling af uddannelsespladserne. Dimensioneringen sker i forhold til den enkelte institution, men en given uddannelse er ikke nødvendigvis dimensioneret på alle institutioner med den givne uddannelse. Generelt dimensioneres nye uddannelser ud fra et forsigtighedsprincip, da praktikplads og beskæftigelsessituationen ofte ikke er kendt. De ikke-dimensionerede uddannelser har frit optag. Det betyder, at institutionerne selv fastsætter deres kapacitet under hensyntagen til muligheden for at sikre en forsvarlig undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrækkelig bygningskapacitet og praktikpladser. Uddannelses- og forskningsministeren har i efteråret 2014 fremlagt udspil til en ny dimensionering af uddannelsespladser i den videregående uddannelsessektor. Da udspillet ikke berører 2014, omtales det ikke nærmere i denne publikation. 3 SEKTORENS DIMENSIONERING, SØGNING, OPTAG OG DIMITTENDER 23

13 3.2 SØGNING OG OPTAG Generelt har professionshøjskolerne siden 2008 oplevet en studerende, se FIGUR 5. Professionshøjskolernes andel FIGUR 4. Antal 1. prioritetsansøgere fordelt på hovedr. stigning i søgningen til uddannelserne. Antallet af ansøgere med 1. prioritet steg i 2014 til ansøgere, hvilket er en stigning på 6 pct. i forhold til året før. Det er 6. år i træk, at der er en stigning i antallet af 1. prioritetsansøgere. af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding udgør 32 pct. i 2014, hvilket er en tilbagegang fra 33 pct. i Dette skyldes, at der på professionshøjskolerne er fyldt op på de fleste dimensionerede uddannelser, hvorved Professionshøjskolernes andel af alle 1. prioritetsansøgere under Den Koordinerede Tilmelding steg fra 35,5 i 2013 til 36,4 pct. i stigningen i søgning ikke medfører en stigning i optaget. Til sammenligning har de fleste uddannelser på universiteterne og erhvervsakademierne frit optag Som det fremgår af FIGUR 4, er det største hoved, målt på søgning, det sundhedsfaglige med ansø- Oversigterne fra Den Koordinerede Tilmelding viser, at det pædagogiske gik tilbage med 8 pct. fra 2013 til gere i 2014, svarende til 38 pct. af det samlede antal ansøgere til professionshøjskolerne. Det sundhedsfaglige var også det med størst stigning på 12 pct. Den største relative stigning ses på ergoterapeutuddannelsen, hvor 806 søgte ind med 1. prioritet, hvilket er 79 ansøgere eller 11 pct. flere end i Nedgangen er primært forårsaget af en nedgang på læreruddannelsen på 14 pct. I 2014 blev der indført skærpede adgangskrav på den nye læreruddannelse. Ansøgere til læreruddannesen skal have enten 7 i snit for at kunne søge om optagelse gennem kvote 1., eller skal til optagelsessamtale ved at søge ind gennem kvote 2. Siden Det medie- og kommunikationsfaglige Kilde: Den Koordinerede Tilmelding. Det pædagogiske Det samfundsfaglige Det sundhedsfaglige Det tekniske Det økonomiskmerkantile 2012 er der kommet 37 pct. færre 1. prioritetsansøgere Pædagoguddannelsen er den mest søgte uddannelse til læreruddannelsen. Fra 2013 til 2014 er det økonomisk- i landet efterfulgt af uddannelserne til sygeplejerske og folkeskolelærer. Sammen med fysioterapeut- og social- merkantile det, der steg mest med 16 pct. Til trods for faldet på det pædagogiske til studerende, FIGUR 5. Antal optagne studerende fordelt på hovedr. rådgiveruddannelserne udgør disse fem ca. 60 pct. af alle 1. prioritetsansøgere til professionshøjskolerne og 23 pct. er t stadig det største og udgør 38 pct. af professionshøjskolernes samlede optag af samtlige 1. prioritetsansøgere under Den Koordinerede Tilmelding. Optaget på sektorens fem største uddannelser udgør pct. af optaget på alle videregående uddannelser under Ifølge Den Koordinerede Tilmelding faldt professionshøjskolernes optag fra 2013 til 2014 med 2 pct. til i alt Den Koordinerede Tilmelding Det medie- og kommunikationsfaglige Det pædagogiske Det samfundsfaglige Det sundhedsfaglige Det tekniske Det økonomiskmerkantile Kilde: Den Koordinerede Tilmelding SEKTORENS DIMENSIONERING, SØGNING, OPTAG OG DIMITTENDER 25

14 3.3 DIMITTENDER I 2013 dimitterede personer fra professionshøjsko- for dimittender har været konstant faldende de senere år. lerne. Det er personer mere end i Samlet for Gennemsnitsalderen for nystartede ser ud til at have stabi- professionshøjskolerne, erhvervsakademier og universiteter liseret sig til ca. 25 år efter at have været jævnt faldende fra (kandidater) dimitterede personer i 2013, hvilket er 2003 til Den fra 2006 til 2011 faldende gennemsnits flere end året før. Udviklingen i de tre sektorer frem- alder for studenterbestanden slår igennem med nogle års går af FIGUR 6. Professionshøjskolernes andel af dimittender er fra 2009 til 2013 faldet fra 44 pct. til 38 pct., hvor erhvervsakademiernes andel er steget fra 13 pct. til 21 pct. Se sektorens andel af dimittender i 2013 i FIGUR 7. forsinkelse på gennemsnitsalderen for dimittender, hvorfor denne må forventes at falde yderligere de næste par år. Inden for de største af sektorens uddannelser faldt antallet af ledige i forhold til antallet af forsikrede i 2014 (målt FIGUR 7. Sektorenes andel af dimittender i % Professionshøjskoler 41% Universiteter (kandidater) 21% Erhvervsakademier Som det fremgår af FIGUR 8, har gennemsnitsalderen for pr. august) efter nogle år med stigende andel af ledige. studenterbestanden efter et jævnt fald siden 2006 været Undtagelsen er pædagoger, hvor andelen af ledige steg en svagt stigende fra 2011 til 2013, mens gennemsnitsalderen lille smule. Se FTFs ledighedsstatistik i FIGUR 9. Kilde: Danmarks Statistik. FIGUR 6. Antal dimittender fordelt på sektorer. FIGUR 8. Gennemsnitsalder for studerende og FIGUR 9. Antal ledige i pct. af antal dimittender fra professionshøjskolerne. 31 Dimittend gns. alder Bestand gns. alder Tilgang gns. alder forsikrede, august (fuldtid). 4,5 Folkeskolelærer Socialrådgivere Pædagoger FTF i alt Danmark i alt , , , , ,0 0 Kilde: Danmarks Statistik. Professionshøjskoler Universiteter Erhvervsakademier 25 1, Kilde: Databanken (http://uvm.dk/service/statistik/databanken). Kilde: FTF ledighedsstatistik og Danmarks Statistik SEKTORENS DIMENSIONERING, SØGNING, OPTAG OG DIMITTENDER 27

15 4.1 EFFEKTIVISERING AF ADMINISTRATION 4 SAMARBEJDE I SEKTOREN Professionshøjskolerne har siden efteråret 2012 indgået i et fælles program med Uddannelses- og Forskningsministeriet, som har til formål at understøtte effektiviseringen af professionshøjskolernes studieadministrative og øvrige administrative opgaver og processer med etablering af fælles it-driftsløsninger. Programmet er understøttet med 128 mio. kr. på finansloven og er et supplement til de enkelte professionshøjskolers løbende arbejde med at effektivisere og professionalisere administrationen på forskellig vis siden professionshøjskolernes etablering i Effektiviseringsprogrammet blev igangsat i 2012 med prioritering af over 130 projektforslag. I 2013 gennemførtes en række foranalyser og bedste praksis-projekter inden for de tre indsatsprogrammer, som i 2014 blandt andet har resulteret i indkøb og udvikling af en praktikportal og et digitalt eksamenssystem samt fælles initiativer inden for indkøbs- og bygningsdrift. I 2015 forventes flere projektansøgninger med indkøb og udvikling af fælles it-systemer. Den fælles praktikportal forventes færdigudviklet ultimo 2014 og implementeret på alle professionshøjskoler i 2015 og vil effektivisere og modernisere håndteringen af de studerendes praktikforløb. Det sker gennem øget automatisering og selvbetjening for studerende og praktiksteder. Det fælles system WISEflow til digital håndtering af eksamen forventes implementeret primo Systemet vil effektivisere administrative arbejdsgange og øge muligheden for dialog mellem censor, studerende og uddannelsesinstitution for de ca årlige skriftlige og mundtlige eksamener. Effektiviseringsprogrammet har skabt et fundament for fremtidige fælles projekter om nye systemer og initiativer på det administrative. Især på det studieadministrative forventer sektoren fremadrettet at kunne drage nytte af fælles løsninger. Anskaffelse, udvikling og drift af fælles løsninger kan ske mere priseffektivt, ligesom der vil være gode muligheder for at udveksle erfaringer og drage nytte af viden om hinandens procedurer, arbejdsgange og systemunderstøttelse. På den anden side har programforløbet også vist, at det er langt vanskeligere at etablere fælles løsninger på r, der allerede er it-understøttet eller/og meget afhængige af den lokale organisering og strategi. Se mere om effektiviseringsprogrammet på 4 SAMARBEJDE I SEKTOREN 29

16 4.2 PARTNERSKABSAFTALER Professionshøjskolerne har i 2014 som noget nyt indgået to partnerskabsaftaler, som sætter rammerne for et tættere og mere formaliseret samarbejde med eksterne parter om udvikling af specifikke uddannelses- og videnr. Partnerskaberne konkretiseres i årsprogrammer med en række initiativer og aktiviteter. Partnerskabet med Undervisningsministeriet, Uddannelsesog Forskningsministeriet og Danmarks Evalueringsinstitut har til formål at bidrage til realiseringen af folkeskolereformen med fokus på de dele af implementeringen, der kan styrkes og udvikles gennem professionshøjskolernes videnproduktion og organisations- og kompetenceudviklende aktiviteter. Det drejer sig om indsatser, der knytter sig til den nye skoledag, målstyret undervisning og udvikling af undervisning, inklusion og undervisningsdifferentiering samt ledelse af skolen som læringsfællesskab. Parterne bidrager til samarbejdet med afsæt i de roller og opgaver, som hver især har i relation til folkeskolen. Professionshøjskolerne indgår som den største udbyder af grund-, efter- og videreuddannelser af lærere og pædagoger og som producent af forskning og udvikling af skolet. I 2014 er der igangsat 13 initiativer under de fire overordnede indsatsr. Som tre eksempler på gennemførte initiativer kan nævnes: 1) Udvikling af en didaktisk ramme for målstyret undervisning og forenklede fælles mål samt eksemplariske forløb i konkrete undervisningsfag med vejledningsmateriale. 2) Udvikling og afholdelse af endagskurser og tilhørende materiale for lærere, pædagoger og skoleledelser med henblik på at styrke anvendelsen af de forenklede mål på skolerne. 375 skoler har tilmeldt sig første del af programmet, som gennemføres i efteråret ) Udvikling af et screeningsværktøj til afdækning af læreres linjefagskompetencer med henblik på at realisere målet om fuld kompetencedækning i folkeskolen i Partnerskabet med Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har til formål at understøtte den sociale indsats inden for social-, børne- og integrationst. Dette gøres gennem samarbejde om udvikling af de socialfaglige uddannelser og pædagoguddannelsen samt samarbejde om styrkelse af viden, kompetencer og færdigheder inden for otte udvalgte indsatsr. Aftalen løber i tre spor, der gensidigt kvalificerer hinanden; Pædagog- og socialrådgiveruddannelserne, efter- og videreuddannelse på det sociale og pædagogiske samt videnudvikling inden for det sociale og pædagogiske. Professionshøjskolerne indgår i partnerskabet som den største udbyder af grund- og efter-/videreuddannelse inden for fag beskæftiget i den sociale sektor og som en væsentlig producent af forskning og udvikling på det sociale. Partnerskabets første mål er at udvikle, udbrede, formidle og omsætte forskning og erfaringsbaseret viden om virksomme metoder på det sociale i de sociale uddannelser og pædagoguddannelsen. Dette skal ske i et tæt samarbejde mellem Socialstyrelsens arbejde med udvikling og formidling af virksomme metoder og professionshøjskolernes arbejde med at udvikle og udbyde grund- og efter-/ videreuddannelse, der kan bidrage til den rigtige implementering af metoderne. Parterne har i 2014 udpeget 13 konkrete initiativer, som blandt andet har udmøntet sig i 1) Udarbejdelse af en dimittendprofil for socialrådgiverstuderende målrettet studerende, uddannelsens udbydere og aftagerfeltets interessenter. 2) Udgivelse af 11 publikationer med aktuelt bedste viden om bl.a. mennesker med ADHD, stofmisbrug, psykiske vanskeligheder og ældre i risiko for tab af funktionsevne og 3) Udvikling og udbud af et diplommodul om æresrelaterede konflikter. 30

17 5.1 OMSÆTNING 5 SEKTORENS ØKONOMI Økonomien i uddannelsesinstitutionerne under Uddannelses- og Forskningsministeriet baserer sig hovedsageligt på tilskud fra staten. Dette gælder også professionshøjskolernes økonomi, som foruden statstilskud er baseret på deltagerbetaling for uddannelse samt øvrige indtægter. I 2013 modtog professionshøjskolerne 4,1 mia. kr. svarende til 30 pct. af det samlede beløb, staten bruger til videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Se FIGUR 10. FIGUR 11 viser, hvorledes sektorens indtægter fordeler sig. Siden 2011 har det samlede statstilskud været svagt stigende, som det fremgår af FIGUR 12 på næste side. I samme periode har statstilskuddet pr. studerende været faldende, idet antallet af studerende er steget markant. Sættes det samlede statstilskud i forhold til at antallet af studerende, der har udløst tilskud (studenterårsværk og årselever), er steget med knap 14 pct. i perioden , svarer det til en gennemsnitlig nedgang på kr. pr. studenterårsværk (STÅ) fra 2011 til Besparelsen følges af et krav om øget kvalitet på professionshøjskolernes uddannelser og et ønske om, at underviserne tilbringer mere tid med de studerende. FIGUR 10. Professionshøjskolerne i den samlede uddannelsesøkonomi. 30% Professionshøjskoler 54% Universiteter 10% Erhvervsakademier 3%Kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner 3% Maritime og øvrige uddannelsesinstitutioner FIGUR 11. Relativ fordeling af sektorens indtægter i % Undervisningstaxameter 10% Fællesudgiftstilskud 7% Bygningstaxameter 5% Særlige tilskud og øvrige driftsindtægter 3% Forsknings- og udviklingsaktiviteter (statstilskud) 13% Deltagerbetaling, uddannelse 11% Anden ekstern rekvirentbetaling og andre indtægter 1% Forsknings- og udviklingsaktiviteter (øvrig indtægt) Kilder: Regnskabsportalen, Statsregnskaber, Universiteternes statistiske beredskab. Note: Øvrige er Den Frie Lærerskole og Diakonhøjskolen. Der er ikke medtaget bevillinger til forskning og udvikling. Kilde: Regnskabsportalen. 5 SEKTORENS ØKONOMI 33

18 Der har siden 2011 været en mindre stigning i de samlede indtægter, hvilket primært kan henføres til øgede indtægter i forbindelse med deltagerbetalinger, projekttilskud, gevinster ved ejendomssalg mv, som det fremgår af "øvrig omsætning" i FIGUR 12. Aktiviteten steg fra 2012 til 2013 med 8 pct. på de ordinære fuldtidsuddannelser og med 5 pct. på åben uddannelse. Siden sektorens etablering i 2008 er aktiviteten steget med 25 pct. på de ordinære uddannelser og med knap 20 pct. på åben uddannelse. Se FIGUR 13. FIGUR 14 viser taxametertilskuddet til uddannelse af en dimittend inden for sektorens fem største uddannelser i Professionshøjskolerne modtager kr. fra staten i taxametertilskud til at uddanne en sygeplejerske i 3,5 år. Tilsvarende er tilskuddet kr. til uddannelse af en pædagog. Taxametertilskuddet pr. studenterårsværk har de senere år været faldende. Fra 2010 til 2014 faldt professionshøjskolernes taxameterindtægt til at uddanne dimittender inden for de fem største uddannelser med 4 pct., og siden 2013 er indtægten faldet med 2 pct. (fremgår ikke af figuren). I 2013 fik professionshøjskolerne som noget nyt bevilget forsknings- og udviklingsmidler svarende til 270 mio. kr. årligt i tre år. Med den efterfølgende lovændring, der gav professionshøjskolerne ret og pligt til at udføre forsknings- og udviklingsaktiviteter, har professionshøjskolerne dermed opnået både lov- og finansieringsgrundlag for sine forsknings- og udviklingsaktiviteter. Bevillingen på 270 mio. kr., der på finanslov 2015 for - ventes forlænget til 2017, kan ses som erstatning for de glo baliseringsmidler, der udløb i Beløbet er dog knap 21 mio. kr. lavere end globaliseringsmidlerne, som i 2012 udgjorde 291 mio. kr. Se udviklingen af de politiske prioriterede midler til sektoren i TABEL 10. TABEL 10. Udviklingen i politisk prioriterede midler til sektoren PRISER (MIO. KR.) Globaliseringsmidler FoU midler Andre politisk prioriterede midler I alt Kilder: Aftaler om fordeling af globaliseringspuljen, trepartsaftalen, diverse finanslove og udmeldebreve til institutionerne fra Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Bevillingen gives dels til en generel styrkelse af udviklings- og evidensbasering på professionshøjskolerne, dels til styrkelse af videngrundlaget for professionsfagene på professionshøjskolerne. Bevillingen til forskning og udvikling har givet professionshøjskolerne en ny platform, da midlerne er anerkendte forskningsmidler jf. OECDs Frascati-manual og en del af de offentlige forskningsbevillinger, der er målsat til at udgøre 1 pct. af BNP. Bevillingen på 270 mio. kr. udgør, som det fremgår af FIGUR 15, i alt 3 pct. af statens samlede forskningsbudget til uddannelsesinstitutioner i FIGUR 12. Udvikling i fordeling FIGUR 13. Studenterårsværk (STÅ) på ordinære FIGUR 14. Taxameterindtægter til at FIGUR 15. Finanslovsbevillinger til forskning og udvikling af indtægter (2014 priser). 6 mia. kr. 5 mia. kr. 4 mia. kr. 3 mia. kr. 2 mia. kr. IDV Øvrig omsætning Statstilskud uddannelser samt årselever (ÅE) på åben uddannelse uddanne en dimittend inden for sektorens fem største uddannelser (2014-priser) kr kr kr kr kr. Socialrådgiver Fysioterapeut Sygeplejerske Pædagog Lærer 2014 fordelt på uddannelsesinstitutioner. 3% Professionshøjskoler 85% Universiteter 5% Andet: Miljøundersøgelser, forskningsbaseret myndighedsbetjening, centre, projekter mv. 7% Øvrige uddannelsesinstitutioner, Arkitektskolen, musikkonservatorier, CBS, ITU, Erhvervsakademier mv. 1 mia. kr kr. 0 mia. kr STÅ ÅE 0 Kilder: Deloitte Analyse af Professionshøjskolerne, Regnskabsportalen og egne beregninger. Kilde: Regnskabsportalen. Kilde: Takstkatalog Note: Uddannelserne tager 3,5 år inkl. praktik. Læreruddannelsen tager dog 4 år. Længden af praktikken varierer mellem 6 og 15 måneder. Kilde: Danmarks Statistik SEKTORENS ØKONOMI 35

19 5.2 OMKOSTNINGER 5.3 RESULTAT FIGUR 16 viser den relative fordeling af udgifterne i Udgifterne til undervisning udgør 59 pct., og udgifterne til forskning og udvikling udgør 5 pct. Det skal dog bemærkes, at der kan være forskelle i konteringspraksis professionshøjskolerne imellem. Sektoren beskæftigede i 2013 i alt ca årsværk, hvilket er godt 100 flere end i 2012 og 35 færre end i De syv professionshøjskoler har i 2013 samlet set reduceret antallet af medarbejderårsværk pr. 100 STÅ med 1,4 i forhold til Se oversigt over årsværk pr. 100 STÅ i FIGUR 17. Reduktionen skal hovedsageligt findes på FIGUR 16. Relativ fordeling af udgifter i Kilde: Regnskabsportalen. 59% Undervisning 16% Bygningsdrift 12% Ledelse og administration 7% Særlige aktiviteter 5% Forskning og udvikling 1% Markedsføring årsværk til ledelse og administration og er udtryk for det generelle fokus, der har været på at reducere de administrative omkostninger. Som det fremgår af FIGUR 18 tilfalder 70 pct. af professionshøjskolernes STÅ de fem største uddannelser: Pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver og fysioterapeut. Øvrige uddannelser er i FIGUR 18 grupperet i faggrupper. FIGUR 18. Fordeling i STÅ Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet. 27% Pædagog 16% Lærer 15% Sygeplejerske 7% Socialrådgiver 6% Fysioterapeut 10% Teknologi 6% Sundhed 5% Business/finance 3% Ernæring og sundhed 6% Andet Sektorens omsætning nåede i 2013 op på godt 5,6 mia. kr., med bedre udnyttelse af bygningsmassen. Overskudsgraden hvilket er en stigning på 5 pct. i forhold til 2012 og 26 pct. i forventes at falde de kommende år. forhold til sektorens etablering i Som TABEL 11 viser, udgjorde årets resultat for den samlede sektor i alt 200 En bedre udnyttelse af bygningsmassen opnås ved at mio. kr. i 2013 mod 154 mio. kr. i 2012, blandt andet som samle udbud på fælles adresser i campus og dermed følge af gevinst ved salg af ejendomme på ca. 40 mio. kr. reducere antal m 2 samtidig med, at der optages flere studerende. Egenkapitalen er steget med 17 pct. til ca. 1,9 mia. kr. fra I perioden er bygningsmassen faldet 2012 til med 14 pct. på de syv professionshøjskoler, mens udnyttelsen af bygningerne (m 2 /STÅ) er forbedret med 34 pct. Se De senere års driftsoverskud og deraf stigning i egenkapitalen oversigt over udvikling i bygningsmasse i TABEL 12. har været nødvendige i forhold til at konsolidere sektoren i en periode efter fusionen i 2008 af 24 CVU er Campusserne er vigtige for professionshøjskolerne, da til de syv professionshøjskoler, der er i dag. Der har været de skaber de nødvendige og tidsvarende fysiske rammer behov for at tilpasse økonomien med en vis forsigtighed i for at udvikle viden og uddannelser i større faglige miljøer, omkostningsdisponeringen til en voksende uddannelsesopgave der samarbejder på tværs og skaber synergi i studie- og med stadig flere studerende. Dertil kommer behovet videnaktiviteterne. Den bedre udnyttelse af bygningsmas- for nye tidssvarende institutioner, nye byggerier og campus sen frigiver derudover ressourcer til kerneydelserne. TABEL 11. Driftsresultat samlet for sektoren RESULTATOPGØRELSE (MIO. KR., ÅRETS PRISER) Omsætning i alt Finansielle poster i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster i alt Årets resultat Kilde: Regnskabsportalen TABEL 12. Udvikling i bygningsmasse og -udnyttelse. BYGNINGSKAPACITET ÆNDRING ÆNDRING Antal adresser % -1% Antal m % 0% 4 FIGUR 17. Årsværk pr. 100 STÅ. Antal STÅ % 13% Antal m 2 pr. STÅ % -12% Kilde: Deloitte Analyse af professionshøjskolerne, regnskabsportalen og egne beregninger. Kilde: Indsamlede data fra de syv professionshøjskoler. 0 Analysen omfatter de syv professionshøjskoler. Tallet for STÅ 2014 er prognosetal, de øvrige er faktiske tal. Årsværk pr. 100 STÅ 36 5 SEKTORENS ØKONOMI 37

20 KILDER Diverse finanslove, Udmeldebreve til professionshøjskoler, Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Takstkatalog , Takstkatalog , Regnskabsportalen, Statsregnskab, Universiteternes statistiske beredskab, Analyse af professionshøjskolerne 2012, Deloitte Aftaler om fordeling af globaliseringspuljen, Trepartsaftalen, Hovedtal 2014, Den Koordinerede Tilmelding Databanken, Uddannelsesguiden, Danmarks Statistik FTF UC Viden 38

Professionshøjskolerne i tal

Professionshøjskolerne i tal Professionshøjskolerne i tal 2011 Indhold Side 1. PræSentation af ProfeSSionShøjSkoleSektoren.... 4. 1.1. Institutioner.... 4. 1.2. Professionshøjskolerne.set.i.et.videregående.uddannelsesbillede.... 5

Læs mere

Professionshøjskolerne i tal

Professionshøjskolerne i tal Professionshøjskolerne i tal 2010 Indhold 1. Præsentation af professionshøjskolesektoren... side 05 1.1 Institutioner... side 05 1.2 Professionshøjskolerne i et videregående uddannelsesbillede... side

Læs mere

Notat om afviste ansøgere til UC-sektoren. 3. august 2012

Notat om afviste ansøgere til UC-sektoren. 3. august 2012 Notat om afviste ansøgere til UC-sektoren. 3. august 2012 I 2012 var der atter stigning i antallet af tilbudte studiepladser inden for UC-sektoren, dvs. de syv professionshøjskoler, Danmarks Medie- og

Læs mere

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAL

PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAL DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER UNIVERSITY COLLEGES DENMARK NY VESTERGADE 17 ST.TV. 1471 KØBENHAVN K +45 3338 2200 UC-DK@UC-DK.DK WWW.UC-DK.DK 2013 PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAL Udgivet af Danske Professionshøjskoler

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAL

PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAL 2013 PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAL Udgivet af Danske Professionshøjskoler 2013 Oplag: 300 Ansvarshavende redaktør: Marianne la Cour Sonne, direktør Redaktion & produktion: David Erichsen, kommunikationschef

Læs mere

OVERSIGT OVER UDBUD AF PROFESSIONSBACHELOR UDDANNELSER OG ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER, AKADEMIUDDANNELSER OG DIPLOMUDDANNELSER

OVERSIGT OVER UDBUD AF PROFESSIONSBACHELOR UDDANNELSER OG ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER, AKADEMIUDDANNELSER OG DIPLOMUDDANNELSER 10. juni 2015 OVERSIGT OVER UDBUD AF PROFESSIONSBACHELOR UDDANNELSER OG ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER, AKADEMIUDDANNELSER OG DIPLOMUDDANNELSER Oversigt over erhvervsakademier og professionshøjskoler UDBUD

Læs mere

Tabel 1. Antal 1. prioritetsansøgninger pr. 15. marts 2011 fordelt efter uddannelseslængde

Tabel 1. Antal 1. prioritetsansøgninger pr. 15. marts 2011 fordelt efter uddannelseslængde Notat 15. marts ansøgninger til videregående uddannelser 2011 15. marts ansøgere til de videregående uddannelser er enten kvote 2-ansøgere, eller ansøgere der har adgangsgrundlag fra udlandet, søger på

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Kort 1: Kort over Professionshøjskoler og Ingeniørhøjskolen i Københavns udbudssteder for grunduddannelser 2011

Kort 1: Kort over Professionshøjskoler og Ingeniørhøjskolen i Københavns udbudssteder for grunduddannelser 2011 1/11 Kort 1: Kort over Professionshøjskoler og Ingeniørhøjskolen i Københavns udbudssteder for grund 2011 Storkøbenhavn Bornholm UC Syd 2/11 Oversigt over udviklingen i antallet af optagne fordelt på institutioner

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Institution Optagelsesområdenr. Uddannelse Undervisningssprog

Institution Optagelsesområdenr. Uddannelse Undervisningssprog Institution Optagelsesområdenr. Uddannelse Undervisningssprog Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 32010 Designer, København K, Studieretning: Beklædningsdesign,

Læs mere

Statusrapport 2013-14 fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat

Statusrapport 2013-14 fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat Statusrapport 2013-14 fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat v/sekretariatsleder Peter Thode Loft Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev Tlf.: 7266 5160 pc@ucsyd.dk Indledning I det forløbne år har opgaverne

Læs mere

Studievalg og optagelse. Skole Navn Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og optagelse. Skole Navn Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og optagelse Skole Navn Vejleder Studievalg Nordjylland 3.g / htx /hhx 2.g / htx /hhx Indkredsning 1.g / htx /hhx Information Studievalg og videregående uddannelse Inspiration Studievalgsprocessen

Læs mere

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af UC Syddanmarks ansøgning om godkendelse af nyt udbud,

Læs mere

Erhvervsakademi 2015 Status og fremdrift

Erhvervsakademi 2015 Status og fremdrift Erhvervsakademi 2015 Status og fremdrift 3. Opfølgningsmøde 22. september 2011, Kl. 15.45-17.00 Konferencecenteret Kosmopol, København 1 Program 1. Velkomst 2. Fremdriften i arbejdet med styrkelse af erhvervsakademierne,

Læs mere

Velkommen til. Onsdag d. 22. april

Velkommen til. Onsdag d. 22. april Velkommen til Onsdag d. 22. april Oplæg 1 kl. 12.05-12.50 Oplæg 2 kl. 12.55-13.40 Uddannelsesmesse kl. 13.45-14.30 Evt. fremmøderegistrering fra kl. 14.25 Arrangementet er slut kl. 14.30 Skal du med bus,

Læs mere

Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange

Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange videregående uddannelser Lægevidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Kolding 18020 Informationsvidenskab, it og interaktionsdesign, Kolding, Studiestart: Sommerstart 13 0 44 11 alle optaget, ledige pladser

Kolding 18020 Informationsvidenskab, it og interaktionsdesign, Kolding, Studiestart: Sommerstart 13 0 44 11 alle optaget, ledige pladser Syddansk Universitet Kolding 18005 Bibliotekskundskab og videnskommunikation, Kolding, Studiestart: Sommerstart 16 0 53 17 alle optaget, ledige pladser Kolding 18035 Designkultur, Kolding, Studiestart:

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder åben uddannelse. 17. december 2009 Sags nr.: 126.923.

Institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder åben uddannelse. 17. december 2009 Sags nr.: 126.923. Institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder åben uddannelse Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail

Læs mere

Notat om de lovgivningsmæssige rammer for regional uddannelsesdækning

Notat om de lovgivningsmæssige rammer for regional uddannelsesdækning Rådet for uddannelser og Professionsbacheloruddannelser Sekretariatet BILAG 18/10 Rådsmøde 5/10 Tirsdag den 12. oktober 2010 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms

Læs mere

Videnstærke erhvervsakademier

Videnstærke erhvervsakademier Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering

Læs mere

Oversigt over universiteternes videreuddannelsestilbud til professionsbachelorer

Oversigt over universiteternes videreuddannelsestilbud til professionsbachelorer Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 257 Offentligt Fiolstræde 44, 1. th. 1171 København K Tlf. 33 92 54 05 Fax 33 92 50 75 www.dkuni.dk Oversigt over universiteternes videreuddannelsestilbud

Læs mere

Frafald, status pr. 31. december 2014. Uddannelser af 3½ og 4 års varighed VIA Pædagogik og Samfund. Studiestart 2008/2009 Studerende

Frafald, status pr. 31. december 2014. Uddannelser af 3½ og 4 års varighed VIA Pædagogik og Samfund. Studiestart 2008/2009 Studerende , status pr. 31. december 2014. r af 3½ og 4 års varighed VIA Pædagogik og Samfund Studiestart 2009/2010 Studiestart 2010/2011 Lærer (4 år) Aarhus 407 107 26 447 110 25 439 114 26 Silkeborg 155 55 35 215

Læs mere

Erhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015

Erhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015 Erhvervsakademi 2015 Interessentkredsmøde 11/4-2012 En midtvejsstatus på EA2015 1 Interessentkredsmøde 11.4.2012 Dagsorden: Status på indsatsområderne fra 2011 Forslag til nye indsatsområder 2012 Erhvervsakademiernes

Læs mere

Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (KEA) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3.

Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (KEA) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3. Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (K) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3. Nøgletal 1. GENEREL INSTITUTIONSBESKRIVELSE Institutionsadresse

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Strategiplan 2011 20

Strategiplan 2011 20 Strategiplan 2011 2015 Indledning Strategiplanen fastlægger de overordnede retningslinjer, centrale fokusområder og målsætninger for udviklingen i Århus Købmandsskoles aktiviteter, herunder de partnerskaber

Læs mere

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger]

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger] Afrapportering på udviklingskontrakt for 2008-2009 [Institutionens navn] Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015 Uddannelsesudvalg Finans og Økonomi 19. januar 2015 Agenda Velkomst og præsentation Gennemgang af kommissorium v/uddannelseschef Kim Hass Rubin bilag 1 Konstituering v/ Uddannelseschef Kim Hass Rubin Præsentation

Læs mere

Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013

Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013 Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept 2. maj 2013 Status Forslag til ny akkrediteringslov forventes vedtaget i maj Bekendtgørelse sendes herefter i høring Lov og bekendtgørelse forventes at træde i kraft

Læs mere

Ansøgningen er blevet vurderet af Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU). Vurderingen er vedlagt som bilag.

Ansøgningen er blevet vurderet af Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU). Vurderingen er vedlagt som bilag. Erhvervsakademi Kolding Iba@iba.dk Udkast til afslag på godkendelse Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi Koldings

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Optag på Erhversakademiet Lillebælt pr. september 2008-2013 Område. EA Lillebælt 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Ændring 08-13 Ændring 12-13

Optag på Erhversakademiet Lillebælt pr. september 2008-2013 Område. EA Lillebælt 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Ændring 08-13 Ændring 12-13 Optag på Erhversakademiet Lillebælt pr. september 2008-2013 Område EA Lillebælt 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Ændring 08-13 Ændring 12-13 Produktion, teknologi og logistik Produktionsteknolog 20 37 30

Læs mere

KOT HOVEDTAL 2014. 1. udgave

KOT HOVEDTAL 2014. 1. udgave KOT HOVEDTAL 2014 1. udgave Uddannelses- og Forskningsministeriet. 2014 INDHOLD side 2 Københavns Universitet Copenhagen Business School Handelshøjskolen IT-Universitetet i København Danmarks Tekniske

Læs mere

Censorsekretariatets. Organisering

Censorsekretariatets. Organisering Censorsekretariatets Organisering Rektorkollegiet Censorsekretariatets bestyrelse FIVU Censorsekretariatet Formandskaberne Censorsekretariatet, Porthusgade 1, 9000 Aalborg, kontakt@censorsekretariatet.dk

Læs mere

(KPB) Kar., gns (7-tr. m. omr.) Hovedinstitution Udd5 2006/2007 2007/2008 2008/2009 Hovedtotal Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole

(KPB) Kar., gns (7-tr. m. omr.) Hovedinstitution Udd5 2006/2007 2007/2008 2008/2009 Hovedtotal Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole (KPB) Kar., gns (7-tr. m. omr.) Skoleår Hovedinstitution Udd5 2006/2007 2007/2008 2008/2009 Hovedtotal Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Sygeplejerske,prof.bach. 7,13 7,94 6,88 7,35 Bornholms Sundheds-

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1 Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Regler for optagelse på de videregående uddannelser... 3 3. Nye uddannelser... 4 4. Særlige karakterkrav

Læs mere

Praktikportal. Professionshøjskolerne i Danmark. Professionshøjskolerne - University Colleges Denmark - Ny Vestergade 17-1471 København K.

Praktikportal. Professionshøjskolerne i Danmark. Professionshøjskolerne - University Colleges Denmark - Ny Vestergade 17-1471 København K. Praktikportal Professionshøjskolerne i Danmark Roadshow Præsentation af projekt Praktikportal Hvorfor har vi valgt at udvikle en portal på tværs af alle UC er og alle uddannelser? Fra start til slut går

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2014 1

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2014 1 Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Regler for optagelse på de videregående uddannelser... 3 3. Nye uddannelser... 4 4. Særlige karakterkrav

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser

Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Særligt om krav til ansøgernes kundskaber i dansk og i engelsk... 2 Regler

Læs mere

KOT HOVEDTAL 2010. Den Koordinerede Tilmelding. Tilmeldingssekretariatet 1. udgave. Den Koordinerede Tilmelding 1977-2010 80.000 70.000.

KOT HOVEDTAL 2010. Den Koordinerede Tilmelding. Tilmeldingssekretariatet 1. udgave. Den Koordinerede Tilmelding 1977-2010 80.000 70.000. KOT HOVEDTAL 2010 Den Koordinerede Tilmelding Den Koordinerede Tilmelding 1977-2010 80.000 70.000 60.000 ansøgere 50.000 40.000 30.000 optagne 20.000 afviste 10.000 0 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983

Læs mere

KOT HOVEDTAL 2013. 1. udgave. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. ansøger e. Optagne. Afviste

KOT HOVEDTAL 2013. 1. udgave. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. ansøger e. Optagne. Afviste KOT HOVEDTAL 2013 Den Koordinerede Tilmelding 1977-2013 100000 90000 80000 ansøger e 70000 60000 50000 40000 Optagne 30000 20000 Afviste 10000 0 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

BLIV KLOGERE FREMTID EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

BLIV KLOGERE FREMTID EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE VÆLG MELLEM BLIV KLOGERE PÅ DIN PRØV FREMTID EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE 505 UDDANNELSER BLIV STUDERENDE I TRE DAGE EFTERÅRET 2011 DANMARKS VIDEREGÅENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER TILMELDING 14.-21. SEPTEMBER

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense

Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer:

Læs mere

Praktikermøde 9. oktober 2014

Praktikermøde 9. oktober 2014 9. oktober 2014 Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser med en normeret varighed på mindst tre år fremover skal være adgangsgivende til samtlige erhvervsakademiuddannelser.

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og

Læs mere

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Uddannelse til Professionsbachelor i Radiografi Radiografuddannelsen i Danmark varetages af tre uddannelser ved henholdsvis Professionshøjskolen

Læs mere

Introduktion til projektværktøjet, der giver overblik over. samarbejdsmulighederne med uddannelsesinstitutionerne

Introduktion til projektværktøjet, der giver overblik over. samarbejdsmulighederne med uddannelsesinstitutionerne Introduktion til projektværktøjet, der giver overblik over samarbejdsmulighederne med uddannelsesinstitutionerne - kom godt i gang med projektværktøjet og få overblik over hvordan det kan anvendes. Tusindvis

Læs mere

Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Tryk på language-knappen nedenfor og vælg English hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk next for at fortsætte. Velkommen til Introundersøgelsen // Welcome to the Introduction Survey Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Læs mere

Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2010 side 4

Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2010 side 4 Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2010 side 4 Københavns Universitet Lægevidenskab 555 75 2928 2023 10,8 10,5 Folkesundhedsvidenskab 68 15 258 100 8,8 8,0 Farmaceut 242 15 586 238 6,8 4,0 Odontologi

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2011 side 5

Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2011 side 5 Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2011 side 5 10 Københavns Universitet 20 10110 Lægevidenskab 554 75 2494 1646 10,7 10,1 30 10115 Folkesundhedsvidenskab 70 15 329 153 9,7 9,1 40 10117 Farmaceut 245

Læs mere

Institutioner, der udbyder professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser mv., herunder åben uddannelse

Institutioner, der udbyder professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser mv., herunder åben uddannelse Institutioner, der udbyder professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser mv., herunder åben uddannelse Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Uddannelsespolitik 2 Att.: Kontorchef Jette Søgren Nielsen Bredgade 43 1260 København K Degnevej

Læs mere

18. september 2013/GB J. nr. 2013-2.21-0001

18. september 2013/GB J. nr. 2013-2.21-0001 Konsolidering af en stærk udviklingskurs Danske Professionshøjskolers strategiske mål 18. september 2013/GB J. nr. 2013-2.21-0001 Professionshøjskolerne uddanner til en lang række funktioner i vores samfund.

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år.

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Uddannelsesministeriets ressortområde 8 universiteter 7 professionshøjskoler + Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-536/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010

Læs mere

Uddannelsen er der tjek på ÅBENT HUS PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER FREDAG D. 24. OG LØRDAG D. 25 FEBRUAR. aabenthus.studiebyenesbjerg.

Uddannelsen er der tjek på ÅBENT HUS PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER FREDAG D. 24. OG LØRDAG D. 25 FEBRUAR. aabenthus.studiebyenesbjerg. Uddannelsen er der tjek på ÅBENT HUS PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I ESBJERG FREDAG D. 24. OG LØRDAG D. 25 FEBRUAR aabenthus.studiebyenesbjerg.dk 2 Uddannelsen er der tjek på K OVERSIGT: INTERESSEOMRÅDER

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere